LØSSALG: 30 KR. FRA INDHOLDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØSSALG: 30 KR. FRA INDHOLDET"

Transkript

1 LØSSALG: 30 KR. FRA INDHOLDET Leder: En verden i brand Mens hele verden ser på... Klassekamp et tilbageblik Guantánamo Scharnberg-prisen til Fredsvagten Ejner Fuglsang og sømændene fra Shanghai Verdens militærudgifter Horserød 22. juni 2014 Den radikale højrefløj i Europa Cathrine og Christians liv med den store krig Ukraine B. Traven AUGUST 2014

2 Grafik: Klaus Parche En verden i brand Et demokrati kan ikke opretholdes i en permanent tilstand af krigsforberedelser og forblive et demokrati, sagde Mahatma Gandhi. Situationen kloden rundt i det herrens år 2014 bekræfter dette endnu engang. Fra Palæstina, Syrien, Libyen, Irak, Iran, Afghanistan, Vest-Sahara, Den demokratiske Republik Congo, Syd- Sudan, Georgien, Moldova, Venezuela til Ukraine sås hadets frø. Krigens gløder ulmer og slår flere og flere steder ud i åben krig. Bagved står denne verdens mørkeste kræfter, som for at sikre den fortsatte globale magt er villig til alt. Også massemord. Bagmændene er de samme overalt: USA, NATO og de gamle imperialistiske magter, som med alle midler ideologiske, politiske, økonomiske, sociale og militære er villige til at sende verden ud i krigens afgrund. Mottoet synes at være, hvis det ikke kan være andet: Efter os syndfloden. Slå plænen Operation Slå plænen er den israelske betegnelse for massemordet på den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza. For tredje gang 2009, 2012 og nu i 2014 er Gaza igen lagt i ruiner. Flere end 1000 palæstinensere børn, kvinder og mænd er blevet myrdet, mens mange tusinde hvor mange får vi nok aldrig at vide er blevet såret og invalideret i denne omgang. Facit: Den israelske besættelse består fortsat, så næste gang er kun et spørgsmål om tid. Kort tid for Israel har jo ret til at forsvare sig selv ikke sandt? Og Danmark NATO og EU-medlem spiller med i dette beskidte spil. Når det gælder Israels overgreb på palæstinenserne, går man på kattepoter i øjeblikket. Man har åbenlyst svært at forklare befolkningen Israels Mellemøstens eneste sande demokrati det demokratiske i undertrykkelsen og den etniske udrensning læs fordrivelse af det palæstinensiske folk fra deres eget land. Ukraine Men når det gælder Ukraine, er man anderledes klar i mælet. Man støtter uforbeholdent den fascistiske kup-regering i Kijev, som farer frem med mordbrande, militære angreb på storbyer i det østlige Ukraine og politisk forfølgelse af 2 l Antifascistisk Forum august 2014

3 alle, som måtte have en anden mening om Ukraines fremtid. Målet med dette propagandafelttog er at få Ukraine ind i varmen i EU, for at give plads for europæisk og amerikansk storkapital til udplyndring af endnu en nation og samtidig rykke NATO militært helt frem til den russiske grænse, som det allerede er sket i Georgien, Moldova, Polen og de baltiske lande, hvor danske F16 jagere nu patruljere i luftrummet op til den russiske grænse. Samtidig strammes EU s og USA s økonomiske sanktioner mod Rusland. Blandt de ivrigste i den sammenhæng er den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, som tilsyneladende er ude i sin egen personlige vendetta mod den russiske præsident Putin. Russerne og ikke mindst de, som her til lands kaldes de russiske separatister, men som reelt er antifascistiske frihedskæmpere i Øst-Ukraine anklages, uden skygge af bevis, for nedskydningen af den malaysiske passagerfly MH17 over ØstUkraine. Set med denne lederskribents øjne er det langt mere sandsynligt, at det er fascisterne fra den såkaldte Højre Sektor, som står bag nedskydningen i et forsøg på at kriminalisere modstanderne af styret i Kijev. Fremgangsmåden minder såvel om den amerikanske løgn under Vietnam-krigen bl.a. om det påståede angreb på et amerikansk krigsskib i Tonkin-bugten, som legitimerede bombardementerne mod Nord-Vietnams storbyer. Men det minder ikke mindst om en moderne udgave af Rigsdagsbranden i Berlin, som var nazisternes værk, men som de prøvede at hænge kommunisterne op på. Sandheden kom dengang for en dag ved Processen i Leipzig i 1933, hvor formanden for Komintern, Georgi Dimitrof afslørede sandheden om nazisternes misgerninger for åbent tæppe. Men dengang som nu var dansk presse og danske politikere hurtige til at godtage de til formålet fabrikerede nazistiske løgne. En mands hedeste drømme til eftertanke! Den 15. februar 2013 gav den da 95-årige fredsprisvinder og krigsforbryder, Henry Kissinger, et interview til bladet Global Research, han sagde bl.a.: USA ejer Kina og Rusland, og det sidste søm slås i Iran, som selvfølgelig er hovedmålet for Israel. Vi har tilladt Kina at øge sin militære styrke og Rusland at gen - opstå fra sovjetiseringen, for at indgive dem en falsk dumdristighed falsk sikkerhed. Dette vil tilsammen føre til deres hurtige død. Vi er frygtløse som snigskytter, som tager sin riffel og så pang, pang Den kommende krig vil være så voldsom, fortsætter han, at kun en supermagt kan vinde, og det er os, folkens. Det er derfor, EU har så travlt med at skabe en komplet superstat, fordi de ved, hvad der kommer. For et overleve må Europa være en hel sammenhængende stat. Deres travlhed fortæller mig, at de fuldt ud ved, at det store opgør er i gang. Ah som jeg har drømt om dette fantastiske øjeblik. Efter en pause for at samle tankerne, fortsatte Kissinger: Vi fortalte militæret, at vi måtte indtage syv Mellemøstlande for at erobre deres resurser, og de har snart fuldført deres job. Vi ved alle, hvad jeg mener om militæret, men jeg må sige, at de har gennemført ordren til overflod denne gang. Udgivet af: Foreningen Antifascistisk Forum. Medudgivere: Horserød Stutthof Foreningen og FIR.dk. Féderation Internationale des Résistans Association Anti fasciste. Ledelse: Formand og politisk redaktør Anton Nielsen. Kasserer: Dennie Ditzel. Redaktion: Ansvarshavende redaktør, Flemming Hybert Medlemmer af redaktionen: Lilli Rodeck, Henning Jacobsen, Tonny Warming, Tue Magnussen, Egon Laugesen, Annette Mørk. Medlemskab-abonnement: 200,- kr. pr. år (4 numre.) Netadresse: ISSN nr Henvendelse til Antifascistisk Forum: Anton Nielsen, Rughavevej 7, 2500 Valby Tlf Dennie Ditzel, Ibsvej 94, 2880 Bagsværd. Tlf Antifascistisk Forums Støttefond: Man kan støtte Antifascistisk Forum økonomisk på: Kontingent/abonnement indbetales ligeledes på konto: Arbejdernes Landsbank: reg. nr Kontonummer: Næste nummer udkommer november Antifascistisk Forum august 2014 l 3

4 Mens hele verden ser på... De skyder og råber, de bomber og brænder og ler, hvornår lærte de at begrave folk levende? De skyder og råber, de bomber, brænder og ler. Hvornår glemte vi, at også vore børn engang blev myrdet? (Israelsk protestsang mod den israelske hærs fremfærd under den første Intifada Forbudt af de israelske myndigheder) Af Anton Nielsen I skrivende stund (24. juli) eskalerer myrderierne i Gaza. Fra den 8. juli og frem til 6. august er flere end palæstinensere blevet myrdet og ca såret. Gaza lægges systematisk i ruiner. Intet tyder på, at nedslagtningen stopper her. Arbejdet skal gøres færdigt, siger den israelske forsvarsminister og hans chef Benjamin Netanyahu. Jeg er stolt af de israelske soldaters indsats, sagde han fornylig på tv. Det ser ikke ud til foreløbig at få en ende. Tværtimod optrappes krigen mod Gazas indbyggere dag for dag. Alt imens Vestens ledere inklusive de danske taler om Israels ret til at forsvare sig selv. Hykleri i en beskidt sags tjeneste. Det er ikke selvforsvar, men endnu en krig, hvis mål er et Stor-Israel. Det er mord på uskyldige. Man knægter som sædvanlig et folks internationalt anerkendte ret til at kæmpe for sin frihed, mens man støtter besættelsesmagten årelange undertrykkelse og etniske udrensning af det palæstinensiske folk. Man har arbejdet på det længe med opførelse at stadig flere bosættelser på Vestbredden der er nu mere en besættere på Vestbredden, og Østjerusalem bliver systematisk tømt for sine palæstinensiske indbyggere. Oprettelsen af en palæstinensisk stat er på de nuværende betingelser er ikke mulig. Systematisk fordrives det palæstinensiske folk fra deres eget land. Ifølge Washington Post er Israel samtidig med at myrderierne i Gaza bliver pågår udvidet deres terror til Vestbredden. Den israelske hær er i fuld gang med at nedrive huse tilhørende slægtninge til såkaldt militante palæstinensere. Det vi nu ser i Palæstina er endnu et forsøg på, at gøre livet for det palæstinensiske folk så umuligt, at palæstinenserne tvinges ud af deres eget land til et liv sammen med millioner af tidligere fordrevne i flygtningelejrene i nabolandene eller en lang og umenneskelig død som pariaer i den israelske apartheid-stat. Terrorlovens 114 Der bliver i disse dage sat navn på terroristen navnet er Israel og dens zionistiske regering. Der er ikke mangel på beviser, de flimre over alverdens tv-skærme døgnet rundt. De danske politikere som støtter dette folkemord, burde hvis der var blot en smule retfærdighed til stilles for retten og dømmes for overtrædelse af terrorlovens 114 for støtte til statsterrorisme. Straframmen er op til 10 års fængsel. Det skulle ikke være svært for statsadvokaten, justitsministeren og PET at samle tilstrækkelige beviser til at rejse anklage mod de som dagligt fylder folk med løgn og med alle midler støtter den israelske terror. Men det sker næppe. Mere sandsynligt er det, at Fighters & Lovers, Foreningen Oprør og Horserød Stutthof Foreningen igen vil blive trukket i retten, hvis vi endnu engang forsøger at yde humanitær støtte til ofrene for terroristerne Gazas børn som vi gjorde det i 2009, og som undertegnede blev fængslet for i Et skridt vi er nogle, som i disse dage overvejer. Så er det sagt! Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og andre humanitære organisationer, som gør et stort arbejde i mange af verdens brændpunkter, klager ofte over vanskeligheder med at få hjælpen ind. Det gælder ikke mindst i den israelske palæstinensiske konflikt. Her har solidaritets- og antifascistiske organisationer en fordel: Vi kender den direkte men skjulte vej til aggressionens ofre. Så til justitsministrens, statsadvokatens og PETs oplysning, er der hos os ikke langt fra ord til handling. Og handling er, hvad der brug for nu og her. Den der tier samtykker. Vi tier ikke. Men det skal tilføjes, at det ikke er let at få ørenlyd i de danske medier, som alle mere eller mindre tydeligt har taget parti i konflikten til fordel for den israelske besættelsesmagt. Bristede illusioner og selverkendelse Om Israels politik og opførsel i det hele taget skrev den tidligere formand for Knesset fra 1999 til 2003 og tidligere formand for Jewish Agency i Israel, Avraham Burg, på et tidligere tidspunkt det var da Sharon terroriserede byen Jenin: Nedtællingen for det israelske samfunds endeligt er begyndt års jødisk overlevelseskamp kan koges ned til en stat bestående af bosættelser og amoralske lovbrydere en sådan stat uden retfærdighed kan og bør ikke overleve. Den svensk/jødiske forfatter Göran Rosenberg skrev i sin bog Det tabte land (Forlaget Tiderne skifter. 1998) bl.a.: Jeg er blevet opdraget i overbevisningen om at Israel var en velsignelse ikke bare for jøderne men også for araberne, at zionismen var en bevægelse for jødernes rehabi- 4 l Antifascistisk Forum august 2014

5 Demonstration i København mod Israels forbrydelser mod palæstinenserne litering, ikke nogen andens underkastelse. Vi havde ikke taget noget fra nogen, ikke erobret noget som ikke var vores, ikke dyrket noget som ikke ventede på at blive opdyrket. Vi bar vore våben i selvforsvar, ikke for at berøve andre jord og rettigheder. Jeg havde levet i troen på at staten Israel var en stat, som anerkendte alle menneskers lige værd og ret, og at arabernes fortsatte isolation var følgen af deres selvvalgte uforsonlighed. Hvad jeg opdagede var, at jeg havde levet i en løgn! Men den zionistiske lobby i Danmark har aldrig erkendt noget som helst. De har helt og fuldt levet op til det gamle ord: Hvis det er fakta, benægter jeg fakta. Det gør de fortsat. Indtil 1967 forsøgte zionisterne at retfærdiggøre deres krige og fordrivelse af et andet folk med henvisning til de europæiske jøders ulykkelige skæbne under Holocaust og ikke mindst til deres af Gud givne ret til til Eretz Israel. Siden blev sønner og sønnesønner af ofrene fra Auschwitz, Dachau, Majdanek og Stutthof kapoer på Vestbredden og i Gaza-striben, som vi endnu engang ser det i sommeren Det kom for en dag, at zionismen og fascismen ikke var så forskellige, når det kom til behandlingen af forsvarsløse fanger og anderledes tænkende og troende. Maskerne faldt sandheden om Mellemøstens eneste sande demokrati er forlængst krakeleret. Tilbage står en brutal besættelsesmagt. Antifascistisk Forum august 2014 l 5

6 Klassekamp et tilbageblik Da Columbus landede i Amerika for godt fem hundrede år siden, blev grundlaget for det kapitalistiske system skabt. Det kapitalistiske system bredte sig gennem de næste århundrede gradvis over hele Europa gennem først og fremmest erobring af kolonier. I Danmark skete der ændringerne frem mod det kapitalistiske system i forbindelse med Den franske revolution. Frederik d. 6 og godsejerne var bange for at en lignende revolution kunne komme til Danmark. Frihedsstøtten blev rejst i Stavnsbåndet blev ophævet. Det er vel her den gryende kapitalisme slår igennem i Danmark. Men endnu var det kongen der havde magten. Enevældet var ikke afskaffet. Det skete først i 1849 med grund loven. Af Tonny Warming Igennem hele den kapitalistiske udviklingshistorie findes der ikke et eneste eksempel på, at det kapitalistiske system frivilligt har gjort noget godt for arbejdere, eller fattige mennesker i almindelighed. Det kapitalistiske system bygger på tyveri, slaveri, død, ødelæggelse og fattigdom for millioner af menneskers eksistens. Det kapitalistiske system var totalt ureguleret, den rå kapitalisme. At foregøgle sig, at kapitalismen kunne have et menneskeligt ansigt, viste sig for millioner af mennesker, at være en illusion. I slave- og feudalsamfundet blev mennesket trods alt forsøgt holdt i live. Stavnsbindingen ændrede blot karakter fra godsejer til banker. Arbejderne begyndte at organisere sig. Fagforeninger og arbejder - partier opstod. Der forestod en hård klassekamp for at arbejderklassen skulle få forbedret sine forhold. Ideologier handler i grove træk om, hvordan man vil have indrettet sit samfund. Skal det være kapitalistisk diktatur eller proletariatets diktatur? Om et samfunds ressourcer, produktionsmidler skal tilhøre samfundet til gavn for arbejderne. Eller om det skal underlægges det kapitalistiske system, som kun har et formål at akkumulere mere kapital. Følgerne af den ideologi ser vi overalt på kloden. Hvor millioner henslæber et liv i fattigdom, underbetaling, børnearbejde. Krige om klodens værdier, med følgende flygtningestrømme til følge. Mennesker der, med livet som indsats, flygter fra krige og fattigdom, i håb om et anstændigt liv. Socialdemokratiet og Danmarks Kommunistiske Parti Jeg vil her fortælle om det, som i 1871 startede som et arbejderparti, socialdemokratiet. Stifterne Pio, Geleff og Brix var påvirket, dels af Den Franske Revolution, dels af Pariserkommunen. Pio, Geleff og Brix havde taget marxismen til sig. Fra 1871 til 1910 var socialdemokratiet medlem af 1. og 2. Internationale. Stiftet 1864 og Internationale blev splittet pga. politisk uenighed mellem dem der ønskede en fast organisation og anarkisterne. 2. internationale blev stiftet i Paris Kampen drejede sig hovedsagelig om arbejderbeskyttelse og 8 timers arbejdsdag. Opløsningen af 2. internationale skete op til første verdenskrig, bl.a. om hvorvidt man skulle støtte krigen eller ej. Marxisterne mente, at man skulle stemme nej til krigsbevillinger samt opfordre arbejderklassen til at nægte at gå ind i den imperialistiske krig. Uden deltagelse af arbejderklassen, ingen krig. Reformisterne, og dem var der en del af, heriblandt det danske socialdemokrati, var af en anden opfattelse. På mødet i 1910 i København, blev splittelsen endelig. Det danske socialdemokrati støttede det tyske socialdemokrati, som stemte ja til krigsbevillinger. Første verdenskrigs start satte en stopper for 2. internationale. De ideologiske modsætninger eksisterede også internt i Socialdemokratiet. Men det lykkedes ved hårdt ideologisk og politisk arbejde sammen med fagbevægelse at få styrket fagbevægelsen. Socialdemokratiet blev valgt til Rigsdagen første gang i 1884 med to mand. Det gik støt og roligt fremad. I 1935 fik de 68 mandater, eller 46,1%. Det bedste valg nogensinde. Andre afgørende begivenheder, som stadig spiller er stor rolle i dag, er arbejdere og småbønder, og arbejdernes forsøg på at tage afstand fra kapitalismen var dannelsen af andelsbevægelsen. Den første var forbrugsforeningen Herefter fulgte et bredt spektrum af andelsforeninger. Det demokratiske princip var én mand én stemme. Septemberforliget 1899 Arbejdskampen, lockouten, varede fra maj til september, hvor den sluttede med et forlig. Det indebar bl.a., at de to organisationer anerkendte hinanden. Fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Aktionsret (strejker og lockout) her blev der lavet regler for varsling af sådanne kampskridt. Stridsspørgsmål skulle afgøres ved forhandling og mægling. Hvis enighed ikke kunne opnås, skal sagen for en domstol. I dag arbejdsretten. Arbejdskampe, ud over ved overenskomstforhandlinger, blev hermed stort set overenskomststridige, og har gennem tiderne kostet arbejderklassen dyrt. I dag kaldet den danske model. For arbejdsgiverne var det en sejr. For den reformisti- 6 l Antifascistisk Forum august 2014

7 Lad og se hvad de siger i dag, sammenholdt med deres principprogram fra Karl Marx ske del af fagbevægelsen og socialdemokratiet, var det, som de har sagt mange gange senere det bedst opnåelige. Man mente, at man på denne måde kunne styre og kontrollere klassekampen. Som portugiseren Albano Nunes, medl. af Portugals Kommunistiske Parti skriver om det internationale socialdemokrati, Det internationale socialdemokratis skammelige løbebane er en logisk konsekvens af dets oprindelige arvesynd; mistillid til masserne; frygt for og fornægtelse af revolutionen; afvisning af arbejderklassens magtovertagelse som nødvendig betingelse for at afskaffe kapitalismen; og deraf den revisionistiske og opportunistiske fornægtelse af Marx tænkning begyndende med afvisning af begrebet proletariatets diktatur. (Ret og Vrang oktober 2012) Internt i parti og fagbevægelsen skærpedes den ideologisk kamp. På trods af det bar socialdemokratiets principprogram præg af tiden i de to internationaler. Så sent som i 1913 havde partiet et program, som var henvendt til arbejderklassen. Et program som var til at forstå for manden på gulvet. Arbejdet er kilden til al værdi, og arbejdets udbytte bør derfor tilfalde dem som arbejder. (Socialdemokratiets principprogram 1913) Forholder det sig ikke stadig sådan? Det var dengang, det var enkelt at dele samfundet op i to klasser. Arbejderklassen og kapitalisterne. Men har det grundlæggende ændret sig? Socialdemokratiet kalder sig stadig et arbejderparti. Men er det sandt? Er det ikke falsk varebetegnelse? Hvad er en socialdemokrat i 2014? Det er en tro på, at markedet kan være vores tjener, men ikke vores herre. Og vi skal regulere vores marked så meget, at vi får et retfærdigt og et lige samfund. Det betyder, at vi skal kæmpe for vækst og arbejdspladser og en privat sektor, det fungerer. Det skal bruges til at skabe lige muligheder for flere. For mig er det de lige muligheder der er afgørende. (Helle T.-Schmidt. Politiken ) Tja, hvad skal man sige til det? Som vi siger ude i det virkelige liv, så er tro mangel på viden. Den eneste, jeg kender, der kan styre en stat på tro, er Paven. Er der noget dansk parti, der gennem de sidste hundrede år har været ude på en glidebane, så er det Socialdemokratiet. Et parti som stadig påstår at være et arbejderparti. I deres principprogram fra 1913 hedder det: Denne samfundstilstand kapitalismen umuliggør en retfærdig fordeling af samfundsarbejdets udbytte, fremkalder planløs produktion, hvorved uhyrlige værdier går til grunde, skaber kriser og arbejdsløshed, splitter samfundet i stadig heftigere interessekrige og spalter det sluttelig i to modsatte lejre i en stadig mere omfattende og indbyrdes klassekamp. Socialdemokratiet kræver derfor produktionsmidlernes overgang til samfundsejendom Socialismen. (Socialdemokratiets principprogram 1913) Socialdemokratiet er klar over at det ikke kun gælder Danmark. Videre hedder det: Arbejdernes stilling og den voksende klassekamp, er i alle lande med kapitalistisk produktion væsentlig den samme, og ved denne produktionsmådes internationale karakter bliver arbejdernes interesser overalt de samme og fælles. (Socialdemokratiets principprogram 1913) Dette afsnit havde sit udgangspunkt i Det kommunistiske Manifest. Proletarer i alle lande foren jer. Når kapitalen overskrider nationale grænser, måtte arbejderklassen gøre det samme. Det samme som international solidaritet. Er det ikke herligt? Det var klar tale dengang. Men det var dengang. I dag kan man kan vel med rette sige, at viden er erstattet med tro gennem de sidste godt hundrede år. Hvad har ændret sig? Har det kapitalistiske system ændret sig? Findes udbyttersystemet ikke i dag? Er det ikke stadig arbejdet, der skaber værdierne? Klassekamp Men papir har til alle tider været tålmodigt. Socialdemokratiet startede som et revolutionært parti. Men inden Antifascistisk Forum august 2014 l 7

8 Klassekamp... principprogrammet fra 1913, var partiet under forvandling til et reformistisk parti. Man havde den opfattelse at man gennem andelsbevægelsen kunne bekæmpe kapitalismen. I dag har vi stadig en del af andelsbevægelsen, bl.a. Danish Crown og Brugsen, (Coop), Arbejdernes Landsbank og andelsboligforeninger. Det burde være en glædens dag, da den russiske revolution blev ført til sejr i For enhver arbejder og dens faglige og politiske repræsentanter. Sådan blev det ikke. Derimod førte det til en splittelse. Danmarks Kommunistiske Parti blev dannet i november Monopolet på at repræsentere arbejderklassen var brudt. Socialdemokratiet stod for at ville reformere sig til et socialistisk samfund. Den eneste vej til socialisme gik ad den parlamentariske vej. Det er kun en organiseret arbejderklasse, der gennem strejker og demonstrationer kan ændre forholdene. Den revolutionære vej til socialismen DKP stod for den revolutionære vej til socialismen. Det vil sig, en ideologisk og politisk kamp mod imperialisme, kapitalismen, for fred og bedre sociale forhold, samt bedre løn og arbejdsforhold. Kampen skulle føres med uden - oms parlamentariske midler. Det var, og er, kun en organiseret arbejderklasse, både fagligt og politisk, der gennem strejker og demonstrationer kan ændre forholdene. Revolutionen i Rusland gav håb for arbejderne overalt på kloden. Det kunne lade sig gøre. Danmarks kommunistiske Parti, blev af Socialdemokratiet betragtet som splittelsesmagere. Socialdemokratiet og borgerlige partier, har erklæret klassekampen og ideologier for død mange gange. Kapitalen har forstået det. De har aldrig erklæret ideologier og klassekampen for død. De kæmper den hver dag, og med succes. Socialdemokratiet bryster sig ofte af, at det nuværende velfærdssystem er deres fortjeneste. Men stort set alle forbedringer på det sociale område, og arbejdsmæssige forhold, skyldes et stærk sammenhold i arbejderklassen, organiseret sammen med fagforeninger, Danmarks Kommunistiske Parti (stiftet 1919) fagbevægelsen og andre progressive kræfter, har strejket eller demonstreret for bedre vilkår. For arbejderklassen har hver eneste landvinding, både socialt og fagligt været en hård kamp. Dvs. at de skiftende regeringer, også Socialdemokratiet, er blevet presset til den velfærdsstat vi kendte indtil årtusindeskiftet. Men det antikommunistiske Socialdemokrati, har sammen med de borgerlige, og med kapitalen, samt toppen af fagbevægelsen, gjort alt for at nedgøre, og svine revolutionen i Sovjetunionen til. For Socialdemokratiet var kommunisterne hovedfjenden, ikke kapitalismen. Det er stadig gældende. Det totale knæfald og samarbejde med Hitler-Tyskland, grundlovsbruddet, hvor man sammen med det øvrige folketing forbød et lovligt parti, DKP. Konkurrencestaten I dag er der ikke meget tilbage af grundloven ud over et indskrænket monarki, og den private ejendomsret tilbage. Resten har man gennem løgne, halve sandheder og fortielser overgivet til EU. Der er stort set ikke et politik område, hvor vi selv kan bestemme Siden Sovjetunionens fald, er det gået støt tilbage for arbejderklassens tilkæmpede rettigheder. Ikke kun i Danmark, men internationalt. Den nuværende regering med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon og deres konkurrencestat i spidsen, er i fuld gang med at overhale alle de borgerlige partier højre om. De borgerlige jubler. Kan næsten ikke få armene ned. Den borgerlige tænketank Cepos skamroser re - geringen. Men alligevel, hver gang regeringen kommer med forslag der letter forholdende for kapitalen, siger de, det er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Hele uddannelsessystemet skal ændres, så de unge forberedes til en nation af iværksættere, konkurrencemennesker, som uvilkårligt vil træde på de svage for at komme til tops. En ideologiske nedbrydning af det solidariske samfund. En Mads F. Jensen fra Dansk Økonomisk Selskab beklagede sig over, at de ikke blev undervist i nogen form for alternativ økonomi, end den liberalistiske. Også en David D. Meyer, professor ved Kbh. Universitet blev interviewet. Han svarede, at der var jo ingen der forbød de studerende selvstudie i alternative muligheder. Det ligger jo helt i tråd med det, som regeringen og de borgerlige ønsker. Alt skal gøres op i økonomiske omkostninger. Menneskelige omkostninger eksisterer ikke. Mantraet i dag er: markedet, privatisering, skattelettelser til erhvervslivet og de rigeste, at gøre det lettere at bliv 8 l Antifascistisk Forum august 2014

9 iværksætter. Hjælpepakker til det private erhvervsliv. Salg af offentlig ejendom osv. Hvem har sagt, at private virksomheder er mere effektive end offentlig produktion. DSB ville sikkert ikke have haft de samme problemer, hvis togfabrikken Scania i Randers stadig havde eksisteret. Stort set alle store offentlige arbejdsopgaver, der kommer i licitation, ender med at blive meget dyrere end tilbuddet lyder på. Er det tegn på effektivitet? Der bliver solgt ud af offentlig ejendom f.eks. TDC, Dong Energy, og det stopper ikke der hvis det står til Corydon. Så skal al infrastruktur sælges: vand: varmeforsyningen, hospitaler. I EU er man i gang med at lave en frihandelsaftale med USA, som bl.a. indeholder en klausul om, at hvis en virksomhed ikke kommer til at tjene som forventet, kan de anlægge erstatningskrav overfor staten. En ladeport til skatteborgernes penge åbnes på vid gab. Modsat fortsætter kriminaliseringen af de arbejdsløse og bistandsklienter. Efterlønnen fjernes, dagpengeperioden halveres, kontanthjælpen sættes ned for alle grupper. Der skæres i de offentlige udgifter. Privatisering og udlicitering Når offentlige opgaver bliver udliciteret, sker der ofte det, at der bliver fyret folk, og de, der er tilbage, skal knokle I dag ejer 1% af verdens kapitalister 49 50% af verdens rigdomme. Den internationale arbejderklasse er bestemt ikke blevet rigere. mere. Besparelse? Måske. For det første skal et privat selskab tjene penge. Hvem skal betale for underhold til de fyrede? Hvem skal betale for den mindre arbejdsstyrke der er tilbage, hvis de er nedslidte før pensionsalderen, eller bliver syge? Hvem skal sørge for de ældre og syge, når et privat firma går konkurs? Borgerligt demokrati med privat ejendomsret til produktionsmidlerne stopper ved fabriksporten. Det internationale kapitalistiske system har aldrig haft et menneskeligt ansigt. Det kapitalistiske system er bygget op på krige, nød, død og elendighed betalt af arbejder - klassen. Statsministerens tro på, at markedet kan være vores tjenere bygger på total uvidenhed om kapitalismens historie. Det er kapitalismens opgave at tjene penge. Grådigt og uden menneskelige hensyn. I dag ejer 1% af verdens kapitalister 49 50% af verdens rigdomme. Den internationale arbejderklasse er bestemt ikke blevet rigere. Særlig hårdt går det ud over de tidligere kolonier. De lider stadig under kolonitiden. Gennem spekulation, skattely, svindel med fakturerer, osv., forsvinder der årligt milliarder kr. fra ulandene. Landgrabbing medfører fjernelse af millioner af mennesker fra den jord, de tidligere har levet af. De tager til de store byer, hvor blikskurer vokser med lynets hast, og menneskene overlever ved jagt på byens lossepladser. De udgør en arbejdskraftreserve, som groft udnyttes af store vestlige firmaer som billig arbejdskraft. F.eks. HogM på en fabrik i Bangladesh. Eller som Nike, Puma og Adidas i Cambodia, hvor man skal arbejde ti timer om dagen i seks dage om ugen. Løn ca. 560,- kr. pr måned. Melder man sig ind i en fagforening, er det lig med fyring. Ved strejker og demonstrationer, sætter kapitalens regerings - lakajer politi og evt. militær ind. Det bare et par eksempler. I EU vil vi komme til at opleve samme tilstande, hvis kommissionen får sin vilje. Dels med et forslag om strejkeforbud, dels om lønnedgang. Det er ikke nok med den løndumpning, der allerede nu finder sted. Og så forstår politikerne ikke, hvorfor der er lav stemmedeltagelse. Der eksisterer ikke nogen rød regering. Den er sort. I bedste fald papegøjefarvet. I hvert fald er den dybt reaktionær. Det er ikke fra regering og folketing, arbejderklassen skal forvente hjælp. Antifascistisk Forum august 2014 l 9

10 Guantánamo i anledning af 4. juli, USA s uafhængighedsdag Af Tue Magnussen I dag 4. juli fejres den amerikanske uafhænighedsdag verden over også i Danmark. Både i udmeldingerne fra regeringen i København og i Rebild Bakker bør man huske Guantanamo. Udenrigsminister Martin Lidegaard igangsatte fornylig et flot og ambitiøst initiativ: En verden uden tortur. Præsident Barack Obama bebudede tidligere i år, at 2014 skal være året, hvor det berygtede amerikanske torturfængsel Guantanamo Bay i Cuba lukkes. Obama gentog dermed endnu en gang sit løfte fra dengang han tiltrådte som præsident for fem år siden, om at lukke fængslet og hvor han tillige forbød tortur under afhøring. Siden er der desværre ikke sket meget. Efter angrebet mod USA 11. september 2001 indledte USA en global klapjagt mod formodede terrorister. De tilbageværende ca. 150 fanger i Guantanamo er om nogen til fortsat stor skade for USA s omdømme. Det skyldes, at Guantanamo er og har været et klart eksempel på USA s dobbeltmoral, når det gælder overholdelse af de mest basale menneskerettigheder: Guantanamo er som bl.a. Amnesty International har slået fast et juridisk ingenmandsland, hvor de tilbageværende ca. 150 fanger udsættes for tortur og fortsat fængsling under umenneskelige forhold uden overhovedet at være kommet for en dommer. Danmark bør hjælpe Obama med at holde sit løfte om at lukke Guantanamo ved at modtage nogle af de tilbageværende fanger. Danmark har om noget land både viden og andre ressourcer for at kunne rehabilitere de overlevne torturofre ofre for den erklærede krig mod terror, der allerede har kostet alt for mange ofre både i liv og manglende overholdelse af de basale menneskerettigheder. Desværre er Obama slået ind på en vej, der indvarsler straffrihed også for de politikere, der tilskyndede til tortur i Abu Ghraib og Guantanamo. Efter otte år med præsident George W. Bush glædede mange sig til et change i USA s udenrigspolitik, især når det drejede sig om menneskerettigheder og et opgør med tortur: Guantánamo ville blive lukket, og de hårdhændede afhøringsmetoder blive forbudt. Mange regnede også med, at der ville ske en retsforfølgning af de ansvarlige for Bush-tidens tortur. Desværre gav Obama CIA s torturbødler straffrihed, som han begrundede med, at forhørslederne handlede i god tro og efter ordre, og at man ikke vil opnå noget ved at bruge tid og energi på at placere skylden for fortidens fejl. USA bør gøre op med sin straffrihed for tortur, som er i klar strid med Folkeretten og alle internationale konventioner, herunder især FNs konvention mod tortur. Konventionen pålægger de lande, som har underskrevet og ratificeret konventionen at retsforfølge tortur. Konventionen slår samtidig fast, at der ingen undskyldning er for tortur, ej heller, når den er udført efter ordre ovenfra. Obamas beslutning om straffrihed underminerer FN s konvention mod tortur Hvis Obama fortsat giver straffrihed til Bush og de øvrige ministre og embedsmænd, som var ansvarlig for water-boarding og anden tortur, er det ikke alene dobbeltmoralsk, men konventionsstridigt. Det bør andre lande og FN, minde USA om ikke mindst på den amerikanske uafhængighedsdag. Det gælder også Danmark. Regeringen og folketinget kunne sætte et eksempel for USA ved selv at få retsforfulgt enhver mistanke om tortur og torturbødler. Danmark bør bl.a. kræve den tidligere israelske ambassadør Carmi Gillon udleveret til den retsforfølgning, som Israel har forsømt i mere end 15 år. Der må ingen straffrihed være for tortur. Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som nær allieret til USA har Danmark en særlig forpligtelse til at opfordre Obama til at effektuere sit løfte om lukning af Guantanamo og få undersøgt og evt. retsforfølge Bush-administrationen for at få placeret ansvaret for torturen. 10 l Antifascistisk Forum august 2014

11 Scharnberg-prisen til Fredsvagten Det nye sker, når den der er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig (Carl Scharnberg ) Carl Scharnbergs uofficielle fond uddelte 1. juli 2014 deres årlige pris. Dette år var der to prismodtagere, som hver modtog ,-kr. De første prismodtagere, var de 14 litauiske kvinder, som gennem tre måneder kæmpede en brav kamp, for ordentlige løn om arbejdsforhold på gartneriet Rosa og vandt. Dernæst modtog Fredsvagten ved Christiansborg deres pris, som insisterende har stået i over 4000 dage hver dag og videreformidlet budskabet at krig ikke er en løsning på konflikter og som tror på global retfærdighed. Udryd fattigdom ikke de fattige. KALENDER K-festval i Nørrebroparken (ved Jagtvej). Lørdag d. 16. august og søndag d. 17. august. Besøg udstillingen i Horserød-Stutthof Foreningens telt. Minifestival i Roskilde. Tusind gange mindre tusind gange vigtigere! Strandengen nr. 11. lørdag d. 30 august fra klokken Antifascistisk fællesmøde til forberedelse af konference Tirsdag d. 9. september kl i BJMF, Mølle Alle, Valby. Medlemmer af Horserød-Stutthof Foreningen og læsere af Antifascistisk Forum indbydes til at deltage. Indbydere: FIR, Horserød-Stutthof Foreningen, Demos og Antiracistisk Netværk. Antifascistisk Forum august 2014 l 11

12 Ejner Fuglsang og sømændene fra Shanghai Under 2. verdenskrig strandede en del danske sømænd i Shanghai. De fik på forskellig måde krigens gru at føle, herunder afledte virkninger af den danske regerings samarbejdspolitik. Af Annette Mørk I april 1940 var både Kina og Japan neutrale lande dog havde Japan besat store dele af Kinas kyst, herunder Shanghai og en del sømænd strandede i byen på grund af 2. verdenskrigs begyndelse, dog blev der en mulighed for ca. 50 strandede søfolk at komme til Hongkong og få britisk hyre, men da den tyske besættelsesmagt i København fik nys om det, sørgede de for at det danske Udenrigs - ministerium d. 21. juli 1941 telegraferede til Shanghai og påbød konsulatet at forhindre folk i at rejse. En af de strandede sømand var den dengang 24-årige Ejner Fuglsang, som efter hjemkomsten til Danmark i efteråret 1945 rejste kritik af generalkonsul Scheels og vicekonsul Bøgh Andersens behandling af de strandede søfolk. Det samme gjorde 79 andre, men de fik ikke ret eller oprejsning. Udenrigsministeriet skrev, efter at have behandlet deres klager: Efter alt det således oplyste, skønner Udenrigsministeriet ikke, at den fremkomne klage kan give anledning til yderligere skridt fra ministeriets side (sign: Gustav Rasmussen) eller med andre ord: Én generalkonsuls ord var mere værd, end 80 søfolks enstemmige udsagn! Nidkært konsulat Ejner Fuglsang havde afmønstret sit skib i februar 1941 og rejse derefter til Shanghai for at få hyre, men endte op som interneret, under det danske konsulat. Han skrev mange notater og denne artikel er et sammendrag af hans oplevelser: I Shanghai henvendte jeg mig på to konsulater. Det engelske som hyresøgende og det danske, fordi at jeg skulle registreres og for at få praktiske oplysninger. Dét med oplysninger fra vicekonsul Bøgh Andersens side var ikke mange, derimod ønskede han en del fra mig. Han ville vide, om jeg havde nogle penge og i så fald ville konsulatet administrere dem. Jeg gav ham halvdelen af det lille beløb jeg havde, hvilket viste sig at være uklogt, for mine penge så jeg ikke igen. Derefter ville han vide om jeg havde familie i Danmark, som kunne betale for mit ophold i Shanghai og om jeg havde penge i banken i Danmark? Ingen sømænd var rige og de som havde lidt på kiste - bunden, kom selv til at betale indtil deres penge eller opsparing var opbrugt på deres ufrivillige ophold i Shanghai, hvor konsulatet udbetalte os almisser, som vi blev gjort opmærksom på at vi skulle betale tilbage. Det kom vi dog ikke til. Det blev vicekonsul Bøgh Andersen vi fik mest at gøre med, og om hans evner som konsul kan jeg ikke udtale mig om, men almindelig social og menneskelig forståelse havde han ikke. Når vi henvendte os få at repareret et par sko, ville han se vores gamle sko, dernæst prisen på reparationen, så ville han se en regning (som vi selv skrev da skomageren ikke kunne skrive) og efter at have lagt vores (mad)penge ud, skulle vi op på konsulatet med sko og regning og så kunne vi få beløbet refunderet. Sådan opførte konsulatet ved alle henvendelser. I begyndelsen føltes det meget nedværdigende at blive betragtet som forbrydere, der for enhver pris ville snyde konsulatet. Både vicekonsul Bøgh Andersen og generalkonsul Schell blev trætte af vores renderi, hvilket der ikke var noget at sige til, på grund af den nidkærhed vicekonsulen udførte på lasede underbukser og sko. De ansatte så en skibsfører Heisterberg som mellemmand, dog udelukkende for reparationer af tøj/sko og indkøb af samme. Heisterberg var udmærket, men hans råderum var meget begrænset. Vores henvendelser til konsulatet hørte ikke op gennem årene, men lige meget hvad vi spurgte om var omkvædet det samme: Det kan vi ikke gå med til, Det er ulovligt eller Vi har ikke nogen penge. Forskelsbehandling Som månederne gik skete dog en lille ændring. Måske var det på grund af de stigende udgifter til begravelser og hospitalsophold. Vi fik tildelt en læge som hed Kutnetzov og han fik positiv indflydelse på en form for behandling og vi fik medicin og de uundværlige gigtplastre. Jeg tror ikke, det var medicin vi manglede mest, men slet og ret mad og vitaminer og ordentlige værelser at bo i, men det ville konsulatet ikke betale. Vi forsøgte at henvende os til konsulatet, med et krav om at vi skulle have samme understøttelse som vores svenske og norske sømand. Det blev afslået. Da vi efter årene i Shanghai endelig skulle hjem, generalkonsul Scheel op for at sige farvel. Ikke én af os tog 12 l Antifascistisk Forum august 2014

13 En af de strandede sømand i Shanghai var den 24-årige Ejner Fuglsang, som efter hjemkomsten til Danmark i efteråret 1945 rejste kritik af behandlingen af de strandede søfolk. imod hans udstrakte hånd, men en bemærkning om hvilket stort røvhul han havde været, fik han smidt i ansigtet. Vi var i årsvis blevet betragtet som 2. klasses mennesker af ham og konsulatet. Ved afrejsen havde vi ikke andet end det tøj, vi havde på, og ikke engang et stykke sæbe. Vores medpassagerer englænderne, svenskerne og nordmændene var blevet ekviperet og havde fået lommepenge. Ved ankomsten til Singapore, kom den danske konsul fra Singapore ombord og stor var hans forbavselse, da han så os. Han var blevet informeret af generalkonsul Scheel, at vi havde fået tøj og penge til at kunne klare rejsen hjem. Usle vilkår Fra sommeren 1942 var det vanskeligt at finde et sted at bo, og grunden var, at der kom flere og flere flygtninge til Shanghai. Indtil da havde vi boet på elendige værelser uden vand eller wc men dog med tag over hovedet. De mange flygtninge gjorde, at huslejerne steg, uden af konsulatet af den grund forhøjede vores penge. I de næste par år var der i gennemsnit mænd, som ikke havde en fast bolig. Min første bopæl var et meget dårligt værelse oppe under et tag med et enkelt vindue, hvor halvdelen var erstattet med et stykke og der var koldt som bare pokker. Efter den bolig fandt jeg et bedre værelse og jeg troede på mit held, men det viste sig at der også boede en million væggelus. Min sidste bolig var et kælderrum, med to små vinduer og et WC, samt en vandhane i baggrunden. Der boede jeg sammen med en kammerat, og fra generalkonsulatet fik vi bevilliget to feltsenge og to vattæpper, som faldt fra hinanden og resultatet var, at vi lå på et snavset gulvtæppe, med par laser over os. Om sommeren gik det nogenlunde, men om vinteren var det koldt og fugtigt. I 1944 var mange af de strandede danske sømænd hjem løse, så vi demonstrerede ved konsulatet, hvilket gjorde at konsulatet skaffede en tom kirkesal, men om det var vores demonstration eller de høje udgifter til hospitalsophold og medicin som gjorde udslaget ved jeg ikke. Kort tid før krigens afslutning fandt generalkonsulatet en villa, hvilket nok var en handling udløst af vi snart skulle hjem. I 1941 og i begyndelsen af 1942 sultede vi ikke, men kosten var ensidig og dårlig, og priserne steg måned for måned. Vi levede af brød, ris, soyabønner, kål, te eller varm soyamælk, makaroni, en sjælden gang svinekød, men ofte hakkede svineører. Min vurdering er, at det var soyabønnerne, som gjorde at jeg og mange andre slap gennem de år. At vi levede som vegetarianere havde sine grunde. Ingen penge! Da jeg ufrivilligt blev opholdt i Shanghai i 1941, var det næsten umuligt at finde et arbejde. Enkelte søfolk blev ansat ved flod- eller landpolitiet. Forlade byen kunne vi ikke, da konsulatet havde inddraget vores pas, efter ordre fra Danmark. Det blev derfor først i 1943, det lykkedes mig at få et arbejde på en fabrik, som fremstillede æg - briketter. Det var et hårdt og beskidt arbejde, og vi startede tidligt om morgenen, frysende i tynde bukser og ødelagte sko. Ved firetiden sluttede vi dagens arbejde med at skovle dagens produktion i kurve, som så blev vejet, og vi fik udbetalt vores dagsløn. Hvad dét beløb var, vil jeg ikke komme ind på, men sammen med det vi fik udbetalt fra konsulatet, kunne vi spise os mætte. Sygdom og tredieklasses hospitaler Vi søfolk besøgte hinanden, når en kammerat kom på hospitalet andre nåede ikke at blive indlagt. En sømand fra Nakskov begik selvmord. Jeg blev indlagt med blodforgiftning og tyfus. Blodforgiftningen havde jeg pådraget mig på grund af ødelagte sko, da de kludesko, jeg havde fået udleveret af konsulatet, var gået i opløsning og havde revet hul på min storetå. Tyfus: Min første oplevelse var en dansk sømand, som rendte rundt på gangene og holdt sig bagpå med begge hænder, mens han råbte: Søster, søster! Jeg kan ikke gøre for det. Et par dage efter var han død. I en seng ved siden af mig lå en anden dansker Georg Sørensen og jeg kunne næsten ikke kende ham igen. Han havde været stor og kraftig, og nu lignede han et skelet. Han døde også få dage efter. Efter tre måneder på Antifascistisk Forum august 2014 l 13

14 Ejner Fuglsang og sømændene fra Shanghai... hospitalet var jeg gået fra 75 kg ned til en vægt på 45 kg, simpelthen på grund af den dårlige og utilstrækkelige mad. Vi fik kartofler (blå af ælde), en ubestemmelig grød og te uden sukker. De lokale indlagte havde familier som kom med mad og omsorg. Den mulighed havde vi udlændinge ikke. Hospitalet bestod af første, anden, tredje og fjerde - klasse. Tredjeklasse var det billigste for konsulatet, og derfor blev vi indlagt der. Fjerdeklasse var ikke for udlændinge, ellers havde konsulatet nok valgt dette. En anden sømand, jeg mødte på hospitalet, var Niels Poulsen. Han var flyttet sammen med en kinesisk kvinde, men da han blev syg, nægtede konsulatet at betale hans husleje for det værelse, han og kvinden boede på. Poulsen endte op med at tage hjem til værelset, for at sikre at huslejen blev betalt, så han og kvinden ikke blev hjemløse, for et par dage efter at møde op i underbukser på konsulatet, som fik ham indlagt på, hvad vi kaldte kølbøttefabrikken og derfra kom han aldrig fra igen i live. I efteråret 1943 døde yderligere 6 danske sømænd: matros Ejner Larsen, matros Poul Hårby, Fyrbøder Jens Andersen (Svingben), Tjener Robert Andersen, Karl fra Korsør (en ung mand på ca. 20 år, som faldt om på gaden), fyrbøder Peter Brendal. På nær en enkelt blev alle de, som døde i Shanghai, begravet på en parklignende kirkegård i udkanten af byen, som var en times march for de fleste af os, hvis vi ville vise den sidste ære. Præsten talte tysk eller engelsk, og fra konsulatet mødte der altid en repræsentant op medbringende en krans. Bristede forventninger Ejner Fuglsang skrev hjem til sine forældre 26. februar 1941 efter at have sejlet fra Yokohama(uddrag): Det har været den mest nederdrægtige rejse, jeg har været ude for. Vi lå underdrejet i 8 dage på grund af vejret, og vores rørledning sprang. Grækerne begyndte at dreje rosenkranse og pakke deres hellige Madonnaer og helgener ud. Jule - aften fik vi en dåse sardiner hver og et halvt hvidkåls - hoved ingen kaffe og ingen nødder. Jeg er afmønstret, og om et par dage, når mine papirer er i orden, rejser jeg til Shanghai og forsøger at få hyre. Jeg skal nok sende min adresse derfra. Nu til slut de kærligste hilsener fra Ejner. I omtaler Villys bryllup. Hils ham og konen og i øvrigt alle naboer og bekendte. Ejner kom først hjem i efteråret To andre strandede sømand var Alf Larsen og Aksel Larsen fik nedskrevet notater/papirer i 1985: Jeg kan ikke sove, for så får jeg mareridt. Nerverne er stadig på højkant, og jeg må tage medicin for at klare mig, siger Aksel Larsen, 76 år og tidligere søfyrbøder. Alf Larsen er 67 år og også tidligere søfyrbøder: Hver eneste nat har jeg mareridt. Jeg drømmer, at mit skib er gået i brand, og to gange om ugen går jeg i behandling, fordi jeg er blevet tosset i hovedet. De er to af 2. verdenskrigs glemte ofre. To af de 80 danske søfolk, som tilbragte op til fem år i Shanghai. 40 år efter de blev løsladt, er de syge og nedbrudte på sjæl og legene. De få af søfolkene, der endnu er i live, lider stadig efter opholdet i Kina. Foruden de mere usynlige psykiske skader, har de også fysiske skader. Underernæringen i Shanghai er skyld i, at Alf Larsen stadig har skinnebenssår, som ikke vil læges. Aksel Larsen: Jeg var så dum at tro, at jeg kunne flygte fra Shanghai, men jeg blev taget til fange og tortureret af japanerne. De lagde mig i lænker og sparkede mig i kønsdelene. De svulmede op, så jeg i lang tid ikke kunne bevæge mig og ved ankomsten til Danmark, fik jeg fjernet den ene testikel. Både Aksel og Alf har været gennem flere længerevarende hospitalsophold efter hjemkomsten til Danmark. Alf Larsen fortæller videre: Det var lange år. Vi vidste aldrig, hvornår vi fik noget at spise. Det hele var så dødt. Vi havde jo ingen forbindelse med hjemmet og familien. De breve vi sendte hjem gennem konsulatet nåede aldrig frem. Vi boede tre fire sammen på et lille værelse, hvor vi skiftedes til at bruge sengen og til at sove på gulvet. I en periode boede jeg på et lille indelukke, hvor jeg måtte skære hul i væggen for at få plads til benene. Det var ikke let at få arbejde, og hvis man forsøgte, fik man kulierne på nakken. Jeg havde forskellige småjob, såsom at passe kreaturer, være flyttemand (med en trækvogn), og i den sidste tid tjente jeg mad ved at lave mad til japanerne. To af vores kammerater lod sig lokke af japanerne til at arbejde i landbruget og med udsigt til mad og god løn. Dem er der ingen, der har set siden eller hørt noget fra. Da de nåede hjem til Danmark efter to måneders sejllads, vejede Aksel 39,5 kg. og Alf vejede 45 kg. Begge er de bitre over den behandling, de har fået af deres fædreland både under og efter krigen. De danske sømænd blev dårligt understøttet af konsulatet i Shanghai, og det arbejde de kunne få i de sidste år under interneringen var hårdt, dårligt betalt og ofte blev de snydt. De blev alle underernærede og mange blev angrebet af dysenteri, tyfus og TB. Søfolkene påpegede i deres klager ved hjemkomsten, at pengene til hospitals - ophold og medicin betalt af det danske konsulat havde været bedre anvendt på ordentlig forplejning. En lille del kom ind i kriminalitet i Shanghai og kom i fængsel under ubeskrivelige forhold, på trods af det var mindre sager, som havde sult som årsag. 14 l Antifascistisk Forum august 2014

15 Afviste klager Da søfolkene efter krigen fremførte deres klager over generalkonsulatet, blev de afvist. Påstand mod påstand! Shanghai-sømændene kom ind under Lov om erstatning til besættelsestidens ofre, afsnit 1, i lov nr. 475 af 1. oktober For de frihedskæmpere, koncentrationslejrfanger, torturerede og andre, som havde betalt en høj pris, var det meget svært at få tilkendt erstatning eller pension, og de fleste afgørelser fra Direktoratet for Ulykkesforsikring endte op med en invaliditetsgrad på eller under 15%, og der blev givet erstatninger derefter. Shanghai - sømændene havde ingen muligheder for at få erstatning før Folketinget d. 12. december år efter hjemkomsten vedtog en ændring af loven og indførte en ny paragraf. Efter 1a i Lov om erstatning til besættelses - tidens ofre, indsattes 1b: Danske statsborgere, som under den tyske besættelse som søfarende har været interneret eller tilbageholdt i mindst 12 måneder i udenlandsk havn, og deres efterladte er berettigede til ydelser efter bestemmelserne i dette afsnit på samme måde som fastlagt i 1a. 12 af Shanghaisømændene døde, og andre havde haft dårligt helbred i mange år, enten fysisk eller psykisk. Desuden skulle de bevise, at de mén, de havde, var en følge af opholdet i Shanghai. Den danske stat har desværre aldrig kunne bryste sig af at hjælpe ofre fra besættelsestiden, tværtimod blev mange svigtet i stor grad. Verdens militærudgifter Det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI (Peace Research Institute) fremlagde i maj sin årlige rapport over verdens militære udgifter Ved Anton Nielsen Totalt er de i overkanten af 1700 milliarder dollar. Den nyeste rapport viser, at USA fortsat er den ledende magt med et forbrug på 640 milliarder dollar sidste år (2013). Det udgør 37% af verdens samlede militærudgifter. På en top 10-liste over de lande med de højeste militærudgifter er USA s udgifter lig summen af de næste ni lande på listen. Selv om udgifterne globalt set faldt med 1,9%, som skyldes et fald i USA s udgifter på 7,8%, hvilket er en følge af Irak-krigens afslutning så steg verdens samlede militærudgifter med 1,8%. Kina, Rusland og Saudi-Arabien er de lande, som har øget militærudgifterne mest. I forhold til bruttonationalproduktet (BNP) er Saudi-Arabien det land, som bruger mest til militæret. Ifølge SIPRI udgør Saudi-Arabiens militærudgifter 9,3% af BNP. Top 10 listen over de nationer, som bruger mest på militæret USA 640 milliarder dollar. Kina 188 milliarder dollar. Rusland 87,8 milliarder dollar. Saudi-Arabien 67 milliarder dollar. Frankrig 61,2 milliarder dollar. Storbritannien 57,9 milliarder dollars. Tyskland 48,8 milliarder dollar. Japan 48,6 milliarder dollar. Indien 47,4 milliarder dollar. Syd Korea 33,9 milliarder dollar. Kilde: Bladet Friheten. (Norge) Antifascistisk Forum august 2014 l 15

16 Horserød 22. juni 2014 Ved en mindehøjtidelighed for interneredemodstandsfolk i Horserødlejren under 2. verdenskrig, holdt Anton Nielsen nedenstående tale, hvis indhold har en meget aktuel karakter. Med Edward Snowdens afsløring af USA s globale overvågning, burde det være blevet klart for enhver, at ingen absolut ingen kan føle sig sikker mod NSA s, CIA s eller for den sags skyld PET s og FE s snushaner. For mange kom det som et chok, hvor omfattende overvåg ningen er. Ikke alene samfundsfjender som Horserød Stutthof- Foreningen, de kommunistiske partier og andre på venstrefløjen er under overvågning, nej selv pæne borgere kan ikke føle sig sikre i denne sammenhæng er vi tilsyneladende alle i samme båd. Dog nogen mere end andre. For eksempel har det politiske politi afluret og oprettet kartoteker over kommunisterne i Danmark siden Så for os var der egentligt ikke noget nyt i afsløringerne, udover størrelsen og omfanget af den elektroniske spionage, som først er blevet mulig i computer- og internettiden. Overvågningssamfundet er i dag en realitet. Nogen af de eneste, som forholder sig tavs til NSAs grove krænkelser af alt og alle fra statsledere til menigmand kloden over, er den danske regering. Som NSA formulerer det det i et af de dokumenter, der er blevet lækket af Edward Snowden: Vi har mulighed for at indfange elektroniske signaler fra de fleste tredieparts-partnere. Og gør det ofte. Men regeringen den danske regering har ikke lyst til at tage diskussionen og spolere noget i forhold til USA. Det er politisk kynisme. Det kan have for store omkostninger at tage spionage op med amerikanerne, så i stedet accepterer vi at blive aflyttet. (Flemming Splidsboel, professor, tidligere Forsvarets Efterretningstjeneste). Og statsminister Helle Thorning-Schmidt fortsætter da også mod bedre vidende med at sige, at... hun har ingen grund til at tro, at det sker. Når regeringen er så tilbageholdende i denne sag, kan det også skyldes, at Danmark ligesom Norge er med i den kreds af lande, som kaldes det niende øje. Det vil sige de lande, som er tættest på inderkredsen i NSA s spionnet. Der kan være mange grunde til, at disse to i den store sammenhæng små lande er placeret så tæt på magten. Måske er det en årsagerne til, at CIA s overflyvning af dansk luftrum med fangefly til denne verdens torturkamre, blev dysset ned. Og måske skyldes de to landes høje status i NSA s spionring netop deres geografiske placering tæt ved Nordpolen, hvor kampen om undergrundens resurser netop i disse år bliver skærpet. Militariseringen af Nordkalotten gør den til et af verdens fremtidige brændpunkter. I det lys er det heller ikke nogen tilfældighed, at man netop nu er i gang med at bygge tre nye krigsskibe hvoraf det ene allerede er sat i søen til indsættelse i det nordlige Grønland. I dette, som i alle andre spørgsmål, er Danmark og skiftende danske regeringer USA's lille logrende køter, som hellere ligger sig fladt ned for at blive kløet på maven af overhunden, end de vil varetage Danmarks og det danske folks egentlige interesser. I den sammen hæng er det intet nyt under solen tidligere nazi-tyskland nu USA og den såkaldte nye verdensorden. Den totale overvågning er vejen til den totale kontrol. Det såkaldte demokrati det af det er tilbage sættes ud af kraft. Tilbage er et skindemokrati, som man i floromvundne vendinger hylder på grundlovsdag eller på det gøgler-marked som kaldes Folkemødet på Bornholm men som man ellers giver pokker i til hverdag. Vi har allerede mærket følgerne heraf på vor egen krop, da denne forening blev dømt efter terrorloven et barn og en afskrift af USA s Patriot Act for at have ydet humanitær bistand til børnene i Gaza efter et af Israels utallige angreb på palæstinenserne. Ytringsfriheden er under pres, privatlivet krænges dagligt og retssikkerheden er en by i Rusland. Her til lands kan mennesker dømmes for at opføre sig menneskeligt. Overvågningen blev først et problem for politikerne, da det blev afsløret, at Se og Hør havde overvåget og afluret de kongelige, de kendte og sågar nogle politikere. Så kan det nok være der kom fut i fejemøget. Det var dog for galt. Og ja, det er vi enige om. Men hvad så med alle os andre? Er det stadig sådan, som formuleret af tidligere PETchef Scharf, at det ikke er noget, vi skal tage os af, for hvis vi ikke har noget at skjule, så har vi ikke noget at bekymre os om. Underforstået vi kan roligt lade PET og FE snuse i vort privatliv. Ja sådan er det og sådan bliver det ved med at være indtil den dag, hvor terrorlovene bliver taget af bordet til fordel for vore grundlovssikrede rettigheder. Men vi er langt fra den dag, når man betragter virkeligheden Efterretningstjenesterne oprustet støttet af de samme politikere, som har så ondt af Se og Hørs paparadziers huseren på deres private enemærker og samtidig med at den ene afsløring efter den anden af PET s og FE s øverstbefalende NSA s fortsatte undergravning og kriminalisering af alle, som ikke ubetinget støtter op om høgene i Washington. Det være sig statschefer, politiske aktivister, 16 l Antifascistisk Forum august 2014

17 Grafik: Klaus Parche frihedskæmpere, krigsmodstandere eller ganske almindelige borgere. Et sådant politisk klima råder krigens kræfter. Nye krige bryder ud fra den ene dag til den næste som oftest provokeret og styret fra udlandet. Stormagterne spiller deres hensynsløse spil uden hensyn til befolkningerne i de ramte lande. Man sætter etniske, religiøse og politiske grupper op mod hinanden i kampen om magten over klodens resurser. Det er den gamle del og hersk-politik i praksis Krig er en frygtelig ting for de fleste, men også en frygtelig indbringende ting for andre. Våben-lobbyen har kronede dage, mens krisen sender hele befolkninger ned i den sociale massegrav. I øjeblikket ødelægger krigen menneskers liv i Afrika, i Mellemøsten og i Europa. I den Demokratiske Republik Congo, i Syrien raser borgerkrigen på tredje år, over Af - ghanistan, Pakistan og Yemen svæver amerikanske droner, som på Barak Obamas ordre dirigeret fra NSAs hovedkvarter Fort Meade myrder mennesker, som USA ikke bryder sig om. I palæstinensiske områder er Israel i gang med en altomfattende etnisk udrensning, i Irak ses nu følgerne af USA's og Danmarks ulovlige krig, som igen trækker sit blodige spor igennem landet. I Ukraine sidder 6 fascistiske ministre i den regering, som støttes af Danmark. Den danske regerings fascistiske venner indledte omgående efter kuppet klapjagten på kommunister, socialister og fagforeningsfolk. Mordbrand på fagforeningshus i Odessa, 47 indebrændte, mordforsøg på formanden for UKP og et forbud mod Ukraines kommunistiske Parti er under forberedelse. Fascismen breder sig som en pest i hele Europa og det er ikke bare i Ukraine. Ved det nyligt afholdte EU-parlamentsvalg fik vi en forsmag på, hvad der venter, hvis ikke kampen mod de fascistiske kræfter forstærkes. En sort Internationale er under opbygning fra Finland i Nord til Middelhavet i syd, Det er efterfølgerne af de mordere, som vi var oppe imod fra 1940 til Kampen mod krig og fascisme er vor vigtigste opgave i disse år det er kampen om en bedre fremtid for vore unge der er vor tids frihedskamp. Det var den kamp, som vore kammerater som sad her i Horserød, kæmpede og som alt for mange døde for. Vi skylder ikke alene vore kammerater fra dengang, men også os selv men ikke mindst vore børn og børnebørn, at føre den kamp igennem til sejr. Antifascistisk Forum august 2014 l 17

18 Den radikale højrefløj i Europa Anmeldelse af Klaus Haase Den som tror, at nynazistiske og andre højreradikale bevægelser i Europa bare udgør en lille ubetydelig minoritet, opfordres til at læse denne bog. Da vi befinder os i en situation, hvor nazister og andre højreradikale ikke siden anden verdenskrig har flere repræsentanter i borgerligt demokratiske parlamenter, gør det denne bog til en nødvendig dokumentation. Der er med bogen tale om en flot og grundig research, samt medrivende reportager og situationsbeskrivelser fra gader og stræder ved demonstrationer og andre steder, hvor højreradikale hærger udøver vold og myrder, eller propaganderer. Der tegnes et billede af højreradikale bevægelser, som er velorganiserede. Desuden beskrives det, hvor kamalæonagtigt de formår at tilpasse og forvandle sig, ved at undlade at nævne deres egentlige racistiske motiver i offentligheden. Det er naturligvis med henblik på at vinde sympati og stemmer. Og for med et dansk ord, at blive stuerene. På den måde, har de formået at bemægtige sig plads på det borgerlige, kapitalistiske demokratis bonede gulve, og har formået at få adgang til de offentlige tilskud til parti - arbejde. Det kan hermed konstateres, at der i flere Europæiske lande, er penge i at være Nynazist. Der er altså tale om veletablerede partier, som samtidig i det parlamentariske spil formår at trække andre partier til højre. Det må samtidig konstateres, at de har været dyg - tige til at profilere sig selv. Godt hjulpet frem af krise - tiderne. I bogen beskrives også, hvordan de højreradikale og ny nazister formår at arbejde på græsrodsplan. Der er tilbud på alle hylder: Festivals, rockmusik, bogcafeer, fodboldklubber, salg af t-shirts, cd er og alskens tingeltangel. Man henvender sig til den lille trængte borger, som i lyset af den kapitalistiske krise, hjælpes på vej med propaganda til at finde syndebukke for de nuværende sociale tilstande rundt om i Europa. Eksempelvis er der en chokerende skildring fra Grækenland, hvor Gyldent Daggry er stærkt repræsenteret i parlamentet, og hvor mennesker af anden etnisk herkomst er jaget vildt. I Ungarn er det romaerne, der er skydeskive for højreradikalt had. Ligeledes får vi skildringer fra Frankrig, Italien og Tyskland, der som bekendt har rige traditioner for nazisme og fascisme. Endelig skal nævnes, at Danmark ikke går ram forbi. Europaparlamentet har sit eget afsnit. Her er mange højreradikale repræsenteret. Ud af bogen kan man læse, at de højreradikale har en akilleshæl, der ofte volder dem besvær. Mange faktorer spiller ind her. De vakler mellem legalitet og illegalitet, og skal hele tiden finde balancegangen, når de komme med deres ekstreme synspunkter. I nogle tilfælde, bliver de på grund af racistiske udtalelser forbudt, hvilket blandt andet begrænser deres økonomiske ressourcer. Det er her, de skifter navn, ham, og image som en anden kamalæon. Et glimrende eksempel på dette, er det franske Front Nationale, der har tonet voldsomt ned i sine tidligere stærkt racistiske udtalelser, takt med deres vælgerfremgang. En anden faktor er, at de højreradikale og nazisterne ofte indbyrdes er uenige, hvilket skaber stor splittelse og dannelse af nye organisationer og partier. Bogen kan på det stærkeste anbefales. Den er velskrevet og nemt tilgængelig, samtidig med at den er et fint øjebliksbillede af Europas radikale højrefløj. Europas radikale højrefløj Bevægelser og partier på gader og i parlamenter. Martin Langebach Andreas Speit. Forlaget Solidaritet 18 l Antifascistisk Forum august 2014

19 I anledning af 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig: Cathrines og Christians liv med den store krig Af Egon Laugesen Om hundrede år er alting glemt, sådan hedder en gammel talemåde. Noget er der om det. Historiske erfaringer tæller tilsyneladende ikke, når politikere nu om dage sender unge soldater ud i krige, der ikke er deres. I år er det 100-året for udbruddet af 1. Verdenskrig eller Den store krig, som den hed i samtiden. Mere end unge dansksindede, sønderjyske mænd måtte drage i krig for Det Tyske Kejserrige. De gjorde det modvilligt for ikke at miste retten til hjemstavnen i tilfælde af tysk sejr. Krigens vanvid kom til at præge livet for mine bedsteforældre, Catharina og Christian Konstmann. Christian var en af de mange, der blev sendt til fronten i de tidlige augustdage i især USA. En ældre bror, Andreas, tog i 1904 til Californien. Året efter fulgte søster Marie efter og blev gift der med en mand, der stammede fra Visby. De bosatte sig i San Francisco aftjente Christian sin værnepligt ved Infanteriregiment 129 i Graudenz (den gang en del af Prøjsen, i dag Grudziads, en by 100 km syd for Gdansk i Polen). Christian: Nordslesvigerne ved regimentet blev engang fotograferet, og da billederne var færdige, stod der at læse på dem, at det var en gruppe af "Nordens Sønner". Det var jo forfærdeligt. Sagen skulle opklares, men den blev det bare ikke, thi det viste sig, at der var absolut ingen, der havde sat inskriptionen på, og så kunne der heller ingen dømmes. Cathrine som konfirmand Bedstefar Christian blev født i Borg ved Bredebro i 1888, faderen havde en mindre landejendom. Christian fortæller: Vi var 11 søskende i mit hjem. Da en søster i 1897 blev gift i Øster Højst, kom jeg derhen og hjalp i bedriften. I 1902 kom jeg hjem igen og blev konfirmeret i Fra var jeg i smedelære, og derefter arbejdede jeg som svend et par år. På den tid var der fra en stor udvandring fra Slesvig til Bedstemor Catharina (Cathrine) blev født Matzen i Fårhus ved Bov i Her bestyrede faderen, Claus Friedrich Matzen i mange år postekspeditionen. Der var 10 børn i hjemmet. Begge forældre stammede fra Bov. Nordens sønner i Graudenz. Christian nederst til venstre Jeg blev hjemsendt med Führung befriedigend (opførsel tilfredsstillende), men kompagnichefen ville alligevel ikke give mig hånden til afsked, og det synes jeg egentlig godt, han kunne have gjort. I sommeren 1911 var Christian på beslagskole i Slesvig. I maj 1912 blev Cathrine og Christian gift i Møgeltønder Kirke. De købte en smedeforretning i Sønderbyen, og byggede et nyt hus. Deres første barn, Bothilde blev født året efter. Fremtiden tegnede lys og lykkelig på trods af krigsrygter ude i Christian som konfirmand Europa. Christian som soldat 1910 Antifascistisk Forum august 2014 l 19

20 Cathrines og Christians liv... Kejser Wilhelm II Så var freden forbi Da den østrig- ungarske tronfølger Franz Ferdinand blev skudt i Sarajevo d. 28. juni 1914 var det gnisten, der antændte en krudttønde. 1. verdenskrig var en kendsgerning. De imperialistiske stormagter i Europa havde længe forberedt krigen. De var rustede til tænderne. D. 31. juli erklæres krigstilstand i Flensborg-området. Den udøvende myndighed overgår til militæret. To dage senere er der krigstilstand i hele det tyske rige. Der er forbud mod at offentliggøre troppebevægelser, der er indskrænkninger i rejsefrihed, post og telegrafi. Danske møder forbydes og danske ledere arresteres. Der er dødsstraf ved grove forbrydelser. 6. august udsender kejser Wilhelm et opråb til hær og flåde. Han slutter med denne patetiske salut: Tænk på vor store berømmelige fortid. Betænk, at I er tyskere. Gud hjælpe os! Et krigshysteri uden lige bredte sig ud over Europa. Den 4. august 1914 blev Christian indkaldt til infanteriregiment 4/86 i Flensborg, Cathrine var gravid på dette tidspunkt. Vi er hjemme inden jul, blev der sagt. Men Christian så først sin familie igen 4½ år senere. Tre af Christians brødre måtte også med i krigen, en af dem faldt og 2 andre endte i fangelejr i hhv. England og Rusland. Også et par af Cathrines brødre måtte af sted. Som så mange andre sønderjyske familier blev den hårdt ramt af krigen. Allerede d. 7. august rykker regimentet til Aachen. Som en del af den første tyske armé drog Christian ind i Belgien. Cathrine har ingen muligheder for at drive smedeforretningen videre, så hun flytter hjem til sine forældre i Fårhus sammen med datteren. Senere lykkes det hende at leje huset i Møgeltønder ud. I begyndelsen af krigen var der en form for familieunderstøttelse. De indkaldtes hustruer og deres børn fik et mindre beløb om måneden. I sommerhalvåret 6 mark og om vinteren 9 mark. Snart var der mangel på alt. De første rationeringer kom allerede ved årsskiftet 1914/15. På vej mod Marne Christian skriver: I mit militærpas står, at jeg har været med i kampene ved Lüttich (Liege) august, ved Mons august, ved Chateau Thierry 3. sep - tember og i Marneslaget ved Esternay september Angrebsplanerne på Frankrig via Belgien havde længe været en del af de tyske strategier. Liege (på tysk Lüttich) var den gang et trafikknudepunkt. Byen var omgivet af en række godt befæstede forter. I de tyske planer forudså man, at erobringen af Liege kunne klares i en håndevending, Men den belgiske hær ydede hård modstand. Tyskerne havde høje tabs tal. I forbindelse med kampene ved Liege var der massive overgreb på den belgiske civilbefolkning. Efter en uges kampe var den belgiske modstand brudt, den første og den anden tyske armé kunne fortsætte videre gennem det sydlige Belgien mod den franske grænse. Ved byen Mons stødte tyskerne på en britisk hærenhed, der efter et par dages kampe trak sig tilbage til Frankrig. Briterne led endnu et nederlag ved Le Chateau før det for alvor gik løs ved Marne flodens bredder i de første dage af september. Søndag d. 6. september blev Christians regiment (4/86) beordret til at angribe de franske styrker lidt vest for den lille by Esternay. Her kom de under heftig beskydning og må trække sig tilbage. En soldat lander i et granathul og fortæller senere: En rystende hånd lagde sig langsomt omkring min hals og forsøgte at tiltrække min opmærksomhed. Det var en hårdt såret, som jeg i skyndingen ikke havde lagt mærke til. Han var blevet halvt tildækket af jord og snavs af granaten, der var eksploderet lige ved siden af ham. Han trak mit øre hen til sin mund og hviskede næppe hørligt: Hjælp mig, hjælp mig i Guds navn, at jeg ikke skal ligge her og dø så langt fra hjemmet. Hvad ville min mor ikke sige, stønnede han, hvis hun så mig ligge her? Forbind mig hurtigt ellers dør jeg af blodtab. Min ene arm er revet. I et af kompagnierne var der kun 42 tilbage ud af 260. Resten var sårede, savnede eller døde. Blandt de hårdt sårede denne søndag var Christian. Ved Marne lykkedes det fransk-britiske Den tyske hær brænder sine døde under Marne - slaget ved Esternay, september 1914 styrker at stoppe den tyske fremmarch. Den 12. september trak tyskerne sig tilbage og skytte gravs krigen begyndte. 20 l Antifascistisk Forum august 2014

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

NYHEDSBREV juni 2013

NYHEDSBREV juni 2013 NYHEDSBREV juni 2013 Nyhedsbrevet denne gang har følgende indhold: Referat af generalforsamlingen i marts. Omtale af arrangementer siden marts og kalender for sommeren. Vor årlige generalforsamling blev

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere