Tal om Personale 2016

Transkript

1 Tal om Personale 2016 Personalesammensætningen Løn Sygefravær HR-Centret

2 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Forord Antal ansatte Antal ansatte fordelt på centre og sektorer Antal ansatte fordelt på overenskomstområder Alder Køn Anciennitet Overenskomst- og tjenestemandsansatte Beskæftigelsesgrad Pension og pensionsudgifter Personaleomsætningen Ansættelse på særlige vilkår Løn Gennemsnitsløn Den lokale løns andel af den samlede løn Sygefravær Sygefraværet i hele kommunen Plejecentre Hjemmeplejen Dagpasningsområdet Skoleområdet Klubområdet Opsøgende ungearbejde Halpersonale Social- og Handicapcentret eksklusiv administration Rengøring/Kantineområdet Driftsbyen eksklusiv administration Børne- og Ungerådgivningscentret eksklusiv administrationen Teknisk service Kulturinstitutioner Sprogcentret Tandplejen Administrationen Afskedigelser Ledelse Elever og lønnede praktikanter Bilag

3 1. Forord HR-Centret udarbejder hvert år denne rapport, som indeholder en række nøgletal om kommunens personale. Tal om Personale er tiltænkt det politiske niveau og kommunens ledere som et værktøj til at danne sig et overblik over en række centrale områder. Det drejer sig om udviklingen i antallet af ansatte, personalets sammensætning og fordeling, løn- og pensionsudgifter, sygefraværet mv. De fleste opgørelser er foretaget på såvel centerniveau som sektorniveau og i enkelte tilfælde på overenskomstniveau. De fleste data i rapporten er trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) med mindre andet fremgår af en note til den enkelte figur. I enkelte tilfælde er data trukket i Silkeborg Data (SD). Dataudtræk er i de fleste tilfælde omregnet til fuldtidsansatte. Fleksjobansatte er medregnet i opgørelsen, mens øvrige ansatte på særlige vilkår ikke er talt med. Elever er ikke talt med, da de jævnligt under deres uddannelse skifter mellem forskellige centre, og derfor vil det variere, hvilket center, de tæller med i. Eleverne er dog talt med i følgende figur 2.1.2, og for at give det totale billede af antal ordinære stillinger. Nøgletallene er beregnet for På de fleste områder er der sammenlignet med tidligere år. Det er dog ikke muligt at sammenligne alle data med tidligere år, fordi det vil gøre Tal om Personale meget omfattende. For sammenligning med tidligere år henvises der derfor til tidligere års rapporter. Udgivet af Høje-Taastrup Kommune, HR-Centret, april

4 2. Antal ansatte Antal af ansatte er opgjort på centerniveau, sektorniveau og på overenskomstområder. Af hensyn til læsbarheden af figurerne, er der i figurerne anvendt forkortelser for centerbetegnelserne, som er følgende:! Borger- og Arbejdsmarkedscentret (BAC) er en fusion mellem Borgerservicecentret (BSC) og Arbejdsmarkedscentret (AMC)! Byrådscentret (BYC)! Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC)! Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS)! Driftsbyen (DB)! Fritids- og Kulturcentret (FKC)! HR-Centret (HRC)! Institutions- og Skolecentret (ISC)! Sundheds- og Omsorgscentret (SUOC)! Social- og Handicapcentret (SHC)! Teknik- og Miljøcentret (TMC)! Økonomi- og Digitaliseringscentret (ØDC) 2.1 Antal ansatte fordelt på centre og sektorer Figur nedenfor viser ansatte i hele kommunen, eksklusiv elever, omregnet til fuldtidsansatte, mens figur viser ansatte i hele kommunen, eksklusiv elever opgjort som antal ansatte. Figur og viser ansatte i hele kommunen (henholdsvis opgjort som antal fuldtidsansatte og som antal ansatte) inklusiv elever. Figur og viser det gennemsnitlige antal ansatte omregnet til fuldstillingsstillinger fordelt på centre og sektorområde. Figur Udvikling i gennemsnitligt antal ansatte i hele kommunen, eksklusiv elever i perioden (omregnet til fuldtidsansatte) Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato. Ansatte på særlige vilkår er ikke medregnet. Tabellen viser meget små udsving i antallet af ansatte fra år til år. I 2016 var der 12 færre ansatte end i Det er imidlertid vanskeligt at konkludere på baggrund af disse data, da der i halvdelen af 2015 og i det meste af 2016 har været gennemført et kontrolleret ansættelsesstop. Det kontrollerede ansættelsesstop har betydet, at der er sket en budgetreduktion svarende til en måneds løn på en arbejdsplads, hver gang der har været en vakant stilling. Arbejdspladserne har ikke haft forbud mod at besætte vakante stillinger og i det omfang, det har været økonomisk muligt, har stillingerne kunnet genbesættes med det samme. Men det må antages, at ordningen har betydet, at genbesættelsen flere steder har været udskudt, og dermed har det betydet, at det gennemsnitlige antal ansatte i 2016 formentlig har været lavere, end hvis denne ordning ikke havde eksisteret. 4

5 Kommunen er lønsumsstyret, hvilket betyder, at der alene styres efter lønsummen. Har man billigere medarbejdere, kan man alt andet lige have flere ansatte, end hvis man har dyrere medarbejdere. Stigninger eller fald i antallet af ansatte i øvrigt er derfor ikke nødvendigvis udtryk for en politisk beslutning om at udvide eller om at reducere. Der kan være tale om at ansætte flere billigere eller færre dyrere medarbejdere. Figur nedenfor viser som forrige figur antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte, men nedenstående figur er inkl. elever. Figur Udviklingen i gennemsnitligt antal ansatte i hele kommunen, inkl. elever i perioden (omregnet til fuldtidsansatte) Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato. Ansatte på særlige vilkår er ikke medregnet. Antallet af ansatte inklusive elever omregnet til fuldtidsansatte var i lavere end i Forskellen mellem antal ansatte med og uden elever er i både 2015 og 2016 på 152 personer svarende til antallet af elever. Det betyder, at antallet af elever har været det samme i begge år. Antallet er lidt lavere end i både 2013 og Figur nedenfor viser det reelle antal af ansatte eksklusiv elever; dvs. uden omregning til fuldtidsansatte. 5

6 Figur Udvikling i gennemsnitligt antal ansatte i hele kommunen, eksklusiv elever i perioden Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato. Ansatte på særlige vilkår er ikke medregnet. Det ses, at det gennemsnitlige antal ansatte faldt med 15 personer fra 2015 til Figur nedenfor viser det reelle antal ansatte inklusiv elever i perioden Figur Udviklingen i gennemsnitligt antal ansatte i hele kommunen, inkl. elever i perioden Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato. Ansatte på særlige vilkår er ikke medregnet. Figuren viser, at antallet af medarbejdere faldt med 18 personer fra 2015 til Dette tal dækker over, at antallet af elever er faldet med 3 målt i gennemsnitligt antal ansatte (mens antallet af elever omregnet til fuldtidsansatte er uændret, hvilket hænger sammen med, at pædagogstuderende i lønnet praktik ikke er ansat på fuld tid og havde et gennemsnitligt højere timetal i 2015 end i 2016), mens antallet af øvrigt ansatte er faldet med 15. Figur nedenfor viser forholdet mellem antallet af ansatte og indbyggertallet i Høje-Taastrup Kommune. 6

7 Tabel Udviklingen i antal fuldtidsansatte i forhold til kommunens befolkningstal i perioden Årstal Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte Befolkningstal Antal borgere pr. ansat , , , ,96 Data er hentet fra KRL og Danmarks Statistik Det ses, at antallet af borgere pr. ansat har været stigende i hele perioden. Faldet i 2015 og 2016 kan dog skyldes det kontrollerede ansættelsesstop, jf. ovenfor. Figur og nedenfor viser udviklingen i antallet af ansatte fordelt på henholdsvis centre og sektorer. Figur 2.1.6: Udviklingen i gennemsnitligt antal ansatte fordelt på centre i perioden (omregnet til fuldtidsansatte) 1600 Centre Aksetitel AMC BAC BSC BURC BYC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Borgerservicecentret og Arbejdsmarkedscentret blev fusioneret til Borger- og Arbejdsmarkedscentret i Figuren viser, at antallet af ansatte i langt de fleste centre har været det samme i 2016 som i Udsving på 1-2 ansatte behøver ikke nødvendigvis betyde, at der har været tale om en udvidelse, men kan skyldes, at der i 2015 har været en vakance, som først er fyldt op i 2016 eller (ved fald fra 2015 til 2016), at der i 2016 har været vakance. CEIS og FKC adskiller sig fra de øvrige centre ved et relativt stort fald fra 2015 til 2016, hvilket ikke alene kan handle om enkelte vakancer, men som indikerer reelle reduktioner i antallet af ansatte. 7

8 Figur Udviklingen i antal ansatte fordelt på sektorer i perioden (omregnet til fuldtidsansatte) Aksetitel Biblio- Admini- teks- stration området BURC excl. adm. Dag- institu- tions- området Drifts- byen excl. adm. Hjemme plejen Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Sektorer Klub- området Note: Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Musik- og Billedskolen, Taastrup Teater, HTKs Idrætsteam, Kulturhusene, Knallertbanen, Taastrup Go Kart Klub, Gadeplan, SSP. Figuren viser, at der fra 2015 til 2016 er sket en stigning i antallet af ansatte i administrationen, i Driftsbyen ekskl. administration, på plejecentre samt på skoleområdet. Samtidig er der sket et fald i antallet af ansatte i hjemmeplejen, rengøring/kantine, teknisk service og øvrige. 2.2 Antal ansatte fordelt på overenskomstområder Nedenfor vises antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte på overenskomstområder og fordelt på centre. Figur nedenfor viser det gennemsnitlige antal ansatte i hele kommunen i 2013 til 2016 fordelt på overenskomstområder. Pleje- centre Rengø- rings- /kantine området SHC excl. adm. Skole- området excl. adm. Sprog- centret Tand- plejen Teknisk service Øvrige 8

9 Figur Udviklingen i antal ansatte fordelt på overenskomstområder i hele kommunen i perioden (omregnet til fuldtidsansatte) Overenskomstområde 0,0 100,0 200,0 300,0 400,0 500,0 600,0 Administration og it mv., KL Akademikere, KL Arbejds-, vej- og gartnerformænd Bygningskonstruktører Chefer, KL Dagplejere Forhandlingskartellets personale Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. Håndværkere og IT- supportere m.fl., KL Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. Kantineledere/rengøringsledere/- chefer Led. værkst.pers. mv., klientv.,kl Ledere m.fl., undervisningsområdet Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. Musikskolelærere Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. Pædagogisk uddannede ledere Pædagogiske konsulenter Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter Social- og sundhedspersonale, KL Socialrådg./socialformidlere, KL Specialarbejdere mv., KL Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL Syge- og sundhedspersonale - basis, KL Tandklinikassistenter, KL Tandlæger Tandplejere Teknisk Service Tekniske designere m.fl., KL Note: Overenskomstgrupper under 3 fuldtidsansatte er ikke med i figuren. Tallene i figuren er uddybet i bilag 1. Note: Syge- og sundhedspersonale omfatter ergo- og fysioterapeuter, syge- og sundhedsplejersker, økonomaer, ernæringsassistenter. Figuren viser, at stigningen i administrationen (figur 2.1.7, side 8) i højere grad er sket blandt kontoruddannet personale og socialrådgivere/socialformidlere end blandt AC er. På dagtilbudsområdet er der marginalt flere pædagoger, mens der er et relativ stort fald i antallet af pædagogmedhjælpere. Antallet af SOSU-ansatte er faldet, mens antallet af syge- og sundhedspersonale er steget. I det følgende er personalegrupperne opgjort pr. center. 9

10 Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i Borger- og Arbejdsmarkedscentret i (omregnet til antal fuldtidsansatte) BAC Administration og it mv., KL Akademikere, KL Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. Socialrådg./ socialformidlere, KL Øvrige 4 4 BAC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter Arbejds-, vej og gartnerformænd, chefer, kommunallæger, leder m.fl. undervisningsområdet, specialarbejdere, syge- og sundhedspersonale og teknisk servicepersonale I 2016 var der 185 ansatte i Borger- og Arbejdsmarkedscentret, hvilket var det samme antal som i % af de ansatte i BAC er kontoruddannede og 24 % er socialrådgivere/socialformidlere. Figuren ovenfor viser, at antallet af akademikere er faldet svagt og erstattet af en minimal stigning i antallet af kontoruddannet personale og antallet af socialrådgivere/socialformidlere. Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i Byrådscentret i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) BYC Administration og it mv., KL Akademikere, KL Chefer, KL Øvrige BYC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter grafisk personale, journalister 10

11 I 2016 var der gennemsnitligt ansat 28 fuldtidsansatte i Byrådscentret. Heraf var 55 % ACpersonale og 32 % kontoruddannet personale. De resterende 13 % var chefer og journalister. Det skal bemærkes, at HR-Centret og Byrådscentret deler et årsværk, som ikke fremgår af figuren. Ressourcen er knyttet til Udviklingsenheden i Byrådscentret. Det reelle antal ansatte i 2016 er derfor 28,5. Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i Børne- og Ungerådgivningscentret i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) BURC Administration Akademikere Lærere m.fl. og it mv. i folkesk. og spec.underv. Pæd. pers., daginst./ klub /skolefr. Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. Pædagogisk uddannede ledere Socialrådg./ socialfor- midlere Syge- og sundheds- personale - basis Øvrige BURC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter Chefer, hjemmevejledere og pædagogisk personale ved døgninstitutioner, ikke faglærte lønarbejdere ved rengøring mv., kommunallæger, ledere m.fl. inden for undervisningsområdet, pædagogiske konsulenter, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, social- og sundhedspersonale, syge- og sundhedspersonale ledere Både i 2015 og 2016 var der gennemsnitligt 186 fuldtidsansatte i Børne- og Ungerådgivningscentret. Den største personalegruppe er socialrådgivere/socialformidlere, som i 2016 udgjorde 20 % af de ansatte. Denne gruppe er øget marginalt fra 2015 til Også antallet af kontoruddannede medarbejdere er øget. Antallet af pædagogisk uddannet personale er stort set uændret, idet der er sket en forskydning mellem de to forskellige pædagogiske overenskomstgrupper. 11

12 Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i CEIS i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) 250 CEIS Administration Akademikere og it mv. Bygnings- konstruk- tører Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. Kantine- ledere/ rengørings- ledere/ - chefer Syge- og sundheds- personale - basis Teknisk Service Øvrige CEIS i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter chefer, erhvervsuddannede serviceassistenter og -elever, håndværkere og IT-supportere, tekniske designere Antallet af ansatte i Center for Ejendomme og Intern Service er faldet fra 217 i 2015 til207 i Faldet er sket inden for rengøringspersonalet og teknisk service. Rengøringspersonalet udgjorde i % af personalet i CEIS, mens teknisk service-personale udgjorde 26 %. Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Driftsbyen i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) DB Administration og it mv. Akademikere Arbejds-, vej- og gartnerformænd Håndværkere og IT- supportere m.fl. Specialarbejdere mv. Øvrige DB i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter bygningskonstruktører, chefer, forhandlingskartellets personale, personale ved kommunale forsyningsvirksomheder mv., teknisk service 12

13 I 2016 var der gennemsnitligt 114 ansatte i Driftsbyen mod 115 i Specialarbejdere udgør 73% af alle ansatte i Driftsbyen. Det ses, at antallet af specialarbejdere har været svagt faldende i perioden Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Fritids- og Kulturcentret i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) FKC Admini- stration og it mv. Akade- mikere Forhand- Ikke fag- lingskar- lærte løn- tellets arb. ved personale rengøring m.v Musik- skole- lærere Pæd. pers., daginst./ klub/ skolefr. Pæd. pers., forebyg. og dag- behandl. omr Pædago- gisk ud- dannede ledere 9 9 Syge- og sundheds- personale - basis Teknisk Service Øvrige FKC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter chefer, journalister, lærere, musikskoleledere, teaterpersonale, pædagogiske konsulenter, socialrådgivere/socialformidlere I 2016 var der gennemsnitligt 198 fuldtidsansatte i Fritids- og Kulturcentret, hvilket er et fald på 9 fra Med 35 % af alle ansatte er pædagogisk personale langt den største personalegruppe i Fritids- og Kulturcentret. Det fremgår af figuren ovenfor, at faldet i antal ansatte har været fordelt på flere faggrupper. Det største fald er på det pædagogiske personale i klubber, hvor der i 2016 var en reduktion på 1,5 fuldtidspædagog i forhold til året før. Men der er også sket et mindre fald i flere af de øvrige personalegrupper. Faldet i centret kan dermed ikke henføres til en enkelt sektor. 13

14 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i HR-Centret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) 30 HRC Administration og it mv., KL Akademikere, KL Øvrige HRC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter chefer, lærere I 2016 var der gennemsnitligt ansat 25 fuldtidsansatte i HR-Centret. Kontoruddannet personale udgør 74 % af de ansatte i HR-Centret og er langt den største personalegruppe. Det skal bemærkes, at HR-Centret deler en medarbejder med Byrådscentret, hvorfor der reelt kun har været ansat gennemsnitligt 24,5 fuldtidsansatte i HR-Centret i Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Institutions- og Skolecentret i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) ISC Admini- stration og it mv Dag- plejere Ikke fag- lærte løn- arb. ved rengø- ring m.v Ledere m.fl., under- visnings- området Lærere m.fl. i folkesk. og spec. underv. Pæd. pers., daginst./ klub/ skolefr Pædago- gisk udd- annede ledere Pædagog- Syge- og medhj. og sundheds- pædago- personale - giske assi- basis stenter Øvrige ISC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter akademikere, chefer, ernærings- og husholdningsøkonomer, håndværkere og it-supportere, kantine-/rengøringsledere, omsorgs- og pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter, pædagogisk personale ved forebyggelse og dagbehandlingsområdet, pædagogisk personale i dagplejeordninger, pædagogiske konsulenter, specialarbejdere, syge- og sundhedspersonale, teknisk service mv. I 2016 var der gennemsnitligt fuldtidsansatte i Institutions- og Skolecentret, hvilket er fem mere end i Lærerne udgør med 35 % af de ansatte den største faggruppe, mens pædago- 14

15 gisk personale udgør 30 % og pædagogmedhjælpere 22 %. Det ses af figuren ovenfor, at der har været en svag stigning i antallet af pædagoger fra 2015 til 2016, og at dette svarer til niveauet i 2013 og Samtidig ses der i hele perioden et årligt fald i antallet af medhjælpere. Figuren ovenfor viser desuden, at der er sket en stigning i antallet af kontoruddannede medarbejdere og ledere på undervisningsområdet med ca. 10 % fra 2015 til Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Social- og Handicapcentret i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) 350 SHC Admini- stration og it mv. 11 Akademi- kere Hjemme- vejledere og pæd. pers. døgninst. 2 Led. værkst. pers. mv., klientv Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass. Social- og sund- hedsper- sonale Social- rådg./ social- formidlere Syge- og sundheds- pers., ledere Syge- og sundheds- personale - basis Øvrige SHC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter chefer, erhvervsuddannede serviceassistenter og- elever, handicapledsagere, håndværkere og IT-supportere, ikke faglærte lønarbejdere ved rengøring mv., ledere/mellemledere ved kommunal ældreomsorg, pædagogisk uddannede ledere, specialarbejdere mv., teknisk service. I 2016 var der gennemsnitligt 287 fuldtidsansatte i Social- og Handicapcentret, og dette var to mere end i Figuren ovenfor viser, at hjemmevejledere og pædagogisk personale udgjorde langt den største personalegruppe i centret svarende til 48 %. SOSU-personalet udgør 23 % af den samlede personalegruppe målt i fuldtidsansatte. Det fremgår af figuren, at hjemmevejledere og pædagogisk personale er steget i hele perioden. Desuden er antallet af akademikere øget fra 8 i 2015 til 11 i Endelig er kontoruddannet personale steget med gennemsnitligt to fuldtidsmedarbejdere. 15

16 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Sundheds- og Omsorgscentret perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) SUOC Admini- stration og it mv. 10 Akade- mikere Ikke fag- lærte løn- arb. ved rengøring m.v Ledere/ mellemle- dere v. komm. ældre- omsorg Social- og sund- heds- personale Syge- og sund- hedspers., ledere Syge- og sund- heds- personale - basis Tand- Tandlæger klinikas- sistenter Teknisk Service Øvrige SUOC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter chefer, ernærings- og husholdningsøkonomaer, Håndværkere og IT-supportere m.fl., tandplejere (kun ) I 2016 var der gennemsnitligt 606 fuldtidsmedarbejdere i Sundheds- og Omsorgscentret, og dette var to færre end i Figuren ovenfor viser, at SOSU-personalet er langt den største personalegruppe, og denne personalegruppe udgør 61 % af de ansatte i centret. Figuren viser, at antallet af SOSU-medarbejdere er faldet med 23 fra 2015 til Samtidig er der sket en stigning i antallet af syge- og sundhedsmedarbejdere på gennemsnitligt 20 fuldtidsmedarbejdere. Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Teknik- og Miljøcentret i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) 40 TMC Akademikere Bygningskonstruktører Tekniske designere m.fl. Øvrige TMC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter administration og IT, chefer, laboratorie- og miljøpersonale, lærere I 2016 var der gennemsnitligt 33 fuldtidsansatte i Teknik- og Miljøcentret, hvilket var én mindre end i Figuren ovenfor viser, at faldet er sket indenfor kontoruddannet personale samt læ- 16

17 rere. Akademikere er langt den største personalegruppe i Teknik- og Miljøcentret, og denne gruppe udgjorde i % af alle ansatte i centret. Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Økonomi- og Digitaliseringscentret i perioden (omregnet til antal fuldtidsansatte) ØDC Administration og it mv. Akademikere Øvrige ØDC i alt Note: Eksklusiv elever og ekstraordinært ansatte Note: Øvrige omfatter bygningskonstruktører, chefer, lærere I 2016 var der gennemsnitligt 56 fuldtidsansatte i Økonomi- og Digitaliseringscentret, hvilket er en stigning på tre siden året før. Figuren ovenfor viser, at stigningen er sket inden for kontoruddannet personale. I Økonomi- og Digitaliseringscentret var 61 % af medarbejderne kontoruddannet personale, mens 35 % var akademisk uddannet personale. 17

18 3. Alder Dette kapitel beskæftiger sig med personalets alder. Aldersfordelingen beskrives for hele kommunen, på sektorniveau og på centerniveau. Figur 3.1. nedenfor viser gennemsnitsalderen fordelt på centre sammenholdt med aldersgennemsnittet for hele kommunen og på landsplan. Figur 3.1. Gennemsnitsalder fordelt på centre, HTK og landsgennemsnit i alt ,0 50,0 45,0 46,8 46,5 46,1 46,5 46,6 44,7 45,0 45,1 44,1 44,0 44,3 43,9 47,7 48,0 48,1 48,0 49,9 50,6 50,8 50,4 Centre 45,4 45,3 45,7 45,7 46,9 49,6 50,5 51,9 43,5 44,2 43,8 44,2 43,8 44,4 44,7 45,0 45,4 45,5 45,4 44,9 49,3 50,2 49,5 49,0 42,9 43,2 46,3 47,3 44,8 45,2 45,1 45,2 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 BAC BYC BURC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK Landsgnsn (46,0) Note: Opgjort pr Figuren viser, at gennemsnitsalderen for kommunen i 2016 var 0,8 år under landsgennemsnittet, hvilket er samme forskel som i Tallene dækker over, at landsgennemsnittet er steget fra 45,9 år i 2015 til 46,0 år i I Høje-Taastrup Kommune er aldersgennemsnittet steget fra på 45,1 år i 2015 til 45,2 år i De højeste aldersgennemsnit ses i HR-Centret, Driftsbyen og Teknik- og Miljøcentret. Figur 3.2 nedenfor viser aldersgennemsnittet på sektorer sammenholdt med aldersgennemsnittet for kommunen som helhed og for hele landet. 18

19 Figur 3.2. Gennemsnitsalder fordelt på sektorer, HTK og landsgennemsnit Sektorer 55,0 50,0 45,0 45,7 45,7 45,8 46,0 50,2 50,5 52,1 52,1 44,9 44,8 45,7 45,2 42,6 43,7 43,5 44,1 50,2 51,0 50,9 50,4 44,6 44,7 44,9 43,8 42,5 41,9 42,8 42,7 45,5 45,5 45,1 44,9 46,3 47,3 47,3 47,4 44,2 44,7 45,1 45,6 44,1 44,4 43,9 44,2 49,6 50,0 50,2 50,9 46,0 46,1 44,3 43,0 51,3 50,4 50,7 49,8 47,2 47,4 46,8 47,3 44,8 45,2 45,1 45,2 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 Landsgnsn (46,0) Note: Opgjort pr Note: Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Gadeplan, SSP, HTK s Idrætsteam, Taastrup Teater, Kulturhusene, Musik- og Billedskolen Figur 3.2 viser, at gennemsnitsalderen er over 50 år på: Biblioteksområdet Driftsbyen eksklusiv administration Sprogcentret Gennemsnitsalderen er under 45 år inden for følgende sektorer: Daginstitutionsområdet Hjemmeplejen Klubområdet Plejecentre Skoleområdet Figur 3.3 nedenfor viser medarbejdernes alder fordelt på intervaller sammenholdt med den tilsvarende fordeling på landsplan i

20 Figur 3.3. Aldersfordelingen i hele kommunen og landsgennemsnittet Kommunen 100% 8% 9% 10% 90% 11% 12% 80% 70% 60% 29% 29% 28% 28% 30% 50% 40% 30% 20% 28% 28% 28% 28% 24% 23% 23% 22% 27% 20% 10% 0% 10% 10% 10% 11% 10% Landsg Under 30 år år år år 60 og derover Note: Opgjort Figuren viser, at andelen af 50+årige i Høje-Taastrup Kommune er lavere end landsgennemsnittet i Sammenlagt udgør de 50+årige i % af de ansatte, hvilket er en stigning på 1 procentpoint siden Det ses af figuren, at det er gruppen af 60+årige, der er forøget. Når der ses på de yngste aldersgrupper er det bemærkelsesværdigt, at gruppen af årige i Høje-Taastrup Kommune i 2016 er 2 procentpoint højere end på landsplan. Figur 3.4 viser aldersfordelingen i de enkelte centre sammenholdt med hele kommunen og landsgennemsnittet. Figur 3.4 Aldersfordelingen fordelt på centerniveau i 2016 Centre 100% 90% 15% 10% 11% 16% 23% 12% 19% 9% 12% 11% 17% 10% 11% 12% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 27% 25% 27% 29% 24% 29% 29% 29% 34% 28% 30% 37% 31% 50% 23% 26% 28% 29% 25% 27% 28% 27% 27% 35% 33% 26% 31% 27% 24% 17% 25% 24% 23% 22% 19% 19% 20% 17% 14% 16% 10% 13% 14% 13% 15% 12% 11% 11% 12% 3% 2% 6% 7% 11% 10% BAC BYC BURC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK Landsg. Under 30 år år år år 60 og derover Note: Opgjort pr

21 Figuren viser store variationer i alderssammensætningen i de enkelte centre svingende fra HR- Centret, hvor andelen af ansatte på 50+ år er på 69 % til ISC, hvor andelen af 50+årige kun er på 36 %. Følgende tre centre har forholdsmæssigt flest medarbejdere i gruppen over 50 år: Driftsbyen HR-Centret Teknik- og Miljøcentret Følgende fem centre har forholdsmæssigt flest medarbejdere i gruppen under 40 år: Byrådscentret Børne- og Unge Rådgivningscentret Institutions- og Skolecentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret HR-Centret har ingen ansatte under 30 år. I Driftsbyen og i CEIS udgør de under 30-årige kun henholdsvis 2 og 3 %. Figur 3.5 viser aldersfordelingen på sektorniveau sammenholdt med hele kommunen og landsgennemsnittet. Figur 3.5. Aldersfordelingen fordelt på sektorer i 2016 Sektorer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 30% 27% 20% 11% 10% 7% 19% 28% 27% 53% 29% 29% 19% 28% 26% 7% 2% 6% 10% 23% 31% 32% 12% 2% 7% 8% 11% 14% 14% 10% 29% 20% 29% 27% 25% 26% 24% 29% 24% 29% 27% 21% 37% 22% 23% 21% 25% 27% 21% 13% 13% 11% 12% 1% 27% 27% 27% 18% 0% 10% 28% 20% 28% 15% 19% 24% 26% 37% 34% 24% 8% 15% 8% 6% 11% 12% 28% 30% 28% 27% 22% 20% 11% 10% Under 30 år år år år 60 og derover Note: Opgjort pr Note: Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Gadeplan, SSP, HTKs Idrætsteam, Taastrup Teater, Kulturhusene, Musik- og Billedskolen Figuren viser, at der er store forskelle i aldersfordelingen sektorerne imellem. Når man ser på gruppen af ansatte under 40 år, adskiller klubberne sig særligt ved at have en meget høj andel i denne aldersgruppe. Men også tandplejen har en høj andel af ansatte under 40 år. Omvendt har følgende sektorer en meget høj andel af ansatte på 50 år og derover: Biblioteksområdet Driftsbyen Teknisk Service 21

22 4. Køn I dette kapitel ses der på kønsfordelingen i henholdsvis hele kommunen, på centerniveau og på sektorniveau. Figur 4.1 nedenfor viser fordelingen mellem mænd og kvinder i hele kommunen. Figur 4.1. Kønsfordelingen i hele kommunen i perioden ,0% Hele kommunen 90,0% 80,0% 23,1% 23,0% 22,8% 22,8% 23,1% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 76,9% 77,0% 77,2% 77,2% 76,9% 20,0% 10,0% 0,0% Landsg Kvinder Mænd Note: Opgjort pr Figuren viser, at der ikke er sket forskydninger i kønsfordelingen for kommunen samlet set over de seneste 4 år. Fordelingen i Høje-Taastrup Kommune svarer til fordelingen på landsplan. Figur 4.2 nedenfor viser kønsfordelingen på centerniveau i Figur 4.2. Fordeling af køn opgjort på centre i 2016 Centre 100% 90% 80% 70% 24% 17% 10% 32% 49% 19% 19% 23% 10% 34% 41% 23% 23% 60% 50% 90% 40% 30% 20% 76% 83% 90% 68% 51% 81% 81% 77% 90% 66% 59% 77% 77% 10% 0% 10% BAC BYC BURC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK Landsg. Kvinder Mænd Note: Opgjort pr

23 Den mest lige kønsfordeling ses i Fritids- og Kulturcentret. Der er den laveste andel af mænd i Børne- og Ungerådgivningscentret og i Sundheds- og Omsorgscentret, mens der er den laveste andel af kvinder i Driftsbyen. Figur 4.3 nedenfor viser fordelingen på køn på sektorområderne. Figur 4.3. Fordeling af køn på sektorområde i 2016 Sektorer 100% 90% 80% 25% 19% 7% 6% 13% 9% 7% 24% 30% 27% 3% 23% 23% 70% 60% 56% 60% 50% 40% 30% 75% 81% 93% 94% 93% 88% 91% 93% 76% 70% 73% 98% 94% 77% 77% 20% 40% 44% 10% 0% 7% 6% Kvinder Mænd Note: Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Gadeplan, SSP, HTKs Idrætsteam, Taastrup Teater, Kulturhusene, Musik- og Billedskolen Det ses, at klubområdet har den mest lige kønsfordeling. Den laveste andel af mænd ses i Tandplejen, Børne- og Ungerådgivningscentret, daginstitutionsområdet og rengørings- /kantineområdet, mens den laveste andel af kvinder ses i Driftsbyen eksklusiv administration og i Teknisk Service. 23

24 5. Anciennitet Dette kapitel beskriver medarbejdernes gennemsnitlige anciennitet i kommunen. Figur 5.1 viser nedenfor, at den gennemsnitlige anciennitet i 2015 og 2016 fordelt på centre. Figur 5.1. Medarbejdernes anciennitet i hele kommunen og pr. center i (antal ansatte). 25,0 Center 20,0 19,3 19,5 19,7 15,0 14,2 15,3 15,5 15,2 15,8 10,0 8,1 7,9 7,7 8,2 7,4 7,6 7,4 7,6 11,0 10,1 10,2 10,5 9,3 9,7 10,0 10,2 9,2 9,2 9,1 9,0 9,8 9,5 9,5 9,6 7,2 7,1 7,2 7,5 7,8 7,5 7,3 7,4 9,5 10,0 11,2 10,3 8,3 9,3 11,5 10,7 9,2 9,0 9,0 9,1 11,4 11,2 11,3 11,3 5,0 0,0 BAC BURC BYC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK Landsg. Note: Opgjort 31.december. Data på centre er udtræk fra SD. Data fra alle kommuner er fra KRL Det ses, at den gennemsnitlige anciennitet i Høje-Taastrup Kommune i 2016 var lidt lavere end landsgennemsnittet og var lidt højere i 2016 end i Især HR-Centret og Driftsbyen ligger markant over gennemsnittet. Samtidig har ansatte i Sundheds- og Omsorgscentret den laveste gennemsnitlige anciennitet. En høj anciennitet modsvares af en lav personaleomsætning. Kapitel 9 beskriver dette tema. Figur 5.2 nedenfor viser, hvordan personalets anciennitet fordeler sig indenfor forskellige intervaller. 24

25 Figur 5.2 Anciennitet opgjort pr. center i 2016 (gennemsnitligt) Centre 100% 3% 2% 0% 3% 6% 4% 5% 2% 2% 3% 2% 0% 4% 6% 3% 4% 12% 7% 16% 14% 90% 6% 10% 12% 9% 9% 14% 10% 12% 6% 80% 13% 27% 70% 29% 27% 30% 30% 37% 37% 60% 37% 43% 48% 12% 35% 50% 3% 2% 1% 6% 11% 14% 11% 12% 19% 35% 28% 35% 40% 30% 20% 10% 48% 56% 35% 31% 40% 16% 45% 35% 15% 42% 56% 55% 37% 43% 45% 34% 0% BAC BURC BYC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK Landsg Note: Opgjort Udtræk fra SD. Data fra alle kommuner er fra KRL. Figuren viser, at Høje-Taastrup Kommune samlet set adskiller sig fra landsgennemsnittet ved at have en relativ større andel af ansatte med maksimalt 5 års anciennitet og relativt færre ansatte med mellem 16 og 25 års anciennitet. I Høje-Taastrup Kommune har 45% af de ansatte i 2016 under 5 års anciennitet, hvilket er en 2 procentpoint højere andel end i Samtidig er der kun 8% i HTK, der har været ansat i 16 år eller mere, mens det tilsvarende tal i gennemsnittet for hele landet er 12%. De centre, der har den mest markante andel af medarbejdere med under 5 års anciennitet, er Børne- og Ungerådgivningscentret, Social- og Handicapcentret og Sundheds- og omsorgscentret, som alle tre er kendetegnet ved, at mere end halvdelen af de ansatte har maksimalt 5 års anciennitet. Modsat adskiller Driftsbyen og HR-Centret sig fra de øvrige centre ved at have en meget lav andel af medarbejdere med maksimalt 5 års anciennitet. 25

26 6. Overenskomst- og tjenestemandsansatte I dette kapitel ses der på forholdet mellem overenskomst- og tjenestemandsansatte. Pr. 31. december 2016 var der ansat 118 tjenestemænd, hvoraf 65 var kommunale tjenestemænd, 51 var statstjenestemænd (lærere i den lukkede gruppe), og 2 var reglementsansatte pædagoger. Samlet set har der været et fald på 11 tjenestemænd (knap 8,5 %) siden 31. december Figur 6.1. Tjenestemænds andel i procent af alle ansatte (omregnet til fuldtidsansatte) i perioden for kommunen og hele landet 6,0% Kommunen og hele landet 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 5,3% 5,2% 4,6% 4,3% 3,8% 3,6% 3,4% 3,1% 0,0% HTK Land Note: Opgjort pr. 31.december Figur 6.1 viser, at andelen af tjenestemænd er jævnt faldende. Høje-Taastrup Kommune har ikke ansat tjenestemænd i mange år, og derfor er andelen af tjenestemænd faldende. Gennemsnitsalderen for tjenestemænd på fratrædelsestidspunktet i Høje-Taastrup Kommune har gennem flere år ligget konstant på ca. 63 år. Hvis dette fortsætter, fratræder den sidste tjenestemand i I nedenstående figur 6.2. vises andelen af tjenestemænd for hele kommunen og på centerniveau. 26

27 Figur 6.2. Tjenestemænds andel i procent af alle ansatte (omregnet til fuldtidsansatte) i perioden fordelt på centre 40,0% 35,0% 30,0% Centre 32,4% 37,8% 36,3% 34,9% 25,0% 20,0% 15,0% 15,9% 14,0% 13,7% 15,5% 20,4% 18,0% 10,0% 5,0% 0,0% 8,8% 8,4% 4,2% 3,9% 2,6% 3,2% 8,4% 3,9% 3,6% 3,5% 1,4% 0,9% 1,0% 1,5% 3,5% 3,7% 3,8% 2,8% 0,9% 0,9% 0,9% 1,0% 6,7% 5,7% 4,4% 3,7% 2,9% 2,8% 2,7% 2,5% 0,9% 0,8% 0,8% 0,8% 2,8% 2,8% 2,9% 3,0% 5,3% 4,6% 3,8% 3,4% BAC BURC BYC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK Note: Opgjort pr. 31.december Figuren viser, at andelen af tjenestemænd ikke er jævnt fordelt mellem centrene, og at HR- Centret har den forholdsmæssigt største andel af ansatte, som er tjenestemænd. Økonomi- og Digitaliseringscentre har også en relativt stor andel af kommunale tjenestemænd, mens denne gruppe ansatte fylder meget mindre i de øvrige centre. 27

28 7. Beskæftigelsesgrad Kapitlet viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad udtrykt i ugentligt timetal, som medarbejderne er ansat på fordelt på henholdsvis hele kommunen, centre og sektorer. Desuden vises, hvor store andele af medarbejderne, der er beskæftiget på fuld tid og på deltid på centerniveau. I figur 7.1 ses udviklingen i medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid fordelt på centre og for hele kommunen. Figur 7.1 Udvikling i arbejdstiden i perioden fordelt på centre (gennemsnitlige arbejdstid) 37,0 36,0 Centre 35,0 34,0 33,0 32,0 31,0 30,0 29,0 36,4 35,7 35,6 35,2 34,9 34,9 35,0 34,7 36,8 34,2 34,1 34,8 33,6 33,4 33,7 34,0 36,7 36,7 36,8 36,9 33,5 32,5 31,5 31,1 36,7 36,7 36,7 36,7 34,7 34,3 34,4 34,5 32,7 32,9 34,0 33,8 32,9 32,6 32,4 32,3 35,2 34,6 33,9 35,1 36,3 36,2 36,3 35,8 34,2 33,9 34,0 33,9 33,8 33,2 33,1 33,0 28,0 BAC BURC BYC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK Land Note: Opgjort pr. 31.december Som det fremgår af tabellen er beskæftigelsesgraden 0,9 timer højere i Høje-Taastrup Kommune end i gennemsnittet for hele landet. Der er tale om et fald på 0,1 time i gennemsnit pr. medarbejder end i Den højeste beskæftigelsesgrad ses i Driftsbyen og HR-Centret, mens den laveste ses i Fritids- og Kulturcentret, hvilket særligt må tilskrives det forhold, at fritidsklubberne har reducerede åbningstider og deraf følgende reduktion i medarbejdernes timetal, så omfanget af fuldtidsstillinger på dette område er blevet reduceret. Der er tale om et markant fald fra 2013 til 2016 på gennemsnitligt 2 timer pr. uge. Tendensen til lavere beskæftigelsesgrad ses derudover særligt i Borger- og Arbejdsmarkedscentret og i Sundheds- og Omsorgscentret, mens beskæftigelsesgraden er svagt stigende i CEIS og Institutions- og Skolecentret. I Byrådscentret og i Teknik- og Miljøcentret har der været en markant stigning i beskæftigelsesgraden fra 2015 til 2016, mens der samtidig har været et markant fald i Økonomi- og Digitaliseringscentret. Figuren 7.2 nedenfor viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad på de forskellige sektorer. 28

29 Figur 7.2. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på sektorer i Sektorer 37,0 36,0 35,0 34,0 33,0 32,0 31,0 30,0 29,0 28,0 35,3 35,3 34,0 35,1 34,9 34,5 34,0 33,9 36,8 36,9 32,7 32,7 31,7 29,1 32,1 31,8 32,5 32,7 34,1 33,7 34,7 35,0 34,7 34,8 31,1 32,1 36,3 36,6 34,0 33,9 33,1 33, Det fremgår af figuren, at beskæftigelsesgraden er højest på de mandsdominerede områder som Driftsbyen eksklusiv administration og Teknisk service. Samtidig ses det markante fald på klubområdet, hvor beskæftigelsesgraden i 2016 er faldet til 29,1 time i gennemsnit pr. medarbejder. Derudover ses en større stigning i beskæftigelsesgraden på biblioteksområdet og i tandplejen. Figur 7.3. nedenfor viser på center- og kommuneniveau hvor stor en andel af medarbejderne, der er ansat på fuld tid og på deltid. Figur 7.3 Fordeling af arbejdstid hele kommunen i 2016 (Antal personer) 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% BAC BURC BYC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK Land 0-19 tm 4,6% 5,0% 6,7% 1,4% 0,0% 16,0% 0,0% 3,4% 5,9% 5,9% 2,9% 3,4% 4,8% 6,9% tm 1,5% 2,5% 0,0% 3,2% 0,0% 5,0% 0,0% 3,0% 3,9% 2,8% 0,0% 1,7% 2,9% 4,5% tm 2,6% 4,0% 10,0% 26,7% 0,0% 12,2% 3,8% 9,5% 8,8% 23,2% 8,6% 0,0% 12,1% 15,9% tm 6,6% 10,0% 0,0% 27,6% 2,7% 18,9% 0,0% 20,8% 23,2% 31,2% 17,1% 1,7% 20,7% 18,7% 37 tm 84,7% 78,6% 83,3% 41,2% 97,3% 47,9% 96,2% 63,2% 58,2% 36,9% 71,4% 93,1% 59,4% 54,1% Note: Opgjort pr. 31.december 2016 Centre 37 tm tm tm tm 0-19 tm 29

30 Figuren viser, at der i Høje-Taastrup Kommune samlet set er en større andel af medarbejderne, der arbejder på fuld tid, end der er på landsplan. Den største andel af fuldtidsansatte ses i CEIS, HR- Centret og Økonomi- og Digitaliseringscentret, mens den laveste ses i CEIS, Fritids- og Kulturcentret og Sundheds- og Omsorgscentret. 30

31 8. Pension og pensionsudgifter I dette kapitel beskrives udviklingen i kommunens forskellige typer af pensionsudgifter. Desuden vises udviklingen i de samlede udgifter til pension samt forholdet mellem lønudgifter og pensionsudgifter. Sidst i kapitlet vises udviklingen i antallet af tjenestemandspensionister samt udviklingen i tidspunktet for medarbejderes overgang til pension. Figur 8.1 nedenfor viser fordelingen af de forskellige udgifter, som kommunen har til pension. Figur 8.1 Pensionsudgifter i perioden fordelt efter pensionstype Pensionsudgifter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3,1% 3,0% 2,7% 3,1% 21,2% 20,2% 20,0% 19,5% 1,3% 1,5% 1,4% 1,4% 74,4% 75,3% 75,9% 76,0% Genforsikringspræmier til tjenestemandsansatte Tjenestemandspensioner (pensionister) m.v. Pensionsbidrag seniorordninger, supplerende pension til tjenestemænd, særlig pension/arbejdsgiverbetalt pension og særligt pensionsbidrag Pensionsbidrag til overenskomstansatte Det ses af figuren, at pensionsudgifterne til overenskomstansatte er svagt stigende, hvilket hænger sammen med, at de overenskomstansatte udgør en stadig større andel af alle ansatte. Tjenestemandspension og genforsikringspræmie er samtidig svagt faldende. Så længe kommunen både har udgifter til tjenestemandspensionister og overenskomstansatte, kan man sige, at kommunen har dobbeltudgifter til pension i nogle stillinger, idet der både er udgifter til den pensionerede tjenestemands pension og udgifter til den nyansattes pensionsbidrag. Genforsikringspræmien betales til en forsikring, som kommunen har tegnet for at reducere udgifterne til tjenestemandspension efter fratrædelse. Forsikringen refunderer normalt kommunens pensionsudgift til tjenestemanden. Dvs. at en stor del af udgiften til tjenestemandspensioner (for de genforsikrede tjenestemænd) afholdes allerede under ansættelsen frem for ved fratrædelsen. Genforsikringen bidrager derfor til at sikre, at kommunen hurtigst muligt falder i udgifter til tjenestemandspensioner. Genforsikringen er primært tegnet for ansatte, der er født i 1955 eller senere samt de, der er ansat efter Figur 8.2 nedenfor viser fordelingen af kommunens pensionsudgifter på pensioner til overenskomstansatte og tjenestemænd samt genforsikringspræmier. Tallene i figuren er pris- og løntalsreguleret. 31

32 Figur 8.2 Udviklingen i pension til overenskomstansatte, tjenestemandspension og genforsikringspræmier i perioden Pensionsbidrag til overenskomstansatte, tjenestemandspensioner og genforsikringspræmier Alle år fremskrevet til priser kr Pensionsbidrag til overenskomstansatte Tjenestemandspensioner (pensionister) m.v. Genforsikringspræmier til tjenestemandsansatte Figuren viser, at udgifterne til pensionsbidrag til overenskomstansatte er steget uden at udgifterne til tjenestemandspensioner er faldet tilsvarende. Udgifter til genforsikringspræmie og tjenestemandspensioner har været stort set uændret i hele perioden Figuren udtrykker derfor, at den del af lønudgifterne, der går til pensioner og pensionsbidrag, fortsat er stigende. Forklaringen på stigningen i pensionsbidraget kan dels være, at der er en stigning i antallet af overenskomstansatte, men det kan også handle om, at pensionsbidragene generelt stiger i forbindelse med overenskomstfornyelser. Figur 8.3 nedenfor viser udviklingen i kommunens samlede udgifter til løn og pension. Figur 8.3 Udviklingen i løn- og pensionsudgifter i perioden % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udvikling i løn- og pensionsudgifter 12,2% 12,4% 12,5% 12,6% 87,8% 87,6% 87,5% 87,4% Lønudgifter Pensionsudgifter i alt 32

33 Figuren viser, at pensionsudgifterne udgør en svagt stadig stigende andel af de samlede udgifter til løn- og pension. I figur 8.4 nedenfor ses udviklingen i antallet af tjenestemandspensionister gennem de seneste fire år. Figur 8.4. Antal tjenestemandspensionister i perioden Antal tjenestemandspensionister Antal Figuren viser, at antallet af tjenestemandspensionister stort set har været konstant i perioden; men med en mindre stigning fra 2013 til Der er fortsat ansat 65 kommunale tjenestemænd i Høje- Taastrup Kommune, som forventes at gå på pension inden for de kommende 5-10 år. 54 af de ansatte kommunale tjenestemænd er genforsikrede, mens 11 er ikke-forsikrede tjenestemænd. I figur 8.5 nedenfor vises den gennemsnitlige alder for tjenestemændene på pensioneringstidspunktet. Figur 8.5. Tjenestemænds gennemsnitsalder på pensionstidspunktet i perioden Alder Tjenestemænds gennemsnitsalder på pensionstidspunktet 63,5 63,3 63,2 62, Gennemsnitsalderen for tjenestemænd på pensionstidspunktet har gennem de sidste 6 år svinget mellem 62,5 år og 63,5 år. Figuren viser, at også de seneste fire år har tjenestemændenes alder på pensionstidspunktet ligget inden for dette interval. Der er således endnu ikke noget, der tyder på, at tjenestemænd vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Inden for de næste 4 år forventes antallet af tjenestemænd at blive reduceret med 40 % svarende til 26 medarbejdere herunder hovedparten af de tjenestemænd, som ikke er genforsikrede. Hvis tjene- 33

34 stemændene fortsætter med at fratræde ved ca. 63 år, vil den sidste tjenestemand i kommunen fratræde i Figur 8.6 nedenfor viser den gennemsnitlige alder for alle ansatte, der på fratrædelsestidspunktet er 60 år eller derover, idet det må formodes, at medarbejdere over 60 år i altovervejende grad forlader arbejdspladsen for at gå på efterløn eller pension. Formålet med figuren er derfor at vise, om der generelt kan ses en udvikling i pensioneringstidspunktet blandt alle ansatte i kommunen. Figur 8.6. Udvikling i fratrædelsesalderen på ansatte på 60 år eller derover i perioden Gennemsnitlig fratrædelsesalder på ansatte på 60 år eller derover Alder ,7 63,2 62,9 62,9 Note: Beregningsgrundlaget for figuren er ændret fra Tal om Personale 2015, da der var en fejl i beregningen af fratrædelsesalderen i denne. Tallene ovenfor er opdateret med den nye beregningsmetode. Det ses af figuren, at der har været en svag stigende tendens til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet svarende til knap 1 år i perioden

35 9. Personaleomsætningen I dette kapitel ses der på personaleomsætningen, som siger noget om, hvor stor en andel af alle medarbejderne der henholdsvis fratræder og tiltræder inden for et år. En høj personaleomsætning medfører omkostninger til rekruttering og oplæring af nye medarbejdere og kan betyde tab af viden og kan især være en udfordring for organisationen, hvis den ikke er isoleret til et enkelt år. Omvendt kan en høj personaleomsætning enkelte år understøtte såvel tilførsel af nye kompetencer som implementering af organisatoriske ændringer. En lav personaleomsætning giver stabilitet og betyder færre ressourcer til rekruttering og oplæring, men kan på den anden side betyde, at der ikke sker den samme fornyelse, som der er mulighed for, når nye medarbejdere kommer ind i organisationen med andre perspektiver på arbejdet og opgaverne. Figur 9.1. nedenfor viser personaleomsætningen udtrykt ved henholdsvis af- og tilgange af personale i Høje-Taastrup Kommune og i hele landet i Figur 9.1. Personaleomsætningen i kommunen og hele landet 20,0% 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 12,9% 17,1% Kommunen 16,8% 17,4% 16,3% 16,6% 15,7% 14,8% 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 13,8% 14,1% Hele landet 14,7% 17,1% 16,0% 16,2% 16,5% 16,2% Afgang Tilgang Afgang Tilgang Note: Afgang og tilgang opgjort som procent af antal ansatte året før Hvis der ses på afgange (blå søjler) viser tabellen, at den årlige personaleomsætning i Høje-Taastrup Kommune har været stort set uændret i , og at den i 2015 og 2016 har været tilsvarende høj på landsplan. Ses der på tilgange (røde søjler) viser tabellen, at Høje-Taastrup Kommune de sidste to år har haft en personaleomsætning svarende til landsgennemsnittet, mens der i 2013 var en højere personaleomsætning og i 2014 en lavere personaleomsætning end på landsplan. Samlet set viser figuren, at der var flere afgange end tilgange i Dette skal dog tages med et forbehold, da det kan handle om det kontrollerede ansættelsesstop, som har betydet, at lønbudgetterne er blevet reduceret med en månedsløn ved alle vakancer i det meste af I figur 9.2 nedenfor vises personaleomsætningen udtrykt som henholdsvis fra- og tiltrædelser på center- og kommuneniveau sammenholdt med landsgennemsnittet. 35