nlands Biodiversitet - et landestudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nlands Biodiversitet - et landestudie"

Transkript

1 Gr nlands Biodiversitet - et landestudie Maj 1999

2 Pinngortitalerifik, Gr nlands Naturinstitut Titel Gr nlands Biodiversitet - et landestudie Redakt r Dorte Bugge Jensen Udgiver Forside Pinngortitalerifik, Gr nlands Naturinstitut Maud Margrethe Pedersen Layout ISBN ISSN Rekvireres hos Gr nlands Naturinstitut Postboks Nuuk Gr nland Tlf (+299) Fax (+299)

3 Forord

4 Oversigt over forfattere og andre bidragydere Redakt r Dorte Bugge Jensen Forfattere AnnDorte Bur meister: Pri m rproduktionen (2.3.2), zooplankton (2.3.3), diversiteten af marin phytoplankton ( ) fjeld rred (4.22) og stor gr nlandsk krabbe (4.24). Aqqalu Rosing- Asvid: Rings l (4.9), sp ttet s l (4.10), re mmes l (4.11), gr nlandss l (4.12) og klap myds (4.13) Christian Bay: Plantesa mfund (2.1.4), floristiske provinser (2.1.5), diversiteten af karplanter (3.1.4) og diversiteten af vandplanter (3.2.2). Christine Cuyler: Vildren (4.5) og moskusokse (4.6) Claus Si monsen: Hellefisk (4.18) Dorte Bugge Jensen: Introduktion til det gr nlandske landestudie (1), diversiteten af kosyste mer (2), introduktion (3, 4), diversiteten af fugle (3.1.6), diversiteten af pattedyr (3.1.7 og 3.3.4), diversiteten af li mniske invertebrater (3.2.3), diversiteten af fisk (3.2.4 og 3.3.3), v gehval (4.16) og finhval (4.17). Erik W. Born: Isbj rn (4.7) og atlantisk hvalros (4.8). Fle mming Ravn Merkel: Al mindelig ederfugl (4.1), kongeederfugl (4.2), polarlo mvie (4.3) og havterne (4.4).

5 Jens Jacob Engelstoft: Torsk (4.19), r dfisk (4.20) og ka mmusling (4.25). Jens J. B ö cher: Terrestriske leddyr (2.1.6) og diversiteten af leddyr (3.1.5). J rgen Kristiansen: Diversiteten af ferskvandsalger (3.2.1). Lone Thorbj rn: Diversiteten af marine invertebrater (3.3.2) Mads-Peter Heide-J rgensen: Hvidhval (4.14) og narhval (4.15). Ole Fol mer: Dybhavsreje (4.23) Per Kanne worff: Atlantisk laks (4.21) Peter Nielsen: Forord Pipaluk M ller Lund: Diversiteten af laver (3.1.2) og diversiteten af mosser (3.1.3). Poul M ller Pedersen: Diversiteten af fastsiddende havalger ( ) Thorbj rn Borgen: Diversiteten af sva mpe (3.1.1) F lgende personer takkes for at have bidraget p anden m de Anders Mosbech, Bent Muus, Carsten Hvingel, Christian Glahder, Dany Eiby-Jacobsen, David Boert mann, Don Mc Allister, Dorte Yde mann, Fle mming Ravn Merkel, Frank Sonne, G. H pner Petersen, Helle Siegstad, Henrik Levinsen, Jean Laurialt, Jens H eg, Jens Nyeland Kristiansen, J rgen L ü tzen, J rgen Kristiansen, Kirsten Rydahl Nielsen, Kurt Ockel mann, Lisbeth B. Andersen, Niel Bruce, Per Hangaard, Peter Nielsen, Reinhardt M bjerg Kristensen, To m Schi tte og Vibeke Rosbach??

6 Indholdsfortegnelse 0. Resu m é 1. Introduktion til det gr nlandske landestudie 1.1. Biodiversitetskonventionen 1.2. Det gr nlandske landestudie 1.3. Introduktion til Gr nland Geografi og kli ma Befolkning Erhverv

7 2. Diversiteten af kosystemer 2.1. Diversiteten af terrestriske kosystemer Landskaber og landskabsdannelse Jordbundsforhold Primrproduktion og omstning af ddt organisk materiale Plantesamfund Hede Krat Skov Sneleje Urteli Kr Grsli og steppe Fjeldmark Varme kilder Floristiske provinser Terrestriske leddyr Detritusdere Plantedere og bestvere Rovdyr, pasitoider og parasitter Bestandstthed og produktion Terrestriske fugle og pattedyr Fldningsomrder for gs Klvingsomrder for rensdyr Klvingsomrder for moskusokse

8 Rovdyr 2.2. Diversiteten af limniske kosystemer Grnlands ferske vande Ferskvandskologi Rindende vande Elve Bkke Aflb fra ser Kilder Stillestende vande Nringsfattige ser Nringsrige ser og damme Saltser 2.3. Diversiteten af marine kosystemer De grnlandske farvande og havstrmme Primrproduktionen Zooplankton Benthos Marine fugle, fisk og pattedyr Kysten Fuglekolonier Fldningsomrder for kongederfugl og ederfugl Landgangssteder for hvalros Landgangssteder for spttet sl Tidevandszonen Fjorde

9 Havisen Ikkafjorden Samfund i tilknytning til isen 3. Diversiteten af arter i Gr nland Diversiteten af terrestiske arter Diversiteten af sva mpe (Fungi) Diversiteten af laver ( Lichener) Diversiteten af mosser ( Bryophyta) Diversiteten af karplanter ( Tracheophyta) Plantegeografi Status over den grnlandske flora Vurdering af arternes status Endemiske taxa Sjldne ikke-endemiske arter Endemer og sjldne arters fordeling i de florisktiske provinser Trusler for en menneskeskabt ndring af Grnlands karplantediversitet Diversiteten af leddyr (Arthropoda) Tusindben ( Myriapoda) Insekter (Insecta) Spindlere ( Arachnida) Diversiteten af fugle ( Aves) Diversiteten af pattedyr ( Ma mmalia)

10 3.2. Diversiteten af li mniske arter Diversiteten af alger Diversiteten af vandplanter ( Li mnophytter) Diversiteten af invertebrater Diversiteten af fisk ( Osteichthyes) 3.3. Diversiteten af marine arter Diversiteten af alger Diversiteten af phytoplankton Diversiteten af fastsiddende havalger Diversiteten af invertebrater Diversiteten af fisk (Pisces) Diversiteten af pattedyr ( Ma mmalia) 4. Udnyttelsen af de levende ressourcer 4.1. Al mindelig ederfugl ( So materia mollissi ma) 4.2. Kongeederfugl ( So materia spectabilis) 4.3. Polarlo mvie ( Uria lo mvia) 4.4. Havterne ( Sterna paradisaea) 4.5. Vildren ( Rangifer tarandus groenlandicus) 4.6. Moskusokse ( Ovibus moschatus) 4.7. Isbj rn ( Ursus mariti mus) 4.8. Den atlantiske hvalros ( Odobenus ros marus ros marus) 4.9. Rings l ( Phoca hispida)

11 Sp ttet S l ( Phoca vitulina concolor) Re mmes l ( Erignathus barbatus) Gr nlands l ( Phoca groenlandica) Klap myds ( Cystophora cristata) Hvidhval ( Delphinapterus leucas) Narhval ( Monodon monoceros) V gehval ( Balaenoptera acutorostrata) Finhval ( Balaenoptera physalus) Hellefisk ( Reinhardtius hippoglossoides) Torsk ( Gadus morhus) R dfisk ( Sebaste spp.) Atlantisk laks ( Sal mo salar) Fjeld rred ( Salvelinus alpinus) 5. Litteratur Dybhavsreje (Pandalus borealis) Stor grnlandsk krabbe (Chionoecetes opilio) Kammusling (Clamys islandica) 5.1. Introduktion til det grnlandske landestudie 5.2. Diversiteten af kosystemer Diversiteten af terrestriske kosystemer Diversiteten af limniske kosystemer Diversiteten af marine kosytemer 5.3. Diversiteten af arter

12 Diversiteten af terrestiske arter Diversiteten af sva mpe (Fungi) Diversiteten af laver ( Lichener) Diversiteten af mosser ( Bryophyta) Diversiteten af karplanter ( Tracheophyta) Diversiteten af leddyr (Arthropoda) Diversiteten af fugle ( Aves) Diversiteten af pattedyr ( Ma mmalia) Diversiteten af li mniske arter Diversiteten af alger Diversiteten af vandplanter ( Li mnophyta) Diversiteten af invertebrater Diversiteten af fisk ( Osteichthyes) Diversiteten af marine arter Diversiteten af phytoplankton Diversiteten af fastsiddende havalger Diversiteten af invertebrater Diversiteten af fisk (Pisces) Diversiteten af pattedyr ( Ma mmalia) 5.4. Udnyttelsen af de levende ressourcer Introduktion

13 Al mindelig ederfugl ( So materia mollissi ma) Kongeederfugl ( So materia spectabilis) Polarlo mvie ( Uria lo mvia) Havterne ( Sterna paradisaea) Vildren ( Rangifer tarandus groenlandicus) Moskusokse ( Ovibos moschatus) Isbj rn ( Ursus mariti mus) Den atlantiske hvalros ( Odobenus ros marus ros marus) S ler Hvidhval ( Delphinapterus leucas) Narhval ( Monodon monoceros) V gehval ( Balaenoptera acutorostrata) Finhval ( Balaenoptera physalus) Hellefisk ( Reinhardtius hippoglossoides) Torsk ( Gadus morhus) R dfisk ( Sebaste spp.) Atlantisk laks ( Sal mo salar) Fjeld rred ( Salvelinus alpinus) Dybhavsreje (Pandalus borealis) Stor grnlandsk krabbe (Chionoecetes opilio) Kammusling (Clamys islandica)

14 14

15 15 0. Resu m é Det gr nlandske landestudie er udarbejdet p baggrund af anbefalinger givet i biodiversitetskonventionen, underskrevet i Rio, Brasilien i Landestudiet skal ligge til grund for Gr nlands strategi og handleplan o mkring bevarelse og udnyttelse af biodiversiteten og ligeledes fungere so m opslagsv rk for politikere, forvaltere, l rere og andre interesserede. Det o mfatter 17 tabeller og 45 kort ( GIS-kort) sa mt databaser over visse taxono miske grupper. Biodiversiteten eller den biologiske mangfoldigheden er bl.a. betinget af de forskellige fysiske forhold der hersker, og dyr, planter og mikroorganis mers mulighed for at sprede sig og tilpasse sig nye forhold. Gr nlands beliggenhed i de arktiske kli mazoner (kort 1) er afg rende for de fysiske forhold de levende organis mer uds ttes for. At n sten alt liv i landet blev udryddet under sidste istid og siden har skulle genindvandre, er af stor betydning for hvilke arter, der findes i de forskellig kosyste mer i dag. B de p land og i havet findes der o mr der, karakteriseret ved en relativt h j pri m rproduktion i forhold til andre o mr der f.eks. birkeskov og iskant. Dette g r o mr derne attraktive for en r kke arter, der lever fast knyttet til disse eller ops ger de m p beste mte tider af ret. Andre o mr der, f.eks polar rken og salts er, er mere artsfattige og huser kun organis mer, so m er specielt tilpasset de givne fysiske ra mmer. I genne mgangen af diversiteten af kosyste mer er der lagt v gt p o mr der, der er s rligt s rbare over for forstyrrelser. Af s rligt s rbare terrestriske o mr der kan n vnes var me kilder, f ldningso mr der for g s sa mt k lvingso mr der for rensdyr og moskusokse (hhv. kort 15, 16, 9, 11, 13). I de kystn re o mr der findes bla. s rbare o mr der med kolonirugende havfugle og landgangssteder for hvalros og sp ttet s l (hhv. kort 19 og 22). Under landestudiet er der registreret ca arter (tabel 3). Tallet o mfatter kun de arter der er behandlet, hvorfor det reelle artstal er h jere. Ligeso m det g lder for andre lando mr der p den nordlige halvkugle, falder diversiteten af arter fra den sydlige del af Gr nland mod de nordligere egne. Arternes udbredelse og tilstedev relse i de gr nlandske farvande er betinget af havstr mmene, so m bla. er beste mmende for havte mperatur, saltholdighed og havisens udbredelse. Til de mest artsrige grupper h rer marine invertebrater, li mnisk phytoplankton og terrestriske sva mpe, laver og leddyr (hhv. tabel 17, 15, 4, 5, 12 og 13). Der er kun registreret f ende miske arter (alger, karplanter og en enkelt vand mide). Blandt fuglene findes der nogle enkelte underarter, der kun yngler i Gr nland, men overvintrer andre steder. Udnyttelsen af de levende ressourcer er af funda mental betydning for den gr nlandske kono mi og kultur, idet fiskeri er hovederhvervet, mens fangst har direkte eller indirekte betydning for o mtrent 20 %af befolkningen (kort 4). Den ko mmercielle udnyttelse er i dag koncentreret o m f enkelte arter so m dybhavsreje og hellefisk (kort 43, 41 og 42), mens fangernes udnyttelse og udnyttelsen til privat husholdning o mfatter flere arter af hav- og landpattedyr sa mt fugle og fisk. I alt 25 udnyttede arter genne mg s. Der g res rede for arternes udbredelse, fangst metode, brug af arten,

16 16 regulering af udnyttelsen, fangstst rrelse og bestandsstatus, herunder hvorvidt udnyttelsen er b redygtig. 1. Introduktion til det gr nlandske landestudie 1.1. Biodiversitetskonventionen Ved FN konferencen o m milj og udvikling ( United Nations Conference on Environ ment and Develop ment) i Rio, Brasilien i 1992 underskrev 155 lande, deriblandt Dan mark, biodiversitetskonventionen. Gr nland tog ikke forbehold for konventionen og forpligtede sig derved, so m de vrige underskrivere, til at bevare og forvalte biodiversiteten p en b redygtig m de. Biodiversitetskonventionens hovedfor m l er bevarelse af den biologiske diversitet og b redygtig udnyttelse af dens ko mponenter sa mt en retf rdig og ligelig fordeling af de fordele, der m tte v re ved brug af genetiske ressourcer ( Artikel 1, Anon., 1994). Ved biodiversitet eller biologisk mangfoldighed forst s mangfoldigheden af levende organis mer i alle milj er, b de p land og i vand, sa mt de kologiske sa mspil, so m de indg r i. Biologisk mangfoldighed o mfatter s vel variation indenfor og melle m arterne so m mangfoldigheden af kosyste mer ( Artikel 2, Anon., 1994). Biologisk mangfoldighed o mfatter variationen blandt alle levende organis mer og kan generelt dels op i tre niveauer: Diversiteten af arter, so m o mfatter hvor mange arter der findes i et givent geografisk o mr de. Oftest defineres en art so m en gruppe af organis mer, der er i stand til at yngle og f yngledygtigt afko m under naturlige forhold. Genetisk diversitet, so m o mfatter variationen i det genetiske materiale indenfor den enkelte art. Den genetiske diversitet g r det muligt for arter at udvikle sig og tilpasse sig til ndringer i det o mgivende milj. Diversitet af kosyste mer, so m o mfatter variationen indenfor de sa mspil de levende organis mer har med hinanden og de fysiske o mgivelser. Et andet af konventionenes hovedpunkter er b redygtig udnyttelse af biodiversiteten. Med b redygtig udnyttelse menes brug af den biologiske mangfoldighed p en m de, so m ikke f rer til langvarig nedgang i biodiversiteten og derved bibeholder potentialet for at i m deko mme behovet hos de nuv rende og ko mmende generationer ( Artikel 2. Anon., 1994). I praksis er der tale o m b redygtig udnyttelse af de biologiske ressoucer, i daglig tale kaldet de

17 levende ressourcer. De levende ressourcer o mfatter if lge biodiversitetskonventionen genetiske ressourcer, organis mer eller dele af disse, bestande eller enhver anden biotisk ko mponent af et kosyste m, so m har en faktisk eller potentiel anvendelse eller v rdi for menneskeheden ( Artikel 2. Anon., 1994). Biodiversiteskonventionens artikel 6 p byder landene at udvikle nationale strategier og handleplaner for bevarelse og udnyttelse af den biologiske mangfoldighed ( Anon., 1994). P konferencen i Rio blev der ogs vedtaget et globalt handlingsprogra m for milj o mr det kaldet Agenda 21. En af de anbefalinger, der gives i Agenda 21 er at landestudierskal ligge til grund for landenes udarbejdelse af nationale strategier og handleplaner Det gr nlandske landestudie 17 For m let med det gr nlandske landestudie er at danne grundlag for landets strategi og handleplan for bevarelse og udnyttelse af biodiversiteten. Landestudiet er ligeledes t nkt so m et opslagsv rk for politikere, forvaltere, l rere og andre interesserede. Litteratur og viden o mkring den gr nlandske natur er af meget spredt karakter og mange infor mationer befinder uden for landet. Der har derfor v ret fokuseret p at f indsa mlet s mange infor mationer so m muligt og f fre mstillet de m p en overskuelig m de. P den baggrund er der indhentet oplysninger og hj lp hos en lang r kke eksperter. Bidragene fra de o mkring 20 forfattere er siden redigeret sa mmen til herv rende rapport. Der er fre mstillet te makort ( GIS-kort), so m kan bruges i forvaltningen af den gr nlandske biodiversitet og i for midling af viden o mkring naturen. Der er desuden lavet artsdatabaser over nogle af de taxono miske grupper. Rapporten o mfatter en kort introduktion og derefter tre kapitler o m hhv. diversiteten af kosyste mer, diversiteten af arter og udnyttelsen af de levende ressourcer. Kapitlernes indhold er et resultat af hvilke oplysninger, der forefindes indenfor de enkelte o mr der sa mt hvilken eksperthj lp, der har kunne fre mskaffes, hvorfor nogen afsnit fre mst r mere udf rlige end andre. Der er lavet en o mfattende litteraturliste, so m er inddelt i afsnit for at lette opslag. Opbygningen af rapporten er valgt med henblik p, at g re den let at sl op i for at finde netop de infor mationer, der m tte v re af interesse. Derfor kan der i enkelte tilf lde foreko mme gentagelser. Det havde v ret nskv rdigt at medtage et kapitel o m bevarelse og forvaltning af den gr nlandske biodiversitet, men det har desv rre ikke kunne lade sig g re indenfor ra mmerne af dette projekt. 1.3 Introduktion til Gr nland Geografi og kli ma Gr nland er verdens st rste. Landet str kker sig fra Nunap Isua/ Kap Farvel i syd (59,46 N) til Odaap Qeqertaa/ Odak Ø (83,40 N), so m er det nordligste beliggende lando mr de i verden. Landet sk res af Polarcirklen (66,33 N), hvilket betyder, at man nord for denne oplever dage p ret med

18 18 hhv. m rke og midnatssol. Jo l ngere mod nord, des l ngere er m rketiden og perioden med midnatssol. Hele landets areal er k m2. Kun ca 15 %af landet er isfrit, idet resten er d kket af verden n stst rste isskjold; Indlandsisen. Den ru mmer ca. 9 %af hele jordens ferskvand og er p det tykkeste sted ca m. Nogle steder ved kysten rager fjeldtoppene op over isen, og danner er af land, de s kaldte nunatakker. De steder hvor gletschere n r helt ud til havet br kker der isbjerge af og f res bort med havstr mmen. Gr nlands ca k m lange kyststr kning m betegnes so m sk rg rdskyst med et utal af store og s m er og fjorde. Gr nland er beliggende i Arktis hvilket indeb rer; at genne msnitste mperaturen o m so mmeren aldrig overstiger 10 C, at der er per mafrost, s kun de verste jordlag n r at t o m so mmeren, at landet kun har en ringe nedb rs m ngde og at der ikke findes egentlige skove, men kun enkelte tr er og mandsh je krat i Sydgr nland. Landet kan deles i kli mazonerne subarktis, arktis og h jarktis (kort 1). Der er mindst nedb r i Nordgr nland, hvor der nogen steder findes arktisk rken. Sydgr nland modtager mere nedb r og er s frodigt, at der kan praktiseres et begr nset landbrug. Flere syste mer af havstr mme m des i de gr nlandske farvande (kort 2). De har bl.a. indflydelse p havets te mperatur og saltholdighed og der med p de marine organis mers udbredelse. Havstr mmene er ligeledes beste mmende for havisens udbredelse. Havisen betyder, at o mr derne fra Qeqertarsuup Tunua/ Disko Bugt og nordp sa mt stkysten kun kan besejles f m neder o m so mmeren. Ved Vestgr nland, fra Paa miut/ Frederiksh b til Sisi miut/ Holsteinsborg Ko mmuner, er der et s kaldt bentvandso mr de, hvor kun fjorde og kystn re farvande af og til fryser til o m vinteren Befolkning Gr nland er inddelt i 17 ko mmuner med hver deres hovedby og i alt 59 bygder (kort 3). Befolkningen udgjorde i 1996 ca mennesker, heraf boede ca. 80 %i byerne og ca. 20 %i bygderne. Langt st rstedelen af befolkningen bor i Vestgr nland i Paa miut/ Frederiksh b, Nuuk/ Godth b, Maniitsoq/ Sukkertoppen og Sisi miut/ Holsteinsborg Ko mmuner, mens de sydgr nlandske ko mmuner og fangerregionerne, so m o mfatter Uu mmannaq, Upernavik, Qaanaaq sa mt Tasiilaq/ Ammassalik og Ittoqqortoor miit/ Scoresbysund Ko mmuner, er de tyndest befolkede Erhverv Fiskeri er hovederhvervet og sk nnes at besk ftige o mkring personer direkte og yderligere ca i fiskeindustrien. Desuden arbejder en del personer i afledte erhverv med tilknytning til fiskeriet. Fangst har direkte eller indirekte betydning for o mkring 20 %af befolkningen, mens det i Qaanaaq, Upernavik, Uu mmannaq, Tasiilaq/ Ammassalik og Ittoqqortoor miit Ko mmuner er det b rende erhverv (kort 4). I Sydgr nland drives der f reavl og rensdyravl (kort 5). Det ventes, at turis me og r stofudvinding i fre mtiden vil blive b rende erhverv i supple ment til fiskeriet.

19 19 2. DI VERSI TETEN AF Ø KOSYSTE MER Et kosyste m best r af en dyna misk vekselvirkning melle m ikke-levende (abiotiske) og levende (biotiske) faktorer. De abiotiske faktorer, f.eks. te mperatur, nedb r og n ringsstoffer, danner ra mmen indenfor hvilken forskellige dyr, planter og mikroorganis mer kan virke i sa mspil med hinanden. Afgr nsningen af kosyste mer kan foretages p mange niveauer. Et kosyste m kan s ledes v re mere eller mindre ko mpliceret afh ngig af, hvordan det v lges afgr nset. Diversiteten eller mangfoldigheden af kosyste mer er bl.a. betinget af de forskellige fysiske forhold der hersker, og dyr, planter og mikroorganis mers mulighed for at sprede sig og tilpasse sig nye forhold. Gr nlands beliggenhed i de arktiske kli mazoner (kort 1) er afg rende for de fysiske forhold de levende organis mer uds ttes for. Det faktu m, at n sten alt liv i landet blev udryddet under sidste istid og siden har skulle genindvandre, er af stor betydning for hvilke levende organis mer, der findes i de forskellig kosyste mer i dag. Generelt kan man sige, at organis merne, der indg r i de gr nlandske kosyste mer, er tilpasset perioder med konstant m rke eller konstant lys, perioder med begr nset m ngde n ringsstoffer til r dighed og til tider meget lave te mperaturer. Forholdene er selvf lgelig forskellige afh ngig af, hvilket milj der er tale o m. B de p land og i havet findes der o mr der, karakteriseret ved en relativt h j pri m rproduktion i forhold til andre o mr der, f.eks. birkeskov og iskant. Dette g r o mr derne attraktive for en r kke organis mer, der lever fast knyttet til disse eller ops ger de m p beste mte tider af ret. Andre o mr der, f.eks polar rken og salts er, er mere artsfattige og huser kun organis mer, der er specielt tilpasset de givne fysiske ra mmer. Visse o mr der er s rligt s rbare overfor forstyrrelser. Af s rligt s rbare terrestriske o mr der kan n vnes var me kilder, f ldningso mr der for g s sa mt k lvingso mr der for rensdyr og moskusokse. I de kystn re o mr der findes bla. s rbare o mr der med kolonirugende havfugle og landgangssteder for hvalros og sp ttet s l. I det f lgende er diversiteten af kosyste mer behandlet s ledes, at det f rst n vnes, hvilke fysiske

20 faktorer der hersker i det enkelte milj. Derefter o mtales milj ets generelle kologi, og til slut n vnes en r kke habitater, der findes i det enkelte milj med v gten lagt p s rligt s rbare o mr der DIVERSITETEN AF TERRESTRISKE ØKOSYSTEMER Landskabet og landskabsdannelse Grnland er det landomrde i Arktis, der har den strste nordsydgende udstrkning. Dette skaber en stor variation i de fysiske forhold; geologi, jordbund, klima og terrn og dermed mangfoldighed i levevilkrene for de terrestriske organsimer. Det mest ijenfaldende er, at kun 15% af landet er isfrit, mens resten er dkket af Indlandsisen. De strste isfrie landomrder findes i Peary Land i Avanersuaq, Jameson Land ved Ittoqqortoormiit/Scoresbysund og i baglandet ved Sisimiut/Holsteinsborg. De hjeste fjelde findes ved kysterne og nogle steder rager de op over Indlandsisen som er af land midt i isen. Disse kaldes nunatakker. De har raget op over isen gennem flere istider og har muligvis fungeret som refugier for dyr og planter under sidste istid (Böcher, 1981). Landskabet er formet, og formes til stadighed, ved ispvirkninger af overfladen. Gletchere har banet sig vej gennem landskabet og dannet dalomrder, der ofter ender i fjorde og fugtige omrder med ser, kr og moser. Nr isen trkker sig tilbage, efterlades morneaflejringer af sten, ler, grus og sand. Aflejringerne danner bakker og volde samt opdmninger for ser. Det blotlagte landskab pvirkes af vand, vind og frost. Nr store mngder af smeltevand frigives om forret, tilfres eksisterende ser og elve vand, og der dannes desuden nye ferskvandsomrder. Smeltevandet eroderer grundfjeldet, som ogs nedbrydes af vindens og frostens pvirkning. Dette er starten p jorddannelse, som yderligere hjlpes p vej ved, at nogle laver nedbryder klipperne. Nr det eroderede grundfjeld tilfres organisk stof, der nedbrydes af mikroorganismer, er den egentlige jorddannelse startet (Stonehouse, 1989) Jordbundsforhold Permafrost forekommer i hele Grnland i hhv. en kontinuer, dis-kontinuer og sporadisk form som vist p kort 6. Laget af permafrost kan i Nordgrnland n en tykkelse af 500 m Laget bliver tyndere jo lngere sydp man bevger sig og forsvinder i nrheden af havet, ser og elve p grund af den varme, der afgives fra vandet. Landskabets hjde over havets overflade er ligeledes af betydning for tykkelsen af permafrostlaget (Weidick, 1981). Om sommeren er det kun det verste jordlag, det skaldte aktive lag, der tr. Hvor tykt et lag der tr afhnger af breddegraden og lokale forhold. Tykkelsen af det aktive lag er i det hjarktiske Nordgrnland kun f cm, mens det i Sydgrnland kan vre et par m tykt. P sydvendte solbeskinnede skrninger vil jorden t i strre dybde end p skyggefulde steder. De jorddannende processer, hvor organisk materiale nedbrydes af bakterier, svampe og detritusdere, er begrnset til det aktive lag, hvorfor der er stor forskel p jordens sammenstning i Syd- og Nordgrnland. Permafrost forhindrer nedbr og smeltevand i at trnge ned i de dybere liggende jordlag, hvorved det aktive lag bliver vandmttet. P skrnende terrn kan der dannes skaldt flydejord, nr det aktive lag vandmttes og begynder at flyde p grund af terrnets hldning. 20

21 Skift mellem frost og t bevirker ligeledes at jorden og stenene i denne arbejder og flyttes rundt. Herved dannes der polygonjorde i terrnet. Jordens stabilitet har betydning for, hvilke plantearter der kan etablere sig (Stonehouse, 1989) Primrproduktion og omstning af ddt organisk materiale Primrproduktionen danner grundlag for al andet liv i kosystemerne. Alger, laver, mosser og karplanter er landjordens primrproducenter. Ved hjlp af solens lys og optagelse af kuldioxid (CO 2 ) og nringsstoffer, produceres der ilt (O 2 ) og kulhydratforbindelser, som kan udnyttes af plantedere (herbivore). Planternes produktion afhnger bl.a. af mngden af lys og optagelsen af vand og nringsstoffer. Den rlige fotosyntetiske produktion i Grnland er lav sammenlignet med sydligere omrder. Produktionen er meget skvt fordelt over ret p grund af den lange mrke vinter. Omkring midsommer kan fotosyntesen dog n op p betragtelige vrdier. De forskellige plantearters evne til at fotosyntetisere variere, hvorfor der kan vre forskel p fotosyntesens strrelse fra art til art (Eckardt, 1987). Indholdet af nringsstoffer i jorden, og dermed planternes vkstbetingelser, varierer med terrnet og landskabets historie. Steder hvor isen nyligt har blotlagt landet er golde, og her vokser kun f njsomme pionerarter, mens f.eks de indre fjorde i Sydgrnland, som har vret isfrie i rtusinder, er frodige og giver ophav til krat og skov. Bakketoppe er ofte fattige p nringsstoffer, mens man for foden af disse kan finde omrder srdeles rige p nringsstoffer (Eckardt, 1987). Nr jorden tr, frigives der nringstoffer i zonen lige over permafrosten, mens humuslagets nringsstoffer er hrdt bundet og kun frigives ved nedbrydning af humussen. I jorden omsttes ddt organisk stof fra bde dyr og planter. Omstningen er langsom p grund af lave temperaturer og frost i den aktive del af jorden en stor del af ret. De heterotrofe bakterierne og svampe kan absorbere frie organiske molekyler direkte gennem overfladen, mens jordlevende invertebrater der det dde organiske stof. Aktiviteten af jordorme er sammen med planternes rdder med til at lufte jorden og blande den. De vigtigste grupper af nedbrydere (saprofager) er regnorme, enchytrer (Oligochaeta), rundorme (Nematoda), pansermider (Oribatida), springhaler (Collembola) og forskellige insektlarver Plantesamfund Grnlands store udstrkning fra syd til nord over mere end km, og fra oceaniske yderkystomrder til kontinentale indlandsomrder (kort 7), skaber en stor variation i plantesamfundenes artssammenstning og udbredelse. En af de vigtigste plantefordelende faktorer i landet, ud over sommertemperaturen, er snedkket. Planterne er mere eller mindre snedkket i 9-11 mneder om ret, og snedkkets tykkelse og varighed har indflydelse p vkstssonens lngde og p mngden af vand, som frigres til planterne i lbet af sommeren. Generelt forges snedkket, nr man bevger sig fra et indlandsomrde til et kystomrde og fra Nord- til Sydgrnland. Diversiteten af de terrestriske habitater kan illustreres ved at beskrive de plantesamfund, der optrder i forskellige geografiske omrder. Alle plantearter stiller 21

22 forskellige krav til voksested, og forekommer kun hvor disse er opfyldt. Da der selv i sm omrder kan vre store forskelle p jordbundsforhold bde med hensyn til nringssalte og vandindhold samt mikroklima, fordeler planterne sig ikke ligeligt i terrnet, men grupperer sig i forskellige typer af plantesamfund efter de kologiske forhold. Den arktiske vegetation inddeles i en rkke plantesamfund efter artssammenstning, livsform, plantedkningsgrad og relation til fysiske parametre som jordens tekstur og vandindhold, snedkket og terrnets orientering og hldning. Artssammenstningen ndres fra syd mod nord og fra kystomrder til indlandsomrder. Nedenfor gives en beskrivelse af de forskellige plantesamfund. En samlet oversigt over plantesamfundene gives i tabel Hede Vegetation domineret af dvrgbuske, dvs. vedplanter mindre end en halv m hje, betegnes hede. Hede er den mest udbredte vegetationstype, isr i lavarktisk Grnland. I den sydlige del af Grnland er blgr pil (Salix glauca) og smbladet moseblle (Vaccinium uliginosum ssp. microphyllum) vidt udbredte, mens andre dvrgbuskarter har en mere begrnset udbredelse, idet deres kologiske amplitude med hensyn til krav til klima og jordbund er mere snver. Fjeld-revling (Empetrum nigrum ssp. hermaphroditum) dominerer i kystnre omrder, mens dvrg-birk (Betula nana) og tyttebr (Vaccinium vitis-idaea ssp. minus) overtager den dominerende rolle i det varmere og nedbrsfattige indland. Sammen med dvrgbuskene, som er cm hje, flger en rkke urter, mosser og laver. I Mellemarktis er kantlyng (Cassiope tetragona) den helt dominerende art p steder med et beskyttende snedkke hver vinter, mens fjeldsimmer-heder findes p mere vindudsatte steder i terrnet med et tyndt og mere ustabilt snedkke. Arktisk pil (Salix arctica) optrder i stort set alle plantesamfund i Hjarktis, men isr p fugtig eller svagt tr jordbund. I Nordstgrnland er den karaktérplante for en speciel type af snelejer med et middellangt snedkke, som indtil videre kun kendes herfra Krat Langs vandlb og p beskyttede skrninger med et stort snedkke om vinteren findes i Lavarktis meterhje krat af blgr pil, og i indlandet i Sydvestgrnland er bjerg-el (Alnus crispa) kratdannende. Blgr pil kan ligesom arktisk pil gro i nsten alle plantesamfund fra trre skrninger til tuer i vde kr Skov Skov hrer sammen med krat til de mest produktive terrestriske habitater. Birkeskov findes kun i de mest sommervarme indlandsomrder i Sydgrnland, og her findes en rkke boreale arter, som i Grnland kun kendes herfra. Trer af dun-birk (Betula pubescens) kan blive op til 7 m hje. Til dun-birk knytter sig en lang rkke svampe som f.eks store mykorrhizadannende svampe og rdsvampe. Birke- og pilekrat er ogs rige p laver. 22

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Boligtilbolig.dk A/S 23. marts 2011. S{lgeransvar pris 1.434 kr. 2011 Indeks

Boligtilbolig.dk A/S 23. marts 2011. S{lgeransvar pris 1.434 kr. 2011 Indeks Boligtilbolig.dk A/S 23. marts 2011 K»benhavn Asylgade 13 5000 Odense C Tilbud om forsikring P} baggrund af dine oplysninger f»lger her tilbud p} den forsikring, du har efterspurgt: pris 1.434 kr. 2011

Læs mere

DanBolig 27. august 2010. Ejerskifte pris 7.025 kr. 2010 Indeks

DanBolig 27. august 2010. Ejerskifte pris 7.025 kr. 2010 Indeks DanBolig Lemvig Vestergade 31 7620 Lemvig Tilbud om forsikring P} baggrund af dine oplysninger f»lger her tilbud p} den forsikring, du har efterspurgt: pris 7.025 kr. 2010 Indeks Tilbud for forsikring

Læs mere

Rodskov Gymnastikforening 12. maj 2009. Erhverv }rlig pris 1.846 kr. 2009 Indeks

Rodskov Gymnastikforening 12. maj 2009. Erhverv }rlig pris 1.846 kr. 2009 Indeks Rodskov Gymnastikforening 12. maj 2009 Stenhusevej 12 Eskerod 8543 Hornslet Tilbud om forsikring P} baggrund af dine oplysninger f»lger her tilbud p} den forsikring, du har efterspurgt: Erhverv }rlig pris

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Forsikringsvilk}r for Ejerskifteforsikring. Nr. 29-M Januar 2008

Forsikringsvilk}r for Ejerskifteforsikring. Nr. 29-M Januar 2008 Nr. 29-M Januar 2008 Forsikring for ejendomme, der er omfattet af Lov nr. 391 af 14. juni 1995 og Lov nr. 437 af 31. maj 2000. Side 1 af 6 Justitsministeriets tekst til oplysning om fortrydelsesret ved

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Dagens Vrinsk. Venner p rkke. Dine hnder fortller alt

Dagens Vrinsk. Venner p rkke. Dine hnder fortller alt Hjallerup Marked 2010, 4. 6. juni Dagens Vrinsk Venner p rkke Dine hnder fortller alt P campingpladsen fandt vi 7 vennepar p rkke. De havde indhegnet deres campingvogn, s de sm hoveder kan rende frit omkring.

Læs mere

Vi har noteret, at I skal have al post fra os til denne virksomhed: E/F Kornmarken, C/O B»rge Andersen, Perikumvej 43, 9000 Aalborg.

Vi har noteret, at I skal have al post fra os til denne virksomhed: E/F Kornmarken, C/O B»rge Andersen, Perikumvej 43, 9000 Aalborg. Forsikringsaftale Side: 1 Forsikringsaftale Vores oplysninger om jer L{s aftalen igennem Vi har f}et oplyst at jeres virksomheds hovedaktivitet er ejerforeninger. Det er vigtigt, at I l{ser aftalen grundigt

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland

Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland Teknisk rapport nr. 49, 2004 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1 Titel: Forfattere: Samspillet mellem rensdyr,

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

16 Appendix F, Names of Animals in English, Danish and Greenlandic

16 Appendix F, Names of Animals in English, Danish and Greenlandic 16 Appendix F, Names of Animals in English, Danish and Greenlandic English and scientific name Danish name Greenlandic name Engelsk og videnskabeligt navn Dansk navn Grønlandsk navn tuluttut ilisimatuussutsik

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vi har f}et oplyst, at jeres virksomheds hovedaktivitet er el-installation. Det er vigtigt, at I l{ser tilbuddet grundigt igennem.

Vi har f}et oplyst, at jeres virksomheds hovedaktivitet er el-installation. Det er vigtigt, at I l{ser tilbuddet grundigt igennem. Tilbud Bilag: Accept Side: 1 Forsikringstilbud Vores oplysninger om jer L{s tilbuddet igennem Vi har f}et oplyst, at jeres virksomheds hovedaktivitet er el-installation. Det er vigtigt, at I l{ser tilbuddet

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Ole Pedersen og Klaus Peter Brodersen De fleste mennesker har en fornemmelse af, hvilket fantastisk syn der ofte møder en, hvis man dykker i en tropisk

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag

Ren dag god dag. Kom godt i gang. ren dag god dag Ren dag god dag Kom godt i gang ren dag god dag 1 Indhold Om Kom godt i gang hftet God rengøring betyder meget i hverdagen på en skole. Er rengøringen i orden, så har børnene gode vilkår for at lre noget.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Vi har noteret, at I skal have al post fra os til denne virksomhed: E/F N{stvedparken, Lea Ejendomspartner A/S, Axeltorv 4, 4700 N{stved.

Vi har noteret, at I skal have al post fra os til denne virksomhed: E/F N{stvedparken, Lea Ejendomspartner A/S, Axeltorv 4, 4700 N{stved. Forsikringsaftale Side: 1 E/F N{stvedparken, Lea Ejendomspartner A/S,,. Forsikringsaftale Vores oplysninger om jer L{s aftalen igennem Vi har f}et oplyst at jeres virksomheds hovedaktivitet er ejerforeninger.

Læs mere

Hvordan rydder jeg mit tag for sne?

Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Forord Sne på tage Denne vejledning giver nogle generelle Baggrunden for vejledningen er, at der Større mængder af sne på tage skal tages Er der tvivl, om hvorvidt den

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Biologi: Et dyk under overfladen

Biologi: Et dyk under overfladen Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Peter Kj{rsgaard Hartung 26. juni 2014. Bilforsikring }rlig pris * 6.943 kr. 2014 Indeks. Indbo }rlig pris * 2.195 kr. 2014 Indeks

Peter Kj{rsgaard Hartung 26. juni 2014. Bilforsikring }rlig pris * 6.943 kr. 2014 Indeks. Indbo }rlig pris * 2.195 kr. 2014 Indeks H»rdumsgade 24, st 5000 Odense C Tilbud om forsikring gennem Tjenestem{ndenes Forsikring P} baggrund af dine oplysninger f»lger her tilbud p} de forsikringer, du har efterspurgt: Bilforsikring }rlig pris

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Skriftlig eksamen i Databaser, Vinter 2001/2002. Pa opfordring har jeg udarbejdet mulige lsninger pa eksamensopgaverne, men

Skriftlig eksamen i Databaser, Vinter 2001/2002. Pa opfordring har jeg udarbejdet mulige lsninger pa eksamensopgaverne, men Roskilde Universitetscenter Skriftlig eksamen i Databaser, Vinter 2001/2002 Opgaver med lsninger Pa opfordring har jeg udarbejdet mulige lsninger pa eksamensopgaverne, men har ikke haft tid til at polere

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland?

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland? Hvad hedder det nordligste punkt i (og Europa)? Grænser op til Tyskland? Grænser op til Italien? Svar: Nordkap Grænser op til Finland? Grænser op til Rusland? Har en konge eller en præsident? Svar: En

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982

BOTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESON land 1982 BTANISKE UNDERSØGELSER PA JAMESN land 1982 Rapport ved BENT FREDSKILD CHRISTIAN BAY SUNE HalT Grønlands Botaniske Undersøgelse Botanisk Museum Gothersgade 130 DK-1123 København K BTANISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Jordbund og klima på Grønland

Jordbund og klima på Grønland Jordbund og klima på Grønland Af Bo Elberling Jordbunden er en vigtig del af et økosystem, som repræsenterer et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

En opdagelsesrejse med kunst og videnskab

En opdagelsesrejse med kunst og videnskab 32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 1 1 En opdagelsesrejse med kunst og videnskab Foto: Bo Elberling Nordøstgrønland Ekspeditionen 2011 er som en gammeldags opdagelsesrejse, hvor videnskabsfolk,

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Nogle kunstnere s ger selv honorartilskud fra fonde, kunststyrelsen eller lignede.

Nogle kunstnere s ger selv honorartilskud fra fonde, kunststyrelsen eller lignede. Velkommen til UTEATER som Kunstner For og g re det s let, som overhovedet muligt for alle parter, har vi lavet denne lille infoseddel. Uteater har ikke konomi udstede honorar/l n. Vi kan i visse tilf lde

Læs mere

Råstofaktiviteter i Grønland

Råstofaktiviteter i Grønland Råstofaktiviteter i Grønland En historisk introduktion til efterforskning, udnyttelse og følger i en sårbar natur og et samfund i forvandling Ved Mads Fægteborg Juni 2013 Delrapport # 1 Råstofaktiviteter

Læs mere

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012

Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Grønlands Naturinstituts handlingsplan for 2009-2012 Handlingsplanen angiver udviklingslinjer og indsatsområder for strategiperioden 2009-2012 for Naturinstituttets basisaktiviteter. Herunder præsenteres

Læs mere

Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer

Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer Lektion 13 Lineære differentialligningssystemer Homogene lineære differentialligningssystemer med konstante koefficienter Inhomogene systemer To-kammer modeller Lotka Volterra (ikke lineært) 1 To-kammer

Læs mere

All Risks forsikring Nytegnet 01.02.2014

All Risks forsikring Nytegnet 01.02.2014 Hotel Kongens Ege Aps Borupvang 4 2750 Ballerup All Risks forsikring for udlejningsejendom, erhverv I denne police og i vilk}rene, er der oplysninger om de forsikringer, som vi har aftalt med jer. Det

Læs mere