nlands Biodiversitet - et landestudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nlands Biodiversitet - et landestudie"

Transkript

1 Gr nlands Biodiversitet - et landestudie Maj 1999

2 Pinngortitalerifik, Gr nlands Naturinstitut Titel Gr nlands Biodiversitet - et landestudie Redakt r Dorte Bugge Jensen Udgiver Forside Pinngortitalerifik, Gr nlands Naturinstitut Maud Margrethe Pedersen Layout ISBN ISSN Rekvireres hos Gr nlands Naturinstitut Postboks Nuuk Gr nland Tlf (+299) Fax (+299)

3 Forord

4 Oversigt over forfattere og andre bidragydere Redakt r Dorte Bugge Jensen Forfattere AnnDorte Bur meister: Pri m rproduktionen (2.3.2), zooplankton (2.3.3), diversiteten af marin phytoplankton ( ) fjeld rred (4.22) og stor gr nlandsk krabbe (4.24). Aqqalu Rosing- Asvid: Rings l (4.9), sp ttet s l (4.10), re mmes l (4.11), gr nlandss l (4.12) og klap myds (4.13) Christian Bay: Plantesa mfund (2.1.4), floristiske provinser (2.1.5), diversiteten af karplanter (3.1.4) og diversiteten af vandplanter (3.2.2). Christine Cuyler: Vildren (4.5) og moskusokse (4.6) Claus Si monsen: Hellefisk (4.18) Dorte Bugge Jensen: Introduktion til det gr nlandske landestudie (1), diversiteten af kosyste mer (2), introduktion (3, 4), diversiteten af fugle (3.1.6), diversiteten af pattedyr (3.1.7 og 3.3.4), diversiteten af li mniske invertebrater (3.2.3), diversiteten af fisk (3.2.4 og 3.3.3), v gehval (4.16) og finhval (4.17). Erik W. Born: Isbj rn (4.7) og atlantisk hvalros (4.8). Fle mming Ravn Merkel: Al mindelig ederfugl (4.1), kongeederfugl (4.2), polarlo mvie (4.3) og havterne (4.4).

5 Jens Jacob Engelstoft: Torsk (4.19), r dfisk (4.20) og ka mmusling (4.25). Jens J. B ö cher: Terrestriske leddyr (2.1.6) og diversiteten af leddyr (3.1.5). J rgen Kristiansen: Diversiteten af ferskvandsalger (3.2.1). Lone Thorbj rn: Diversiteten af marine invertebrater (3.3.2) Mads-Peter Heide-J rgensen: Hvidhval (4.14) og narhval (4.15). Ole Fol mer: Dybhavsreje (4.23) Per Kanne worff: Atlantisk laks (4.21) Peter Nielsen: Forord Pipaluk M ller Lund: Diversiteten af laver (3.1.2) og diversiteten af mosser (3.1.3). Poul M ller Pedersen: Diversiteten af fastsiddende havalger ( ) Thorbj rn Borgen: Diversiteten af sva mpe (3.1.1) F lgende personer takkes for at have bidraget p anden m de Anders Mosbech, Bent Muus, Carsten Hvingel, Christian Glahder, Dany Eiby-Jacobsen, David Boert mann, Don Mc Allister, Dorte Yde mann, Fle mming Ravn Merkel, Frank Sonne, G. H pner Petersen, Helle Siegstad, Henrik Levinsen, Jean Laurialt, Jens H eg, Jens Nyeland Kristiansen, J rgen L ü tzen, J rgen Kristiansen, Kirsten Rydahl Nielsen, Kurt Ockel mann, Lisbeth B. Andersen, Niel Bruce, Per Hangaard, Peter Nielsen, Reinhardt M bjerg Kristensen, To m Schi tte og Vibeke Rosbach??

6 Indholdsfortegnelse 0. Resu m é 1. Introduktion til det gr nlandske landestudie 1.1. Biodiversitetskonventionen 1.2. Det gr nlandske landestudie 1.3. Introduktion til Gr nland Geografi og kli ma Befolkning Erhverv

7 2. Diversiteten af kosystemer 2.1. Diversiteten af terrestriske kosystemer Landskaber og landskabsdannelse Jordbundsforhold Primrproduktion og omstning af ddt organisk materiale Plantesamfund Hede Krat Skov Sneleje Urteli Kr Grsli og steppe Fjeldmark Varme kilder Floristiske provinser Terrestriske leddyr Detritusdere Plantedere og bestvere Rovdyr, pasitoider og parasitter Bestandstthed og produktion Terrestriske fugle og pattedyr Fldningsomrder for gs Klvingsomrder for rensdyr Klvingsomrder for moskusokse

8 Rovdyr 2.2. Diversiteten af limniske kosystemer Grnlands ferske vande Ferskvandskologi Rindende vande Elve Bkke Aflb fra ser Kilder Stillestende vande Nringsfattige ser Nringsrige ser og damme Saltser 2.3. Diversiteten af marine kosystemer De grnlandske farvande og havstrmme Primrproduktionen Zooplankton Benthos Marine fugle, fisk og pattedyr Kysten Fuglekolonier Fldningsomrder for kongederfugl og ederfugl Landgangssteder for hvalros Landgangssteder for spttet sl Tidevandszonen Fjorde

9 Havisen Ikkafjorden Samfund i tilknytning til isen 3. Diversiteten af arter i Gr nland Diversiteten af terrestiske arter Diversiteten af sva mpe (Fungi) Diversiteten af laver ( Lichener) Diversiteten af mosser ( Bryophyta) Diversiteten af karplanter ( Tracheophyta) Plantegeografi Status over den grnlandske flora Vurdering af arternes status Endemiske taxa Sjldne ikke-endemiske arter Endemer og sjldne arters fordeling i de florisktiske provinser Trusler for en menneskeskabt ndring af Grnlands karplantediversitet Diversiteten af leddyr (Arthropoda) Tusindben ( Myriapoda) Insekter (Insecta) Spindlere ( Arachnida) Diversiteten af fugle ( Aves) Diversiteten af pattedyr ( Ma mmalia)

10 3.2. Diversiteten af li mniske arter Diversiteten af alger Diversiteten af vandplanter ( Li mnophytter) Diversiteten af invertebrater Diversiteten af fisk ( Osteichthyes) 3.3. Diversiteten af marine arter Diversiteten af alger Diversiteten af phytoplankton Diversiteten af fastsiddende havalger Diversiteten af invertebrater Diversiteten af fisk (Pisces) Diversiteten af pattedyr ( Ma mmalia) 4. Udnyttelsen af de levende ressourcer 4.1. Al mindelig ederfugl ( So materia mollissi ma) 4.2. Kongeederfugl ( So materia spectabilis) 4.3. Polarlo mvie ( Uria lo mvia) 4.4. Havterne ( Sterna paradisaea) 4.5. Vildren ( Rangifer tarandus groenlandicus) 4.6. Moskusokse ( Ovibus moschatus) 4.7. Isbj rn ( Ursus mariti mus) 4.8. Den atlantiske hvalros ( Odobenus ros marus ros marus) 4.9. Rings l ( Phoca hispida)

11 Sp ttet S l ( Phoca vitulina concolor) Re mmes l ( Erignathus barbatus) Gr nlands l ( Phoca groenlandica) Klap myds ( Cystophora cristata) Hvidhval ( Delphinapterus leucas) Narhval ( Monodon monoceros) V gehval ( Balaenoptera acutorostrata) Finhval ( Balaenoptera physalus) Hellefisk ( Reinhardtius hippoglossoides) Torsk ( Gadus morhus) R dfisk ( Sebaste spp.) Atlantisk laks ( Sal mo salar) Fjeld rred ( Salvelinus alpinus) 5. Litteratur Dybhavsreje (Pandalus borealis) Stor grnlandsk krabbe (Chionoecetes opilio) Kammusling (Clamys islandica) 5.1. Introduktion til det grnlandske landestudie 5.2. Diversiteten af kosystemer Diversiteten af terrestriske kosystemer Diversiteten af limniske kosystemer Diversiteten af marine kosytemer 5.3. Diversiteten af arter

12 Diversiteten af terrestiske arter Diversiteten af sva mpe (Fungi) Diversiteten af laver ( Lichener) Diversiteten af mosser ( Bryophyta) Diversiteten af karplanter ( Tracheophyta) Diversiteten af leddyr (Arthropoda) Diversiteten af fugle ( Aves) Diversiteten af pattedyr ( Ma mmalia) Diversiteten af li mniske arter Diversiteten af alger Diversiteten af vandplanter ( Li mnophyta) Diversiteten af invertebrater Diversiteten af fisk ( Osteichthyes) Diversiteten af marine arter Diversiteten af phytoplankton Diversiteten af fastsiddende havalger Diversiteten af invertebrater Diversiteten af fisk (Pisces) Diversiteten af pattedyr ( Ma mmalia) 5.4. Udnyttelsen af de levende ressourcer Introduktion

13 Al mindelig ederfugl ( So materia mollissi ma) Kongeederfugl ( So materia spectabilis) Polarlo mvie ( Uria lo mvia) Havterne ( Sterna paradisaea) Vildren ( Rangifer tarandus groenlandicus) Moskusokse ( Ovibos moschatus) Isbj rn ( Ursus mariti mus) Den atlantiske hvalros ( Odobenus ros marus ros marus) S ler Hvidhval ( Delphinapterus leucas) Narhval ( Monodon monoceros) V gehval ( Balaenoptera acutorostrata) Finhval ( Balaenoptera physalus) Hellefisk ( Reinhardtius hippoglossoides) Torsk ( Gadus morhus) R dfisk ( Sebaste spp.) Atlantisk laks ( Sal mo salar) Fjeld rred ( Salvelinus alpinus) Dybhavsreje (Pandalus borealis) Stor grnlandsk krabbe (Chionoecetes opilio) Kammusling (Clamys islandica)

14 14

15 15 0. Resu m é Det gr nlandske landestudie er udarbejdet p baggrund af anbefalinger givet i biodiversitetskonventionen, underskrevet i Rio, Brasilien i Landestudiet skal ligge til grund for Gr nlands strategi og handleplan o mkring bevarelse og udnyttelse af biodiversiteten og ligeledes fungere so m opslagsv rk for politikere, forvaltere, l rere og andre interesserede. Det o mfatter 17 tabeller og 45 kort ( GIS-kort) sa mt databaser over visse taxono miske grupper. Biodiversiteten eller den biologiske mangfoldigheden er bl.a. betinget af de forskellige fysiske forhold der hersker, og dyr, planter og mikroorganis mers mulighed for at sprede sig og tilpasse sig nye forhold. Gr nlands beliggenhed i de arktiske kli mazoner (kort 1) er afg rende for de fysiske forhold de levende organis mer uds ttes for. At n sten alt liv i landet blev udryddet under sidste istid og siden har skulle genindvandre, er af stor betydning for hvilke arter, der findes i de forskellig kosyste mer i dag. B de p land og i havet findes der o mr der, karakteriseret ved en relativt h j pri m rproduktion i forhold til andre o mr der f.eks. birkeskov og iskant. Dette g r o mr derne attraktive for en r kke arter, der lever fast knyttet til disse eller ops ger de m p beste mte tider af ret. Andre o mr der, f.eks polar rken og salts er, er mere artsfattige og huser kun organis mer, so m er specielt tilpasset de givne fysiske ra mmer. I genne mgangen af diversiteten af kosyste mer er der lagt v gt p o mr der, der er s rligt s rbare over for forstyrrelser. Af s rligt s rbare terrestriske o mr der kan n vnes var me kilder, f ldningso mr der for g s sa mt k lvingso mr der for rensdyr og moskusokse (hhv. kort 15, 16, 9, 11, 13). I de kystn re o mr der findes bla. s rbare o mr der med kolonirugende havfugle og landgangssteder for hvalros og sp ttet s l (hhv. kort 19 og 22). Under landestudiet er der registreret ca arter (tabel 3). Tallet o mfatter kun de arter der er behandlet, hvorfor det reelle artstal er h jere. Ligeso m det g lder for andre lando mr der p den nordlige halvkugle, falder diversiteten af arter fra den sydlige del af Gr nland mod de nordligere egne. Arternes udbredelse og tilstedev relse i de gr nlandske farvande er betinget af havstr mmene, so m bla. er beste mmende for havte mperatur, saltholdighed og havisens udbredelse. Til de mest artsrige grupper h rer marine invertebrater, li mnisk phytoplankton og terrestriske sva mpe, laver og leddyr (hhv. tabel 17, 15, 4, 5, 12 og 13). Der er kun registreret f ende miske arter (alger, karplanter og en enkelt vand mide). Blandt fuglene findes der nogle enkelte underarter, der kun yngler i Gr nland, men overvintrer andre steder. Udnyttelsen af de levende ressourcer er af funda mental betydning for den gr nlandske kono mi og kultur, idet fiskeri er hovederhvervet, mens fangst har direkte eller indirekte betydning for o mtrent 20 %af befolkningen (kort 4). Den ko mmercielle udnyttelse er i dag koncentreret o m f enkelte arter so m dybhavsreje og hellefisk (kort 43, 41 og 42), mens fangernes udnyttelse og udnyttelsen til privat husholdning o mfatter flere arter af hav- og landpattedyr sa mt fugle og fisk. I alt 25 udnyttede arter genne mg s. Der g res rede for arternes udbredelse, fangst metode, brug af arten,

16 16 regulering af udnyttelsen, fangstst rrelse og bestandsstatus, herunder hvorvidt udnyttelsen er b redygtig. 1. Introduktion til det gr nlandske landestudie 1.1. Biodiversitetskonventionen Ved FN konferencen o m milj og udvikling ( United Nations Conference on Environ ment and Develop ment) i Rio, Brasilien i 1992 underskrev 155 lande, deriblandt Dan mark, biodiversitetskonventionen. Gr nland tog ikke forbehold for konventionen og forpligtede sig derved, so m de vrige underskrivere, til at bevare og forvalte biodiversiteten p en b redygtig m de. Biodiversitetskonventionens hovedfor m l er bevarelse af den biologiske diversitet og b redygtig udnyttelse af dens ko mponenter sa mt en retf rdig og ligelig fordeling af de fordele, der m tte v re ved brug af genetiske ressourcer ( Artikel 1, Anon., 1994). Ved biodiversitet eller biologisk mangfoldighed forst s mangfoldigheden af levende organis mer i alle milj er, b de p land og i vand, sa mt de kologiske sa mspil, so m de indg r i. Biologisk mangfoldighed o mfatter s vel variation indenfor og melle m arterne so m mangfoldigheden af kosyste mer ( Artikel 2, Anon., 1994). Biologisk mangfoldighed o mfatter variationen blandt alle levende organis mer og kan generelt dels op i tre niveauer: Diversiteten af arter, so m o mfatter hvor mange arter der findes i et givent geografisk o mr de. Oftest defineres en art so m en gruppe af organis mer, der er i stand til at yngle og f yngledygtigt afko m under naturlige forhold. Genetisk diversitet, so m o mfatter variationen i det genetiske materiale indenfor den enkelte art. Den genetiske diversitet g r det muligt for arter at udvikle sig og tilpasse sig til ndringer i det o mgivende milj. Diversitet af kosyste mer, so m o mfatter variationen indenfor de sa mspil de levende organis mer har med hinanden og de fysiske o mgivelser. Et andet af konventionenes hovedpunkter er b redygtig udnyttelse af biodiversiteten. Med b redygtig udnyttelse menes brug af den biologiske mangfoldighed p en m de, so m ikke f rer til langvarig nedgang i biodiversiteten og derved bibeholder potentialet for at i m deko mme behovet hos de nuv rende og ko mmende generationer ( Artikel 2. Anon., 1994). I praksis er der tale o m b redygtig udnyttelse af de biologiske ressoucer, i daglig tale kaldet de

17 levende ressourcer. De levende ressourcer o mfatter if lge biodiversitetskonventionen genetiske ressourcer, organis mer eller dele af disse, bestande eller enhver anden biotisk ko mponent af et kosyste m, so m har en faktisk eller potentiel anvendelse eller v rdi for menneskeheden ( Artikel 2. Anon., 1994). Biodiversiteskonventionens artikel 6 p byder landene at udvikle nationale strategier og handleplaner for bevarelse og udnyttelse af den biologiske mangfoldighed ( Anon., 1994). P konferencen i Rio blev der ogs vedtaget et globalt handlingsprogra m for milj o mr det kaldet Agenda 21. En af de anbefalinger, der gives i Agenda 21 er at landestudierskal ligge til grund for landenes udarbejdelse af nationale strategier og handleplaner Det gr nlandske landestudie 17 For m let med det gr nlandske landestudie er at danne grundlag for landets strategi og handleplan for bevarelse og udnyttelse af biodiversiteten. Landestudiet er ligeledes t nkt so m et opslagsv rk for politikere, forvaltere, l rere og andre interesserede. Litteratur og viden o mkring den gr nlandske natur er af meget spredt karakter og mange infor mationer befinder uden for landet. Der har derfor v ret fokuseret p at f indsa mlet s mange infor mationer so m muligt og f fre mstillet de m p en overskuelig m de. P den baggrund er der indhentet oplysninger og hj lp hos en lang r kke eksperter. Bidragene fra de o mkring 20 forfattere er siden redigeret sa mmen til herv rende rapport. Der er fre mstillet te makort ( GIS-kort), so m kan bruges i forvaltningen af den gr nlandske biodiversitet og i for midling af viden o mkring naturen. Der er desuden lavet artsdatabaser over nogle af de taxono miske grupper. Rapporten o mfatter en kort introduktion og derefter tre kapitler o m hhv. diversiteten af kosyste mer, diversiteten af arter og udnyttelsen af de levende ressourcer. Kapitlernes indhold er et resultat af hvilke oplysninger, der forefindes indenfor de enkelte o mr der sa mt hvilken eksperthj lp, der har kunne fre mskaffes, hvorfor nogen afsnit fre mst r mere udf rlige end andre. Der er lavet en o mfattende litteraturliste, so m er inddelt i afsnit for at lette opslag. Opbygningen af rapporten er valgt med henblik p, at g re den let at sl op i for at finde netop de infor mationer, der m tte v re af interesse. Derfor kan der i enkelte tilf lde foreko mme gentagelser. Det havde v ret nskv rdigt at medtage et kapitel o m bevarelse og forvaltning af den gr nlandske biodiversitet, men det har desv rre ikke kunne lade sig g re indenfor ra mmerne af dette projekt. 1.3 Introduktion til Gr nland Geografi og kli ma Gr nland er verdens st rste. Landet str kker sig fra Nunap Isua/ Kap Farvel i syd (59,46 N) til Odaap Qeqertaa/ Odak Ø (83,40 N), so m er det nordligste beliggende lando mr de i verden. Landet sk res af Polarcirklen (66,33 N), hvilket betyder, at man nord for denne oplever dage p ret med

18 18 hhv. m rke og midnatssol. Jo l ngere mod nord, des l ngere er m rketiden og perioden med midnatssol. Hele landets areal er k m2. Kun ca 15 %af landet er isfrit, idet resten er d kket af verden n stst rste isskjold; Indlandsisen. Den ru mmer ca. 9 %af hele jordens ferskvand og er p det tykkeste sted ca m. Nogle steder ved kysten rager fjeldtoppene op over isen, og danner er af land, de s kaldte nunatakker. De steder hvor gletschere n r helt ud til havet br kker der isbjerge af og f res bort med havstr mmen. Gr nlands ca k m lange kyststr kning m betegnes so m sk rg rdskyst med et utal af store og s m er og fjorde. Gr nland er beliggende i Arktis hvilket indeb rer; at genne msnitste mperaturen o m so mmeren aldrig overstiger 10 C, at der er per mafrost, s kun de verste jordlag n r at t o m so mmeren, at landet kun har en ringe nedb rs m ngde og at der ikke findes egentlige skove, men kun enkelte tr er og mandsh je krat i Sydgr nland. Landet kan deles i kli mazonerne subarktis, arktis og h jarktis (kort 1). Der er mindst nedb r i Nordgr nland, hvor der nogen steder findes arktisk rken. Sydgr nland modtager mere nedb r og er s frodigt, at der kan praktiseres et begr nset landbrug. Flere syste mer af havstr mme m des i de gr nlandske farvande (kort 2). De har bl.a. indflydelse p havets te mperatur og saltholdighed og der med p de marine organis mers udbredelse. Havstr mmene er ligeledes beste mmende for havisens udbredelse. Havisen betyder, at o mr derne fra Qeqertarsuup Tunua/ Disko Bugt og nordp sa mt stkysten kun kan besejles f m neder o m so mmeren. Ved Vestgr nland, fra Paa miut/ Frederiksh b til Sisi miut/ Holsteinsborg Ko mmuner, er der et s kaldt bentvandso mr de, hvor kun fjorde og kystn re farvande af og til fryser til o m vinteren Befolkning Gr nland er inddelt i 17 ko mmuner med hver deres hovedby og i alt 59 bygder (kort 3). Befolkningen udgjorde i 1996 ca mennesker, heraf boede ca. 80 %i byerne og ca. 20 %i bygderne. Langt st rstedelen af befolkningen bor i Vestgr nland i Paa miut/ Frederiksh b, Nuuk/ Godth b, Maniitsoq/ Sukkertoppen og Sisi miut/ Holsteinsborg Ko mmuner, mens de sydgr nlandske ko mmuner og fangerregionerne, so m o mfatter Uu mmannaq, Upernavik, Qaanaaq sa mt Tasiilaq/ Ammassalik og Ittoqqortoor miit/ Scoresbysund Ko mmuner, er de tyndest befolkede Erhverv Fiskeri er hovederhvervet og sk nnes at besk ftige o mkring personer direkte og yderligere ca i fiskeindustrien. Desuden arbejder en del personer i afledte erhverv med tilknytning til fiskeriet. Fangst har direkte eller indirekte betydning for o mkring 20 %af befolkningen, mens det i Qaanaaq, Upernavik, Uu mmannaq, Tasiilaq/ Ammassalik og Ittoqqortoor miit Ko mmuner er det b rende erhverv (kort 4). I Sydgr nland drives der f reavl og rensdyravl (kort 5). Det ventes, at turis me og r stofudvinding i fre mtiden vil blive b rende erhverv i supple ment til fiskeriet.

19 19 2. DI VERSI TETEN AF Ø KOSYSTE MER Et kosyste m best r af en dyna misk vekselvirkning melle m ikke-levende (abiotiske) og levende (biotiske) faktorer. De abiotiske faktorer, f.eks. te mperatur, nedb r og n ringsstoffer, danner ra mmen indenfor hvilken forskellige dyr, planter og mikroorganis mer kan virke i sa mspil med hinanden. Afgr nsningen af kosyste mer kan foretages p mange niveauer. Et kosyste m kan s ledes v re mere eller mindre ko mpliceret afh ngig af, hvordan det v lges afgr nset. Diversiteten eller mangfoldigheden af kosyste mer er bl.a. betinget af de forskellige fysiske forhold der hersker, og dyr, planter og mikroorganis mers mulighed for at sprede sig og tilpasse sig nye forhold. Gr nlands beliggenhed i de arktiske kli mazoner (kort 1) er afg rende for de fysiske forhold de levende organis mer uds ttes for. Det faktu m, at n sten alt liv i landet blev udryddet under sidste istid og siden har skulle genindvandre, er af stor betydning for hvilke levende organis mer, der findes i de forskellig kosyste mer i dag. Generelt kan man sige, at organis merne, der indg r i de gr nlandske kosyste mer, er tilpasset perioder med konstant m rke eller konstant lys, perioder med begr nset m ngde n ringsstoffer til r dighed og til tider meget lave te mperaturer. Forholdene er selvf lgelig forskellige afh ngig af, hvilket milj der er tale o m. B de p land og i havet findes der o mr der, karakteriseret ved en relativt h j pri m rproduktion i forhold til andre o mr der, f.eks. birkeskov og iskant. Dette g r o mr derne attraktive for en r kke organis mer, der lever fast knyttet til disse eller ops ger de m p beste mte tider af ret. Andre o mr der, f.eks polar rken og salts er, er mere artsfattige og huser kun organis mer, der er specielt tilpasset de givne fysiske ra mmer. Visse o mr der er s rligt s rbare overfor forstyrrelser. Af s rligt s rbare terrestriske o mr der kan n vnes var me kilder, f ldningso mr der for g s sa mt k lvingso mr der for rensdyr og moskusokse. I de kystn re o mr der findes bla. s rbare o mr der med kolonirugende havfugle og landgangssteder for hvalros og sp ttet s l. I det f lgende er diversiteten af kosyste mer behandlet s ledes, at det f rst n vnes, hvilke fysiske

20 faktorer der hersker i det enkelte milj. Derefter o mtales milj ets generelle kologi, og til slut n vnes en r kke habitater, der findes i det enkelte milj med v gten lagt p s rligt s rbare o mr der DIVERSITETEN AF TERRESTRISKE ØKOSYSTEMER Landskabet og landskabsdannelse Grnland er det landomrde i Arktis, der har den strste nordsydgende udstrkning. Dette skaber en stor variation i de fysiske forhold; geologi, jordbund, klima og terrn og dermed mangfoldighed i levevilkrene for de terrestriske organsimer. Det mest ijenfaldende er, at kun 15% af landet er isfrit, mens resten er dkket af Indlandsisen. De strste isfrie landomrder findes i Peary Land i Avanersuaq, Jameson Land ved Ittoqqortoormiit/Scoresbysund og i baglandet ved Sisimiut/Holsteinsborg. De hjeste fjelde findes ved kysterne og nogle steder rager de op over Indlandsisen som er af land midt i isen. Disse kaldes nunatakker. De har raget op over isen gennem flere istider og har muligvis fungeret som refugier for dyr og planter under sidste istid (Böcher, 1981). Landskabet er formet, og formes til stadighed, ved ispvirkninger af overfladen. Gletchere har banet sig vej gennem landskabet og dannet dalomrder, der ofter ender i fjorde og fugtige omrder med ser, kr og moser. Nr isen trkker sig tilbage, efterlades morneaflejringer af sten, ler, grus og sand. Aflejringerne danner bakker og volde samt opdmninger for ser. Det blotlagte landskab pvirkes af vand, vind og frost. Nr store mngder af smeltevand frigives om forret, tilfres eksisterende ser og elve vand, og der dannes desuden nye ferskvandsomrder. Smeltevandet eroderer grundfjeldet, som ogs nedbrydes af vindens og frostens pvirkning. Dette er starten p jorddannelse, som yderligere hjlpes p vej ved, at nogle laver nedbryder klipperne. Nr det eroderede grundfjeld tilfres organisk stof, der nedbrydes af mikroorganismer, er den egentlige jorddannelse startet (Stonehouse, 1989) Jordbundsforhold Permafrost forekommer i hele Grnland i hhv. en kontinuer, dis-kontinuer og sporadisk form som vist p kort 6. Laget af permafrost kan i Nordgrnland n en tykkelse af 500 m Laget bliver tyndere jo lngere sydp man bevger sig og forsvinder i nrheden af havet, ser og elve p grund af den varme, der afgives fra vandet. Landskabets hjde over havets overflade er ligeledes af betydning for tykkelsen af permafrostlaget (Weidick, 1981). Om sommeren er det kun det verste jordlag, det skaldte aktive lag, der tr. Hvor tykt et lag der tr afhnger af breddegraden og lokale forhold. Tykkelsen af det aktive lag er i det hjarktiske Nordgrnland kun f cm, mens det i Sydgrnland kan vre et par m tykt. P sydvendte solbeskinnede skrninger vil jorden t i strre dybde end p skyggefulde steder. De jorddannende processer, hvor organisk materiale nedbrydes af bakterier, svampe og detritusdere, er begrnset til det aktive lag, hvorfor der er stor forskel p jordens sammenstning i Syd- og Nordgrnland. Permafrost forhindrer nedbr og smeltevand i at trnge ned i de dybere liggende jordlag, hvorved det aktive lag bliver vandmttet. P skrnende terrn kan der dannes skaldt flydejord, nr det aktive lag vandmttes og begynder at flyde p grund af terrnets hldning. 20

21 Skift mellem frost og t bevirker ligeledes at jorden og stenene i denne arbejder og flyttes rundt. Herved dannes der polygonjorde i terrnet. Jordens stabilitet har betydning for, hvilke plantearter der kan etablere sig (Stonehouse, 1989) Primrproduktion og omstning af ddt organisk materiale Primrproduktionen danner grundlag for al andet liv i kosystemerne. Alger, laver, mosser og karplanter er landjordens primrproducenter. Ved hjlp af solens lys og optagelse af kuldioxid (CO 2 ) og nringsstoffer, produceres der ilt (O 2 ) og kulhydratforbindelser, som kan udnyttes af plantedere (herbivore). Planternes produktion afhnger bl.a. af mngden af lys og optagelsen af vand og nringsstoffer. Den rlige fotosyntetiske produktion i Grnland er lav sammenlignet med sydligere omrder. Produktionen er meget skvt fordelt over ret p grund af den lange mrke vinter. Omkring midsommer kan fotosyntesen dog n op p betragtelige vrdier. De forskellige plantearters evne til at fotosyntetisere variere, hvorfor der kan vre forskel p fotosyntesens strrelse fra art til art (Eckardt, 1987). Indholdet af nringsstoffer i jorden, og dermed planternes vkstbetingelser, varierer med terrnet og landskabets historie. Steder hvor isen nyligt har blotlagt landet er golde, og her vokser kun f njsomme pionerarter, mens f.eks de indre fjorde i Sydgrnland, som har vret isfrie i rtusinder, er frodige og giver ophav til krat og skov. Bakketoppe er ofte fattige p nringsstoffer, mens man for foden af disse kan finde omrder srdeles rige p nringsstoffer (Eckardt, 1987). Nr jorden tr, frigives der nringstoffer i zonen lige over permafrosten, mens humuslagets nringsstoffer er hrdt bundet og kun frigives ved nedbrydning af humussen. I jorden omsttes ddt organisk stof fra bde dyr og planter. Omstningen er langsom p grund af lave temperaturer og frost i den aktive del af jorden en stor del af ret. De heterotrofe bakterierne og svampe kan absorbere frie organiske molekyler direkte gennem overfladen, mens jordlevende invertebrater der det dde organiske stof. Aktiviteten af jordorme er sammen med planternes rdder med til at lufte jorden og blande den. De vigtigste grupper af nedbrydere (saprofager) er regnorme, enchytrer (Oligochaeta), rundorme (Nematoda), pansermider (Oribatida), springhaler (Collembola) og forskellige insektlarver Plantesamfund Grnlands store udstrkning fra syd til nord over mere end km, og fra oceaniske yderkystomrder til kontinentale indlandsomrder (kort 7), skaber en stor variation i plantesamfundenes artssammenstning og udbredelse. En af de vigtigste plantefordelende faktorer i landet, ud over sommertemperaturen, er snedkket. Planterne er mere eller mindre snedkket i 9-11 mneder om ret, og snedkkets tykkelse og varighed har indflydelse p vkstssonens lngde og p mngden af vand, som frigres til planterne i lbet af sommeren. Generelt forges snedkket, nr man bevger sig fra et indlandsomrde til et kystomrde og fra Nord- til Sydgrnland. Diversiteten af de terrestriske habitater kan illustreres ved at beskrive de plantesamfund, der optrder i forskellige geografiske omrder. Alle plantearter stiller 21

22 forskellige krav til voksested, og forekommer kun hvor disse er opfyldt. Da der selv i sm omrder kan vre store forskelle p jordbundsforhold bde med hensyn til nringssalte og vandindhold samt mikroklima, fordeler planterne sig ikke ligeligt i terrnet, men grupperer sig i forskellige typer af plantesamfund efter de kologiske forhold. Den arktiske vegetation inddeles i en rkke plantesamfund efter artssammenstning, livsform, plantedkningsgrad og relation til fysiske parametre som jordens tekstur og vandindhold, snedkket og terrnets orientering og hldning. Artssammenstningen ndres fra syd mod nord og fra kystomrder til indlandsomrder. Nedenfor gives en beskrivelse af de forskellige plantesamfund. En samlet oversigt over plantesamfundene gives i tabel Hede Vegetation domineret af dvrgbuske, dvs. vedplanter mindre end en halv m hje, betegnes hede. Hede er den mest udbredte vegetationstype, isr i lavarktisk Grnland. I den sydlige del af Grnland er blgr pil (Salix glauca) og smbladet moseblle (Vaccinium uliginosum ssp. microphyllum) vidt udbredte, mens andre dvrgbuskarter har en mere begrnset udbredelse, idet deres kologiske amplitude med hensyn til krav til klima og jordbund er mere snver. Fjeld-revling (Empetrum nigrum ssp. hermaphroditum) dominerer i kystnre omrder, mens dvrg-birk (Betula nana) og tyttebr (Vaccinium vitis-idaea ssp. minus) overtager den dominerende rolle i det varmere og nedbrsfattige indland. Sammen med dvrgbuskene, som er cm hje, flger en rkke urter, mosser og laver. I Mellemarktis er kantlyng (Cassiope tetragona) den helt dominerende art p steder med et beskyttende snedkke hver vinter, mens fjeldsimmer-heder findes p mere vindudsatte steder i terrnet med et tyndt og mere ustabilt snedkke. Arktisk pil (Salix arctica) optrder i stort set alle plantesamfund i Hjarktis, men isr p fugtig eller svagt tr jordbund. I Nordstgrnland er den karaktérplante for en speciel type af snelejer med et middellangt snedkke, som indtil videre kun kendes herfra Krat Langs vandlb og p beskyttede skrninger med et stort snedkke om vinteren findes i Lavarktis meterhje krat af blgr pil, og i indlandet i Sydvestgrnland er bjerg-el (Alnus crispa) kratdannende. Blgr pil kan ligesom arktisk pil gro i nsten alle plantesamfund fra trre skrninger til tuer i vde kr Skov Skov hrer sammen med krat til de mest produktive terrestriske habitater. Birkeskov findes kun i de mest sommervarme indlandsomrder i Sydgrnland, og her findes en rkke boreale arter, som i Grnland kun kendes herfra. Trer af dun-birk (Betula pubescens) kan blive op til 7 m hje. Til dun-birk knytter sig en lang rkke svampe som f.eks store mykorrhizadannende svampe og rdsvampe. Birke- og pilekrat er ogs rige p laver. 22

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.

Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr. Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Indledning Ved at undersøge smådyrssammensætningen i søer kan man få en fornemmelse for den biologiske

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

TIDENS TAND Nr.2 1984

TIDENS TAND Nr.2 1984 TIDENS TAND Nr.2 1984 Konservatorskolen Det Kongelige Danske Kunstakademi Blykorrosion Knud og Simon Botfeldt Jens Hansens S fartssamling i Marstal har en samling af 42 modelskibe, alle bygget af Lorena

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler

Læs mere

Dansk/Arabisk. www.skaccd.org - www.kraeftcenter-kbh.dk

Dansk/Arabisk. www.skaccd.org - www.kraeftcenter-kbh.dk Dansk/Arabisk wwwskaccdorg - wwwkraeftcenter-kbhdk [side 3] Patientinformation HJERTE Den medicinske krftbehandling, du fr, kan nogle gange pvirke hjertet Inden behandlingen starter, vil du derfor f undersgt

Læs mere

Grønlandske dyr og deres skind

Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr og deres skind Grønlandske dyr, fugle og fisk er det eneste naturlige grundlag for menneskers liv i Grønland. De vilde dyr og fisk udnyttes mere intensivt i Grønland end i Europa alt kan

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads Introduktion På opfordring og i samarbejde med Albatros Travel arrangerer IPA Vordingborg igen i 2012 oplevelses/kultur/- naturrejse til Grønland. Turen er for IPA medlemmer med familie og evt. bekendte.

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere

Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Boligtilbolig.dk A/S 23. marts 2011. S{lgeransvar pris 1.434 kr. 2011 Indeks

Boligtilbolig.dk A/S 23. marts 2011. S{lgeransvar pris 1.434 kr. 2011 Indeks Boligtilbolig.dk A/S 23. marts 2011 K»benhavn Asylgade 13 5000 Odense C Tilbud om forsikring P} baggrund af dine oplysninger f»lger her tilbud p} den forsikring, du har efterspurgt: pris 1.434 kr. 2011

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:

Da alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende: Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Afstandsformlen og Cirklens Ligning

Afstandsformlen og Cirklens Ligning Afstandsformlen og Cirklens Ligning Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere