SAMMEN OM ET BEDRE LIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMEN OM ET BEDRE LIV"

Transkript

1 SAMMEN OM ET BEDRE LIV Aarhus Kommune 2015

2 SAMMEN OM ET BEDRE LIV Forord... 3 Frivillighed og aktiviteter Sundhed Træning og rehabilitering Personlig pleje Praktisk hjælp Kørsel Mad og måltider Hjælpemidler og boligindretning Hjælp til mennesker med demens og deres familie Boliger Korttidspladser Tilbud til døende og deres familie Til familien Praktiske oplysninger Hvor skal jeg henvende mig?

3 Kære aarhusianer Hvad er et godt liv? Det er selvfølgelig meget forskelligt fra menneske til menneske; men der er nogle fællestræk: et godt liv handler om at have et godt helbred, masser af gode oplevelser med familie og venner og at have en fysik, der gør, at vi kan bevare det gode liv så længe som muligt. Men jeg ved også godt, at livet slår knuder for os alle sammen af og til. Det kan være sygdom, der kommer på tværs. Det kan være dødsfald i familien, det kan være en operation eller andre svære perioder, hvor vi har brug for hjælp og aflastning. Det er dét, Sammen om et bedre liv handler om. I pjecen kan du læse om de mange muligheder, der findes for at få hjælp og støtte til at tackle livet, når det er svært, og til forhåbentlig at komme tilbage på sporet igen. Noget af det kan vi, som kommune, støtte dig og din familie i at gøre selv. Desuden er der et stort udbud af foreninger og frivillige tilbud, som du kan gøre brug af. Mange har også stor gavn af hjælpemidler og teknologi, der understøtter friheden til at indrette tilværelsen, så man bliver uafhængig af andre og præcist kan følge ens personlige døgnrytme og behov. Der er også hjælp at hente fra kommunen. Heldigvis er der tit bare brug for lidt hjælp til at genfinde dagligdagen, fx efter sygdom. Andre gange er der brug for hjælp i længere perioder. Uanset hvad, så aftaler I, hvad I har brug for, helt lokalt, sammen med borgerkonsulenten på dit lokalcenter. Målet er, at vi sammen gør livet så let for dig som overhovedet muligt. At kunne klare sig selv giver livskvalitet, og det vil vi gerne hjælpe dig med. Det kræver tålmodighed og hårdt arbejde, og det kræver omsorg og nærvær. Til det har vi brug for hinanden. Brug for familien og vores nærmeste. Brug for de mange frivillige, der gør en kæmpe forskel i hverdagen for rigtig mange mennesker. Uanset hvad, er målet, at du kan leve et godt liv og kun du ved, hvad det gode liv er for dig. Venlig hilsen Jette Skive rådmand, Sundhed og Omsorg 3

4 SAMMEN OM ET BEDRE LIV 4

5 FRIVILLIGHED OG AKTIVITETER Vi mennesker har brug for venner og for at være noget for nogen, for gode oplevelser, mødesteder og netværk - hele livet i gennem. Det ændrer sig ikke med alderen. Måske snarere tværtimod. I Aarhus findes der et væld af steder, hvor venskaber opstår, og hvor der er brug for dig, hvor du kan gøre en forskel - og hvor du kan genoptage eller genopdage gamle interesser, få afløb for din kreativitet og måske gå i gang med noget nyt. Fællesskabet omkring de aktiviteter, der drives af frivillige og foreninger, kaster livsglæde, mod og livslyst af sig, og det smitter! Aktiviterrne er mange. Der er både noget for dig med trang til tempo og for dig, der har lyst til fordybelse og ro. Alle steder - i frivillighusene, i foreningerne og på lokalcentrene - er der plads til dig, der har lyst til at være med. HVAD KENDETEGNER SENIORAKTIVITETERNE? de fleste deltagere er pensionister, de fleste aktiviteter er åbne for alle mange af aktiviteterne arrangeres af og med frivillige, de fleste aktiviteter koster lidt at deltage i. KENDER DU DE FRIVILLIGE FORENINGER I AARHUS? Der er en mangfoldig og stolt tradition for frivilligt arbejde i Aarhus. Alene på senior-området findes der omkring 500 foreninger. Kontakt eller besøg: HVAD KAN DU OG HVOR? Du er altid velkommen i de fem frivillighuse - du kan bare kigge ind, når det passer dig. Der er et væld af aktiviteter, som drives af klubber, foreninger og frivillige. Husene danner rammen - klubber, foreninger og ildsjæle puster liv i dem. Du kan deltage, og du kan sætte gang i en aktivitet og hente støtte og rådgivning omkring foreningsarbejde på senior-området. FRIVILLIGHUSET SKT. PAULS GADE På Frederiksbjerg ligger Frivillighuset Skt. Pauls Gade, hvor 45 klubber og foreninger tilbyder aktiviteter som madlavning, motion, malergrupper og kor. Derudover er der en hyggelig café, hvor frivillige tilbereder og serverer sunde retter. Frivillighuset er for pensionister, efterlønnere, førtidspensionister over 55 år samt frivillige i alle aldre. KONTAKTOPLYSNINGER FRIVILLIGHUSET Skt. Pauls Gade 25, 8000 Aarhus C. Tlf FOLKESTEDET Folkestedet i Carl Blochs Gade henvender sig til alle - unge som ældre. Folkestedet huser ca. 150 klubber, foreninger og interesseorganisationer. Huset er desuden åbent for enkeltstående arrangementer. Der er et stort fokus på folkesundhed, generationsbrobygning og naboskab. Du kan derfor finde klubber, foreninger og arrangementer der henvender sig til en meget bred målgruppe. Caféen på Folkestedet byder på spændende, sund og veltillavet mad. KONTAKTOPLYSNINGER FOLKESTEDET Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C. Tlf

6 SAMMEN OM ET BEDRE LIV VÆRKSTEDET ØSTERGADE 40 På Værkstedet i Østergade kan du arbejde med træ, keramik, sølv, glaskunst og stenslibning samt med stort set alt inden for jern og metal. Du kan blive oplært i brug af maskinerne, og der bliver holdt kurser i forskellige håndværkerteknikker og kunstarbejde. Værkstedet er for pensionister, efterlønnere og førtidspensionister over 55 år. KONTAKTOPLYSNINGER VÆRKSTEDET Østergade 40, 8000 Aarhus C. Tlf FORENINGSBUTIKKEN Foreningsbutikken holder til i Klostergade 35 og hjælper både enkeltpersoner og foreninger. Butikken fungerer som en slags arbejdsformidling for mennesker, der leder efter et frivilligt arbejde, koordinerer de frivillige initiativer, giver fødselshjælp til nye tiltag og danner netværk mellem foreninger, der kan have gavn af hinanden. Desuden tilbyder Foreningsbutikken bl.a. konsulentbistand og uddannelse af frivillige KONTAKTOPLYSNINGER FORENINGSBUTIKKEN Klostergade 35, 8000 Aarhus C. Tlf / FRISTEDET SKÆRING I naturskønne omgivelser ved Skæring Strand, med udsigt til Mols, ligger Fristedet Skæring. Et tidligere kursussted, som efterlønsklubber, pensionistklubber og frivillige foreninger, der arbejder for ældre og mennesker med handicap, frit kan benytte. Man kan lave mad i Fristedets storkøkken, nyde naturen, holde foredrag og kurser og meget andet. Der er overnatningsfaciliteter til 40 personer. KONTAKTOPLYSNINGER FRISTEDET Plantagevej 14, 8250 Egå Tlf KLOSTERGADECENTRET Et forenings og frivillighus i Klostergade 35-37, 8000 Aarhus C. Med sine 2200 m2 fordelt på flere større og mindre sale lægger huset lokaler til et rigt foreningsliv. Huset rummer blandt andet:medieafdeling med TV-/radio- /og videoudstyr, IT-værksted, Hobbykælder, Malerværksted og husets arne: KlosterCaféen, som er åben for alle uanset alder. KONTAKTOPLYSNINGER KLOSTERGADECENTRET Klostergade 37, 8000 Aarhus Tlf koordinator Lise Legarth, ANDRE TILBUD OM AKTIVITETER OG KURSER ÆLDRE SAGEN I AARHUS tilbyder en lang række aktiviteter for seniorer - aktiviteter der er med til at fremme fællesskab og netværk og forebygge ensomhed. Foreningen har afdelinger i Midtbyen, Aarhus Nord og Aarhus Syd. KONTAKTOPLYSNINGER ÆLDRE SAGEN AARHUS, Vester Allé 8, 8000 Aarhus C Tlf , FO - AARHUS er et oplysningsforbund med en bred vifte af aktiviteter og undervisning, også for seniorer. KONTAKTOPLYSNINGER FO-AARHUS, Frederiksgade 78 C, 8000 Aarhus C Tlf FOF AARHUS Viden, indsigt og gode oplevelser er oplysningsforbundets FOFs motto. De tilbyder kurser og foredrag inden for alle tænkelige emner. KONTAKTOPLYSNINGER FOF-AARHUS, Fredensgade 36, 8000 Aarhus C Tlf

7 BLIV FRIVILLIG I Sundhed og Omsorg vil vi meget gerne have kontakt med mennesker, der vil gøre en forskel for sig selv og andre og være med til at udvikle og skabe rammer for et bedre liv. Vi har brug for alle, der vil igangsætte aktiviteter eller være med i vores mange råd og nævn. Som frivillig bestemmer du selv, hvilke opgaver du har lyst til at være med til. For at styrke frivilligheden i lokalområderne er der i Sundhed og Omsorg ansat 9 frivilligkoordinatorer. De hjælper nye initiativer i gang, og støtter og rådgiver generelt om alle former for frivillige arbejde. SÅDAN GØR DU Hvis du vil være frivillig i en af de mange foreninger, kontakter du den konkrete forening direkte. Find listen over foreninger på Hvis du har generelle spørgsmål om foreningerne, eller hvis du har lyst til at etablere din egen, kan du kontakte: KONTAKTOPLYSNINGER FORENINGSBUTIKKEN Klostergade 35, 8000 Aarhus C. Tlf / , Har du lyst til at blive frivillig på et lokalcenter eller til at skabe din egen forening i samarbejde med et lokalcenter, kan du kontakte den lokale frivilligkoordinator. Se kontaktoplysninger her: frivilligkoordinator Du kan også kontakte vores frivillighuse, hvor de også altid er glade for nye frivillige. Læs meget mere om det frivillige arbejde på 7

8 SAMMEN OM ET BEDRE LIV BRUGER- OG BORGERINDDRAGELSE I Sundhed og Omsorg vil vi gerne samarbejde med dem, der vil være med til at gøre en forskel for ældre mennesker i Aarhus Kommune. De formelle råd er: BRUGERRÅDENE på de 37 lokalcentre repræsenterer alle pensionister i lokalområdet (også førtidspensionister). De har indflydelse på lokalcentrets drift, aktiviteter mm. På dit lokalcenter kan du få en liste over medlemmerne af brugerrådet. BEBOER-PÅRØRENDERÅD Er tilknyttet plejeboligerne på lokalcentrene. Rådet varetager interesser for samtlige beboere i den enkelte plejeboligenhed i tæt samarbejde med ledelse og personale på centeret. ÆLDRERÅDET Er talerør for alle over 60 år i forhold til kommunen. Rådets opgave er at rådgive byrådet om, hvordan politikken skal være for ældre i Aarhus Kommune. KONTAKTOPLYSNINGER ÆLDRERÅDET I AARHUS KOMMUNE Søren Frichs Vej 36 G 8230 Åbyhøj Tlf FRIVILLIGRÅDET Rådgiver rådmanden i forbindelse med tilskud til frivilligt socialt arbejde - først og fremmest i forbindelse med ansøgninger fra de frivillige foreninger. Rådet kan også selv tage emner op til drøftelse og udtalelse inden for frivillighedsområdet. KONTAKTOPLYSNINGER UDVIKLINGSKONSULENT ELLEN MADSEN Tlf AARHUS KOMMUNES ÆLDRERÅD

9 AKTIVITETER PÅ LOKALCENTRENE Aarhus Kommune tilbyder en mangfoldighed af aktiviteter på de 37 lokalcentre - fx motionshold, krolf, sang og musik, datastue, træværksted, foredrag, studiekredse, underholdning, bankospil, udflugter og fester. Hvert lokalcenter har aktivitetstilbud, der afspejler kulturen på det pågældende sted. Der er altid plads til nye ideer til aktiviteter og til oprettelsen af nye selvstyrende grupper. Mange af holdaktiviteterne er brugerstyrede og er åbne for alle. Kontakt det enkelte lokalcenter eller dets hjemmeside for oplysninger om de aktuelle tilbud. Alle lokalcentrene har café, netcafé/datastue og faciliteter til selvtræning. Du er velkommen til at spise i lokalcentrenes cafeer. Du vil ofte blive betjent af frivillige i cafeerne, og du skal blot henvende dig i cafeen, hvis du selv har lyst til at give en hånd med. I netcaféerne kan du frit komme og benytte en pc eller medbringe din egen og koble dig på det trådløse netværk. Netcaféerne er åbne i caféernes almindelige åbningstider, og der er tilknyttet frivillige, som kan hjælpe dig med at komme i gang med at bruge pc til de mest almindelige formål. Netcaféerne er åbne i lokalcentrenes åbningstider. På mange af lokalcentrene er der desuden datastuer, hvor du kan fordybe dig i IT. Datastuerne bliver drevet af frivillige og tilbyder et trygt miljø, hvor undervisningen er målrettet seniorer. Bag i hæftet her er der en oversigt over lokalcentrene med adresser og telefonnumre. FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG Fra du er fyldt 75 år, tilbyder Sundhed og Omsorg dig et forebyggende hjemmebesøg hvert år. Er du over 65 år, tilbydes du også et forebyggende hjemmebesøg, hvis du mister din ægtefælle. Det forebyggende hjemmebesøg er en samtale med en forebyggelseskonsulent. Samtalen handler om det, der er vigtigt for dig i forhold til din livskvalitet og dit helbred. Formålet er at støtte dig i fortsat at klare dig uden hjælp fra andre. Samtalen kan også foregå på lokalcenteret. Vi vil gerne hjælpe dig med at skabe netværk og bidrage med viden om emner, der interesserer dig. Derfor inviterer forebyggelseskonsulenten også til netværksgrupper og temadage på lokalcenteret. Fra du er fyldt 75 år, får du hvert år et brev med de forskellige tilbud. Du er også velkommen til selv at henvende dig, hvis du gerne vil tale med forebyggelseskonsulenten. Det gælder også, hvis du kender en person, du mener kunne have brug for et tilbud om besøg. Det er ikke et krav, at man er fyldt 75 år. Samtaler med forebyggelseskonsulenten er fortrolige. Du er velkommen til at invitere en bisidder med til det forebyggende hjemmebesøg. Det kan fx være en fra din familie eller en ven. Brugerrådet på dit lokalcenter kan også hjælpe med en frivillig bisidder. Se i øvrigt Hvor skal jeg henvende mig? på side 46. 9

10 SAMMEN OM ET BEDRE LIV SUNDHED En af Aarhus Kommunes opgaver er at give alle borgere mulighed for at leve et sundt liv og træffe sunde valg. Her kan du læse om Aarhus Kommunes sundhedstilbud. FOLKESUNDHED AARHUS Folkesundhed Aarhus tilbyder en lang række sundhedsaktiviteter. Formålet er at gøre livet sundere og sjovere for alle aarhusianere. Det sker bl.a. gennem støtte og vejledning til at ændre vaner og få mere sundhed ind i hverdagen. Et team af sundhedsprofessionelle er til rådighed for borgerne med vejledning og støtte. Desuden tilbyder Folkesundhed Aarhus en række forskellige forløb inden for særlige sundhedsemner: SUNDHEDSSAMTALE Når du kontakter Folkesundhed Aarhus, får du tilbudt en sundhedssamtale, hvor I snakker de sundhedsmæssige problemstillinger igennem, som er relevante for dig. På baggrund af samtalen lægger I en plan for, hvad der videre skal ske. SUNDHEDSFORLØB FOR BORGERE MED KRONISKE SYGDOMME Har du KOL, diabetes type-2 eller en hjertekarsygdom, kan din læge henvise dig til et sundhedsforløb, der bl.a. indeholder fysisk træning samt støtte til ændring af livsstil. SUND LIVSSTIL Et tilbud til overvægtige og/eller motionsuvante over 18 år, med en BMI over 25. Træning og motivation til ændring af kostvaner og livsstil. LÆNDE-RYG TRÆNINGSFORLØB Tilbud til borgere med rygsmerter, efter lægehenvisning. Fysisk træning og afspænding. 10

11 AKTIV SMERTEHÅNDTERING Tilbud til borgere med kroniske smerter. Undervisning og vejledning i håndtering af smerter. KRÆFTREHABILITERING Tilbud til borgere, der har eller har haft kræft. Fysisk træning, fælles møder og mulighed for individuelle samtaler med diætist, fysioterapeut og sygeplejerske. RYGESTOPKURSER Tilbud til rygere, der gerne vil holde op med at ryge. Både individuelle forløb og gruppeforløb. SAMTALE OM ALKOHOL Tilbud til alle borgere, der er interesserede i en snak om deres forbrug af alkohol og tilbud til bekymrede venner eller familie. Samtaler og støtte til at gøre noget ved sit alkoholforbrug. STRESSFORLØB OG DEPRESSIONSFORLØB Åbent tilbud til borgere med stress og depression. Forløbet er en blanding af korte teorioplæg, øvelser, dialog og hjemmearbejde. KONTAKTOPLYSNINGER FOLKESUNDHED AARHUS Ceres Allé Aarhus C. Tlf SUNDHEDSKLINIKKER På de fleste af kommunens lokalcentre er der sundhedsklinikker, hvor du kan få sygepleje, træning og aktiviteter. Sundhedsklinikkerne kan både afhjælpe problemer med dit helbred og inspirere dig til et aktivt liv, der passer til din hverdag. Det er gratis at henvende sig i en sundhedsklinik for at få råd og vejledning. Henvisning fra lægen eller hospital er ikke nødvendigt. Hvis du er bevilget sygepleje, vil sygeplejen foregå i sundhedsklinikken på lokalcentret. Hvis du ikke er fysisk eller psykisk i stand til at møde frem, kan du få sygepleje i eget hjem. I sundhedsklinikkerne kan du bl.a. få: vejledning om helbredsspørgsmål sårbehandling, skift af kateter, udredning af vandladningsproblemer, blodtryksmåling, medicindosering, lægeordinerede indsprøjtninger, antabusbehandling m.v. oplysning om muligheder for aktiviteter og træning hjælp til livsstilsændringer - fx. rygestop, motions- og kostvejledning, vægtkontrol. Personalet vil altid støtte og oplære dig og din familie, så du kan klare dig selv så meget som muligt. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Brug af tilbud i sundhedsklinikkerne. Henvend dig i sundhedsklinikken på dit lokalcenter. Se side XX. Det er gratis at henvende sig i en sundhedsklinik for at få råd og vejledning. 11

12 SAMMEN OM ET BEDRE LIV TRÆNING OG REHABILITERING Hvis du har svært ved at klare de daglige gøremål, tilbyder Aarhus kommune forskellige trænings- og rehabiliteringsforløb. Formålet er, at du får mulighed for at opnå og fastholde en velfungerende hverdag herunder din eventuelle tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og fritidsaktiviteter. Der er forskellige muligheder, og det konkrete tilbud sammensættes ud fra dine behov. TRÆNING OG REHABILITERING Oplever du, at du har svært ved at klare de daglige gøremål, kan du muligvis have gavn af et trænings- og rehabiliteringsforløb. Et forløb kan bestå af mange forskellige ting, men fælles er, at formålet er at hjælpe dig til at genvinde eller styrke dine færdigheder, så du kan leve et frit, selvstændigt og aktivt liv så længe som muligt. Når du henvender dig til Aarhus Kommune, vil vi sammen med dig se på, hvad det er du finder svært uanset om det er fysiske begrænsninger, eller du måske føler dig meget alene og savner kontakt til andre. Sammen planlægger vi dit forløb, så du igen kan klare mest muligt i din hverdag. Du vil typisk blive tilbudt et forløb umiddelbart efter en operation eller sygdom, eller hvis du blot har svært ved at blive ved med at klare almindelige aktiviteter i hverdagen. Vi fokuserer i fællesskab på det, du gerne vil kunne gøre igen. Vi træner hverdagstingene: fx at kunne gå på trapper, hente mad i køleskabet, sætte sig op i sengen, selv klare toiletbesøg, vaske op eller gøre rent. I starten kan du måske ikke træne så intenst, så hjælper vi dig med de ting, du endnu ikke selv kan. Skridt for skridt vil du oftest opleve, at du kan mere og mere. PRAKTISKE INFORMATIONER Forløbet foregår typisk hjemme hos dig og i dit nærmiljø. Man skal være over 18 år for at kunne få hjælpen. SENIOR-FITNESS Senior-fitness er et tilbud for dig, der har lyst til at holde dig i form og undgå fysiske skavanker. Vi samarbejder med foreninger i lokalområderne om tilbuddene, og det er også foreningerne, der giver instruktion og gode råd om, hvilken træning der passer bedst til dig. Du kan også selv blive instruktør i senior-fitness. Har du lyst til det, så henvend dig til brugerrådet eller frivilligkoordinatoren på lokalcentret. SENIOR-SVØMNING Seniorsvømning giver dig mulighed for at få rørt musklerne sammen med andre seniorer. Det er hyggelige timer med målrettet træning, skånsom konditræning i vandet og socialt samvær. Der er instruktør på alle hold. PRAKTISKE INFORMATIONER Hvor: Badeanstalten, Gellerupbadet, Lyseng Svømmebad og Aarhus Svømmestadion. Pris: Billet til svømmehallen. Hvem: Du er over 60 år eller førtidspensionist. Alle kan deltage - begyndere, personer med småskavanker eller med behov for tilvænning til vandet. Tilmelding: På hjemmesiden: 12

13 13

14 SAMMEN OM ET BEDRE LIV GENOPTRÆNING EFTER UDSKRIVNING FRA HOSPITAL Hvis du har været på hospitalet, vil du få en genoptræningsplan, hvis lægen vurderer, at du har behov for genoptræning, når du kommer hjem. Genoptræningsplanen sendes til Aarhus Kommune, der sender dig en besked om, hvor du tilbydes genoptræning. Du kan få tilbudt genoptræning uanset din alder. Genoptræningen foregår i et samarbejde med en fysioterapeut og/eller en ergoterapeut og evt. din familie eller andre, der kan støtte dig. Genoptræningen foregår individuelt, sammen med andre eller som en kombination af begge dele. Forløbet afsluttes, når de aftalte mål for genoptræningen er nået, eller når du selv kan klare den videre træning - evt. med støtte fra andre. GENOPTRÆNING EFTER SYGDOMSFORLØB ELLER FX ET FALD Hvis du efter et sygdomsforløb eller fx et fald oplever, at der er daglige gøremål, som du ikke længere selv kan klare, kan du søge genoptræning. Træningen afsluttes, når de aftalte mål er nået, eller du selv kan klare den videre træning.sammen med terapeuten vurderer du, om der er behov for yderligere træning. Genoptræningen kan foregå ét af følgende steder: Hospitalet (specialiseret genoptræning) Privatpraktiserende fysioterapeuter (som har indgået aftale med kommunen) Ortopædisk GenoptræningsCenter Neurocentret, Aarhus Kommune Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården og Akutenheden Thorsgården På dit lokalcenter Folkesundhed Aarhus I særlige tilfælde kan genoptræningen foregå på en institution uden for Aarhus Kommune VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING Vedligeholdelsestræning kan hjælpe dig med at fastholde din evne til at fungere godt i hverdagen. Et vedligeholdende træningsforløb foregår typisk én til tre gange om ugen i op til 26 uger ad gangen. Træningen afsluttes, når de aftalte mål er nået eller du selv kan klare den videre træning. Når træningen afsluttes, vil terapeuten vejlede dig om, hvordan du selv kan fastholde din evne til fungere godt i hverdagen. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Træning og rehabilitering Kontakt Sundheds- og Omsorgslinjen på , eller kontakt din lokale sundhedsenhed. Ingen egenbetaling. Senior-fitness Kontakt dit lokalcenter. Evt. mindre egenbetaling. Genoptræning Der findes to former, enten: Efter indlæggelse. Hvis du får en genoptræningsplan på hospitalet, sendes den til Aarhus Kommune, der kontakter dig. Efter sygdom eller lign. Du kan kontakte Sundhedsenheden i dit lokalområde. Ingen egenbetaling. Vedligeholdelsestræning Kontakt sundhedsklinikken på dit lokalcenter. Ingen egenbetaling. 14

15 15

16 SAMMEN OM ET BEDRE LIV PERSONLIG PLEJE Aarhus Kommune tilbyder dig hjælp og støtte til personlig pleje. Hvilken hjælp du kan få, afhænger af, hvad du selv kan, hvad andre i dit hjem kan hjælpe dig med, eller om du måske i stedet for kan benytte hjælpemidler. Udførelsen af hjælpen planlægges sammen med dig. Du vil få tilbudt træning før personlig pleje. Formålet med hjælpen er, at du kan komme til klare dig selv mest muligt. Du kan fx få hjælp til: bad toiletbesøg hudpleje af- og påklædning at spise og drikke at tage medicin besvarelse af nødkald PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Pleje Kontakt Sundheds- og Omsorgslinjen på tlf: eller din lokale sundhedsenhed. Ingen egenbetaling. 16

17 SYGEPLEJE Aarhus Kommune leverer sygepleje, hvis du har behov for pleje og behandling ved akut eller kronisk sygdom, eller hvis du har et vanskeligt sygdomsforløb. Hvis du er bevilget sygepleje, vil sygeplejen foregå i sundhedsklinikken på lokalcentret. Sygeplejeklinikkernes åbningstider kan ses på lokalcenterets hjemmeside: Hvis du er ude af stand til at møde frem, kan du få sygepleje i eget hjem. Den kommunale sygepleje kan komme på besøg i dit hjem i alle døgnets timer (inklusive weekender og helligdage). Men Aarhus Kommune arbejder også med den nye telesundhedsteknologi, hvor du fra egen dagligstue kan tale med en sygeplejerske via video, eller hvor du selv kan udføre kontroller derhjemme. OMSORGSTANDPLEJE OG TANDPROTESER Har du et handicap, som betyder, at du ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud, kan du få omsorgstandpleje. Omsorgstandpleje er et tilbud til borgere med tilknytning til plejehjem og lokalcentre og borgere med nedsat evne til at klare den daglige tandbørstning samt mundhygiejne. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Sygepleje Kontakt din lokale sundhedsenhed. Sygeplejeindsatsen er gratis. Egenbetaling i forbindelse med evt. transport til og fra sundhedsklinikken. 17

18 SAMMEN OM ET BEDRE LIV PRAKTISK HJÆLP Hvis der efter et træningsforløb eller med brug af hjælpemidler, stadigvæk er ting i hverdagen, som du ikke selv kan klare, kan Aarhus Kommune tilbyde dig støtte til rengøring, tøjvask og indkøb. For at du kan få hjælp til rengøring, skal du som udgangspunkt også være berettiget til pleje. Hvis du synes, det er blevet vanskeligere for dig at gøre rent, kan fx en robotstøvsuger, teleskoprør til den almindelige støvsuger eller andre redskaber hjælpe dig. Det kan også være en god ide at dele din rengøring op over flere dage eller at ændre lidt på møbleringen i dit hjem. Når du får praktisk hjælp, skal du selv deltage aktivt i hjælpen. I et samarbejde med personalet skal du udvikle eller fastholde dine færdigheder i forbindelse med rengøring, tøjvask og indkøb. Praktisk hjælp får du på hverdage og i dagtimerne. Dit behov for hjælp vil løbende blive vurderet. Hvis din ægtefælle eller samlever kan tage sig af de praktiske opgaver, kan du ikke få praktisk hjælp fra kommunen. RENGØRING: Du kan få hjælp til rengøring svarende til en toværelses lejlighed. Rengøringen foregår som hovedregel hver 3. uge, i særlige tilfælde oftere. Rengøring kan omfatte støtte og hjælp til at: Vaske gulv Tørre støv af Gøre rent i køkken og badeværelse Støvsuge gulve Skifte sengetøj TØJVASK Du kan få hjælp til tøjvask hver 3. uge, i særlige tilfælde oftere. Tøjvask kan omfatte at: Sortere og vaske tøj Tumble eller hænge tøj til tørre Lægge tøj på plads Bringe tøj til og fra fællesvaskeri 18

19 INDKØB Hjælpen til indkøb kan omfatte: Hjælp til at få skrevet indkøbsliste, bestilt varer hos en af Aarhus Kommunes godkendte leverandører og få varerne bragt ud. Du kan få hjælp til indkøb hver 2. uge, i særlige tilfælde oftere. FLEKSIBEL HJÆLP Fleksibel hjælp betyder, at du kan vælge at få hjælp til andre opgaver end dem, du er bevilget. Hvis du fx er bevilget støvsugning, og en fra din familie har været på besøg og gjort rent, så kan du vælge, at tiden næste gang skal bruges til noget andet end støvsugning. Dog skal omfanget af den hjælp du vælger til, svare til omfanget af den opgave, du vælger fra. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Praktisk hjælp Kontakt Sundheds- og Omsorgslinjen på eller din lokale sundhedsenhed. Ingen egenbetaling. 19

20 SAMMEN OM ET BEDRE LIV ÆNDRINGER I TIDSPUNKT FOR LEVERING AF HJÆLPEN Hvis leverandøren undtagelsesvis ikke kan levere hjælpen på det aftalte tidspunkt, får du samme dag tilbudt erstatningshjælp. Du kan også aftale et andet tidspunkt, hvis det passer dig bedre. For hjælp til rengøring gælder dog, at du skal have tilbudt erstatningshjælp senest 5 hverdage efter det planlagte besøg. HUSK AT MELDE AFBUD Du kan kun få hjælpen, når du selv er i hjemmet. Du skal derfor melde afbud til hjemmehjælpen, hvis du fx er bortrejst på tidspunktet for et aftalt besøg. Du skal melde afbud senest klokken dagen før det aftalte besøg. Har du ikke meldt afbud, kontakter personalet dine pårørende af hensyn til din sikkerhed. Hvis der er begrundet mistanke om, at der er noget galt, kontakter personalet politiet. VALG AF LEVERANDØR TIL PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Hvis du bor i eget hjem eller i en ældrebolig, kan du vælge, om du vil have hjælpen fra dit lokalcenter eller fra et af de private firmaer, som er godkendt af kommunen. Hvis du bor i en plejebolig, får du hjælpen fra dit lokalcenter. Du kan finde oversigten over kommunale og private leverandører af hjemmehjælp i info-magasinet Vital. Du kan også finde oversigten på Aarhus kommunes hjemmeside: Leverandoerer Du kan også selv vælge en slægtning eller en anden person til at udføre den hjælp, du er bevilget. Vedkommende skal godkendes af kommunen og bliver ansat af dit lokalområde. Har du spørgsmål, kan du kontakte din lokale sundhedsenhed. Se telefonnumre bag i pjecen. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Nødkald Omsorgstandpleje Kontakt Sundheds- og Omsorgslinjen på eller din lokale sundhedsenhed. Kontakt Sundheds- og Omsorgslinjen på Kan også søges via Ingen egenbetaling. Egenbetaling. Beløbet reguleres og opkræves én gang årligt fra bevilling er givet. 20

21 TRYGHED I HVERDAGEN Det er afgørende for dit velvære, at du føler dig tryg. Hvis du fx er dårlig til bens eller let bliver svimmel, er du måske bange for at falde og ikke kunne tilkalde hjælp. Din utryghed kan dog afhjælpes på flere måder. Tryghedopkald hver morgen: Du kan tilmelde dig et tryghedsopkald, fx hos Ældre Sagen. Det er gratis og kræver ikke medlemskab. En frivillig fra Ældre Sagen ringer mellem kl. 8 og 8.30 hver morgen - alle dage året rundt - for at ønske dig godmorgen og høre, om alt står vel til. Hvis telefonen ikke bliver taget, sørger frivillige fra Ældre Sagen for, at det bliver undersøgt, hvorfor. Abonnement til en tryghedsalarm: Du kan også købe et trygheds-abonnement hos et privat firma. Her vil du, med et enkelt tryk på en knap på telefonen, få kontakt til en vagt, der vil tage sig af dit opkald. Du kan læse mere om denne ordning på Aarhus Kommunes hjemmeside: Visitation til nødkald: Aarhus Kommune kan i særlige tilfælde visitere dig til at få et nødkald - hvis du har en lidelse, der kan medføre behov for akut hjælp. Hvis du kan bruge en telefon, kan du dog ikke få et nødkald. Forebyggelse af faldulykker: Du kan selv gøre noget for at forebygge fald i hjemmet. Du kan fx sikre dig, at der ikke er løse tæpper, ledninger og andre fald-fælder. 21

22 SAMMEN OM ET BEDRE LIV 22

23 KØRSEL Er du ude af stand til at transportere dig selv eller benytte den kollektive trafik, kan du søge om at komme med i kommunens kørselsordninger til træning mv. på lokalcentret eller til læge. Kommunen vil gerne støtte dig i igen selv at kunne klare din transport. Det betyder, at vi sammen med dig undersøger, om du ved at få træning kan blive i stand til at komme omkring. Hvis du efter et træningsforløb fortsat har brug for hjælp, findes der forskellige kørselsordninger, alt efter hvad du skal køre til: HANDICAPKØRSEL Handicapkørsel kan bl.a. bruges til forskellige sociale og fritidsformål eller til eksempelvis lægeordineret fysioterapi, tandlæge eller sygepleje på lokalcentrets sundhedsklinik For at få handicapkørsel skal du være svært bevægelseshæmmet, afhængig af kørestol eller ganghjælpemidler samt være fyldt 18 år. Du kan køre 125 enkeltture om året. Ordningen fungerer som udgangspunkt fra gadedør til gadedør. Derudover kan du søge kørsel til: læge/speciallæge genoptræning efter udskrivning fra sygehus i forbindelse med afprøvning af hjælpemidler Du skal være over 18 år for at kunne få hjælp til kørsel. Læs mere om de forskellige kørselsordninger på Aarhus Kommunes hjemmeside: PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Kørsel Kontakt sundhedsenheden i dit lokalområde eller Sundheds- og Omsorgslinjen på Muligheden for økonomisk støtte er - ved nogle ordninger - afhængig af, om du er pensionist eller ej. 23

24 SAMMEN OM ET BEDRE LIV MAD OG MÅLTIDER Aarhus Kommune kan tilbyde dig hjælp og støtte til mad og måltider. Hjælpen afhænger af hvad du selv kan klare, hvad du via træning og hjælpemidler kan blive i stand til at klare, og hvad andre i dit hjem kan hjælpe dig med. Måltiderne er meget vigtige for os alle sammen. Mad kan være med til at skabe fællesskab, forebygge ensomhed og sikre vores sundhed. Du vil derfor kunne finde forskellige muligheder for at spise sammen med andre, både i plejeboligerne og i lokalcentrenes caféer. MAD I LOKALCENTRETS CAFÉ Du er velkommen til at spise i lokalcentrenes cafeer, hvor du kan nyde maden sammen med andre i stedet for måske at sidde og spise alene derhjemme. Du vil ofte blive betjent af frivillige i cafeerne, og du kan blot henvende dig i cafeen, hvis det også kunne være noget for dig at være frivillig her. På lokalcentrene kan du desuden være med i andre aktiviteter og arrangementer. Aarhus Kommune har kostfagligt personale ansat både i produktionskøkkener, cafeer og plejeboliger, samt kliniske diætister som konsulenter. Formålet er, at du får den rette kost og dermed det bedste udgangspunkt for at klare dig selv og få større livskvalitet. SPISEGRUPPER: Hvis du synes, at du lidt for ofte spiser alene og godt kunne tænke dig at være med i en spisegruppe, kan du kontakte dit lokalcenter og høre hvad der findes i nærheden af dig. Der er over 35 større og mindre spisegrupper på lokalcentrene i Aarhus kommune. MAD I EGET HJEM Har du svært ved at blive ved med at klare madlavningen, kan du sammen med din borgerkonsulent se på, hvilke muligheder, der er. Sammen vil I finde det rette tilbud til dig. Det kan fx være at få din middagsmad leveret i dit hjem og få hjælp til at smøre, anrette og servere dagens øvrige måltider. Du kan vælge mellem forskellige menuer, alt efter dine ønsker og hvad du har behov for, f.eks. forskellige diæter. Det er også muligt at bestille til gæster. Maden kommer fra private firmaer, som Aarhus Kommune har godkendt. Der er forskellige tilbud, og det er vigtigt, at du vælger det, som passer netop til dig. Tal med din borgerkonsulent om det. MAD I PLEJEBOLIGER Bor du i en plejebolig, får du tilbud om alle dagens måltider. Du kan også få din ernæringstilstand vurderet, og måltidet tilpasses dit behov og dine ønsker til, hvad du gerne vil spise. Familie og venner er altid velkomne til at spise med. MADLAVNINGSKURSER Flere lokalcentre og foreninger tilbyder madlavningskurser. Det kan være for dig, der er nybegynder i et køkken - eller dig der gerne vil lære nye måder at lave mad på. Der er forskellige hold f.eks. mandehold og hold for kræftramte. På www. aarhus.dk/frivillig kan du se hvilke kurser der er i øjeblikket. Du kan også kontakte dit lokalcenter, Klostergadecenteret, FO-Aarhus, Folkesundhed Aarhus eller Ældre Sagen for aktuelle tilbud om madlavningskurser. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Mad i plejeboliger Kontakt teamleder i plejeboligen. I 2014 koster det kr. om måneden at få fuld forplejning i plejeboligerne. Mad i eget hjem eller ældrebolig Kontakt borgerkonsulenten i Sundhedsenheden i dit lokalområde eller Sundheds- og Omsorgslinjen - se side 47. Hovedmåltidet koster 48,50 kr. pr. portion, uanset om det er normal eller diætkost. En biret (forret eller dessert) koster 16,50 kr. 24

25 25

26 SAMMEN OM ET BEDRE LIV HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING Hvis du har et handicap, som betyder, at der er ting, du ikke kan gøre i hverdagen, kan Aarhus Kommune tilbyde hjælpemidler og boligindretninger, så du igen bliver i stand til selv at klare mest muligt i din dagligdag. Forudsætningen for at få hjælpen er, at dit behov for hjælp ikke kan imødekommes ved fx træning eller vejledning. Der findes mange produkter, der kan hjælpe dig i hverdagen, og som du selv kan købe uden hjælp fra kommunen, f. eks. skridsikre bademåtter, køkkenredskaber med godt greb, hvilestole, vaskemaskiner o.l. Har du brug for instruktion og træning i brugen af dit hjælpemiddel, kan kommunen hjælpe dig. Det, du som udgangspunkt kan søge hos kommunen, er: HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN F.eks. kørestol, rollator, plejeseng, toiletforhøjer, toiletstol, badebænk og kugledyne. Du låner hjælpemidlet af Aarhus Kommune. Når du ikke har brug for hjælpemidlet mere, skal det leveres tilbage til kommunen. PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER At hjælpemidlet er personligt betyder, at det er dit. Det kan f.eks. være proteser, parykker, kompressionsstrømper, ortopædisk fodtøj og hjælpemidler til brug ved diabetes, inkontinens og stomi. FORBRUGSGODER Forbrugsgoder er produkter, der produceres og sælges til alle, f.eks. el-køretøjer. Du skal som udgangspunkt selv betale halvdelen af udgiften og driftsudgifter. Du skal selv stå for indkøb af forbrugsgodet. Hvis du har købt hjælpemidlet eller forbrugsgodet, før du har fået en bevilling fra kommunen, kan du ikke få hjælp til det. Ved vurderingen af, hvilket hjælpemiddel du kan få, udvælges de bedste og billigste, egnede hjælpemidler. Du kan, som udgangspunkt, frit vælge, hvor du vil købe hjælpemidler. Du kan også vælge at købe et dyrere hjælpemiddel end det, kommunen har bevilget, hvis du selv betaler merprisen. I så fald skal du snakke med din borgerkonsulent om det. HANDICAPBILER I helt særlige situationer kan du få støtte til køb af en bil. Det kan f.eks. være, hvis det er nødvendigt for at passe et arbejde, gennemføre en uddannelse, eller du i øvrigt har et betydeligt kørselsbehov, der på grund af dit handicap bedst kan klares i egen bil. I forbindelse med vurderingen vil der blive set på, om dit kørselsbehov kan dækkes på anden vis. Hvis du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, yder kommunen et lån, svarende til billigst egnede billøsning og tilskud til nødvendig særlig indretning. Yderligere oplysninger om lånebetingelser og valg af bil får du i forbindelse med sagsbehandlingen. BOLIGINDRETNING Du kan få hjælp til indretning af din bolig, når ændringen er absolut nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for dig, så du fx bedre kan klare dig selv. Boligændringer kan handle om at fjerne dørtrin og installere ramper eller trappelift. Det kan også være mere omfattende ændringer, som f.eks. til- og ombygninger af badeværelse eller køkken. 26

27 VELFÆRDSTEKNOLOGI Aarhus kommune bruger i stigende grad teknologiske hjælpemidler for at hjælpe dig i hverdagen og give dig mulighed for at blive boende i dit eget hjem. Ved at bruge velfærdsteknologi kan du blive mere uafhængig af hjælp fra andre og dermed opnå en større frihed i hver dagen. KONTAKTOPLYSNINGER CENTER FOR SYN OG HJÆLPEMIDLER P. P. Ørumsgade 11, bygning 11 D 8000 Aarhus C Tlf: Det vil blive vurderet, om du skal have tilbudt velfærdsteknologiske løsninger, og om du har brug for træning i brug af disse løsninger, f.eks. toiletsæder med skyllefunktion eller spiserobot. For at kunne finde den løsning, der kan fungere for dig, kan det være nødvendigt at afprøve forskellige muligheder i en træningsenhed eller hos en leverandør. Når den rette løsning er fundet, kan du få træning i at bruge de enkelte velfærdsteknologiske løsninger enten i træningscenter eller i dit eget hjem. HJÆLPEMIDLER TIL SYN OG HØRELSE Hvis du har brug for rådgivning om hjælpemidler i forhold til at være syns- eller hørehæmmet, kan du henvende dig telefonisk eller via mail til Center for Syn og Hjælpemidler, der er et rådgivningscenter inden for syn, hørelse og kommunikation. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Hjælpemidler til udlån Personlige hjælpemidler Forbrugsgode Handicapbil Boligindretning Velfærdsteknologi Kontakt din lokale sundhedsenhed. Kontakt Administrativ Service på Mail: mso.aarhus.dk Kontakt din lokale sundhedsenhed. Kontakt Sundheds- og Omsorgslinjen tlf Kontakt Sundheds- og Omsorgslinjen eller din lokale sundhedsenhed. Kontakt din lokale sundhedsenhed. Ingen egenbetaling ved udlån af hjælpemidler. Det er normalt gratis at få personlige hjælpemidler, men for følgende hjælpemidler er der udgifter, som du selv skal betale: Ortopædisk fodtøj her er der takstreguleret egenbetaling. Almindeligt fodtøj her ydes et takstreguleret maksimalt tilskud. Egenbetaling udgør 50 %. Du skal selv betale de sædvanlige driftsudgifter på din bil (brændstof, værkstedsbesøg, forsikringer mv). Ingen egenbetaling hvis du benytter den af kommunen bevilgede løsning. Der kan være egenbetaling ved løsninger udover kommunens serviceniveau. 27

28 SAMMEN OM ET BEDRE LIV HJÆLP TIL MENNESKER MED DEMENS OG DERES FAMILIE Aarhus kommunes indsats for dig, der har en demenssygdom, og for din familie er organiseret under Demens- og Hjernecentrum Aarhus. Her tilbydes en lang række indsatser om alt fra den tidlige forebyggelse, i form af fx hård fysisk træning og hjernetræning, og rådgivning i DemensHjørnet i midtbyen. Du kan også benytte lokale dagtilbud, som kan støtte både dig og din familie, eller du og din ægtefælle kan gøre brug af hjemme-demenstræning, som kan hjælpe jer til at håndtere de udfordringer, sygdommen har bragt ind i jeres liv. Aarhus kommune gør netop en særlig indsats over for familien til mennesker med demens. I DemensHjørnet kan familien få rådgivning, undervisning og uddannelse samt deltage i netværksmøder. Det handler i høj grad om at lære at tage vare på sig selv, men også om at kunne støtte personen med sygdommen. Samtidig er der tilbud om samtaler med en psykolog og en jurist om demensrelaterede emner. Ligeledes kan et professionelt aflasterteam tilbyde besøg og træning i hjemmet, mens din ægtefælle får mulighed for at deltage i andre aktiviteter. I den sidste fase af sygdommen kan der blive tale om at flytte i plejebolig. Her har Demens- og Hjernecentrum tilbud om vejledning og støtte i overgangsfasen. Endelig har Demens- og Hjernecentrum 74 specialboliger til mennesker med særlige plejebehov som følge af demenssygdommen. Den samlede indsats er beskrevet nærmere på KE OP LYSNINGER KONTAKTOPLYSNINGER DEMENS- OG HJERNECENTRUM AARHUS Graham Bells Vej Aarhus N KONTAKTOPLYSNINGER DEMENSHJØRNET Kannikegade Aarhus C

29 29

30 SAMMEN OM ET BEDRE LIV BOLIGER Hvis du har et pleje- og omsorgsbehov, der ikke kan opfyldes i en almindelig bolig, har du mulighed for at få tildelt en af Aarhus Kommunes boliger. ÆLDREBOLIGER En ældrebolig er til dig, som har brug for en handicapvenlig bolig og som kan have glæde af samvær og aktiviteter med andre. At bo i et miljø med ældreboliger kan give dig mulighed for at spise på lokalcentret og deltage i nye fællesskaber, træning og aktiviteter. Ældreboligen kan, pga. indretningen, også være med til at gøre dig mere selvhjulpen i forhold til at klare hverdagen. For at kunne komme i betragtning til en ældrebolig, skal du som udgangspunkt have brug for pleje og praktisk hjælp samt et behov for at bo i en handicapvenlig bolig. Derudover kan der lægges vægt på dit behov for sociale kontakter og deltagelse i fællesskaber på lokalcentret. Du har ikke krav på at få tildelt en ældrebolig, blot fordi du har nået en høj alder eller har problemer med trapperne i din opgang eller bolig. I de tilfælde vil vi i stedet anbefale, at du får en bolig i stueplan eller i en ejendom med elevator. Aarhus Kommunes ældreboliger er toværelseslejligheder. Boligerne kan ligge i nærheden af et lokalcenter eller fx være en selvstændig bebyggelse. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Ældrebolig Kontakt Visitationslinien på , eller kontakt borgerkonsulenterne i Sundhedsenheden i dit lokalområde. Ældreboliger er enten opført efter ældreboligloven eller lov om almene boliger. Boligerne administreres på samme måde som boligforeningsboliger, hvor der indgås lejekontrakt, og man betaler indskud og månedlig husleje. Der prisreguleres efter regler fastsat efter Lov om almene boliger. Huslejen varierer fra bolig til bolig. Der er mulighed for at søge boligydelse. 30

31 PLEJEBOLIGER Hvis du har et omfattende og varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet og behov for samvær og tæt kontakt med plejepersonale, har du mulighed for at søge om at få en plejebolig. Aarhus Kommunes plejeboliger er 1- eller 2-rums handicapvenlige boliger med nødkald. Boligerne er egnede til ældre og handicappede borgere med et stort pleje- og omsorgsbehov. Desuden er der fællesarealer og aktivitetslokaler som en del af boligmiljøet, og der er personale døgnet rundt. Du kan frit vælge mellem plejeboliger og plejehjem i Aarhus Kommune, og du kan blive skrevet op til en bolig i op til tre forskellige områder. Du har krav på at få et tilbud om plejebolig senest 2 måneder efter, at du er visiteret til en bolig. Denne tidsfrist gælder dog ikke, hvis du ønsker en bestemt bolig. Alle boligerne fordeles efter behov, dvs., at den person, der har det største behov, får den første ledige bolig. Din ægtefælle eller samlever kan flytte med ind i plejeboligen, hvis den er egnet til par. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Plejebolig Kontakt Borgerkonsulenterne i Sundhedsenheden dit Lokalområde - se side 47. Plejeboliger er enten opført efter ældreboligloven eller lov om almene boliger. Boligerne administreres på samme måde som boligforeningsboliger der indgås lejekontrakt, og man betaler indskud og månedlig husleje. Huslejen varierer fra bolig til bolig. Der prisreguleres efter regler fastsat efter Lov om almene boliger. Der er mulighed for at søge boligydelse. 31

32 SAMMEN OM ET BEDRE LIV KORTTIDSPLADSER Der kan være tidspunkter, hvor du har brug for en ekstra indsats, som kræver et kortvarigt ophold uden for hjemmet uden at du behøver at være indlagt på hospital. Det kan for eksempel være på grund af pludseligt opstået eller kronisk sygdom, der nedsætter din evne til at klare hverdagen. Det kan også være fordi du ikke kan klare dig alene i dit eget hjem, hvis din ægtefælle er på ferie eller lign. Aarhus Kommune har 3 forskellige typer korttidspladser: 24 pladser på Akutenheden Thorsgården i Åbyhøj, 64 pladser på Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården i Risskov og 16 pladser på Demens Centrum Aarhus i Skejby. Hvilket af de tre steder, du kommer til at bo i en kortere periode, afhænger af, hvad dit og din families aktuelle behov er. Et korttidsophold kan vare op til 5 uger. Hvem kan komme på korttidsplads i Aarhus Kommune? Alle borgere over 18 år med bopæl i Aarhus kommune. Sammen med en borgerkonsulent finder du og din familie ud af, hvilket tilbud, der er det rette i netop jeres situation. Generelt for de 3 typer korttidspladser Du får lavet en status på dit fysiske træningsniveau med henblik på en plan for udvikling. Du tilbydes en indsats afpasset dine behov og ressourcer ud fra dine og din families ønsker og mål. Dine pårørende / netværk inddrages efter ønske i for eksempel oplæring og undervisning i forhold til hverdagen fremover. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Døgnrehabilitering og aflastning Kontakt din lokale sundhedsenhed. Pleje og træning er gratis. Der er egenbetaling for forplejning og vask af tøj mv. 32

33 33

34 SAMMEN OM ET BEDRE LIV TILBUD TIL DØENDE OG DERES FAMILIE Aarhus kommune har en række tilbud til døende og deres familie. Kommunen tilbyder en palliativ (lindrende) indsats, der kan fremme livskvaliteten hos den døende ved at forebygge og lindre samt behandle smerter og andre problemer af fysisk, psykisk og åndelig art. Den døende og familien har en fast sygeplejerske, der fungerer som kontaktperson og skal sikre sammenhæng i forløbet og information til den døende og familien. I denne pjece er i øvrigt beskrevet mulighederne for pasning af døende i eget hjem (side 38). Hvis du vil vide mere om de palliative tilbud, kan du kontakte din lokale sundhedsenhed. Der kan du få mere at vide om, hvilke muligheder der er, og hvordan det foregår i praksis, ligesom sundhedsenheden også vil kunne vejlede om tilbud, der ikke foregår i kommunalt regi, såsom private vågetjenester (se side 39). PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Palliative indsatser Kontakt din lokale sundhedsenhed. Der er generelt ingen udgifter ved de palliative indsatser. 34

35 TIL FAMILIEN Familien er uvurderlig for mennesker, der af den ene eller anden grund får brug for hjælp. I har en helt særlig viden og tilknytning til hinanden, som vi ønsker at støtte op om og værne om. Vi har brug for jeres viden, små historier og en god kontakt, for at kunne hjælpe jer bedst muligt. FAMILIEN SOM VÆRDIFULD SAMARBEJDSPARTNER Det er ofte en ny og særlig situation at være familiemedlem til et menneske, der har brug for pleje. Der kan derfor være god brug for støtte og vejledning for begge parter. I Aarhus Kommune lægger vi stor vægt på at lytte til og støtte familien, fordi det for alle parter er at stor betydning, at I er vores fælles omdrejningspunkt, at at vi gensidigt inspirerer og hjælper hinanden. De første møder med en medarbejder i kommunen vil ofte foregå længe før, behovet for pleje bliver stort. Møderne kan bruges til at få skabt kontakt og relationer til fx lokalcentret, frivillighuse, genoptræning m.m. Hvis der på et tidspunkt opstår behov fra andre end familien, er det vigtigt for alle parter, at der bliver skabt et godt fundament for samarbejde, og at alle parter føler sig inddraget og værdsatte. Sammen med den, der skal have hjælp og støtte, aftaler vi, hvilke gøremål I som familie har brug for at være sammen om, og hvad I har behov for hjælp til, samt hvordan vi samarbejder. Som pårørende skal man være opmærksom på, at en betingelse for, at vi for alvor kan inddrage og samarbejde, ofte vil være, at det menneske, der har behov for hjælp og støtte, først skal give samtykke til, hvem vi må samarbejde med, og hvordan. FOR AT KUNNE VÆRE NOGET FOR ANDRE SKAL DU PASSE GODT PÅ DIG SELV Når et nærtstående menneske får behov for vores pleje og omsorg, står du over for nye udfordringer i hverdagen. Det kan fx være en ny rolle, overvejelser om fremtiden, bekymringer og sorg. I den situation er det helt afgørende, at du ikke står alene, og at du i tide får talt med andre om det, der kan være svært, både følelsesmæssigt og praktisk. Du skal huske at passe på dig selv og trække på hjælp og rådgivning omkring dig, helst inden problemerne opstår. Der er god hjælp at hente, både fra frivillige organisationer og i Aarhus Kommune: Førstehjælp til Næstehjælp - er et tilbud til dig, der er familie/ pårørende. Du får her hjælp og vejledning i at holde dig i form og passe på dig selv via fysisk træning, sygdomslære og et fællesskab med andre i lignende situationer. Der er et opstartsforløb med 8 gange. Herefter kan man fortsætte i selvkørende grupper, med fast kontakt til kommunen, hvis I ønsker det. Kontakt: Folkesundhed Aarhus, Vibeke Brønnum, tlf Samtale med psykolog. Samtalen har fokus på den rolle, du har som pårørende, og hvad det kan have af konsekvenser for dit velbefindende. Det er afgørende, at du passer på dig selv for at kunne være der for dem, du holder af. Vi ved, at skyldfølelse og dårlig samvittighed kan være svære modstandere, og her har samtaler og værktøjer til at håndtere hverdagen vist sig værdifulde. Kontakt: Sundhedsudvikling, tlf Netværksgrupper i Selvhjælp Aarhus, hvor du kan deltage i en netværksgruppe og mødes med andre i samme situation. Kontakt: Anita Torlyn, tlf: Mail: Ældre Sagen tilbyder rådgivning inden for flere områder: jura, økonomi, skat, bolig, flytning til plejebolig, demens og digitalisering. Kontakt: Ældre Sagen tlf Mail: Du kan også altid kontakte personalet på lokalcentret, hvis du har brug for hjælp og vejledning. Du kan også tage kontakt til Sundhed og Omsorgs konsulenter med viden på pårørendeområdet - på tlf

36 SAMMEN OM ET BEDRE LIV SORG- OG LIVSMODSGRUPPER Har du mistet din ægtefælle eller haft andre sorgfulde oplevelser, er der også hjælp at hente. Fx ved at deltage i en sorggruppe. Her kan du, via samvær og samtaler med andre i samme situation, hente nyt livsmod. Her kan nævnes: FOLKEKIRKESAMVIRKET Samtaler for efterladte og sorg- og livsmodsgrupper Klostergade 37, 8000 Århus C. Flemming Lindeløf Rasmussen, sekretariatsleder Tlf: (læg gerne en besked!) Mail: KRÆFTENS BEKÆMPELSE Sorggruppe for ældre, der har mistet ægtefælle som følge af en kræftsygdom Netværksgruppe for efterladte til kræftramte Hejmdal - Kræftpatienternes Hus Peter Sabroes Gade 1, 8000 Aarhus C Tlf.: Mail: KLOSTERGADECENTRET Sorggruppe for ældre efterladte Klostergade 37, 8000 Aarhus C Tlf.: Mail: 36

37 SELVHJÆLP AARHUS NETVÆRKSGRUPPE Møde med andre i samme situation. I gruppen finder man gensidig støtte, udveksler følelser og erfaringer. Kontakt: Anita Torlyn på tlf: Mail: ÆLDRESAGEN Livsmodsgrupper for ældre, der har mistet ægtefæller eller børn. Aarhus Midt Vester Allé 8, 8000 Århus C Telefon Mail: KURSER, FOREDRAG, NETVÆRK FOR FAMILIEN Aarhus Kommune arrangerer kurser og foredrag om både forskellige sygdomsområder (f.eks. demens), og mere generelt om rollen som familiemedlem til et gammelt, sygt eller svækket menneske. Se nærmere her: eller kontakt DemensCentrum Aarhus på

38 SAMMEN OM ET BEDRE LIV PAS SELV DIN ÆGTEFÆLLE Hvis du gerne selv vil varetage en del af eller hele den pleje, som din ægtefælle eller samlever har behov for, så I kan blive sammen længst muligt i eget hjem, vil Aarhus Kommune medvirke til at skabe de rammer, der gør det muligt. Det kan fx være ved at tilbyde afløsning i hjemmet eller et aflastningsophold for din ægtefælle/samboende uden for hjemmet. Det kan også være ved at tilbyde støtte til praktisk hjælp, sådan at du kan koncentrere dig om plejen af din ægtefælle/samboende, eller tilbud om pleje på bestemte tidspunkter af døgnet, så du kan få hvilet og have overskud til pasning og pleje. Andre støttemuligheder kan være at stille særlige hjælpemidler til rådighed eller foretage små ændringer i hjemmet for derved at lette dagligdagen. Borgerkonsulenten vil i en dialog med dig og din ægtefælle finde ud af, hvordan Aarhus Kommune bedst muligt understøtter ønsket om, at din ægtefælle bliver plejet i eget hjem. AFLASTNING UDEN FOR HJEMMET Dagaflastning foregår på lokalcentret og kan variere fra et par timer om dagen til hele dagen, dog kun på hverdage. Aflastning i døgnophold gives som udgangspunkt i op til 5 uger, fordelt over året, med mulighed for 3 sammenhængende uger. TILBUD FRA FRIVILLIGE ORGANISATIONER Aarhus Kommune samarbejder med frivillige organisationer, der tilbyder støtte og afløsning i hjemmet. Hør nærmere om dette af en borgerkonsulent i dit område eller kontakt Sundheds- og Omsorgslinjen på tlf PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU PRIS Dagaflastningstilbud Afløsning Døgnaflastning kontakt borgerkonsulenten i Sundhedsenheden i dit lokalområde. kontakt borgerkonsulenten i Sundhedsenheden i dit lokalområde. kontakt borgerkonsulenten i Sundhedsenheden i dit lokalområde. Ingen egenbetaling. Ingen egenbetaling. Pleje og træning er gratis. Du skal betale et beløb for forplejning, evt. vask af eget tøj og linned, eller evt. vask og leje af lokalcentrets linned. Betalingen fastsættes af lokalcentrene. 38

39 PASNING AF DØENDE Hvis din nærtstående er døende og gerne vil dø derhjemme, kan du få økonomisk støtte til en pasningsorlov. For at kunne få plejevederlag skal den døende være indforstået med, at der etableres et plejeforhold. Det er også en forudsætning, at yderligere behandling er udsigtsløs og prognosen er kort levetid. Det skal både være muligt og hensigtsmæssigt, at den døende passes i hjemmet. Pasningen kan ske enten hos dig eller den døende. Dvs. at den døende ikke må bo i plejebolig eller andre botilbud og heller ikke have ophold på sygehus eller hospice. PRAKTISKE OPLYSNINGER: Du har ret til plejeorlov fra din arbejdsgiver Plejeorloven kan deles mellem lige så mange personer, I ønsker. Det er også muligt at få plejeorlov på deltid. Plejevederlaget nedsættes i disse tilfælde forholdsmæssigt. Man har ret, men ikke pligt til at holde orlov i op til 14 dage efter dødsfaldet. Aflønning: Ifølge nogle overenskomster har lønmodtageren ret til at holde plejeorlov med fuld løn. Det gælder blandt andet de fleste overenskomster for offentligt ansatte. I sådanne tilfælde udbetales plejevederlaget til arbejdsgiveren, som så udbetaler den fulde løn til orlovstageren. PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED BETYDELIGT HANDICAP ELLER ALVORLIG SYGDOM Ønsker du i en kortere periode at passe en nærtstående med betydeligt handicap, alvorlig sygdom eller langvarig sygdom, kan du blive ansat og aflønnet af kommunen til dette. For at kunne få etableret en pasningsordning, er det nødvendigt, at I er enige om pasningsforholdet og at plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde, eller at alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold. Det er også en betingelse, at du har tilknytning til arbejdsmarkedet. Du skal i ansættelsesperioden have fælles bopæl med din nærtstående, eller I skal bo meget tæt på hinanden. PRAKTISKE OPLYSNINGER: Ansøgeren skal senest seks uger før orloven give sin arbejdsgiver besked, ligesom arbejdsgiveren skal have besked senest fire uger før, hvis orlovsperioden ophører inden den aftalte tid. Der kan ske ansættelse i op til seks måneder. Der er mulighed for forlængelse i op til tre måneder, hvis særlige forhold taler for det. Pasningen kan opdeles i flere perioder af hele måneders varighed, og flere personer kan deles om pasningen. Pasningen kan evt. opdeles i kortere perioder end en måned, hvis arbejdsgiveren er indforstået hermed. VÅGE- OG AFLASTNINGSTJENESTER Sundhed og Omsorg samarbejder med en række foreninger, som tilbyder støtte og aflastning til pårørende, alvorligt syge og døende. PRAKTISKE INFORMATIONER TILBUD SÅDAN SØGER DU Pasning af døende Afløsning Pasning af nærtstående Du kan kontakte Administrativ Service på eller mail: mso.aarhus.dk Du kan kontakte borgerkonsulenten i Sundhedsenheden i dit lokalområde eller Sundheds- og Omsorgslinjen på Du kan kontakte borgerkonsulenten i i Sundhedsenheden i dit lokalområde. 39

40 SAMMEN OM ET BEDRE LIV 40

41 PRAKTISKE OPLYSNINGER BISIDDERORDNING Alle borgere kan vælge at få gratis støtte fra en bisidder ved fx møder med kommunen, lægebesøg og lignende. En bisidder er et ekstra sæt øjne og ører, som kan hjælpe dig med at huske hvad der blev sagt, eller huske hvad det var du selv ville sige eller spørge om. En bisidder kan være en pårørende, en ven eller bekendt. En bisidder kan også være en frivillig person. Bisidderen er uafhængig og er naturligvis underlagt tavshedspligten. HVORDAN FÅR JEG FAT I EN BISIDDER? Mange af brugerrådene i lokalområderne samt organisationer som f.eks. Ældresagen og Røde Kors m.fl. tilbyder en frivillig bisidder. Du kan kontakte Sundhedsenheden i dit lokalområde og få yderligere oplysninger om bisidderordningen. MEDARBEJDERE I DIT HJEM Alle medarbejdere, der kommer i dit hjem uanset om de kommer fra kommunen eller fra en privat leverandør skal bære et synligt ID-kort med billedlegitimation. De skal præsentere sig og vise legitimationen, når de besøger dig. DIT HJEM PERSONALETS ARBEJDSPLADS Personalet skal kunne arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i dit hjem. Derfor vil den leverandør, der leverer hjælpen, se på om hjælpemidler, el-apparater og andet, som personalet skal bruge, er i orden. Du skal selv sørge for at have klude, gulvskrubbe, rengøringsmidler o.l. som skal bruges til rengøring. Rengøringsmidlerne skal være miljøvenlige, og arbejdsredskaberne skal være i forsvarlig stand. Personalet og deres familie må ikke modtage arv, gaver eller lignende fra dig. De må heller ikke låne penge af dig eller sælge varer til dig. RYGNING Aarhus Kommune er en røgfri arbejdsplads, og hverken personalet, du eller dine gæster må ryge, mens personalet er i dit hjem. Hvis du er ryger, bedes du sørge for, at der er luftet ud inden personalet kommer. SÅDAN KLAGER DU KLAGER OVER SELVE HJÆLPEN Skulle der opstå problemer med hjælpen, skal du først henvende dig til den leverandør, du har valgt - altså den person, der udfører hjælpen eller leverer maden til dig. Er der generelt problemer med hjælpen, skal du henvende dig til din borgerkonsulent. KLAGER OVER AFGØRELSER OM HJÆLPEN Du kan ifølge loven klage over afgørelser om det meste af den hjælp, der er nævnt i denne pjece. Du vil af din afgørelse kunne se, hvordan og hvortil du skal klage. NB! Du kan ifølge loven ikke klage over afgørelser om: handicapkørsel, kørsel til træning, aflastning og aktiviteter. 41

42 SAMMEN OM ET BEDRE LIV TIDSFRISTER FOR VISITATION OG LEVERING AF HJÆLPEN Aarhus Byråd har vedtaget tidsfrister for visitation og levering af hjælp inden for forskellige områder, se skema de næste sider. Ved akut behov visiteres og leveres hjælpen omgående. Hvis tidsfristerne for visitation ikke overholdes, oplyses borgeren herom. PLEJE TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Pleje generelt. Senest 5 hverdage. Senest 5 hverdage. Skift af leverandør. Afgørelsen findes allerede. 14 dage (2 uger). PRAKTISK HJÆLP TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Indkøb. Senest 10 hverdage. Senest 5 hverdage. Rengøring og tøjvask. Senest 15 hverdage. Senest 12 hverdage. Skift af leverandør. Afgørelsen findes allerede. 14 dage (2 uger). MAD TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Normal middagsmad. Senest 5 hverdage. Senest 5 hverdage. Special middagsmad og diætmad. Senest 5 hverdage. Senest 12 hverdage. Skift af leverandør. Afgørelsen findes allerede. 7 dage (1 uge). TRÆNING TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Genoptræning uden indlæggelse. Senest 5 hverdage. Senest 5 hverdage. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Senest 3 hverdage*. Senest 5 hverdage. Vedligeholdelsestræning. Senest 10 hverdage. Senest 5 hverdage. 42

43 SYGEPLEJE TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 5 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Ingen tidsfrister, sygeplejerskens vurdering. ÆLDREBOLIGER TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 30 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Ingen tidsfrister. PLEJEBOLIGER OG PLEJEHJEMSPLADSER TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 20 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Senest 2 måneder efter der er truffet en afgørelse, if. Folketingets plejeboliggaranti*. Denne tidsfrist gælder dog ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt navngiven bebyggelse. BOLIGINDRETNING TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Småændringer. Senest 10 hverdage. Leveringen varierer afhængigt af de eksterne samarbejdspartnere. Lidt større ændringer. Senest 5 måneder. Leveringen varierer afhængigt af de eksterne samarbejdspartnere. Omfattende ændringer. Senest 7 måneder. Leveringen varierer afhængigt af de eksterne samarbejdspartnere. PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER Stomihjælpemidler, diabeteshjælpemidler.. TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 5 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Senest 3 hverdage. Inkontinensbleer og kateterprodukter. Senest 20 hverdage. Senest 3 hverdage. Øvrige personlige hjælpemidler. Senest 20 hverdage. Varierende fra 2 hverdage til 3 måneder. *) Plejehjemsgarantien på 2 måneder er under forudsætning af, at borgeren ikke vælger en bestemt navngiven bebyggelse, men blot en plejebolig i hele kommunen. 43

44 SAMMEN OM ET BEDRE LIV HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN Type 1: Hjælpemidler, der skal sikre borgeren en nødvendig og sikkerhedsmæssig forsvarlig pleje (eks. plejesenge, slides, toilet/ badestol, personløfter, plexiglasplade). Type 2: Hjælpemidler, der kompenserer for manglende eller nedsat funktionsevne, og som kræver hjemmebesøg, men ikke tilretning (eks. kørestole, rollatorer og badebænke). Type 3: Hjælpemidler, hvor der kræves yderligere oplysninger og/eller ekstern bistand (eks. mobilitetshjælpemidler, specielle kørestole, el-kørestole, individuelt tilrettede hjælpemidler). TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 1 hverdag. Senest 25 hverdage. Senest 70 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Leveringstid: Senest 1 hverdag. Instruktion: Senest følgende hverdag efter leveringen, hvis behov herfor. Leveringstid: Senest 2 hverdage. Instruktion: Senest 2 dage efter leveringen, hvis behov herfor. Leveringstid: Der er ingen tidsfrist for leveringen, idet hjælpemidlet som oftest leveres direkte fra producenten. Instruktion: Senest 2 dage efter leveringen, hvis behov herfor. FORBRUGSGODER TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 50 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Ingen tidsfrist for leveringen, idet forbrugsgodet som oftest købes af borgeren. Instruktion: 1-2 dage efter indkøbet/ leveringen, hvis behov herfor. HANDICAPBILER TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 5 måneder. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Leveringen varierer afhængigt af de eksterne samarbejdspartnere. 44

45 KØRSELSORDNINGER Kørsel til træning, aflastning og aktiviteter. TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 25 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Umiddelbart efter afgørelsen. Handicapkørsel. Senest 25 hverdage. Senest 10 hverdage (Midttrafik). Kørsel til læge/speciallæge. Senest 25 hverdage. Umiddelbart efter afgørelsen. Kørsel til genoptræning efter udskrivning fra et sygehus. Senest 25 hverdage**. Umiddelbart efter afgørelsen. KORTTIDSPLADS/TRYGHEDSPLADS TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 5 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Senest 10 hverdage. AFLØSNING OG AFLASTNING TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 10 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Senest 5 hverdage. OMSORGSTANDPLEJE OG TANDPROTESER TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 20 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Umiddelbart efter afgørelsen. PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED BETYDELIGT HANDICAP MV. TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Senest 10 hverdage. Arbejdsgiver skal seneste 6 uger før orloven have besked. PLEJEVEDERLAG PASNING AF DØENDE TIDSFRISTER FOR VISITATION (AFGØRELSE) Senest 5 hverdage. TIDSFRISTER FOR LEVERING EFTER VISITATIONEN Arbejdsgiver skal bevilge fri. **) Visitationen til kørsel sker i forbindelse med borgers start på genoptræningen. 45

46 SAMMEN OM ET BEDRE LIV HVOR SKAL JEG HENVENDE MIG? Hvis du allerede har kontakt til en borgerkonsulent, henvender du dig til vedkommende. Område NORD.... Tlf Område VEJLBY RISSKOV... Tlf Område CHRISTIANSBJERG... Tlf Område MIDTBYEN.... Tlf Område VEST... Tlf Område HASLE ÅBYHØJ... Tlf Område MARSELISBORG... Tlf Område VIBY HØJBJERG... Tlf Område SYD... Tlf Hvis du ikke har kontakt til en borgerkonsulent, eller din henvendelse drejer sig om: Handicapbiler Boligindretning BPA (borgerstyret personlig assistance) Boligansøgninger for under 65-årige Sagsbehandling for borgere, der bor på specialinstitutioner Hjælpemidler til børn Kørsel Omsorgstandpleje skal du henvende dig til: Sundheds- og Omsorgslinjen, tlf , alle hverdage kl. 8-15, Er du i tvivl om hvilket område du tilhører, kan du finde det her: Borgerkonsulenten vurderer sammen med dig, hvilken hjælp du har brug for. Vurderingen tager afsæt i dine behov og ressourcer, samt hvad du vil kunne opnå med træning. Der vil også blive lagt vægt på, om du har en rask ægtefælle eller andre nærtstående, som kan hjælpe dig. Når du skal have besøg af borgerkonsulenten, er du altid velkommen til at have et familiemedlem eller en god ven med til samtalen. Det kan ofte være en god ide at have et par ekstra ører med, men det er alene dit valg. AKUT BEHOV FOR HJÆLP Får du akut brug for hjælp i dagtimerne mellem kl. 8 og 15, skal du kontakte hjemmeplejen i det lokalområde, du bor i. Du finder områdernes telefonnumre på de følgende sider. Får du akut brug for hjælp mellem kl. 15 og eller i weekender og på helligdage, kan du ringe til døgnplejen via brandstationen på tlf Har du brug for akut hjælp i dagtimerne på hverdage, skal du ringe til dit lokalcenter. SERVICETELEFONEN Sundhed og Omsorg har en servicetelefon, hvor man kan komme af med ros og ris, få hjælp til at komme i kontakt med den rigtige afdeling og få svar på spørgsmål om Sundhed og Omsorg. Telefonen er bemandet på hverdage mellem

Håndbog for pensionister

Håndbog for pensionister 013 Håndbog for pensionister 1 Ishøj Kommune 2 Navn: Adresse: Postnr.: By: Telefon: Cpr. nr.: Håndbog for pensionister 2013 Er udgivet af Ishøj Kommune Foto: Thomas Mikkel Jensen, Per Egelund Nielsen,

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Ret og vrang dine rettigheder og muligheder. En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune

Ret og vrang dine rettigheder og muligheder. En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune Ret og vrang dine rettigheder og muligheder En guide for personer med handicap og deres familier i Århus Kommune FororD Hva så Århus? Dansk Handicap Forbund arbejder for at forbedre forholdene for mennesker

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen

Læs mere

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP INDHOLD Forord... 3 HVEM KAN HJÆLPE JER? Kommunen... 5 Familievejlederordningen... 5 Kommunens

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Velkommen som frivillig i Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Velkommen som frivillig i Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 1 Velkommen som frivillig i undhed og Omsorg Aarhus Kommune Kort og godt Om at være frivillig i undhed og Omsorg Her er en oversigt til dig, som er ny frivillig i undhed og Omsorg. Hvis du vil vide mere,

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Socialt arbejde med rehabilitering

Socialt arbejde med rehabilitering Dansk Socialrådgiverforening Maj 2011 Socialt arbejde med rehabilitering Indhold Socialrådgiverens rolle i rehabiliteringsindsatsen 4 Cases på socialt arbejde med rehabilitering 5 Cases Sundhedscentre

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Ældres erfaringer med velfærdsteknologi. En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen

Ældres erfaringer med velfærdsteknologi. En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen Ældres erfaringer med velfærdsteknologi En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen April 2012 Arbejdsliv Ældres erfaringer med velfærdsteknologi - En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen

Læs mere

Uafhængig brugerundersøgelse af. Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007

Uafhængig brugerundersøgelse af. Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007 Able ApS Udvikling & forskning omkring Aldring og arbejdet med ældre Uafhængig brugerundersøgelse af Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns

Læs mere

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Inspirationsoplæg Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox Offentlig-privat

Læs mere

Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap

Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggender December 2010 Afsnit 1 Indledning... 4 1.1 Lige muligheder for handicappede... 4 1.2 Principper og holdninger

Læs mere

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE

NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE NORDISK FRIVILLIGPROJEKT FRIVILLIGE PÅ HOSPICE Anbefalinger for god praksis vedrørende rekruttering, kvalificering og rådgivning mm. af de frivillige til inspiration for frivillig koordinatorer i det daglige

Læs mere

PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET. En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter. Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne

PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET. En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter. Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne PROJEKT KOMMUNEN OG CIVILSAMFUNDET En erfaringsopsamling fra 19 kommunale projekter Udarbejdet af Lundgaard Konsulenterne Kolofon: Redaktion: Lundgaard Konsulenterne Udgiver: Socialministeriet Holmens

Læs mere

Det har gjort en forskel. en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug

Det har gjort en forskel. en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug Det har gjort en forskel en evaluering af Lærkehøj, et herberg for hjemløse med misbrug 1 Indhold Forord 3 1 Boform for hjemløse med misbrug 4 2 Lærkehøjs formål 5 3 Beboerne på Lærkehøj 6 4 Hverdagen

Læs mere

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff PUBLIKATION OKTOBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København

Læs mere

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte

Forældre til et. barn med handicap. Guide til hjælp og støtte Forældre til et barn med handicap Guide til hjælp og støtte Kolofon Forældre til et barn med handicap - guide til hjælp og støtte 3. oplag Revideret 01/2007 Udgiver: Socialministeriet, 2007 Tekst og redaktion:

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk

Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk CENTER FOR SUND ALDRING Sundhedsfremme for udsatte borgere med anden etnisk baggrund end dansk Erfaringer fra ti gode virkerum for sundhed i København Signe Gronwald Petersen, Maria Benavente Rasmussen

Læs mere

Pia Kürstein Kjellberg. Træning som Hjælp. Tidlige projekterfaringer fra Odense Kommune

Pia Kürstein Kjellberg. Træning som Hjælp. Tidlige projekterfaringer fra Odense Kommune Pia Kürstein Kjellberg Træning som Hjælp Tidlige projekterfaringer fra Odense Kommune Publikationen 'Træning som Hjælp, Tidlige projekterfaringer fra Odense Kommune' kan downloades fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere