NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 3"

Transkript

1 NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 3 03/07

2 - Den Danske Filmskole v/ Ulrich Breuning & Tina Wagner Sørensen Grafisk koncept & Layout: Sara Lillie Gornizka Forlag: Den Danske Filmskole Bogen er trykt med støtte fra: Det Danske Filminstitut Den Danske Filmskoles udviklingspulje Tak til Billedarkivet v/ Det Danske Filminstitut Den Danske Filmskole har forgæves forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til loven om kunsterret. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, vil Den Danske Filmskole udbetale royalty mod behørig legitimation for benyttelse af illustrationer, som om aftale var indgået.

3 Niels Jensens Filmhistoriske Nedslag 3 09 STREJKE, 1925, SERGEI EISENSTEIN 17 DEN RUSSISKE REVOLUTION 20 Revolutionens tre akter 27 SANKT PETERSBORGS SIDSTE DAGE, 1927, VSEVOLOD PUDOVKIN 33 JORD, 1930, ALEXANDR DOVZJENKO 37 MANDEN MED KAMERAET, 1929, DZIGA VERTOV

4

5 Niels Jensens Livstestamente Niels Jensen ( ) var en gudsbenådet fortæller. Den fødte lærer, som kunne få elever til at lytte og lære. Og blive nysgerrige efter mere. For som alle dedikerede pædagoger var hans menneskelige nærvær og lektioner også det enzym, som satte fart i selvstudier og almen udvikling. Talrige er de elever, som skylder Niels Jensen megen tak for kreativ medhjælp til et ståsted i livet. Hans store interesse og kærlighed var filmkunsten og det på et tidspunkt, hvor filmkundskab eller medielære ikke var noget, som stod som noget naturligt på et skoleskema. Film var i den offentlige mening underholdning, men den uddannede lærer kombinerede sin filmglæde med faglighed og var blandt pionererne, der indså, at film selvfølgelig er underholdende, men også et nyttigt undervisningsmiddel og et fag i sig selv. For Niels Jensen var film en kilde til glæde og indsigt samt en kunstart, der satte eksistentielle spørgsmål i spil og gjorde alle små menneskebørn klogere på livet. I dag er filmkunst som bekendt både teoretisk universitetsstof og håndværksmæssig filmskoleuddannelse. Og dette skyldes ikke mindst filmpædagogiske pionerer som Niels Jensen. I seks årtier var Niels Jensen den førende filmpædagog i Danmark. Først i tredive år på Krogerup Højskole ( ) og siden på Den Danske Filmskole ( ). Han var som søn af maleren Axel P. Jensen klassisk dannet og utroligt vidende. Niels Jensen var en flittig læser og hans noteapparat enormt. For det var vigtigt i en formidlingssituation at have kilder og referencer på plads. Og at kunne lave krydshenvisninger. Han formåede virkelig at gøre vanskeligt stof tilgængeligt, og et sær- 05

6 kende var, at han altid sammenholdt sin filmglæde med illuminerende referencer til historie, litteratur og malerkunst. Det kan man konstatere i bogen Filmkunst (1969), som kom i hele fem oplag, og som lidt spøgefuldt er blevet kaldt filmlitteraturens Borte med blæsten! Filmkunst er høsten af dybe studier og resultatet af mange undervisningslektioner, og bogen er gennemsyret af smittende fortælleglæde. Mennesker, der kender Niels Jensen, kan nærmest høre hans entusiasme gennem læsningen. På Den Danske Filmskole skrev Niels Jensen senere Kort om korte historier i litteratur og på film (2007), som eksemplarisk fortæller om historiefortællingens anatomi og analyserer den korte fortælling, så han så at sige når frem til novellens DNA. Niels Jensen har også skrevet mange artikler om film til danske tidsskrifter, holdt talrige foredrag om film og været en skattet gæst på filmkurser. Men han afså også tid til filmpolitisk arbejde. Niels Jensen sad således i det Danske Filminstituts bestyrelse ( ) og var programredaktør på Statens Filmcentral ( ). Hans livslange arbejde for filmkunst og filmformidling er et ridderkors værdigt. Og et sådan blev da også tilbudt filmskolelæreren over alle. Men Niels Jensen takkede nej til at blive Ridder af Dannebrog. Han svajede af gemyt og overbevisning ikke i det himmelblå, men stod solidt plantet i folkeoplysningens nærende muld. Dette renæssancemenneske arbejdede til sin død på et manuskript, som man med god ret kunne kalde filmhistorien ifølge Niels Jensen. Eller måske snarere et livstestamente, der samler et langt livs viden. Ambitionsniveauet er enormt, for testamentet skulle være både sagligt, have høj faglighed og samtidig være stærkt personligt. Der er således nødvendig faktuel viden og smittende glæde i beskrivelserne af de værker, som forfatteren satte højt. Og disse er sat ind i politiske og sociale, historiske og kunsthistoriske sammenhænge. Der er således også i den påbegyndte bog afsnit om historiske begivenheder og malerkunstens 06

7 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne retninger samt portrætter af centrale skikkelser i kunst, kultur og politik. Men alt sammen selvfølgelig til belysning af den elskede filmkunst og dens forudsætninger og tid. For bogen blev aldrig færdig og fremstår i dag som en skitse til en filmhistorie. Flere kapitler er dog så fuldstændige, at de fungerer som afrundede fortællinger. Kapitlerne om for eksempel filmpionererne, de tidlige stumfilm og mellemkrigstidens franske og tyske film er sprudlende filmformidling på højt plan. Og generelt er beskrivelser af de udvalgte filmværker eksemplariske og en fryd at læse. Helt vidunderligt når sikkerhedsselen ikke er spændt, og Robin Hood med Errol Flynn nærmest kåres som verdens bedste film. Arbejdet med at sortere og redigere Niels Jensens tanker til en bog har været en særegen blanding af glæde og vemod. Det har været utroligt inspirerende at dykke ned i hans rige univers og arbejde med materialet. Men glæden er gået hånd i hånd med savnet af dette enestående menneske, som vi begge kendte så godt og holdt så meget af. Som henholdsvis trofast arbejdskammerat og kærlig mentor. Niels Jensen elskede Den Danske Filmskole og dens elever. Han tog det alvorligt at undervise på en kunstskole og fandt det vigtigt at give teoretisk faglig viden og skabe sammenhænge. Og egentlig var hans livstestamente vel dybest set tænkt som et nyttigt og nødvendigt værktøj for filmskoleelever til at åbne flere døre til forståelse af den kunstart, som han elskede så højt. Derfor er det vigtigt for Den Danske Filmskole, at det efterladte manuskript i redigeret form er tilgængeligt for filmskoleelever og filmstuderende eller blot filminteresserede unge. Til glæde og indsigt og drømmen om de kapitler, som aldrig blev færdiggjort. Christianshavn, april 2014 Tina Wagner Sørensen og Ulrich Breuning 07

8 Russiske film fra 1920 erne Den russiske revolution i 1917 optog Niels Jensen meget. Den satte sammen med 1. Verdenskrig definitivt punktum for den gamle verden, og det efterfølgende Sovjetunionen og Den kolde krig påvirkede i høj grad den tid, som han levede og virkede i. Derfor er der i denne bog en grundig gennemgang af revolutionens faser og aktører. Men den blodige revolutionstid var også en rig periode for filmkunsten med både teoretisk gods og markante filmværker. Og det historiske afsnit er naturligvis tænkt som en nødvendig forudsætning for forståelse af filmene. Her er det påfaldende, at Niels Jensen nærmest springer periodens absolutte hovedværk, Eisensteins Panserkrydseren Potemkin (1925) over, men til gengæld er der en grundig gennemgang af samme instruktørs Strejke (1925). Og under en ligeledes grundig gennemgang af Pudovkins Sankt Petersborgs sidste dage (1927) nævnes det berømte Kuleshov-eksperiment og montageteorien. Der trækkes hurtige linjer frem til Arthur Penn og Sam Peckinpah, og Dovzienkos Jord (1930) beskrives, før Dziga Vertovs mesterværk Manden med kameraet (1929) vitalt besynges. Og i koret placerer Niels Jensen naturligt Walt Whitmans digt Sangen om mig selv! 08

9 STREJKE (STATJKA) 1925, SERGEI EISENSTEIN Sergei Mikhailovich Eisenstein kom til verden i Riga den 22. januar Faderen var en prominent arkitekt, hvis bygninger stadig sætter markant præg på byen. Drengens opvækst var præget af gode sociale kår med udbytterige udenlandsrejser og fortrinlig skoling. Men hjemmet var dystert. Faderen en despot, og ægteskabet opløstes. Da revolutionen brød ud, opholdt Eisenstein sig i Petersborg, hvor han hurtigt hvirvledes ind i begivenhederne. På teaterfronten. Han studerede commedia dell arte, arbejdede med forestillinger for Den Røde Armé og blev en del af en avanceret teaterworkshop, der gik under navnet Proletkult. Gennem arbejdet kommer han i kontakt med Vsevolod Meyerhold og dennes biomekaniske scenekunst. Meyerhold er min anden far, fortæller han. Jeg har aldrig elsket, ideologiseret, højagtet nogen som ham, min lærer. Og hengivenheden var gensidig. Meyerhold ( ) var oprindelig inspireret blandt andet af den franske recitationslærer Francois Delsarte ( ), der i sine fragmentariske, efterladte skrifter overvejer et kroppens tegnsprog. Meyerhold så dette som en mulighed for at skabe en ny, todimensional symbolistisk stil og fik blandt andet sine skuespillere til at stå på scenen som egyptiske tegn. En anden og helt afgørende inspiration, denne gang vedrørende motorikkens betydning, henter han hos Charles Chaplin ( ) og skriver i et essay, Chaplin og Chaplinismen, om bevægelsens maksimale udtryksfuldhed, som den kan studeres hos såvel Chaplin som Eisenstein, og finder ved studier af romantikkens store navn i russisk digtning Alexander Pushkin ( ), at den dramatiske kunst har folkelige rødder, og at den sande komedie har sit grundlag ikke alene i morskaben, men i karakterudviklingen, og at den ofte nærmer sig tragedien. Alt sammen netop som hos Chaplin, 09

10 Vsevolod Meyerhold Boris Grigoriev Charles Chaplin i City Lights, Charles Chaplin Foto: Gordon Pollock / Charles Chaplin Productions 10

11 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne der fik idéen til sin figur og sin maske, da han så en udslidt kusk vakle hen ad gaden og fulgte efter ham for at studere hans snublende gang og komiske bevægelser. Det, fortæller Chaplin, viste mig vejen til den type, jeg i sidste instans fandt i mig selv. Chaplins film er latter, medlidenhed og angst, skriver Meyerhold og finder også hos Eisenstein disse tre menneskelige reaktioner, om end vægtningen er forskellig hos de to. Hos Chaplin er angsten den mindst dominerende følelse. Hos Eisenstein latteren. For Meyerhold er der endvidere den lighed mellem dem, at de begge gør brug af en særegen form for statisk leg det at stivne i ubevægelighed. Det Meyerhold kalder Chaplins sekundindstillinger. At stå et splitsekund som et tegn for medlidenhed eller angst eller hvilken følelse, der nu skal gives stumt, synligt udtryk. Han finder, at det bemærkelsesværdige ved Chaplins arbejde har at gøre med netop det selvsamme biomekaniske system, som han og Eisenstein begge er optaget af og arbejder sammen om. Lær af Chaplin at disponere kroppen i rummet, formaner han. Sådan som Eisenstein da også tydeligt har gjort det i Strejke. Se blot den voluminøse direktør ved sit skrivebord. Eller dennes agenter, der har navn efter dyr, sådan som zarens politiarkiver havde afsløret, at man brugte det. Alt i disse scener er rendyrket biomekanik. Altså bevægelse. Men bevægelsen fryser. For så at fortsætte netop som vi er på kanten af en dybere sansning af disse figurer. Af Aben, Ræven og Uglen. Og sådan med filmen i det hele taget. Den er hurtig i vendingen. Går fra farce til tragedie. Og er et veloplagt, inspireret brud med alle forestillinger om, hvad man kan tillade sig og især ikke tillade sig af stilbrud. For her er slet og ret ingen ende på dem. Snart er det, vi ser på, ren pantomime. Snart en idylliseret hverdagsskildring. For derefter at blive romantiseret arbejderheroisme inspireret af tidens politiske propagandaplakater. Hvis ikke der er tale om voldsomme og voldsomt teatralske optrin i en lejekasernes trappesystem inspireret af nogle af Meyerholds teateropsætninger i fabrikshaller. Men her endende ud i (tilsyneladende) dokumentariske optagelser af en massakre, der så igen får karakter af mysteriespil. 11

12 Alt i alt har Strejke 6 akter: 1912: Der er stille på det udstrakte fabriksområde. Men stilheden er stilhed før stormen. For strejke truer, og administrationen alarmerer ledelse og ejere, der mobiliserer agenter for at finde de centrale opinionsdannere og provokatører. I filmens andet afsnit udløses strejken af en uforudset begivenhed. En arbejder anklages urimeligt for tyveri og tager sit liv. Arbejdet nedlægges. Hjulene går i stå. Og hjulet er så i øvrigt et genkommende tegn filmen igennem; et visuelt ledemotiv, der binder sammen. Tredje afsnits første billede - en ælling - fortæller os, at der er så dejligt ude på landet. At strejken også betyder fritid. Samvær med børnene. Som i leg imiterer grumme sider af de voksnes virkelighed. Og den ro omkring morgenmåltidet, som nu kan opleves, er en sjælden luksus; vist i en sekvens paralleliseret med en tilsvarende fra de øvre klasser. Men ikke i samme iscenesættelse. For mens arbejderne ses i et realistisk, let heroiserende lys og associeres med natur eller arbejdsredskaber og maskiner, er modparten bestandigt skildret stiliseret grotesk komiske eller vellystigt grusomme. Som i scenen hvor en direktør presser en citron saligt grimmaserende ved tanken om at gøre det samme med arbejderne. Men nu i fjerde afsnit kradser krisen. Ikke kun til tops men også blandt arbejderne. Der er ikke længere overskud til leg med børnene. Og der er ikke mere tobak. Så pantelåneren får gode dage, alt mens kapitalens agenter ufortrødent arbejder i området. I filmens sjette og sidste afsnit sker det uafvendelige. Det zaristiske postrejke (statjka), 1925, sergei eisenstein Femte afsnit implicerer endnu et lag i befolkningen. Lumpenproletariatet. Eller rosset. Den udisciplinerede og uorganiserede underklasse, der bor i tønder og bevidstløst vælter rundt udnyttende situationen efter forgodtbefindende, hvilket her betyder hærværk og indbrud på en spritfabrik, som stikkes i brand. Nu gælder det for arbejderne, da brandvæsnet rykker ud med brandslanger rettet ikke alene mod ilden men også mod dem, ikke at lade sig provokere. Men... 12

13 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne Strejke, Sergei Eisenstein Foto: Goskino/ fotograf ubekendt 13

14 liti foranstalter et raid på arbejdernes beboelseskvarterer og en sluttelig massakre på befolkningen i området der omkring. Resten er tavshed. I sin bestemmelse af lighederne mellem Chaplin og Eisenstein finder Meyerhold også, at de er fælles om en lapidarisk, ja nærmest lakonisk men samtidig konsekvent opbygning af deres film. For Chaplin ved hjælp af episoden. For Eisenstein ved brug af, hvad han kaldte attraktionsmontage. Vi kan se således se den anvendt i det senere værk Oktober fra 1928, hvor han ironiserer over zaren ved at sammenholde ham med billeder af en porcelæns Napoleon. Ligesom han gør Kerenskij (russisk politisk leder og statsmand) til en opblæst nar ved at ligne ham ved en mekanisk påfugl. Og her i Strejke er likvideringen af den arbejdende befolkning klippet sammen med optagelser af en okseslagtning, der tilfører scenen karakter af offer og gør, at hele sekvensen er set som en reference til urgamle mysteriespil. (Lånt af Francis Ford Coppola til Apocalypse Now, 1979). I øvrigt ikke det eneste af den art. I alt fald er arbejderen, der har hængt sig, oplevet som et religiøst ikon, ligesom man har fundet, at billederne af de forvredne arbejdere under brandslangernes spulen refererer til malerkunstens skildringer af lidende martyrer. strejke (statjka), 1925, sergei eisenstein Strejke er det stærkest tænkelige udtryk for den vitalitet og den frugtbare interaktion kunstarterne imellem, der karakteriserede de første år i det nye Sovjetunion. Og som i øvrigt, synes jeg, ofte kan iagttages som værende af løftende virkning såvel for spillefilmen som for dokumentarismen. Således for 1920 ernes tyske film, for 1930 ernes engelske dokumentarfilm, for 1960 ernes ny- bølge-franskmænd og for dokumentarismen i vore dage. Men det bør tilføjes her i forbindelse med Eisenstein at ikke alle ser det helt så entydigt. Således forholder hans store moderne kollega Tarkovsky sig yderst forbeholden til netop Eisensteins træk på et helt konglomerat af andre tiders traditioner og kunstneriske udtryk: Det grundlæggende var på sæt og vis en typisk idé om den syntetiske film, hvor filmen fremstår som en slags sammensmeltning af grafik, maleri, teater, musik og alt muligt andet men filmen selv manglede i alt dette. Det var som om summen af den stoflige mangfoldighed skulle frembringe den nye kunst. 14

15 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne Vsevolod Meyerhold Begyndte sin skuespillerkarriere i 1898 og blev på et tidspunkt engageret af Stanislavsky til at lede Moskvas Kunstscenes eksperimenterende workshop. Revolutionens komme var for ham et løfterigt tidernes skift, og han fik nu for alvor mulighed for at forsøge sig med nye former for teater og iscenesatte i 1918 det første egentlige sovjetiske skuespil skrevet af Vladimir Mayakovsky ( ). En henrykt fantasi over kommunismens verdenssejr. Igennem 1920 erne havde han sin egen scene, hvor han udviklede sit biomekaniske teater med dets mimiske og akrobatiske udfoldelser. Igen med et par Mayakovsky stykker som de mest succesrige. I 1939 blev han indkaldt til forhør om sine såkaldt formalistiske tilbøjeligheder. Og endelig d. 16. januar 1940 sammen med 345 andre dømt og sat i fængsel. Den tortur han der blev udsat for, har han beskrevet i et brev til Vyacheslav Molotov, der var Stalins udenrigsminister fra Det hedder i brevet:»de satte mig på en stol og slog på mine fødder ovenfra... I de næste par dage, da dele af mine ben var dækket af omfattende indre blødninger, slog de igen på de røde, blå og gule pletter, og smerten var så intens, at det følte som om der blev hældt kogende vand på...«15

16 16

17 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne DEN RUSSISKE REVOLUTION I årene mellem 1917 og 1921, med ugerne fra marts til november i 1917 som de afgørende, ændres Rusland fra at være et zaristisk despoti til at blive et kommunistisk tyranni. Landet var på det tidspunkt lige så vældigt i udstrækning, som vi kender det i dag. Gennem og 1800-tallet var der gennemført en støt fremadskridende annektering af hele den nordlige del af det asiatiske kontinent fra Ural i vest til Stillehavet i øst. Så på den måde var det, ved indgangen til det 19. århundrede, under halvdelen af befolkningen, som var egentlige russere. Men alle var de i altovervejende grad bønder. Livegne bønder. Dvs. folk hvis retslige stilling var at sammenligne med slavernes i USA. De kunne handles med af ejerne af den jord, de forpagtede eller var landarbejdere på, og måtte altså som et vilkår affinde sig med, at familien vilkårligt kunne blive flået i stykker, ligesom etableringen af nye ofte arrangeredes ved tvangsægteskaber. Retssikkerhed var med andre ord for de livegne et ukendt begreb. I 1861 ophævedes ordningen ganske vist lovformeligt, og efter begyndervanskeligheder opstilledes for bønderne en mulighed for at opkøbe jord mod erstatning til godsejeren, ligesom en vis udvikling af økonomisk uafhængighed og arveret til ejendom blev mulig. I alt fald teoretisk. I praksis forblev ejendomsforholdene dog som oftest, som de havde været før den nye orden. Storbønderne, eller kulakkerne som betegnelsen lød, sad på flæsket. Og kornet. Samtidig begynder ned mod år 1900 industrialiseringen at tage fat. Ved århundredeskiftet er ca. ni millioner mennesker fabriksansatte, hvilket betød et hastigt voksende by proletariat med sociale betingelser, som, hvad elendighed angår, ikke stod tilbage for den, der fortfarende herskede på landet. Et resultat heraf er da også en stadigt frodigere 17

18 forekomst af terroristgrupper, der efterhånden ved deres desperate aktioner skulle komme til at ryste samfundet. Endelig i 1905 kommer det til egentligt oprør. Rusland befandt sig på dette tidspunkt i krig med Japan. Man sloges om herredømmet over Manchuriet. En satsning der for zarens Rusland ender i ren katastrofe. Den 9. januar, der er gået over i historien som Den Sorte Søndag, bevæger Petersborg-arbejdere og borgere sig i procession mod zarens Vinterpalads for at blive hørt med deres krav om forandringer. Folkemængden når ikke så langt. Hæren åbner ild med op mod 100 døde og mange sårede til følge. Og som i Petersborg således overalt hvor der gøres forsøg på at komme magten i tale. Der sættes ind med øjeblikkelig brutal undertrykkelse, og selvom zaren går med til at konstituere en rigsforsamling, Dumaen, som forventedes at få lovstiftende magt men må nøje med rådgivende, og som ophæves allerede inden et år er gået, fordi den retter en proklamation til nationen. Den slags var alene herskeren beskåret, som ved at pukke herpå til fulde afslørede ikke at have forstået en brik af, hvad der var under opsejling. Det gjorde til gengæld den radikale venstrefløj og heriblandt en folkeskoleinspektørs søn, Vladimir Iljitsj Uljanov, senere kendt som Lenin ( ). Fra han i 1893 for første gang kom til Petersborg og hele vejen igennem ungdomsårene, som han tilbragte en del af i fængsler og landsforvisning, studerede han for at komme til erkendelse af, hvad der krævedes for at nå til en sejrrig samfundsomvæltning. Han læste filosofi, nationaløkonomi og socialismens talsmænd. Og han læste Marx ( ) først og fremmest. strejke (statjka), 1925, sergei eisenstein Marx lære er almægtig, fordi den er rigtig. Den er udtømmende og harmonisk, den giver menneskene en sluttet verdensanskuelse, uforenelig med al overtro, al reaktion, al retfærdiggørelse af borgerlig trældom. Den er retmæssig arvtager til det bedste menneskeheden har frembragt i det 19. århundrede den tyske filosofi, den engelske økopolitiske økonomi og den franske socialisme. Det var også blevet Lenin klart, at de store masser, arbejderne for slet ikke at tale om bønderne, aldrig ville formå alene at hæve sig op til et egentligt ideologisk revolutionært plan. Forestillinger om fagforeningsindflydelse kunne der nok nås frem til. Men for at gennemføre 18

19 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne en veritabel samfundsomvæltning krævedes en intellektuel spydspids og en benhård disciplin. Lenin var elitær. Ikke demokrat: Klasser ledes af partier, og partierne ledes af individer som kaldes ledere. Det er ABC en. En klasses vilje opfyldes til tider bedst af en diktator. Og han hilste i 1905 de oprørske matroser på panserkrydseren SS Potemkin (som også Sergei Eisenstein gjorde det med sin film fra 1925) med ordene: Den revolutionære armé er nødvendig, fordi store historiske spørgsmål kun kan løses ved magt, og i den moderne kamp betyder organiseret magt militær organisation. I 1903 mødtes socialistledere fra mange lande til en kongres i Bruxelles. På grund af intens politiovervågning flyttede man umiddelbart efter åbningen til London, hvor der hurtigt udskiltes to holdninger, der sidenhen blev til den socialdemokratiske og den kommunistiske bevægelse, hver med sin forståelse af vejen til et samfund med lige betingelser og muligheder for alle. Den ene, Lenins gruppe, ville revolution. Den anden gruppe ville ændringer inden for det bestående samfunds rammer. Den første gruppe blev kendt som mensjevikkerne (efter menshinstovo = minoritet). Lenins gruppe som bolsjevikkerne (efter bolshinstevo = majoritet). Efter et stort møde mellem alle grupper af europæiske antikrigssocialister i Zimmerwald, Schweiz, skrev Lenin: Det sociale indhold af den næste revolution i Rusland kan kun blive et proletariatets og bøndernes diktatur. Revolutionen kan aldrig sejre med mindre monarkiet og de feudale godsejere omstyrtes, og det lader sig kun gøre, hvis bønderne støtter proletariatet. Det endelige mål for det russiske proletariat er at bringe den borgerlige demokratiske revolution til ophør for i stedet at nære den socialistiske revolution i Europa. 19

20 REVOLUTIONENS TRE AKTER Akt 1 Mens hæren i 1905 havde været systemet lydigt, gik det anderledes næste gang en krig rystede nationen, hvilket var da Den Første Verdenskrig brød ud i 1914, hvor Rusland deltog på engelsk/fransk side mod de kejserlige centralmagter Tyskland og Østrig/Ungarn. Også denne gang led russerne forfærdende tab. På et tidspunkt så uoverskuelige at hæren begyndte at gå i opløsning. Samtidig med at forsyningssituationen i storbyerne flere steder nærmer sig sultegrænsen. Petrograds sovjet af arbejder- og soldaterepræsentanter er nu det afgørende magtcenter i Rusland, men accepterer at anerkende dét provisoriske styre, som er udgået af Dumaen; dvs. den (impotente) rigsforsamling. Ikke med lovgivende men kun rådgivende beføjelser, som zaren havde måttet gå med til at oprette efter oprøret i Den foreløbige regering kommer til at bestå af borgerlige og socialister, blandt hvilke sidstnævnte fandt en leder. Han var Alexander Kerenskij, ( ), der havde været forsvarsadvokat for politisk anklagede og den socialrevolutionære gruppes talsmand i Dumaen. Men dette nye styre var ikke ene om styret! Faktisk talte man den gang om, at situationen var behersket af en dobbeltmagt, thi ved siden af regeringen eksisterede de fuldt så indflydelsesrige sovjetter. Dvs. fagforeningsforsamlinger og soldaterråd. den russiske revolution Det man i første omgang er enige om, er at give amnesti til alle politiske fanger, ytrings- og pressefrihed, ophævelse af religiøse restriktioner, hvilket først og fremmest lettede livet for jøderne. Og dertil udsigt til hemmelig afstemning ved kommende valg. Men regeringen beslutter samtidig at videreføre krigen, hvilket svækker den fatalt i forhold til sovjetternes krav om fred, og da man samtidig forholder sig valent, da en zaristisk general Kornilov forsøger militærkup, er Krenskij-styret afgørende svækket. Venstregrupperne mistænker det for at have støttet generalen, mens de borgerlige mener, han svigtede ved ikke at gøre det. Hvordan de selv, borgerskabets kendisser og intellektuelle, forholdt sig til de komplicerede og skæbnesvangre begivenheder, er med udtalt sarkasme karakteriseret i et samtidigt journalistisk signalement: 20

21 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne Efter med største fornøjelse at have overværet revolutionens skuespil ville de intellektuelle hente deres pelskantede frakker i garderoben og gå hjem til deres komfortable lejligheder; men pelsene var stjålet og huset stod i band. Begivenhederne i marts, revolutionens første akt, kom bag på de bolsjevikiske ledere, som enten befandt sig i sibirske fangelejre eller landflygtighed. Men nu førte alle veje for dem til Petrograd. Lenin vender den 16. april tilbage via Finland fra et længere ophold i Zürich. Han havde indtil nu ikke haft virkelig tiltro til revolutionens muligheder i det tilbagestående russiske bondesamfund men ment, som også Karl Marx, at der skulle et oplyst storbyproletariat til, og at ingen kommunistisk revolution lod sig gøre uden de tyske storbyers arbejdere. Men begivenhederne ville det altså anderledes. Nu kræver han i 10 skarpe punkter, de såkaldte Aprilteser, krigen standset, det kapitalistiske system bragt til ophør, den provisoriske regering styrtet, det kommunistiske partis centrum som styrende organ og al magt overladt til sovjetterne. De sidste de folkelige råds afgørende betydning var dog mere vidne om hans politiske kløgt end udtryk for en egentlig overbevisning. For Lenin var i udpræget grad centralist. Han ville satse på et elitært korps af militært disciplinerede og veluddannede medlemmer, der uden tøven var lederen tro, og som indså at målet et kommunistisk rige - helligede midlerne, som blandt andet kunne være masseterror rettet mod fjendtligt indstillede samfundsklasser. Demokratiske processer havde han ingen tillid til. Folket skulle være det kommunistiske magtapparats redskab. Og han lykkedes hermed i en sådan grad, at en historiker kan mene, at han uden tvivl påvirkede historiens gang i en så overvældende grad, som det overhovedet må være et enkelt menneske beskåret at gøre det. Akt II Revolutionens andet akt tager sin begyndelse, da kommunisterne uden videre blodsudgydelse stormer Vinterpaladset og styrter Karenski-regeringen. Det var, sagde Lenin, så let som at løfte en fjer og fandt sted 21

22 den 25. oktober. (Efter datidens russiske tidsregning; iflg. vore dages er datoen 7/11.) Og året er stadig Her gøres der op med de politiske modstandere uden for partiet, og snart følger kontrollen med de indre efter. For ikke alle således ikke revolutionens højrefløj anså en entydig kommunistisk magtovertagelse for en lykkelig begivenhed. Selv i Petrograds sovjetter var uenigheden så stor, at deres fælles kongres splittedes i to dele, hvorefter den bolsjevikiske tog magten og ganske overhørte modparten. Ligesom der intet hensyn blev taget til bondesovjetternes indsigelser, selvom de repræsenterede 100 millioner mennesker mod arbejdernes omkring 3 millioner. Men selvom de bolsjevikiske standpunkter altså lod sig tromle igennem, stod det klart for Lenin, at fremtiden måtte sikres med radikale undertrykkelsesmidler, hvorfor han da også allerede den 7. december indstifter Kommissionen for Kontrarevolutionens Undertrykkelse. Den såkaldte tjekan; det nye sovjetregimes første forfærdende magtapparat. Og den tidligste signalering af, hvad der ville følge i dramaets tredje akt og tiåret derefter. Tjekaen grundlagde de første arbejdslejre, senere kendt som Gulag, hvori 30 millioner mennesker i sovjetregiments tid blev ombragt. Grusomheder der i al væsentlighed fandt sted i Stalins tid, men som har sit udspring og sin retfærdiggørelse i Lenins etiske principper, som han udfolder dem for en flok unge: Vi nægter at anerkende en hver form for moral der udspringer af overnaturlige ideer, der ikke har noget med klassebegrebet at gøre. Iflg. vores mening er al moral helt og fuldt underlagt klassekampens interesser. Alt er moralsk som er nødvendigt for at smadre den gamle orden af udbytning og som skal til for at forene proer identiske med kampen for at styrke proletariatets diktatur. Vor moral er et spørgsmål om streng disciplin og en bevidst krig mod udbytterne. Vi tror ikke på ydre moralske principper og vi vil afsløre enhver vildfarelse. Kommunistisk moral er identisk med kampen for at styrke proletariatets diktatur. den russiske revolution Akt III I perioden omkring 1920 udkæmpede det nye Sovjetrusland både en borgerkrig mod de såkaldte hvide, dvs. ikke- kommunisterne, og mod 22

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes.

Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes. Da morbror Hans sagde, at Jeg har læst værre bras end det, forstod jeg, at bogen var lykkedes. Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er en feel good-bog med en stor dosis humor, men

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere