NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 3"

Transkript

1 NIELS JENSENS NOTER TIL FILMHISTORISKE NEDSLAG 3 03/07

2 - Den Danske Filmskole v/ Ulrich Breuning & Tina Wagner Sørensen Grafisk koncept & Layout: Sara Lillie Gornizka Forlag: Den Danske Filmskole Bogen er trykt med støtte fra: Det Danske Filminstitut Den Danske Filmskoles udviklingspulje Tak til Billedarkivet v/ Det Danske Filminstitut Den Danske Filmskole har forgæves forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til loven om kunsterret. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, vil Den Danske Filmskole udbetale royalty mod behørig legitimation for benyttelse af illustrationer, som om aftale var indgået.

3 Niels Jensens Filmhistoriske Nedslag 3 09 STREJKE, 1925, SERGEI EISENSTEIN 17 DEN RUSSISKE REVOLUTION 20 Revolutionens tre akter 27 SANKT PETERSBORGS SIDSTE DAGE, 1927, VSEVOLOD PUDOVKIN 33 JORD, 1930, ALEXANDR DOVZJENKO 37 MANDEN MED KAMERAET, 1929, DZIGA VERTOV

4

5 Niels Jensens Livstestamente Niels Jensen ( ) var en gudsbenådet fortæller. Den fødte lærer, som kunne få elever til at lytte og lære. Og blive nysgerrige efter mere. For som alle dedikerede pædagoger var hans menneskelige nærvær og lektioner også det enzym, som satte fart i selvstudier og almen udvikling. Talrige er de elever, som skylder Niels Jensen megen tak for kreativ medhjælp til et ståsted i livet. Hans store interesse og kærlighed var filmkunsten og det på et tidspunkt, hvor filmkundskab eller medielære ikke var noget, som stod som noget naturligt på et skoleskema. Film var i den offentlige mening underholdning, men den uddannede lærer kombinerede sin filmglæde med faglighed og var blandt pionererne, der indså, at film selvfølgelig er underholdende, men også et nyttigt undervisningsmiddel og et fag i sig selv. For Niels Jensen var film en kilde til glæde og indsigt samt en kunstart, der satte eksistentielle spørgsmål i spil og gjorde alle små menneskebørn klogere på livet. I dag er filmkunst som bekendt både teoretisk universitetsstof og håndværksmæssig filmskoleuddannelse. Og dette skyldes ikke mindst filmpædagogiske pionerer som Niels Jensen. I seks årtier var Niels Jensen den førende filmpædagog i Danmark. Først i tredive år på Krogerup Højskole ( ) og siden på Den Danske Filmskole ( ). Han var som søn af maleren Axel P. Jensen klassisk dannet og utroligt vidende. Niels Jensen var en flittig læser og hans noteapparat enormt. For det var vigtigt i en formidlingssituation at have kilder og referencer på plads. Og at kunne lave krydshenvisninger. Han formåede virkelig at gøre vanskeligt stof tilgængeligt, og et sær- 05

6 kende var, at han altid sammenholdt sin filmglæde med illuminerende referencer til historie, litteratur og malerkunst. Det kan man konstatere i bogen Filmkunst (1969), som kom i hele fem oplag, og som lidt spøgefuldt er blevet kaldt filmlitteraturens Borte med blæsten! Filmkunst er høsten af dybe studier og resultatet af mange undervisningslektioner, og bogen er gennemsyret af smittende fortælleglæde. Mennesker, der kender Niels Jensen, kan nærmest høre hans entusiasme gennem læsningen. På Den Danske Filmskole skrev Niels Jensen senere Kort om korte historier i litteratur og på film (2007), som eksemplarisk fortæller om historiefortællingens anatomi og analyserer den korte fortælling, så han så at sige når frem til novellens DNA. Niels Jensen har også skrevet mange artikler om film til danske tidsskrifter, holdt talrige foredrag om film og været en skattet gæst på filmkurser. Men han afså også tid til filmpolitisk arbejde. Niels Jensen sad således i det Danske Filminstituts bestyrelse ( ) og var programredaktør på Statens Filmcentral ( ). Hans livslange arbejde for filmkunst og filmformidling er et ridderkors værdigt. Og et sådan blev da også tilbudt filmskolelæreren over alle. Men Niels Jensen takkede nej til at blive Ridder af Dannebrog. Han svajede af gemyt og overbevisning ikke i det himmelblå, men stod solidt plantet i folkeoplysningens nærende muld. Dette renæssancemenneske arbejdede til sin død på et manuskript, som man med god ret kunne kalde filmhistorien ifølge Niels Jensen. Eller måske snarere et livstestamente, der samler et langt livs viden. Ambitionsniveauet er enormt, for testamentet skulle være både sagligt, have høj faglighed og samtidig være stærkt personligt. Der er således nødvendig faktuel viden og smittende glæde i beskrivelserne af de værker, som forfatteren satte højt. Og disse er sat ind i politiske og sociale, historiske og kunsthistoriske sammenhænge. Der er således også i den påbegyndte bog afsnit om historiske begivenheder og malerkunstens 06

7 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne retninger samt portrætter af centrale skikkelser i kunst, kultur og politik. Men alt sammen selvfølgelig til belysning af den elskede filmkunst og dens forudsætninger og tid. For bogen blev aldrig færdig og fremstår i dag som en skitse til en filmhistorie. Flere kapitler er dog så fuldstændige, at de fungerer som afrundede fortællinger. Kapitlerne om for eksempel filmpionererne, de tidlige stumfilm og mellemkrigstidens franske og tyske film er sprudlende filmformidling på højt plan. Og generelt er beskrivelser af de udvalgte filmværker eksemplariske og en fryd at læse. Helt vidunderligt når sikkerhedsselen ikke er spændt, og Robin Hood med Errol Flynn nærmest kåres som verdens bedste film. Arbejdet med at sortere og redigere Niels Jensens tanker til en bog har været en særegen blanding af glæde og vemod. Det har været utroligt inspirerende at dykke ned i hans rige univers og arbejde med materialet. Men glæden er gået hånd i hånd med savnet af dette enestående menneske, som vi begge kendte så godt og holdt så meget af. Som henholdsvis trofast arbejdskammerat og kærlig mentor. Niels Jensen elskede Den Danske Filmskole og dens elever. Han tog det alvorligt at undervise på en kunstskole og fandt det vigtigt at give teoretisk faglig viden og skabe sammenhænge. Og egentlig var hans livstestamente vel dybest set tænkt som et nyttigt og nødvendigt værktøj for filmskoleelever til at åbne flere døre til forståelse af den kunstart, som han elskede så højt. Derfor er det vigtigt for Den Danske Filmskole, at det efterladte manuskript i redigeret form er tilgængeligt for filmskoleelever og filmstuderende eller blot filminteresserede unge. Til glæde og indsigt og drømmen om de kapitler, som aldrig blev færdiggjort. Christianshavn, april 2014 Tina Wagner Sørensen og Ulrich Breuning 07

8 Russiske film fra 1920 erne Den russiske revolution i 1917 optog Niels Jensen meget. Den satte sammen med 1. Verdenskrig definitivt punktum for den gamle verden, og det efterfølgende Sovjetunionen og Den kolde krig påvirkede i høj grad den tid, som han levede og virkede i. Derfor er der i denne bog en grundig gennemgang af revolutionens faser og aktører. Men den blodige revolutionstid var også en rig periode for filmkunsten med både teoretisk gods og markante filmværker. Og det historiske afsnit er naturligvis tænkt som en nødvendig forudsætning for forståelse af filmene. Her er det påfaldende, at Niels Jensen nærmest springer periodens absolutte hovedværk, Eisensteins Panserkrydseren Potemkin (1925) over, men til gengæld er der en grundig gennemgang af samme instruktørs Strejke (1925). Og under en ligeledes grundig gennemgang af Pudovkins Sankt Petersborgs sidste dage (1927) nævnes det berømte Kuleshov-eksperiment og montageteorien. Der trækkes hurtige linjer frem til Arthur Penn og Sam Peckinpah, og Dovzienkos Jord (1930) beskrives, før Dziga Vertovs mesterværk Manden med kameraet (1929) vitalt besynges. Og i koret placerer Niels Jensen naturligt Walt Whitmans digt Sangen om mig selv! 08

9 STREJKE (STATJKA) 1925, SERGEI EISENSTEIN Sergei Mikhailovich Eisenstein kom til verden i Riga den 22. januar Faderen var en prominent arkitekt, hvis bygninger stadig sætter markant præg på byen. Drengens opvækst var præget af gode sociale kår med udbytterige udenlandsrejser og fortrinlig skoling. Men hjemmet var dystert. Faderen en despot, og ægteskabet opløstes. Da revolutionen brød ud, opholdt Eisenstein sig i Petersborg, hvor han hurtigt hvirvledes ind i begivenhederne. På teaterfronten. Han studerede commedia dell arte, arbejdede med forestillinger for Den Røde Armé og blev en del af en avanceret teaterworkshop, der gik under navnet Proletkult. Gennem arbejdet kommer han i kontakt med Vsevolod Meyerhold og dennes biomekaniske scenekunst. Meyerhold er min anden far, fortæller han. Jeg har aldrig elsket, ideologiseret, højagtet nogen som ham, min lærer. Og hengivenheden var gensidig. Meyerhold ( ) var oprindelig inspireret blandt andet af den franske recitationslærer Francois Delsarte ( ), der i sine fragmentariske, efterladte skrifter overvejer et kroppens tegnsprog. Meyerhold så dette som en mulighed for at skabe en ny, todimensional symbolistisk stil og fik blandt andet sine skuespillere til at stå på scenen som egyptiske tegn. En anden og helt afgørende inspiration, denne gang vedrørende motorikkens betydning, henter han hos Charles Chaplin ( ) og skriver i et essay, Chaplin og Chaplinismen, om bevægelsens maksimale udtryksfuldhed, som den kan studeres hos såvel Chaplin som Eisenstein, og finder ved studier af romantikkens store navn i russisk digtning Alexander Pushkin ( ), at den dramatiske kunst har folkelige rødder, og at den sande komedie har sit grundlag ikke alene i morskaben, men i karakterudviklingen, og at den ofte nærmer sig tragedien. Alt sammen netop som hos Chaplin, 09

10 Vsevolod Meyerhold Boris Grigoriev Charles Chaplin i City Lights, Charles Chaplin Foto: Gordon Pollock / Charles Chaplin Productions 10

11 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne der fik idéen til sin figur og sin maske, da han så en udslidt kusk vakle hen ad gaden og fulgte efter ham for at studere hans snublende gang og komiske bevægelser. Det, fortæller Chaplin, viste mig vejen til den type, jeg i sidste instans fandt i mig selv. Chaplins film er latter, medlidenhed og angst, skriver Meyerhold og finder også hos Eisenstein disse tre menneskelige reaktioner, om end vægtningen er forskellig hos de to. Hos Chaplin er angsten den mindst dominerende følelse. Hos Eisenstein latteren. For Meyerhold er der endvidere den lighed mellem dem, at de begge gør brug af en særegen form for statisk leg det at stivne i ubevægelighed. Det Meyerhold kalder Chaplins sekundindstillinger. At stå et splitsekund som et tegn for medlidenhed eller angst eller hvilken følelse, der nu skal gives stumt, synligt udtryk. Han finder, at det bemærkelsesværdige ved Chaplins arbejde har at gøre med netop det selvsamme biomekaniske system, som han og Eisenstein begge er optaget af og arbejder sammen om. Lær af Chaplin at disponere kroppen i rummet, formaner han. Sådan som Eisenstein da også tydeligt har gjort det i Strejke. Se blot den voluminøse direktør ved sit skrivebord. Eller dennes agenter, der har navn efter dyr, sådan som zarens politiarkiver havde afsløret, at man brugte det. Alt i disse scener er rendyrket biomekanik. Altså bevægelse. Men bevægelsen fryser. For så at fortsætte netop som vi er på kanten af en dybere sansning af disse figurer. Af Aben, Ræven og Uglen. Og sådan med filmen i det hele taget. Den er hurtig i vendingen. Går fra farce til tragedie. Og er et veloplagt, inspireret brud med alle forestillinger om, hvad man kan tillade sig og især ikke tillade sig af stilbrud. For her er slet og ret ingen ende på dem. Snart er det, vi ser på, ren pantomime. Snart en idylliseret hverdagsskildring. For derefter at blive romantiseret arbejderheroisme inspireret af tidens politiske propagandaplakater. Hvis ikke der er tale om voldsomme og voldsomt teatralske optrin i en lejekasernes trappesystem inspireret af nogle af Meyerholds teateropsætninger i fabrikshaller. Men her endende ud i (tilsyneladende) dokumentariske optagelser af en massakre, der så igen får karakter af mysteriespil. 11

12 Alt i alt har Strejke 6 akter: 1912: Der er stille på det udstrakte fabriksområde. Men stilheden er stilhed før stormen. For strejke truer, og administrationen alarmerer ledelse og ejere, der mobiliserer agenter for at finde de centrale opinionsdannere og provokatører. I filmens andet afsnit udløses strejken af en uforudset begivenhed. En arbejder anklages urimeligt for tyveri og tager sit liv. Arbejdet nedlægges. Hjulene går i stå. Og hjulet er så i øvrigt et genkommende tegn filmen igennem; et visuelt ledemotiv, der binder sammen. Tredje afsnits første billede - en ælling - fortæller os, at der er så dejligt ude på landet. At strejken også betyder fritid. Samvær med børnene. Som i leg imiterer grumme sider af de voksnes virkelighed. Og den ro omkring morgenmåltidet, som nu kan opleves, er en sjælden luksus; vist i en sekvens paralleliseret med en tilsvarende fra de øvre klasser. Men ikke i samme iscenesættelse. For mens arbejderne ses i et realistisk, let heroiserende lys og associeres med natur eller arbejdsredskaber og maskiner, er modparten bestandigt skildret stiliseret grotesk komiske eller vellystigt grusomme. Som i scenen hvor en direktør presser en citron saligt grimmaserende ved tanken om at gøre det samme med arbejderne. Men nu i fjerde afsnit kradser krisen. Ikke kun til tops men også blandt arbejderne. Der er ikke længere overskud til leg med børnene. Og der er ikke mere tobak. Så pantelåneren får gode dage, alt mens kapitalens agenter ufortrødent arbejder i området. I filmens sjette og sidste afsnit sker det uafvendelige. Det zaristiske postrejke (statjka), 1925, sergei eisenstein Femte afsnit implicerer endnu et lag i befolkningen. Lumpenproletariatet. Eller rosset. Den udisciplinerede og uorganiserede underklasse, der bor i tønder og bevidstløst vælter rundt udnyttende situationen efter forgodtbefindende, hvilket her betyder hærværk og indbrud på en spritfabrik, som stikkes i brand. Nu gælder det for arbejderne, da brandvæsnet rykker ud med brandslanger rettet ikke alene mod ilden men også mod dem, ikke at lade sig provokere. Men... 12

13 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne Strejke, Sergei Eisenstein Foto: Goskino/ fotograf ubekendt 13

14 liti foranstalter et raid på arbejdernes beboelseskvarterer og en sluttelig massakre på befolkningen i området der omkring. Resten er tavshed. I sin bestemmelse af lighederne mellem Chaplin og Eisenstein finder Meyerhold også, at de er fælles om en lapidarisk, ja nærmest lakonisk men samtidig konsekvent opbygning af deres film. For Chaplin ved hjælp af episoden. For Eisenstein ved brug af, hvad han kaldte attraktionsmontage. Vi kan se således se den anvendt i det senere værk Oktober fra 1928, hvor han ironiserer over zaren ved at sammenholde ham med billeder af en porcelæns Napoleon. Ligesom han gør Kerenskij (russisk politisk leder og statsmand) til en opblæst nar ved at ligne ham ved en mekanisk påfugl. Og her i Strejke er likvideringen af den arbejdende befolkning klippet sammen med optagelser af en okseslagtning, der tilfører scenen karakter af offer og gør, at hele sekvensen er set som en reference til urgamle mysteriespil. (Lånt af Francis Ford Coppola til Apocalypse Now, 1979). I øvrigt ikke det eneste af den art. I alt fald er arbejderen, der har hængt sig, oplevet som et religiøst ikon, ligesom man har fundet, at billederne af de forvredne arbejdere under brandslangernes spulen refererer til malerkunstens skildringer af lidende martyrer. strejke (statjka), 1925, sergei eisenstein Strejke er det stærkest tænkelige udtryk for den vitalitet og den frugtbare interaktion kunstarterne imellem, der karakteriserede de første år i det nye Sovjetunion. Og som i øvrigt, synes jeg, ofte kan iagttages som værende af løftende virkning såvel for spillefilmen som for dokumentarismen. Således for 1920 ernes tyske film, for 1930 ernes engelske dokumentarfilm, for 1960 ernes ny- bølge-franskmænd og for dokumentarismen i vore dage. Men det bør tilføjes her i forbindelse med Eisenstein at ikke alle ser det helt så entydigt. Således forholder hans store moderne kollega Tarkovsky sig yderst forbeholden til netop Eisensteins træk på et helt konglomerat af andre tiders traditioner og kunstneriske udtryk: Det grundlæggende var på sæt og vis en typisk idé om den syntetiske film, hvor filmen fremstår som en slags sammensmeltning af grafik, maleri, teater, musik og alt muligt andet men filmen selv manglede i alt dette. Det var som om summen af den stoflige mangfoldighed skulle frembringe den nye kunst. 14

15 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne Vsevolod Meyerhold Begyndte sin skuespillerkarriere i 1898 og blev på et tidspunkt engageret af Stanislavsky til at lede Moskvas Kunstscenes eksperimenterende workshop. Revolutionens komme var for ham et løfterigt tidernes skift, og han fik nu for alvor mulighed for at forsøge sig med nye former for teater og iscenesatte i 1918 det første egentlige sovjetiske skuespil skrevet af Vladimir Mayakovsky ( ). En henrykt fantasi over kommunismens verdenssejr. Igennem 1920 erne havde han sin egen scene, hvor han udviklede sit biomekaniske teater med dets mimiske og akrobatiske udfoldelser. Igen med et par Mayakovsky stykker som de mest succesrige. I 1939 blev han indkaldt til forhør om sine såkaldt formalistiske tilbøjeligheder. Og endelig d. 16. januar 1940 sammen med 345 andre dømt og sat i fængsel. Den tortur han der blev udsat for, har han beskrevet i et brev til Vyacheslav Molotov, der var Stalins udenrigsminister fra Det hedder i brevet:»de satte mig på en stol og slog på mine fødder ovenfra... I de næste par dage, da dele af mine ben var dækket af omfattende indre blødninger, slog de igen på de røde, blå og gule pletter, og smerten var så intens, at det følte som om der blev hældt kogende vand på...«15

16 16

17 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne DEN RUSSISKE REVOLUTION I årene mellem 1917 og 1921, med ugerne fra marts til november i 1917 som de afgørende, ændres Rusland fra at være et zaristisk despoti til at blive et kommunistisk tyranni. Landet var på det tidspunkt lige så vældigt i udstrækning, som vi kender det i dag. Gennem og 1800-tallet var der gennemført en støt fremadskridende annektering af hele den nordlige del af det asiatiske kontinent fra Ural i vest til Stillehavet i øst. Så på den måde var det, ved indgangen til det 19. århundrede, under halvdelen af befolkningen, som var egentlige russere. Men alle var de i altovervejende grad bønder. Livegne bønder. Dvs. folk hvis retslige stilling var at sammenligne med slavernes i USA. De kunne handles med af ejerne af den jord, de forpagtede eller var landarbejdere på, og måtte altså som et vilkår affinde sig med, at familien vilkårligt kunne blive flået i stykker, ligesom etableringen af nye ofte arrangeredes ved tvangsægteskaber. Retssikkerhed var med andre ord for de livegne et ukendt begreb. I 1861 ophævedes ordningen ganske vist lovformeligt, og efter begyndervanskeligheder opstilledes for bønderne en mulighed for at opkøbe jord mod erstatning til godsejeren, ligesom en vis udvikling af økonomisk uafhængighed og arveret til ejendom blev mulig. I alt fald teoretisk. I praksis forblev ejendomsforholdene dog som oftest, som de havde været før den nye orden. Storbønderne, eller kulakkerne som betegnelsen lød, sad på flæsket. Og kornet. Samtidig begynder ned mod år 1900 industrialiseringen at tage fat. Ved århundredeskiftet er ca. ni millioner mennesker fabriksansatte, hvilket betød et hastigt voksende by proletariat med sociale betingelser, som, hvad elendighed angår, ikke stod tilbage for den, der fortfarende herskede på landet. Et resultat heraf er da også en stadigt frodigere 17

18 forekomst af terroristgrupper, der efterhånden ved deres desperate aktioner skulle komme til at ryste samfundet. Endelig i 1905 kommer det til egentligt oprør. Rusland befandt sig på dette tidspunkt i krig med Japan. Man sloges om herredømmet over Manchuriet. En satsning der for zarens Rusland ender i ren katastrofe. Den 9. januar, der er gået over i historien som Den Sorte Søndag, bevæger Petersborg-arbejdere og borgere sig i procession mod zarens Vinterpalads for at blive hørt med deres krav om forandringer. Folkemængden når ikke så langt. Hæren åbner ild med op mod 100 døde og mange sårede til følge. Og som i Petersborg således overalt hvor der gøres forsøg på at komme magten i tale. Der sættes ind med øjeblikkelig brutal undertrykkelse, og selvom zaren går med til at konstituere en rigsforsamling, Dumaen, som forventedes at få lovstiftende magt men må nøje med rådgivende, og som ophæves allerede inden et år er gået, fordi den retter en proklamation til nationen. Den slags var alene herskeren beskåret, som ved at pukke herpå til fulde afslørede ikke at have forstået en brik af, hvad der var under opsejling. Det gjorde til gengæld den radikale venstrefløj og heriblandt en folkeskoleinspektørs søn, Vladimir Iljitsj Uljanov, senere kendt som Lenin ( ). Fra han i 1893 for første gang kom til Petersborg og hele vejen igennem ungdomsårene, som han tilbragte en del af i fængsler og landsforvisning, studerede han for at komme til erkendelse af, hvad der krævedes for at nå til en sejrrig samfundsomvæltning. Han læste filosofi, nationaløkonomi og socialismens talsmænd. Og han læste Marx ( ) først og fremmest. strejke (statjka), 1925, sergei eisenstein Marx lære er almægtig, fordi den er rigtig. Den er udtømmende og harmonisk, den giver menneskene en sluttet verdensanskuelse, uforenelig med al overtro, al reaktion, al retfærdiggørelse af borgerlig trældom. Den er retmæssig arvtager til det bedste menneskeheden har frembragt i det 19. århundrede den tyske filosofi, den engelske økopolitiske økonomi og den franske socialisme. Det var også blevet Lenin klart, at de store masser, arbejderne for slet ikke at tale om bønderne, aldrig ville formå alene at hæve sig op til et egentligt ideologisk revolutionært plan. Forestillinger om fagforeningsindflydelse kunne der nok nås frem til. Men for at gennemføre 18

19 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne en veritabel samfundsomvæltning krævedes en intellektuel spydspids og en benhård disciplin. Lenin var elitær. Ikke demokrat: Klasser ledes af partier, og partierne ledes af individer som kaldes ledere. Det er ABC en. En klasses vilje opfyldes til tider bedst af en diktator. Og han hilste i 1905 de oprørske matroser på panserkrydseren SS Potemkin (som også Sergei Eisenstein gjorde det med sin film fra 1925) med ordene: Den revolutionære armé er nødvendig, fordi store historiske spørgsmål kun kan løses ved magt, og i den moderne kamp betyder organiseret magt militær organisation. I 1903 mødtes socialistledere fra mange lande til en kongres i Bruxelles. På grund af intens politiovervågning flyttede man umiddelbart efter åbningen til London, hvor der hurtigt udskiltes to holdninger, der sidenhen blev til den socialdemokratiske og den kommunistiske bevægelse, hver med sin forståelse af vejen til et samfund med lige betingelser og muligheder for alle. Den ene, Lenins gruppe, ville revolution. Den anden gruppe ville ændringer inden for det bestående samfunds rammer. Den første gruppe blev kendt som mensjevikkerne (efter menshinstovo = minoritet). Lenins gruppe som bolsjevikkerne (efter bolshinstevo = majoritet). Efter et stort møde mellem alle grupper af europæiske antikrigssocialister i Zimmerwald, Schweiz, skrev Lenin: Det sociale indhold af den næste revolution i Rusland kan kun blive et proletariatets og bøndernes diktatur. Revolutionen kan aldrig sejre med mindre monarkiet og de feudale godsejere omstyrtes, og det lader sig kun gøre, hvis bønderne støtter proletariatet. Det endelige mål for det russiske proletariat er at bringe den borgerlige demokratiske revolution til ophør for i stedet at nære den socialistiske revolution i Europa. 19

20 REVOLUTIONENS TRE AKTER Akt 1 Mens hæren i 1905 havde været systemet lydigt, gik det anderledes næste gang en krig rystede nationen, hvilket var da Den Første Verdenskrig brød ud i 1914, hvor Rusland deltog på engelsk/fransk side mod de kejserlige centralmagter Tyskland og Østrig/Ungarn. Også denne gang led russerne forfærdende tab. På et tidspunkt så uoverskuelige at hæren begyndte at gå i opløsning. Samtidig med at forsyningssituationen i storbyerne flere steder nærmer sig sultegrænsen. Petrograds sovjet af arbejder- og soldaterepræsentanter er nu det afgørende magtcenter i Rusland, men accepterer at anerkende dét provisoriske styre, som er udgået af Dumaen; dvs. den (impotente) rigsforsamling. Ikke med lovgivende men kun rådgivende beføjelser, som zaren havde måttet gå med til at oprette efter oprøret i Den foreløbige regering kommer til at bestå af borgerlige og socialister, blandt hvilke sidstnævnte fandt en leder. Han var Alexander Kerenskij, ( ), der havde været forsvarsadvokat for politisk anklagede og den socialrevolutionære gruppes talsmand i Dumaen. Men dette nye styre var ikke ene om styret! Faktisk talte man den gang om, at situationen var behersket af en dobbeltmagt, thi ved siden af regeringen eksisterede de fuldt så indflydelsesrige sovjetter. Dvs. fagforeningsforsamlinger og soldaterråd. den russiske revolution Det man i første omgang er enige om, er at give amnesti til alle politiske fanger, ytrings- og pressefrihed, ophævelse af religiøse restriktioner, hvilket først og fremmest lettede livet for jøderne. Og dertil udsigt til hemmelig afstemning ved kommende valg. Men regeringen beslutter samtidig at videreføre krigen, hvilket svækker den fatalt i forhold til sovjetternes krav om fred, og da man samtidig forholder sig valent, da en zaristisk general Kornilov forsøger militærkup, er Krenskij-styret afgørende svækket. Venstregrupperne mistænker det for at have støttet generalen, mens de borgerlige mener, han svigtede ved ikke at gøre det. Hvordan de selv, borgerskabets kendisser og intellektuelle, forholdt sig til de komplicerede og skæbnesvangre begivenheder, er med udtalt sarkasme karakteriseret i et samtidigt journalistisk signalement: 20

21 [ [ noter til filmhistoriske nedslag _ Russiske film fra 1920 erne Efter med største fornøjelse at have overværet revolutionens skuespil ville de intellektuelle hente deres pelskantede frakker i garderoben og gå hjem til deres komfortable lejligheder; men pelsene var stjålet og huset stod i band. Begivenhederne i marts, revolutionens første akt, kom bag på de bolsjevikiske ledere, som enten befandt sig i sibirske fangelejre eller landflygtighed. Men nu førte alle veje for dem til Petrograd. Lenin vender den 16. april tilbage via Finland fra et længere ophold i Zürich. Han havde indtil nu ikke haft virkelig tiltro til revolutionens muligheder i det tilbagestående russiske bondesamfund men ment, som også Karl Marx, at der skulle et oplyst storbyproletariat til, og at ingen kommunistisk revolution lod sig gøre uden de tyske storbyers arbejdere. Men begivenhederne ville det altså anderledes. Nu kræver han i 10 skarpe punkter, de såkaldte Aprilteser, krigen standset, det kapitalistiske system bragt til ophør, den provisoriske regering styrtet, det kommunistiske partis centrum som styrende organ og al magt overladt til sovjetterne. De sidste de folkelige råds afgørende betydning var dog mere vidne om hans politiske kløgt end udtryk for en egentlig overbevisning. For Lenin var i udpræget grad centralist. Han ville satse på et elitært korps af militært disciplinerede og veluddannede medlemmer, der uden tøven var lederen tro, og som indså at målet et kommunistisk rige - helligede midlerne, som blandt andet kunne være masseterror rettet mod fjendtligt indstillede samfundsklasser. Demokratiske processer havde han ingen tillid til. Folket skulle være det kommunistiske magtapparats redskab. Og han lykkedes hermed i en sådan grad, at en historiker kan mene, at han uden tvivl påvirkede historiens gang i en så overvældende grad, som det overhovedet må være et enkelt menneske beskåret at gøre det. Akt II Revolutionens andet akt tager sin begyndelse, da kommunisterne uden videre blodsudgydelse stormer Vinterpaladset og styrter Karenski-regeringen. Det var, sagde Lenin, så let som at løfte en fjer og fandt sted 21

22 den 25. oktober. (Efter datidens russiske tidsregning; iflg. vore dages er datoen 7/11.) Og året er stadig Her gøres der op med de politiske modstandere uden for partiet, og snart følger kontrollen med de indre efter. For ikke alle således ikke revolutionens højrefløj anså en entydig kommunistisk magtovertagelse for en lykkelig begivenhed. Selv i Petrograds sovjetter var uenigheden så stor, at deres fælles kongres splittedes i to dele, hvorefter den bolsjevikiske tog magten og ganske overhørte modparten. Ligesom der intet hensyn blev taget til bondesovjetternes indsigelser, selvom de repræsenterede 100 millioner mennesker mod arbejdernes omkring 3 millioner. Men selvom de bolsjevikiske standpunkter altså lod sig tromle igennem, stod det klart for Lenin, at fremtiden måtte sikres med radikale undertrykkelsesmidler, hvorfor han da også allerede den 7. december indstifter Kommissionen for Kontrarevolutionens Undertrykkelse. Den såkaldte tjekan; det nye sovjetregimes første forfærdende magtapparat. Og den tidligste signalering af, hvad der ville følge i dramaets tredje akt og tiåret derefter. Tjekaen grundlagde de første arbejdslejre, senere kendt som Gulag, hvori 30 millioner mennesker i sovjetregiments tid blev ombragt. Grusomheder der i al væsentlighed fandt sted i Stalins tid, men som har sit udspring og sin retfærdiggørelse i Lenins etiske principper, som han udfolder dem for en flok unge: Vi nægter at anerkende en hver form for moral der udspringer af overnaturlige ideer, der ikke har noget med klassebegrebet at gøre. Iflg. vores mening er al moral helt og fuldt underlagt klassekampens interesser. Alt er moralsk som er nødvendigt for at smadre den gamle orden af udbytning og som skal til for at forene proer identiske med kampen for at styrke proletariatets diktatur. Vor moral er et spørgsmål om streng disciplin og en bevidst krig mod udbytterne. Vi tror ikke på ydre moralske principper og vi vil afsløre enhver vildfarelse. Kommunistisk moral er identisk med kampen for at styrke proletariatets diktatur. den russiske revolution Akt III I perioden omkring 1920 udkæmpede det nye Sovjetrusland både en borgerkrig mod de såkaldte hvide, dvs. ikke- kommunisterne, og mod 22

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Teaterworkshops 2012/2013

Teaterworkshops 2012/2013 Teaterworkshops 2012/2013 på Det Skrå Teater Det Skrå Teater er igen i år mere en glade for at kunne præsenterer årets teaterworkshop 2012/2013 i samarbejde med DATS (Landsforeningen for dramatisk virksomhed)

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere