Borgerpanelets slutdokument Konsensuskonference om elektronisk overvågning Den november 2000
|
|
- Kaare Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgerpanelets slutdokument Den november 2000
2 Borgerpanel Anne-Sofie Dideriksen, 29 år, Ph.d. stipendiat, Århus Benny Kristensen, 39 år, faglærer, Næstved Ditlev Granhøj Jensen, 23 år, studerende, Odense Gerda Bruhn, 45 år, sundhedsplejerske, Thisted Helge Bjerre, 47 år, handelsagent, Slagelse Helle Landkildehus, 35 år, socialrådgiver, Tranbjerg J Henrik Furbo Rasmussen, 40 år, afdelingsleder, Hørsholm Inge Damgaard, 53 år, sekretær, Faaborg Kurt Kristensen, 42 år, arbejdsløs, Randers Marianne Stenstrop, 33 år, folkeskolelærer, Vanløse Mette Eng, 26 år, studerende, København 2
3 Introduktion Teknologirådet har nu gennemført konsensuskonferencen med titlen: Elektronisk Overvågning med et borgerpanel bestående af 11 kvinder og mænd. Borgerpanelet har haft to forberedelses-weekender, hvor vi har gennemdrøftet hele problematikken og udmøntet den i en række spørgsmål til ekspert-besvarelse. Efter indstilling fra borgerpanelet har Teknologirådet i samarbejde med en planlægningsgruppe udpeget 21 eksperter til at besvare panelets spørgsmål. Efterfølgende har eksperterne såvel skriftligt som senere mundtligt under konferencen på Christiansborg forholdt sig til vores spørgsmål. Og endelig har borgerpanelet så udmøntet arbejdet med elektronisk overvågning i dette slutdokument, som der gennem diskussion er opnået konsensus om. * * * Elektronisk overvågning er en sammensat problematik bestående af mange forskellige aspekter som for eksempel videoovervågning af gader, butikker, tankstationer og transportmidler, overvågning af arbejdspladser, registrering af s og Internet, samt registrering af helbredsoplysninger både i offentligt og privat regi. Desuden har overvågning mange forskelligartede konsekvenser af både personlig og samfundsmæssig karakter. Der kan være fordele og ulemper ved overvågning og både økonomiske, psykologiske og medmenneskelige relationer kan blive påvirket. Mange interessemodsætninger er på spil, og der er store økonomiske interesser involveret. Samtidig udvikler overvågningsteknologien sig med stormskridt, hvad der yderligere vanskeliggør et samlet overblik over emnet. For at strukturere arbejdet har borgerpanelet inddelt emnet i følgende seks arbejdstemaer: "Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning". "Konsekvenser for samfundet og fællesskabet af elektronisk overvågning". "Fremtid og udvikling". "Retssikkerhed vedrørende elektronisk overvågning". "Registrering og brug af oplysninger om personer". "Overvågning på arbejdspladsen". Under disse seks arbejdstemaer har borgerpanelet fået eksperternes input. Disse er indgået som værdifuld baggrundsviden i det videre arbejde, der nu foreligger i form af dette slutdokument. 3
4 Borgerpanelet vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at de besvarelser som ekspertpanelet i første omgang gav på vores spørgsmål generelt var af temmelig overordnet karakter. Dette bekræfter vores indtryk af, at elektronisk overvågning, og de problemstillinger der knytter sig til dette, er meget vanskelige at overskue, hvilket de derfor også må være for politikerne. Eksperternes vanskeligheder med at give konkrete svar afspejler sig i borgerpanelets slutdokument, hvor det har været svært at give absolutte anbefalinger. Udviklingen kræver, at der hele tiden må følges med rent lovgivningsmæssigt efterhånden som teknologierne bliver udviklet. Mange af borgerpanelets anbefalinger pointerer derfor vigtigheden af fortsat debat, åbenhed i forvaltningen og den enkelte borgers kontrol med brug af personlige data. Som almindelige borgere håber vi med dette dokument at bidrage til den videre diskussion og udvikling af politik på området. 4
5 Menneskelige konsekvenser af elektronisk overvågning Problemstilling Da der tilsyneladende ikke er forsket meget i konsekvenser af elektronisk overvågning, er der ingen klar viden om, hvilken indflydelse det har på os som mennesker. Når det handler om børn, gælder der nogle helt særlige problemstillinger, fordi de udsættes for en massiv overvågning hvis for eksempel forældre udstyrer børnene med mobiltelefoner, personsøgere med mere for at kunne kontrollere dem. Børn er afhængige af forældres og pædagogers holdning til overvågning indtil de er 15 år. Selvom der er mange børneorganisationer, der beskæftiger sig med børns vilkår, har dette ikke udmøntet sig i nogle generelle retningslinier eller lovgivning, der tager specielt hensyn til børns rettigheder i forhold til overvågning. Børn har altså ikke noget valg for at undgå overvågning for eksempel i institutioner, hvis forældre og pædagoger har vedtaget det. Vurdering Vi vurderer, at elektronisk overvågning har indflydelse på et menneskes liv. Overvågning har konsekvenser både for det menneske, der bliver overvåget, og for det menneske, der udfører overvågningen. Konsekvenserne er ikke altid synlige, og overvågning kan måske have langtidsvirkninger. For det menneske, der bliver overvåget, kan konsekvenserne bl.a. være afmagtsfølelse og resignation, der udløses af, at man ikke har mulighed for at fravælge at blive iagttaget. Man kan også føle usikkerhed, fordi man ikke kan overskue, hvorfor man overvåges, og fordi man ikke ved, hvad der sker med billederne og oplysningerne. Utryghed kan for eksempel vise sig ved, at man tilpasser sin adfærd for at sikre sig, at man ikke kommer under mistanke. Man flytter så at sige ind i et privat og offentligt glashus og udsættes for at blive kigget efter i sømmene. Den sociale kontrol erstattes af en teknisk gennemlysning af ens person og handlinger. Man kan miste sin selvrespekt og følelsen af at være et myndigt menneske, fordi andre gives mulighed for at vurdere, om det man gør, er rigtigt eller forkert, eller om det man gør, er godt nok. Der er risiko for, at overvågning mindsker menneskers ansvarsfølelse. Man fokuserer på risikoen for at blive opdaget i stedet for at overveje, om det man gør, er forkert. Omvendt kan det for den, der overvåger, være ubehageligt at blive pålagt at bedømme andre menneskers forseelser, ligesom det kan blive en belastning at blive pålagt at kontrollere kollegaers elektroniske kommunikation. Når man overvåger, kan man komme i et dilemma, når man skal vurdere, om en forseelse skal forfølges. Det menneske, der overvåger, kan også føle utilstrækkelighed og afmagt, fordi muligheden for at reagere direkte på det, man opdager, ikke nødvendigvis er til stede, hvis man sidder fysisk langt væk. 5
6 Videoovervågning kan skabe falsk tryghed, fordi man kan forledes til at tro, at kameraets tilstedeværelse er en beskyttelse i sig selv. Dette kan være tilfældet på togstationer, hvor man kan tro, at der sidder et menneske med mulighed for at handle i tilfælde af, at der for eksempel sker et overfald. Det er vores vurdering, at det er uheldigt, hvis børn mister muligheden for at have hemmeligheder for de voksne. En massiv brug af overvågning kan forhindre, at børn får mulighed for at lære af egne fejl, uden nødvendigvis at få skældud af de voksne. Når børn overvåges, kan det medføre, at de tilpasser sig det, de ved, at de voksne ønsker, ligesom det kan betyde at de bliver bedømt på andres præmisser. Det kan påvirke deres identitetsdannelse. Meget overvågning opfylder de voksnes behov for kontrol. Vi vurderer, at meget overvågning i virkeligheden er forældrenes og ikke børnenes behov. Mange forældre er ikke vidende om, at overvågning kan hæmme børns identitetsudvikling, når overvågningen medfører, at børnene føler, at der er restriktioner lige om hjørnet. Anbefalinger Der bør generelt rejses en debat, som skaber bevidsthed om, at den elektroniske overvågning ikke i sig selv er en garanti for tryghed, og at overvågning ikke kan erstatte den sociale kontrol. Det anbefales, at der laves undersøgelser, der belyser, hvilke psykologiske følgevirkninger elektronisk overvågning har. Det anbefales, at der laves undersøgelser, som belyser, hvad der sker med børns identitetsdannelse og øvrige psykologiske udvikling, når de er under elektronisk overvågning. Det er panelets indtryk, at ingen af de eksisterende instanser varetager børns rettigheder i forbindelse med lovgivning på dette område. Det bør der rådes bod på. Der er behov for at oplyse og rådgive forældre, institutioner og deres ansatte samt børn, om fordele og ulemper omkring overvågning af børn. 6
7 Overvågningens konsekvenser for samfundet Problemstilling Hvordan udvikler elektronisk overvågning sig i fremtiden? Hvordan kan samfundet styre udviklingen og hvordan kan den enkelte borger sikre sig indflydelse på denne? Hvordan påvirker elektronisk overvågning samfundet? Vurdering Fremtiden rummer mange muligheder for øget brug af elektronisk overvågning. På den ene side giver det mange positive muligheder for at lette vores hverdag. På den anden side indeholder det en risiko for en uacceptabel grad af kontrol af borgerne fra myndigheder og private virksomheders side. Denne problemstilling kalder vi Det digitale dilemma. Allerede i dag råder teknologi- og kommunikationsvirksomhederne over utroligt mange, endnu ikke udnyttede overvågningsteknologier, ofte forklædt som services. Alt bliver teknisk muligt. Som eksempler på kommerciel brug af overvågningsteknologi og services kan for øjeblikket nævnes mobiltelefoner med lokationsbestemte services. Mobiltelefonen kan fx henvise til den nærmeste iskiosk. Et andet eksempel er superproviders sammensmeltninger af tele- medie- og finansielle virksomheder, der muliggør samkørsel af kundeoplysninger. Begge dele kan gøre kunderne afhængige af udbyderne, og i meget høj grad gøre kundernes forbrugeradfærd gennemsigtig. Et fremtidigt eksempel kunne være, at man får indopereret en chip i skulderen, så personen er identificerbar, kan overvåges og eksempelvis ikke behøver dankort eller id-kort. Dette rejser det klassiske spørgsmål om, hvorvidt leverandørerne skaber et nyt behov eller opfylder et eksisterende behov. Den enkeltes personlige og forhåbentligt bevidste forbrugsvalg kan have betydning for, hvilke af de kommercielle overvågningsteknologier, der bliver taget i brug, og hvordan. Det er tydeligt, at udbredelsen af elektronisk overvågning og den lette tilgængelighed øger presset for at indføre overvågning på flere og flere områder. Når fx en butik indfører videoovervågning, kan man forestille sig, at nærliggende butikker tvinges til at gøre ligeså, for at undgå, at butikstyveri flytter til deres område. Vores vurdering er, at et stærkt demokrati er essentielt for at kunne styre og kontrollere udviklingen. Herunder er det vigtigt, at borgerne sikres indsigt i den offentlige forvaltning, hvilke informationer myndighederne har om os, og hvad de reelt bliver brugt til. Der må stilles lignende krav til private virksomheder. 7
8 Borgerne skal sikres en privat sfære, en urørligheds zone, hvor deres individuelle forskelligheder kan trives, og hvorfra deres demokratiske aktivitet kan tage sit afsæt. Man kan diskutere, hvor grænserne for den private sfære bør gå. Vores vurdering er, at indenfor hjemmets fire vægge er alt privat. Udenfor hjemmet, fx i butikscentre eller på stationer, som alle har adgang til, bør man dog også respektere privatlivets fred. Et stærkt demokrati bør ikke have kløfter mellem forskellige grupper i befolkningen. Det er vigtigt, at udviklingen indenfor elektronisk overvågning ikke skaber yderligere skel. Hermed mener vi, at der ikke må skabes nye barrierer for den almindelige borgers mulighed for at udøve sine demokratiske rettigheder og pligter. Man kan frygte, at overvågning forskubber fokus fra reglens begrundelse til kontrol af, om reglen bliver overholdt. Lader man fx være med at stjæle i en videoovervåget butik, fordi man ved, at man bliver opdaget, er fokus flyttet fra det væsentlige: At man skal respektere den private ejendomsret. Vi vurderer, at etikken bør være med til at sætte grænserne for, hvor langt vi vil gå individuelt og samfundsmæssigt med hensyn til overvågningsteknologi. Derfor er det nødvendigt med en fortsat debat af etiske normer og værdier for anvendelsen af elektronisk overvågning. I debatten er det vigtigt at skelne mellem produktionsovervågning af maskiner og person- og stedovervågning. Vi vurderer, at debatten som minimum bør omfatte emner som: Erstatter overvågning tillid og fællesskab med mistillid og egoisme? Skal vi have kontrol i stedet for moral og god opdragelse? Fjerner vi de menneskelige relationer og erstatter dem med elektronik, for eksempel et kamera i stedet for en vagt eller kontrollør, en chip i stedet for den menneskelige omsorg, blot fordi det er billigere? Hvordan tackler vi spændingsfeltet mellem den krænkende overvågning og den forebyggende overvågning? Hvad er det for en type samfund vi vil have? Vi vurderer, at det er vigtigt, at denne debat bliver ført så bredt som muligt i samfundet. Vi må konstatere, at en del af den nuværende overvågning er indført uden forudgående folkelig debat. Vi må sikre, at den nye teknologi vurderes inden den indføres - og ikke omvendt. Grænserne for, hvad vi vil acceptere, kan skride, hvis vi ikke træffer bevidste valg om overvågningens formål og teknologiens anvendelse. Det er vigtigt, at vi ikke indfører teknologier, blot fordi de er til rådighed. Vi skal desuden undgå at symptombehandle menneskeskabte problemer ved hjælp af teknologi. Vi skal være bedre til på forhånd at gennemskue konsekvenserne af at indføre ny teknologi. Der er i dag en tendens til, at fokusere på fordelene. Der mangler derfor en afvejning af fordele og ulemper for både overvågeren og de overvågede. 8
9 Overvågningsteknologien udgør i sig selv ikke en trussel. Der må skelnes mellem relevant og overflødig eller krænkende overvågning. Et eksempel på relevant overvågningsteknologi er fotofælder, som afslører fartsyndere, og kun dem. Omvendt kan overvågning af personale og kunder i butikker, der ikke har gjort noget forkert, opleves som krænkende. Sindelagskontrol, hvor man registrerer holdninger i stedet for adfærd, er under alle former uacceptabelt. Et eksempel kunne være registrering af korrespondance mellem personer af en bestemt politisk observans. Vi ønsker at blive beskyttet mod overdreven kontrol og overvågning, og vi ønsker selvbestemmelse med hensyn til, hvilken overvågning vi udsættes for. Det enkelte menneske har dog individuelle grænser og dermed individuelt ansvar for at sige fra, når den enkeltes grænse er nået. Vi må acceptere, at nogen, fx i detailhandelen, har et dobbeltsyn på os, som både lovlydige kunder og potentielle butikstyve. Men vi skal ikke gøre den opfattelse til vores egen. Vi skal fastholde tilliden til os selv. Anbefalinger For at undgå, at overvågning udvikler sig til en trussel mod individet og samfundet, skal der sikres et stærkt og levende demokrati. Det er vigtigt med en løbende etisk debat om, hvilket samfund vi ønsker. Denne debat skal specielt omfatte samfundets grundlæggende værdier. Værdidebatten kan være en rettesnor til at modvirke en udvikling, hvor grænserne for hvilken overvågning vi accepterer, umærkeligt og ubemærket flytter sig. Vi anbefaler, at man overalt i samfundet prioriterer omsorg og opdragelse højere end kontrol og overvågning. Vi anbefaler bedre oplysning til borgerne om problemerne med sikkerhed i forbindelse med brug af Internet, s og mobiltelefon, om rettigheder til indsigt i persondata, registrering og samkøring jævnfør persondataloven, samt om rettigheder i henhold til øvrig lovgivning om overvågning. Vi anbefaler åbenhed i den offentlige forvaltning og gennemsigtighed i private virksomheders aktiviteter indenfor registrering og samkøring. 9
10 Lovgivning og retssikkerhed vedrørende registrering og brug af oplysninger samt elektronisk overvågning Problemstilling Det har bekymret borgerpanelet, hvorvidt de teknologiske muligheder overhaler lovgivningen på de områder, som vedrører elektronisk overvågning. Hvordan kan man sikre, at lovgivningen er på højde med de forandringer, den teknologiske udvikling medfører. Retssikkerheden på området skal sikres. Borgerpanelet har desuden interesseret sig for, hvem der har og bør have rettighederne til information og brugen af denne med henblik på at undgå misbrug. Vurdering I forbindelse med persondataloven må man tage i betragtning, at den retter sig mod et område i rivende udvikling. Vi vurderer, at kendskabet til og forvaltningen af persondataloven ikke altid er tilstrækkelig i de virksomheder og blandt de myndigheder, der arbejder under ansvar for loven. Indsamling og registrering af oplysninger må kun ske med saglige formål. Den, der indsamler og/eller registrerer, afgør hvad der er sagligt. I tvivlstilfælde afgør Datatilsynet, hvad der er saglige formål. Det rejser problemstillingen om, hvad der kan fortolkes som sagligt. Borgerpanelet er opmærksom på en undtagelse vedrørende informationspligt i persondataloven om patientdata til forskningsbrug. Undtagelsen betyder, at der kun i særdeles begrænset omfang er pligt til at informere personer, når identificerbare data om dem bruges i forskningsprojekter. Det er værd at overveje, hvad der kan blive den nedre grænse for, hvilke lovovertrædelser, der kan medføre straf, når man ved hjælp af tv-overvågning kan opdage og dermed straffe flere bagatelagtige lovovertrædelser end før. Vi vurderer, at der foreligger et dilemma i forhold til bagatelagtige lovovertrædelser: Man kan stille spørgsmålstegn ved det rimelige i at bruge resurser på at forfølge alle sådanne lovovertrædelser. Vi vurderer, at der er huller i lovgivningen om handlepligt, fordi loven er rettet mod andre forhold, end de der eksisterer i dag. Loven blev lavet for at fastlægge en persons handlepligt i forbindelse med fx en trafikulykke, hvor man umiddelbart er tilstede. Nu kan man som følge af muligheden for at opsætte overvågningsudstyr befinde sig langt fra det sted, hvor en forbrydelse eller en ulykke sker. Hvad betyder disse nye forhold for vores handlepligt? Har man en anden slags ansvar? 10
11 Den tryghed, overvågning giver, når det anvendes præventivt, rummer også muligheder for krænkelse af den enkelte. Vi vurderer, at den enkeltes retssikkerhed kan krænkes, fordi en omvendt bevisbyrde kunne komme til at gælde. Man ville være skyldig indtil det modsatte var bevist. Man kunne for eksempel komme under mistanke, eller ligefrem blive erklæret skyldig i en forbrydelse, fordi overvågningsteknologi gør det muligt at fastslå ens blotte tilstedeværelse i nærheden af et gerningssted. Vi vurderer, at der kan der opstå problemer med lovgivningen angående registrering og brug af oplysninger i tilfælde, hvor firmaer lægges sammen over landegrænser. Indenfor EU er medlemslandenes lovgivning relativt ens, men der er store forskelle mellem lovgivningen i EU og lovgivningen i de såkaldte tredje lande som for eksempel USA. Man kan forudse store udfordringer i lovgivningsarbejdet på dette område. Det ser ud til, at den digitale signatur er på vej. Den kan skabe øget mulighed for, at den enkelte borger kan få sig et bedre overblik over de offentligt registrerede oplysninger. Vi vurderer imidlertid, at den vil kunne medføre, at staten i princippet har øget mulighed for at overvåge borgerens aktiviteter. Der findes privatlivssikrende teknologi, som proxy-servere og lignende, der kan sikre ens anonymitet fx på nettet. Der er tilsyneladende ikke stor efterspørgsel på nuværende tidspunkt. Der savnes en diskussion af, i hvilket omfang samfundet er interesseret i at anvende en sådan teknologi. Vi vurderer, at udviklingen af de teknologiske muligheder for, hvad vi kan få at vide om vores helbred, vil kunne sætte persondataloven under pres, fx. i forbindelse med forsikringsselskabers virke. Selskaberne kan forventes at ville gøre brug af disse oplysninger i forbindelse med risikovurdering. Det er derfor vigtigt, at man fastholder gældende praksis om skriftligt samtykke i forbindelse med forsikringsselskabers indhentning af ens helbredsoplysninger. Vi ser desuden et problem, hvis forsikringsselskaber skal have ret til indblik i personers dna-materiale. Vi finder det vigtigt, at forsikringsselskaberne fortsat ikke kan bruge dna-materiale. Udviklingen viser, at tele-, medie-, forsikrings-, bank- og kreditvirksomheder samles i store enheder. Man kan formode, at helhedsløsninger, hvor vi tilbydes mange ydelser af samme enhed, bliver almindelige. Man kan forudse et pres på de love, som regulerer brugen og samkøringen af registrerede kundeoplysninger. Anbefalinger Når man indfører en ny lovgivning, skal man for eksempel tage samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Ud fra vores vurderinger anbefaler vi generelt, at man ligeledes tager et hensyn til, hvad en given lovgivning har af konsekvenser for registrering og brug af oplysninger. 11
12 Persondataloven og andre love som vedrører overvågning bør til stadighed revideres. Med hensyn til begrebet saglighed i forbindelse med persondataloven er det vigtigt med åbenhed og debat om Datatilsynets afgørelser om, hvad der er sagligt. Vi anbefaler, at de virksomheder og myndigheder, som arbejder under ansvar for persondataloven, får nøjere kendskab til lovens indhold. Vi anbefaler et krav om samtykke ved al brug af identificerbare data til forskning. Love vedrørende handlepligt bør revideres og føres ajour i forhold til den teknologiske udvikling. Opsætning af overvågningsudstyr kan medføre, at den enkeltes retssikkerhed krænkes. Man bør afveje, om den gevinst, der er ved at sætte udstyret op, modsvarer de eventuelle krænkelser den enkelte kan påføres. Vi efterlyser mere debat på dette område. Vi anbefaler, at Danmark aktivt arbejder for et større samarbejde om lovgivning i internationalt regi angående registrering og brug af personoplysninger. Ligeledes anbefaler vi de danske myndigheder at holde et vågent øje med, om international lovgivning på området vil kunne udvande dansk lovgivning, der skal sikre den enkelte borgers integritet. Vi anbefaler, at man ved en eventuel indførelse af den digitale signatur tager hensyn til borgerens muligheder for selv at holde øje med sine egne oplysninger. Vi anbefaler, at man arbejder på at udbrede kendskabet til og indføring af privatlivssikrende teknologi. I forbindelse med det forventede øgede pres på persondataloven angående forsikringsselskabers brug af helbredsoplysninger anbefaler vi, at dette problem følges nøje fra politisk hold og suppleres med en vedvarende etisk debat. Ved sammenlægning og fusioner er der mulighed for samkøring af registrerede personoplysninger i stor stil, hvorved der skabes mulighed for massiv og aggressiv markedsføring. Vi anbefaler derfor, at de relevante myndigheder holder øje med, at lovgivningen er gearet til at håndtere dette pres. 12
13 Overvågning på arbejdspladsen Problemstilling Der er på arbejdsmarkedet uenighed om, hvordan arbejdsmarkedets parter i fællesskab skal forholde sig til elektronisk overvågning på arbejdspladsen. Det handler om flere forhold. Først og fremmest handler det om, at man fra arbejdsgiverside mener, at ledelsesretten er rammen for hvordan og hvor meget der overvåges. Medarbejderside fremhæver, at elektronisk overvågning er medvirkende til at skabe utryghed på arbejdspladserne, dels på grund af den direkte påvirkning fra overvågning, og dels fordi spillereglerne vedrørende elektronisk overvågning er uklare. Vi mener, at disse forhold har en negativ indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø, og at dette vil blive et stigende problem i takt med den øgede brug af elektronisk overvågning. Ovenstående problemstilling omhandler TV - overvågning, scanning og læsning af s, kontrol af internetbrug, herunder downloading og kontinuerlig skærmaflæsning. Ydermere kan man forestille sig, at der i fremtiden kan ske større udbredelse af kommunikation ved hjælp af videotelefon med mere på arbejdspladsen. Vurdering For medarbejderen er privatsfæren på arbejdsmarkedet allerede etableret, da det ikke er tilladt automatisk at registrere medarbejderes telefonsamtaler, samt registrere, hvem der ringes til. Da den teknologiske udvikling har medført en ændring af arbejdsgangen og kommunikationen, kan overvejelserne så være, om dette forbud skal udvides til også at gælde scanning og læsning af personlige s med mere Vi vurderer, at hvis dette skal ske, skal der være en klar adskillelse mellem, hvad der er privat kommunikation, og hvad der er en del firmaets dokumentation, der skal arkiveres og skal være tilgængelig for relevante personer i firmaet. Med hensyn til skærmovervågning af arbejdsgangen skal denne være motiveret af nødvendigheden for opretholdelse af firmaets drift. I hvert tilfælde må overvågningsløsningen holdes op mod alternative muligheder. Hjemmearbejdspladsen er en anden problemstilling. Spørgsmålet er, om overvågning af medarbejderes brug af computere her bør accepteres, da arbejdet udføres i det private hjem. Udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor blandt andet postbudes og hjemmehjælperes arbejde overvåges ved hjælp af scannere, rejser en problemstilling om tryghed og tillid, både for ansatte og brugere. Det bør derfor nøje overvejes, hvornår sådanne tiltag er hensigtsmæssige. Videoovervågningen er nødvendig i visse produktionsmiljøer af hensyn til almindelig sikkerhed for medarbejderne og produktionen. Ved røveritruede virksomheder, såsom pengeinstitutter, posthuse, 13
14 døgnkiosker og tankstationer, kan der være en kriminalpræventiv virkning. Den kan komme medarbejderne til gode i form af en følelse af øget tryghed, og den kan have betydning for efterforskning og opklaring af en forbrydelse. Videoovervågning kan være en måde at komme svind til livs på, men det er ikke nødvendigvis den mest effektive. Alternative muligheder kan eksempelvis være inddragelse af medarbejderne i planlægningen af arbejdsgange, virksomhedens fysiske indretning med videre. I forbindelse med overvågning bør betydningen af overvågningsfrie zoner, håndtering af data, placering af kameraer nøje overvejes i samarbejde med de ansatte. Anbefalinger For at sikre en korrekt og lovlig opsætning af video anbefaler vi en ordning om statsautorisation af forhandlere og montører af overvågningsudstyr. Ved behov for foranstaltninger til forebyggelse af svind på steder, hvor der ikke kommer kunder, for eksempel lager, indlevering og baglokaler, anbefaler vi, at der benyttes andre metoder end videoovervågning i arbejdstiden. Vi anbefaler arbejdsmarkedets parter, at de udarbejder et sæt regler på området, som gøres til lov af Folketinget, og dermed er et ufravigeligt udgangspunkt for indførelse og regulering af elektronisk overvågning. Hvis ikke denne mulighed udnyttes af parterne, anbefaler vi, at Folketinget udarbejder lovgivning på området. I forbindelse med disse forhandlinger bør betydningen af overvågningsfri zoner, håndtering af data, placering af kameraer med mere nøje overvejes. I hvert tilfælde må overvågningsløsningen holdes op mod alternative muligheder. Vi anbefaler, at hvis der skal ske en begrænsning af virksomhedens mulighed for kontrol af s, skal der være en klar adskillelse mellem, hvad der er privat kommunikation, og hvad der er en del af firmaets dokumentation, der skal arkiveres og være tilgængelig for relevante personer. 14
15 Ekspertpanel Anders Bjerre, Institut for Fremtidsforskning Anne Kathrine Schøn, DA Arne Gram, Det kriminalpræventive Råd Hagen Jørgensen, Forbrugerombudsmand Henrik Waaben, Datatilsynet Jan Carlsen, Institut for datasikkerhed Janne Glæsel, Bech-Bruun og Trolle advokatfirma John Strand, Strand Consult Jørgen Hoppe, HK Kim Munch Lendal, Dansk Handel & Service Kim Rasmussen, Højvangsseminaret Klaus Rasborg, Roskilde Universitetscenter Linda Nielsen, Københavns Universitet, Retsvidenskabelig Institut Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole Per Helge Sørensen, Digital Rights Peter Blume, Københavns Universitet, Retsvidenskabelig Institut Peter Christensen, EDB-fagets fagforeningen, PROSA Steffen Stripp, PLS-Rambøl Søren Baggesen, Roskilde Universitetscenter Trine Rode, Aalborg Universitet, Institut for kommunikation Yih-Jeou Wang, Dansk Industri 15
Overvågning på glidebane
Nr. 150 december 2000 Overvågning på glidebane Elektronisk overvågning uden grænser kan true borgernes retssikkerhed Overvågningsteknologi i rivende udvikling > Konsekvenser for overvågede ikke undersøgt
Læs mereElektronisk overvågning
Elektronisk overvågning Slutdokument og ekspertindlæg fra konsensuskonference den 17.- 20. november 2000 Teknologirådets rapporter 2000/9 Elektronisk overvågning Borgerpanelets spørgsmål og slutdokument
Læs mereBorgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet
Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet
Læs mereHVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereJERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereAftale om kontrolforanstaltninger. 08.65 O.11 xx/2012 Side 1
Aftale om kontrolforanstaltninger KL Sundhedskartellet Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 2. Formål... 3 3. Iværksættelse af kontrolforanstaltninger... 3 4. Information
Læs mereMontør GPS-modtageren Overvågning med GPS
Værd at vide om GPS Overvågning Indsamlet oplysninger Montør GPS-modtageren Overvågning med GPS Persondataloven Mobiltelefoner Datatilsynet Sag i Arbejdsretten Saglig driftsmæssig begrundelse Givet samtykke
Læs mereSide 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AFTALE OM KONTROLFORANSTALTNINGER
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM KONTROLFORANSTALTNINGER Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. AFTALENS OMRÅDE... 3 2. FORMÅL... 3 3. IVÆRKSÆTTELSE AF KONTROLFORANSTALTNINGER...
Læs mereDataetiske principper for brug af persondata på folkeskoleområdet. Princip 4. Fokus på rettigheder og reaktionsmuligheder
Dataetiske principper for brug af persondata på folkeskoleområdet 1 Princip 4. Fokus på rettigheder og reaktionsmuligheder Dataetiske principper for persondata på folkeskoleområdet Undervisningssektoren
Læs mereKontrolforanstaltninger
Cirkulære om aftale om Kontrolforanstaltninger 2010 Cirkulære af den 1. november 2010 Perst. nr. 031-10 J.nr. 08-320-6 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden mv.... 5
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereAftale om kontrolforanstaltninger O.11 10/2012 Side 1
Aftale om kontrolforanstaltninger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 2. Formål... 3 3. Iværksættelse af kontrolforanstaltninger...
Læs mereRetsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt
Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje
Læs mereHVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?
HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og
Læs mereDet Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K sum@sum.dk Kopi til esl@sum.dk og anbk@sum.dk Dato: 23. oktober 2018 Sagsnr.: 1807929 Dok.nr.: 719492 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring over udkast
Læs mereSide 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET AFTALE OM KONTROLFORANSTALTNINGER Aftalen er en sammenskrivning af de enslydende aftaler, der er
Læs mereNotat om retssikkerhed J.nr.: G
Notat om retssikkerhed J.nr.: 85.00.00-G01-51-18 Borgerservicecentret 25. februar 2019 Sagsbeh.:ODK Retssikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med videregivelse af oplysninger mellem forsikringsselskaber
Læs mereTv-overvågning. Gode råd om. Tv-overvågning kan være et godt redskab til at sikre din virksomhed mod f.eks. røveri, tyveri, overfald og svind!
Gode råd om Tv-overvågning Tv-overvågning kan være et godt redskab til at sikre din virksomhed mod f.eks. røveri, tyveri, overfald og svind! Udgivet af Dansk Handel & Service Tv-overvågning Nr. 6-2004
Læs mereOvervågning. Overvågning Kort fortalt. Af Jakob Husted, Rune Jensen, Mark Johannsen og Henrik Petersen
Overvågning Overvågning Kort fortalt Af Jakob Husted, Rune Jensen, Mark Johannsen og Henrik Petersen Indholdsfortegnelse Love omkring overvågning... 3 Forskellige typer overvågning... 3 Privat og offentlig
Læs mereRigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier
Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier
Læs merePERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING
Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning
Læs mereCPH:DOX* 2018: PRE-CRIME OVERVÅGNING // DEMOKRATI
1 CPH:DOX* 2018: PRE-CRIME Velkommen på CPH:DOX! CPH:DOX er Danmarks internationale dokumentarfilmfestival, der hvert år afholdes i Danmark. Som en del af festivalen laver vi med skoleprogrammet UNG:DOX
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereForbrugerpanelet om forbrugernes ønsker til en kommende regering efter folketingsvalget 2019
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del - Bilag 301 Offentligt Forbrugerpanelet om forbrugernes ønsker til en kommende regering efter folketingsvalget 2019 Forbrugerpanelet har i januar/februar
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereHøringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.
Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereRetningslinjer. for. Video-overvågning i Faxe Kommune
Ændringer er markeret med rødt Retningslinjer for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre
Læs mereRetningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune
Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att.: sum@sum.dk med kopi til cea@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mereTips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:
Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereEtisk regelsæt for leverandører
Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag
Læs mereGenerel oplysning til registrerede om behandling af persondata
Generel oplysning til registrerede om behandling af persondata I forbindelse med at vi driver advokatvirksomhed, kan det være nødvendigt at behandle personoplysninger om dig, hvis du er involveret i en
Læs mereGODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1
GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed
Læs mereRingkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)
Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke er række regler og retningslinjer til bankens medarbejdere
Læs mereDIGITALISERING PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
DIGITALISERING PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Oplægsholder Birgitte Arent Eiriksson 19.02.2019 justitia-int.org @BAEriksson facebook.com/justitiadk linkedin.com/company/justitia DIGITALISERINGSKLAR LOVGIVNING o
Læs mereLige løn? - om ligelønseftersyn
Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.
Læs mereEU Persondataforordning GDPR
EU Persondataforordning GDPR 14. juni 2018 Agenda Persondataforordningen - GDPR Hvad går forordningen grundlæggende ud på og hvorfor? Hvad stiller forordningen af krav til nødvendig indsats? Hvordan sikrer
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs mereDET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER
Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste
Læs mereFremtidens fysiske arbejdsmiljø
Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereReducér risikoen for falske mails
Reducér risikoen for falske mails Center for Cybersikkerhed 1 November 2017 Indledning Center for Cybersikkerhed oplever i stigende grad, at danske myndigheder og virksomheder udsættes for cyberangreb.
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mereEU Kommisionens RFID henstilling.
Vi har behov for en proaktiv europæisk tilgang, så vi kan drage nytte af RFID teknologiens fordele, samtidigt med at vi giver borgere, forbrugere og virksomheder valgmulighed, gennemsigtighed og kontrol.
Læs mereDatabeskyttelse INDSAMLER OPBEVARER BRUGER DU DATA? Hvad er personoplysninger? Bedre regler for små virksomheder. Januar 2017 DA
Databeskyttelse 0100101000011010100010001010110101101111000101000 00101000011010100010001010110101101111000101 01001001010000110101000100010101101011011110001 Bedre regler for små virksomheder Bedre regler
Læs mereTønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi.
Social media playbook En guide til afdelinger og ansatte i Tønder Kommunes tilstedeværelse på de socialee medier. 1 Indledning Kommunikationsafdelingen har udviklet et praktisk redskab til at hjælpe ansatte
Læs mereHØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN
Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER
Læs mereDATABEHANDLINGSPOLITIK
DATABEHANDLINGSPOLITIK Introduktion Du efterlader personoplysninger, når du besøger vores hjemmeside og bruger hjemmesidens forskellige funktioner og tjenester. Egeskov er forpligtet til at beskytte fortroligheden,
Læs mereNy persondataforordning
Ny persondataforordning GUIDE Hvorfor? Ny persondataforordning Den eksisterende persondatalov gennemfører direktiver fra 1995 en tid, som digitaliseringen for længst har overhalet. En ny persondataforordning
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om sociale medier
RÅDGIVNING Gode råd om sociale medier Indhold Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 Medarbejderens relation til virksomheden på de sociale medier 4 Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed 5 Kontrol
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mere1. Har jeres organisation kendskab til den nye databeskyttelsesforordning?
Her finder I 12 spørgsmål, som I, der er dataansvarlige, med fordel kan forholde jer til allerede nu for at forberede jer på den nye databeskyttelsesforordning, som finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Læs mereUdgivet af DANSK ERHVERV
GODE RÅD OM Internet og e-mail 2008 gode råd om INTERNET OG E-MAIL Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Retningslinjer 3 3. Privat brug af Internet og e-mail
Læs mereMarkedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereVedrørende behandling af flypassagerers biometriske oplysninger i form af template af fingeraftryk
Brevdato: 23. maj 2006 Modtager: Scandinavian Airlines Danmark (SAS) J.nr. 2006-219-0370 Stikord: Fingeraftryk, personoplysninger, saglighed og proportionalitet, alternativ løsning, oplysningspligt, datasikkerhed.
Læs mereInformationsproces når persondata er blevet kompromitteret
Informationsproces når persondata er blevet kompromitteret Følgende artikler i EU s persondataforordning behandles af dette dokument: Artikel 33 - Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereVEJLEDNING VED DIGITAL CHIKANE
VEJLEDNING VED DIGITAL CHIKANE DATO FOR ÆNDRING Vejledning ved digital chikane Internettet og de sociale medier benyttes i stigende grad til, at borgere giver sin holdning til kende. Dette er også noget,
Læs mereRetsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret
Læs mereTV-overvågning - etiske anbefalinger
TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det
Læs mereVejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold.
Vejledning for politianmeldelse af medarbejdere, der formodes at have begået et strafbart forhold. Denne vejledning er et redskab til ledelsens vurdering af, om der foreligger en handling fra en medarbejder,
Læs mereBetegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.
BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereSkagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.
fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en
Læs mereButler-stativet er en stor hjælp, når støttestrømper skal på
4. Hverdagsteknologi Den teknologiske udvikling går til stadighed hurtigere, og det påvirker både hverdags- og arbejdslivet. Der sker i disse år rigtig mange forandringer i den kommunale opgaveløsning
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereEn danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S
En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSEKSUEL CHIKANE PÅ ARBEJDSPLADSEN
Ligestillingsudvalget 2017-18 LIU Alm.del Bilag 91 Offentligt SEKSUEL CHIKANE PÅ ARBEJDSPLADSEN Anette Borchorst & Lise Rolandsen Agustín 9. april 2018 Hvor mange sager om seksuel chikane siden 1980 erne?
Læs mereTillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed
* Tillid - til hinanden * Tryghed - i forbindelse med deling af data * Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt * Troværdighed - at vi kan stole på hinanden * Omhyggelighed fortæl kun
Læs mereDet Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.
Dato: 12. oktober 2017 Sagsnr.: SJ-STD- MOA.DKETIK Dok.nr.: 449540 Sagsbeh.: MOA.DKETIK Ørestads Boulevard 5 Bygning 37K, st. 2300 København S M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Vedr. Det Etiske
Læs mereFortrolighedspolitik. 22. oktober 2018
Fortrolighedspolitik Blå Kors Danmark bestræber sig på at sikre, at vores samarbejde med medarbejdere (tidligere og nuværende), frivillige, brugere, medlemmer, bidragsydere, kunder, leverandører, samarbejdspartnere
Læs mereArbejdstidsdirektivet
Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets
Læs mereSpørgsmål / svar 1) Hvad er formålet med L ORÉAL åben tale hjemmeside?
Spørgsmål / svar 1) Hvad er formålet med L ORÉAL åben tale hjemmeside? Med udgangspunkt i betingelserne i spørgsmål 2 nedenfor giver L ORÉAL Etiks åben tale hjemmeside dig mulighed for at give udtryk for
Læs merePersondataloven i en Smart City kontekst. Alexander Tureczek, Ph.d. candidate
Persondataloven i en Smart City kontekst Alexander Tureczek, Ph.d. candidate atur@dtu.dk Indholdsfortegnelse Persondataloven historie og hensigt Opdeling af loven Vigtige paragrafer Fremtiden Intentionen
Læs mereSygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder
1 Sygdomspolitik Sygdomspolitikken skal være med til at afdække arbejdsrelateret sygdom. Desuden skal sygdomspolitikken angive, hvordan institutionen håndterer konkret sygefravær. Dermed får man mulighed
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereRevideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere
Læs mereSpørgsmål til diskussion
2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede
Læs mereKL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 5 Offentligt KL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse Baggrund Europa-Kommissionen fremlagde den 25. januar 2012 forslag
Læs mereDAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00
DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer
Læs merePIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE
PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for
Læs mereELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER
ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER GRÆNSEN? Af advokat, LL.M., Benjamin Lundström og advokat, HD(O), Pernille Borup Vejlsgaard fra advokatfirmaet von Haller. Ifølge den nugældende lovgivning er der grænser
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mereRetsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 96, L 69 endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt
Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 96, L 69 endeligt svar på spørgsmål 96 Offentligt Dato: 27. marts 2018 Kontor: Databeskyttelseskontoret Sagsbeh: Nanna Due Binø Sagsnr.:
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3
Læs mereLOKALFORENINGER OG KLUBBER DATABESKYTTELSESLOVGIVNINGEN
LOKALFORENINGER OG KLUBBER DATABESKYTTELSESLOVGIVNINGEN AGENDA Præsentation af Tor Valstrøm og Rie Panduro Baggrunden for den nye persondatalovgivning Basisprincipper for behandling af personoplysninger
Læs mereLokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven
Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mere