POLITISK PROGRAM FOR SF UNGDOM

Transkript

1 TIL SF UNGDOMS LANDSMØDE I PÅSKEN 2011 ET NYT DANMARK, MENS VI LEVER POLITISK PROGRAM FOR SF UNGDOM I SF ungdom vil vi lave tingene om. Vi drømmer om og tror på forandring. Men der er ikke råd til kun at tro og drømme: Den utøjlede kapitalisme undergraver fællesskabet, brutaliserer arbejdsmarkedet og truer klimaet. Der er brug for en praktisk socialisme, der kan og vil forandre Danmark i vores tid. Vi SFU ere læner os ikke bare tilbage eller stiller os udenfor og kritiserer. Vi stiller os i spidsen for udviklingen af et stærkt folkesocialistisk alternativ. Vi bestræber os på altid at være dem der lægger de mest konstruktive og progressive ideer og løsninger på bordet, så vi aldrig bare administrerer konsensus, men konstant udvikler samfundet. Derfor præsenterer vi i dette program med 6 reformdagsordner for det danske velfærdssamfund på et 5- til 10-årigt sigte. Reformer, der kan rykke Danmark mod et mere solidarisk, demokratisk og bæredygtig samfund under overskrifterne: 1. Et stærkere velfærdssamfund 2. Udvidelse af fællesskabet og afprivatisering 3. Styrket demokrati og selvbestemmelse 4. Bæredygtig omstilling 5. Et bedre arbejdsmarked 6. Et nyt internationalt perspektiv Vores reformdagsordner tager afsæt i visionen om, at alle skal have lige muligheder ikke til at stå sig selv nærmest, men lige muligheder til at leve det liv, man ønsker i et forpligtende fællesskab. Det betyder, at vi vil give mennesker mere ansvar. Vi skal være borgere i et involverende samfund og ikke bare kunder i velfærdsbutikken DK. Vi vil forvente noget af danskerne. At have forventninger og stille krav til mennesker er nemlig at tro på dem. Derfor bygger vores samfundsvision både på pligter og på rettigheder. Samfundets solidaritet udspringer af, at vi alle sammen yder til fællesskabet og tager ansvar for vores del, og derfor også kan nyde fællesskabets goder. Et stærkt velfærdssamfund handler ikke om, at vi vil tilbage til de socialdemokratiske 90 ere. Vi vil andet og mere. Velfærdsstaten er et værktøj til at omfordele samfundets værdier og sikre, at nogle af de, i fællesskab skabte, værdier bruges til at dække de behov, der er fælles for alle. Vores krudt skal bruges på at rykke den politiske, kulturelle og økonomiske magtbalance i samfundet fra eliten til flertallet, give almindelige mennesker magt over eget liv og skridt for skridt øge solidariteten. 1. ET STÆRKERE VELFÆRDSSAMFUND En stærk velfærdsstat skal give alle, uanset baggrund eller klasse, basale velfærdsgoder og muligheden for et rimeligt liv. Fællesskabet skal sikre visse rettigheder, så det ikke er pengepungens størrelse, der er afgørende for den enkeltes muligheder. Velfærd er således et stærkt værktøj til at skabe større lighed mellem mennesker, men for os, som socialister, er det ikke målet i sig selv. Det interessante er hvordan, og til hvad, vi vil bruge værktøjet. Side 1 af 6

2 NYE OG LANGSIGTEDE VELFÆRDSLØSNINGER Det danske velfærdssamfunds tilstand er skræmmende: én voksen til 24 børn i nogle daginstitutioner, omfattende praktikpladsmangel og lukninger af sygehuse landet over. Det står lysende klart: Danmark har brug for en ny vej. En vej, hvor nedskæringer og fyringer erstattes af investeringer og et løft i velfærden. En vej, der ikke prioriterer de private, men de fælles løsninger. Men et stærkere velfærdssamfund handler ikke bare om flere penge eller mere af det samme. De seneste års udvikling har tydeligt vist, at bedre velfærd ikke kommer alene af større bevillinger. Budgetterne er vokset år for år, mens velfærden er blevet drastisk forringet overalt. Vi må skabe bedre og langsigtede løsninger, der arbejder på tværs af ministerier og områder. Der er ikke ubegrænsede ressourcer til rådighed og mange midler skal findes ved omprioriteringer og effektiviseringer af velfærden Effektivisering forstået som bedre brug af borgernes penge. Bureaukratiet skal drastisk slankes og vi skal gøre op med de mange håbløse kontrol- og dokumentationskrav. Vi skal investere i forebyggelsestiltag, der hjælper borgerne tidligere og bidrager til at sænke udgiftsniveauet på langt sigt f.eks. i sundhedssektoren, på uddannelsesområdet og i forbindelse med socialt udsatte. En målrettet forebyggelsesindsats skal styrke de brede velfærdsydelser, og herved muligheden for at løfte en større del af de tunge tilfælde uden brug af dyre specialydelser. MÅLRETTET INDSATS IMOD NEGATIV SOCIAL ARV OG ULIGHED For SFU er bekæmpelsen af den negative sociale arv et centralt mål for et stærkere velfærdssamfund. Hvis vi vil skabe lige muligheder for borgerne i Danmark, skal kampen mod den sociale arv prioriteres. SFU vil derfor kæmpe for, at den dagsorden kommer i centrum under en ny S-SF-regering. Hvis ikke vi får en ny regering efter næste valg, vil vi arbejde benhårdt på at rejse dagsordenen i offentligheden. Vi vil sætte følgende tre områder i fokus: 1) Uddannelse: Vi vil mindske karakterforskellen mellem børn af faglærte eller ufaglærte og børn af akademikere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Samtidig vil vi mindske karakterforskellen mellem dreng og pige. Vi vil bl.a. gøre op med overakademiseringen af uddannelsessystemet og sikre en ordentlig start på skolelivet gennem heldagsskoler og lektiecaféer. 2) Sundhed: Vi vil hæve den forventede levealder for den faglærte og ufaglærte lønarbejdere, så forskellen mellem top og bund reduceres. Det kræver at vi udvider det fælles tilbud, så fx tandlæger betales over den offentlige sygesikring. Privathospitaler hvor rige mennesker kan købe sig foran i køen er en skamplet på vores sundhedssystem. SFU mener det må være et folkesocialistisk grundprincip, at sundhed aldrig må blive et produkt. Derfor skal vi udbygge det offentlige sundhedsvæsen i en sådan grad, at den private sundhedssektor bliver overflødig og dermed kan afvikles. Det kan ske ved, at det private naturligt udkonkurreres, ved at taksterne til de private sygehuse nedsættes markant, de fratages retten til at afvise patienter, de pålægges patienterstatning, når de begår fejl, samt selv betaler, når de videresender patienter til det offentligt og vi samtidig styrker det offentlige markant - men i sidste ende kan det være nødvendigt med et forbud mod handel med sundhed. 3) Bolig: Vi vil mindske uligheden på boligområdet. Det kræver en samlet indsats, der både udbygger den almene boligsektor, styrker reguleringen på det frie lejemarked, igangsætter en aktiv bekæmpelse af ghettodannelse og på længere sigt ophæver skattestoppet på ejendomsværdibeskatning, der reelt betyder skattelettelser til boligejerne år efter år, samt indfører en beskatning på gevinster ved boligsalg. Men for at sikre danskerne tryghed om privatøkonomien i en krisetid respekterer og støtter vi Fair Løsning s sikring om, at der ikke kommer ændringer i boligskatten i Side 2 af 6

3 første valgperiode For at sikre fokus på disse mål, ønsker SFU at få nedsat et lighedsforskningscenter, der med årlige statusrapporter og høringsret til alle lovforslag kan støtte op om arbejdet for lige muligheder. 2. UDVIDELSE AF FÆLLESSKABET OG AFPRIVATISERING En central del af SFUs politiske projekt handler om at styrke fællesskabet. Det skal ske på både nationalt og lokalt plan. Et stærkt fællesskab kræver initiativer, der både regulerer markedet og øger den demokratiske styring med samfundets kerneområder, samtidig med at borgerne gives mere ansvar for det fælles. MINDRE MARKED I VELFÆRDEN Overalt bliver offentlige velfærdsydelser, som før blev løst af fællesskabet, overdraget til markedet via privatiseringer eller solgt på markedsvilkår igennem udlicitering. Det er nu tydeligt for enhver, at markedet hverken løser opgaverne billigere eller bedre, og selve udsendelsen af opgaven koster ofte store summer at foretage, og vi mener desuden, at det er en kynisk tankegang at gøre velfærdsydelser til produkter. Vi skal derfor gøre op med markedstænkning og udliciteringskrav i det offentlige. INFRASTRUKTUREN PÅ FÆLLESSKABET HÆNDER Over de sidste 20 år er forsyning og infrastruktur i Danmark langsomt, men sikkert kommet på markedets hænder. Begge områder er grundlæggende for et velfungerende samfund både for den enkelte og for samfundet. For at flytte magt fra markedet til fællesskabet, er en demokratisk styring på disse områder væsentlig. Derfor skal der påbegyndes en demokratiseringsproces, så den kollektive transport, vejnettet, telenettet, kloaksystemet samt produktion og distribution af energi og vand langsomt, men sikkert kommer på fællesskabets hænder. Statsopkøb er ikke den eneste mulighed for dette, f.eks. kan andelsløsninger, hvor brugerne er ejere og leverandøren ikke skal tænke på profit sikre en demokratisk styring. FÆLLESSKABER ER MERE END STATEN Et stærkere fællesskab skal ikke kun baseres på staten, men på mange flere fællesskaber. Foreningslivet skal have de bedst mulige rammer og vi skal styrke fællesskabet lokalt gennem samarbejde mellem frivillige, private virksomheder og kommuner, der kan bidrage til innovation og nytænkning. Frivillige skal ikke overtage det offentliges opgaver, men skal igangsætte nye projekter til gavn for borgerne. Dette er især relevant som svar på lokale problemer. Lokale erfaringer fra frivillige, progressive virksomheder og kommuner skal i langt højere grad integreres i udviklingen af løsninger på konkrete velfærdsudfordringer. SAMFUNDSBANK For at styrke bæredygtighed, arbejdstagerrettigheder og holdbarhed i produktionen, skal der oprettes en samfundsbank, dvs. en bank ejet og styret af det offentlige, der kan tilbyde lån til virksomheder og iværksættere, der til gengæld skal leve op til en række krav. På længere sigt skal en samfundsbank kunne købe sig medejerskab i private virksomheder for ligeledes at sikre bæredygtighed, sund økonomi, medarbejderindflydelse og overholdelse af arbejdstagerrettigheder i samspil med den private sektor. 3. DEMOKRATISERING OG SELVBESTEMMELSE Vi vil sprede magten ud og sikre mennesker indflydelse på alle dele af eget liv. Demokrati skal være mere end en stemme hvert fjerde år, og derfor må vi konstant søge at udbrede demokratiet både på jobbet, i skolen og i økonomien. Side 3 af 6

4 MERE INDFLYDELSE I ARBEJDSLIVET For SFU er kampen for mere demokrati på arbejdspladserne vigtig, og et helhjertet samarbejde med fagbevægelsen for at nå landvindingerne er helt central. Vi skal altid søge at styrke lønarbejdernes indflydelse i virksomhederne og der er flere muligheder: En del af virksomhedernes overskud skal hensættes til medarbejderkontrollerede puljer, medarbejdere skal sikres indflydelse i alle vigtige beslutninger og det offentlige skal aktivt fremme demokratiske forgangsvirksomheder bl.a. ved økonomiske incitamenter. Ligeledes skal lønarbejderfonde have bedre muligheder for at investere i og oprette medarbejderstyrede virksomheder. EN MERE DEMOKRATISK VELFÆRDSTAT Ikke bare på det private arbejdsmarked skal demokratiet vokse. I det offentlige, som i højere og højere grad lider under den nyliberale markedstænkning, skal vi arbejde for en mere åben og demokratisk struktur. Den offentlige sektor skal drives som et demokratisk fællesskab, hvor medarbejdere inddrages, og hvor folkelig deltagelse fremmes. Det kræver et opgør med det statslige reguleringstyranni, som vores kommuner er udsat for. Beslutninger der berører vores hverdag skal ikke træffes af en snæver elite, men tæt på os og i det inddragende decentrale demokrati. Der kan for eksempel åbnes op for medarbejderstyrede projekter, ret til lokale folkeafstemninger og en styrkelse af bydels- og lokalråd. Vi skal være deltagere og ikke tilskuere i samfundets udvikling. Sådan genopliver vi fællesskabet og sikrer borgerne indflydelse på eget liv BÆREDYGTIG OMSTILLING HELE VEJEN RUNDT Klimakrisen er en alvorlig udfordring i disse år. Det er afgørende, at Danmark mindsker sin udledning af drivhusgasser. Vi kan ikke overlade det til markedet og den enkelte forbrugers gode samvittighed at sikre os mod klimaændringerne fælles problemer kræver fælles løsninger. KLIMALØSNINGERNE LIGGER LIGE FOR Vi skal starte omlægningen af vores energiproduktion, så vi senest i 2040 er totalt fri for fossile brændsler. På den måde mindsker vi vores egen klimapåvirkning, men bliver også uafhængige af fortsat dyrere - og tidsbegrænsede energi fra udlandet. Plusenergibyggeri skal være normen, offentlige bygninger skal energirenoveres, ændrede afgifter skal gøre det mere rentabelt at investere i klimarigtige løsninger og der skal investeres i kollektiv trafik, så busser og toge er gode og til at betale for alle. MILJØ- OG NATURBESKYTTELSE FOR SAMFUNDETS SKYLD Danmark skal tilbage i rollen som grøn førernation og vores generelle miljø- og naturbelastning skal nedbringes. Det er ikke for naturens egen skyld, men fordi en bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer er et grundvilkår for menneskers levemuligheder. Bæredygtighed skal tænkes ind overalt. Vi skal aktivt understøtte økologisk landbrug, fx ved at fremme økologi i den offentlige sektor, vores fælles natur og vores grundvand skal sikres med nye langsigtede planer, og vi skal tænke grønnere i byplanlægning og ved nybyggeri. Endelig er det nødvendigt, at samfundet griber ind overfor markedet for at sikre, at de grønne løsninger bliver de mest attraktive for det enkelte menneske. Den borgerlige ide om, at forbrugeren selv tager ansvar for klima- og miljøproblemerne er både naivt og misforstået. Derfor skal der gennemføres en grøn, men solidarisk, skattereform, der gør de skadelige produkter dyrere og de grønne alternativer tilsvarende billigere. Side 4 af 6

5 Tiltagene vil ikke sætte os tilbage i tiden. De vil ikke sænke vores levestandard, men vil i stedet betyde en omstilling til en grønnere livsstil for danskerne. At satse massivt på klimateknologi og miljøet skal ikke ses som en uigenkaldelig omkostning, men som et uundværligt tiltag som sikrer arbejdspladser, bæredygtig omstilling og fremtidig vækst. Det er satsningen på et fremtidens samfund. Ikke gårsdagens. 5. ET BEDRE ARBEJDSMARKED I løbet af de sidste 150 år har den danske arbejderbevægelse kæmpet, strejket og arbejdet sig til en bred vifte af rettigheder. Rettigheder der betyder, at en dansk arbejder i dag får en løn, der er til at leve af og har ordentlig sikkerhed på arbejdspladsen. DANSKE OVERENSKOMSTER PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Disse rettigheder er dog under alvorligt pres fra udenlandske underbydere, der er villige til at arbejde under kummerlige forhold og til en sulteløn. SFU vil kæmpe for, at der bliver arbejdet til danske overenskomster på danske arbejdspladser. Udenlandske arbejdere bør derfor organiseres i danske fagforeninger og arbejde til dansk løn, hvis de vil arbejde i Danmark. Der er behov for en national handlingsplan mod social dumping, sociale klausuler og kædeansvar i alt offentligt udbudsmateriale og en offentlig indkøbspolitik, der kræver danske løn- og arbejdsforhold hos leverandører. Hvis vi skal tilbageerobre det danske arbejdsmarked, er det nødvendigt med en offensiv indsats fra arbejderbevægelsen. LIGE LØN FOR LIGE ARBEJDE I 1973 afskaffede fagbevægelsen kvindeløn i overenskomsterne. Alligevel får kvinder i dag i gennemsnit kun 82,3% af mændenes løn. Der er findes ingen rimelige argumenter for at underbetale kvinder og den ringere løn er udtryk for diskrimination. Derfor vil SFU kæmpe for lige løn for lige arbejde. Vi vil have højere løn i typiske kvindefag og offentligt tilgængelige lønstatistikker. Samtidig skal halvdelen af barslen bindes til hver af forældrene. STYRK DEN DANSKE MODEL Den danske model er udsat for hårdt pres. De overenskomstbærende fagforeninger mister medlemmer, og flere og flere melder sig ind i gule fagforeninger, der hverken tegner overenskomster eller arbejder for bedre arbejderrettigheder. Den danske model skal styrkes, så vi fortsat kan have et velfungerende arbejdsmarked, hvor forholdene bliver forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Vi ønsker derfor, at man indfører en række ordninger, der skal sikre den danske models overlevelse: : Kun hos fagforeninger og arbejdsgiverforeninger med landsdækkende overenskomster skal medlemskontingentet være fradragsberettiget : Regeringen skal indgå i trepartsforhandlinger, inden der vedtages afgørende arbejdsmarkedsreformer. : Undervisning i den danske model skal indgå i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Dette skal sikre at morgendagens arbejdere kender det arbejdsmarked, de selv skal til at være en del af. 6. ET NYT INTERNATIONALT PERSPEKTIV Kampen for forandring, reformer og socialisme stopper ikke ved Danmarks grænser. Side 5 af 6

6 Derfor vil SFU også kæmpe for de nødvendige internationale tiltag: : Den globale finanskrise har vist, at det uregulerede finansmarked har enorme og ødelæggende konsekvenser for samfundet. Der er behov for et international finanstilsyn, der sætter mennesker over profit i overvågningen af kapitalfonde, investeringsselskaber og banker. Ligeledes skal indsatsen mod spekulation styrkes, blandt andet ved hjælp af en global transaktionsskat (Tobinskat). : Med arbejdskraftens fri bevægelighed er kampen for et ordentligt arbejdsmarked blevet et EU-spørgsmål. SFU vil kæmpe for vedtagelsen af en social klausul i EU, der sikrer medlemsstaternes ret til selv at organisere deres arbejdsmarkeder. : I den internationale politiske arena har Danmark alt for længe været på den forkerte side. Vi skal gå fra junglelov til respekt og være en progressiv stemme for de svageste. Danmark skal forsøge at slå bro mellem de vestlige lande og resten af verden. Dette skal gøres med diplomati og udbredelse af velstand - ikke med militær magt. 7. AFSLUTNING Vi har i dette program fremlagt seks reformdagsordner, der kan bidrage til et nyt Danmark præget af fællesskab, lighed og demokrati. Det er vores indspark til. hvad en kommende S-SFregering skal prioritere. Men det stopper ikke her - vi vil tage sagen i egen hånd gennem dagsordensættende kampagner, benhårdt bevægelsesarbejde, vedvarende ideudvikling og ved bestandigt at knokle for at organisere endnu flere unge mennesker i kampen for forandring. Side 6 af 6