Et fælles europæisk asylsystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et fælles europæisk asylsystem"

Transkript

1 Et fælles europæisk asylsystem Indre anliggender

2 Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): (*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve penge for opkaldet). Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu). Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 ISBN doi: /61453 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ HVIDT PAPIR BLEGET UDEN BRUG AF FRIT KLOR (ECF)

3 Et fælles europæisk asylsystem Asyl og EU Direktivet om asylprocedurer Direktivet om modtagelsesforhold Kvalifikationsdirektivet Dublinforordningen Eurodac Et område med beskyttelse og solidaritet for de mest sårbare Det fælles europæiske asylsystem har været min væsentligste prioritet, lige siden jeg begyndte som kommissær for indre anliggender, og jeg har lige fra den første dag i mit mandat været involveret i forhandlinger. At få det fælles europæiske asylsystem på plads er en historisk bedrift, noget, EU-medlemsstaterne og Parlamentet har haft som mål siden Det fælles europæiske asylsystem vil give bedre adgang til asylproceduren for dem, der søger beskyttelse, det vil føre til retfærdigere og hurtigere asylafgørelser af bedre kvalitet, det vil sikre, at mennesker, der lever i frygt for forfølgelse, ikke sendes tilbage til fare, og det vil sikre værdige og anstændige vilkår både for dem, der ansøger om asyl, og dem, der gives international beskyttelse i EU. Det har været en møjsommelig rejse at nå hertil, og vores bedrift er endnu ikke helt fuldendt. Nu må vi yde en stor indsats for at gennemføre vores lovgivning og sikre, at dette fælles system fungerer godt og ensartet. Først da vil vi have et område med beskyttelse og solidaritet, der lever op til sit navn og dermed en bedrift, vi kan være stolte af. Cecilia Malmström, EU-kommissær for indre anliggender 1

4 ET FÆLLES EUROPÆISK ASYLSYSTEM Asyl gives til mennesker på flugt fra forfølgelse eller alvorlig fare. Proceduren for at ansøge om asyl er nu ensartet i hele EU (direktivet om asylprocedurer). Der tages fingeraftryk af hver ansøger, og aftrykkene sendes til en database ved navn Eurodac (Eurodacforordningen). Dataene anvendes til at hjælpe med at identificere, hvilket land der er ansvarligt for asylansøgningen (Dublinforordningen). MODTAGECENTER Asylansøgerne tilbydes materielle modtagelsesforhold såsom indkvartering og kost (direktivet om modtagelsesforhold). En sagsbehandler, der er uddannet i EU-ret, foretager en samtale med asylansøgeren med hjælp fra en tolk for at bestemme, om vedkommende muligvis kan opnå flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus (kvalifikationsdirektivet og direktivet om asylprocedurer). Asyl gives ikke til ansøgeren i»første instans«, men afvisningen kan appelleres i retten. Der gives flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, hvilket giver personen visse rettigheder, såsom adgang til opholdstilladelse, arbejdsmarkedet og sundhedspleje (kvalifikationsdirektivet). Retten bekræfter den negative afgørelse i»første instans«, hvorefter ansøgeren kan sendes tilbage til sit hjemland eller transitland. Retten omstøder den negative afgørelse i»første instans«. 2

5 ASYL OG EU PLIGTEN TIL AT BESKYTTE Asyl gives til mennesker, der er på flugt fra forfølgelse eller alvorlig fare. Asyl er en grundlæggende rettighed, og at give asyl er en international forpligtelse i henhold til Genèvekonventionen fra 1951 vedrørende beskyttelse af flygtninge. I et område med åbne grænser og fri bevægelighed er vi nødt til at have en fælles tilgang til asyl i hele EU. Asylstrømmene er ikke konstante, og de er heller ikke ligeligt fordelt i EU. Der har for eksempel været udsving fra et rekordstort antal asylansøgninger, nemlig , for EU-27 i 2001 til under i I 2012 var der over ansøgninger. Asyl må ikke være et lotteri. EU-medlemsstaterne har et fælles ansvar for at byde asylansøgere velkommen på en værdig måde, der sikrer, at de behandles rimeligt, og at deres sager behandles efter ensartede regler, således at resultatet bliver det samme, uanset hvor der søges om asyl. I det ændrede kvalifikationsdirektiv redegøres der for grundene til at give international beskyttelse, og direktivet vil således medføre, at afgørelser om asyl bliver bedre underbygget. Det vil også forbedre adgangen til rettigheder og integrationsforanstaltninger for personer under international beskyttelse. Med den ændrede Dublinforordning forbedres beskyttelsen af asylansøgere i løbet af proceduren til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, og reglerne om forholdene mellem staterne afklares. Det skaber et system med mulighed for tidligt at påvise problemer i de nationale asylog modtagelsessystemer og for at afhjælpe de bagvedliggende årsager, inden de udvikler sig til store kriser. Den ændrede Eurodacforordning vil under strengt begrænsede omstændigheder give de retshåndhævende myndigheder adgang til EU s database over asylansøgernes fingeraftryk for at forebygge, opdage eller efterforske de mest alvorlige forbrydelser såsom mord og terrorisme. EU SOM ET OMRÅDE MED BESKYTTELSE Siden 1999 har EU arbejdet på at skabe et fælles europæisk asylsystem og forbedre de nuværende lovgivningsmæssige rammer. Der er nu opnået enighed om nye EU-regler, der fastlægger fælles høje standarder og et tættere samarbejde for at sikre, at asylansøgere behandles ens i et åbent og rimeligt system, uanset hvor de søger. Kort fortalt: Det ændrede direktiv om asylprocedurer tager sigte på hurtigere og mere rimelige afgørelser af bedre kvalitet i asylsager. Asylansøgere med særlige behov vil modtage den nødvendige støtte til at uddybe deres ansøgning, og der vil især være øget beskyttelse af uledsagede mindreårige og torturofre. Det ændrede direktiv om modtagelsesforhold sikrer, at der foreligger humane materielle modtagelsesforhold (såsom indkvartering) for asylansøgere i hele EU, og at deres grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud. Direktivet sikrer også, at frihedsberøvelse kun anvendes som sidste udvej. 3

6 DIREKTIVET OM ASYLPROCEDURER Der skal garanteres grundlæggende, fælles sikkerhedsforanstaltninger for mennesker, der er på flugt fra forfølgelse, og som søger international beskyttelse, og asylansøgere skal have adgang til retfærdige og effektive asylprocedurer. HVAD ER DIREKTIVET OM ASYLPROCEDURER? Direktivet om asylprocedurer ( 1 ) fastlægger regler for hele proceduren for at søge om asyl, herunder hvordan man ansøger, hvordan ansøgningen vil blive behandlet, hvilken form for hjælp asylansøgeren vil modtage, hvordan man appellerer, hvorvidt en appel vil give ansøgeren mulighed for at blive i landet, hvad der kan gøres, hvis asylansøgeren forsvinder, og hvordan man håndterer gentagne ansøgninger. Det tidligere direktiv var i sin tid den laveste fællesnævner mellem medlemsstaterne. Reglerne var ofte for vage, og undtagelserne tillod medlemsstaterne at beholde deres egne regler, selv i tilfælde hvor de ikke opfyldte de grundlæggende vedtagne standarder. VIGTIGSTE RESULTATER Det nye direktiv om asylprocedurer ( 2 ) er langt mere præcist. Det skaber et sammenhængende system, der sikrer, at afgørelser om asyl træffes mere effektivt og rimeligt, og at alle medlemsstater gennemgår ansøgningerne efter en fælles høj kvalitetsstandard. I direktivet fastlægges tydeligere regler for ansøgning om asyl: Der skal være særlige ordninger, for eksempel ved grænserne, for at sikre at alle, der ønsker at ansøge om asyl, kan gøre dette hurtigt og effektivt. Procedurerne vil både være hurtigere og mere effektive. Normalt vil en asylprocedure ikke vare længere end seks måneder. Der vil være bedre uddannelse af beslutningstagerne og mere hjælp til ansøgeren på et tidligt tidspunkt, således at ansøgningen hurtigt kan gennemgås fuldstændigt. Disse investeringer vil samlet set spare penge, fordi asylansøgerne vil tilbringe kortere tid i de stats- finansierede modtagelsessystemer, og der vil være færre forkerte afgørelser og dermed færre bekostelige appelsager. Enhver, der har behov for særlig hjælp, for eksempel på grund af alder, handicap, sygdom, seksuel orientering eller traumatiske oplevelser, vil få passende støtte, herunder tilstrækkelig tid, til at uddybe sin ansøgning. De nationale myndigheder vil udpege en kvalificeret repræsentant for uledsagede børn. Sager, der sandsynligvis ikke er velunderbyggede, kan håndteres i særlige procedurer (»fremskyndede procedurer«og»grænseprocedurer«). For at undgå, at velunderbyggede sager omfattes af disse procedurer, er der klare regler for, hvornår disse procedurer kan anvendes. Uledsagede børn, der søger asyl, og torturofre, modtager særbehandling hvad ovennævnte procedurer angår. Reglerne for appelsager ved domstole er meget klarere end tidligere. I øjeblikket er EU-retten vag, og de nationale systemer garanterer ikke altid tilstrækkelig adgang til domstolene. Som følge heraf ender mange sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, hvilket er bekosteligt og skaber retsusikkerhed. De nye regler stemmer fuldt ud overens med de grundlæggende rettigheder og skulle mindske presset på domstolen i Strasbourg. Medlemsstaterne vil også blive bedre rustet til at håndtere uretmæssige ansøgninger, særligt i tilfælde med gentagne ansøgninger fra samme person. Personer, der ikke har behov for beskyttelse, vil ikke længere kunne forhindre udsendelse på ubestemt tid ved til stadighed at indgive nye asylansøgninger. ( 1 ) Rådets direktiv 2005/85/EF af om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne. ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdning) (gælder fra ). 4

7 DIREKTIVET OM MODTAGELSESFORHOLD Asylansøgere, der venter på at få deres ansøgning afgjort, skal have adgang til visse livsfornødenheder, som sikrer dem en anstændig levestandard. HVAD ER DIREKTIVET OM MODTAGELSESFORHOLD? Direktivet om modtagelsesforhold ( 1 ) vedrører asylansøgeres adgang til modtagelsesforhold, mens de venter på, at deres ansøgning bliver behandlet. Direktivet sikrer, at ansøgerne har adgang til indkvartering, kost, sundhedspleje og beskæftigelse såvel som læge- og psykologhjælp. Tidligere kunne forskellig praksis medlemsstaterne imellem føre til utilstrækkelige materielle modtagelsesforhold for asylansøgere. VIGTIGSTE RESULTATER Det nye direktiv om modtagelsesforhold ( 2 ) tager sigte på at sikre bedre og mere harmoniserede standarder for modtagelsesforhold i hele EU. indførelse af særlige modtagelsesforhold for flygtningecentre, for eksempel adgang til frisk luft og kontakt med advokater, NGO er og familiemedlemmer. I det nye direktiv tydeliggøres også forpligtelsen til at foretage en individuel vurdering med henblik på at identificere sårbare personers særlige modtagelsesbehov. I direktivet gives uledsagede mindreårige og torturofre særlig opmærksomhed, og det sikres, at sårbare asylansøgere har adgang til psykologhjælp. Endelig omfatter direktivet regler om, hvilke kvalifikationer repræsentanter for uledsagede mindreårige skal have. Asylansøgere skal nu tilbydes beskæftigelse inden for en frist på højst ni måneder. Der er for første gang vedtaget detaljerede fælles regler vedrørende frihedsberøvelse af asylansøgere, der sikrer, at deres grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud. Direktivet omfatter især: en udtømmende liste over grunde til frihedsberøvelse, som vil bidrage til at undgå praksis med vilkårlig frihedsberøvelse, og som begrænser frihedsberøvelsen til den kortest mulige periode begrænsede muligheder for frihedsberøvelse af sårbare personer, særlig mindreårige vigtige retlige garantier, som for eksempel adgang til retshjælp og skriftlige oplysninger, når en asylansøger appellerer en afgørelse om frihedsberøvelse ( 1 ) Rådets direktiv 2003/9/EF af om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne. ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning) (finder anvendelse fra ). 5

8 KVALIFIKATIONSDIREKTIVET Før man kan få asyl, skal man anerkendes som flygtning eller som en person med subsidiær beskyttelsesstatus. HVAD ER KVALIFIKATIONSDIREKTIVET? I kvalifikationsdirektivet ( 1 ) specificeres grundene til at give international beskyttelse. Bestemmelserne i direktivet fastlægger en række rettigheder vedrørende beskyttelse mod refoulement og vedrørende opholdstilladelser og rejsedokumenter, adgang til beskæftigelse, uddannelse, sociale ydelser og sundhedspleje, indkvartering og integrationsfaciliteter, såvel som særlige bestemmelser for børn og sårbare personer. Det tidligere direktivs minimumsstandarder var i et vist omfang vage, hvilket fastholdt forskelle i de nationale asyllovgivninger og -praksis. Chancerne for, at en person kunne opnå international beskyttelse, kunne variere enormt, afhængigt af hvilken medlemsstat der behandlede asylansøgningen. flygtninge og personer omfattet af såkaldt»subsidiær beskyttelse«), for så vidt angår adgang til beskæftigelse og sundhedspleje. I direktivet forlænges gyldigheden for opholdstilladelser for personer under subsidiær beskyttelse. I direktivet tages der mere hensyn til barnets tarv og til kønsrelaterede aspekter, når asylansøgningerne vurderes, og når reglerne om international beskyttelse gennemføres. Adgangen til rettigheder og integrationsforanstaltninger forbedres for personer under international beskyttelse, og der tages mere hensyn til specifikke praktiske vanskeligheder, som personer under international beskyttelse måtte støde på. VIGTIGSTE RESULTATER Det nye kvalifikationsdirektiv ( 2 ) vil bidrage til en bedre beslutningstagning og sikre, at mennesker på flugt fra forfølgelse, krig og tortur behandles rimeligt og ensartet. Det tydeliggør, af hvilke grunde der kan gives international beskyttelse, og det fører til mere velunderbyggede afgørelser, således at asylproceduren bliver mere effektiv, svig forhindres, og der sikres sammenhæng med EU-Domstolens domme. Direktivet harmoniserer i vid udstrækning de rettigheder, der gives til personer under international beskyttelse (anerkendte ( 1 ) Rådets direktiv 2004/83/EF af om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse. ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning) (finder anvendelse fra ). 6

9 DUBLINFORORDNINGEN Hver asylansøgning, der indgives på EU s område, skal behandles, og hvert EU-land skal være i stand til at fastlægge, om og i givet fald hvornår det har ansvar for at behandle en asylansøgning. HVAD ER DUBLINFORORDNINGEN? Grundprincippet i Dublinforordningen ( 1 ) er, at ansvaret for at gennemgå asylansøgninger primært påhviler den medlemsstat, der har spillet den største rolle ved ansøgerens indrejse eller ophold i EU. Kriterierne for at fastlægge, hvilken medlemsstat der har ansvaret, går i hierarkisk rækkefølge fra familiemæssige hensyn, nylige visa eller opholdstilladelser, som ansøgeren måtte have haft i en medlemsstat, og til, hvorvidt ansøgeren er rejst ind i EU lovligt eller ej. Erfaringer med det tidligere system har dog vist, at der er behov for på bedre vis at håndtere situationer med særligt pres på medlemsstaters modtagelseskapaciteter og asylsystemer. VIGTIGSTE RESULTATER Den nye Dublinforordning ( 2 ) indeholder rimelige procedurer for beskyttelse af asylansøgere, og med forordningen forbedres systemets effektivitet gennem: En mekanisme for tidlig varsling, beredskab og forvaltning i forbindelse med kriser. Mekanismen er indrettet til at håndtere grundlæggende funktionsproblemer i de nationale asylsystemer eller problemer, der hidrører fra særlige pres på systemerne. En række bestemmelser vedrørende beskyttelse af asylansøgere, for eksempel gennem en obligatorisk personlig samtale, garantier for mindreårige (herunder en detaljeret beskrivelse af de faktorer, der bør ligge til grund for at vurdere, hvad der er til barnets bedste) og udvidede muligheder for at genforene dem med deres slægtninge. Mulighed for at få udsat overførslen, mens en appelsag prøves, og garanti for, at en person har ret til at blive i landet og afvente rettens afgørelse om udsættelse af overførslen, mens appelsagen behandles. En forpligtelse til efter anmodning at sikre gratis retshjælp. Risiko for forsvinden er den eneste grund til frihedsberøvelse, og frihedsberøvelsens varighed er strengt begrænset. Mulighed for asylansøgere, som i nogle tilfælde kunne anses for at være ulovlige migranter, og som i henhold til tilbagesendelsesdirektivet kunne sendes tilbage for at blive behandlet i henhold til Dublinproceduren, hvorved disse personer får mere beskyttelse end i henhold til tilbagesendelsesdirektivet. En forpligtelse til at garantere retten til at appellere en afgørelse om overførsel. Øget juridisk klarhed om procedurerne mellem medlemsstaterne, for eksempel udtømmende og tydelige frister. Hele Dublinproceduren kan ikke vare længere end 11 måneder, når det gælder overtagelse af en person, og 9 måneder, når det gælder tilbagesendelse af vedkommende (undtagen i tilfælde af forsvinden eller hvis personen berøves sin frihed). ( 1 ) Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne. ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (gælder fra ). 7

10 EURODAC Eurodac gør det lettere for EU-landene at fastlægge ansvaret for at behandle en asylansøgning ved at sammenligne oplysninger om fingeraftryk. HVAD ER EURODAC? Med Eurodacforordningen ( 1 ) oprettes EU s fingeraftryksdatabase til asylsager. Når en person ansøger om asyl, fremsendes vedkommendes fingeraftryk til det centrale Eurodacsystem, uanset hvor vedkommende befinder sig i EU. Eurodac har været i drift i siden 2003 og har vist sig at være et særdeles effektivt IT-værktøj. En del opdateringer har dog været nødvendige, især for at reducere nogle medlemsstaters forsinkede fremsendelse af oplysninger, for at håndtere problemet med databeskyttelse og for at bidrage til at bekæmpe terrorisme og alvorlige forbrydelser. VIGTIGSTE RESULTATER Med den nye forordning ( 2 ) kommer Eurodac til at fungere bedre: Der er fastlagt nye tidsfrister for, hvornår fingeraftryksoplysninger skal fremsendes til Eurodac, hvilket reducerer den tid, der forløber mellem optagelse og fremsendelse af fingeraftrykkene til Eurodacs centrale enhed. I den nye forordning sikres det også, at der er fuld overensstemmelse med den seneste asyllovgivning, og at kravene vedrørende databeskyttelse i højere grad efterkommes. Hidtil har det kun været muligt at anvende Eurodacdatabasen til asylrelaterede formål. I henhold til den nye forordning har politiet i medlemsstaterne samt Europol nu tilladelse til i forbindelse med efterforskning af straffesager at sammenligne fingeraftryk med aftrykkene i Eurodacdatabasen. Dette vil finde sted under strengt kontrollerede omstændigheder og kun for at forhindre, opdage og efterforske alvorlige forbrydelser og terrorisme. Særlige garantier omfatter krav om først at kontrollere alle til rådighed værende databaser med strafferegistre og begrænse søgninger til kun at omfatte de alvorligste forbrydelser såsom mord og terrorisme. Desuden skal de retshåndhævende myndigheder, før de foretager en kontrol i Eurodac, foretage en sammenligning af fingeraftryk mod visuminformationssystemet (i tilfælde, hvor det er tilladt). De retshåndhævende myndigheder må ikke udføre systematiske kontroller, kun som en sidste udvej og når alle betingelser for adgang er opfyldt. Ingen oplysninger fra Eurodac må deles med tredjelande. ( 1 ) Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af om oprettelse af»eurodac«til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen. ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af om oprettelse af»eurodac«til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (omarbejdning) (finder anvendelse fra ). 8

11 Gratis publikationer: SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU et eksemplar: via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu) flere eksemplarer eller plakater/kort: hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm) hos delegationerne i ikke-eu-lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm) ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm) eller ringe på (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*). (*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve penge for opkaldet). Betalingspublikationer: via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu). Betalingsabonnementer: via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

12 DR DA-C doi: /61453

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK

Migration og asyl. Et åbent og sikkert Europa INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Migration og asyl Et åbent og sikkert Europa Indvandring til Europa er ikke nogen ny foreteelse. For at benytte mulighederne og møde udfordringerne ved denne internationale mobilitet

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.2.2011 KOM(2011) 32 endelig 2011/0023 (COD) C7-0039/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge,

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb

Sociale hensyn ved indkøb. En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Sociale hensyn ved indkøb En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb Denne publikation støttes under EU-programmet for beskæftigelse og social solidaritet (2007-2013)

Læs mere

Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information

Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information Hvor skulle vi vide det fra? En undersøgelse af asylansøgeres behov for juridisk rådgivning og information Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp Asyl & Samfund Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Forfattere:

Læs mere

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre

Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre Notat om tilvalg af den europæiske og den civilretlige beskyttelsesordre 1. Baggrund I september 2009 fremsatte en gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland, Italien, Polen,

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

HÅNDBOG. Håndbog om europæisk lovgivning om ikke-forskelsbehandling

HÅNDBOG. Håndbog om europæisk lovgivning om ikke-forskelsbehandling HÅNDBOG Håndbog om europæisk lovgivning om ikke-forskelsbehandling Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, 2010. Europarådet, 2010. Manuskriptet blev afsluttet i juli 2010. Gengivelse

Læs mere

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi

DA 2014. Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DA 2014 nr. 15 Særberetning Fonden for De Ydre Grænser har fremmet finansiel solidaritet, men der er behov for bedre resultatmåling og yderligere EU merværdi DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand Det indre marked»et bedre fungerende indre marked er afgørende for europæisk vækst.«michel Barnier, kommissær for

Læs mere

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet Europarådets Traktatserie nr. 210 Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet Istanbul, d. 11. maj 2011 www.coe.int/conventionviolence The official languages

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER DEN EUROPÆISKE UNION KONSOLIDEREDE TRAKTATER CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER MARTS 2010 30.3.2010 Den Europæiske Unions Tidende C 83/1 T E U KONSOLIDEREDE UDGAVER AF T E U F TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 4 Ansvarlig arbejdskraftsindvandring 7 Fleksible familiesammenføringsregler 12 Håndfast

Læs mere

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014 Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014 Indhold Forord 1 Indledning 2 Nye aktiviteter 6 Den gode indsats fortsætter 14 Organisering og aktører 24 Implementering og opfølgning 29 Forord

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning DA EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK Vejledning 1 Bruxelles, den 13. oktober 2011 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på byggevarer uden CE-mærkning 1. INDLEDNING

Læs mere

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Brugen og omfanget af varetægtsfængsling er et tilbagevendende

Læs mere

EU s budget et overblik

EU s budget et overblik EU s budget et overblik Hvad bruges pengene til? Hvor kommer pengene fra? Hvordan vedtages budgettet? Hvordan bliver pengene brugt og kontrolleret? Hvordan aflægges der regnskab for anvendelsen af pengene?

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF 17.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 335/1 19I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) DIREKTIVER

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 7 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2007 Forskelle mellem forfatningstraktaten og Lissabon-traktaten

Læs mere

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd

De Forenede Nationer KONVENTION. om rettigheder for personer med handicap. Det Centrale Handicapråd De Forenede Nationer KONVENTION om rettigheder for personer med handicap Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F, 4. sal 1260 København K tlf.: 33 11 10

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6

Indholdsfortegnelse. Forord...4. 1. Indledning...6 Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, Cookie-bekendtgørelsen. 2. udgave, april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

17.7.2000 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) af 8. juni 2000

17.7.2000 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) af 8. juni 2000 17.7.2000 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 178/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.5.2003 KOM (2003) 284 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om modernisering af selskabsretten og forbedret

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015 Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Maj 2015 BERETNING OM SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG UDBETALING DANMARK Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere