Vindmøller ved Skaføgård

Transkript

1 Vindmøller ved Skaføgård Miljørapport December 2010

2 Titel: Miljørapport indeholdende VVM og MV for vindmøller ved Skaføgård Udgivet december 2010: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedgaden Rønde Telefon Udarbejdet af: SWECO Architects A/S Søndergade 1B, 3.tv Aarhus Telefon Orbicon A/S (kap. 5) Ringstedvej Roskilde Telefon Forsidefoto: Visualisering fra Hvidebro ved Pindstrup med 3 stk. Vestas V112 vindmøller med totalhøjde 150 meter. Side 1/83

3 Indhold Forord Indledning Projektets baggrund Planlægning for projektet Projektforslag Hovedproblemer Rapportens indhold Metoder Lovgivning Beskrivelse af det tekniske anlæg Vindressourcerne Anlægget Veje, arbejdsarealer og fundamenter Sanering af eksisterende møller Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Reetablering af området efter endt drift Sikkerhedsforhold Påvirkning af landskabet Det naturgeografiske landskab Kulturlandskabet Landskabet i dag Vindmøller og visuel påvirkning Udvælgelse af fotostandpunkter Visualiseringer Samlet vurdering Påvirkning ved naboer Afstande og visuelle forhold Støjniveau Skyggekast Reflekser Samlet vurdering Naturbeskyttelse...55 Side 2/83

4 5.1. Luftforurening og klima Ressourcer og affald Geologi, grundvandsinteresser og overfladevand Naturbeskyttelse Alternativer Samlet vurdering Andre forhold Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Højspændingsledninger Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed Reduktion af emissioner Støjpåvirkning Skyggekast Overvågning Miljøhensyn og elektronisk overvågning...78 Side 3/83

5 Forord Denne Miljørapport, indeholdende både VVM-redegørelse og SMV, giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte 3 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter nord for Skaføgård Gods, Hvilsager Sogn, Syddjurs Kommune. I forslaget opstilles der 3 nye vindmøller med en totalhøjde på op mod 150 meter. Derudover redegøres for et 0-alternativ, hvor der ikke opstilles vindmøller. Det er kommunernes ansvar at udarbejde en VVM-redegørelse Vurdering af Virkningerne på Miljøet - for vindmøller på meters totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller. Projektets miljøkonsekvenser vil primært være af landskabelig visuel art, men også konsekvenser som støj og skyggekast fra vingerne kan have betydning i forhold til naboer. Miljørapportens indhold er sammenfattet i et Ikke-teknisk resumé, der er udarbejdet som et selvstændigt dokument, og som ikke indgår i denne rapport. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet på Skaføgård Gods er udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne Miljørapport. Miljørapporten og Ikke-teknisk resumé kan ses på Syddjurs Kommunes 4 borgerservicecentre, på kommunens 4 biblioteker og på kommunens hjemmeside: Side 4/83

6 1. Indledning 1.1. Projektets baggrund Ejeren af Skaføgård Gods, Christen Estrup, er interesseret i at opstille vindmøller på godsets jorder, da den forureningsfrie, vedvarende vindenergi falder godt i tråd med godsets miljøvenlige profil. Godset v. Christen Estrup har således i brev af 18. september 2008 ansøgt planmyndigheden, Syddjurs Kommune, om at få et areal udpeget som vindmølleområde i kommuneplanen. I Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2009 er der angivet retningslinjer og generelle rammer for vindmøller. Her er udpeget 4 områder i kommunen, hvor der umiddelbart er mulighed for opstilling af vindmøller. Kommunens udgangspunkt for at igangsætte screeningen har været en række kriterier: Projekterne skal fremstå som grupper med min. 3 møller, møllerne skal være over 100 meter høje og alle gældende love og regler skal følges. Byrådet ønsker med udpegningen af de mulige vindmølleområder at markere, at en satsning på Djursland som vedvarende energiområde forudsætter handling. Samtidig ønsker byrådet at bidrage til den energiaftale regeringen i maj 2008 indgik med Kommunernes Landsforening om arealreservation til opstilling af nye vindmøller på land med en samlet kapacitet på 150 MW på landsplan inden udgangen af I forbindelse med udpegningen af nye områder til vindmøller er hensynet til naboerne prioriteret som det væsentligste. Samtidig prioriteres, at produktionen af vedvarende energi på den udpegede placering er stor, hvorfor de områder, der er udpegede som umiddelbart egnede, forbeholdes vindmøller med en størrelse på m og en produktion på min. 2,3 MW. Skaføgård udgør et af disse områder, hvor der kan opstilles op til 3 vindmøller på op til 150 meters totalhøjde. Skaføgård Området er ifølge kommuneplanen beliggende indenfor et særligt geologisk interesseområde og et område med bevaringsværdige kulturværdier. Den østligst placerede mølle berører skovbyggelinjen for Nødholmen i Sandmark Skov. Forud for denne Miljørapport er afholdt en indledende debatfase blandt borgere og interessegrupper, hvor en debatfolder er sendt i offentlig høring. I debatfasen har kommunen modtaget en række spørgsmål, ideer og kommentarer fra borgerne. I nærværende rapport behandles borgernes spørgsmål angående støj, det visuelle indtryk, konsekvenser for natur og miljø samt lys og blink. Spørgsmål til eventuel forringelse af ejendomsværdi omtales i afsnit 6.5 Socioøkonomiske forhold. Derudover har flere borgere stillet spørgsmål til placeringen. Dette emne blev behandlet i forundersøgelserne til kommuneplanen, hvor 4 potentielle områder til vindmølleprojektet blev udpeget. Alle indlæg er besvaret og søges i øvrigt uddybet i nærværende rapport. På den baggrund er det besluttet at gå videre med planlægningen for vindmøller ved Skaføgård ved udarbejdelsen af en Miljørapport samt kommuneplantillæg og lokalplan. Side 5/83

7 Energipolitiske mål FN s klimapanel, IPCC, har i februar 2007 konkluderet, at det nu er mere end 90 % sikkert, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes menneskeskabte drivhusgasser (Ref. /1.1/). EU har sat som mål, at medlemslandene skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 1990-niveauet, og at 20 % af energien skal produceres fra vedvarende energikilder (Ref. /1.2/). Den 21. februar 2008 blev et nyt energiforlig vedtaget af Folketinget. Energiforliget dækker perioden , og i denne periode er det målet, at andelen af vedvarende energi vil udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget i 2011 (Ref. /1.3/). På længere sigt er det visionen, at Danmark helt skal frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie og naturgas, og vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre minimum 30 % af det danske energiforbrug i 2025 (Ref. /1.4/). Målet kan kun nås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende energiproduktion, herunder opstillingen af nye større vindmøller på land. Her har undersøgelser påvist, at en udbygning af vindmøller på land rummer væsentlige samfundsøkonomiske fordele (Ref. /1.5/). Projektforslaget vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og levere et væsentligt bidrag til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Herved vil projektet være med til at opfylde både de nationale og internationale energipolitiske miljømålsætninger og desuden bidrage til at sikre en mere uafhængig elforsyning, blandt andet ved reduktion af importerede fossile brændsler. VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi (pr. december 2008) stiller en række særlige betingelser for opstillingen af nye store vindmøller på land. Dels skal naboer til nye vindmøller have mulighed for at købe andele i projektet, og dels bliver der i forbindelse med et vindmølleprojekt oprettet en grøn fond, der kan støtte kulturelle og foreningsmæssige aktiviteter i lokalområdet. Endelig er naboer til nye vindmøller omfattet af en værditabsordning, som forpligter bygherren til at yde erstatning for evt. værditab, som opsætningen af vindmøller skønnes at kunne have for omgivende ejendomme. Se mere om køb af andele, grøn fond og værditabsordning i afsnit Planlægning for projektet Planlægningen for et projekt af denne type er underlagt en lang række bestemmelser i Planloven, hvoraf tre væsentlige punkter er opridset her: Krav om VVM-redegørelse Planlægningen for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven, jf. Bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 937 af 24/09/2009. Hertil kommer Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr af 6. december Denne fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde på over 80 meter eller ved planlægning for mere end 3 vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet. VVM- redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab. Rapporten har det dobbelte formål at Side 6/83

8 give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt at forbedre byrådets beslutningsgrundlag, før det tager endelig stilling til projektet. Oversigtskort for vindmøllerne ved Skaføgård. De planlagte møller er markeret med orange signatur på kortet. Bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser skal undersøges herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at Side 7/83

9 de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet ved Skaføgård og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Kommuneplaner Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 2007 overgået fra de tidligere amter (Regionplanen) og blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver (Kommuneplanen). Syddjurs Kommunes Byråd vedtog i december 2009 Syddjurs Kommuneplan Kommuneplanen rækker 12 år frem i tiden. Området ved Skaføgård, hvor møllerne ønskes opstillet, ligger indenfor et område udpeget til nye vindmøller i kommuneplanen. Ifølge kommuneplanen kan der i området opstilles op til 3 nye vindmøller med en totalhøjde på max. 150 meter. Projektforslaget om opstilling af vindmøller ved Skaføgård er således i overensstemmelse med den overordnede kommunale planlægning. En opstilling af 3 nye vindmøller kræver dog under alle omstændigheder, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, da dette er påkrævet ved lov for alle VVM-pligtige anlæg. Vedtagelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan stiller krav om en forudgående miljøvurdering også selv om der er udarbejdet en VVM-redegørelse for det konkrete projekt. Det er på den baggrund, at denne Miljørapport er sammensat, så den opfylder krav til både undersøgelserne i en VVM-rapport og en Miljøvurdering. Lokalplan En ny opstilling af vindmøller vil gennem udarbejdelse af en lokalplan tillade opførelse af nye, større vindmøller. Lokalplanen vil angive de præcise placeringer for møllerne og indeholde regler for størrelse og udseende. Opførelsen af nye møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endeligt vedtaget. Lokalplanforslaget for vindmøller ved Skaføgård er udarbejdet sideløbende med VVM-rapporten og Kommuneplantillægget, og lokalplanområdet omfatter samme område som Kommuneplantillægget Projektforslag Rapporten redegør for ét projektforslag på 3 vindmøller, se opstillingskort s. 7. Gennem den foreløbige planlægningsfase har flere forskellige forslag været undersøgt, og herudfra er det besluttet at gå videre med det forslag, som i videst muligt omfang tilgodeser hensynet til omgivelserne, samtidig med at områdets vindmøllepotentiale udnyttes bedst muligt. Forslaget sammenlignes med et 0-alternativ, dvs. en situation hvor projektforslaget ikke gennemføres, og der ikke opstilles nye vindmøller i mølleområdet. Undersøgelse af vindmølleområder Udgangspunktet for planlægning af vindmølleområder i Syddjurs Kommune er, at områderne skal ligge på land. Kriterierne for udvælgelse af Side 8/83

10 områderne har været følgende: A: Grupper af møller (mindst 3 møller). B: Møller over 100 m (tidssvarende udbygning). C: Overholder krav fra cirkulære & vejledning (offentliggjort 22. maj 2009). D: Overholder krav fra planlov og naturbeskyttelseslov (landskab & miljø). E: Planstrategiens hensigtserklæringer (hensyn til særlige landskaber). De udpegede områder vurderes at opfylde kriterierne A C, der skal dog forud for udarbejdelse af en VVM redegøres for, at samtlige krav i cirkulære om planlægning for vindmøller og landzonetilladelse til vindmøller af 22. maj 2009 med tilhørende vejledning overholdes. De udpegede områder er beliggende ved: Skaføgård, mulighed for 3 møller. Kærende/Attrup, mulighed for 3 møller. Skiffard, mulighed for 3 møller. Ebeltoft Færgehavn, mulighed for 4 møller (placering på en ny mole vest for eksisterende møller). Projektforslag for Skaføgård Der opstilles 3 nye vindmøller på en ret linje, se opstillingskort. For nærværende er to mølletyper på tale til projektet, en Vestas V112 og en Siemens SWT-3.0. De to mølletyper ligger meget tæt på hinanden hvad angår dimensioner og visuel påvirkning, de er derfor beskrevet som ét og samme forslag projektforslaget. Som hovedregel er den største mølle (V112) nævnt som eksempel, da det formodes, at den vil afgive den største påvirkning på miljøet, i visualiseringerne er V112-møllen derfor brugt som eksempel. Dog er tal for den mindre mølle (SWT-3.0) nævnt, hvor dennes påvirkning er større, det gælder støj, skygge og sparet udledning af emissioner. Siemens har bidraget med oplysninger til det tekniske afsnit, afsnit 2. Møllerne fra Siemens/Vestas har en totalhøjde på 140/150 meter - en rotordiameter på 101/112 meter, en navhøjde på 89,5/94 meter og en effekt pr. mølle på 3.0/3.0 MW*. * Den anvendte mølletype er baseret på kommercielle møllemodeller. Det gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data og herved sikre redegørelsen en så høj nøjagtighed som muligt. Valget af møllemodel er ikke endeligt fastlagt med denne Miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er gennemført. Den tilhørende lokalplan opstiller betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse uanset valg af mølletype. Den angivne effekt er et udtryk for størrelsen på generatoren indeholdt i vindmøllen. Den er ikke nødvendigvis et udtryk for vindmøllens produktionsevne, som fortrinsvis afhænger af størrelsen på møllens vinger (rotordiameteren). 0-alternativ 0-alternativet beskriver den eksisterende situation i fald projektforslaget ikke gennemføres, dvs. at der ikke opstilles nye vindmøller. De nærmere konsekvenser ved 0-alternativet er gennem rapporten løbende beskrevet og sammenlignet med projektforslaget. Side 9/83

11 1.4. Hovedproblemer En placering af vindmøller ved Skaføgård Gods rejser en række problemstillinger, som belyses nærmere i Miljørapporten: Vindmøller på op mod 150 meters totalhøjde (målt fra terræn til vingespids, når vingen står lodret op) har en væsentlig størrelse i forhold til omgivelserne, og vindmøllens egenbetydning i forhold til synlighed med hensyn til farve, overfladebehandling og belysning vil blive beskrevet. Der vil også blive redegjort for, hvordan møllevingernes bevægelse påvirker synligheden, ligesom forholdet mellem størrelse og synlighed på forskellige afstande vil blive beskrevet og illustreret. Den landskabelige påvirkning for store vindmøller vil have betydning for oplevelsen af landskaberne i et stort område omkring opstillingsområdet. Miljøundersøgelsen vil gennem landskabsanalyser og visualiseringer redegøre for, hvor langt denne visuelle indflydelse rækker ud i det omgivende landskab og hvilke områder, der kan forventes at blive berørt af projektforslaget ikke mindst med henblik på større beboelsesområder og vigtige trafikale færdselsårer. Opstillingen af vindmøller har konsekvenser for de nærmeste beboelser. Miljøundersøgelserne vil redegøre for naboforhold i forhold til visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser. Hertil kommer en række problemstillinger, som er særligt relevante i forhold til det konkrete projekt: - Nogle kirker ligger i eller tæt på mølleområdets nærzone, og projektforslagets evt. visuelle påvirkning af disse skal derfor undersøges og dokumenteres. Evt. indsyn mod kirkerne og udsyn fra kirkeområdet set i forhold til nye vindmøller vil derfor blive undersøgt for kirkerne i Pindstrup, Hvilsager og Marie Magdalene samt Skt. Michaels Kirke i Ringsø, som alle ligger indenfor mølleområdets nærzonegrænse. Derudover ligger Thorsager Rundkirke lige udenfor nærzonegrænsen og vil ligeledes blive undersøgt. - Pindstrup er det nærmest beliggende bysamfund. Det skal undersøges, hvorvidt opstillingen af vindmøller kan have betydning for byen. - Møllerne opstilles tæt på Novopan Træindustri, hvor skorstenene udgør et betydeligt, teknisk anlæg i landskabet i dag. Den højeste skorsten er 70 meter høj, dertil kommer 2 mindre på 40 meter. Der vil blive redegjort for det visuelle samspil mellem de nye vindmøller og Novopan Træindustri, ligesom der vil blive redegjort for eventuelle kumulerede støjgener. - Vindmølleområdet ved Skaføgård ligger på Tirstrup Hedeslette, som er en smeltevandsfloddal dannet ved næstsidste istid. Vindmøllerne vil fremstå markante i bunden af dalen, og den visuelle påvirkning vil derfor blive undersøgt og vurderet. - Den østligst placerede mølle forventes opstillet omtrent 97 meter inden for Nødholmens skovbyggelinje samt i nærheden af udpegede naturbeskyttelsesområder. Der vil blive redegjort for, hvordan opstillingen af vindmøllerne kan have betydning for dette. Det undersøges ligeledes, hvorvidt projektforslaget vil have indflydelse på områdets Side 10/83

12 plante- og dyreliv. - Områderne omkring Skaføgård rummer en række seværdigheder og kulturhistoriske bygningsværker, som har betydning for både lokale og turister. Det bør derfor undersøges, hvorvidt opstillingen af nye vindmøller kan have betydning for særlige lokalområder som eksempelvis forlystelsesparken Djurs Sommerland samt de nærmeste herregårdsmiljøer. - Det meste af Skaføgårds jorder, inklusive mølleområdet, er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Under anlægsfasen er der frem mod mølleopstillingsområdet behov for vejadgang, som giver plads til transport af de større mølledele som for eksempel tårnsektioner, vinger og møllehus. Miljøundersøgelsen vil undersøge adgangsforholdene ad de eksisterende vejanlæg og redegøre for, hvordan evt. alternative adgangsveje kan placeres og etableres. - Fra de omgivende morænebakker vil der være udsyn til vindmølleområdet blandt andet umiddelbart nord for området ved Pindstrup samt på morænebakken syd for Tirstrup Hedeslette ved bl.a. Thorsager, Mørke, Ommestrup og Kastrup. Der vil blive redegjort for den visuelle indflydelse fra disse områder. - Der vil redegøres for, hvorvidt projektforslaget vil have indflydelse på områdets beskyttede plante- og dyrearter, herunder særligt hvordan projektforslaget må forventes at ville påvirke bestandene af de fredede Bilag IV-arter, stor vandsalamander og flagermus, som er registreret i nærheden af mølleområdet Rapportens indhold Miljørapporten for vindmøller ved Skaføgård er inddelt i 8 kapitler og består af to overordnede dele: En VVM-redegørelse (kapitler 1-6) og et tillæg vedrørende Miljøvurdering (kapitler 7-8), som behandler temaer, der skal indgå som en del af miljøvurderingen, og som ikke allerede er inkluderet i VVM-redegørelsen. De væsentligste problemstillinger og vurderinger er sammenfattet i et Ikke-teknisk resumé, som er udarbejdet som et særskilt dokument og ikke er indeholdt i denne Miljørapport. 1. kapitel omtaler ansøgers baggrund for projektet og sammenholder dette med den øvrige planlægning på området. Projektforslag og alternativer præsenteres kort sammen med de forventede hovedproblemer. Endelig gennemgås rapportens indhold og metoder samt gældende lovgivning i forhold til projektforslaget. 2. kapitel indeholder beskrivelse af det tekniske anlæg 3. kapitel indeholder en redegørelse for og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet ved gennemførelse af projektforslaget. Afsnittet er illustreret med fotovisualiseringer i bilagsmaterialet. 4. kapitel redegør for påvirkningen af nabobeboelser i form af visuelle forhold og beregninger af støj og skyggekast. Side 11/83

13 5. kapitel indeholder en redegørelse for påvirkningen af natur og miljøforhold, herunder internationale naturbeskyttelsesområder, 3- beskyttede naturområder og påvirkningen af grundvand. Der redegøres samtidig for projektforslagets betydning i forhold til sparede emissioner og ressourceforbrug. 6. kapitel redegør for projektforslagets konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik og radiokæder, og der redegøres for socioøkonomiske forhold og ikke-dokumenterede problemstillinger som for eksempel lavfrekvent støj. 7. kapitel redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold; dette inkluderer reduktion af sundhedsskadelige stoffer og påvirkning fra støjog skyggekast. 8. kapitel indeholder temaer omkring overvågning af eksempelvis møllernes drift Metoder Det primære redskab i redegørelsen for den landskabelige påvirkning kapitel 3 - er visualiseringer af, hvordan vindmøllerne i projektforslaget vil komme til at se ud i virkeligheden. Disse visualiseringer er udarbejdet i WindPRO. Dette program kan ved hjælp af bestemmelseskoordinater opstille vindmøller på præcise placeringer og herudfra generere visualiseringer på baggrund af fotos optaget i de pågældende områder. Wind- PRO er et anerkendt program udviklet af EMD (Energi- og Miljø Data) til at udføre visualiseringer af vindmøller samt beregning af blandt andet støj og skyggetimer. Programmet benyttes i forbindelse med hovedparten af al vindemølleplanlægning i Danmark ligesom det anvendes i udlandet. Hvor det er nødvendigt med et bredere perspektiv optages panoramafotos. Der kan ved sammensætningen af de enkelte fotos til panoramafotos forekomme små unøjagtigheder, som dog ikke vurderes at have nogen betydning for oplevelsen af vindmøllerne. Visualiseringerne skal betragtes som en efterligning af virkeligheden, som ikke forklarer alle forhold, der har indflydelse på vindmøllernes fremtræden på et givent sted. Generelt vil møllerne fremstå forholdsvis tydeligere, når man befinder sig på stedet, end når man betragter dem på et foto. Især på større afstande kan møllerne forsvinde på visualiseringerne, selv om de reelt er synlige i virkeligheden. Der kompenseres for dette ved at give møllernes fremtræden en vis overdrivelse på visualiseringerne typisk ved at farve dem hvide frem for den grå standardfarve. Mange andre forhold, som for eksempel vejrsituationen, har indflydelse på vindmøllers synlighed. Dette er nærmere beskrevet under vindmøller og visuel påvirkning, afsnit 3.4. Generelt tilstræbes det, at visualiseringer er udtryk for en maksimal synlighed af vindmøller under de bedste forhold. Landskabsvurderingen er derfor foretaget på baggrund af et worst case scenarie, hvor møllerne er maksimalt synlige. Beregningsforudsætninger ved beregning af støj- og skyggeforhold er nærmere beskrevet under kap. 4, Påvirkning ved naboer. Side 12/83

14 1.7. Lovgivning En række love og bekendtgørelser har betydning for, under hvilke betingelser vindmøller kan tillades opstillet. Nedenfor er en gennemgang af hvilke dele, der berører vindmølleprojektet ved Skaføgård og henvisninger til, hvor i miljørapporten de pågældende bestemmelser behandles. Projektets forhold til planloven er behandlet under afsnit 1.2. Vindmøllecirkulæret Pr. 22. maj 2009 er det tidligere cirkulære for planlægning af vindmøller (1997) afløst af et nyt vindmøllecirkulære: CIRH nr af 22/05/2009. Baggrunden for det nye cirkulære er for en stor del et ønske om at tilpasse de lovgivningsmæssige rammer til de nye, større vindmøller på op mod 150 meter totalhøjder, som der mange steder planlægges for i dag. Vindmøllecirkulæret pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn til en bæredygtig planlægning for vindmøller, dels ved muligheden for at udnytte vindressourcerne, men også ved hensynet til nabobeboelser, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. Arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale antal og størrelse samt den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Samtidig skal der gives rimelige muligheder for tilpasning af opstillingsmønstret i den efterfølgende lokalplanlægning. Vindmøllecirkulæret opstiller retningslinjer for kvaliteten af vindmølleplanlægningen i forhold til omgivelserne. Eksempelvis bør møller i grupper fortrinsvis opstilles i et enkelt, letopfatteligt mønster. For nye møller, som opstilles nærmere end 28 gange totalhøjden fra andre eksisterende møller eller planlagte møller, skal der redegøres for den samlede påvirkning af landskabet. Der er redegjort for den landskabelige påvirkning i afsnit 3. Endelig er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på møllerne for det ansøgte projektforslag er op mod 150 meter, og det medfører et krav om en mindsteafstand til nabobeboelse på 600 meter. Naboafstande er behandlet i afsnit 4. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller Støjbelastningen fra vindmøller reguleres af bekendtgørelse nr af 14/ om støj fra vindmøller. Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land. I områder til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål), herunder landzone lokalplanlagt til boligformål, må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Efter opstilling af vindmøllerne kan kommunen kræve en støjmåling for at sikre, at støjbekendtgørelsens krav er overholdt. Såfremt støjmålinger viser, at lovkrav ikke overholdes, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften indstilles. Støjen kan typisk dæmpes ved at Side 13/83

15 nedsætte vingernes rotationshastighed; alternativt evt. ved at udskifte mølledele. Forhold omkring støj ved naboer er behandlet i afsnit 4. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26/06/2010, indeholder blandt andet bestemmelser om begrænsning af forurening og håndtering af affald ( 4). Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg, afsnit 2. Museumsloven Museumsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr af 14/12/2006, beskytter blandt andet fortidsminder og indeholder retningslinjer for arkæologiske undersøgelser og fund. Forhold i projektområdet omfattet af museumsloven er nærmere beskrevet i afsnit 3. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009, beskytter naturtyper og -områder og indbefatter beskyttelseslinjer for blandt andet søer, vandløb og skove. Den indeholder også bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Delområder indenfor projektområdet, som er omfattet af naturbeskyttelse er nærmere beskrevet i afsnit 5. Landbrugsloven Landbrugsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 616 af 01/06/2010 skal blandt andet sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier. Arealerne, hvor vindmøller vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. Ved opstilling af vindmøller, hvor der udarbejdes forslag til lokalplan, gælder reglerne i Cirkulære nr af 19/04/2010 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægning. Disse foreskriver, at vindmøller skal opstilles på en måde, så de er til mindst mulig gene for den fortsatte landbrugsmæssige drift af arealerne, hvorpå de opstilles. Der er redegjort herfor i afsnit 6. Vejloven Vejloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 893 af 09/09/2009 om offentlige veje, indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Syddjurs Kommune. Der er nærmere redegjort for adgangsforhold i afsnit 2. Luftfartsloven Luftfartsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 731 af 21/06/ a om luftfart indeholder blandt andet bestemmelser om, at opførelsen ikke må påbegyndes, før Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Møllerne i projektforslaget skal således lysafmærkes i henhold til specifikke krav fra Statens Luftfartsvæsen. Forhold omkring dette er beskrevet i afsnit 3.4 og 6.2. Side 14/83

16 2. Beskrivelse af det tekniske anlæg I det følgende beskrives vindmøller og tilhørende anlæg, net- og vejforbindelser for projektforslaget. Tekniske data for møllerne er hentet fra stamoplysninger i Windpro. Møllefabrikanterne Siemens og Vestas har desuden bidraget med tekniske oplysninger og krav til transport- og adgangsveje Vindressourcerne Der er i området en gennemsnitlig terrænruhed på 2,4 og en middelvind på 7 m/s i 80 meters højde (Ref. /2.1/). En ruhedsklasse på 0 svarer til, at vindmøllen er placeret på havet, mens en ruhedsklasse på 3 svarer til, at vindmøllen er opstillet i et skovområde. Middelvinden i 80 meters højde ved en placering i Vestjylland er ca. 7,7 m/s, mens middelvinden i samme højde i Nordsjælland er ca. 6,7 m/s. Vindressourcer i Danmark. Kilde: By- og landskabsstyrelsen Anlægget Projektforslaget Projektet omfatter 3 nye vindmøller med en totalhøjde på op mod 150 meter over terræn med vingespidsen i øverste position. Beskrivelsen af vindmøllerne i projektforslaget tager udgangspunkt i et eksempel med en 3 MW mølle med en rotordiameter på 101 meter og en navhøjde på 89,5 meter. Se i øvrigt afsnit 1.3. Møllen er pitchreguleret, hvilket vil sige, at de 3 vingers stilling kan dre- Side 15/83

17 jes, så møllen altid producerer optimalt i forhold til den aktuelle vindhas- tighed. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på ca. 12,6 omdrejninger pr. minut afhængig af vindhastigheden. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehuset. Møllehuset indeholder blandt andet hovedleje, gearkasse, generator og elektroniske styringer. Teknologisk er de nye møller forbedret, så komponentstøj fra møllen er væsentligt reduceret, blandt andet ved isolering af møllehatten. Kildestøjen vil derfor primært skyldes vindgeneret støj fra møllevingernes passage forbi tårnet og fra vingespidserne. Illustration af møllehus for 3 mw vindmølle. Kilde: Siemens Windpower. Hele vindmøllen har en lys grå farve. Vingerne er overfladebehandlede, så de har et glanstal på under 30, hvorved de fremstår med en mat overflade. På begge sider af møllehuset vil stå producentens logo. Logoet vil have en størrelse på omtrent 2 meter og fremstå som et mindre grafisk element på den hvide flade. De 3 vindmøller placeres på en ret linje i vest-østlig retning. Møllerne placeres med en indbyrdes afstand på ca. 500 meter. De 3 vindmøller skal hver markeres med lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) på minimum 10 candela svarende til en 8,5 W pære som beskrevet i afsnit 3.4 og 6.2. På grundlag af beregninger vurderes det, at de 3 møller tilsammen vil producere ca ,3 MWh pr. år (Ref. /2.1/). Dette svarer omtrent til forbruget for ca husstande. I deres tekniske levetid på 20 år vil de producere ca MWh. Vindmøllerne vil dække forbruget for Side 16/83

18 37% af kommunens husstande (Syddjurs Kommune). Øvrige bygninger Selve vindmøllerne omfatter ikke bygninger udover mølletårn, hus og vinger. I forbindelse med nettilslutning kan der dog være behov for at opføre en el-kiosk, om nettilslutning se nedenfor. Nettilslutning I henhold til Vindmøllebekendtgørelsen er det lokale netselskab forpligtet til at nettilslutte vindmølleparken. Det lokale elforsyningsselskab NRGI udfører tilslutning af vindmøllerne efter gældende lovgivning, og selskabet bestemmer spændingsniveauet i tilslutningspunktet, der skal ligge inden for lokalplanområdet. Tilslutning til NRGI s net vil ske på en 60/15 kv station ved Pindstrup og vil ske på eget 15 kv linjefelt. Energiselskabet oplyser, at der er ledig kapacitet til den nye vindmølleeffekt på stationen. NRGI oplyser desuden, at kabel (nedgravet) fra 60/15 kv stationen fra Pindstrup til vindmølleområdet vil være følgende: 9 MW = 2 stk. 3x1x300 PEX AL (bemærk 15 kv niveau) Der er ikke forhandlet et kabeltrace og placering for projektet. Dette sker når der er sikkerhed for projektet (Ref. /2.2/). Oversigt over projektforslag: Projektforslag 0-alternativ Antal møller 3 0 Navhøjde 89,5 / 94 0 Rotordiameter 101 / Totalhøjde 140 / Omdrejninger pr. minut 12,8 / 16 0 Effekt pr. mølle* 3 mwh 0 Samlet effekt 9 mwh 0 Årlig produktion ,3 / ,5 mwh 0 Produktion/20 år / mwh 0 * Den angivne effekt er et udtryk for størrelsen på generatoren indeholdt i vindmøllen. Den er ikke nødvendigvis et udtryk for vindmøllens produktionsevne, som fortrinsvis afhænger af størrelsen på møllens vinger (rotordiameteren). Side 17/83

19 2.3. Veje, arbejdsarealer og fundamenter Vejtilslutning Kortet over opstillingsområdet på følgende side viser, hvordan adgang til og fra området primært i anlægsfasen forventes at kunne gennemføres. Generelt stiller opstillingen af store vindmøller krav til adgangsforholdene, som blandt andet skal kunne klare specialtransporter med meget lange eller meget tunge lastvognlæs. Særligt for transporten af møllevinger er der tale om lange lastvognlæs, som kræver en stor venderadius. Omkring vejkryds og skarpe sving på mindre småveje i lokalområdet kan det derfor være nødvendigt at udvide vejens bredde (Ref. /2.3/). Transport til og fra vindmølleområdet forventes primært at ske via Sandmarksvej, hvorfra der vil blive etableret adgangsveje til møllerne. Efter selve anlægsfasen vil der løbende være behov for tilsyn og service af vindmøllerne. Der vil samlet blive anlagt ca meter nye adgangsveje. Hertil kommer 3 arbejdsarealer og 3 fundamenter (Ref. /2.4/). Anlæg af veje Veje anlægges med en bredde på min. 5 meter. Belægningen udføres med omkring 25 cm stabilgrus eller andet godkendt vejmateriale. Hvis der er blød bund eller lignende, etableres foranstaltninger til sikring af vejene. Der bliver ingen overskudsjord ved etablering af vej med stabilgrus med mere, da de 10 øverste cm jord, der skrabes af, jævnes ud med fem meter på hver side af vejen for at opnå et jævnt fald fra vej til mark. Den resulterende vejkote er således ca. 15 cm højere end den oprindelige terrænkote. Der etableres lav buskbeplantning langs veje og pladser. Vejene vil i givet fald blive anlagt permanent af hensyn til den efterfølgende drift på møllerne og under størst muligt hensyn til landbrugsdrift på markerne. De nærmere vilkår aftales med Syddjurs Kommune, som er vejmyndighed for lokalvejene. Fra Sandmarksvej til vindmøllesitet ejer Skaføgård Gods selv alle arealer (Ref. /2.4/). Arbejdspladser omkring møller I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejds- og vendepladser. Arealet er befæstet og bliver på ca. 20 x 20 meter. På arbejdsarealet kan blandt andet kraner operere. Kranen kan for eksempel være en 550 T mobilkran. Arbejdsarealerne anlægges efter samme princip som adgangsvejene (Ref. /2.4/). Fundamenter Afhængig af jordbundsforholdene vil fundamenter til store vindmøller blive udført med underkanten af fundamentet i ca. 3 meters dybde. Fundamentets størrelse under jorden vil være ca. 20 x 20 meter med en tykkelse varierende fra 1 til 2 meter. Såfremt der er placeret dræn, hvor fundamentet skal etableres, vil disse, hvis behov herfor, blive genetableret ved at føre drænet uden om fundamentet - alternativt hen over dette. Når møllen efter endt drift skal nedtages, vil kun den del af fundamentet samt elkabler, der ligger indtil 1 meter under terræn, blive fjernet. Derved undgås beskadigelse af dræn omkring fundamentet. Hvis der er tale om etablering af fundament ved blød bund, og der skal fjer- Side 18/83

20 nes ekstra jord, vil denne jord blive bortskaffet i henhold til kommunens regulativer herom (Ref. /2.4/). Kort over opstillingsområdet med adgangsveje Sanering af eksisterende møller Skaføgård er et nyt vindmølleområde uden eksisterende vindmøller, og der nedtages derfor ingen eksisterende vindmøller Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over ca. 6 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, og de nye vindmøller er rejst og tilkoblet elnettet. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter: - I den indledende fase vil der primært være færdsel med lettere køretøjer, når der foretages jordbundsanalyser for de enkelte vindmølleplaceringer samt for det planlagte vejanlæg. Side 19/83

21 - Når anlægsarbejdet påbegyndes for veje, vende- og arbejdsarealer vil der i en længere periode være aktivitet med større og tungere køretøjer og arbejdsmaskiner. Til etablering af ca meter veje og 3 arbejdsarealer skal der køres fra læs stabilgrus og andet vejmateriale i form af knust beton eller lignende, som potentielt vil kunne udgøres af genanvendte og rengjorte materialer. - Der foretages udgravning til vindmøllefundamenterne, og der vil i den forbindelse kunne blive tale om at foretage grundvandssænkning og/eller endda i sjældne tilfælde pælefundering af fundamenter. Til etablering af hvert enkelt fundament vil der under normale omstændigheder skulle ske fremførsel af lastbiler med beton, armering og fundamentdele. Fundamenterne etableres omkring en måned før, vindmøllerne kan rejses og idriftsættes. Det samlede areal, inklusive fundamenter som optages omkring hver mølle, svarer til omtrent kvm. - Der opstilles kraner og hjælpekøretøjer til opstilling af vindmøllerne. Alene til fremførsel af ballast og hjælpeudstyr til hovedkranen skal der påregnes tungt lastede lastbiler. - Opstillingen af vindmøllerne vil ske over 2 3 uger. Der vil komme omkring 20 større lastvogne eller specialtransporter med hovedkomponenter og dele pr. vindmølle. En stor kran vil operere i fire til fem dage pr. vindmølle med opsætningen. Efter opsætningen forventes yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af vindmøllen i automatisk drift. Side 20/83

22 Arbejdsplads med kraner under opførelse af vindmølle. Vindmøllen er en 3,6 MW mølle med en totalhøjde på 143 m. Kilde: Siemens Windpower Trafik Trafikbelastning vil primært forekomme ved lastbiltransport af materialer. En mindre del af transporten vil være tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og møller. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bygherren aftaler med vejmyndighederne i kommunen, men herudover forventes der ikke at skulle gennemføres særlige trafikforanstaltninger. Støj Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme fra kraner og støbning. Støjbelastningen for området skønnes at være som for en mindre byggeplads Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Til enhver tid har ejeren af vindmøllen ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at støjkravet overholdes. Side 21/83

23 Service og vedligeholdelse Møllerne er konstrueret til at producere elektricitet i omkring 20 år under forudsætning af, at de passes med regelmæssig service. En god service er vigtig, da en vindmølle med en god placering kan producere elektricitet i omkring timer om året. Det er 68 % af årets timer dag og nat. I løbet af 20 år bliver det til timer. Aktiviteter ved anlæggene vil typisk være serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af komponenterne i vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Der gennemføres serviceeftersyn 2 gange årligt pr. vindmølle. Udover dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg pr. år, da dagligt tilsyn og kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet (Ref. /2.5/). Risiko for lækager af olie og smøremidler Forurening af de naturlige omgivelser og underlag skal undgås. Al affald skal samles og opbevares i godkendte containere som minimum i slutningen af dagen. Dette er for at sikre, at affaldsmaterialer ikke blæser væk. Underleverandørerne er ansvarlige for at sikre, at den rigtige lovgivning overholdes, og dokumentation (affald overførsel, licens til affaldstransport, meddelelse om afskaffelse af affald) skal kunne fremskaffes om nødvendigt. Jordoverfladen og underlaget skal beskyttes af presenning og/eller et lag af absorberende materiale, før arbejde med kemikalier (benzin, olie, fedt, maling etc.) påbegyndes. Spild skal opsamles og behandles i henhold til nødsituationsplanen, der er beskrevet i beredskabsplanen, og Installationslederen skal informeres hurtigst muligt. Tromler og beholdere indeholdende benzin, olie eller andre kemikalier skal altid placeres i et forseglet område med kapacitet til 110 % af de lagrede materialer. Optankning af transportable anlæg f.eks. kompressorer skal være styret og udføres i god afstand til overfladedræn. På pladsen vil der forefindes "spild-sæt", som bl.a. er absorberende materiale ("kattegrus"), som hurtigt kan anvendes, hvis der skulle se et mindre spild. Når møllerne opstilles, efterfyldes der f.eks. en mindre mængde gearolie på gearkassen, dette foregår oppe i maskinhuset (nacelle), som er et lukket område, hvor nacellen bl.a. er designet til at kunne indeholde/opsamle al olie fra gearkassen ved en evt. lækage. Olien medbringes i nacellen, når denne løftes op på tårnet under installationen. Hvis der evt. spildes noget under efterfyldningen i nacellen, vil montøren, afhængig af mængden, enten tørre det op med klude, som så efterfølgende bortskaffes i.h.t. gældende affaldssortering på pladsen, eller ved lidt større mængder, anvende absorberende materiale ("kattegrus"), som så opsamles og efterfølgende bortskaffes i.h.t. gældende affaldssortering på pladsen og til en godkendt aftager af affald. Når der efterfølgende skal laves periodevis eftersyn og service på møllerne, vil producentens montører medbringe olie o.lign., inkl. "spild-sæt" til pladsen/møllerne, og det vil blive transporteret op i møllerne med liften inde i møllerne. Evt. brugt olie returneres til producenten. Side 22/83

24 Optankning af køretøjer skal ske yderst påpasseligt, og der skal være spildudstyr samt CO 2 - slukkere til rådighed i køretøjet. Alle brændstoftanke på pladsen skal være dobbeltvæggede (Ref. /2.4/) Reetablering af området efter endt drift Såfremt de nye vindmøller i lokalplanområdet i mere end 1 år ikke har været benyttet til energiproduktion, forudsættes de nye møller fjernet af mølleejerne uden udgift for det offentlige, medmindre det offentlige forinden har ønsket at overtage de nye vindmøller. Mølleejeren er forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som byggemyndigheden fastsætter. Demonteringen af vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner og køretøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt med henblik på genanvendelse eller anvendelse som reservedele. Der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af vindmøller. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80 %. Det er dog endnu ikke økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca. 20 % af affaldet. Det forventes dog, at der findes en løsning, inden de nye møller bliver nedtaget. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Fundamenterne vil normalt blive knust og beton og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Den knuste beton kan genanvendes til vej- eller opfyldningsformål. Armeringsjern genanvendes til fremstilling af stålmaterialer. Overflødiggjorte veje- og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt som beskrevet for fundamenterne, medmindre lodsejeren ønsker vejen bevaret. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller opgraves og bortskaffes til godkendt modtager med genbrug for øje. Fundamenterne fjernes i en dybde, som miljømyndighederne kræver. Det vil sige minimum 1 meter under terræn. Metoden, der bliver anvendt, er den samme i alle tilfælde. Demonteringen skønnes at vare 2-3 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for nyere, afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne er typegodkendte i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikker- Side 23/83

25 hed. Nye vindmøllemodeller har individuel pitch-regulering af vingerne, hvilket væsentligt reducerer risikoen for havari i kraftig vind i forhold til ældre modeller. Nye modeller har også en væsentlig bedre elektronisk overvågning, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder i driften i tide og efterfølgende foretage automatisk sikkerhedsstop (Ref./2.4/). Der er ikke registreret havarier med de nyere typer af vindmøller, som der ansøges om at opstille i dette projekt. Men som følge af havarier med ældre mølletyper har Energistyrelsen pr. juni 2008 udsendt et nyt regelsæt for typegodkendelser, som særligt omhandler skærpede krav til serviceeftersyn og indberetning heraf (Ref./2.5/). Producenten udfører således serviceeftersyn på vindmøllerne min. 2 gange årligt, hvilket inkluderer tjek af sikkerhedssystemer. Isnedfald Om vinteren kan der under særlige vejrforhold dannes isslag på vingerne, både under drift og stilstand. Sikkerhedsfunktioner overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt, og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne er overisede. Vindmøllen vil derfor stoppe, før der er afsat is på vindmøllens vinger, som kan give anledning til risiko under drift. Genstart kan først ske, når de meteorologiske instrumenter ikke længere er overisede, og evt. tilbageblivende is på vingerne vil normalt rystes af, når møllen drejes i position, og falde lodret ned (Ref. /2.4/). I projektforslaget er møllerne placeret mere end 400 meter fra bebyggelser, og risikoen for isnedfald har ingen betydning i forhold til disse. Der vurderes på denne baggrund ikke at være risiko for, at mennesker vil blive ramt af isnedfald. Lynnedslag På grund af deres højde er vindmøller jævnligt udsat for lynnedslag. Moderne vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, at dele af vindmøllen særligt møllevingerne beskadiges under lynnedslag. Energien ledes fra møllen gennem jordingsanlæg i jorden, og lynnedslag i vindmøller indebærer normalt ikke nogen risiko for mennesker (Ref./2.6/). Afstandskrav til højspændingsledninger Den nærmeste eksisterende højspændingslinje er en 60 kv ledning, som løber syd for mølleområdet samt nordpå mod Novopan. Den korteste afstand mellem el-ledning og møller er omkring 120 meter. Denne afstand giver ingen sikkerhedsmæssige problemer i forhold til opstillingen af nye vindmøller (Ref./6.3/). Se i øvrigt afsnit 6.4. Trafik I driftsfasen vurderes den normale trafik til og fra området via Sandmarksvej ikke at udgøre væsentlige sikkerhedsrisici for den offentlige trafik. Hvis der skulle blive behov for kraner eller udskiftning af større dele, vil politiet blive orienteret, så det sikres, at de store transporter kan passere uden risiko for den øvrige trafik. Stormflod Lavbundsområder som Tirstrup Hedeslette kan være sårbare i forhold til stormflod, da dele af terrænet befinder sig tæt på havniveau. Vindmøllerne opstilles på kraftige fundamenter, som ikke i sig selv er sårbare overfor oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Generelt vil vind- Side 24/83

26 møllerne ikke lide skade af at stå delvist under vand i en kortere periode, men af sikkerhedshensyn vil de blive taget ud drift i den pågældende periode og først genstartes, når overfladevandet er ledt bort. Ved mere varige oversvømmelsesscenarier, som følge af eksempelvis et væsentligt øget regnvejrsnedfald, vil Tirstrup Hedeslette som helhed, inkl. bebyggelser og landbrugsjord, kunne lide væsentlig skade, og det må derfor forudsættes, at der tilsvarende vil ske en nødvendig forstærkning af diger og pumpesystemer. Dette vil dog næppe have relevans indenfor projektforslagets forventede levetid på 20 år. Side 25/83