Den juridiske og parlamentariske kontrol med PET og FE er for svag og bør styrkes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den juridiske og parlamentariske kontrol med PET og FE er for svag og bør styrkes"

Transkript

1 Den juridiske og parlamentariske kontrol med PET og FE er for svag og bør styrkes I en tid, hvor Danmark står overfor en reel og alvorlig trussel i form af international terrorisme, er det essentielt, at efterretningstjenesterne har mulighed for effektivt at imødegå truslen mod Danmarks sikkerhed, og at de nyder bred folkelig opbakning. For at sikre en effektiv efterretningstjeneste, der både tjener sit formål om at beskytte civilsamfundet og respekterer dettes fundamentale rettigheder, er det vigtigt at opnå en samlet og harmonisk regulering, der afbalancerer disse hensyn. Hertil kan erfaringerne fra udlandet bruges. Sammenlignet med efterretningstjenesterne i USA, Storbritannien og Norge er det muligt at forbedre reguleringen af og kontrollen med PET og FE. Dette kan ske uden at svække efterretningstjenesternes arbejde, hvilket illustreres af, at både USA og Storbritannien er gået markant længere med anvendelsen af anti-terror tiltag end i Danmark samtidig med, at det retlige grundlag for og særligt den parlamentariske kontrol med de britiske og amerikanske efterretningstjenester er væsentligt mere omfattende end Danmark. Den manglende kontrol med efterretningstjenesterne stemmer dårligt overens med grundlæggende demokratiske principper om retssikkerhed og magtfordeling, hvilket kan svække efterretningstjenesternes legitimitet og dermed påvirke deres effektivitet. CEPOS foreslår derfor, at Folketinget vedtager en lov om efterretningstjenesternes virke, som samler og klargør de rammer, PET og FE skal virke indenfor. En sådan lov bør indeholde regler om adgang til registrering af personoplysninger og opbevaring deraf, oprette en særlig ombudsmand og øge Folketingets indsigt i og kontrol med efterretningstjenesterne med behørig hensyntagen til national sikkerhed og fortroligt materiale. 1. Indledning I tiden efter 11. september 2001 har Politiets Efterretningstjeneste ( PET ) og Forsvarets Efterretningstjeneste ( FE ) (herefter samlet benævnt Efterretningstjenesterne ) fået en stadig vigtigere rolle i bekæmpelsen af trusler mod Danmarks sikkerhed. 1 Det retlige grundlag for og den parlamentariske kontrol med Efterretningstjenesterne har dog ikke fulgt med denne udvikling og er således meget begrænset. Dette notat sammenligner det retlige grundlag for og særligt den parlamentariske kontrol med Efterretningstjenesterne og det retlige grundlag og den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne i Storbritannien, USA og Norge. Storbritannien og USA er medtaget, fordi disse lande har været udsat for konkrete terrorangreb og er mål for konkrete trusler fra (islamistisk) terrorisme, hvorfor disse landes efterretningstjenester spiller en afgørende rolle både nationalt og internationalt. Norge er medtaget for at lave en sammenligning med et land, hvis rets- og forfatningstradition er tættere på Danmarks end USA's og Storbritanniens. Afslutningsvis vil notatet fremsætte en række forslag til forbedret kontrol med Efterretningstjenesterne. 2. Regulering og kontrol med efterretningstjenesterne 2.1. Politiets Efterretningstjeneste 1 Se Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse tilgængelig her: 1

2 Retligt grundlag og kontrol PET hører organisatorisk under Rigspolitiet, men er i praksis underlagt Regeringen derved, at tjenestens chef refererer til og skal følge Justitsministerens instruktioner og derved, at samme chef har sæde i regeringens sikkerhedsudvalg. De specifikke retlige rammer for PETs virke er Justitsministerens Bestemmelser om Politiets Efterretningstjeneste af 9. maj 1996, ( Bestemmelserne ) der beskriver tjenestens formål, organisation, arbejdsopgaver, m.v. PET hviler således ikke på et særskilt lovgivningsmæssigt grundlag. Af Bestemmelsernes afsnit II fremgår det, at ministeren til enhver tid skal underrettes om alle forhold af betydning for landets indre sikkerhed og i det hele om alle forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed. Ledelsen og ansvaret for gennemførelsen af PETs opgaver påhviler chefen for tjenesten. Ifølge Bestemmelserne er PETs overordnede formål, at overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, som må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed og den lovlige samfundsorden Specifikke arbejdsområder indebærer bl.a. bekæmpelse af fremmed efterretningsvirksomhed, ekstremisme, terrorisme, organiseret alvorlig kriminalitet og international våbenhandel. Bestemmelserne indeholder også en række afsnit, der skal sikre, at PETs virksomhed for så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden og personregistrering hviler på et retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag. PETs registrering og videregivelse af personoplysninger er underlagt det såkaldte Wamberg-udvalgs kontrol. Wamberg-udvalget blev oprettet af Justitsministeren i Udvalgets fire medlemmer, der mødes 6-10 gange om året, skal føre tilsyn med PETs omgang med personoplysninger, herunder godkende registreringer af borgere og lave stikprøver af ældre sager med det formål at kontrollere, at tjenesten overholder slettefristerne. Endvidere skal Wamberg-udvalget godkende PETs videregivelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner til andre offentlige instanser. Det bemærkes, at reglerne for PETs personregistrering og videregivelse deraf ikke er særskilt lovreguleret, samt at PET udtrykkeligt er undtaget fra persondataloven, der regulerer offentlige myndigheders samt privates elektroniske behandling af personoplysninger samt manuel behandling af registeroplysninger. Udover disse regler, der gælder specielt for PET, er PET endvidere underlagt retsplejelovens almindelige regler, og skal såvel ved initiativer til efterforskningsskridt som indgreb i meddelelseshemmeligheden, indhente retskendelse fra de danske domstole i henhold til de samme regler, som gælder for resten af dansk politi. Forvaltningsloven og offentlighedsloven, der giver henholdsvis parter i forvaltningsafgørelser samt almindelige borgere indsigt i offentlige anliggender, gælder som udgangspunkt også for PET. Begge love indeholder dog undtagelsesbestemmelser for information, der bør undtages offentligheden af hensyn til statens sikkerhed, udenrigspolitiske interesser, mv., hvilket naturligvis spiller en særlig rolle i forhold til PET. I praksis betyder disse undtagelser således, at det er meget begrænset, hvilken information hos PET som offentligheden kan få indsigt i. Parlamentarisk kontrol 2

3 Ved lov nr. 378 af 6. juli 1988 nedsatte Folketinget et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester ( Kontroludvalget ). Udvalget består af fem folketingsmedlemmer udpeget af de partier, som har sæde i tingets Præsidium. Medlemmerne er underlagt tavshedspligt med hensyn til, hvad de erfarer ved deres virke i Kontroludvalget. Kontroludvalgets formål er at have indseende med Efterretningstjenesterne, jf. lovens 1. Kontroludvalget skal efter lovens 2 holdes orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed Bestemmelsen fastslår endvidere, at orienteringen skal finde sted under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed. Kontroludvalget kan overfor regeringen tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som behandles af udvalget. Kontroludvalget har udgivet en række beretninger om dets virksomhed. Kontroludvalgets virksomhed har medført, at det er blevet besluttet, at chefen for PET skal give udvalget en orientering om PETs indhentelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder og PETs brug af reglerne om udvidet adgang til telefonaflytninger. Endvidere har Kontroludvalgets arbejde medført, at Wamberg-udvalget skal udarbejde en skriftlig redegørelse til justits- og forsvarsministeren, som kan fremsendes til Kontroludvalget med henblik på dette udvalgs arbejde. 2 Bl.a. som følge af Kontroludvalgets kommentarer har PET taget initiativ til en større grad af åbenhed ved at udfærdige og offentliggøre årsberetninger, vejledninger på PETs hjemmeside ( ligesom PET har afholdt en række konferencer om terrorbekæmpelse m.v. Disse tiltag er dog af meget generel karakter og giver ikke mulighed for en egentlig kontrol af PET. Wendler-Pedersen udvalget I 1998 nedsatte Justitsministeriet et udvalg vedrørende Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste bestående af embedsmænd, dommere og eksperter, det såkaldte Wendler-Pedersen udvalg. Wendler-Pedersen udvalget har til opgave at udarbejde nye og klare regler for Efterretningstjenesternes registrering af personer og organisationer, samt for så vidt angår PET at gennemgå regelgrundlaget for tjenesten og i lyset heraf overveje behovet for og udformningen af en mere samlet regulering af PET s virksomhed Wendler-Pedersen udvalgets konklusioner afventer færdiggørelsen af PET-kommissionens arbejde, og vil først derefter blive fremsat. 3 PET-kommissionens arbejde er blevet stærkt forsinket, og dette notat føjer sig til de overvejelser omkring lovgivning, som aktualiseres ved afslutningen af dette arbejde. Det kan også nævnes, at dele af oppositionen gentagne gange (senest i 2009) har fremsat forslag til folketingsbeslutning om styrkede beføjelser til Kontroludvalget Forsvarets Efterretningstjeneste Retligt grundlag og kontrol 2 Beretning udgivet af udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. September PET-Kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for bl.a. politiets efterretningsvirksomhed i forhold til politiske partier i perioden Se , 2. samling - B 35 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om kontrol med forsvarets og politiets efterretningstjenester og B 105 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om styrkede beføjelser til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Fremsat den 19. februar 2009 af Anne Baastrup (SF), Karina Lorentzen (SF), Holger K. Nielsen (SF) og Ole Sohn (SF) 3

4 FE er reguleret af forsvarsloven 13. Forsvarslovens 13, stk. 1, fastslår, at FE er underlagt og virker under ansvar for forsvarsministeren. Forsvarsministeren forestår på regeringens vegne, parallelt til situationen med forholdet mellem Justitsministeren og PET, den generelle kontrol med tjenesten. FE orienterer løbende forsvarsministeren om tjenestens virksomhed og samarbejde med udenlandske partnere. I henhold til forsvarslovens 13, stk. 2, er FEs opgave, at: indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske enheder m.v. i udlandet I 2006 fik FE i forsvarslovens 13, stk. 3 og 4 eksplicit hjemmel til indenfor sin virksomhed at medtage oplysninger om danske statsborgere og personer, der opholder sig i Danmark, samt, at videregive oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste, i det omfang videregivelsen kan have betydning for varetagelse af tjenesternes opgaver. Forsvarslovens 17, fastslår, at Under krig eller andre ekstraordinære forhold kan forsvarsministeren uden retskendelse træffe foranstaltninger som omhandlet i grundlovens 72 over for telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation Denne undtagelsesbestemmelse giver således forsvarsministeren og dermed FE adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden uden retskendelse, såfremt der foreligger krig eller andre ekstraordinære forhold. Anvendelsesområdet for denne bestemmelse er ukendt, da forsvarsministeren har nægtet at informere Folketinget om hvorvidt eksempelvis indsatsen i Afghanistan eller terrotruslen har medført at Danmark er i krig eller andre ekstraordinere forhold. 5 Også FE er underlagt Wamberg-udvalget, jf. punkt 2.1. ovenfor, med dertilhørende kontrol med behandling af og videregivelse af personoplysninger vedrørende danske statsborgere og herboende udlændinge. Wamberg-udvalgets kontrol med FEs videregivelse af oplysninger gælder dog kun for myndigheder udenfor forsvarsministeriets område. FEs videregivelse af personoplysninger til PET er også undtaget Wamberg-udvalgets kontrol. Parlamentarisk kontrol FE er ligesom PET underlagt Kontroludvalget, jf. punkt 2.1. ovenfor. Kontroludvalgets virksomhed har bl.a. medført en større grad af åbenhed overfor offentligheden i form af oprettelse af en hjemmeside ( med generelle informationer i form af åbne trusselsvurderinger, FE s bidrag til Forsvarsministeriets årsberetning og deltagelse i konferencer m.v. Kontroludvalgets arbejde har også resulteret i, at FE udarbejder en årlig (fortrolig) overordnet orientering om FEs behandling af oplysninger om personer, der er hjemmehørende i Danmark Regulering og kontrol med udenlandske efterretningstjenester 3.1. USA 5 Se CEPOS notat af 30. januar 2009: Forsvarslovens 17 er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention tilgængeligt her: 6 Beretning udgivet af udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

5 USA's efterretningsaktiviteter er spredt udover en række efterretningstjenester, råd og ministerier, jf. Executive Order on on Unites States Intelligence Activities fra Den følgende gennemgang vil dog primært fokusere på Central Intelligence Agency (CIA), Federal Bureau of Investigation (FBI) og National Security Agency (NSA). Retligt grundlag og kontrol I henhold til Executive Order on United States Intelligence Activities er samtlige amerikanske efterretningstjenester forpligtet til at bruge den mindst indgribende indsamlingsteknik. Teknikker som elektronisk overvågning, kropsvisiteringer, mailovervågning, fysisk overvågning eller brug af overvågningsapparatur kræver autorisation fra the Attorney General (USA's Justitsminister) efter konsultation med chefen for organisationen og skal under alle omstændigheder overholde forfatningen og grundrettighederne. Hvad angår domstolenes adgang til kontrol med overvågning sikrer Fourth Amendment til den amerikanske forfatning overordnet mod uretmæssige undersøgelser og ransagninger. Efter praksis af 1967 kræver elektroniske overvågninger nu specielle ransagningskendelser. The Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA) fra 1978 giver regeringen mulighed for at udstede det, der svarer til en ransagningskendelse til at gennemføre elektronisk overvågning (efter 1995 også fysiske visiteringer) i USA af personer, der er formodede agenter fra fremmede stater. I henhold til National Security Act of 1947 skal CIA indsamle efterretninger gennem personer og ved brug af andre midler. 8 Herudover skal CIA fastsætte retningslinjerne for indsamling af sådanne efterretninger og i samarbejde med andre organisationer, der er autoriserede til at indsamle efterretninger, sikre at indsamlingen sker effektivt og med mindst risiko for USA. FBI har i henhold til amerikansk føderal lovgivning den overordnede kompetence til at efterforske forbrydelser, der ikke eksklusivt er tildelt en anden føderal organisation. FBI har således ansvar for at efterforske bl.a. terrorisme eller terrorplanlægning samt spionage og lign. indenfor USA s jurisdiktion. Dette indebærer indsamling, koordination, analyse, håndtering samt formidling af efterretninger og information om kriminalitet i et passende omfang. Det følger af ovennævnte Executive Order og The Attorney General s guidelines for domestic FBI operations, at FBI overordnet skal sørge for, at arbejdet udføres på en lovlig og rimelig måde, der respekterer frihed og privatlivets fred og undgår unødvendige indtrængninger i lovlydige menneskers liv. 9 Retningslinjerne indeholder i forlængelse heraf en detaljeret regulering af bl.a. valget af metode i konkrete tilfælde, respekten for juridiske rettigheder, pligten til at føre journaler, brugen af klassificeret efterforskningsteknologi, begrænsning af acceptable aktiviteter, etc. 7 Tilgængelig her: 8 Tilgængelig her: 9 Tilgængelige her: 5

6 NSA blev oprettet ved et National Security Council direktiv i 1952 og er underlagt det amerikanske forsvarsministerium. NSA beskæftiger sig bl.a. med kryptoanalyse, signalefterretning og kommunikationsovervågning af udenlandske efterretninger, ligesom NSA beskytter amerikanske kommunikationssystemer mod angreb. NSA har ikke selvstændig efterforskningskompetence eller agenter. Parlamentarisk kontrol Den parlamentariske kontrol er lovmæssigt reguleret i National Security Act of 1947 med senere ændringer, hvoraf følger, at præsidenten skal sørge for, at de nedenfor omtalte efterretningskomiteer løbende bliver fuldt ud orienteret om USA s efterretningsaktiviteter. Endvidere skal præsidenten sørge for, at efterretningskomiteerne bliver orienteret om illegale efterretningsaktiviteter. Generelt skal alle ledere af føderale myndigheder, der beskæftiger sig med efterretningsaktiviteter, give information til efterretningskomiteerne om alle aktiviteter, medmindre der er tale om sensitive efterretningskilder og metoder eller andre exceptionelt sensitive forhold. Denne undtagelse fortolkes af komiteerne som en mulighed for at begrænse, hvordan visse sensitive informationer fremlægges ikke som en begrænsning på hvilke informationer, der skal fremlægges. 10 I praksis får efterretningskomiteerne forelagt omfattende mængder af både generelle og specifikke efterretninger. 11 For at imødekomme oplysningsforpligtelserne skal efterretningskomiteerne etablere procedurer til opfyldelse heraf. I den forbindelse har Repræsentanternes Hus og Senatet vedtaget nedennævnte resolutioner, der regulerer komiteernes delegerede myndighed til at føre kontrol med efterretningsaktiviteter. Ved Senate Resolution 400, 94 th Congress af 1976 oprettede Senatet the U.S. Senate Select Committee on Intelligence (SSCI). 12 Komiteens opgave er at overvåge og foretage løbende undersøgelser af regeringens efterretningsaktiviteter og -programmer samt at fremsætte passende lovforslag for Senatet og rapportere til dette om efterretningsaktiviteter og -programmer. Det fremgår af procedurereglerne for SSCI (senest ændret i 2007), at al lovgivning mv. vedrørende bl.a. CIA, the National Security Agency, the Defense Intelligence Agency samt efterretningsaktiviteter i FBI skal forelægges for komiteen. Desuden indhenter SSCI hvert år en rapport fra efterretningstjenesterne, der skal gennemgå efterretningsaktiviteterne, herunder fremmede staters aktiviteter rettet mod USA. Rapporten eller dele heraf offentliggøres efter SSCIs skøn. I tillæg hertil er SSCI generelt tillagt beføjelse til dog med mulighed for indsigelser fra Senatet og Præsidenten at offentliggøre information, som den besidder, hvis dette vil være i offentlighedens interesse. SSCI er endvidere tillagt beføjelse til skønsmæssigt at foretage undersøgelse indenfor dens ansvarsområde, at afholde høringer, samt at kræve vidneindkaldelse under edsaflæggelse og fuld adgang til efterretningstjenesternes korrespondance, bøger, papirer og dokumenter. I den forbindelse er det i henhold til procedurereglerne for SSCI en pligt for efterretningstjenesterne løbende at holde 10 L. Britt Snider The Agency and the Hill CIA's Relationship with Congress, p. 60. Tilgængelig her: for-the-study-of-intelligence/csi-publications/books-and-monographs/agency-and-the-hill/05-the%20agency%20and%20the%20hill_parti- Chapter2.pdf 11 Ibid. Kapitel Tilgængelig her: komiteens hjemmeside findes her: 6

7 komiteen fuldt og korrekt informeret om efterretninger, at sikre at der sker fremlæggelse af enhver information, som komiteen anmoder om, samt at der straks rapporteres om efterretningsaktiviteter, der udgør en overtrædelse af forfatningen og de heri indeholdte rettigheder, overtrædelse af lovgivningen, bekendtgørelser eller direktiver udstedt af præsidenten, eller af departementets/organisationens regler. Repræsentanternes Hus oprettede ved House Resolution 658 af 1977 the Permanent Select Commitee on Intelligence (HPSCI), der i store træk er opbygget på samme måde som Senatets Komite, men dog med visse forskelle. Udover forskelle i komiteernes struktur er det væsentligt, at HPSCI s kompetenceområde (i modsætning til SSCI) omfatter strategiske efterretninger, herunder militærstrategiske efterretninger. Herudover har HPSCI på eksklusiv basis autoritet til at gennemgå og undersøge efterretningsenhedernes kilder og metoder. En anden forskel er, at HPSCI har en mere snæver adgang til at offentliggøre fortroligt materiale Storbritannien Storbritannien opererer med tre efterretningstjenester; Security Service (MI5), Secret Intelligence Service (MI6) og Government Communications Headquarters (GCHQ). Retligt grundlag og kontrol MI5 og GCHQ er underlagt indenrigsministerens ansvarsområde, mens MI6 hører under udenrigsministerens. Alle ovennævnte efterretningstjenester er underlagt særskilte love, således at de opererer på et fast retligt grundlag. I 1989 blev MI5 således underlagt Security Service Act (SSA). SSA fastslår MI5s arbejdsområder, som er: beskyttelse af den nationale sikkerhed, i særdeleshed trusler fra spionage, terrorisme og sabotage i form af handlinger fra fremmede magter. Også handlinger beregnet til at omstyrte eller underminere det parlamentariske demokrati via politiske, industrielle eller voldelige midler er omfattet. MI5 har også til opgave at beskytte Storbritanniens økonomiske velfærd mod trusler hidrørende fra personer udenfor Storbritannien. MI5 må kun indsamle informationer, såfremt de er nødvendige for tjenestens virksomhed. MI6 og GCHQ er underlagt Intelligence Services Act (ISA) fra Ifølge ISA er MI6s arbejdsopgave bl.a. at indsamle og tilvejebringe information om personer og handlinger i udlandet med relevans for Storbritannien. GCHQs opgaver består bl.a. i kryptoanalyse og signalefterretning. For både MI6 og GCHQ gælder det dog, at deres aktiviteter alene må udfoldes såfremt påkrævet af den nationale sikkerhed, Storbritanniens økonomiske trivsel eller opklaring eller opdagelse af alvorlig kriminalitet. Endvidere pålægger ISA både MI6 og GCHQ alene at indsamle information m.v., der er nødvendig for udøvelsen af tjenesternes virksomhed. Både SSA og ISA indeholdt oprindelig bestemmelser vedrørende MI5 og MI6s adgang til at foretage visse former for hemmelig overvågning, samt mulighed for klageadgang over efterretningstjenesterne til uafhængige organer. Disse bestemmelser er dog i vidt omfang erstattet eller suppleret af den senere Regulation of Investigatory Powers Act (RIPA) fra RIPA indeholder en lang række detaljerede regler for efterretningstjenesternes brug af hemmelig overvågning og indgreb i 7

8 meddelelseshemmeligheden. Endvidere blev der med RIPA oprettet både en uafhængig Interception Communication Commissioner og en Intelligence Services Commissioner, der skal føre tilsyn med de kendelser til brug for hemmelig overvågning m.v., der udstedes fra ministerielt hold, og brugen af de informationer der opnås ved sådanne kendelser. Disse kommissærer udgiver årlige rapporter til Storbritanniens premierminister, hvoraf de dele, der er ikke er fortrolige, forelægges for parlamentet og offentliggøres. 13 Efterretningstjenesterne og andre relevante myndigheder er i henhold til RIPA udtrykkeligt pålagt en vidtgående forpligtelse til at samarbejde med ovennævnte kommissærer. De skal eksempelvis give adgang til deres lokaler, samt til alle de dokumenter, som kommissærerne beder om. RIPA oprettede også et uafhængigt tribunal, der er enekompetent til at behandle klager over efterretningstjenesternes brug af den hemmelige overvågning, som RIPA giver mulighed for at anvende, samt over efterretningstjenesternes påståede krænkelser af Human Rights Act (der er en engelsk inkorporering af den Europæiske Menneskerettighedskonvention). Parlamentarisk kontrol Med vedtagelsen af ISA i 1994 blev Intelligence and Security Committee (ISC) oprettet. ISC er et parlamentsudvalg, bestående af 9 parlamentsmedlemmer, der nomineres af parlamentet og udvælges af premierministeren efter konsultation med lederne af de to største oppositionspartier. ISC har som mandat at undersøge MI5, MI6 og GCHQs politikker, administration og udgifter. ISC udgiver årlige rapporter om dens arbejde, som premierministeren skal forelægge for parlamentet. Rapporten indeholder en række konklusioner og anbefalinger, som regeringen svarer på i en opfølgende rapport. ISC holdt i perioden december november møder. Endvidere kan ISC udfærdige særskilte rapporter om relevante emner, der efter ISCs vurdering kræver særlig opmærksomhed. ISC har eksempelvis udgivet en detaljeret rapport om de efterretninger, der var tilgængelige forud for terrorangrebet på London den 7. juli 2005 og vurderet hvorvidt dette angreb kunne have været forhindret. 14 ISC har i sit arbejde adgang til strengt fortroligt materiale, og ifølge rapporten for er ISC kun en enkelt gang i sin levetid blevet nægtet adgang til et dokument. I forbindelse med rapporten om terrorangrebet på London 7. juli 2005 har ISC således fået adgang til alt fortroligt materiale, samt til at udspørge medarbejdere i efterretningstjenesterne om materialets indhold og de aktiviteter, efterretningstjenesterne udøvede i perioden op til og efter angrebet. Den nuværende britiske regering har endvidere offentliggjort planer om yderligere at styrke ISCs kontrol med efterretningstjenesterne, hvilket har fået opbakning i både Overhuset og Underhuset Norge Retligt grundlag og kontrol Norges efterretningsaktiviteter varetages primært af Politiets Sikkerhetstjeneste (PST), Etterretingstjenesten, Den nationale Sikkerhetsmyndighet og Forsvarets Sikkerhetstjeneste (FOST). PST der ligesom PET er underlagt justitsministeret - forebygger og efterforsker lovbrud begået mod nationens sikkerhed og selvstændighed. Efter en udvidelse af Lov om politiet (politiloven) i 2001 beskrives PST s hovedopgaver nu i lovens kap. IIIa, herunder vilkårene for brug af tvangsmidler samt 13 Rapporterne kan findes på 14 Rapporten kan læses her 15 Intelligence and Security Committee Annual Report side 4 8

9 brugen af oplysninger, som er indhentet med forebyggende tvangsmidler. Desuden er PST s organisation og opgaver indgående reguleret i den såkaldte PST-instruks, der er udstedt med hjemmel i politiloven og bl.a. indeholder regler om behandling og opbevaring af personoplysninger. 16 Etterretningstjenesten er reguleret af både en lov og en instruks om etterretningstjenesten. 17 Lovens paragraf 3 fastslår, at Etterretningstjenesten skal innhente, bearbeide og analysere informasjon som angår norske interesser sett i forhold til fremmede stater, organisasjoner eller individer, og på denne bakgrunn utarbeide trusselanalyser og etterretningsvurderinger, i den utstrekning det kan bidra til å sikre viktige nasjonale interesser, Loven indeholder endvidere et forbud mod på norsk territorium at overvåge eller på anden fordækt måde indhente informationer om norske fysiske og juridiske personer. Endvidere indeholder loven regler om betryggende anvendelse af Etterretningstjenestens arkiver og en bemyndigelse til at udstede administrative regler med henblik på yderligere at styrke kontrollen med Etterretningstjenesten. Herudover varetages Norges efterretningstjeneste af Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM), der er reguleret i lov om forebyggende sikkerhetstjeneste (sikkerhetsloven)). Overordnet skal NSM koordinere forebyggende sikkerhedstiltag og kontrollere sikkerhedstilstanden. Der findes en lang række forskrifter udstedt med hjemmel i sikkerhetsloven, der nærmere regulerer NSM s arbejde. FOST er forsvarets interne sikkerhedstjeneste og er reguleret af en særskilt instruks. Parlamentarisk kontrol I Norge er der ved Lov om kontroll med etterretnings-, overvåkings- og sikkerhetstjeneste oprettet et kontrolorgan (EOS-utvalet), hvis medlemmer vælges af Stortinget med henblik på at kontrollere den offentlige forvaltnings efterretnings-, overvågnings- og sikkerhedsaktiviteter. 18 Stortinget har også vedtaget en Instruks om kontroll med etterretnings-, overvåkings- og sikkerhetstjeneste, som mere detaljeret foreskriver EOS-utvalets aktiviteter, herunder de minimumskrav der stilles til fysiske inspektioner og kontrolbesøg. Udvalgets medlemmer er ikke medlemmer af Stortinget (og kan måske derfor betegnes som en hybrid mellem retlig og demokratisk kontrol), men mange af de nuværende medlemmer har politiske karrierer bag sig. Udvalgets kontrol omfatter ikke overordnet påtalemyndighed (denne ligger hos Rigsadvokaten og statsadvokaterne), og udvalget har ingen instruktionsbeføjelse. 19 Formålet med EOS-utvalet er at sikre, at ingen borgers rettigheder krænkes, at proportionalitetsprincippet bliver overholdt af efterretningstjenesterne, at efterretningstjenesterne ikke på utilbørlig vis skader samfundslivet, samt at lovgivningen mv. overholdes. Udvalget skal i forbindelse med dets aktiviteter tage hensyn til rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter. 16 Instruksen kan findes her: 17 Loven er tilgængelig her og instruksen her 18 Loven er tilgængelig her: 19 EOS-Utvalets hjemmeside kan findes her: 9

10 Kontroludvalget skal løbende føre tilsyn med efterretningstjenesterne, og i tilfælde af klager fra enkeltpersoner eller organisationer skal udvalget foretage en undersøgelse heraf. Herudover skal kontroludvalget af egen drift behandle sager og forhold, herunder særligt hvis der har været offentlig kritik. I forbindelse hermed kan udvalget kræve indsigt i og adgang til forvaltningens arkiver og registre, lokaler, installationer og anlæg af enhver art. Enhver har efter indkaldelse pligt til at møde for kontroludvalget, og alle som er eller har været ansat i forvaltningens tjeneste har forklaringspligt for udvalget, om alt som den pågældende har erfaret i tjenesten. Både klagere og andre privatpersoner i en partlignende position samt nuværende og tidligere ansatte i forvaltningen har ret til at lade sig bistå ved en advokat. Kontroludvalgets udtalelser til klagere er som udgangspunkt tilgængelige for offentligheden. Dette gælder dog ikke oplysninger om, at en person har været genstand for overvågning eller ej. Udtalelser til forvaltningen gøres fortroligt alt efter deres indhold. Hvert år afgiver udvalget en rapport til Stortinget om sin virksomhed, som er offentlig tilgængelig, medmindre et konkret forhold er af så væsentlig betydning, at Stortinget straks må underrettes, i hvilket tilfælde rapporten skal være fortrolig. 20 Såfremt udvalget er i tvivl om, hvorvidt en oplysning i en udtalelse eller en rapport skal være fortrolig, skal spørgsmålet foreligges for vedkommende etat eller departement. Sverige I Sverige har der været en offentlig debat om øget parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne. I den forbindelse er det interessant, at det svenske Säkerhetspolisen (Säpo) har været en markant fortaler for sådan øget kontrol. I et høringssvar fra 2006 skrev chefen for Säpo således: Säkerhetspolisen har i olika sammanhang de senaste åren efterlyst en förstärkt parlamentarisk kontroll av och insyn i Säkerhetspolisens arbete för at bevara den nationella säkerheten och skydda den svenska demokratin. En sådan förstärkt parlamentarisk närvaro vid säkerhetspolisens arbete skulle leda til en ökad grad av förtroende för verksamheten och vidare vara en vigtig kontakt för Säkerhetspolisen att förankra och diskutera inriktning och innehål i verksamheten. Ett sådant organ skulle vidare verksamt kunna bidra till at öka förmågan till säkerhetspolitiska bedömningar hos den högsta statsmakten, som skulle få en direkt tillgång till de analyser och hotbildsbedömmingar som görs inom Säkerhetspolisen Sammenligning Retligt grundlag og kontrol For så vidt angår det retlige grundlag er det værd at bemærke at både CIA, de britiske efterretningstjenester og den norske Etterretningstjeneste er oprettet ved særskilte love, som fastslår de overordnede formål for disse efterretningstjenesters arbejde, samt de grundlæggende betingelser 20 Rapporterne er tilgængelige her: 21 Se Säkerthetspolisens remissvar af 10. Februar 2006 tilgængelig på 10

11 derfor, herunder respekt for forfatnings- og retsstatsprincipper. En sådan lovfæstet etablering udgør en mere betryggende ramme for efterretningstjenesternes arbejde end retningslinjer, der kan fastsættes administrativt af den ansvarlige minister, som det er tilfældet i Danmark. Det er også værd at bemærke, at der i medfør af den britiske RIPA er oprettet uafhængige kommissærer, samt et tribunal, der har til opgave at føre kontrol med og behandle klager over efterretningstjenesternes indgreb i meddelelseshemmeligheden, samt for tribunalets vedkommende efterretningstjenesternes efterlevelse af grundlæggende menneskerettigheder. De danske efterretningstjenester skal som udgangspunkt indhente retskendelser ved domstolene, hvilket i sig selv er en retssikkerhedsmæssigt mere betryggende ordning end den britiske, hvor kendelser udstedes af den relevante minister. Domstolens kontrol er imidlertid begrænset til den fremlagte anmodning, og der er således et behov for at sikre, at efterretningstjenesterne i praksis også overholder rammerne for sådanne kendelser, samt at indholdet af det indsamlede materiale behandles og opbevares forsvarligt. Dette taler for at udbygge kontrolsystemet efter britisk forbillede, således at en uafhængig ekspert fik lejlighed til at lave stikprøvevis kontrol. Det støttes også af flere afgørelser vedrørende hemmelig overvågning fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 22 Når det gælder regler om registrering af personoplysninger og FEs adgang til at foretage hemmelig overvågning mod personer i Danmark (i visse tilfælde endog uden forudgående retskendelse) synes der også at være et konkret behov for en mere detaljeret regulering. Parlamentarisk kontrol Den væsentligste forskel på kontrollen mellem Efterretningstjenesterne efter den nuværende model og deres britiske, amerikanske og norske pendanter er den parlamentariske kontrol. Både den britiske ISC, de amerikanske parlamentskomiteer, samt Norges EOS-Utvalg har meget vidtgående adgang til at gøre sig bekendt med efterretningstjenesternes arbejde og dokumenter. I USA og Norge er det særligt væsentligt at pege på, at efterretningstjenesterne er forpligtede til at samarbejde med henholdsvis komiteerne i Kongressen og EOS-Utvalget, samt at de amerikanske efterretningskomiteer har vidtgående kompetence til at iværksætte undersøgelser, lave høringer, indkalde vidner (endog under edsansvar), og til at offentliggøre materiale. De rapporter, de britiske og amerikanske kommitterer årligt udgiver om efterretningstjenesternes arbejde og særligt de ekstraordinære rapporter om emner som efterretningsgrundlaget for krigen mod Irak og terrorangrebene 7. juli 2005, må også betragtes som væsentlige bidrag til at skabe klarhed over og forståelse for efterretningstjenesternes arbejde og tillid i befolkningen. En tillid der er afgørende for, at de befolkninger, efterretningstjenesterne skal beskytte, ikke mistænker efterretningstjenesterne for at misbruge det forhold, at deres arbejde nødvendigvis i vid udstrækning udføres i fortrolighed og uden mulighed for, at offentligheden kan følge med. Det må også antages, at den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne modvirker, at enkelte medarbejdere i efterretningstjenesterne i praksis overskrider deres beføjelser. Sammenlignet med de britiske, amerikanske og norske efterretningskomiteer må Kontroludvalget siges at have meget begrænsede beføjelser. Det må naturligvis erkendes, at der er væsentlige forskelle på de 22 Weber and Saravia v. Germany afgørelse af 29. juni 2006 og Liberty and other v. United Kingdom 57 og 66 dom af 1. juli

12 forfatningsmæssige traditioner i henholdsvis Danmark og USA og Storbritannien og dermed i den rolle lovgivningsmagten spiller i forhold til den udøvende magt (dette forhold gør sig dog ikke i samme omfang gældende i forhold til Norge). Men selv når der tages højde for sådanne forskelle synes Kontroludvalgets rolle og reelle værdi at være meget beskeden. Kontroludvalgets virksomhed består alene i at blive orienteret om efterretningstjenesternes arbejde. Orienteringen sker endog under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed. Kontroludvalget har således ikke kompetence til af egen drift at kræve information eller få adgang til dokumenter, rapporter m.v. fra Efterretningstjenesterne. Kontroludvalget kan heller ikke holde høringer med indkaldelse af eksperter m.v. Selvom Efterretningstjenesternes øgede åbenhed i form af hjemmesider, årsberetninger m.v. er positiv, er sådanne skridt på ingen måde sammenlignelige med egentlig kontrol. Kontroludvalgets stærkt begrænsede mandat kommer til udtryk i dets beretninger, der er meget overordnede i karakter, og som i modsætning til de rapporter, der udfærdiges af de britiske, amerikanske og norske kommitteer ikke bidrager til at belyse efterretningstjenesternes arbejde, herunder i sager af særlig interesse for offentligheden. Det kunne eksempelvis have været nærliggende, at Kontroludvalget havde haft mulighed for at undersøge PETs anvendelse af en meddeler (og senere) hemmelig agent i Vollsmosesagen, da brugen heraf fra visse sider gav anledning til spørgsmål om, hvorvidt agenten var pålidelig. 23 Også spørgsmålet om, hvorvidt PET havde begået fejl i forbindelse med bevismaterialet mod de terrormistænkte i tunesersagen, kunne have været taget op af udvalget og dermed bidraget til en sober klarlæggelse, der kunne tilfredsstille offentlighedens berettigede ønske om indsigt samtidig med, at efterretningstjenesternes naturlige behov for at sikre sine kilder og metoder blev tilgodeset. Sammenfatning Fra et demokratisk og retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det nødvendigt at have efterretningstjenester, der kan beskytte civilsamfundet mod anslag og terror, og tilsvarende nødvendigt at sikre, at disse tjenester er undergivet en tilstrækkelig kontrol. Efterretningstjenesternes betydning er steget i takt med den øgede trussel, men den danske lovgivning er ikke fulgt med. Det må derfor anses for utilfredsstillende, at Efterretningstjenesterne ikke tilnærmelsesvist er underlagt en grad af retlig og parlamentarisk kontrol, der er sammenlignelig med kontrollen i Storbritannien, USA og Norge. Efterretningstjenesterne er sat i verden for at forsvare demokratiet og må derfor være omfattet af parlamentarisk kontrol overfor demokratiets folkevalgte repræsentanter under betryggende former (såsom sikkerhedsgodkendelse), der både tilgodeser offentlighedens behov for kontrol og indsigt, og tjenesternes behov for fortrolighed. En sådan kontrol vil følge det grundlæggende princip om magtens tredeling, hvorefter den lovgivende magt skal have mulighed for at kunne følge med i og kontrollere, at den udøvende magt udøver sine beføjelser i henhold til de love, der er vedtaget af den lovgivende magt, og hvorvidt der er behov for revidering eller ændringer heraf. Det forhold, at Højesteret i sin 23 Kaare Godtfredsen: Terrorsagen fra Vollsmose 12

13 afgørelse i tunesersagen 24 fastslog, at den ene terrormistænkte tuneser ikke kunne frihedsberøves uden fremlæggelse af beviser i form af PETs materiale, er et godt eksempel på, at hensynet til Efterretningstjenesternes fortrolighed i visse tilfælde vægtes for stærkt, hvilket Folketinget har rettet op på via en ændring af udlændingeloven. 25 Som det ovennævnte høringssvar fra SÄPO illustrerer, er en bedre retlig og demokratisk kontrol også i Efterretningstjenesternes interesse, da sådan kontrol øger tilliden til det vitale arbejde og de konklusioner og anbefalinger, som Efterretningstjenesterne producerer, hvilket må antages at højne Efterretningstjenesternes effektivitet og gennemslagskraft. De demokratiske, retssikkerheds- og effektivitetsmæssige fordele ved udvidet parlamentarisk kontrol med Efterretningstjenesterne må afstemmes med risikoen for, at Efterretningstjenesternes vitale arbejde med at beskytte den nationale sikkerhed besværliggøres eller udsættes for fare som følge af risikoen for udbredelse af fortrolige oplysninger om Efterretningstjenesternes arbejde og metoder. En sådan fare kan bestå i, at information tilflyder personer, organisationer eller stater, der i et eller andet omfang er genstand for efterretningstjenesternes opmærksomhed, og som kunne misbruge sådan information til at undgå efterforskningsskridt med potentielt fatale konsekvenser for samfundet til følge. En højnet risiko for udbredelse af fortrolige informationer og afsløring af kilder, kunne også medføre, at Efterretningstjenesterne ikke længere ville modtage informationer fra udenlandske samarbejdspartnere, hvilket ville skade tjenesternes effektivitet alvorligt grundet terrorismens internationale karakter. I den forbindelse er det væsentligt at pege på, at medlemmerne af Kontroludvalget bør være sikkerhedsgodkendt og underlagt tavshedspligt om de mest fortrolige informationer, som de får indsigt i, ligesom, der bør være mulighed for at afholde lukkede høringer, og ekstraheres fra rapporter. Endvidere bør der oprettes et udvalgssekretariat med sikkerhedsgodkendt personale, lokaler og udstyr. At en sådan parlamentarisk kontrol kan indrettes forsvarligt illustreres af, at de amerikanske og britiske efterretningstjenester der givetvis er blandt de mest centrale og vigtigste efterretningstjenester i verden, når det gælder international terrorisme selv er underlagt vidtgående parlamentarisk kontrol. Ud fra denne betragtning bør hensynet til parlamentarisk kontrol, retssikkerhed og Efterretningstjenesternes effektivitet og legitimitet være af en sådan vægt, at det forestående arbejde med at revidere lovgivningen omkring Efterretningstjenesternes virke medfører at der indføres yderligere parlamentarisk kontrol. 5. Konklusion og anbefaling Reguleringen af efterretningstjenesterne forventes revideret, når PET-kommissionen og derefter Wendler-Pedersen udvalget afgiver deres længe ventede beretninger. Denne regulering skal tilstræbe at finde en vanskelig balance mellem tjenesternes mulighed for effektivt at beskytte civilsamfundet og dette samfunds indsigt i og kontrol med tjenesterne. Det må konkluderes, at den nuværende retlige og særligt den parlamentariske kontrol med Efterretningstjenesterne er mere begrænset end den kontrol, som efterretningstjenesterne i Storbritannien, USA og Norge er underlagt. Den danske kontrol må 24 U H sag nr 157/ L 209 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven. (Behandling af sager om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed m.v.) 13

14 således i sin nuværende udformning anses for utilstrækkelig, både som et præventivt værn mod risikoen for misbrug, og som lovgivningsmagtens grundlæggende mulighed for, at føre kontrol med og have indsigt i den udøvende magts forvaltning af sine beføjelser for efterretningsvirksomhed. Men den manglende kontrol risikerer også at underminere Efterretningstjenesternes legitimitet og dermed deres effektivitet. CEPOS anbefaler, at der vedtages en særskilt lov om Efterretningstjenesternes virksomhed, der opstiller de overordnede rammer og mål for og kontrol med henholdsvis PET og FE. Dermed ville man kunne samle de væsentligste regler for Efterretningstjenesterne i én lov. Retlig kontrol En sådan lov bør indeholde bestemmelser om registrering, behandling og opbevaring af personoplysninger og videregivelse deraf nationalt såvel som internationalt. Endvidere bør loven udtrykkeligt fastslå Efterretningstjenesternes forpligtelse til at overholde grundloven og gældende ret. CEPOS anbefaler endvidere, at en lov om efterretningstjenesternes virksomhed lovfæster og udvider Wamberg-udvalgets rolle, således at det modtager administrativ støtte fra det foreslåede sekretariat i Kontroludvalget og således, at dets medlemmer fremover udpeges af og rapporterer til Folketinget og ikke Justitsministeren, som det er tilfældet i dag. Endvidere bør der oprettes en særlig ombudsmand for Efterretningstjenesterne. Denne ombudsmand skal være en sikkerhedsclearet jurist med relevant erfaring såsom eksempelvis lands- eller højesteretsdommere -, der nyder stor respekt i offentligheden. Ombudsmanden skal have mulighed for at føre tilsyn med Efterretningstjenesterne, herunder, hvorvidt de overholder (i) de rammer, der gælder for hemmelig overvågning og indgreb i meddelseshemmeligheden, og (ii) de regler, der gælder for registrering, opbevaring og videregivelse af personoplysninger, herunder om Efterretningstjenesterne overholder de godkendelser, der bliver vedtaget af Wambergudvalget. Ombudsmandens tilsyn skal være i form af stikprøve og kontrolbesøg hos Efterretningstjenesterne, og ombudsmanden skal have adgang til alle dokumenter, lokaler, filer m.v., ligesom det skal være en pligt for alle ansatte i Efterretningstjenesterne at yde ombudsmanden al rimelig assistance og svare på stillede spørgsmål. Det kunne i denne forbindelse også overvejes at lade ombudsmanden varetage klager fra fysiske og juridiske personer, som mener sig krænket af Efterretningstjenesterne i forbindelse med personregistrering, overvågning m.v. Sådan klageadgang bør forestås af en uafhængig juridisk ekspert og ikke af Kontroludvalgets bestående af folketingsmedlemmer. Parlamentarisk kontrol Lov om efterretningstjenesternes virksomhed bør også omfatte og styrke Kontroludvalgets indsigt og kontrol med Efterretningstjenesterne. En sådan udvidet kontrol bør inkludere: Mulighed for Kontroludvalget til at få indsigt i alle dele af FE og PETs virksomhed herunder adgang til dokumenter og rapporter, 14

15 pligt for FE og PET til at samarbejde med Kontroludvalget, herunder at svare fyldestgørende på udvalgets spørgsmål og udlevere dokumenter og materiale, mulighed for afholdelse af åbne og lukkede høringer med deltagelse af eksperter, udfærdigelse af årlige rapporter om FE og PETs virksomhed, samt ekstraordinære rapporter, om emner, som udvalget finder relevante. Både ordinære og ekstraordinære rapporter bør indeholde udvalgets konklusioner og anbefalinger i henhold hertil. Det er med de foreslåede ændringer ikke meningen, at Efterretningstjenesternes aktiviteter skal medføre overførsel af ansvar eller beslutningskompetence tilhørende henholdsvis justitsministeren og forsvarsministeren til Kontroludvalget. Kontroludvalgets konklusioner og anbefalinger skal naturligvis ikke være juridisk bindende, ligesom Kontroludvalget ikke skal have instruktionsbeføjelser overfor Efterretningstjenesterne. For at sikre, at udvalget ikke medfører en fare for at kompromittere efterretningstjenesternes arbejde bør følgende forholdsregler derfor iagttages: Medlemskab kræver sikkerhedsgodkendelse, og medlemmerne udvælges af statsministeren efter enstemmig nominering af Folketinget, medlemmerne pålægges tavshedspligt om fortrolige oplysninger, ekstrahering fra ordinære og ekstraordinære rapporter, sikkerhedsgodkendt udvalgssekretariat med arbejdsmetoder- og lokaler, som kan håndtere fortrolige informationer. De foreslåede styrkelser af kontrollen med Efterretningstjenesterne vil betyde en markant styrkelse af den retlige og parlamentariske kontrol, der er nødvendig i en demokratisk retsstat overfor offentlige myndigheder med beføjelser, der er vidtgående i forhold til basale frihedsrettigheder. Samtidig vil den styrke Efterretningstjenesternes legitimitet og effektivitet. Den foreslåede kontrol anerkender og respekterer dog samtidigt behovet for, at Efterretningstjenesternes virksomhed grundet sin natur i væsentligt omfang nødvendigvis må være undtaget offentlighedens kendskab. Dermed opnås en bedre balance mellem på den ene side nationens sikkerhed og på den anden side fundamentale retsstatsprincipper, en balance der er nødvendig i et liberalt demokrati. 15

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske

Læs mere

Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret

Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET UDEN RETSKENDELSE Executive summary Analysen indeholder en kort og overordnet diskussion af regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) LBK nr 1 af 04/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 2. december 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2015/008780 Senere ændringer til forskriften LOV nr 462 af 15/05/2017

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) LBK nr 231 af 07/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-1924-0600 Senere ændringer til forskriften LOV nr 503 af 23/05/2018

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) LBK nr 1600 af 19/12/2014 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-1924-0222 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1881 af 29/12/2015 LOV nr

Læs mere

Kommissorium for Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse

Kommissorium for Udvalget vedrørende den danske terrorbekæmpelse Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. marts 2015 Kontor: Sikkerhed og forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.: 2012-181-0019 Dok.: 542975 Kommissorium for Udvalget vedrørende den

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

Retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv.

Retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Dok.: JKL40398 Retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling

Læs mere

Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. og

Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.  og Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark Att. fmn@fmn.dk, ser@fmn.dk og hrs@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @ H U M A

Læs mere

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

Retsudvalget L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 23 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. november 2015 Kontor: Sikkerhedskontoret

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester. Lovforslag nr. L 162 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester. Lovforslag nr. L 162 Folketinget Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2012-13 Fremsat den 27. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester

Læs mere

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge.

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. 12. maj 2010 Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. Indledning Forsvarets Efterretningstjeneste har til

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE

JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN FOR POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 159 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 7. december 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: PO 2006-4-244 Dok.: LVR40544 JUSTITSMINISTERIETS INSTRUKS TIL CHEFEN

Læs mere

2012/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli Fremsat den 27. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

2012/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli Fremsat den 27. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag. 2012/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-100-0033 Fremsat den 27. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste 1. Indledning Den 19. februar 2015 fremlagde regeringen sin seneste terrorpakke Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror. Denne plan indeholdt bl.a. et tiltag, der skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Forsvarsudvalget L 192 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Forsvarsudvalget L 192 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 23. maj 2014 Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. maj 2014 stillet

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. februar 2015

Læs mere

Forsvarslovens 17 er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Forsvarslovens 17 er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention Forsvarslovens 17 er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention Forsvarslovens 17 giver forsvarsministeren adgang til at træffe foranstaltninger vedrørende rettighederne i grundlovens 72 såsom

Læs mere

Tavshedspligt og ytringsfrihed - vejledning til personalepolitikken. August 2018

Tavshedspligt og ytringsfrihed - vejledning til personalepolitikken. August 2018 Tavshedspligt og ytringsfrihed - vejledning til personalepolitikken August 2018 Tavshedspligt 2 Indledning Ansatte i den offentlige forvaltning må i almindelighed gerne fortælle andre om de opgaver og

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) L 125/4 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/758 af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske

Læs mere

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE Side 1/9 Aftale om databehandling mellem Kunden og Leverandøren Side 2/9 Vejledning: [Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør således i sin helhed et mindstekrav

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. november 2018 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale Kontraktbilag 3 Databehandleraftale 1. DATABEHANDLERAFTALENS OMFANG OG FORMÅL Formålet med behandlingen af personoplysninger er overordnet set at drive en iværksætterpilotordning som nærmere fastlagt i

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Bilag 8 Databehandleraftale [Vejledning til Tilbudsgiverne: Bilaget skal ikke udfyldes af Tilbudsgiver i forbindelse med afgivelse af tilbud. Bilag udfyldes i fællesskab med FMI, hvis det er nødvendigt.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Lov om Center for Cybersikkerhed

Lov om Center for Cybersikkerhed LOV nr 713 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 27. marts 2019 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2013/003214 Senere ændringer til forskriften LOV nr 443 af 08/05/2018

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen

Lov om offentlighed i forvaltningen Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde 1 Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jf. dog 2 og 3. Loven gælder endvidere for 1) elforsyningsvirksomheder, der producerer,

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering

Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 26. oktober 2015 Udskriftsdato: 25. december 2018 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering

Læs mere

Afgørelse af til Radio24Syv vedr. anmodning om indsigt i korrespondance mellem Socialforvaltningen og udvalgsmedlem

Afgørelse af til Radio24Syv vedr. anmodning om indsigt i korrespondance mellem Socialforvaltningen og udvalgsmedlem KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 04-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-3 Afgørelse af 04-02-2016 til Radio24Syv vedr. anmodning om

Læs mere

Udtalelse nr. 6/2014

Udtalelse nr. 6/2014 Udtalelse nr. 6/2014 (artikel 325, TEUF) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for så vidt angår etablering af en kontrolansvarlig

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Slagelse Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen er overordnet reguleret efter

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 16. april 2013 (J.nr. 2012-0032924) Ikke partsstatus

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Databehandleraftale. Mellem. Den dataansvarlige: Virksomhed: CVR: Adresse: Postnummer & By: Land: Databehandleren. Virksomhed: OnlineFox CVR:

Databehandleraftale. Mellem. Den dataansvarlige: Virksomhed: CVR: Adresse: Postnummer & By: Land: Databehandleren. Virksomhed: OnlineFox CVR: Databehandleraftale Mellem Den dataansvarlige: Virksomhed: CVR: Adresse: Postnummer & By: Land: og Databehandleren Virksomhed: OnlineFox CVR: 38687794 Adresse: Pilagervej 32 Postnummer & By: 4200 Slagelse

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3085 - RIA Bilag 4 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 27. april 2011 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Sanne Jensen Dok.: SJE44657 Samlenotat vedrørende den

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven

Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven Myndighed: Justitsministeriet Udskriftsdato: 19. september 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af forvaltningsloven 1-8. (Udelades) Kapitel 4 Partens aktindsigt Retten til aktindsigt 9. Den, der er

Læs mere

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 26. marts 2009 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 26. marts 2009 om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Kendelse af 31. august 2009 (J.nr. 2009-0018812) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 samt offentlighedsloven 14. (Lise Høgh, Suzanne Helsteen og Steen Mejer ) Ved

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed

Læs mere

Bilag A Databehandleraftale pr

Bilag A Databehandleraftale pr 1. BAGGRUND, FORMÅL OG OMFANG 1.1 Som led i den Dataansvarliges (Beierholms kunde) indgåelse af aftale om levering af finansielle ydelser, som beskrevet i samarbejdsaftale, foretager Databehandleren (Beierholm)

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD INDHOLD INDHOLD... 1 1. Baggrund... 2 2. Definitioner... 2 3. Behandling af personoplysninger... 3 4. Behandlinger uden instruks... 3 5. Sikkerhedsforanstaltninger... 3 6. Underdatabehandling... 4 7. Overførsel

Læs mere

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe

Læs mere

Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010.

Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. Dato: 06-01-2010 Jour. Nr. 2010-03-60 Samlet orientering om de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med overfaldsforsøget på tegneren Kurt Westergaard fredag den 1. januar 2010. 1. Indledning En 28-årig

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Justitsministeriet Politikontoret

Justitsministeriet Politikontoret Justitsministeriet Politikontoret jm@jm.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G H T S. D K WEB J. N R. 5 4 0. 1 0 / 2 9 1 6 8 / M A F 2 1. M A J

Læs mere

Tønder Kommune BILAG 10

Tønder Kommune BILAG 10 Tønder Kommune BILAG 10 Databehandleraftale mellem Tønder kommuner og Leverandør Side 1/14 DATABEHANDLERAFTALE Mellem Tønder Kommune Wegners Plads 2 6270 Tønder CVR. nr.: 29189781 (herefter Kommunen )

Læs mere

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.]

[Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] !"#!"$! % &&&$!"$! [Fremsendes af Rigspolitiet sammen med fremsendelse af børneattester.] Du har fra Rigspolitiet modtaget en blank børneattest, dvs. en attest, hvoraf det fremgår, at den person, oplysningerne

Læs mere

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget, Retsudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget, Retsudvalget 2017-18 L 68 endeligt svar på spørgsmål 4, L 69 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Spørgsmål 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 68 og L 69: Vil ministeren overveje

Læs mere

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 16. november 2015 Udskriftsdato: 29. december 2016 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Svar

Læs mere

Høringsnotat. Høringssvar over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden).

Høringsnotat. Høringssvar over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden). Høringsnotat København, den 6. februar 2019 Høringssvar over udkast til forslag til lov om Center for Cybersikkerhed. (Initiativer til styrkelse af cybersikkerheden). (Sagsnr. 2018/006599). Ved mail af

Læs mere

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og

Læs mere

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR] DATABEHANDLERAFTALE Mellem [KUNDE] og [LEVERANDØR] Der er den [dato] indgået følgende databehandleraftale ("Aftalen") mellem: (A) (B) [VIRKSOMHEDEN], [ADRESSE] et selskab registreret under CVR-nr. [ ]

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI

Læs mere

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Njalsgade 13 2300 København S CVR.nr.: 64 94 22 12 (Herefter benævnt Kunden) og [Firmanavn] CVR.nr.: [CVR.nr.]

Læs mere

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden. Aftalens omfang 1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden. 1.2 Personoplysninger, der behandles af Leverandøren,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens brev til en borger Statsforvaltningens brev til en borger 2016-32751 Dato: 14-02-2017 Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har ved e-mail af 5. april 2016 meddelt Region Midtjylland, at du ønsker at klage over

Læs mere

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag På et møde i Statsministeriet den 28. september 2011 fik Henrik Sass Larsen af Statsministeriets og Justitsministeriets departementschefer

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Bilag B Databehandleraftale pr

Bilag B Databehandleraftale pr 1. BAGGRUND, FORMÅL OG OMFANG 1.1 Som led i den Dataansvarliges (s kunde) indgåelse af aftale om levering af ydelser, som beskrevet i Aftalen, foretager Databehandleren () behandling af personoplysninger,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1240 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1240 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1240 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. oktober 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 26. oktober 2015 Ikke partsstatus og anmodning om aktindsigt

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT DATABEHANDLERAFTALE Aftale omkring behandling af persondata Udarbejdet af: Mentor IT Aftalen Denne databehandleraftale (Aftalen) er er et tillæg til den indgåede kontrakt mellem kunden (Dataansvarlig)

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem. Furesø Kommune Stiager Værløse CVR. nr.: (herefter Kommunen )

DATABEHANDLERAFTALE. Mellem. Furesø Kommune Stiager Værløse CVR. nr.: (herefter Kommunen ) DATABEHANDLERAFTALE Mellem Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse CVR. nr.: 29188327 (herefter Kommunen ) og [Leverandørens navn] [adresse] [postnr. og by] CVR. nr.: [XXXX] (herefter Leverandøren ) er der

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion

VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN. Kapitel 1. Generelle bestemmelser. Borgerrådgiverens overordnede funktion VEDTÆGT FOR BORGERRÅDGIVEREN Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Mariagerfjord Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion. Funktionen varetager opgaver svarende

Læs mere

Udvalgsforslaget: Styrkelse af den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne?

Udvalgsforslaget: Styrkelse af den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne? Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45 33 45 60 44 27. januar 2013 Udvalgsforslaget: Styrkelse af den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne? Regeringen har sendt et forslag om

Læs mere