Pt. gælder bilag 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods for sådan transport.

Transkript

1 Til affald danmark, DAKOFA, Dansk Industri, Kommunekemi A/S, FASID, Rigspolitiet, KL, FKB og RenoSam samt deltagere i møde den 4. december 2009 i Beredskabsstyrelsen 21. juni 2012 Transport af affald, der er farligt gods Beredskabsstyrelsen har som opfølgning på bl.a. et møde afholdt i styrelsen den 4. december 2009 udarbejdet vedhæftede udkast til et nyt bilag til Justitsministeriets bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods indeholdende særlige bestemmelser for vejtransport af affald, der er farligt gods. Pt. gælder bilag 3 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods for sådan transport. Der er tale om et foreløbigt bud på, hvordan bilaget kan tage sig ud, hvorfor styrelsen tager forbehold for, hvordan reglerne endeligt måtte blive. Beredskabsstyrelsen CFO Datavej Birkerød Tlf brs@brs.dk Sagsnr.: 2009/ Sagsbehandler: MSR Bestemmelserne i bilaget fraviger ADR-konventionen (ADR) på punkter, der går ud over det, som Danmarks affaldsderogation RO-a-DK-1, der indgår som et bilag til direktiv 2008/68/EF, giver hjemmel til. Det er pt. uvist, om og i givet fald hvornår Danmark kan få godkendt en udvidet derogation. Beredskabsstyrelsen vil gerne give jer mulighed for at kommentere udkastet, der som nævnt er et foreløbigt bud på, hvordan reglerne kan tage sig ud. Først når I har haft lejlighed til at kommentere udkastet, og når en udvidet derogation måtte være godkendt, vil Beredskabsstyrelsen udarbejde sin endelige indstilling til Justitsministeriet. Det vil herefter være op til Justitsministeriet, hvornår og i hvilken form bilaget kan indgå i en bekendtgørelse. Revisionen af bilaget baserer sig bl.a. på dokumenter fremsendt til styrelsen op til mødet den 4. december 2009 samt på dokumentation fremsendt af affald danmark den 16. april Kommentarer skal være Beredskabsstyrelsen i hænde senest mandag den 3. september Beredskabsstyrelsen foreslår, at bilaget opdeles i 6 kapitler. Hvert kapitel opstilles med en punktnummerering. Det nuværende punkt 1 foreslås opdelt i et kapitel 1 om emballager med mindre mængder affald i klasse 3, 4.1, 6.1, 8 og 9 og et kapitel 3 om affaldsaerosolbeholdere.

2 Der foreslås indført et nyt kapitel 2 om emballager med større mængder affald i klasse 3, 4.1, 6.1, 8 og 9. Det foreslåede kapitel 4 om affald fra laboratorier og klinikker svarer i hovedtræk til det nuværende punkt 2. Det foreslåede kapitel 5 om problemkasser svarer i hovedtræk til det nuværende punkt 3. Det foreslåede kapitel 6 om trykbeholdere svarer i hovedtræk til det nuværende punkt 4. Branchen har efterspurgt et revideret og mere forståeligt bilag. Styrelsen finder, at den foreslåede form bidrager hertil. Det ændrer dog ikke på, at afsender skal have et indgående kendskab til reglerne for transport af farligt gods for at kunne anvende bilaget. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at transport af affald i henhold til det foreslåede kapitel 1-4 forudsætter, at bl.a. afsender har tilknyttet en sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods, jf. Trafikstyrelsens bekendtgørelse nr. 543 af 12. juni 2012 om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods. Desuden skal personer ansat hos bl.a. afsender, og som har opgaver i relation til transport (f.eks. klassificerer eller pakker), være uddannet i henhold til kapitel 1.3 i ADR. Transport i henhold til det foreslåede kapitel 5 og 6 vil som oftest også indebære, at afsender skal have tilknyttet en sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods. Beredskabsstyrelsen skal i øvrigt knytte følgende bemærkninger omhandlende hovedparten af de foreslåede ændringer til de enkelte kapitler: Ad. kapitel 1: Det præciseres, at anvendelsesområdet for kapitel 1 er transport af indsamlet affald fra et indsamlingssted, der indgår i en kommunal indsamlingsordning. Der vil typisk være tale om transport til slutbehandlingsanlægget. Beredskabsstyrelsen foreslår, at det i punkt 1.1 præciseres, hvilke bestemmelser i ADR der fraviges, hvorved det også tydeliggøres, at ADR i øvrigt finder anvendelse. Kapitlets efterfølgende bestemmelser er med udgangspunkt heri revideret, således at alene særlige betingelser nævnes, og altså ikke betingelser, der i forvejen gælder i henhold til ADR. 2/2

3 Anvendelsesområdet for disse lempelige regler har hidtil været indskrænket til affald indsamlet fra husstande, der kan henføres til klasse 3, 4.1, 5.1, 6.1, 8 og 9 og ikke er tildelt koden LQ0, men foreslås ændret som beskrevet i de næste tre afsnit: Affald, der henføres til visse klasser (bl.a. ikke klasse 5.1) Beredskabsstyrelsen finder på det foreliggende grundlag, at affald, der henføres til klasse 5.1, eller som har sekundære oxiderende egenskaber, skal transporteres i henhold til ADR uden særlige nationale vilkår. Der er tale om farligt gods, som ikke generelt bør tillades transporteret på afvigende betingelser af hensyn til risikoen for, at det blandes med brandfarligt affald. Endvidere forekommer gods med oxiderende egenskaber efter styrelsens opfattelse kun i mindre mængder, som det bør være muligt at transportere i fuld overensstemmelse med ADR. Kapitel 1 foreslås derfor indskrænket til at omfatte indvendige emballager med affald, der henføres til klasse 3, 4.1, 6.1, 8 og 9, og som ikke har oxiderende sekundære egenskaber, jf. det foreslåede punkt 1.3. Opfyldelse af dette punkt indebærer ligesom også før ændringerne, at der skal foretages en klassificering af hver indvendig emballage i henhold til bestemmelserne i del 2 i ADR, eventuelt under anvendelse af punkt i ADR. Affald indsamlet fra erhverv Anvendelsesområdet foreslås på det foreliggende grundlag ændret til også at omfatte affald indsamlet fra erhverv, hvis det er af en type, der forekommer eller har forekommet i detailhandlen, jf. det foreslåede punkt 1.2. Dette omfatter ikke spild- eller restprodukter fra virksomheders produktion eller kemikalier, hvis brug forudsætter professionelt kendskab. Sådant gods skal transporteres i overensstemmelse med ADR uden særlige nationale bestemmelser eller, hvis der er tale om affald fra laboratorier og klinikker, og det i øvrigt er tilladt, i overensstemmelse med det foreslåede kapitel 4. Læg i øvrigt mærke til, at der ikke må være tale om indvendige emballager med affald, der henføres til klasser andre end klasse 3, 4.1, 6.1, 8 og 9, jf. ovenstående afsnit, og punkt 1.3. Affald, der er tildelt koden LQ0 Anvendelsesområdet foreslås endvidere udvidet til at omfatte farligt gods, der er tildelt koden LQ0. Dette skyldes, at flere af de samlebetegnelser, som affald, der er farligt gods, erfaringsmæssigt henføres til, er tildelt koden LQ0. 3/3

4 Farligt gods, der kan forekomme i detailhandlen, må forventes at tillades distribueret under anvendelse af ADR s bestemmelser om farligt gods emballeret i begrænsede mængder (er ikke tildelt koden LQ0). Imidlertid vil det kunne være sådan, at når selv samme gods er afleveret til et indsamlingssted, vil der kunne være tvivl om klassificeringen. Disse indvendige emballager med affald, der er farligt gods, skal klassificeres så specifikt som muligt, jf. punkt i ADR. Ikke desto mindre må det indrømmes, at man i højere grad end for nye produkter kan være nødsaget til at henføre til generelle samlebetegnelser, f.eks. efter klassificering i henhold til punkt Det er dette forhold, der indebærer, at farligt gods, der reelt ikke er tildelt koden LQ0, i affaldssammenhæng overklassificeres til et UN-nummer (typisk en generel samlebetegnelse), der er tildelt koden LQ0. Emballering Beredskabsstyrelsen skal bemærke, at bestemmelser om anvendelse af emballager i kapitel 4.1 i ADR som udgangspunkt finder anvendelse, når affald transporteres i henhold til bilagets bestemmelser. På det foreliggende grundlag finder styrelsen kun, at de i bilagets punkt 1.1 nævnte punkter fraviges. Styrelsen skal understrege vigtigheden af bl.a. punkt om anvendelse af egnede emballager, underafsnit om anbringelse af indvendige emballager i en ydre emballage og punkt i ADR om, at der kun må sammenpakkes affald, der ikke på farlig måde kan reagere indbyrdes. Styrelsen finder, at også indvendige emballager skal opfylde punkt i ADR, hvorfor eventuelle uegnede indvendige emballager skal anbringes i egnede indvendige emballager, inden der kan ske pakning i den ydre emballage. I de foreslåede punkter foreslår styrelsen en række yderligere og i visse tilfælde skærpede vilkår i forhold til ADR vedr. emballering. Vilkårene skal godtgøre de fravigelser, der gives, jf. punkt 1.1. Særligt det forhold, at ydre emballager i henhold til bilaget tillades anvendt til et andet indhold, f.eks. indvendige emballager med væsker, end de er prøvet med, er en væsentlig fravigelse. Denne forudsætter efter styrelsens opfattelse, at de indvendige emballager pakkes med omhu og under anvendelse af pakkemateriale, bl.a. sådan at overskydende plads udfyldes, og at indholdet af de to emballager, der indeholder den største mængde væske, kan absorberes, jf. det foreslåede punkt 1.6. Det fremgår som udgangspunkt, at pakning i en ydre emballage skal ske i overensstemmelse med klassificeringen af det farlige gods. Dette indebærer bl.a., at farligt gods i emballagegruppe I skal pakkes i en X-mærket emballage, mens farligt gods i emballagegruppe II skal pakkes i en X- eller Y-mærket emballage. Farligt gods i embal- 4/4

5 lagegruppe III ville i henhold til ADR kunne pakkes i såvel X-, Y- og Z-mærkede emballager, men med punkt og i bilag 3, udelukkes brugen af Z-mærkede emballager. Emballagetyper Beredskabsstyrelsen vurderer umiddelbart, at emballagetypen 4H2 er lige så velegnet til transport af tomme, urensede indvendige emballager og indvendige emballager med indtil 5 kg fast affald, som de i forvejen tilladte emballagetyper, hvorfor den foreslås tilføjet i punkt Emballagetyperne krydsfinerkasse (4D) og papkasse (4G) foreslås slettet fra de i punkt tilladte typer med henvisning til, at emballager af stål og plast vurderes at være de mest hensigtsmæssige, når affald skal transporteres på sikker måde. Det er desuden styrelsens opfattelse, at 4D emballager slet ikke anvendes, og at 4G emballager kun anvendes i begrænset omfang, i denne sammenhæng. Affaldsbranchen synes således i vidt omfang selv at have fravalgt de mindre egnede emballagetyper. Klassificering af det samlede indhold med henblik på forenklet mærkning og dokumentation De foreslåede punkter 1.9 og 1.10 indeholder de særlige bestemmelser for henholdsvis mærkning af kolli og dokumentation, der baserer sig på, at der udover klassificeringen af de enkelte indvendige emballagers indhold foretages en overordnet klassificering af det samlede indhold af den ydre emballage, jf. punkt 1.8. Når kapitel 1 finder anvendelse, sammenpakkes der som oftest to eller flere typer farligt gods i samme ydre emballage. Idet afsnit i ADR fraviges, jf. punkt 1.1, skal kolli ikke være mærket i henhold til bestemmelserne for hvert af disse stoffer. I stedet foretages en overordnet klassificering af den ydre emballages samlede indhold med udgangspunkt i bestemmelserne i afsnit i ADR, altså som om de forskellige typer farligt gods var sammenhældt til en blanding. På tilsvarende vis tillades forenklet dokumentation. Der kræves til gengæld en særlig etiket på kolli og særlige oplysninger i transportdokumentet. For så vidt angår transportdokumentet, skal det bemærkes, at der lægges op til, at der tages udgangspunkt i punkt i ADR og blot tilføjes en særlig oplysning, hvilket er en ændring i forhold til de nuværende bestemmelser. Læg mærke til, at teksten på den særlige etiket og i transportdokumentet foreslås ændret. Ændringen skyldes bl.a., at anvendelsesområdet foreslås udvidet til at omfatte transport af indsamlet farligt affald fra erhverv. Vedr. den overordnede klassificering, jf. punkt 1.8, er det Beredskabsstyrelsens opfattelse, at såfremt det skulle forekomme, at der sammenpakkes så mange typer farligt 5/5

6 gods, at ikke alle fareegenskaber kan dækkes af en samlebetegnelse, skal de væsentligste fareegenskaber dækkes af den valgte samlebetegnelse. Styrelsen finder, at den særlige etiket sikrer dokumentation/information til beredskabet om, at der kan være øvrige, men mindre væsentlige, farer. Af punkt 1.8 fremgår det i øvrigt, at der skal vælges en betegnelse for væsker, hvis der sammenpakkes indvendige emballager med faste stoffer med indvendige emballager med væsker. Dette er nødvendigt, bl.a. fordi der ved emballering af indvendige emballager med væsker vil kunne være krav om mærkning af den ydre emballage med retningspile, ligesom der i underafsnit stilles yderligere krav til placering af indvendige emballager med væsker i den ydre emballage. Ad. kapitel 2 Anvendelsesområdet for kapitel 2 er også transport af indsamlet affald fra et indsamlingssted, der indgår i en kommunal indsamlingsordning. Der vil typisk være tale om transport til slutbehandlingsanlægget. Hvis kapitel 2 indføres, muliggøres transport af indvendige emballager med et større indhold af farligt gods (op til 30 liter eller 30 kg) på vilkår, der i store træk svarer til vilkårene i kapitel 1. Henset til, at større indvendige emballager med flydende affald bedre pakkes i en kasse end i en tromle mv., finder styrelsen det hensigtsmæssigt at tillade anvendelsen af emballagetypen 4H2 også til indvendige emballager med flydende affald, hvis disse indeholder over 5 liter og kun pakkes i ét lag, jf. det foreslåede punkt 2.1 (b). Henset til de større mængder farligt gods, som de ydre emballager i henhold til kapitel 2 indeholder, og til, at dette måske i højere grad hidrører fra erhverv, finder Beredskabsstyrelsen, at de ydre emballager skal være X-godkendte. Det bemærkes dog samtidig, at affaldet skal være af en type som forekommer i detailhandlen, hvorfor der ikke må være tale om spild- eller restprodukter fra produktion mv., jf. beskrivelsen under ovennævnte afsnit om kapitel 1. Ad. kapitel 3 Anvendelsesområdet for kapitel 3 er transport af indsamlede affaldsaerosolbeholdere fra et indsamlingssted, der indgår i en kommunal indsamlingsordning. Der vil typisk være tale om transport til slutbehandlingsanlægget. Det synes mere overskueligt at have bestemmelser for transport af aerosolbeholdere i et kapitel for sig, idet de alligevel ikke, når reglerne i kapitlet finder anvendelse, tillades pakket sammen med andet farligt gods. 6/6

7 Endvidere er der behov for fravigelse af færre bestemmelser i ADR, når der er tale om aerosolbeholdere. Der er to grunde hertil: Dels er der i særlig bestemmelse 327 i kapitel 3.3 i ADR fastsat særlige vilkår for emballering mv. af affaldsaerosolbeholdere. Dels synes der ikke behov for fravigelse af afsnit i ADR om mærkning af kolli ved indhold af to eller flere typer farligt gods, når der alene transporteres et UN-nummer (UN 1950 Aerosoler). Der resterer da alene et behov for fravigelse af kravet i ADR om angivelse i transportdokumentet af oplysninger om alle farlige stoffer, der transporteres, herunder om de faresedler, der er angivet i kolonne 5 i tabel A i kapitel 3.2 i ADR. På de i punkt nævnte vilkår vil det være rimeligt at tillade denne fravigelse. Bestemmelserne tillades ikke længere anvendt til aerosoler med oxiderende egenskaber. Ad. kapitel 4 Anvendelsesområdet for kapitel 4 er transport af indsamlet affald fra laboratorier og klinikker. Der vil typisk være tale om transport til slutbehandlingsanlægget. Der er ikke indført substantielle ændringer i kapitel 4, udover konsekvensændringer på grundlag af kapitel 1-3. Ad. kapitel 5 Kapitel 5 gælder for transport til et midlertidigt forarbejdningsanlæg af farligt gods pakket af private personer typisk i såkaldte problemkasser. Styrelsen opfatter et midlertidigt forarbejdningsanlæg som værende en genbrugsplads, en modtagestation eller lignende, hvor der kan ske sortering og emballering af affaldet, og som ligger i nærheden af/nærmest muligt de husstande, som der indsamles fra. Det foreslås præciseret, at indsamleren er at betragte som afsender. Indsamleren skal i henhold til punkt 5.5 sikre opfyldelsen af en række vilkår, der har at gøre med pakningen af godset, hvilket bl.a. må indebære en form for instruktion af de private personer, der pakker godset. Der er alene krav om medbringelse af det, der svarer til første side af den fire siders model for skriftlige anvisninger (sikkerhedskort), jf. punkt i ADR, dvs. de generelle anvisninger. Dette skyldes, at de såkaldte problemkasser ikke er mærkede med faresedler, ligesom der ikke medbringes et transportdokument med oplysninger herom, hvorfor side 2-3 i modellen for sikkerhedskortet ikke kan anvendes, mens side 4 vurderes at kunne undværes henset til afsnit i ADR og det foreslåede punkt /7

8 Idet der ikke er oplysninger om faresedler, kan det ikke vurderes, hvilket sikkerhedsudstyr der skal medbringes, jf. fodnote 2 og 4 i afsnit 8.1.5, hvorfor styrelsen har fundet det nødvendigt at fastlægge dette i det foreslåede punkt Ad. kapitel 6 Det foreslås, at der kun må pakkes trykflasker henført til samme UN-nummer i samme ekstra ydre emballage. Baggrunden herfor er, at fravigelsen fra kravet om mærkning af hver enkelt trykbeholder er en mindre fravigelse, når der ikke er blandede fraktioner i den ekstra ydre emballage. Desuden har styrelsen fået oplyst, at branchen i forvejen fraktionerer. Virksomheders transport til indsamlingssteder Endvidere påtænker Beredskabsstyrelsen at indstille, at der indføres en bestemmelse i bekendtgørelsen om virksomheders transport af affald, der er farligt gods, til genbrugspladser og lignende indsamlingssteder. Som reglerne er i dag, skal transport af erhvervsaffald til genbrugspladser foregå i henhold til ADR. Affaldet skal således være klassificeret og mærket, ligesom der skal medbringes transportdokument, føreren skal være uddannet mv. i overensstemmelse med ADR. Disse vilkår for transport synes ikke at stå mål med øvrige lempelige bestemmelser i ADR: I henhold til punkt (c) i ADR kan virksomheder under visse forudsætninger medbringe farligt gods i mindre mængder til og fra et arbejdssted, uden at bestemmelserne i ADR finder anvendelse. Denne undtagelsesbestemmelse anvendes typisk af håndværkere, men finder ikke anvendelse i forbindelse med transport af rester af det selv samme farlige gods til en genbrugsplads. I henhold til kapitel 3.4 i ADR kan farligt gods emballeret i begrænsede mængder (LQ) transporteres på lempelige vilkår. Når det selv samme gods skal bortskaffes, vil det imidlertid typisk være i form af indvendige emballager taget ud af kombinationsemballagen, hvorfor det ikke længere opfylder kravene til transport som LQ-gods. Det skal sikres, at der kun transporteres mindre mængder, at der alene er tale om affald af en type, som forekommer eller har forekommet i detailhandlen, at bestemmelsen ikke anvendes af professionelle transportører til transport af andres affald, og at transporten kun sker til indsamlingssteder såsom genbrugspladser, batterikuber og detaillister. Beredskabsstyrelsen foreslår således, at der indsættes en bestemmelse som følger: xx. Med undtagelse af 2 og 3, stk. 1, og 37, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse på virksomheders vejtransport med et køretøj registreret i Danmark af eget affald, der er farligt gods, til nærmeste mulige affaldsindsam- 8/8

9 lingssted, der indgår i en kommunal indsamlingsordning, når transporten sker i overensstemmelse med stk Stk. 2. Affaldet skal være af en type, som forekommer eller har forekommet i detailhandlen. Stk. 3. Affaldet må ikke være eksplosive stoffer og genstande eller radioaktive stoffer, jf. kriterierne herfor i del 2 i ADR. Dog tillades eksplosive stoffer og genstande, der i henhold til disse kriterier er klassificeret som 1.4S, samt røgalarmer, jf. dog stk. 1. Stk. 4. Den samlede mængde farligt gods må højst udgøre 80 kg (brutto) pr. transporterende enhed, dog højst 5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) eksplosive stoffer og genstande. Ved transport af komprimerede ikke-brandfarlige, ikke-giftige gasser må den samlede mængde dog udgøre op til 70 liter (vandkapacitet). Stk. 5. Brandfarlige væsker med flammepunkt på under 23 o C, herunder benzin, må højst udgøre 60 liter pr. transporterende enhed. Stk. 6. Affaldet skal emballeres i emballager af god kvalitet, som kan modstå de påvirkninger, der kan forventes under normale transportforhold, og som er udformet og lukket på en måde, der forebygger udslip af indholdet under normale transportforhold. Eksplosive stoffer og genstande skal emballeres i originalemballagen. Stk. 7. Det farlige gods må ikke pakkes sammen med andet farligt gods eller andet gods, hvis godset på farlig måde kan reagere indbyrdes. Med venlig hilsen Majken Strange 9/9