Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/

Transkript

1 Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/

2 Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække. Vilje til at samarbejde på lederplan. Erfaring med tværgående forløb gennem DRV (Den Rummelige virksomhedsuddannelse) og EGU (ErhvervsGrundUddannelse) og Projekt Fast arbejde i Roskilde. Udfordring: At nedbryde silotænkning!

3 Partnere i projektet LUP-Roskilde er et projektsamarbejde mellem Familie og Børn, jobcenteret, Roskilde Produktionsskole, UU-Roskilde, erhvervsskolerne i Roskilde og Musicon.. Desuden er der samarbejdet med misbrugscenteret, voksenservice, socialpsykiatrien, forældre, klubber, kriminalforsorgn m.fl.

4 Formål med LUP/Roskilde! Fastholdelse, glidende bevægelser gennem systemer og samarbejde på tværs. At opnå mindst 60 % kommer godt i vej i uddannelse af de unge, der har særligt svært ved at gennemføre uddannelse grundet sociale, kulturelle og psykiske omstændigheder. Afklare hvad der virker og ikke virker At opdyrke nye samarbejdsflader.

5 LUP/organisation og baseenhed. LUP- skolen midt i det hele. En filial af produktionsskolen omgivet af diverse uddannelsesinstitutioner og UU. En form for Garantiskolevirksomhed med produktionsskoleaktivitet, kombinationsforløb, aktivering, praktikafprøvning, EGU som væsentlige omdrejningspunkter. Tidsbegrænsede holdforløb med hands on vejledning, basale skolefærdigheder, relations- og gruppedannelse.

6 Hvilke unge har vi arbejdet med? Kendetegn/udfordringer: - Dårlig skolegang - ikke gennemført uddannelse efter folkeskolen - ikke gennemført folkeskolen afgangsprøve Andre ting fx. - passer ofte ikke ind i systemet - ryger hash - er kriminelle - har psykiske problemer - har sociale problemer - dårligt netværk - mange afbrudte forløb eller relationer

7 Konkrete målsætninger At den unge bliver del af et forpligtende trygt fællesskab, der giver grundlag for at han/hun kan udvikle sig positivt At den unge trænes i at sætte nogle mål og anstrenger sig for at nå dem i forløbet og når dem! (At øge deres selvtillid) At den unge bliver bevidst om egen adfærd og dens konsekvenser (valg) for ham/hende selv og for fællesskabet At skabe et rum for at opnå succeser gennem noget fagligt og herigennem udvikle sig At den unge finder sin vej

8 Hvordan har vi mødt de unges behov? De unge føler sig set som menneske og støttet - på baseenheden og /eller gennem tovholderfunktionen af engagerede voksne. De bliver udfordret i nærmeste udviklingszone fagligt eller personligt/socialt i forhold til at tage gode valg og næste skridt. De føler tilhørsforhold til LUP (de voksne/kammerater) i kraft af baseværksted (som kan give energi). Får inspiration til mening og retning i livet.

9 Forsøg på helhedsorienteret indsats. Individorienteret samtaler, tovholder, støtte/kontaktpersoner (børn og unge, terapi), Gruppeorienteret baseenhed, fælles kontrakter, gruppeterapi, Forældre, sociale kompetencer, klub, (produktionsskole). Udviklingsorienteret Kvalifikationer, (jobcenter, teknisk skole, specialhøjskole, ) Meningsorienteret vejledning, inspiration, rollemodeller. (UU, højskoler, praktikker)

10 Resultater i forhold til målgrupper. Praksismotiverede drenge - delvis hjemmeopbakning nogle med diagnoser og selvmedicinering (succesrate: 83%) Praksismotiverede drenge uden synderlig hjemmeopbakning og nogle med tendens til misbrug/kriminalitet (Succesrate: 55%) Unge drenge med psykiske problemer fobi eller depression (Succesrate: 50%) Tosprogede - delvis tilpassede drenge med faglige huller og socialt belastet baggrund (Succesrate: 50%)

11 Status og eksempler på forløb 45 er/har været tilknyttet. Heraf er 24 i gang med uddannelse (EGU, EUD, mesterlære) 60 %. A: Basisforløb (produktionsskole) med 3 praktikker og enkelte samtaler på misbrugscenter, opstart EGU på højskole med støtteordning, kontakt til voksenservice omkring bolig og støtteperson efter højskole, opstart i afprøvning med efterfølgende læreplads som EGU-elev god forældreopbakning.

12 Eksempel (mindre forældreopbakning): B Basisforløb (produktionsskole), praktik med indlagte amu-beviser (kontanthjælp), imødekommet anmodning om personlig støtte (voksenservice, socialpsykiatri), samtaler på misbrugscenter, Læreplads under betingelser (EGU, kørekort, psykiatriudredning, ansøgning om fodlænke) og med arbejde ved siden af :

13 Eksempel (fobi og tosproget): C: Kontanthjælp, løs afprøvning på baseenhed, besøg på højskole og sundhedsprojekt, 2 praktikker (en med succes), EGU-højskole med støtte, tilbage til praktik, fobi- og misbrugsbehandling. D: Basisforløb (kom fra Børn og unge) aktivering, hands on vejledning og samtaler, en praktik, opstart grundforløb som Egu med støttetimer + kørekort, Overgang til EUD/skolepraktik, hjælp med 3 praktikker (den sidste med resultat læreplads).

14 Hvem har vi ikke succes med? Unge drenge, der har lært at klare sig på gaden, meget misbrug og en del kriminalitet. Piger med borderliner symptomer Anbragte unge med forskellige diagnoser og misbrug

15 Erfaringsopsamling fra LUP-Roskilde. Vær bevidst om hvem der kan gøre en positiv forskel for hvem (evt. vise behovet for nye tilbud). Som tovholder er det vigtigt med både system- og relationskompetence vær modig på den unges vegne. Engagement og vedholdenhed (et skridt tilbage og helst to frem). EGU et godt værktøj! Trekantsmøder og ansvarstagning. Aktørsamarbejde og kendskab til hinanden gennem f.eks. fælles kompetenceudvikling.

16 Dialog og erfaringsudvekslig For at nå målene skal projektet udfordre silotænkningen i kommunerne og medvirke til at nedbryde økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer for en helhedsorienteret ungeindsats. Hvad kan eller har I gjort i din kommune for at nedbryde silotænkningen?

17