Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen

Transkript

1 for Studieordning for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for the Minor at Master s Level in Philosophy The 2008 Curriculum Rettet 2012 og 2015 Rettet 2012 og 2015 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Media, Cognition and Communication University of Copenhagen

2 Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidatsidefag i Filosofi, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatsidefag i Filosofi er normeret til 45 ECTS-point og indgår i en samlet kandidatuddannelse på i alt 120 ECTS-point. Stk. 2. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at kandidatsidefag i Filosofi kun omfatter fagelementer svarende til 30 ECTS-point. Stk. 3. Ligger det centrale fag uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges kandidattilvalget med 30 ECTS-point efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 4. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive indskrevet på kandidatsidefag i Filosofi, skal den studerende være indskrevet på kandidatuddannelsen i det centrale fag og have bestået det gymnasierettede BA-tilvalg svarende til 45 ECTS-point i Filosofi. Adgangskrav til det centrale fags kandidatuddannelse fremgår af den respektive studieordning. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på kandidatsidefag i Filosofi pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskriv- 2

3 ning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Tekster opgives på originalsproget. Dog kan eksaminator dispensere fra kravet efter følgende retningslinier: Tekster skrevet på dansk, norsk, svensk og engelsk opgives altid på originalsproget. Tekster skrevet på andre sprog kan opgives i oversættelse til dansk, engelsk, fransk eller tysk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale svarer 1 minuts spilletid til 1 normalside. Stk. 3. Normalsideberegning på andet grundlag sker efter følgende retningslinier. Eksaminator og studienævn kan godkende et mindre pensum end det angivne, såfremt der er tale om sprogligt særlig vanskelige tekster eller særligt komprimerede eller tekniske tekster. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i Kompetenceprofil for kandidatsidefag Kapitel 5 Kompetenceprofil Kandidatsidefaget giver et fagligt grundlag for undervisning i gymnasiet, dels i form af viden og dels i form af færdigheder: Viden. Den færdige kandidat har viden om filosofiske teorier, synspunkter, argumenter, skoledannelser og deres virkningshistorie og systematiske sammenhænge inden for de områder, som den studerende har valgt ud af de mulige moduler. Det drejer sig om: Filosofihistorie (antikkens, middelalderens, renæssancens filosofi, den nyere tids filosofi), praktisk filosofi (etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik, handlingsteori), teoretisk filosofi (erkendelsesteori, metafysik, videnskabsfilosofi, logik- og sprogfilosofi), kontinentalfilosofi og det 20. århundredes filosofi. Færdigheder. Den færdige kandidats færdigheder omfatter følgende: (1) Litteratursøgning. Kandidaten kan systematisk identificere relevant faglitteratur og anden litteratur med brug af almindeligt accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger mv. (2) Analyse. Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant faglitteratur foretage en analyse og udredning af et afgrænset filosofisk problem eller emneområde. Udredningen identificerer centrale teoretiske påstande, argumenter og faglige uenigheder inden for emneområdet og leder til et sammenhængende syn på problemet eller emneområdet. Heri ligger, at vigtige kontroversielle filosofi- 3

4 ske eller metodologiske baggrundsantagelser for analysen er ekspliciterede, og i det omfang, hvor det er relevant, er sådanne valg motiverede. Analysen er sammenhængende i den forstand, at de påstande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes, er internt kohærente i forhold til hinanden og i forhold til analysens baggrundsantagelser. (3) Skriftlig fremstilling. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde i skriftlig form. Den skriftlige fremstilling er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer beherskelse af den relevante fagterminologi. Fremstillingen i opgaven er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige læser uden forudgående kendskab til det behandlede område. Påstande, teser, konklusioner mv., som fremsættes i fremstillingen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. Fremstillingens noteapparat, citat-praksis, referencepraksis, tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, litteraturangivelser, mv. følger fagets standarder. (4) Mundtlig præsentation. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde, som præsenteres i mundtlig form. Den mundtlige præsentation er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer beherskelse af den relevante fagterminologi. Præsentationen er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige tilhører uden forudgående kendskab til det behandlede område. Påstande, teser, konklusioner mv., som fremsættes i præsentationen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 9. Kandidatsidefag i Filosofi Kandidatsidefag er tilrettelagt således, at det placeres på første og andet semester af kandidatuddannelsen. Stk. 2. På kandidatuddannelsens første semester indgår et modul på. Stk. 3. Kandidatuddannelsens andet semester består udelukkende af moduler inden for kandidatsidefaget (i alt 30 ECTS-point). Stk. 4. Den studerende skal vælge tre moduler, hver på. De tre moduler vælges blandt seks moduler: 1. Praktisk filosofi 2. Antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi 3. Teoretisk filosofi 4. Nyere tids filosofi 5. Kontinental filosofi århundredes filosofi Stk. 5. Der kan vælges frit blandt de seks moduler. Dog må modul 5 og modul 6 ikke begge indgå, og dog må den studerende ikke vælge moduler, der emnemæssigt falder sammen med moduler, som vedkommende har bestået på det gymnasierettede BA-tilvalg i Filosofi. Stk. 6. Kandidatsidefagets anbefalede studieforløb, der sikrer en forløbsmæssig sammenhæng, fremgår af følgende oversigt. Rækkefølgen af modulerne vælges frit, men modulerne udbydes normalt enten i forårs- eller efterårssemestret: 1. semester Modul 1 eller 2, evt semester Modul 3 eller 4, evt semester Centralfag 4. semester Speciale på centralfaget Centralfag Modul 3 eller 4, evt. 6 Centralfag 30 ECTS-point 4

5 Modul Titel ECTSpoinster Seme- Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Praktisk filosofi 15 Første Practical Philosophy Fagelement HFIK03411E Praktisk filosofi Practical Philosophy 15 Første A: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog samt mundtlig sagsfremstilling. A: Set written takehome assignment and oral dialog depending on active class participation or B: Set written takehome assignment and 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Modul 2 Fagelement HFIK03421E Modul 3 Fagelement HFIK03431E Antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi History of Ancient, Medieval and Renaissance Philosophy Antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi History of Ancient, Medieval and Renaissance Philosophy Teoretisk filosofi Theoretical Philosophy Teoretisk filosofi Theoretical Philosophy oral presentation 15 Første Første Som ovenfor As above 15 Andet Andet Som ovenfor As above 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Modul 4 Fagelement HFIK03441E Modul 5 Fagelement HFIK03451E Modul 6 Fagelement HFIK03461E Nyere tids filosofi Modern Philosophy Nyere tids filosofi Modern Philosophy Kontinental filosofi Continental Philosophy Kontinental filosofi Continental Philosophy Det 20. århundredes filosofi Twentieth Century Philosophy Det 20. århundredes filosofi Twentieth Century Philosophy 15 Andet Andet Som ovenfor As above 15 Første Første Som ovenfor As above 15 Andet Andet Som ovenfor As above 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 5

6 Stk. 7. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg i Filosofi svarende til 60 ECTS-point bortfalder et af de tre moduler, og der skal kun vælges to af de moduler, hvor der ikke er emnemæssigt sammenfald med moduler bestået på BA-tilvalget i Filosofi. Stk. 8. For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end Humaniora, forlænges kandidatsidefaget med 30 ECTS-point, der vælges Frit emne A (HFIK03521E) og Frit emne B (HFIK03541E) i 2008-studieordningen for kandidatuddannelsen i Filosofi (se denne). 10. Uddannelsens moduler Modul 1: Praktisk filosofi Practical Philosophy Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende (a) artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik (b) give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning (c) bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger. Praktisk filosofi (konstituerende) (fagelement HFIK03411E) Practical Philosophy Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Ved eksamen kan eksaminanden give en kritisk og selvstændig fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter vedrørende et emneområde inden for praktisk filosofi under hensyntagen til fagets metoder og standarder selvstændigt vælge problemstilling og foretage supplerende litteratursøgning. redegøre dækkende og kritisk for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave. Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser og mundtlige oplæg, og at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminaret indgår 2 skriveøvelser og de studerendes mundtlige oplæg. En af skriveøvelserne skal behandle en anvendt filosofisk problemstilling og skrives med den almene læser som målgruppe. Skriveøvelser og mundtlige oplæg skal, inden for et af underviseren afgrænset emneområde, indebære selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning. Studienævnet fastlægger et pensum på 750 normalsider, der bidrager til en systematisk diskussion af centrale synspunkter, uenigheder og argumenter 6

7 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser i etisk teori, metaetik og politisk filosofi samt eventuelt også æstetik. Heraf skal 110 normalsider omhandle de for modulet relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog samt mundtlig sagsfremstilling. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 8 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter, inklusive censur. Der gives ingen forberedelse. Prøveform B: Hjemmeopgaven består i besvarelse af to spørgsmål. Hver besvarelse skal have et omfang af 8 normalsider, i alt 16 normalsider. Den mundtlige prøve varer samlet 60 minutter, hvoraf dialogen varer ca. 30 minutter, inklusive censur. En synopsis må højst have et omfang af en normalside pr. spørgsmål. Der gives ingen forberedelse. Hjælpemidler: Prøveform A: Alle hjælpemidler er tilladte. Prøveform B: Alle hjælpemidler er tilladte til hjemmeopgaverne. Ved den mundtlige prøve har eksaminanden ret til at medbringe synopser udarbejdet hjemme til hvert spørgsmål. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt de to skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer, hver med et omfang af 8 normalsider, samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet i form af den skriftlige hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige prøve er en dialog med udgangspunkt i opgaven, men dialogen kan omfatte emner inden for hele pensum. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Prøveform B: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene i form af to skriftlige hjemmeopgaver. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige eksamination er dels en dialog med udgangspunkt i hjemmeopgaverne, dels en mundtlig sagsfremstilling om et yderligere spørgsmål, som eksaminanden har trukket ved den mundtlige prøves begyndelse. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. 7

8 Modul 2: Antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi History of Ancient, Medieval and Renaissance philosophy Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende (a) artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken, middelalder og renæssancen, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode. (b) foretage en selvstændig kritisk udlægning, fortolkning, analyse af udvalgte tekststykker og tekster med anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning (c) sætte udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres filosofihistoriske kontekst, deres virkningshistorie og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske problemstillinger. Antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi (konstituerende) (fagelement HFIK03421E) History of Ancient, Medieval and Renaissance philosophy Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Ved eksamen kan eksaminanden give en kritisk og selvstændig fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i antikken, middelalderens og renæssancens filosofi sætte disse synspunkter, uenigheder og argumenter ind i deres filosofihistoriske kontekst redegøre kritisk og selvstændigt for hovedtræk i deres virkningshistorie selvstændigt vælge problemstilling og foretage supplerende litteratursøgning. redegøre dækkende og kritisk for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave. Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser og mundtlige oplæg, og at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminaret indgår 2 skriveøvelser og de studerendes mundtlige oplæg. En af skriveøvelserne skal behandle en anvendt filosofisk problemstilling og skrives med den almene læser som målgruppe. Skriveøvelser og mundtlige oplæg skal, inden for et af underviseren afgrænset emneområde, indebære selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning. Pensum Studienævnet fastlægger et pensum på 650 normalsider. Af disse skal 90 normalsider omhandle de for modulet relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. 8

9 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog samt mundtlig sagsfremstilling. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 8 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive censur. Der gives ingen forberedelse. Prøveform B: Hjemmeopgaven består i besvarelse af to spørgsmål. Hver besvarelse skal have et omfang af 8 normalsider, i alt 16 normalsider. Den mundtlige prøve varer samlet 60 minutter, hvoraf dialogen varer ca. 30 minutter, inklusive censur. En synopsis må højst have et omfang af en normalside pr. spørgsmål. Der gives ingen forberedelse. Hjælpemidler: Prøveform A: Alle hjælpemidler er tilladte. Prøveform B: Alle hjælpemidler er tilladte til hjemmeopgaverne. Ved den mundtlige prøve har eksaminanden ret til at medbringe synopser udarbejdet hjemme til hvert spørgsmål. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt de to skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer, hver med et omfang af 8 normalsider, samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet i form af den skriftlige hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige prøve er en dialog med udgangspunkt i opgaven, men dialogen kan omfatte emner inden for hele pensum. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Prøveform B: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene i form af to skriftlige hjemmeopgaver. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige eksamination er dels en dialog med udgangspunkt i hjemmeopgaverne, dels en mundtlig sagsfremstilling om et yderligere spørgsmål, som eksaminanden har trukket ved den mundtlige prøves begyndelse. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. 9

10 Modul 3: Teoretisk filosofi Theoretical Philosophy Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende (a) artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik (b) give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning. Teoretisk filosofi (konstituerende) (fagelement HFIK03431E) Theoretical Philosophy Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Ved eksamen kan eksaminanden give en kritisk og selvstændig fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter vedrørende et emneområde inden for teoretisk filosofi under hensyntagen til fagets metoder og standarder selvstændigt vælge problemstilling og foretage supplerende litteratursøgning redegøre dækkende og kritisk for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave. Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser og mundtlige oplæg, og at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminaret indgår 2 skriveøvelser og de studerendes mundtlige oplæg. En af skriveøvelserne skal behandle en anvendt filosofisk problemstilling og skrives med den almene læser som målgruppe. Skriveøvelser og mundtlige oplæg skal, inden for et af underviseren afgrænset emneområde, indebære selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning. Studienævnet fastlægger et pensum på 750 normalsider, der bidrager til en systematisk diskussion af centrale synspunkter, uenigheder og argumenter i erkendelsesteori, bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og metafysik. Heraf skal 110 normalsider omhandle de for modulet relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. 10

11 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog samt mundtlig sagsfremstilling. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 8 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive censur. Der gives ingen forberedelse. Prøveform B: Hjemmeopgaven består i besvarelse af to spørgsmål. Hver besvarelse skal have et omfang af 8 normalsider, i alt 16 normalsider. Den mundtlige prøve varer samlet 60 minutter, hvoraf dialogen varer ca. 30 minutter, inklusive censur. En synopsis må højst have et omfang af en normalside pr. spørgsmål. Der gives ingen forberedelse. Hjælpemidler: Prøveform A: Alle hjælpemidler er tilladte. Prøveform B: Alle hjælpemidler er tilladte til hjemmeopgaverne. Ved den mundtlige prøve har eksaminanden ret til at medbringe synopser udarbejdet hjemme til hvert spørgsmål. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt de to skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer, hver med et omfang af 8 normalsider, samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet i form af den skriftlige hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige prøve er en dialog med udgangspunkt i opgaven, men dialogen kan omfatte emner inden for hele pensum. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Prøveform B: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene i form af to skriftlige hjemmeopgaver. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige eksamination er dels en dialog med udgangspunkt i hjemmeopgaverne, dels en mundtlig sagsfremstilling om et yderligere spørgsmål, som eksaminanden har trukket ved den mundtlige prøves begyndelse. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Modul 4: Nyere tids filosofi Modern Philosophy Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende (a) artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nyere tids filosofi (Descartes til og 11

12 med Nietzsche), med særligt fokus på temaer, der knytter sig til hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund (b) foretage en udlægning, fortolkning og analyse af udvalgte tekststykker og tekster med anvendelse af fagets metoder og standarder, samt med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning. (c) sætte udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres filosofihistoriske kontekst, deres virkningshistorie og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske problemstillinger. Nyere tids filosofi (konstituerende) (fagelement HFIK03441E) Modern Philosophy Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Ved eksamen kan eksaminanden give en kritisk og selvstændig fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i den nyere tids filosofi sætte disse synspunkter, uenigheder og argumenter ind i deres filosofihistoriske kontekst redegøre kritisk og selvstændigt for hovedtræk i virkningshistorien selvstændigt vælge problemstilling og foretage supplerende litteratursøgning redegøre dækkende og kritisk for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave. Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser og mundtlige oplæg, og at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminaret indgår 2 skriveøvelser og de studerendes mundtlige oplæg. En af skriveøvelserne skal behandle en anvendt filosofisk problemstilling og skrives med den almene læser som målgruppe. Skriveøvelser og mundtlige oplæg skal, inden for et af underviseren afgrænset emneområde, indebære selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning. Studienævnet fastlægger et pensum på 550 normalsider. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog samt mundtlig sagsfremstilling. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 8 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive censur. Der gives ingen forberedelse. Prøveform B: Hjemmeopgaven består i besvarelse af to spørgsmål. Hver besvarelse skal have et omfang af 8 normalsider, i alt 16 normalsider. Den mundtlige prøve varer samlet 60 minutter, hvoraf dialogen varer ca. 30 minutter, inklusive censur. En synopsis må højst have et omfang af en normalside pr. spørgsmål. Der gives ingen forberedelse. Hjælpemidler: Prøveform A: Alle hjælpemidler er tilladte. 12

13 Prøveform B: Alle hjælpemidler er tilladte til hjemmeopgaverne. Ved den mundtlige prøve har eksaminanden ret til at medbringe synopser udarbejdet hjemme til hvert spørgsmål. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt de to skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer, hver med et omfang af 8 normalsider, samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet i form af den skriftlige hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige prøve er en dialog med udgangspunkt i opgaven, men dialogen kan omfatte emner inden for hele pensum. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Prøveform B: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene i form af to skriftlige hjemmeopgaver. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige eksamination er dels en dialog med udgangspunkt i hjemmeopgaverne, dels en mundtlig sagsfremstilling om et yderligere spørgsmål, som eksaminanden har trukket ved den mundtlige prøves begyndelse. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Modul 5: Kontinental filosofi Continental Philosophy Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende (a) artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den kontinentale tradition, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund (b) udlægge, fortolke og analysere udvalgte tekststykker og tekster med anvendelse af fagets metoder og standarder (c) sætte de udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres historiske kontekst, deres virkningshistorie og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske problemstillinger (d) give en kritisk fremstilling og analyse de udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i kontinental filosofi (e) sætte disse ind i deres filosofihistoriske kontekst (f) redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. 13

14 Kontinental filosofi (konstituerende) (fagelement HFIK03451E) Continental Philosophy Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Ved eksamen kan eksaminanden give en kritisk og selvstændig fremstilling og analyse redegørelse om væsentlige opfattelser inden for den kontinentale tradition analysere og diskutere centrale synspunkter inden for denne tradition selvstændigt vælge problemstilling og foretage supplerende litteratursøgning redegøre dækkende og kritisk for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave. Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser og mundtlige oplæg, og at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminaret indgår 2 skriveøvelser og de studerendes mundtlige oplæg. En af skriveøvelserne skal behandle en anvendt filosofisk problemstilling og skrives med den almene læser som målgruppe. Skriveøvelser og mundtlige oplæg skal, inden for et af underviseren afgrænset emneområde, indebære selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning. Studienævnet fastlægger et pensum på 550 normalsider. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog samt mundtlig sagsfremstilling. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 8 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive censur. Der gives ingen forberedelse. Prøveform B: Hjemmeopgaven består i besvarelse af to spørgsmål. Hver besvarelse skal have et omfang af 8 normalsider, i alt 16 normalsider. Den mundtlige prøve varer samlet 60 minutter, hvoraf dialogen varer ca. 30 minutter, inklusive censur. En synopsis må højst have et omfang af en normalside pr. spørgsmål. Der gives ingen forberedelse. Hjælpemidler: Prøveform A: Alle hjælpemidler er tilladte. Prøveform B: Alle hjælpemidler er tilladte til hjemmeopgaverne. Ved den mundtlige prøve har eksaminanden ret til at medbringe synopser udarbejdet hjemme til hvert spørgsmål. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt de to skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer, hver med et omfang af 8 normalsider, samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres be- 14

15 kendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet i form af den skriftlige hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige prøve er en dialog med udgangspunkt i opgaven, men dialogen kan omfatte emner inden for hele pensum. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Prøveform B: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene i form af to skriftlige hjemmeopgaver. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige eksamination er dels en dialog med udgangspunkt i hjemmeopgaverne, dels en mundtlig sagsfremstilling om et yderligere spørgsmål, som eksaminanden har trukket ved den mundtlige prøves begyndelse. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Modul 6: 20. århundredes filosofi Twentieth Century Philosophy Kompetencemål for modulet Når modulet er gennemført, kan den studerende (a) artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af det 20. århundredes filosofi, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund (b) udlægge, fortolke og analysere udvalgte tekststykker og tekster med anvendelse af fagets metoder og standarder (c) sætte de udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres historiske kontekst, deres virkningshistorie og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske problemstillinger (d) give en kritisk fremstilling og analyse udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i det 20. århundredes filosofi (e) sætte disse ind i deres filosofihistoriske kontekst (f) redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. 20. århundredes filosofi (konstituerende) (fagelement HFIK03461E) Twentieth Century Philosophy Faglige mål Ved eksamen kan eksaminanden give en kritisk og selvstændig fremstilling og analyse redegørelse om væsentlige opfattelser inden for det 20. århundredes filosofi analysere og diskutere centrale synspunkter inden for denne periode selvstændigt vælge problemstilling og foretage supplerende litteratursøgning redegøre dækkende og kritisk for den valgte problemstilling i form af en skriftlig hjemmeopgave. 15

16 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser og mundtlige oplæg, og at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. I seminaret indgår 2 skriveøvelser og de studerendes mundtlige oplæg. En af skriveøvelserne skal behandle en anvendt filosofisk problemstilling og skrives med den almene læser som målgruppe. Skriveøvelser og mundtlige oplæg skal, inden for et af underviseren afgrænset emneområde, indebære selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning. Studienævnet fastlægger et pensum på 550 normalsider. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog samt mundtlig sagsfremstilling. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Prøven er med ekstern censur. Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 8 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive censur. Der gives ingen forberedelse. Prøveform B: Hjemmeopgaven består i besvarelse af to spørgsmål. Hver besvarelse skal have et omfang af 8 normalsider, i alt 16 normalsider. Den mundtlige prøve varer samlet 60 minutter, hvoraf dialogen varer ca. 30 minutter, inklusive censur. En synopsis må højst have et omfang af en normalside pr. spørgsmål. Der gives ingen forberedelse. Hjælpemidler: Prøveform A: Alle hjælpemidler er tilladte. Prøveform B: Alle hjælpemidler er tilladte til hjemmeopgaverne. Ved den mundtlige prøve har eksaminanden ret til at medbringe synopser udarbejdet hjemme til hvert spørgsmål. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt de to skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer, hver med et omfang af 8 normalsider, samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet i form af den skriftlige hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige prøve er en dialog med udgangspunkt i opgaven, men dialogen kan omfatte emner inden for hele pensum. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Prøveform B: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene i form af to skriftlige hjemmeopgaver. Der skal ikke laves resumé. Den mundtlige eksamination er dels en dialog med udgangspunkt i hjemmeopga- 16

17 verne, dels en mundtlig sagsfremstilling om et yderligere spørgsmål, som eksaminanden har trukket ved den mundtlige prøves begyndelse. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Kapitel 7 Merit og ækvivalensbestemmelser 11. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatsidefag i Filosofi. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forhåndsgodkendes af Studienævnet, inden den studerende tilmelder sig fagelementet. 12. Prøver aflagt efter tidligere studieordninger for gymnasiesidefaget i Filosofi ækvivalerer prøver i henhold til nærværende studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye studieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. Stk. 2. Efter den 31. august 2008 kan der ikke længere aflægges eksamen efter ordningen for Tilvalg i Filosofi. Studerende, der har studeret og aflagt prøver efter og ordningen, kan overføre disse prøver til studiet under 2008-studieordningen efter følgende bestemmelser: Aflagte prøver i praktisk filosofi og teoretisk filosofi ækvivalerer hhv. praktisk filosofi og teoretisk filosofi på 2008-ordningen, og en aflagt prøve i Oldtidens, middelalderens og nyere tids filosofi på 2002-ordningen ækvivalerer Antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi samt nyere tids filosofi på 2008-ordningen, jf. følgende oversigt ordningen 2008-ordning 323. Praktisk filosofi Praktisk filosofi 324. Teoretisk filosofi Teoretisk filosofi 2002-ordningen 2008-ordning 326. Oldtidens, middelalderens og nyere tids filosofi Antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi samt nyere tids filosofi 329. Praktisk filosofi Praktisk filosofi 330. Teoretisk filosofi Teoretisk filosofi Kapitel 8 Prøver og bedømmelseskriterier 13. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 14. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 16. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes med en anden eksamensform end den ordinære prøve. 17

18 17. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. Fuldstændig opfyldelse af de faglige mål for de enkelte fagelementer giver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver skal bestås, for at kandidatgraden kan opnås. 18. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 19. Studerende, som er mere end ½ år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens 37. Stk. 3. Krav til studieaktivitet følger af universitetets regler herom Den studerende skal senest have afsluttet sin kandidatuddannelse, herunder kandidattilvalget, 3 år efter studiestart. Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning til ophør. Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. Kapitel 10 Dispensation og andre regler 21. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres på fakultetets hjemmeside Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 23. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt med ekstern censur. Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at de opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af centralfag og tilvalg, jf. 1. Kapitel 11 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 24. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er indskrevet på et kandidatsidefag den 1. september 2008 eller senere, jf. 4, stk Prøver på studieordninger udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen Stk. 2. Studerende på nævnte sidefagsstudieordninger i henhold til stk. 1, som ikke har bestået gymnasiesidefagsuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen. 18

19 19

20 Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 24. juni 2008 Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 29. august Rettet af det Humanistiske Fakultet d. 14. december 2012 og d. 4. maj Ulf Hedetoft Dekan 20