Forundersøgelse i forbindelse med Brug for Alle Unges kampagne

Transkript

1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Forundersøgelse i forbindelse med Brug for Alle Unges kampagne Mangfoldigt Foreningsdanmark Integration gennem foreningslivet LG Insight 1

2 INDHOLD 1. Undersøgelsens baggrund Undersøgelsens metode De studerendes forenings- og frivillighedsvaner samt de unges syn herpå De unges fordeling på køn, alder og etnicitet De unges deltagelse i foreningsliv og frivillighed De unges tidsforbrug og udbytte af foreningsdeltagelsen/frivillighed De unges intentioner om frivilligt foreningsarbejde i fremtiden Etnicitet og frivillighed - belyst via spørgeskema Hvad motiverer de unge til frivillighed? Anbefalinger fra de unge Har positiv indstilling til frivilligt foreningsarbejde Tidsfaktor og rekrutteringskanaler Etnicitet og frivillighed Anbefalinger til styrkelse af unges frivillige foreningsarbejde

3 1. UNDERSØGELSENS BAGGRUND Foreningslivet er i Danmark nært forbundet med frivillighed. Dels er foreningernes fundament og økonomi afhængig af de frivilliges arbejdstimer, og dels er hele foreningskonceptet bygget på grundlæggende værdier, der knytter sig til frivillighed. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk er imidlertid ikke frivillige i foreningslivet i samme grad som etniske danskere. Antallet af borgere med anden etnisk baggrund end dansk udgør således godt 8 pct. af befolkningen, men en langt mindre del af denne befolkningsgruppe er medlemmer af eller aktive som frivillige i foreningslivet. Undersøgelser viser, at det især er sportsklubber, der oplever foreningsengagement hos unge (mænd) af anden etnisk baggrund end dansk. Andre foreningstyper - herunder foreninger med frivilligt socialt arbejde og samfundsengagerende foreninger - har oftest kun meget få medlemmer og frivillige med anden etnisk baggrund end dansk. Den lave andel af unge med anden etnisk baggrund end dansk er problematisk af flere grunde. Dels beriger disse unge ikke kulturelt det danske foreningsliv, og dels ligger der interessante kapaciteter og kompetencer i denne potentielle medlemsgruppe, som ikke bliver brugt i foreningslivet. Samtidig får de unge ikke de kompetencer og det netværk, som et aktivt foreningsliv kunne give dem. Brug for Alle Unge gennemfører derfor i efteråret 2009 en kampagne på udvalgte mellemlange og lange uddannelser i de større byer i Danmark. Kampagnens målgruppe er unge, der kan være en ressource som frivillige for foreninger og organisationer, og som kan være rollemodeller for andre unge. Målsætningen er gennem kampagnen at øge antallet af unge med anden etnisk baggrund end dansk, der laver frivilligt foreningsarbejde. Ligeledes ønskes der med kampagnen at øge de unges kendskab til værdien af at være frivillig. Det kan f.eks. være i forhold til fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Forud for kampagnen har Integrationsministeriet iværksat en forundersøgelse, der skal danne grundlag for frivilligkampagnens form og indhold samt være udgangspunktet for den senere evaluering af kampagnen. Forundersøgelsen er gennemført af LG Insight i månederne februar/marts 2009 og afdækker forenings- og frivillighedsdeltagelsen blandt unge på fem udvalgte mellemlange/lange videregående uddannelsesretninger i henholdsvis København, Århus og Odense. 3

4 2. UNDERSØGELSENS METODE På baggrund af udtræk fra hhv. Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets Aktivitetsstatistik er der indledende blevet foretaget en research i forhold til, hvilke uddannelsesretninger i Danmark, der har den procentvis største andel af studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Det viste sig at være følgende: Mellemlange videregående uddannelser Pædagog Folkeskolelærer Socialrådgiver Teknisk tegner Sygeplejerske Lange videregående uddannelser Cand.merc. Jura, Ingeniør Medicin Tandlæge På denne baggrund blev der taget kontakt til 26 uddannelsesinstitutioner i Odense, Århus og København. Der blev herefter indledt samarbejde med følgende studieretninger og institutioner: Syddansk Universitet, Odense, Medicinstudiet (3. semester) Syddansk Universitet, Odense, Jurastudiet (2. semester) Jysk Pædagogseminarium, Århus, (2. Semester) Den Sociale Højskole, København, (1. og 3. Semester) Zahles Læreruddannelse, København, (modulopdelt - blandet) De uddannelsesansvarlige på de ovennævnte fem institutioner gav således tilsagn om at indgå i forundersøgelsen, og de vurderede samtidig at have et væsentligt antal studerende med anden etnisk baggrund end dansk (heri ikke inkluderet udenlandske studerende fra Norge, Sverige osv.). I februar 2009 gennemførte LG Insight en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview blandt studerende på disse uddannelsesretninger. Gennem spørgeskemaundersøgelsen er der indsamlet oplysninger om de unges foreningsvaner, frivillighed og holdninger dertil. Der er i alt indsamlet 487 besvarede spørgeskemaer i forundersøgelsen. En nærmere præsentation heraf følger i afsnit 3. Der er på de samme fem uddannelsesretninger blevet gennemført fokusgruppeinterview med udvalgte unge fra spørgeskemaundersøgelsen. Fokusgrupperne er sammensat således, at de deltagende unge dækker profilen af de unge på de pågældende uddannelsesretninger og inkluderer unge med forskellige erfaringer med foreningsdeltagelse. Der er således 4

5 tale om unge med forskellige karakteristika og vaner ift. såvel køn, etnicitet, alder og frivillighed mv. Gennem fokusgruppeinterviewene er der opnået viden om hvilke foreningstyper, aktivitetsformer og foreningsvilkår m.m., som har målgruppens interesse. Denne viden, som formidles i afsnit 4, kan bruges som inspiration til frivilligkampagnen, men kan også anvendes mere bredt af foreningslivet i deres samarbejde med unge med anden etnisk baggrund end dansk. Definition af foreninger og begrebet frivilligt arbejde Ved frivilligt arbejde forstås den indsats, der: Ikke er lønnet. Dette udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. Udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. Er til gavn for andre end én selv og ens familie. Er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Er aktiv. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde. Det frivillige arbejde kan ske som træner, instruktør, bestyrelsesmedlem, leder osv. Ved foreninger forstås der: En forening, der er organiseret med vedtægter, bestyrelse, fast adresse mv. Det kan være en idrætsforening, spejderbevægelsen, en naturforening eller en forening, der laver frivilligt socialt arbejde mv. Foreningen må ikke være en forretning som f.eks. et fitnesscenter, en kommunal musikskole, et privat danseinstitut el. lign. 5

6 3. DE STUDERENDES FORENINGS OG FRIVILLIGHEDS VANER SAMT DE UNGES SYN HERPÅ Undersøgelsen afdækker såvel de unges generelle brug af foreningslivet gennem almindeligt medlemskab (f.eks. som spiller i fodboldklub), som de unges frivillighed i foreningerne (f.eks. som træner i fodboldklub). En nærmere definition af begrebet frivillig samt en udbygning af foreningsbegrebet findes i boksen på forrige side. De unge, som har deltaget i undersøgelsen, er blevet præsenteret for disse definitioner forud for deres besvarelse af spørgeskemaet. 3.1 DE UNGES FORDELING PÅ KØN, ALDER OG ETNICITET Videregående uddannelser bliver i stadigt større omfang søgt af kvinder. Kvinder udgør således størstedelen af alle studerende på videregående uddannelser i Danmark. Også på de tidligere mandedominerede uddannelser, som f.eks. medicinstudiet, opleves en øget søgning af kvinder, der derfor nu udgør hovedparten af de studerende. Samtidig er der fortsat en række (mellemlange) uddannelser, som er traditionelle kvindefag, hvor mændenes andel er meget beskeden. Her finder vi bl.a. sygeplejerske-, pædagog-, folkeskolelærer- og socialrådgiveruddannelsen, hvor 73 pct. af de optagelsessøgende er kvinder. Det er samtidig på disse kvindedominerede uddannelser, at andelen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk er størst. Derfor er de deltagende i denne forundersøgelse også overvejende kvinder. 3 ud af 4 af deltagerne er således kvinder. Kønsfordelingen er mest markant på pædagog- og lærerstudiet samt på Den Sociale Højskole. Her er kun 13 pct. mænd. Gennemsnitsalderen for respondenterne i undersøgelsen er lav. De studerende på såvel pædagog- og medicin- som socialrådgiverstudiet har en gennemsnitsalder på 22 år. Respondenterne fra hhv. jurastudiet og læreruddannelsen har en gennemsnitsalder på 23 år. Tabel 1. Undersøgelsens unge fordelt på køn, opgjort i faktiske tal og pct. køn Antal Procent Kvinder % Mænd % I alt % 6

7 Der har i alt i undersøgelsen deltaget 39 personer, som er født udenfor Danmark og EU, og der har deltaget 67 personer, hvis forældre er født udenfor Danmark/EU. Der er et overlap i mellem de to kategorier, ligesom der indgår personer, som er adopterede og derfor ikke en del af undersøgelsens målgruppe. Samlet er det således 71 af undersøgelsens unge, som har anden etnisk baggrund end dansk. Tabel 2. Undersøgelsens unge fordelt på etnicitet opgjort i faktiske tal og pct. Antal studerende med anden etnisk baggrund end dansk på samtlige deltagende uddannelsesinstitutioner Er født udenfor DK/EU og/eller 71 har forældre født udenfor Danmark/EU Antal respondenter i alt 487 Andel med anden etnisk baggrund 15 % Det er især blandt undersøgelsens deltagere fra jura- og socialrådgiverstudiet, at der er forholdsmæssigt flest studerende med anden etnisk baggrund end dansk. På disse studier har således cirka hver femte deltager i undersøgelsen anden etnisk baggrund end dansk. Tabel 3. Undersøgelsens unge fordelt på studie og etnicitet, opgjort i faktiske tal og pct. Antal studerende i undersøgelsen i alt Antal studerende med anden etnisk baggrund end dansk Andel respondenter med anden etnisk baggrund end dansk i pct. Studieretning Pædagog Jura Medicin Socialrådgiver Lærer % 19 % 13 % 21 % 5 % 3.2 DE UNGES DELTAGELSE I FORENINGSLIV OG FRIVILLIGHED Der er, som det ses, stor variation i antallet af respondenter på de enkelte deltagende studieretninger. Der er således hhv. 45 og 41 studerende fra Jysk Pædagogseminarium og Zahles Læreruddannelse, som har deltaget i undersøgelsen. For jura- og medicinstudiet på SDU deltager derimod hhv. 123 og 169 studerende og 112 fra Den Sociale Højskole. Nedenfor er der beregnet aktivitetsgrader for de enkelte studier. De relativt små talstørrelser på de enkelte studier gør det imidlertid vanskeligt at anvende procentvurderinger for de enkelte studiers aktivitetsgrad. I stedet foretages der efterfølgende hovedsagligt sammenligninger med henvisning til de faktiske tal. 7

8 Tabel 4. Undersøgelsens unge fordelt på studie og aktivitet, opgjort i faktiske tal og pct. Pædagogstudiet Jurastudiet Medicinstudiet Den Sociale Højskole Lærerseminariet Antal respondenter Antal foreningsmedlemmer Antal foreningsfrivillige Andel som er medlemmer 47 % 67 % 59 % 32 % 46 % 53 % Andel foreningsfrivillige i % 31 % 21 % 23 % 7 % 12 % 19 % I alt Der er forholdsmæssigt flest foreningsmedlemmer på universitetsstudierne medicin og jura. På disse studier er mere end halvdelen af de deltagende medlemmer af en forening. Samtidig er hver fjerde/femte af undersøgelsens studerende på disse uddannelsesgrene også aktive frivillige i foreningslivet. Størst grad af frivillighed ses hos undersøgelsens pædagogstuderende, hvor hver tredje er aktive frivillige. Færrest foreningsmedlemmer og frivillige er der blandt respondenter fra Den Sociale Højskole. Tabel 5. Foreningsmedlemmer i undersøgelsen fordelt på foreningstype, opgjort i faktiske tal og fordelt på studie Pædagog- Jura- Medicin- Den Lærerseminariet I alt studiet studiet studiet Sociale Højskole Idræts- eller motionsforening Frivillig social forening Politisk forening Kulturel forening Anden form for forening I alt* *Mange af de studerende er medlemmer af flere foreninger, derfor vil og skal det samlede antal ikke være lig med antallet af studerende i undersøgelsen. De studerende er især medlemmer af idræts- og motionsforeninger. Det gælder således for alle fem uddannelsesretninger, at idræts- og motionsforeninger er topscorer, når der ses på de unges foreningsmedlemsskab. For jura- og medicinstuderende udgør aktiviteter i forbindelse med deres fagområde (juridisk rådgivning, internationale foreninger mv.) imidlertid også en væsentlig del af deres fritidsaktiviteter. Ligeledes er der blandt de socialrådgiverstuderende lige så mange studerende, som er aktive i en frivillig social forening, som i en idrætsforening. De angiver, at de kan bruge foreningsarbejdet i relation til deres studie. Nærmere begrundelser for de unges foreningsvalg afdækkes i forbindelse med resultaterne af fokusgruppeinterview afsnit 4. 8

9 3.3 DE UNGES TIDSFORBRUG OG UDBYTTE AF FORENINGS DELTAGELSEN/ FRIVILLIGHED Hovedparten af undersøgelsens foreningsaktive unge anvender færre end 5 timer om ugen i de(n) forening(er), som de er aktive i. Det er således ca. 70 pct. af de unge, som anvender færre end 5 ugentlige timer i foreningen heraf anvender 32 pct. under 2 timer. Også blandt de aktive frivillige er timeforbruget per uge til foreningsarbejde forholdsvist beskedent. 90 pct. af de frivillige bruger under 5 timer om ugen på frivilligt arbejde heraf bruger ca. 60 pct. under 2 timer per uge. Tabel 6. Timeforbrug for undersøgelsens foreningsaktive unge, opgjort pr. uge til medlemskab, i pct. Timeforbrug per uge til foreningsdeltagelse som Procent almindeligt medlem? Mindre end 2 timer om ugen 32 % Mindre end 5 timer om ugen 37 % Mere end 5 timer om ugen 31 % I alt 100 % Tabel 7. Timeforbrug for undersøgelsens foreningsaktive unge, opgjort per uge til frivilligt arbejde, angivet i pct. Timeforbrug per uge som frivillig Procent Mindre end 2 timer om ugen 59 % Mindre end 5 timer om ugen 31 % Mere end 5 timer om ugen 10 % I alt 100 % 2 ud af 3 af spørgeskemaundersøgelsens unge angiver, at de gennem deres foreningsdeltagelse får et positivt socialt fællesskab, ligesom knap halvdelen af de unge kommer i bedre fysisk form og/eller opnår styrkelse af personlige kompetencer. Ca. hver tredje af de unge lægger vægt på, at foreningsdeltagelsen gør en forskel for andre mennesker, samfundet mv. Det er således i høj grad det personlige udbytte og motiv, som er drivkraften hos undersøgelsens unge. 9

10 Tabel 8. De unges opfattelse af udbyttet af foreningsdeltagelsen, opgjort på kategorier og angivet i pct. Udbyttet af foreningsliv* Procent Socialt samvær 68 % At gøre en positiv forskel for andre mennesker, samfundet el. lign. 33 % Bedre fysisk form 43 % Styrkelse af faglige/personlige kompetencer 43 % Andet 10 % *Det har været muligt at sætte flere svar derfor summer andelene ikke til 100 pct. De unge, som ikke er foreningsmedlemmer, er blevet spurgt om årsager til deres manglende foreningsaktivitet. Ligeledes er de ikke-frivillige blevet spurgt om årsager til deres manglende frivillighed. Det er især manglende tid, der angives som begrundelse for den manglende aktivitet. Flere af de unge studerende angiver således også, at de har andre interesser, som de hellere vil prioritere. Endelig er knap 40 pct. af de unge ikke stødt ind i en forening, som de har fundet interessant. I afsnit 4, som bygger på fokusgruppeinterview, angives yderligere begrundelser for fravalget af foreningsliv/frivillighed. Tabel 9. De unges årsager til manglende foreningsdeltagelse, opgjort på kategorier og angivet i pct. Grunde til manglende foreningsdeltagelse Procent At du aldrig har hørt om foreningslivets muligheder 2 % At du ikke er stødt ind i en forening, der fangede din interesse 39 % At du ikke føler du har råd til kontingent, udstyr eller lign. 18 % At du ikke har tid f.eks. pga. studie, fritidsjob, venner, familie 61 % At du har andre interesser, som du hellere vil prioritere 37 % At dine venner ikke er aktive i en forening 7 % At der ikke findes en relevant forening dækkende dine interesser i 10 % nærheden af din bopæl Andre årsager skriv hvilke 7 % *Det har været muligt for de unge at angive mere end én årsag dertil derfor overstiger summen af andele 100 pct. 3.4 DE UNGES INTENTIONER OM FRIVILLIGT FORENINGS ARBEJDE I FREMTIDEN Mere end halvdelen af undersøgelsens unge vurderer det sandsynligt (har svaret måske eller sandsynligt ), at de indenfor det kommende år bliver aktive frivillige i foreningslivet. En tredjedel forventer ikke at blive aktive, mens en mindre andel (8 pct.) ikke forholder sig dertil. De unge angiver, at det især er ønsket om at gøre en forskel for andre, fremme af egne kompetencer samt ønsket om socialt samvær, som vil kunne begrunde et aktivt foreningsliv. 10

11 Tabel 10. De unges angivelse af sandsynligheden for at blive frivillig i en forening indenfor det kommende år, opgjort i pct. for de unge, som ikke er frivillige i dag Sandsynlighedsgrad Procent Ikke sandsynligt 34 % Måske 34 % Sandsynligt 24 % Ved ikke 8 % I alt 100 % Sammenlignet med motivationsfaktorerne for de unge, som i dag er aktive frivillige, forventer flere, at det vil være lysten til at hjælpe andre, som vil være største motivationsfaktor for frivillighed. Når de unge vurderer, hvilken foreningstype, der primært har deres interesse, afspejler samme mønster sig. Tabel 11. Årsager der kunne begrunde de unges lyst til at blive medlem og/eller aktiv i en forening, opgjort i pct. Motivationsfaktorer Procent Socialt samvær 66 % At gøre en positiv forskel for andre mennesker, 78 % samfundet el. lign At komme i bedre fysisk form 46 % Fremme af faglige og/eller personlige kompetencer 67 % Andet 3 % 46 pct. af de unge, der i dag står udenfor foreningslivet, og som har en forventning om i fremtiden at ville gøre en frivillig indsats, angiver, at frivillige sociale foreninger vil være deres foretrukne foreningstype. Denne foreningstype overstiger klart idræts- og motionsforeningerne. Tabel 12. Interessen for foreningstyper for evt. fremtidig frivillighed, opgjort for de ikke-frivillige, angivet i pct. Foreningstyper Procent En idræts- eller motionsforening 12 % En frivillig social forening 46 % En politisk forening 26 % En kulturel forening 11 % Anden form for forening 4 % I alt 100 % 11

12 3.5 ETNICITET OG FRIVILLIGHED BELYST VIA SPØRGESKEMA Der er kun få af undersøgelsens deltagere med anden etnisk baggrund end dansk, som er foreningsmedlemmer/aktive frivillige. Idet der dog for pædagog- og lærerstudiet er tale om en meget lille respondentgruppe (2 personer), behandles denne gruppe ikke. For jura- og medicinstudiet er godt hver tredje medlem af en forening, men kun meget få er frivillige i foreningslivet. Til sammenligning gælder det for hele respondentgruppen for disse studier, at ca. 60 pct. er foreningsmedlemmer og ca. hver femte er aktive som frivillige. Begrundelser for den lave aktivitetsgrad samt motivationsfaktorer for eventuel fremtidig frivillighed er søgt afdækket via fokusgrupper og fremgår af nedenstående afsnit 4. Antal studerende med anden etnisk baggrund end dansk Antal foreningsmedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk Antal frivillige med anden etnisk baggrund end dansk Tabel 13. Foreningsaktivitet blandt undersøgelsens studerende med anden etnisk baggrund end dansk, opgjort på studieretning, angivet i faktiske tal. Foreningsaktivitet Pædagogstudiet Jurastudiet Medicinstudiet Den Sociale Højskole Lærerseminariet

13 4. HVAD MOTIVERER DE UNGE TIL FRIVILLIGHED? ANBEFALINGER FRA DE UNGE Der er blevet gennemført fokusgruppeinterview på alle fem studier i forundersøgelsen. Fokusgrupperne var sammensat på baggrund af spørgeskemabesvarelserne og med bistand fra studievejleder mv., der kendte de unge på studierne. I fokusgrupperne deltog i alt 36 unge fordelt på de fem uddannelsessteder. Fokusgruppernes unge havde forskellige karakteristika og vaner ift. såvel køn, etnicitet, alder og frivillighed mv. 11 af deltagerne havde anden etnisk baggrund end dansk. Nedenfor opridses nogle af de holdninger og erfaringer, som kom til udtryk blandt de unge i forhold til motivationsfaktorer for frivilligt foreningsarbejde. 4.1 DE UNGE HAR POSITIV INDSTILLING TIL FRIVILLIGT FORENINGSARBEJDE De fleste ikke-frivillige unge i fokusgrupperne giver udtryk for, at de er bekendte med foreningslivet og mulighederne for at yde en frivillig indsats. De finder også det frivillige foreningsarbejde tiltalende men har svært ved at prioritere det i deres hverdag. De unge, som allerede er frivillige i en forening, lægger i høj grad vægt på, at de får et personligt udbytte af deres indsats - f.eks. i form af ledelseskompetencer, erfaring i rådgivning osv. De kan bruge deres foreningserfaring i deres øvrige liv, ligesom de angiver, at indsatsen pynter på deres CV. Men de unge finder det imidlertid også vigtigt, at de kan se, at de gør en forskel for andre. De ønsker samtidig at signalere, at de ikke er ligeglade, og at det nytter noget at gøre en indsats. Det er derfor ikke kun den personlige vinding (erfaringer og netværk), som har betydning for deres indsats. Det sociale samvær i foreningslivet tillægges dog også stor betydning. Flere af de unge har opnået at finde gode venner gennem deres frivillige foreningsarbejde, og lige så mange er via deres gode venner blevet foreningsfrivillige. De unge udtrykker selv, at det er det gode formål, som motiverer dem til det frivillige arbejde, men at det er det sociale fællesskab, som fastholder dem. 4.2 TIDSFAKTOR OG REKRUTTERINGSKANALER De unge studerende er travle mennesker, der udover studierne har mange interesser (f.eks. rollespil og fitness), fritidsjob, kollegieliv, familie og stor vennekreds mv. Tiden er derfor en meget vigtig faktor for graden af 13

14 engagement i frivilligt arbejde. De unge ikke-frivillige i fokusgrupperne udtrykker, at deltagelse i frivilligt foreningsarbejde ville betyde, at de i høj grad ville blive nødt til at vælge noget andet fra. De er samtidig bange for, at det frivillige arbejde vil antage et omfang, som ikke står mål med deres forventninger. De har hørt fra andre frivillige i foreningslivet, at det er de samme få, som trækker læsset. Derfor frygter de, at de meget hurtigt vil blive forpligtet udover deres egne ønsker. De unge er mere fristede til at deltage i enkelte arrangementer/tiltag, som ikke kræver megen tid, og som de kan se værdien af - f.eks. lobbyarbejde for bedre vilkår for studerende, demonstrationer mod nedskæringer osv. De unge vurderer samtidig, at det er vigtigt at have nogle at følges med ind i foreningslivet/frivilligheden. Det forekommer dem svært at møde op alene. De unge, som er frivillige, er dog også i høj grad blevet det ved at følges med andre unge ind i foreningslivet. Barriererne handler dels om angsten for slet ikke at kende nogen og dels om det kendte sociale fællesskabs betydning. Nogle af de unge fortæller da også, at de stoppede som frivillige, fordi deres venner stoppede. Da det er svært selv at tage initiativ og starte alene i en ny forening, foreslår de unge, at man inviterer hele klasser ud til infomøde i foreningerne. Så får man set foreningerne indefra og møder kendte ansigter den næste gang, man dukker op. Det bliver derved mere trygt at møde op alene. 4.3 ETNICITET OG FRIVILLIGHED I forhold til frivilligt foreningsarbejde er der blandt de unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke de store forskelle i forhold til unge med etnisk dansk baggrund. Deres hovedbegrundelse for manglende frivillighed er - ligesom hos unge med etnisk dansk baggrund - mangel på tid. Der er dog enkelte særlige elementer, som kan være væsentlige for en styrket indsats for netop denne målgruppe. Mange af de unge med anden etnisk baggrund end dansk har fritidsjob, familie osv., som er svært af forene med frivilligt arbejde. Flere af de studerende med anden etnisk baggrund end dansk har samtidig, trods deres unge alder, allerede børn. For dem handler det ikke om, at frivillighed vil kræve en nedprioritering af socialt samvær med vennerne. Fritiden er for dem i forvejen kneben og bruges i højere grad til at passe familie og børn. 14

15 Flere af deltagerne i fokusgrupperne er aktive i etniske foreninger og udfører her en frivillig indsats i forhold til lektiehjælp, modersmålsundervisning osv. Det er således et gennemgående udsagn for de unge med anden etnisk baggrund end dansk, at de gerne vil gøre en forskel for de unge som ældre med minoritetsbaggrund, der har det svært. Citat fra en studerende med anden etnisk baggrund end dansk: Der er mindre tradition for foreningsdeltagelse blandt unge med min baggrund. Og dem, der er aktive, er det typisk fordi de gerne vil gøre en forskel i den kultur, de selv kommer fra de har ikke nødvendigvis lyst til at være med i en dansk forening. Mange vil gerne holde sig lidt til egen kultur og noget de kender. De unge udtrykker også, at der er forskel på kultur i forhold til frivillighed. Det er opfattelsen blandt flere af de unge med anden etnisk baggrund end dansk, at man i Danmark i høj grad er frivillig, fordi man har lyst - andre steder i verden er man det, fordi man ikke kan lade være. En af de somaliske unge fortæller således, at der i Somalia er mange livsvigtige opgaver, som staten ikke varetager. Man skal gøre det selv og kan man ikke det, må familien, venner eller andre træde til. Det gør det (iflg. de unge) sværere at rekruttere unge med anden etnisk baggrund end dansk til frivilligt arbejde i Danmark. De unge føler ikke behov for at gøre en indsats og har svært ved at se egen nytte deraf. Derfor er de unge i højere grad aktive i etniske foreninger, hvor udbyttet er meget klart. 15

16 5. ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF UNGES FRIVIL LIGE FORENINGSARBEJDE De unge i fokusgrupperne er fremkommet med en række forslag til indsatser, som de mener, vil kunne styrke frivilligheden hos dem selv og andre unge. Det går således igen i forslagene fra fokusgruppernes unge, at tiltag til styrkelse af deres frivillighed skal have konkret fokus på, hvilke fordele der er forbundet med frivilligt foreningsarbejde. Fordelene er flerartede, men særligt anbefales det at lægge vægt på: Frivillighed giver mulighed for at opnå kompetencer, som kan bruges fremover i uddannelses- og jobsammenhæng. At det frivillige arbejde gør en forskel for andre mennesker 5.1 INFORMATIONSVEJE Det er vigtigt, at tiltag, der skal styrke frivilligheden hos unge, har en høj grad af synlighed. Samtidig understreges det fra de unge, at en personlig kontakt er afgørende for at fange interessen hos dem. Henvendelsen skal være direkte og nærværende. En kampagne for frivillighed skal møde de unge, hvor de er. Også hvis det betyder, at det er på Internettet. En kampagne kan således også målrettes de unge via de unges egne informationskanaler, f.eks. Facebook, Youtube osv. I forhold til de unge med anden etnisk baggrund end dansk kan helt alternative informationsveje være en mulighed f.eks. anvendelsen af sportsarrangementer til at samle de unge og ad bagvejen introducere dem til frivillighed og foreningsverdenen. Det er således et forslag fra de unge med anden etnisk baggrund end dansk, at man med fordel kunne afholde en fodboldturnering og kalde den noget, der gør det hele mere interessant for de unge. Nogle af undersøgelsens unge med anden etnisk baggrund end dansk har selv gode erfaringer med at skabe interesse for frivillighed via sportsaktiviteter og kulturcentre. Det er vigtigt ikke at skyde med spredehagl. De unge opfatter hurtigt om en kampagne/henvendelse er målrettet dem, eller om de bare er en mindre vigtig del af en anden og større indsats. De unge peger på, at man med fordel kan bruge de unge, der allerede er frivillige til at fortælle og oplyse. Troværdigheden og inspirationskraften 16

17 er større hos andre unge, der også studerer og samtidig har tid og rum til frivilligt arbejde. De kan besvare de spørgsmål, som de ikke-aktive måtte have. På baggrund af såvel spørgeskemaundersøgelsen som fokusgruppeinterview kan der foretages en samlet vurdering af de unge studerendes vurderinger og anbefalinger i forhold til frivillighed. Disse generelle vurderinger fra studerende suppleres med særlige opmærksomhedspunkter i forhold til de studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Opsamlingen er søgt illustreret i følgende skema: Vilkår for frivillighed hos unge studerende generelt Skal kunne kombineres med studier, fritidsjob, socialt netværk mv. Skal helst foregå i trygge rammer. De unge vil helst møde foreningslivet i selskab med venner eller andre unge, som de kender. Frivillighed er et kendt begreb hos de unge. De er således meget fortrolige med mulighederne og behovet for at være frivillige i foreningslivet de har således foretaget et bevidst til-/fravalg. Motivationsfaktorer for frivillighed hos unge studerende generelt Skal gerne kunne se et personligt udbytte af frivillighed enten i form af en øget tilfredshed i form af at gøre en forskel eller i form af et styrket kompetenceniveau og CV. Anbefalinger fra unge studerende generelt De unge skal motiveres på det personlige plan gennem en direkte og personlig kontakt Det er en god idé, at introduktionen til foreningerne sker gennem eller sammen med andre unge, så man ikke kommer alene. Det kan f.eks. ske gennem klassevise besøg i foreninger, besøg af unge frivillige på studierne osv. Der er brug for også at indtænke elektroniske medier, som f.eks. chatfora, for at sikre at budskabet når bredt ud til målgruppen Vilkår for frivillighed hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Skal for flere af de unge kunne kombineres med et familieliv med børn De unge synes, det er lettere at møde foreningslivet, hvis der er andre i foreningen med anden etnisk baggrund end dansk. Frivillighed er ikke et kendt begreb hos mange af de unge med anden etnisk herkomst end dansk. De har en anden opfattelse heraf og har brug for en øget viden om behovet for deres hjælp. Yderligere motivationsfaktorer for frivillighed hos unge med anden etnisk baggrund end dansk Skal kunne se værdien af et frivilligt socialt arbejde. Hvorfor er der behov for frivillige hænder, når man lever i et velfærdssamfund? Hvorfor er der behov for frivillige med anden etnisk baggrund end dansk, når alle brugerne måske har etnisk dansk baggrund? Anbefalinger fra unge med anden etnisk baggrund end dansk De unge skal motiveres gennem andre initiativer, så de ad bagvejen introduceres til frivillighed Det kan være sportsarrangementer, spilturneringer mv., som bruges som tiltrækningsparametre, og hvor der kommer besøg fra de frivillige organisationer. De unge skal føle, at foreningerne gerne vil dem at de er velkomne og savnede uanset etnicitet. En udbredelse eller synliggørelse af eksisterende mangfoldighed i foreningslivet vil styrke de unges interesse 17