FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
|
|
- Grethe Olsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Velkommen til konferencen ved Jørgen Povlsen, institutleder IOB, SDU og Karsten Froberg, lektor, RICH, IOB, SDU
3 Dagens program og baggrund for projekt Forsøg med Læring i Bevægelse Anna Bugge, ph.d. Forsøg med Læring i Bevægelse, RICH, IOB, SDU
4 Program Registrering og morgenkaffe Plenum U45 - Velkomst Frokost Workshop Kaffe Workshop Fælles afslutning - Præsentation af Forsøg med Læring i Bevægelse - Oplæg fra undervisningsminister Christine Antorini
5 Forsøg med Læring i Bevægelse baggrund Igangsat af Undervisningsministeriet primo 2013, afsluttes i dag! Udføres i et samarbejde mellem RICH, IOB, Syddansk Universitet (projektansvarlig), NEXS, Københavns Universitet, DPU, Århus Universitet og Kosmos, Nationalt Videncenter Desuden samarbejde med Dansk Skoleidræt om interventionselementer
6 Forsøg med Læring i Bevægelse baggrund Læring? Læring, dvs. "det at lære (noget) ; - tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger - en modifikation af adfærd (Wikipedia)
7 Forsøg med Læring i Bevægelse baggrund Læring? Forskerne i Forsøg med Læring i Bevægelse forholder sig til læring, som en proces. Det, der kan undersøges, er derfor indirekte mål for læringsprocessen eller faktorer, der kan virke fremmende eller hæmmende for læringsmiljøet eller det gode læringsrum.
8 Forsøg med Læring i Bevægelse baggrund Formål: at sætte fokus på og få viden om sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter og parametre, der har betydning for det gode læringsrum Fokus på følgende tre parametre; sociale relationer, motivation og kognition Tværinstitutionelt og videnskabeligt projekt
9 Projektmodel Forsøg med Læring i Bevægelse Videns indsamling: Litteratur gennemgang Interessent oversigt
10 Projektmodel Forsøg med Læring i Bevægelse Effekt evaluering: Determinanter for fysisk aktivitet i børnehaver Skolebaserede interventions studier Laboratorieforsøg
11 Projektmodel Forsøg med Læring i Bevægelse Proces-evaluering og kvalitativ undersøgelser: Modelinterventioner på ungdomsuddannelser Kvalitative undersøgelser i dagtilbud, grundskole og på gymnasiale og erhvervsuddannelser
12 Projektoversigt Forsøg med Læring i Bevægelse Del 2 Dagtilbud (0-6 årige) 2.1. Kvalitativ undersøgelse i to daginstitutioner 2.2. Odense børnehaveprojekt et studie af determinanter for fysisk aktivitet i børnehaver Del 3 Grundskole (6-16 årige) 3.1. Aktiv Matematik i 1. klasse. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie 3.2. LCoMotion i 6. og 7. klasse. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie 3.3. Kvalitativ undersøgelse i skoleprojektet LCoMotion 3.4. Kvalitativ undersøgelse af Dansematematik-projekt Del 4 Ungdomsuddannelser (15-20 årige) 4.1. Kvalitativ undersøgelse i gymnasier/hf 4.2 Kvalitativ undersøgelse i erhvervsskoler 4.3. Modelinterventioner på ungdomsuddannelser 4.4. Laboratorieforsøg om effekt af akut træning 4.5. Laboratorieforsøg om effekt af længerevarende træning
13 Effektevaluering Fysisk aktivitet i børnehaver Skolebaserede interventionsstudier Laboratorieforsøg
14 Determinanter for fysisk aktivitet i børnehaver. Odense Børnehaveprojekt. Af Line Grønholt Olesen, Karsten Froberg og Peter Lund Christensen Formål: at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for børnehavebørns fysiske aktivitet på dagsniveau og tiden i børnehaven.
15 Odense børnehaveprojektet Odense Børnehaveprojektet Tværsnitsundersøgelse i 43 tilfældigt udvalgte børnehaver i Odense 37% 627 børn 5-6 år (alle født år 2003)
16 Faktorer med betydning for børns fysiske aktivitetsniveau i børnehavetiden Fysisk aktivitet ved moderat intensitet i børnehaven 12-15% ~ 60 min per dag Faktorer på børnehaveniveau Minutter (95% KI) Køn: (Dreng versus pige) 11.5 (6-16) Grov motorik (1SD stor forbedring) 3.5 (1.4-5,6) Total indendørs areal (m 2 per barn) 0.2 ( ) Børnehavens placering på (for hver tilgængelig side) 1.2 ( ) Beplantning på legepladsen (for hver øget grad) -2.7 ( ) Vejr: (Dage med regn versus ingen regn) -9 ( ) Odense børnehaveprojektet
17 Effektevaluering Fysisk aktivitet i Børnehaver Skolebaserede interventionsstudier Laboratorieforsøg
18 Kognition Eksekutive funktioner Arbejds hukommelse Inhibition Kognitiv fleksibilitet Flanker test
19 Eksekutive funktioner Flanker testen Flanker test (tilpasset målgruppen) - Reaktionstid (RT) og nøjagtighed - Flanker effekten (inkongruent-kongruent) * RT kongruente RT inkongruente * Signifikant forskellig fra RT kongruente (p<0,05)
20 Randomiserede kontrollerede undersøgelser Population Sub-gruppe Intervention Deltagere Startmålinger Lodtrækning Slut målinger Kontrol
21 Effektevaluering Fysisk aktivitet i Børnehaver Skolebaserede interventionsstudier Laboratorieforsøg
22 LCoMotion - Learning, Cognition and Motion Jakob Tarp, Sidsel Louise Domazet, Karsten Froberg og Anna Bugge Aktiv Matematik Mona Have Sørensen
23 Formålet med undersøgelserne LCoMotion Udvikle, dokumentere og evaluere en multikomponent fysisk aktivitetsindsats i 6. og 7. klasser på grundskoler i Danmark Undersøge effekterne af aktivitetsindsatsen på eksekutive funktioner og matematikpræstation Aktiv matematik Undersøge effekten af fysisk aktivitet i matematiktimerne i 1.klasse på matematiske evner, samt sekundært at undersøge effekten på eksekutive funktioner
24 Tal LCoMotion 14 skoler - 40 klasser 632 elever Gns. 13 år Intervention 4 måneder Aktiv mat 12 skoler 26 klasser 545 elever Gns. 7 år Intervention 1 skoleår
25 Interventionerne LCoMotion 60 minutter med fysisk aktivitet i løbet af skoledagen Bevægelse i undervisningen Aktive frikvarterer Bevægelseslektier Skolecykling Aktiv matematik Minimum 15 minutter med fysisk aktivitet i hver matematiktime Stillesiddende perioder må maximalt vare 20 minutter i hver matematiktime
26 Opkvalificering levering af interventionen LCoMotion En eller flere lærere med en stor undervisningsdel i klassen (ofte klasselæreren) Kursus: Bevægelse i undervisningen Integreret i undervisningen / aktive pauser / bevægebånd osv. Kursus: Aktive frikvarterer med elever fra klassen Aktiv Matematik Matematiklæreren Fælles kursusforløb: Bevægelse i matematik undervisningen Integreret i undervisningen / som aktive pauser
27 Evaluering Har interventionen en effekt? Matematiktest Flanker test (eksekutive funktioner) LCoMotion I hvilken grad påvirkede interventionen eleverne? Lærerbesvarelser Aktivitetsur Elevbesvarelser Bevægelseslektier Bevægelse i undervisningen Aktive frikvarterer Aktivitetsmåling Intervention + Kontrol Hvor mange gange har du lavet bevægelseslektier i denne uge? 0 = 0 gange 1 = 1 2 = 2 3 = 3 4 = 4 5 = 5 eller flere Mvh LCoMotion
28 Effekt Matematik LCoMotion Ingen forskel Aktiv Matematik Forbedring + 1,4 point + 8 %-point 31 / 23 = 35 % ekstra P o i n t P o i n t Ændringer i matematik score Kon Int Gns. ændring 95% CI Ændringer matematik score +31% +23% Kon Int Gns. ændring 95%CI
29 Effekt Eksekutive funktioner LCoMotion Ingen forskel Aktiv Matematik Ingen forskel Ændring i RT [ms] Ændringer i reaktionstid Kongruente Inkongruente Ændring i RT [ms] Ændringer i reaktionstid Kongruente Inkongruente Kon Int Kon Int Gns. ændring 95% SI Kon Int Kon Int Gns. ændring 95% SI
30 Implementering LCoMotion Aktivitetsuret 24 minutter med fysisk aktivitet om dagen Minutter Interventionsuge median flest færrest
31 Implementering LCoMotion Bevægelseslektier 36 % lavede 5 om ugen 25 % lavede 0 Fysisk aktivitet i de boglige fag 24 % deltog i dette 5 gange om ugen 21 % deltog ikke Aktive frikvarterer 39 % deltog 1 gange om ugen 61 % deltog ikke
32 Implementering - LCoMotion Aktivitetsmåling Ingen forskel Interventionsgruppen havde under interventionen ikke et højere aktivitetsniveau i undervisningen, end før interventionen
33 Opsamling Ingen forskel på matematikpræstationen efter en fysisk aktivitetsintervention i 6./7. klasse hverken dårligere eller bedre Fysisk aktivitet i matematiktimerne medførte en større fremgang i matematikpræstationen i 1. klasse Ingen effekt på eksekutive funktioner
34 Opsamling Udfordrende at implementere fysisk aktivitet i skoledagen Kognition?
35 Effektevaluering Fysisk aktivitet i Børnehaver Skolebaserede interventionsstudier Laboratorieforsøg
36 Den akutte effekt af aerob fysisk aktivitet på inhibition hos unge i alderen år Anne Kær Thorsen, Lars Bo Andersen, Karsten Froberg, Martin Thomsen Ernst og Anna Bugge Effekten af 9 ugers aerob fysisk aktivitet på inhibition hos unge i alderen år Anne Kær Thorsen, Lars Bo Andersen, Karsten Froberg, Martin Thomsen Ernst, Erik Lykke Mortensen og Anna Bugge
37 Baggrunden for projektet Flere studier har fundet en sammenhæng mellem Aerob fysisk aktivitet og kognitive parametre målt akut (Eks. Ferris et. al. 2009, Hillman et. al. 2009, Kamijo et. al. 2004) Længere perioder med aerob fysisk aktivitet og kognitive parametre (Eks. Hillman et. al. 2014, Masley et. al. 2009) Få studier har kigget på betydningen af INTENSITETEN VARIGHEDEN
38 Deltagerne Akut Længerevarende Antal Drenge (antal) Alder (år) 17,8 17,9
39 Formål Akut effekt af aerob fysisk aktivitet At undersøge effekten af akut aerob fysisk aktivitet på eksekutiv funktion hos unge i alderen år, og om træningsintensitet og -varighed har en betydning i denne sammenhæng
40 Design Akut effekt af aerob fysisk aktivitet
41 Træningssessioner Akut effekt af aerob fysisk aktivitet Kontrol Hvile i 30 minutters i en stol Lav intensitet (rask gang) 5 minutters cykling ved 50 % af VO 2max 30 minutters cykling ved 50 % af VO 2max Moderat intensitet (let løb) 5 minutters cykling ved 65 % af VO 2max 30 minutters cykling ved 65 % af VO 2max Høj intensitet (løb) 5 minutters cykling ved 80 % af VO 2max Flanker test 6-8 minutter efter hver session
42 Formål 9 ugers træning At undersøge, om 9 ugers aerob fysisk aktivitet har en effekt på eksekutiv funktion og intelligens hos unge i alderen år, og om intensiteten af træningen har en betydning i denne sammenhæng
43 Design 9 ugers træning
44 Intervention 9 ugers træning 30 min. 3 gange om ugen i 9 uger Moderat intensitet (let løb) 30 minutter ved % af maksimal puls Høj intensitet 30 minutters intervaltræning ved % af maksimal puls Rettes til Flanker test og en IQ-test før og efter
45 Resultater Akut aerob fysisk aktivitet Forskel i RT inkongruente Forskel i RT inkongruente * *Signifikant forskellig fra hvile(p<0,05) Hvile Ex1 Ex2 Ex3 Ex4 Ex5 Forskel (hvile som reference) Hvile: 95% 30 minutters CI hvile i en stol Ex1: 5 minutters cykling ved lav intensitet Ex2: 30 minutters cykling ved lav intensitet Ex3: 5 minutters cykling ved moderat intensitet Ex4: 30 minutters cykling ved moderat intensitet Ex5: 5 minutters cykling ved høj intensitet
46 Forskel (procentpoint) Resultater Akut aerob fysisk aktivitet Forskel i nøjagtighed for inkongruente * * * Hvile Ex1 Ex2 Ex3 Ex4 Ex5 Forskel (hvile som reference) *Signifikant forskellig fra hvile(p<0,05) Hvile: 30 95% minutters CI hvile i en stol Ex1: 5 minutters cykling ved lav intensitet Ex2: 30 minutters cykling ved lav intensitet Ex3: 5 minutters cykling ved moderat intensitet Ex4: 30 minutters cykling ved moderat intensitet Ex5: 5 minutters cykling ved høj intensitet
47 Resultater 9 ugers træning Interventionen havde den tilsigtede effekt på aerob fitness (kondition) Procent ændring i VO2max % * 5.68% 1.17% Kontrol Høj Intensitet Lav Intensitet *Signifikant forskellig fra kontrol (p<0,05)
48 Resultater 9 ugers træning Ingen statistisk signifikante forskelle i ændringer fra før til efter interventionen mellem de 3 grupper i Flanker resultaterne.
49 Resultater Intelligens Der blev fundet en større forbedring i scoren for delprøven, som omhandlede talrækker (numerisk intelligens). Ingen forskelle i ændring i verbal, figurativ eller samlet intelligens score mellem grupperne. Ændring i intelligens score Numerisk intelligens Kontrol Moderat Høj * Ændring (Kontrol som reference) 95% CI *Signifikant forskellig fra kontrol (p<0,05)
50 Opsamling Akut effekt af aerob fysisk aktivitet Der blev fundet en positiv akut effekt på Flanker testen (inhibition) efter 30 minutters aerob fysisk aktivitet ved lav intensitet og 5 minutters aerob fysisk aktivitet ved lav, moderat og høj intensitet, når der sammenlignet med hvile. 9 ugers træning Der blev fundet en større ændring i numerisk intelligens score efter 9 ugers træning ved høj intensitet sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev ikke fundet en effekt på Flanker testen (inhibition) efter 9 ugers aerob fysisk aktivitet ved høj eller moderat intensitet.
51 Modelinterventioner på Ungdomsuddannelserne Jesper von Seelen Tre typer institutioner: Det almene gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Erhvervsuddannelserne (auto-, transport-, og frisørlinjen) (EUD)
52 Formål At undersøge hvordan/om bevægelse kan implementeres At finde barrierer og muligheder
53 Aktiviteterne 1. Korte pauser 2. Bevægelse implementeret i undervisningen lav intensitet 3. Bevægelse implementeret i undervisningen høj intensitet
54 Design / Metode
55 Korte pauser Sjove Lette at anvende Ingen koordinering med kollegaer Få logistiske udfordringer Motivation og trivsel Barriere: timing
56 Bevægelse integreret i undervisningen lav intensitet Udenadslære og repetition Underviserkompetencer Meningsfuldhed Rammer og faciliteter Sociale miljø og trivsel Barrierer: forberedelsestid
57 Bevægelse integreret i undervisningen høj intensitet Kom sjældent til at fungere i de ni klasser Barrierer: sved, ikke meningsfuld, kaotisk
58 Take home message De korte pauser kan implementeres uden større barrierer Memorering og udenadslære Timing Underviserkompetencer
59 De kvalitative undersøgelser af Læring i Bevægelse Daginstitution Skole ( 6.-7.kl) Gymnasium og HF Erhvervsskole
60 Formål At få viden om Hvilke forhold, der har betydning for at bevægelse og fysisk aktivitet skaber læringsmiljø og læringsmuligheder? Hvordan fysisk aktivitet/bevægelse får betydning for børn og unges relationer og interaktioner og motiverede deltagelse?
61 Metode Interviews Observationer Skriftlige læringsfortællinger Deltagelse i møder og midtvejsseminar
62 Kvalitativ undersøgelse af Læring i Bevægelse i Daginstitutionen Mia Herskind og Christina Lysemose; IUP, AU
63 To institutioner Integrerede institutioner Forankret bevægelse i hverdagen. Repræsenterer to måder at organisere og strukturere en bevægelsesaktiv hverdag på
64 Læreprocesanalyse Børns deltagelse og læringsmuligheder er betinget af Institutionens bevægelsespolitik Hvor og hvordan må børnene bevæge sig? Hvilke lege og bevægelsesaktiviteter/bevægelsesmiljøer tilbydes de? Didaktisk organisering Medbestemmelse og dialog De voksnes kommunikation og kropslige deltagelse
65 Valg af bevægelsesaktiviteter og læring Mavetagfat I øjeblikket er de rigtig glade for en leg, som jeg har forsøgt at få ind som hedder mavetagfat, hvor man skal fange hinanden på maven, ikke med hænderne. Og så det med at man har helle, når man krammer. Så får man et forhold til hinanden, som kan være rigtigt givende (side 37).
66 Børns medbestemmelse og dialog Aktiviteter og iscenesættelser med Stram rammesætning Løs rammesætning Skaber forskellige muligheder for med- og selvbestemmelse Dialog og plads til børnenes eget bevægelsesudkast fremmer motivation og øger den tid børn bevæger sig!!!
67 De voksnes kommunikation og kropslige deltagelse Engageret deltagelse Vitalitet Stemmens intonation Glæde Gode spørgsmål Situeret pædagogisk kompetence Afværger katastrofer Vitaliserer Regulerer legen
68 Kvalitativ undersøgelse af Læring i Bevægelse i grundskolen Charlotte Svendler, NEXS, KU Mia Herskind, IUP, AU Christina Lysemose, IUP, AU Stine Kjær Wehner, NEXS, KU
69 DANSE-MATEMATIK-PROJEKT LCOMOTION-PROJEKT
70 Forskelle mellem de to projekter Dansematematik Fokus på både det bevægelses- og matematikfaglige Fagligt fokus på algebra ligninger og geometri Langtidsplanlægning og samarbejde med danseformidlere LComotion Ikke fokus på bevægelsesfaglighed Meget bredt fagligt fokus (dansk-matematik) Ad hoc. organisering og planlægning
71 Forskelle mellem de to projekter, fortsat Dansematematik + Forberedelsestid ( 20 arbejdstimer) LCoMotion Ingen forberedelsestid Moduler på 3-4 lektioner med fokus på dans i alle timerne Moduler på 2 lektioner, hvor bevægelse udgør en mindre del af tiden
72 Læreprocesanalyse 1. Bevægelse som break/faglig undervisning Skaber afveksling i en stillesiddende undervisning. Øger mange elevers motivation for at fordybe sig og koncentrere sig om det faglige Kan bidrage til udvikling af relationer og kommunikation
73 Læreprocesanalyse 2. Motiveret deltagelse afhænger af Aktiviteternes faglige relevans Eleverne involvering og medbestemmelse Samarbejde og kommunikation (relationsdannelse) Rum og faciliteter, herunder frisk luft
74 Læreprocesanalyse 3. Demotiverende faktorer udvikles over tid Mange gentagelser af samme aktivitet Aktiviteter med meget lidt bevægelse Meningsløse uklare opgaver Mangel på rum og plads til bevægelse For lange lektioner
75 Læreprocesanalyse 4. Læring jeg ved ikke, om jeg føler, at jeg lærer mere, men jeg synes bare, det er en lidt sjovere måde at lære på. - man får det bedre ind i hovedet - det er noget, der hjælper os til at tænke - bevægelsen sætter hjernen i gang - hjernen begynder at dunke - Jeg bliver bare hyper, så kan jeg ikke koncentrere mig
76 Læreprocesanalyse 5. Læring Jeg lærte noget om pi og om flere måder at regne det ud jeg lærte det om en stump og en spids igen, for det havde jeg glemt. Jeg fik sådan en nåh ja det er da også en rigtig fornemmelse jeg har lært de forskellige navne på de trekanter og hvordan man skal tegne /lave dem. Jeg har ikke førhen kunnet navnene på dem, men nu er de boret ind i hovedet
77 Læreprocesanalyse 6. Lærernes perspektiv i LCoMotion Projektstart Høj motivation Inspireret planlægning Ideerne opstod nemt Projektslut Faldende motivation Mindre bevægelse Årsagen: Frustration over planlægning Tidsforbrug til aktiviteter og materialer Vanskeligt at udvikle fagligt relevante aktiviteter
78 Fortsat lærernes perspektiv Lærernes erfaring med bevægelsesdidaktik (dans/idræt) Fremmer mod på og lyst til at arbejde med bevægelse, Øger muligheden for at skabe en varieret og meningsfuld faglig kobling mellem bevægelse og faget Mangel på tid til fagdiaktisk udvikling og, materialeproduktion hæmmer udviklingen af relevant og meningsfuld undervisning med LIB.
79 Kvalitativ undersøgelse af LÆRING I BEVÆGELSE i gymnasiet og på HF Charlotte Svendler, Jørn Dam, Stine Degerbøl, Institut for idræt og ernæring, K.U. Baseret på empirisk materiale fra 2 meget forskellige gymnasier: Provins - storby Bevægelse fagligt integreret i undervisningen (fleksibelt)og Move & learn (20 min. skemalagte bevægelsespauser)
80 Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for LÆRING Bevægelse bidrager til: Forståelsen af noget abstrakt og teoretisk gennem det konkrete og praktisk Læringsparathed og åbenhed, opmærksomhed, koncentration (før, under, efter - både ud fra et elev- og underviserperspektiv) Kropslig og situativ hukommelse
81 Læringsparathed Jeg synes, det hjælper meget, når det er, du bliver ukoncentreret, og så kommer du lige ned i en halv time, laver noget fysisk, kommer op igen, det, synes jeg, hjælper rigtig meget på koncentrationen. Jeg synes, det er vildt spændende at se, hvad der sker med dem, når de har været nede til de der små seancer. Det er sådan en energi, de kommer tilbage med og en glæde og en rysten sammen, så jeg tænker, at det meget handler om trivsel ( ), de virker bare glade og parate. Almindeligvis mere fokuserede og koncentrerede elever i de efterfølgende timer, men der er også enkelte eksempler på, at det ikke altid virker til at have den store betydning.
82 Kropslig og situativ hukommelse Eleverne oplever, at de husker bedre, når de har bevæget sig i undervisningen. Sanserne og følelserne sættes i spil og indholdet i undervisningen bliver kropsliggjort. Bare det, at man har en situation, hvor man har været ude og prøve det, det tror jeg gør rigtig meget. Og en anden: Når jeg tænker på lineære sammenhænge, så tænker jeg også på nede ved gruset. Hvis en klasse der ikke havde gjort det, tænkte på lineære sammenhænge, så ville de tænke på et eller andet, der stod oppe på tavlen og en eller anden graf. Den første elev svarer: Ja, og måske ville de være blanke. Måske ville de bare tænke, at det er en streg hvis de overhovedet kunne huske, at det var en streg. I forhold til at vi kan sætte et billede eller en øvelse på.
83 Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for MOTIVATION Bevægelse bidrager til: Øget energi, tryghed, tillid Involvering og deltagelse Positiv indstilling til at gå i skole Skabelsen af et uformelt læringsrum og en dybere faglighed
84 Undervisning på en anden måde motiverer og fører til dybere faglighed Bearbejdning af spørgsmål til kapitler i Frøken Smillas fornemmelse for sne i en 10 min. walk-and-talk. Gruppevis præsentation af svar på græsplænen ved søen. Eleverne tager hinanden i hænderne, og de går rundt om gruppen som fremlagde, som om det er et juletræ. Læreren får gruppen i midten til at lave et lille rollespil, hvor de agerer personerne i romanen. At være ude og uddybende spørgsmål og rollespilsformen åbner for nye fortolkningsmuligheder, og uforglemmelig læring.
85 Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for RELATIONER Bevægelse bidrager til: Gode, nære elevrelationer og fællesskab Lærer elev relationer
86 Gode, nære elevrelationer og fællesskab Man bliver tættere, fordi vi laver fysiske ting, og når man laver fysiske ting sammen med et andet menneske, så bliver man gerne sådan... rystet tættere sammen og det, synes jeg, også har styrket os helt vildt, altså jeg føler vi har gået i denne her klasse meget længere end de to-tre måneder, vi har gået her. Institut for Idræt og Ernæring
87 Lærer-elev relationer Mange elever taler om en særlig god relation til de lærere, der benytter bevægelse i undervisningen, hvilket bidrager til motivation for at indgå i det faglige. Når lærerne bruger rummet på en anden måde, føler eleverne sig set og hørt, og de føler et tilhør, som er vigtigt. Hvis man kommer fra en ikke-gymnasie baggrund, så kan man ellers godt føle sig udenfor, og der synes jeg lige præcis, at bevægelsen gør, at de føler sig set. Institut for Idræt og Ernæring
88 Kvalitativ undersøgelse af LÆRING I BEVÆGELSE i erhvervsuddannelserne Jørn Dam, Stine Degerbøl, Charlotte Svendler, Institut for idræt og ernæring, K.U. Baseret på empiri fra 2 erhvervsskoler med forskellige forhold og uddannelser
89 Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for LÆRING Bevægelse i undervisningen: Skaber variation i undervisningen Skaber forbindelse mellem teori og praksis Fungerer som metafor, analogi og konkretisering af det abstrakte Åbner for andre deltagelsesformer Skaber en fælles referenceramme Kan etablere et skabende, nyfortolkende element
90 Variation i undervisningen Jeg har oplevet dengang, jeg gik i 1., 2. og 3. ja, vi legede selvfølgelig i klassen. Men det forsvinder, når man kommer i de højere klasser, og hvorfor skal det forsvinde? Den måde man lærer på, når man får lov at sidde blødt og have noget specielt lys, bevæge sig et par gange det er en helt anderledes metode, og man husker den meget nemmere. Også det med at have tingen i hånden det er meget mere hyggeligt, så man kommer ikke i skole og tænker, åh shit, nu skal jeg sidde på den der stol, og jeg skal bare glo på en tavle og kigge i en bog. Men nej, man skal ja, nu skal jeg måske ud og røre en ny ting. Vi skal måske lave en ny øvelse. Hver dag bliver mere og mere spændende, når man bevæger sig eller får lov at røre.
91 Forbindelse mellem teori og praksis Man har prøvet at gøre det. Man får forbundet teorien med noget praktisk. Jeg tror, det er det, som er vigtigt. At man ikke bare kun kører teori, at der også kommer et eller andet ind over. Altså, jeg husker også ti gange bedre ved at gøre det. Man har prøvet situationen, man kan huske, hvad man gjorde, hvad man tænkte, hvad man følte osv. Hvor, hvis man bare sidder og læser, eller bare kun får teori ind, kan man ikke sætte sig ind i det på den samme måde, så det hjælper helt klart, at man ligesom kan få lov at gøre det.
92 Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for MOTIVATION Bevægelse bidrager til: Øget deltagelse og engagement En ny indstilling til at gå i skole Glæde og motivation (hvis det er fagligt meningsfuldt) En legende, åben indstilling
93 Øget deltagelse og engagement Og det kan man også mærke på nogle andre i klassen, som måske er meget stille, og de bliver mere aktive og de bidrager mere til gruppen. De bliver en del af fællesskabet, men det er jo også det, der gør, at vi har sådan et godt fællesskab i klassen, fordi vi tit er sammen alle sammen på andre måder, så vi alle sammen får lov til at prøve hinanden af.
94 Ny indstilling til at gå i skole - og lyst til at lære Altså, jeg har altid været sådan en, der har været rigtig dårlig til at gå i skole, jeg har været rigtig dårlig til at møde op til timerne, og jeg har altid pjækket rigtig meget [ ] her har jeg måske haft tre fraværsdage, så det gør rigtig meget for mig, og jeg har haft en oplevelse af, at jeg har glædet mig til at komme i skole. Jeg har haft en oplevelse af, at det har været vigtigt for mig at komme i skole. Altså, jeg har ikke ville gå glip af noget af det der skete. Men det har også givet mig en motivation til at lære mere.
95 Resultater og temaer i forhold til bevægelsesaktiviteternes betydning for RELATIONER Bevægelse bidrager til: At nye venskab og nære relationer opstår En anden kontakt og sammenhold Gode lærer/elev relationer, men ikke nødvendigvis
96 Kontaktpersoner - lærer/elev relation Men den lærer man svinger bedst med, snakker man bare bedre med, det har måske også noget at gøre med, hvem man har som kontaktlærer Ja, jeg tror ikke motion har nogen stor forskel, eller betydning for hvem man bedst kan lide som lærer, det tror jeg ikke, det er bare, hvem man svinger med og hvem man stoler på.
97 Didaktiske forhold der stiller betingelser for læring, motivation og relationer (på tværs af ungdomsuddannelserne) Organisering - skemalagt eller fleksibel inddragelse af bevægelse i undervisningen Det fysiske, materielle rum og faciliteterne underviserne har til rådighed Tid til forberedelse Variation i undervisningsformerne Undervisernes didaktiske forståelsesramme Praktisk faglig kompetence og udviklingsmuligheder
98 15:40-16:00 FÆLLES AFSLUTNING Overordnet konklusion på projektet og perspektivering ved forskerne i arbejdsgruppen bag Forsøg med Læring i Bevægelse
99 Formål At undersøge sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter/fysisk aktivitet og parametre, der har betydning for det gode læringsrum. De tre af ministeriet udvalgte parametre var: Kognition Sociale relationer Motivation
100 Overordnede konklusioner Kognition Eksekutiv funktion Kan påvirkes positivt ved korte breaks (5 min.) og ved perioder af lav fysisk aktivitet (30 min.) Projekt Forsøg med Læring i Bevægelse fandt ingen effekt af længerevarende træning eller interventionsforsøg Matematisk kunnen Kan påvirkes ved en specifik satsning på fag og bevægelse (1. klasse) En bred indsats havde ikke effekt i klasse Intelligens Længere varende træningsforsøg havde positiv virkning på numerisk intelligens
101 Overordnede konklusioner Sociale relationer Bevægelse har ofte positiv indflydelse på relationsdannelser (børn-unge/børn-unge; børnunge/lærere) Valg af aktiviteter og pædagogisk iscenesættelse er af afgørende betydning (variation, fornyelse, lærerdeltagelse, rum m.m.)
102 Overordnede konklusioner Motivation Bevægelse øger ofte børn og unges motivation for læring Motivationen er betinget af mange forhold: - deltagerinvolvering og medbestemmelse - faglig relevans - rum og fysiske rammer - underviseres pædagogiske erfaringer - underviseres tid til forberedelse
103 Perspektivering Læring i bevægelse - skal forankres i institutionernes strategi og organisering - personalet skal have tilstrækkelige kompetencer - personalet skal have mulighed for uddannelse - viden om bevægelses betydning for bl.a. læring skal ind i uddannelserne Vi mangler fortsat viden om - hvilke typer af aktiviteter der virker bedst - hvor høj intensitet og hvor lang tid - de bedste implementeringsmetoder m.m.
104 Tak for i dag!!!
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Læs mereResumé FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
Resumé FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Copyright Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Projekt Forsøg med Læring i Bevægelse er initieret og finansieret af Undervisningsministeriet. Gengivelse
Læs mereRapport FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
Rapport FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Copyright Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Projekt Forsøg med Læring i Bevægelse er initieret og finansieret af Undervisningsministeriet. Gengivelse
Læs mereBevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
Læs mereEn aktiv og sund skoledag
En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:
Læs mereKonference Sprogpædagogik i hverdagen 2015
Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen
Læs mereFysisk aktivitet hos små børn
SIDE 1 Fysisk aktivitet hos små børn Sund By Netværket Temagruppe om fysisk aktivitet 29. november 2016 Specialkonsulent Lisa von Huth Smith SIDE 2 Program Anbefalingerne Fysisk aktivitet og sundhed Motorik,
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen
Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.
Læs mereBetingelser for. leg og bevægelse dagtilbuddet. Disposition
Betingelser for Disposition leg og bevægelse i dagtilbuddet 1) Hvor fysisk aktive er børnehavebørn 2) Hvorfor fokus på fysisk aktivitet i børnehavealderen 3) Odense børnehaveprojektet 4) Tværsnitsstudier
Læs mereIdræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner
Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner 2 IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE I KOMMUNENS DAGINSTITUTIONER 3 I Danmarks Idrætsforbund (DIF) og i DGI tror vi på, at lysten til et aktivt liv i høj grad
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mere4.1. Kvalitativ undersøgelse af læring i bevægelse i gymnasiet og på HF Charlotte Svendler, Jørn Dam & Stine Degerbøl
4.1. Kvalitativ undersøgelse af læring i bevægelse i gymnasiet og på HF Charlotte Svendler, Jørn Dam & Stine Degerbøl Faktaboks om Projekt 4.1 Formålet med undersøgelsen var at få indsigt i, hvordan fysisk
Læs mereLeg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik
Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige
Læs mereTrivselsmåling 0. til 3. klasse
Trivselsmåling 0. til 3. klasse 2. Hvilken klasse går du i? 1 3 23% 20% 20% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 3. Er du dreng eller pige? 1 51% 4 Pige Dreng 4. Hvor længe har du gået på skolen? 1
Læs mereBevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereKoncentration kræver krop. - Event for 3. klasse
Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den
Læs mereBørnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud
Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Tal fra Dagtilbudstermometeret 2016 6 1 02 Indhold Dagtilbudstermometertal for 2016 03 Fakta om datamaterialet 04 Børnenes syn på børnemiljøet 05 Psykisk børnemiljø
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer
Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer -integration af bevægelse i skolen udenfor idrætstimerne med fokus på de mindst aktive Program: 12.45-13.45 Brain Breaks: Projekterfaringer
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereIdræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos
Idræt og sundhed på erhvervsskolerne Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Således står der i programmet om oplægget Erhvervsskolerne er et af idrættens nye brændpunkter,
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereDen nye folkeskolereform
Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget
Læs mere3) Score mange mål: Rose-makkere (ok at være 3 ved ulige) scorer i de mange keglemål. To runde, så de kan slå deres første score.
Lektionsplan: 1) Lunte i cirkel med kast, indkast og boldovertagelse med fødderne. Vi lærte navne, elever som kender hinandens navne kan lære andre ting om hinanden. Efter lidt tid, kan man sige den andens
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereBørnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud
Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Tal fra Dagtilbudstermometeret 2015 6 1 02 Indhold Termometertal for 2015 03 Fakta om datamaterialet 04 Repræsentativitet og reliabilitet 4 Børnenes syn på børnemiljøet
Læs mereBørnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud
Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud Tal fra Dagtilbudstermometeret 2017 6 1 02 Indhold Termometertal for 2017 03 Fakta om datamaterialet 04 Børnenes syn på børnemiljøet 05 Psykisk børnemiljø 5 Æstetisk
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6
WORKSHOP 6: SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL KL'S DAGTILBUDSKONFERENCE DEN 17. MAJ 2017 SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL WORKSHOP 6 WORKSHOP 6: SAMMEN OM SUNDHED, LÆRING OG TRIVSEL KL'S DAGTILBUDSKONFERENCE
Læs mereInterview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)
nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg
Læs mereNatasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser
Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereInnovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever
1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereBevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed
1 INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK Bevægelse i skolen hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed Nordkraft 11. september 2018 Jens Troelsen
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mere10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring
10. KLASSE begyndelsen på noget nyt 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring KÆRE FORÆLDER Rigtig mange har svært ved at træffe et valg om, hvad de vil i så ung en alder. Med 10. klasse får de unge et
Læs mereKonditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon
Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab
Læs mereFlere aktiviteter til samme indhold
Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereDatagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,
Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen
Læs mereBørn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby, 29.10.08 1
Børn og Idræt i Ballerup Børn og Idræt i Ballerup 1 Børn og Idræt i Ballerup Hvordan kan skolen støtte elevens aktive og sunde udvikling? Children of tomorrow Oktober 2008. Per Kølle E-mail per.koelle@skolekom.dk
Læs mereTemamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs merePersonlig kompetenceudvikling for unge
Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen
Læs mereDanske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet
Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Charlotte Demant Klinker, Forsker, Ph.d. Anneke Vang Hansen, Videnskabelig Assistent
Læs mereTræningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)
Fremmøde træning HOLD 1: Træningsgruppe, N=15 67-98% af træningen 89% i gennemsnit HOLD 2: Træningsgruppe, N=19 80-100% af træningen 92% i gennemsnit Kontrolgruppe, N=15 46-100% (6 på 100) 88% i gennemsnit
Læs mere10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring
10. KLASSE begyndelsen på noget nyt 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring KÆRE FORÆLDER Rigtig mange har svært ved at træffe et valg om, hvad de vil i så ung en alder. Med 10. klasse får de unge et
Læs mereBevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer. Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted
Bevægelse i undervisningen muligheder og udfordringer Lærerstuderendes landskreds 2015 V/ bevægelseskonsulent Balder Brøndsted Juraen 34. 15. UndervisningsEden skal ElreFelægges, så eleverne får moeon
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer
Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer -integration af bevægelse i skolen udenfor idrætstimerne med fokus på de mindst aktive Program: 12.45-14.00 Brain Breaks: Projekterfaringer
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereResultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 (skolen (alle skoler Køn Dreng 50% (12 51% (37 51% (1.275 Pige 50% (12 49% (35 49% (1.207 Er du glad for din skole? Meget tit 75% (18 54% (39 38% (949 Tit 21% (5 35%
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereOm dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE
Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende
Læs mereTRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE /17 SKOLERAPPORT
TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF, 4.-9. klassetrin Fredensborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereInterview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.
Læs mereBørnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014
Børnehuset Mariendal AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereTilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd
1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.
Læs mereFormål med forløbet. Struktur
Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange
Læs mereEr der forbindelse? Torben Bundgaard Chefkonsulent DIF
Er der forbindelse? Torben Bundgaard Chefkonsulent DIF Er der forbindelse? TEMA Hvordan kan motivation og kommunikation bruges for at skabe begejstring og involvering? Hvad tænder mennesker på? Og hvad
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereForældretilfredshedsundersøgelse 2011
Jægerspris Skole DEU Dokumentation - Evaluering - Udvikling Februar 2011 INFORMATION FRA SKOLEN FORÆLDREINTRA Jeg bruger skolens hjemmeside Jeg bruger ForældreIntra En eller flere gange om ugen 51% 152
Læs mereNaturfaget i bevægelse
Naturfaget i bevægelse Nanna Munk- Hansen Cand.Scient i Human fysiologi Underviser på 2. år på Social og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Tina Holst Olsen Ernærings- og husholdningsøkonom Master
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, 4.-9. klassetrin Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereIndskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre
Indskoling Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y Kære forældre Vi v il gerne byde jer v elkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så v i sammen kan arbejde for at
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereHF Et aktivt valg! 1
HF Et aktivt valg! 1 HF Et aktivt valg! Kobling mellem teori og praksis VELKOMMEN TIL BRØNDERSLEV GYMNASIUM OG HF Brønderslev Gymnasium og HF lægger vægt på at flytte den enkelte elev mest muligt, skabe
Læs mereUMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)
UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt
Læs mereJuni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler
Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereBjørn Friis Neerfeldt, Generalsekretær Dansk Skoleidræt
Skolen er den eneste arena, hvor man med udgangspunkt i trygge fællesskaber og under ledelse af pædagogisk og didaktisk fagpersonale kan arbejde med at skabe livslang bevægelsesglæde for alle børn. Bjørn
Læs mere