KARIKATURTEGNINGER OG DANMARKSHISTORIE Redaktører: Mogens Rostgaard Nissen, Lars Johnsen og Else Lauridsen Forsidebillede: Alfred Schmidt,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KARIKATURTEGNINGER OG DANMARKSHISTORIE 1880-1945 Redaktører: Mogens Rostgaard Nissen, Lars Johnsen og Else Lauridsen Forsidebillede: Alfred Schmidt,"

Transkript

1 KARIKATURTEGNINGER OG DANMARKSHISTORIE Redaktører: Mogens Rostgaard Nissen, Lars Johnsen og Else Lauridsen Forsidebillede: Alfred Schmidt, Blæksprutten, 1914 ISBN Udgivet november 2012 Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Syddansk Universitet

2 INDLEDNING Denne e-bog er skrevet i samarbejde med studerende ved Syddansk Universitet i Kolding. I løbet af foråret 2012 har 11 studerende deltaget på kurset Danmarkshistorie og karikaturtegninger, og de har alle leveret korte artikler til e-bogen. De har haft til opgave at skrive nogle artikler fra et tiår inden for perioden fra omkring 1880 til midten af 1940 erne, der har været baseret på femti karikaturtegninger. Det er der kommet en e-bog ud af med 52 artikler og 90 forskellige karikaturtegninger. Målet har ikke været at skrive en samlet danmarkshistorie fra den valgte periode, men derimod at præsentere en række mindre historier. Historierne hænger nok sammen kronologisk, men emnemæssigt varierer de meget. Næsten alle retninger inden for historiefaget er repræsenteret i bogen. Der er således mange artikler, som bedst kan betegnes som politisk historie, hvilket især skyldes, at mange af tegningerne er af politikere eller vedrører politiske begivenheder. Der er dog også en række artikler inden for kultur-, økonomisk-, social- og kønshistorie, og på den måde præsenterer bogen mange forskellige historiske vinkler. Vi har valgt at benytte karikaturtegninger fra nogle få tidsskrifter, og der er ingen tegninger fra samtidige aviser. I den første del af perioden er det især tidsskriftet Punch, som udkom i årene , der er benyttet. Bladet udkom hver uge med tegninger og tilhørende tekst, og samlet har der således været rigtig mange tegninger at vælge imellem. I Raunkjærs konversationsleksikon fra 1952 beskrev historieprofessor Harald Jørgensen Punch som... udpræget konservativt, og de politiske karikaturer havde stærk brod imod forskellige venstrepolitikere. [1]. Det skal man naturligvis være klar over, når man bruger karikaturtegninger fra bladet som kilder til at skrive historie ud fra. Mange af tegningerne i Punch havde et kunstnerisk udtryk, der ikke blot drejede sig om samtidens politiske forhold, men også i høj grad vedrørte for eksempel litteratur,

3 Karikaturtegninger er traditionelt ikke noget faghistorikere har benyttet som kunst og videnskab. Der var også tit en tilhørende tekst, som i nutiden ofte kan forekomme noget lavkomisk. Vi har benyttet mange forsidebilleder fra Punch, og vi har hver gang valgt at vise hele den dekorative forside. Blæksprutten udkom første gang i under navnet Oldfux, men siden 1889 er det udkommet en gang om året som Blæksprutten. Tidsskriftet har leveret rigtig mange af de tegninger, som er benyttet i denne e-bog. I forhold til Punch var Blæksprutten i højere grad kendetegnet ved at præsentere politiske karikaturer, og også dette tidsskrift var i årtierne omkring 1900 konservativt. Som Stine Godsk Pedersen har vist i sine artikler var især tegneren Alfred Schmidt der var bladets helt centrale tegner på dette tidspunkt meget polemisk i forhold til partiet Venstre i almindelighed og politikeren I. C. Christensen i særdeleshed. Det politisk-satiriske ugeblad Klods Hans udkom ugentligt i perioden , og mange af tegnerne blandt andet Alfred Schmidt og Herluf Jensenius leverede karikaturer til både Klods Hans og Blæksprutten. Tegnernes og bladenes politiske tendens er det vigtigt at være klar over, når tegningerne benyttes som kildemateriale. Svikmøllen er det fjerde store tidsskrift, hvorfra vi har hentet mange tegninger. Det udkom første gang i 1914 og er siden udkommet årligt. Ligesom i Blæksprutten og Klods Hans kan mange af tegningerne karakteriseres som politiske karikaturtegninger, idet motiverne typisk er af politikere eller af politiske begivenheder fra de respektive år. Bladet havde fra starten knap så klar politisk tendens som Blæksprutten og Klods Hans, og det var i hvert fald mindre udpræget konservativt. For alle de benyttede tidsskrifter skal man gøre sig klart, at de i høj grad henvendte sig til et bedrestillet publikum i København og i de større provinsbyer. Det var især udtalt frem til begyndelsen af 1900-tallet, mens læserskaren derefter efterhånden blev udvidet til andre grupper. Derved repræsenterer tidsskrifterne også i nogen grad en modsætning mellem København og provinsen, idet flere af tegnerne præsenterede karikerede københavnerbeskrivelser af provinsen.

4 Karikaturtegninger er traditionelt ikke noget faghistorikere har benyttet som kildemateriale. Når vi anvender karikaturer er det typisk som illustration, men i hvert fald ikke noget, vi bygger den historiske analyse op omkring. I denne e-bog har vi netop forsøgt at basere analysen på karikaturtegningerne, hvilket har været en stor udfordring for de studerende og for mig selv. Vi har været nødt til at benytte nogle forholdsvis enkle metoder til at afkode tegningerne, og til det har vi valgt at anvende to artikler skrevet af henholdsvis Morten Thing og Anne Magnussen i antologien Historiefagets teoretiske udfordring. [2]. Både Thing og Magnussen har lagt vægt på, at historikere kan anvende karikaturtegninger som kildemateriale, hvis man anvender en simpel model til at analysere billederne. De tager afsæt i den amerikanske semiotiker C. S. Peirces ramme til analyse af tegn. Historikeren sammenlignes her med jægeren, der må finde og fortolke dyrespor, idet den historiske analyse netop er en udvælgelse og fortolkning af forskellige fortidige kilder. Når man analyserer tegninger kan man benytte Peirces simple analyseramme, hvor der fokuseres på tre forskellige tegn; 1) ikon, 2) indeks og 3) symbol. Når tegnet ligner objektet er der tale om et ikon; når tegnet plejer at henvise til et objekt, fordi det er en aftalt konvention blandt en gruppe mennesker for eksempel i form af bogstaver og noder er der tale om et symbolsk tegn. Kausalitet ligger bag indeks-tegnet, idet man eksempelvis ud fra fodsporet kan se, i hvilken retning dyret er gået, og dermed regne ud, hvordan man skal opspore dyret. Ofte indeholder tegningerne elementer af alle tre typer tegn, og analyserammen skal ikke benyttes for firkantet. Det er denne analyseramme, der ligger bag afkodningen af karikaturtegningerne, selv om det ikke eksplicit fremgår af artiklerne. Vi har således valgt at se på tegningerne som historikere og ikke som kunsthistorikere. Dermed menes, at vi ikke har vurderet tegningernes kunstneriske udformning eller kvalitet, dels fordi formålet har været et helt andet, og dels fordi vi ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne gøre det. Vi har ydermere forudsat, at karikaturtegningerne i samtiden kunne afkodes og forstås af læserne. Hvis ikke læserne kunne forstå tegnerens budskab, forsvandt hele formålet med tegningen. Logisk set må det betyde, at motiverne og begivenhederne har været genkendelige og af en vis betydning i samtiden. Men at samtidens læsere kunne forstå budskabet, er bestemt ikke det samme, som at vi i dag kan afkode, hvad der henvises til på billederne. Det har derfor været helt

5 dag kan afkode, hvad der henvises til på billederne. Det har derfor været helt afgørende at skaffe en stor baggrundsviden om den samtid, hvor tegningerne blev til. Bag mange af artiklerne ligger der således en stor detektivindsats, hvor budskaberne på tegningerne først efterhånden er blevet afdækket under analysen. Vi må naturligvis også erkende, at vore fortolkninger af tegningerne kan være problematiske eller direkte forkerte, fordi vi af gode grunde analyserer ud fra nutidige forudsætninger. Vi har dog hele tiden forsøgt at lægge fortolkningerne åbent frem, så læserne selv kan vurdere analysens lødighed. Vi har forsøgt at skrive artiklerne i et sprog, der både er fængende og forståeligt. Men vi har samtidig lagt vægt på, at det er korte faghistoriske artikler. Derfor er der noter, og artiklerne afsluttes med en kort litteraturliste. Baggrunden er, at vi på den måde både fortæller, hvorfra vi har vores viden, samtidig med at vi tilkendegiver, hvordan interesserede læsere selv kan gå videre. Der er dog også flere artikler, der præsenterer ny viden om et emne, som ikke tidligere er beskrevet i historiske fremstillinger eller fagartikler. Derfor er der enkelte artikler, hvor der er få eller ingen litteraturhenvisninger. Da indholdet er leveret af studerende, der har deltaget i kurset Danmarkshistorie og karikaturtegninger, kan der være stor forskel mellem de enkelte artikler. Det gælder både i omfang, med hensyn til emnevalg og i måden, hvorpå artiklen er skrevet. Vi har forsøgt at hindre emnemæssige overlap mellem artiklerne, men da vi i alt er 12 forskellige bidragydere, har det ikke helt kunne undgås. Bogen er ikke kommerciel. Formålet har været at give de studerende nogle faglige kompetencer, de forhåbentlig kan anvende i fremtiden. Vi har forsøgt bedst muligt at undgå at krænke nogle rettigheder, og har indgået nogle meget favorable aftaler med rettighedshaverne til tegningerne tegnet af Herluf Jensenius, Herluf Bidstrup og Carl Jensen, hvilket vi gerne vil takke for. Vi har forsøgt at finde frem til Chr. Hoff s efterkommere, men det har desværre ikke været muligt at finde ud af, hvem der har rettighederne til hans tegninger. Hvis Chr. Hoff s efterkommere eller andre, som mener, at vi fejlagtigt er kommet til at krænke nogle rettigheder, beder vi rettighedshaverne om at kontakte os, hvorefter de pågældende tegninger og artikler vil blive fjernet.

6 Bogen er kronologisk opbygget. Vi begynder med tiårene fra omkring 1880 og slutter med 1940 erne. Hvert tiår udgør et kapitel, som startes med en kort historisk baggrundsbeskrivelse af, hvad der skete politisk, økonomisk og socialt i løbet af denne periode. Bogen er udgivet i EPUB-formatet. Det betyder, at man som læser kan ændre bl.a. skriftstørrelse og skrifttype ved hjælp af indstillingerne i ebogslæseren. Visningen af billeder og muligheden for at bruge links er forskellig fra e-bogslæser til e-bogslæser. Vi har ikke afprøvet e-bogen i alle e-bogslæsere, men bl.a. ipad'ens ibooks giver en god visning af bogen. God læselyst! Flensborg, november 2012 Mogens Rostgaard Nissen

7 Henvisninger [1] Raunkjærs Konversationsleksikon, [Retur] [2] Morten Thing, Tegnene og historien og Anne Magnussen, Politisk karikatur som kilder og tegn. En semiotisk fortolkning af et bombeattentat. Begge artikler er fra Per H. Hansen og Jeppe Nevers, 2004: Historiefagets teoretiske udfordring. [Retur]

8 Landbrugets produktionsomlægning i slutningen af 1800-tallet fik stor betydning for industrialiseringen i Danmark. Ud over det direkte behov for maskiner til mejerier, slagterier, sukkerroefabrikker med mere, så var der behov for jern- og metalvirksomheder, der kunne lave ting som staldinventar og redskaber til bønderne. Derfor blev der etableret jernværker i de fleste større danske KAPITEL ERNE Danmark gennemgik som det øvrige Nordvesteuropa store politiske, økonomiske og sociale forandringer i de sidste årtier af 1800-tallet. Forandringer, der hang meget tæt sammen. [1]. I 1882 blev det første danske andelsmejeri etableret i Hjedding ved Ølgod, og frem til 1894 blev der etableret mere end 900 andelsmejerier ud over hele landet. Det var startskuddet til det, der inden for dansk historieskrivning kaldes andelsbevægelsen, og som i flere historiebøger slet og ret kaldes andelstiden. Selv om Danmark ikke var først ude med etableringen af andelsselskaber, så var det her i landet, at denne organisationsform blev mest udbredt. Med etableringen af de mange andelsmejerier og senere fra 1890 erne, hvor der skød privatejede svineslagterier og andelssvineslagterier op blev det danske landbrug fuldstændig omstillet til produktion og salg af mælkeprodukter og svinekød, mens produktionen af korn og andre afgrøder primært blev benyttet som foder. Denne omlægning førte til en kraftig eksportvækst af landbrugsprodukter, især til Storbritannien. [2].

9 bønderne. Derfor blev der etableret jernværker i de fleste større danske provinsbyer i disse årtier. Samtidig blev der anlagt veje, jernbaner og havne med det formål, at især landbrugets produkter let kunne transporteres over længere afstande. [3]. Demografisk var hele århundredet kendetegnet ved en meget kraftig befolkningsvækst. Særligt i de sidste årtier voksede bybefolkningen kraftigt, fordi mange mennesker flyttede fra landet til byerne. Dermed voksede også arbejderbefolkningen, idet mange fik arbejde inden for industri og håndværk i byerne, særligt i København. [4]. Dette kan fortsat ses i byerne ved, at mange industri- og arbejderkvarterer i København og de større provinsbyer i disse årtier blev anlagt uden for de gamle bymure. Politisk var Danmark i 1880 erne i en meget fastlåst situation. Grundloven fra 1849 havde åbnet op for visse liberale politiske rettigheder, men i 1866 blev der gennemført en ny Grundlov, der rullede demokratiet tilbage. Rigsdagen bestod af to kamre Folketinget og Landstinget og fra 1872 havde forskellige Venstrepartier flertal i Folketinget, mens godsejerpartiet Højre havde flertal i Landstinget. Kongen besluttede, at det var Landstingets Højre-flertal, der skulle danne regering. Fra 1877 og op gennem 1880 erne blev Venstre ved med stemme imod regeringens finanslove, hvorfor disse såkaldt provisoriske love blev gennemført imod Folketingets flertal. Det var næsten udelukkende landmænd og liberale i byerne, der stemte på Venstre-partierne. I takt med landbrugets stigende økonomiske magt, steg også kravet om politisk indflydelse. Det skete både i Rigsdagen, men også med etableringen af folkehøjskoler ud over hele landet, hvor mange mænd og kvinder fra landet havde kortere eller længere ophold. Samtidig blev der etableret en række Venstre-aviser, især af den førende Venstre-leder, Christen Berg. Det er i den sammenhæng, at man skal vurdere Det moderne gennembrud inden for litteraturen, som Jette Vibeke Madsen skriver om i dette kapitel. Det var netop et udtryk for, at nye tanker og nye ideer var i opposition til det gamle, traditionelle samfund. En samfundsform, der var under opbrud i denne periode.

10 Henvisninger [1] Læs for eksempel Kristian Hvidt, 1990 for en god gennemgang af forandringerne i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. [Retur] [2] Læs for eksempel Claus Bjørn, red., [Retur] [3] Læs for eksempel Ole Hyldtoft m.fl., red., [Retur] [4] Angående demografisk udvikling: Læs for eksempel Hans Christian Johansens opgørelser i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. [Retur]

11 Litteratur Claus Bjørn, m.fl., red., 1988: Det danske landbrugs historie. Bind Landbohistorisk Selskab. Kristian Hvidt, 1990: Det folkelige gennembrud og dets mænd, Bind 11 i Olaf Olsen, red.: Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie. Ole Hyldtoft, m.fl. red., : Dansk industris historie efter Odense Universitetsforlag. Hans Chr. Johansen, 1991: Danmark i tal. Bind 16 i Olaf Olsen, red.: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.

12 GEORG BRANDES ER TIL GRIN Af Jette Vibeke Madsen Det reaktionære satireblad Punch brugte op igennem 1870 erne og 1880 erne enhver anledning til at bekæmpe og latterliggøre den kontroversielle dr. Georg Brandes. Brandes var fortaler for en ny og moderne litteratur, som satte kønsroller og religion til debat. I Punch stilles han til regnskab både for sine egne og sine tilhængeres udtalelser og optræden.

13 Allerede fra februar 1872 er det svært for Brandes, at få sine tekster udgivet i den danske presse. Han bliver af Carl Ploug skarpt kritiseret i de nationalliberales blad Fædrelandet og vil svare denne i en artikel, som han sender til Dagbladet, men han får artiklen retur, og fra det øjeblik føler Brandes sig udelukket fra dansk presse. [3]. Dagbladet var den af de københavnske aviser, der politisk og "Verdens Börn, Punch nr. 10, onsdag den 10. marts 1875 Georg Brandes gav anledning til forargelse og diskussion i toppen af dansk åndsliv i 1870 erne og 1880 erne. Han var litteraturforsker med en doktorgrad og stod klar til at overtage stillingen som professor i æstetik ved Københavns Universitet, da han i 1871 forargede det konservative borgerskab med sine forelæsninger, Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur. Han kritiserede skarpt de danske digtere, som han beskyldte for at være gået i stå. Litteratur, som ikke satte problemer under debat, havde ingen betydning. Brandes var fortaler for den frie tanke, hvilket indebar, at man skulle frigøres fra traditionens snævre bånd. Religion, kønsroller og ægteskab skulle til debat. Samtidig var han begejstret for Darwins teorier og naturalismen. [1]. Efter sin forelæsningsrække smækkede dørene i foran ham. Han måtte vinke farvel til stillingen som professor, og det ene dagblad efter det andet nægtede at bringe hans artikler. [2]. Brandes var en farlig og kontroversiel mand.

14 presse. [3]. Dagbladet var den af de københavnske aviser, der politisk og ideologisk stod Brandes nærmest. Han havde tidligere fået artikler afvist af Berlingske og Illustreret Tidende. I 1874 kom Gyldendals forlægger Frederik W. Hegel Brandes til undsætning. Hegel var som forlægger interesseret i at få de dygtigste forfattere på sit forlag, og Brandes havde sans for at finde dem. Hegel finansierede tidsskriftet Det 19de Aarhundrede, som Georg Brandes og dennes yngre bror Edvard Brandes kunne bruge som talerør. [4]. Samarbejdet mellem Hegel og Brandesbrødrene var ikke uproblematisk, men Hegel fik ved Georg Brandes' hjælp rettighederne til at oversætte den tyske forfatter Paul Heyses nye bog Kinder der Welt. Georg Brandes kendte Heyse personligt fra sine rejser i Tyskland. Han besøgte blandt andet Heyse den juni 1874 i München. [5]. I de første to numre af Det 19de Aarhundrede, oktober og novembernummeret fra 1874, skrev Georg Brandes et stort portræt af Paul Heyse. Gyldendal udgav samme år Heyses roman med den danske titel, Verdens Børn: Roman i sex Bøger. [6]. Karikaturtegneren må være inspireret af titlen på denne bog. Heyses noveller var i blevet oversat til dansk af journalisten og forfatteren Carl Richard Johannes Kaufmann. [7]. Kaufmann udgav sine egne noveller i 1874 på Immanuel Rées forlag. Det må have været oplagt at udgive Heyses nye roman på Immanuel Rées forlag med Kauffmann som oversætter, og Rée konkurrerede også med Gyldendal om rettighederne, som Gyldendal som nævnt vandt ved Brandes mellemkomst. [8]. Kauffmann havde været ivrig tilhænger af Brandes. Den 18. februar 1872 skamroser han under dæknavnet Paul Pry Brandes Emigrantlitteraturen i Dagens Nyheder. Brandes siger selv om dette:... Hans fjantede begejstring lod sig bruge til at latterliggøre os med. [9]. I marts 1872 var Kaufmann med til et møde, hvor man stiftede Litteratursamfundet, som var en forening af fritænkere, der ville fremme den humane oplysning og dannelse. Brandes talte til indledning og blev sammen med blandt andet Holger Drachmann og J. P. Jacobsen valgt ind i bestyrelsen. Kauffmann skulle have stået i døren og sikret sig, at de ankomne benægtede troen på Gud, men kunne svare ja til, at de troede på Brandes. De andre havde

15 troen på Gud, men kunne svare ja til, at de troede på Brandes. De andre havde prøvet at skjule for Kauffmann, hvor mødet skulle holdes, da de tilsyneladende helst var fri for ham. [10]. Punch illustrerer den vrede, som Immanuel Rée og Richard Kauffmann kan have følt over, at Hegel og Brandes stjal Heyse fra dem. Rée er tegnet og omtalt som keruben Rée, og Richard Kauffmann optræder som kerubens skjold, som bærer bogstaverne Rich. K. Karikaturtegningen gør grin med Brandes, der i skikkelse af en nøgen kvinde Eva drives ud af Edens have. Her bliver Brandes skydeskive for sin egen kønsdiskussion. Hun Brandes har tilbudt Hegel æblet, som bærer navnet Heyse, og Hegel har bidt af æblet. Derfor forvises de begge to fra Edens have. Kauffmann og Rée er også til grin, for i virkeligheden har Kauffmann og Rée ikke magt over Hegel og Brandes. De påtager sig i tegningen en guddommelig autoritet, som de ikke har, og tegningen peger på, at der er splid i egne rækker hos det moderne gennembruds mænd. Tegningen er religiøs, og deri ligger der en symbolik, som giver anledning til et ekstra fortolkningslag. Som Adam og Eva syndede mod Gud, således har også Brandes syndet mod Gud og har endda forledt Hegel, så Gud må kaste dem ud af haven. Således kan karikaturen handle om mere end blot den konkrete sag om Heyses roman, men også om Brandes generelle religionskritik.

16 Banebryderen, Punch nr. 5, torsdag den 3. februar 1881 Karikaturtegningen Banebryderen er en kommentar til Sophus Schandorphs udsagn i Morgenbladet den 25. januar Morgenbladet var Venstres politiske organ fra De var i opposition til de nationalliberale, som Punch støttede. Georg Brandes bror, Edvard Brandes, var medredaktør på Morgenbladet i årene Den anden redaktør var venstremanden Viggo Hørup. Georg Brandes leverede 45 artikler til Morgenbladet i løbet af 1881, selvom han på dette tidspunkt var bosat i Berlin. [11]. Baggrunden for tegningen er, at Edvard Brandes, som redaktør for Morgenbladet, har bedt forfatteren Sophus Schandorph om at forsvare Georg Brandes. Denne er nemlig blevet stærkt kritiseret af Carl Ploug, som var redaktør for Fædrelandet. Plougs skarpe kritik kommer i anledning af en artikel, som Georg Brandes har skrevet om Ernest Renan. Da Edvard ikke synes, Schandorph går hårdt nok til værks over for Ploug, beder han Erik Skram om at skrive et nyt indlæg, som han så sætter Schandorphs navn under. Både Schandorph og Skram er blandt Brandes støtter. I artiklen står der blandt andet: Der er ikke én mand i Danmark, hvis ord har litterær og videnskabelig betydning, der ikke ved, at dr. Georg Brandes er Danmarks største nulevende litterærhistoriske kritiker, og som ikke

17 Danmarks største nulevende litterærhistoriske kritiker, og som ikke har vidst dette nu i omtrent 10 år. [12]. Nu gjorde han i København mit personlige bekendtskab og viste mig en så påtrængende hengivenhed, at han gerne stillede om morgenen tidligt, før jeg havde gjort mit toilette, og derefter fulgte mig som min skygge, når jeg gik ud. Han efterlignede til mine brødres moro min klædedragt, så jeg i reglen ved hvert påfølgende besøg i København traf ham klædt i de bukser, jeg havde båret under det forrige. [17]. Plovmanden i karikaturtegningen er Georg Brandes, og bag ham går den høje Holger Drachmann. Den lidt mindre kan være Karl Gjellerup. Drachmann var både kunstmaler og forfatter. I november 1871 opsøger Brandes Drachmann, som bliver hans ivrige tilhænger. Drachmann har selv beskrevet mødet med Brandes, og i den forbindelse siger han... han ville hverve Kriger; og han fik til at begynde med mig. [13]. Drachmann udgiver i 1877 Sange ved Havet. Ranker og roser: en samling sange. I 1879 udgiver han Ungdom i Digt og Sang. Det er netop sangproduktionen, der latterliggøres i tegningen. Brandes og Gjellerup er tegnet i bondeklæder, træsko og sutsko. Drachmann har lange fiskerstøvler og sydvest på. Det er en tendens hos Punch at latterliggøre bønder og folk fra samfundets nedre lag, og det at fremstille Brandes og de to digtere traskende bag ploven, er en ydmygelse i sig selv. Drachmann besøgte Skagen første gang i 1872 og besøgte derefter Skagens kunstnerkoloni flere gange. Det er højst sandsynligt her, han inspireres til at skrive sine sømandshistorier. I 1878 udgiver han Paa sømands tro og love og i 1879 Lars Kruse: en skildring fra virkelighedens og sandets regioner. [14]. Sømandshistorierne, sømandssangene og Drachmanns tilknytning til Skagen må være baggrunden for fremstillingen af Drachmann i sømandstøj. Fra januar 1879 brevveksler Gjellerup med Georg Brandes, som på dette tidspunkt har forladt Danmark, hvor han møder så meget modstand, og har bosat sig i Berlin. [15]. Gjellerup bliver i en periode en ivrig tilhænger af Georg Brandes og skriver i 1879 digtet Ave, som er et hyldestdigt til denne. Digtet trykkes i 1881 i Rødtjørn. Sange og Fantasier. [16]. I efteråret 1879 er Georg Brandes i København og opsøges af Gjellerup. Brandes skriver længe efter om Gjellerup:

18 [17]. I lyset af dette kan Punch med rette tegne Gjellerup traskende i hælende på Georg Brandes, men for Brandes må denne tegning være særdeles ydmygende. Forfatteren J. P. Jacobsen, som er med i kredsen om Brandes, skriver til denne, efter at han har læst Gjellerups bog Det unge Danmark fra 1879: er der noget, jeg er bange for, så er det disse yngre gardister fra vor egen side. De gør gemenligen sagen, os der skal noget og sig selv megen skade, de andre gør de virkelig ingen fortræd. Der er så mange der vender om og fritænker sig røde i kampen og tror sig forpligtet til at være raske på det og sparke meget videre end de kan skræve og går og radikaliserer sig op ved alle lejligheder.... [18]. Brevet bliver dog aldrig sendt, muligvis er J. P. Jacobsen bange for at skabe splid i egne rækker. Gjellerup vender sig senere fra Georg Brandes, da denne kritiserer hans roman Romulus fra [19]. Gjellerup var søn af en sognepræst fra landsbyen Roholte ved Fakse. Drachmann var derimod født i København og var søn af en læge. Ingen af de to efterfølgere af Brandes var altså bogstaveligt talt fra den jyske hede. Skrams udtryk Han har med sin Kritik brudt Vejen ind over Heden, hvor Digterne nu syngende følge efter må være ment metaforisk. Der er tale om et åndeligt nybrydningsarbejde. Men i Punch tages udsagnet bogstaveligt og bruges til at latterliggøre Brandes med. På den måde rammes Brandes af sine egne tilhængeres ord, på samme måde som han tidligere var blevet ramt af Kauffmanns overbegejstrede ros. Han må have følt sig nedgjort af denne form for satire. Han ville forny dansk åndsliv. Han var højtuddannet akademiker og havde været på nippet til at få stillingen som professor i æstetik ved Københavns Universitet. Hans tanker rakte meget højere end til, at et par digtere traskede syngende efter ham på en pløjemark. Det var ikke bønderne på heden, Brandes ville have i tale, det var toppen af dansk åndsliv. I den lille tekst i øverste højre hjørne står: Motto: En pløjer. Anden saar. Punch ved nok, hvem der faar. På tegningen er det Brandes, der pløjer. Ingen sår, og hvem der får, fremgår ikke, men Punch ved det, og går vel ud fra, at læserne også kan regne den ud. Det kunne de måske i 1883, men i dag bliver det gætværk.

19 Brandes tegnes i Punch som lille af vækst med en stor underlæbe. Den store underlæbe går ofte igen i magasinets tegninger af jøder. Punch s latterliggørelse af Georg Brandes må ses som et forsøg på at holde ham uden for indflydelse i den Københavnske presse og hos det konservative borgerskabs mænd, som er Punch s læsere. En strategi ser ud til at være denne, at udnytte uoverensstemmelser hos Brandes efterfølgere og være med til at så splid imellem dem. Derved kunne man håbe, at de mistede gennemslagskraft og brandesianismen døde ud. Det, at Georg Brandes overhovedet gøres til genstand for karikaturtegning i Punch, og dét gentagne gange, må dog ses som et udtryk for, at han var en indflydelsesrig person, der ikke var til at komme uden om. Selv mens han er i eksil i Berlin, lever bevægelsen omkring ham videre, og det samme gør karikaturtegningerne.

20 Henvisninger [1] Jens Anker Jørgensen, red., 2005, s [Retur] [2] Jørgen Knudsen, 1985, s.250. [Retur] [3] Ibid, s [Retur] [4] Jørgen Knudsen, 1985, s [Retur] [5] ningspublikationer/arbejdspapirer/arbejdspapir18.pdf [Retur] [6] [Retur] [7] s [Retur] [8] Jørgen Knudsen, 1985, s [Retur] [9] Ibid, s [Retur] [10] Ibid, s [Retur] [11] Jørgen Knudsen, 1988, s [Retur] [12] Ibid, s [Retur] [13] Jørgen Knudsen, 1985, s [Retur] [14] [Retur] [15]

21 [15] ningspublikationer/arbejdspapirer/arbejdspapir18.pdf [Retur] [16] Jørgen Knudsen, 1988, s [Retur] [17] Ibid, s [Retur] [18] Ibid, s [Retur] [19] Ibid, s [Retur]

22 Litteratur eratur/forfatter/georg_brandes ningspublikationer/arbejdspapirer/arbejdspapir18.pdf Klaus Bruhn Jensen, red., 2001: Dansk Mediehistorie, Forlaget Samfundslitteratur. Jens Anker Jørgensen, red., 2005: Hovedsporet, Dansk litteraturs historie. Gyldendal. Jørgen Knudsen, 1985: Georg Brandes, Frigørelsens vej Gyldendal. Jørgen Knudsen, 1988: Georg Brandes. I modsigelsens tegn Gyldendal. Lars Peter Rømhild, 1996: Georg Brandes og Goethe. Museum Tusculanum Press.

23 J. P. JACOBSEN ER INGENS SKRIVERKARL Af Jette Vibeke Madsen Forfatteren J. P. Jacobsen kom tidligt med i kredsen omkring litteraturforskeren dr. Georg Brandes, der er manden bag det fænomen i dansk litteratur, som betegnes det moderne gennembrud. Jacobsen var uddannet naturvidenskabsmand. Han var naturalist og ateist og havde oversat Darwin til dansk. Georg Brandes og broderen Edvard Brandes anerkendte Jacobsens evner som forfatter, men de var utilfredse med, at Jacobsen ikke holdt sig til skildringer af samtiden.

24 Skriver I, Karle!, Punch nr. 7, torsdag den 17. februar J. P. Jacobsen var dansk digter og naturvidenskabsmand. Han blev kendt, da han oversatte Charles Darwins Arternes oprindelse og Menneskets Afstamning til dansk. Hans artikler om Darwins hovedtanker blev udgivet i Nyt Dansk Maanedsskrift, igennem hvilket han mødte Brandes-brødrene. [1]. Jacobsen blev en nær ven af Edvard Brandes, og brevvekslede ofte med ham, når de ikke mødtes i København. Derimod var forholdet til Georg Brandes mere reserveret. [2]. Af karikaturtegningens tekst fremgår, at den vedrører Jacobsens roman Niels Lyhne fra Tegningen fremstiller Jacobsen i samtale med Georg Brandes på en regnfuld Skindergade. I baggrunden ses Københavns Domkirke. Jacobsen havde påbegyndt sin roman Niels Lyhne i 1874 [3], og allerede i 1875 talte han med Georg Brandes om sine videre planer med romanen. [4]. Georg Brandes fortæller selv om mødet i sin anmeldelse af Niels Lyhne i Morgenbladet den 9. februar Det er fra denne anmeldelse Punch henter sit skyts til

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Kanon i dansk litteratur

Kanon i dansk litteratur Kanon i dansk litteratur Litteraturhistorien inddelt i perioder Vikingetiden (750 1075) Middelalderen (1100 1500) Renæssancen (1500 1700) Oplysning (1700 1800) Romantik (1800 1870) Det Moderne Gennembrud

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække.

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 7. juli 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. Salmer. DDS 743 Nu rinder solen op. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere