KARIKATURTEGNINGER OG DANMARKSHISTORIE Redaktører: Mogens Rostgaard Nissen, Lars Johnsen og Else Lauridsen Forsidebillede: Alfred Schmidt,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KARIKATURTEGNINGER OG DANMARKSHISTORIE 1880-1945 Redaktører: Mogens Rostgaard Nissen, Lars Johnsen og Else Lauridsen Forsidebillede: Alfred Schmidt,"

Transkript

1 KARIKATURTEGNINGER OG DANMARKSHISTORIE Redaktører: Mogens Rostgaard Nissen, Lars Johnsen og Else Lauridsen Forsidebillede: Alfred Schmidt, Blæksprutten, 1914 ISBN Udgivet november 2012 Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Syddansk Universitet

2 INDLEDNING Denne e-bog er skrevet i samarbejde med studerende ved Syddansk Universitet i Kolding. I løbet af foråret 2012 har 11 studerende deltaget på kurset Danmarkshistorie og karikaturtegninger, og de har alle leveret korte artikler til e-bogen. De har haft til opgave at skrive nogle artikler fra et tiår inden for perioden fra omkring 1880 til midten af 1940 erne, der har været baseret på femti karikaturtegninger. Det er der kommet en e-bog ud af med 52 artikler og 90 forskellige karikaturtegninger. Målet har ikke været at skrive en samlet danmarkshistorie fra den valgte periode, men derimod at præsentere en række mindre historier. Historierne hænger nok sammen kronologisk, men emnemæssigt varierer de meget. Næsten alle retninger inden for historiefaget er repræsenteret i bogen. Der er således mange artikler, som bedst kan betegnes som politisk historie, hvilket især skyldes, at mange af tegningerne er af politikere eller vedrører politiske begivenheder. Der er dog også en række artikler inden for kultur-, økonomisk-, social- og kønshistorie, og på den måde præsenterer bogen mange forskellige historiske vinkler. Vi har valgt at benytte karikaturtegninger fra nogle få tidsskrifter, og der er ingen tegninger fra samtidige aviser. I den første del af perioden er det især tidsskriftet Punch, som udkom i årene , der er benyttet. Bladet udkom hver uge med tegninger og tilhørende tekst, og samlet har der således været rigtig mange tegninger at vælge imellem. I Raunkjærs konversationsleksikon fra 1952 beskrev historieprofessor Harald Jørgensen Punch som... udpræget konservativt, og de politiske karikaturer havde stærk brod imod forskellige venstrepolitikere. [1]. Det skal man naturligvis være klar over, når man bruger karikaturtegninger fra bladet som kilder til at skrive historie ud fra. Mange af tegningerne i Punch havde et kunstnerisk udtryk, der ikke blot drejede sig om samtidens politiske forhold, men også i høj grad vedrørte for eksempel litteratur,

3 Karikaturtegninger er traditionelt ikke noget faghistorikere har benyttet som kunst og videnskab. Der var også tit en tilhørende tekst, som i nutiden ofte kan forekomme noget lavkomisk. Vi har benyttet mange forsidebilleder fra Punch, og vi har hver gang valgt at vise hele den dekorative forside. Blæksprutten udkom første gang i under navnet Oldfux, men siden 1889 er det udkommet en gang om året som Blæksprutten. Tidsskriftet har leveret rigtig mange af de tegninger, som er benyttet i denne e-bog. I forhold til Punch var Blæksprutten i højere grad kendetegnet ved at præsentere politiske karikaturer, og også dette tidsskrift var i årtierne omkring 1900 konservativt. Som Stine Godsk Pedersen har vist i sine artikler var især tegneren Alfred Schmidt der var bladets helt centrale tegner på dette tidspunkt meget polemisk i forhold til partiet Venstre i almindelighed og politikeren I. C. Christensen i særdeleshed. Det politisk-satiriske ugeblad Klods Hans udkom ugentligt i perioden , og mange af tegnerne blandt andet Alfred Schmidt og Herluf Jensenius leverede karikaturer til både Klods Hans og Blæksprutten. Tegnernes og bladenes politiske tendens er det vigtigt at være klar over, når tegningerne benyttes som kildemateriale. Svikmøllen er det fjerde store tidsskrift, hvorfra vi har hentet mange tegninger. Det udkom første gang i 1914 og er siden udkommet årligt. Ligesom i Blæksprutten og Klods Hans kan mange af tegningerne karakteriseres som politiske karikaturtegninger, idet motiverne typisk er af politikere eller af politiske begivenheder fra de respektive år. Bladet havde fra starten knap så klar politisk tendens som Blæksprutten og Klods Hans, og det var i hvert fald mindre udpræget konservativt. For alle de benyttede tidsskrifter skal man gøre sig klart, at de i høj grad henvendte sig til et bedrestillet publikum i København og i de større provinsbyer. Det var især udtalt frem til begyndelsen af 1900-tallet, mens læserskaren derefter efterhånden blev udvidet til andre grupper. Derved repræsenterer tidsskrifterne også i nogen grad en modsætning mellem København og provinsen, idet flere af tegnerne præsenterede karikerede københavnerbeskrivelser af provinsen.

4 Karikaturtegninger er traditionelt ikke noget faghistorikere har benyttet som kildemateriale. Når vi anvender karikaturer er det typisk som illustration, men i hvert fald ikke noget, vi bygger den historiske analyse op omkring. I denne e-bog har vi netop forsøgt at basere analysen på karikaturtegningerne, hvilket har været en stor udfordring for de studerende og for mig selv. Vi har været nødt til at benytte nogle forholdsvis enkle metoder til at afkode tegningerne, og til det har vi valgt at anvende to artikler skrevet af henholdsvis Morten Thing og Anne Magnussen i antologien Historiefagets teoretiske udfordring. [2]. Både Thing og Magnussen har lagt vægt på, at historikere kan anvende karikaturtegninger som kildemateriale, hvis man anvender en simpel model til at analysere billederne. De tager afsæt i den amerikanske semiotiker C. S. Peirces ramme til analyse af tegn. Historikeren sammenlignes her med jægeren, der må finde og fortolke dyrespor, idet den historiske analyse netop er en udvælgelse og fortolkning af forskellige fortidige kilder. Når man analyserer tegninger kan man benytte Peirces simple analyseramme, hvor der fokuseres på tre forskellige tegn; 1) ikon, 2) indeks og 3) symbol. Når tegnet ligner objektet er der tale om et ikon; når tegnet plejer at henvise til et objekt, fordi det er en aftalt konvention blandt en gruppe mennesker for eksempel i form af bogstaver og noder er der tale om et symbolsk tegn. Kausalitet ligger bag indeks-tegnet, idet man eksempelvis ud fra fodsporet kan se, i hvilken retning dyret er gået, og dermed regne ud, hvordan man skal opspore dyret. Ofte indeholder tegningerne elementer af alle tre typer tegn, og analyserammen skal ikke benyttes for firkantet. Det er denne analyseramme, der ligger bag afkodningen af karikaturtegningerne, selv om det ikke eksplicit fremgår af artiklerne. Vi har således valgt at se på tegningerne som historikere og ikke som kunsthistorikere. Dermed menes, at vi ikke har vurderet tegningernes kunstneriske udformning eller kvalitet, dels fordi formålet har været et helt andet, og dels fordi vi ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne gøre det. Vi har ydermere forudsat, at karikaturtegningerne i samtiden kunne afkodes og forstås af læserne. Hvis ikke læserne kunne forstå tegnerens budskab, forsvandt hele formålet med tegningen. Logisk set må det betyde, at motiverne og begivenhederne har været genkendelige og af en vis betydning i samtiden. Men at samtidens læsere kunne forstå budskabet, er bestemt ikke det samme, som at vi i dag kan afkode, hvad der henvises til på billederne. Det har derfor været helt

5 dag kan afkode, hvad der henvises til på billederne. Det har derfor været helt afgørende at skaffe en stor baggrundsviden om den samtid, hvor tegningerne blev til. Bag mange af artiklerne ligger der således en stor detektivindsats, hvor budskaberne på tegningerne først efterhånden er blevet afdækket under analysen. Vi må naturligvis også erkende, at vore fortolkninger af tegningerne kan være problematiske eller direkte forkerte, fordi vi af gode grunde analyserer ud fra nutidige forudsætninger. Vi har dog hele tiden forsøgt at lægge fortolkningerne åbent frem, så læserne selv kan vurdere analysens lødighed. Vi har forsøgt at skrive artiklerne i et sprog, der både er fængende og forståeligt. Men vi har samtidig lagt vægt på, at det er korte faghistoriske artikler. Derfor er der noter, og artiklerne afsluttes med en kort litteraturliste. Baggrunden er, at vi på den måde både fortæller, hvorfra vi har vores viden, samtidig med at vi tilkendegiver, hvordan interesserede læsere selv kan gå videre. Der er dog også flere artikler, der præsenterer ny viden om et emne, som ikke tidligere er beskrevet i historiske fremstillinger eller fagartikler. Derfor er der enkelte artikler, hvor der er få eller ingen litteraturhenvisninger. Da indholdet er leveret af studerende, der har deltaget i kurset Danmarkshistorie og karikaturtegninger, kan der være stor forskel mellem de enkelte artikler. Det gælder både i omfang, med hensyn til emnevalg og i måden, hvorpå artiklen er skrevet. Vi har forsøgt at hindre emnemæssige overlap mellem artiklerne, men da vi i alt er 12 forskellige bidragydere, har det ikke helt kunne undgås. Bogen er ikke kommerciel. Formålet har været at give de studerende nogle faglige kompetencer, de forhåbentlig kan anvende i fremtiden. Vi har forsøgt bedst muligt at undgå at krænke nogle rettigheder, og har indgået nogle meget favorable aftaler med rettighedshaverne til tegningerne tegnet af Herluf Jensenius, Herluf Bidstrup og Carl Jensen, hvilket vi gerne vil takke for. Vi har forsøgt at finde frem til Chr. Hoff s efterkommere, men det har desværre ikke været muligt at finde ud af, hvem der har rettighederne til hans tegninger. Hvis Chr. Hoff s efterkommere eller andre, som mener, at vi fejlagtigt er kommet til at krænke nogle rettigheder, beder vi rettighedshaverne om at kontakte os, hvorefter de pågældende tegninger og artikler vil blive fjernet.

6 Bogen er kronologisk opbygget. Vi begynder med tiårene fra omkring 1880 og slutter med 1940 erne. Hvert tiår udgør et kapitel, som startes med en kort historisk baggrundsbeskrivelse af, hvad der skete politisk, økonomisk og socialt i løbet af denne periode. Bogen er udgivet i EPUB-formatet. Det betyder, at man som læser kan ændre bl.a. skriftstørrelse og skrifttype ved hjælp af indstillingerne i ebogslæseren. Visningen af billeder og muligheden for at bruge links er forskellig fra e-bogslæser til e-bogslæser. Vi har ikke afprøvet e-bogen i alle e-bogslæsere, men bl.a. ipad'ens ibooks giver en god visning af bogen. God læselyst! Flensborg, november 2012 Mogens Rostgaard Nissen

7 Henvisninger [1] Raunkjærs Konversationsleksikon, [Retur] [2] Morten Thing, Tegnene og historien og Anne Magnussen, Politisk karikatur som kilder og tegn. En semiotisk fortolkning af et bombeattentat. Begge artikler er fra Per H. Hansen og Jeppe Nevers, 2004: Historiefagets teoretiske udfordring. [Retur]

8 Landbrugets produktionsomlægning i slutningen af 1800-tallet fik stor betydning for industrialiseringen i Danmark. Ud over det direkte behov for maskiner til mejerier, slagterier, sukkerroefabrikker med mere, så var der behov for jern- og metalvirksomheder, der kunne lave ting som staldinventar og redskaber til bønderne. Derfor blev der etableret jernværker i de fleste større danske KAPITEL ERNE Danmark gennemgik som det øvrige Nordvesteuropa store politiske, økonomiske og sociale forandringer i de sidste årtier af 1800-tallet. Forandringer, der hang meget tæt sammen. [1]. I 1882 blev det første danske andelsmejeri etableret i Hjedding ved Ølgod, og frem til 1894 blev der etableret mere end 900 andelsmejerier ud over hele landet. Det var startskuddet til det, der inden for dansk historieskrivning kaldes andelsbevægelsen, og som i flere historiebøger slet og ret kaldes andelstiden. Selv om Danmark ikke var først ude med etableringen af andelsselskaber, så var det her i landet, at denne organisationsform blev mest udbredt. Med etableringen af de mange andelsmejerier og senere fra 1890 erne, hvor der skød privatejede svineslagterier og andelssvineslagterier op blev det danske landbrug fuldstændig omstillet til produktion og salg af mælkeprodukter og svinekød, mens produktionen af korn og andre afgrøder primært blev benyttet som foder. Denne omlægning førte til en kraftig eksportvækst af landbrugsprodukter, især til Storbritannien. [2].

9 bønderne. Derfor blev der etableret jernværker i de fleste større danske provinsbyer i disse årtier. Samtidig blev der anlagt veje, jernbaner og havne med det formål, at især landbrugets produkter let kunne transporteres over længere afstande. [3]. Demografisk var hele århundredet kendetegnet ved en meget kraftig befolkningsvækst. Særligt i de sidste årtier voksede bybefolkningen kraftigt, fordi mange mennesker flyttede fra landet til byerne. Dermed voksede også arbejderbefolkningen, idet mange fik arbejde inden for industri og håndværk i byerne, særligt i København. [4]. Dette kan fortsat ses i byerne ved, at mange industri- og arbejderkvarterer i København og de større provinsbyer i disse årtier blev anlagt uden for de gamle bymure. Politisk var Danmark i 1880 erne i en meget fastlåst situation. Grundloven fra 1849 havde åbnet op for visse liberale politiske rettigheder, men i 1866 blev der gennemført en ny Grundlov, der rullede demokratiet tilbage. Rigsdagen bestod af to kamre Folketinget og Landstinget og fra 1872 havde forskellige Venstrepartier flertal i Folketinget, mens godsejerpartiet Højre havde flertal i Landstinget. Kongen besluttede, at det var Landstingets Højre-flertal, der skulle danne regering. Fra 1877 og op gennem 1880 erne blev Venstre ved med stemme imod regeringens finanslove, hvorfor disse såkaldt provisoriske love blev gennemført imod Folketingets flertal. Det var næsten udelukkende landmænd og liberale i byerne, der stemte på Venstre-partierne. I takt med landbrugets stigende økonomiske magt, steg også kravet om politisk indflydelse. Det skete både i Rigsdagen, men også med etableringen af folkehøjskoler ud over hele landet, hvor mange mænd og kvinder fra landet havde kortere eller længere ophold. Samtidig blev der etableret en række Venstre-aviser, især af den førende Venstre-leder, Christen Berg. Det er i den sammenhæng, at man skal vurdere Det moderne gennembrud inden for litteraturen, som Jette Vibeke Madsen skriver om i dette kapitel. Det var netop et udtryk for, at nye tanker og nye ideer var i opposition til det gamle, traditionelle samfund. En samfundsform, der var under opbrud i denne periode.

10 Henvisninger [1] Læs for eksempel Kristian Hvidt, 1990 for en god gennemgang af forandringerne i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. [Retur] [2] Læs for eksempel Claus Bjørn, red., [Retur] [3] Læs for eksempel Ole Hyldtoft m.fl., red., [Retur] [4] Angående demografisk udvikling: Læs for eksempel Hans Christian Johansens opgørelser i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. [Retur]

11 Litteratur Claus Bjørn, m.fl., red., 1988: Det danske landbrugs historie. Bind Landbohistorisk Selskab. Kristian Hvidt, 1990: Det folkelige gennembrud og dets mænd, Bind 11 i Olaf Olsen, red.: Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie. Ole Hyldtoft, m.fl. red., : Dansk industris historie efter Odense Universitetsforlag. Hans Chr. Johansen, 1991: Danmark i tal. Bind 16 i Olaf Olsen, red.: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.

12 GEORG BRANDES ER TIL GRIN Af Jette Vibeke Madsen Det reaktionære satireblad Punch brugte op igennem 1870 erne og 1880 erne enhver anledning til at bekæmpe og latterliggøre den kontroversielle dr. Georg Brandes. Brandes var fortaler for en ny og moderne litteratur, som satte kønsroller og religion til debat. I Punch stilles han til regnskab både for sine egne og sine tilhængeres udtalelser og optræden.

13 Allerede fra februar 1872 er det svært for Brandes, at få sine tekster udgivet i den danske presse. Han bliver af Carl Ploug skarpt kritiseret i de nationalliberales blad Fædrelandet og vil svare denne i en artikel, som han sender til Dagbladet, men han får artiklen retur, og fra det øjeblik føler Brandes sig udelukket fra dansk presse. [3]. Dagbladet var den af de københavnske aviser, der politisk og "Verdens Börn, Punch nr. 10, onsdag den 10. marts 1875 Georg Brandes gav anledning til forargelse og diskussion i toppen af dansk åndsliv i 1870 erne og 1880 erne. Han var litteraturforsker med en doktorgrad og stod klar til at overtage stillingen som professor i æstetik ved Københavns Universitet, da han i 1871 forargede det konservative borgerskab med sine forelæsninger, Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur. Han kritiserede skarpt de danske digtere, som han beskyldte for at være gået i stå. Litteratur, som ikke satte problemer under debat, havde ingen betydning. Brandes var fortaler for den frie tanke, hvilket indebar, at man skulle frigøres fra traditionens snævre bånd. Religion, kønsroller og ægteskab skulle til debat. Samtidig var han begejstret for Darwins teorier og naturalismen. [1]. Efter sin forelæsningsrække smækkede dørene i foran ham. Han måtte vinke farvel til stillingen som professor, og det ene dagblad efter det andet nægtede at bringe hans artikler. [2]. Brandes var en farlig og kontroversiel mand.

14 presse. [3]. Dagbladet var den af de københavnske aviser, der politisk og ideologisk stod Brandes nærmest. Han havde tidligere fået artikler afvist af Berlingske og Illustreret Tidende. I 1874 kom Gyldendals forlægger Frederik W. Hegel Brandes til undsætning. Hegel var som forlægger interesseret i at få de dygtigste forfattere på sit forlag, og Brandes havde sans for at finde dem. Hegel finansierede tidsskriftet Det 19de Aarhundrede, som Georg Brandes og dennes yngre bror Edvard Brandes kunne bruge som talerør. [4]. Samarbejdet mellem Hegel og Brandesbrødrene var ikke uproblematisk, men Hegel fik ved Georg Brandes' hjælp rettighederne til at oversætte den tyske forfatter Paul Heyses nye bog Kinder der Welt. Georg Brandes kendte Heyse personligt fra sine rejser i Tyskland. Han besøgte blandt andet Heyse den juni 1874 i München. [5]. I de første to numre af Det 19de Aarhundrede, oktober og novembernummeret fra 1874, skrev Georg Brandes et stort portræt af Paul Heyse. Gyldendal udgav samme år Heyses roman med den danske titel, Verdens Børn: Roman i sex Bøger. [6]. Karikaturtegneren må være inspireret af titlen på denne bog. Heyses noveller var i blevet oversat til dansk af journalisten og forfatteren Carl Richard Johannes Kaufmann. [7]. Kaufmann udgav sine egne noveller i 1874 på Immanuel Rées forlag. Det må have været oplagt at udgive Heyses nye roman på Immanuel Rées forlag med Kauffmann som oversætter, og Rée konkurrerede også med Gyldendal om rettighederne, som Gyldendal som nævnt vandt ved Brandes mellemkomst. [8]. Kauffmann havde været ivrig tilhænger af Brandes. Den 18. februar 1872 skamroser han under dæknavnet Paul Pry Brandes Emigrantlitteraturen i Dagens Nyheder. Brandes siger selv om dette:... Hans fjantede begejstring lod sig bruge til at latterliggøre os med. [9]. I marts 1872 var Kaufmann med til et møde, hvor man stiftede Litteratursamfundet, som var en forening af fritænkere, der ville fremme den humane oplysning og dannelse. Brandes talte til indledning og blev sammen med blandt andet Holger Drachmann og J. P. Jacobsen valgt ind i bestyrelsen. Kauffmann skulle have stået i døren og sikret sig, at de ankomne benægtede troen på Gud, men kunne svare ja til, at de troede på Brandes. De andre havde

15 troen på Gud, men kunne svare ja til, at de troede på Brandes. De andre havde prøvet at skjule for Kauffmann, hvor mødet skulle holdes, da de tilsyneladende helst var fri for ham. [10]. Punch illustrerer den vrede, som Immanuel Rée og Richard Kauffmann kan have følt over, at Hegel og Brandes stjal Heyse fra dem. Rée er tegnet og omtalt som keruben Rée, og Richard Kauffmann optræder som kerubens skjold, som bærer bogstaverne Rich. K. Karikaturtegningen gør grin med Brandes, der i skikkelse af en nøgen kvinde Eva drives ud af Edens have. Her bliver Brandes skydeskive for sin egen kønsdiskussion. Hun Brandes har tilbudt Hegel æblet, som bærer navnet Heyse, og Hegel har bidt af æblet. Derfor forvises de begge to fra Edens have. Kauffmann og Rée er også til grin, for i virkeligheden har Kauffmann og Rée ikke magt over Hegel og Brandes. De påtager sig i tegningen en guddommelig autoritet, som de ikke har, og tegningen peger på, at der er splid i egne rækker hos det moderne gennembruds mænd. Tegningen er religiøs, og deri ligger der en symbolik, som giver anledning til et ekstra fortolkningslag. Som Adam og Eva syndede mod Gud, således har også Brandes syndet mod Gud og har endda forledt Hegel, så Gud må kaste dem ud af haven. Således kan karikaturen handle om mere end blot den konkrete sag om Heyses roman, men også om Brandes generelle religionskritik.

16 Banebryderen, Punch nr. 5, torsdag den 3. februar 1881 Karikaturtegningen Banebryderen er en kommentar til Sophus Schandorphs udsagn i Morgenbladet den 25. januar Morgenbladet var Venstres politiske organ fra De var i opposition til de nationalliberale, som Punch støttede. Georg Brandes bror, Edvard Brandes, var medredaktør på Morgenbladet i årene Den anden redaktør var venstremanden Viggo Hørup. Georg Brandes leverede 45 artikler til Morgenbladet i løbet af 1881, selvom han på dette tidspunkt var bosat i Berlin. [11]. Baggrunden for tegningen er, at Edvard Brandes, som redaktør for Morgenbladet, har bedt forfatteren Sophus Schandorph om at forsvare Georg Brandes. Denne er nemlig blevet stærkt kritiseret af Carl Ploug, som var redaktør for Fædrelandet. Plougs skarpe kritik kommer i anledning af en artikel, som Georg Brandes har skrevet om Ernest Renan. Da Edvard ikke synes, Schandorph går hårdt nok til værks over for Ploug, beder han Erik Skram om at skrive et nyt indlæg, som han så sætter Schandorphs navn under. Både Schandorph og Skram er blandt Brandes støtter. I artiklen står der blandt andet: Der er ikke én mand i Danmark, hvis ord har litterær og videnskabelig betydning, der ikke ved, at dr. Georg Brandes er Danmarks største nulevende litterærhistoriske kritiker, og som ikke

17 Danmarks største nulevende litterærhistoriske kritiker, og som ikke har vidst dette nu i omtrent 10 år. [12]. Nu gjorde han i København mit personlige bekendtskab og viste mig en så påtrængende hengivenhed, at han gerne stillede om morgenen tidligt, før jeg havde gjort mit toilette, og derefter fulgte mig som min skygge, når jeg gik ud. Han efterlignede til mine brødres moro min klædedragt, så jeg i reglen ved hvert påfølgende besøg i København traf ham klædt i de bukser, jeg havde båret under det forrige. [17]. Plovmanden i karikaturtegningen er Georg Brandes, og bag ham går den høje Holger Drachmann. Den lidt mindre kan være Karl Gjellerup. Drachmann var både kunstmaler og forfatter. I november 1871 opsøger Brandes Drachmann, som bliver hans ivrige tilhænger. Drachmann har selv beskrevet mødet med Brandes, og i den forbindelse siger han... han ville hverve Kriger; og han fik til at begynde med mig. [13]. Drachmann udgiver i 1877 Sange ved Havet. Ranker og roser: en samling sange. I 1879 udgiver han Ungdom i Digt og Sang. Det er netop sangproduktionen, der latterliggøres i tegningen. Brandes og Gjellerup er tegnet i bondeklæder, træsko og sutsko. Drachmann har lange fiskerstøvler og sydvest på. Det er en tendens hos Punch at latterliggøre bønder og folk fra samfundets nedre lag, og det at fremstille Brandes og de to digtere traskende bag ploven, er en ydmygelse i sig selv. Drachmann besøgte Skagen første gang i 1872 og besøgte derefter Skagens kunstnerkoloni flere gange. Det er højst sandsynligt her, han inspireres til at skrive sine sømandshistorier. I 1878 udgiver han Paa sømands tro og love og i 1879 Lars Kruse: en skildring fra virkelighedens og sandets regioner. [14]. Sømandshistorierne, sømandssangene og Drachmanns tilknytning til Skagen må være baggrunden for fremstillingen af Drachmann i sømandstøj. Fra januar 1879 brevveksler Gjellerup med Georg Brandes, som på dette tidspunkt har forladt Danmark, hvor han møder så meget modstand, og har bosat sig i Berlin. [15]. Gjellerup bliver i en periode en ivrig tilhænger af Georg Brandes og skriver i 1879 digtet Ave, som er et hyldestdigt til denne. Digtet trykkes i 1881 i Rødtjørn. Sange og Fantasier. [16]. I efteråret 1879 er Georg Brandes i København og opsøges af Gjellerup. Brandes skriver længe efter om Gjellerup:

18 [17]. I lyset af dette kan Punch med rette tegne Gjellerup traskende i hælende på Georg Brandes, men for Brandes må denne tegning være særdeles ydmygende. Forfatteren J. P. Jacobsen, som er med i kredsen om Brandes, skriver til denne, efter at han har læst Gjellerups bog Det unge Danmark fra 1879: er der noget, jeg er bange for, så er det disse yngre gardister fra vor egen side. De gør gemenligen sagen, os der skal noget og sig selv megen skade, de andre gør de virkelig ingen fortræd. Der er så mange der vender om og fritænker sig røde i kampen og tror sig forpligtet til at være raske på det og sparke meget videre end de kan skræve og går og radikaliserer sig op ved alle lejligheder.... [18]. Brevet bliver dog aldrig sendt, muligvis er J. P. Jacobsen bange for at skabe splid i egne rækker. Gjellerup vender sig senere fra Georg Brandes, da denne kritiserer hans roman Romulus fra [19]. Gjellerup var søn af en sognepræst fra landsbyen Roholte ved Fakse. Drachmann var derimod født i København og var søn af en læge. Ingen af de to efterfølgere af Brandes var altså bogstaveligt talt fra den jyske hede. Skrams udtryk Han har med sin Kritik brudt Vejen ind over Heden, hvor Digterne nu syngende følge efter må være ment metaforisk. Der er tale om et åndeligt nybrydningsarbejde. Men i Punch tages udsagnet bogstaveligt og bruges til at latterliggøre Brandes med. På den måde rammes Brandes af sine egne tilhængeres ord, på samme måde som han tidligere var blevet ramt af Kauffmanns overbegejstrede ros. Han må have følt sig nedgjort af denne form for satire. Han ville forny dansk åndsliv. Han var højtuddannet akademiker og havde været på nippet til at få stillingen som professor i æstetik ved Københavns Universitet. Hans tanker rakte meget højere end til, at et par digtere traskede syngende efter ham på en pløjemark. Det var ikke bønderne på heden, Brandes ville have i tale, det var toppen af dansk åndsliv. I den lille tekst i øverste højre hjørne står: Motto: En pløjer. Anden saar. Punch ved nok, hvem der faar. På tegningen er det Brandes, der pløjer. Ingen sår, og hvem der får, fremgår ikke, men Punch ved det, og går vel ud fra, at læserne også kan regne den ud. Det kunne de måske i 1883, men i dag bliver det gætværk.

19 Brandes tegnes i Punch som lille af vækst med en stor underlæbe. Den store underlæbe går ofte igen i magasinets tegninger af jøder. Punch s latterliggørelse af Georg Brandes må ses som et forsøg på at holde ham uden for indflydelse i den Københavnske presse og hos det konservative borgerskabs mænd, som er Punch s læsere. En strategi ser ud til at være denne, at udnytte uoverensstemmelser hos Brandes efterfølgere og være med til at så splid imellem dem. Derved kunne man håbe, at de mistede gennemslagskraft og brandesianismen døde ud. Det, at Georg Brandes overhovedet gøres til genstand for karikaturtegning i Punch, og dét gentagne gange, må dog ses som et udtryk for, at han var en indflydelsesrig person, der ikke var til at komme uden om. Selv mens han er i eksil i Berlin, lever bevægelsen omkring ham videre, og det samme gør karikaturtegningerne.

20 Henvisninger [1] Jens Anker Jørgensen, red., 2005, s [Retur] [2] Jørgen Knudsen, 1985, s.250. [Retur] [3] Ibid, s [Retur] [4] Jørgen Knudsen, 1985, s [Retur] [5] ningspublikationer/arbejdspapirer/arbejdspapir18.pdf [Retur] [6] [Retur] [7] s [Retur] [8] Jørgen Knudsen, 1985, s [Retur] [9] Ibid, s [Retur] [10] Ibid, s [Retur] [11] Jørgen Knudsen, 1988, s [Retur] [12] Ibid, s [Retur] [13] Jørgen Knudsen, 1985, s [Retur] [14] [Retur] [15]

21 [15] ningspublikationer/arbejdspapirer/arbejdspapir18.pdf [Retur] [16] Jørgen Knudsen, 1988, s [Retur] [17] Ibid, s [Retur] [18] Ibid, s [Retur] [19] Ibid, s [Retur]

22 Litteratur eratur/forfatter/georg_brandes ningspublikationer/arbejdspapirer/arbejdspapir18.pdf Klaus Bruhn Jensen, red., 2001: Dansk Mediehistorie, Forlaget Samfundslitteratur. Jens Anker Jørgensen, red., 2005: Hovedsporet, Dansk litteraturs historie. Gyldendal. Jørgen Knudsen, 1985: Georg Brandes, Frigørelsens vej Gyldendal. Jørgen Knudsen, 1988: Georg Brandes. I modsigelsens tegn Gyldendal. Lars Peter Rømhild, 1996: Georg Brandes og Goethe. Museum Tusculanum Press.

23 J. P. JACOBSEN ER INGENS SKRIVERKARL Af Jette Vibeke Madsen Forfatteren J. P. Jacobsen kom tidligt med i kredsen omkring litteraturforskeren dr. Georg Brandes, der er manden bag det fænomen i dansk litteratur, som betegnes det moderne gennembrud. Jacobsen var uddannet naturvidenskabsmand. Han var naturalist og ateist og havde oversat Darwin til dansk. Georg Brandes og broderen Edvard Brandes anerkendte Jacobsens evner som forfatter, men de var utilfredse med, at Jacobsen ikke holdt sig til skildringer af samtiden.

24 Skriver I, Karle!, Punch nr. 7, torsdag den 17. februar J. P. Jacobsen var dansk digter og naturvidenskabsmand. Han blev kendt, da han oversatte Charles Darwins Arternes oprindelse og Menneskets Afstamning til dansk. Hans artikler om Darwins hovedtanker blev udgivet i Nyt Dansk Maanedsskrift, igennem hvilket han mødte Brandes-brødrene. [1]. Jacobsen blev en nær ven af Edvard Brandes, og brevvekslede ofte med ham, når de ikke mødtes i København. Derimod var forholdet til Georg Brandes mere reserveret. [2]. Af karikaturtegningens tekst fremgår, at den vedrører Jacobsens roman Niels Lyhne fra Tegningen fremstiller Jacobsen i samtale med Georg Brandes på en regnfuld Skindergade. I baggrunden ses Københavns Domkirke. Jacobsen havde påbegyndt sin roman Niels Lyhne i 1874 [3], og allerede i 1875 talte han med Georg Brandes om sine videre planer med romanen. [4]. Georg Brandes fortæller selv om mødet i sin anmeldelse af Niels Lyhne i Morgenbladet den 9. februar Det er fra denne anmeldelse Punch henter sit skyts til

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

J.P. Jacobsen og kunsten

J.P. Jacobsen og kunsten J.P. Jacobsen og kunsten Faaborg Museum Aarhus Universitetsforlag J.P. Jacobsen og kunsten Tak for støtte til bogen og udstillingen J.P. Jacobsen og kunsten: 15. Juni Fonden A. P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010- juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU

THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU THIS WAY UP Punkt 1 Se filmen igen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. THIS WAY UP NÅR DØDEN ER ET TABU Punkt 3 Læs om begrebet tabu nedenfor. Punkt 4 Del gruppen i to. Nogle elever læser Bøde for at køre

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag.

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. 14. s.e.trin. B. 2016 Johs 5,1-15 Salmer: 331-658-52 157-400-7 Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. Også selvom man ikke er enig med foredragsholderen. Det er godt at høre

Læs mere

Christian IX's udråbelse til konge

Christian IX's udråbelse til konge Christian IX's udråbelse til konge A) Der er i det forliggende kildemateriale 3 forskellige bud på, præcist hvilket klokkeslet Chr. IX blev udråbt til konge, og 2 bud på hvilken dato. Tekst 1, 2, 3 siger

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere