Praktisk Swahili-Dansk. Kortfattet ordbog med grammatikforklaringer. Morten Munk Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praktisk Swahili-Dansk. Kortfattet ordbog med grammatikforklaringer. Morten Munk Jakobsen"

Transkript

1 Praktisk Swahili-Dansk Kortfattet ordbog med grammatikforklaringer Morten Munk Jakobsen

2

3 Praktisk Swahili-Dansk Kortfattet ordbog med grammatikforklaringer

4

5 Praktisk Swahili-Dansk Kortfattet ordbog med grammatikforklaringer Af Morten Munk Jakobsen Hillerød 2003

6 First edition December Morten Munk Jakobsen Praktisk Swahili-Dansk downloaded from

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 5-7 Forord 9-10 Kort Indledning (introduktion til swahili): Hilsen og henvendelse Swahili udtale 17 Stavelser og tryk 17 Vokalers udtale 17 Konsonanters udtale 18 Simpel sætningsdannelse med udsagnsord 18 Tidsbestemmelse Subjektpræfiks Objektpræfiks Personlige stedord 22 Simpel nutid 23 Spørgsmål og spørgeord Navneord: Indledning 25 M WA klassen M MI klassen JI MA klassen KI VI klassen N klassen U klassen KU Klassen Mahali klassen (PA, KU, MU) Morten Munk Jakobsen 5

8 Tillægsord & biord 44 Tillægsord Biord Forholdsord 47 Udsagnsordsformer Navnemåde (Infinitiv) 48 Bydemåde (Imperativ) Passiv (-wa) Applikativ (-ia/-ea/-lia/-lea) 51 Kausativ (-sha/-za) 52 Kausativ applikativ (-shia/-zia) Reciprokke form (-ana) 53 Relativformen (som/der) (amba-) Når, da (-po-) 56 Hvor (-po/-ko/-mo) Der er (pana-/kuna/-mna) 57 -ki-/-sipo-/-ka- formerne nge-/-ngali- formerne Hu- formen 60 At være (-kuwa) At have (-na) 62 At give (-pa) 63 At gøre og omgøre 63 Mere om -me- formen (førnutidsformen) Andre former Påpegende stedord 65 Ejefald 66 Katika 66 Vilevile/pia 66 6 Morten Munk Jakobsen

9 Sammenligninger (komparation) 67 Fyndord/eftertryk 67 Mere om na (og/med/hos/af) Små og store ting Tid Tal Simpelt skriftsprog 77 Opførsel/kulturforskelle 78 Tegn og forkortelser til ordbog, swahili-dansk Ordbog, swahili-dansk Morten Munk Jakobsen 7

10 8 Morten Munk Jakobsen

11 Forord Swahili eller Kiswahili som det hedder på swahili, er det mest udbredte afrikanske sprog i Afrika. Det skønnes at over 60 millioner mennesker taler og forstår swahili, og tallet kan meget vel være endnu højere. Udbredelsen af swahili er koncentreret omkring Tanzania (inkl. Zanzibar), Kenya, Uganda, Comorerne og grænseegnene i de lande som støder op til dem. På grund af Tanzanias støtte til uafhængighedsbevægelserne i Zimbabwe og Sydafrika kan man også af og til støde på folk herfra, som taler swahili. Historisk set var swahili et handelssprog på den østafrikanske kyst, fra Mocambique i syd til Somalia i nord. De første arabiske besøgende kaldte området for sawahil som betyder kysten. Kolonisatorer, slavehandlere og missionærer brugte swahili som kontaktsprog for deres indtrængen i det centrale Afrika. På grund af dets slægtskab med andre bantusprog, var det anvendeligt ved kontakten til folk her. Den største betydning for swahilis fortsatte udbredelse var udviklingen i Tanzania. Efter Tanzanias (Tanganyikas) uafhængighed i 1961, blev swahili gjort til både nationalt og officielt sprog i landet. Det var landets første præsident Julius K. Nyerere s forsøg på at samle mere end 120 forskellige stammer med hver deres lokale sprog, i en national enhed. Sammen med andre tiltag har dette medvirket til en fælles nationalfølelse og fredelig sameksistens til dato i Tanzania. I Praksis betyder det at i landsbyer i selv de fjerneste afkroge af landet undervises der i swahili i skolerne, og al officiel kommunikation ned til laveste niveau foregår på swahili. Folk kan derfor uden nævneværdige problemer optage arbejde og hverv langt fra deres hjemegn. I de mange familier hvor forældrene kommer fra forskellige stammer bruges swahili som fællessprog og børnene har derfor swahili som førstesprog. I Dar es Salaam og andre store byer har millioner af opvoksende børn og unge ligeledes swahili som deres førstesprog. En udvikling der vil accelerere i fremtiden. Også i Kenya blev swahili nationalt sprog efter uafhængigheden. Officiel embedsførelse og undervisning foregik og foregår dog på engelsk. Swahili anvendes derfor stadig mest i kystområderne og i de større byer. Swahili tilhører familien af bantusprog. En gruppe af hundreder beslægtede stammesprog som geografisk strækker sig fra Sydafrika helt til det sydlige Cameroun i Vestafrika. Mere end 220 millioner mennesker i Afrika menes at tilhøre den etniske gruppe af bantuer, og tale et sprog hørende til bantufamilien. Det mest karakteristiske træk i slægtskabet mellem disse sprog er kongruensprincippet (lydoverenstemmelse), hvor navneordets begyndelseslyd/stavelse styrer de efterfølgende ord med præfikser og lyde. Et andet fællestræk er de sammenhængende udsagnsordsudtryk som udover selve udsagnsordsroden indeholder en tidsmarkør (tidsinfiks) og forskellige former for stedord. Swahili har optaget låneord fra en mængde andre sprog. Flest fra arabisk og persisk, men også fra indiske dialekter, portugisisk, tysk og engelsk. Der har gennem tiden været strid om hvorvidt swahili er et afrikansk sprog eller en afart af arabisk. De første nedskrevne swahili beretninger var skrevet med arabiske skrifttegn. Sammen med de mange låneord fra arabisk og persisk, gav dette næring til forvirringen. Analyser har dog vist at swahili har bantusprogenes grundliggende karakteristika (se ovenstående). Ydermere har optælling bestemt at omkring 80% ordene i swahili er af bantu oprindelse, 12% fra arabisk/persisk og resten fra andre sprog. På grund af swahilis store udbredelse forekommer flere forskellige dialekter. F.eks. Kiunguja på Zanzibar, Kiamu på Lamu, Kimvita fra Mombasa og Kingazija på Comorerne. Man vil generelt opleve at i Kenya er swahili ofte meget direkte og kortfattet, mens det i Tanzania stadig er høfligt og gennemført. Tæt på kysten anvendes mange arabiske låneord, hvorimod sproget i indlandet er mere banturiseret. Standard swahili som det beskrives i mange ord- og lærebøger, er baseret på Zanzibar dialekten Kiunguja. Det er forholdsvis nemt at tilegne sig et brugbart swahili. Hvis man derimod ønsker fuldt ud at kontrollere alle navneordklasser med alle deres overensstemmelser, er det straks sværere. Danskere har generelt nemt ved at fange rytmen i swahili med tryk på næstsidste stavelse, alle ord ender på en vokal, ordstilling etc. Der hvor vi ofte falder igennem er vores flade udtale af a og ikke skelnen mellem s og z. Bogen henvender sig til almindelige mennesker uden andre forudsætninger for sprog, end hvad man kan erindre fra sin tid i grundskolen. Derfor titlen Praktisk Swahili-Dansk. Den gør ikke krav på at indeholde samtlige udtalte og skrevne ord på swahili, men et udvalg af ord som ofte indgår i sproget som det tales i begyndelsen af det enogtyvende århundrede. Morten Munk Jakobsen 9

12 Introduktionsafsnittet er lagt an således at en person der endnu ikke kender til swahili, vil kunne lære sig de grundlæggende principper. Mere øvede personer kan genopfriske avancerede former f.eks. hvordan var det nu lige det var med HU formen eller Relativformen?. Bogen er skrevet specielt med henblik på danskere der vil lære swahili. Men det er forfatterens håb at også swahilitalende vil kunne bruge specielt det kommende afsnit Dansk-Swahili (er endnu ikke færdiggjort) og dele af introduktionen, i deres bestræbelser på at lære sig dansk. Forfatteren til denne kortfattede ordbog er ikke sprogekspert, men lægmand med stor interesse for swahili og Afrika. Bogen skal derfor opfattes som forfatterens personlige bidrag til samspillet mellem swahili og dansk. En stor tak til Pili for hendes åbenhjertige svar på mine mange spørgsmål. Hillerød, april Morten Munk Jakobsen

13 OMRÅDE HVOR DER TALES SWAHILI Morten Munk Jakobsen 11

14 12 Morten Munk Jakobsen

15 Indledning HILSEN OG HENVENDELSE Noget af det første man bør tilegne sig når man vil lære at tale swahili, er hilsnerne. Det er meget mere udbredt at hilse på swahili end på dansk, og det er vigtigt at kunne hilse hvis man ønsker at fremstå som en ordentlig person. Hvis man f. eks. henvender sig til en ekspedient i en butik, spørger man ikke bare: har I mælk?. Man hilser først: goddag, hvordan går det i dag?, og herefter spørger man om mælken. Det gælder generelt at man altid svarer positivt på en hilsen, også selvom man har svare problemer. Så kan man herefter fortælle om sine problemer. Det er ligeledes vigtigt at man lærer sig hvilke hilsener der passende i hvilke situationer, og til hvilke personer. Jambo hilsener Jambo (ental) og mambo (flertal) kan oversættes med problemer, sager eller emner, men det engelske matters er nok bedre dækkende. Man kan anvende jambo? for hej/goddag og svaret er jambo, det er dog mest udbredt i turistområder. Det er mere korrekt at spørge (til en enkelt person): hujambo? (huna jambo?) = har du ingen problem(er)?/hvordan har du det?. Svaret er: sijambo (sina jambo = jeg har ingen problem(er)/jeg har det godt. Nedenstående er oversættelserne tilnærmet de hilsener der ligner mest på dansk. hilsen svar hujambo? = hvordan har du det? sijambo! = jeg har det fint! hajambo? = hvordan har hun/han det? hajambo! = hun/han har det fint! hamjambo? = hvordan har I det? hatujambo! = vi har det fint! hawajambo? = hvordan har de det? hawajambo! = de har det fint! F.eks: watoto hawajambo? = hvordan har børnene det? hawajambo! = de har det godt! mke wako hajambo? = hvordan har din kone det? hajambo! = hun har det fint! Mambo? eller vipi mambo? hilsenen er slang og bliver mest brugt af unge mennesker eller i lidt løsslupne situationer. Det kan nok bedst oversættes med problemer?/hvordan kører det?/hvad sker der?. Op gennem halvfemserne under de store AIDS kampagner var standardsvaret på mambo? altid: mambo kwa soksi! = besværligheder med sokker! (slang for kondomer). mambo? = hvordan kører det? safi! = rent!/godt! (clean!) vipi mambo? = hvad sker der? mambo poa! = afslappet!/køligt! (cool!) mambo? = hvordan kører det? waa! = fint!/fedt! vipi mambo? = hvordan kører det? kama kazi! = som fast arbejde! Morten Munk Jakobsen 13

16 Habari hilsener Habari betyder nyhed(er) eller information(er). Så habari za leo? ville ordret kunne oversættes som hvad/hvordan er nyhederne/informationerne for/om i dag?. I virkelighedens verden er hvordan går det i dag? nok mere rammende. Man kan vælge at sige habari ya - = nyheden - eller habari za - = nyhederne -. Svaret er altid nzuri = godt. Nedenstående er oversættelserne tilnærmet de hilsener der ligner mest på dansk. hilsen svar habari ya asubuhi? = hvordan går det til morgen? nzuri! = godt! habari gani? = hvordan går det? nzuri! = godt! habari za kazi? = hvordan går det med arbejdet? nzuri sana! = meget godt! habari ya shule? = hvordan går det i skolen? nzuri! = godt! habari za nyumbani? = hvordan går det derhjemme? nzuri tu! = kun godt! habari yako? = hvordan går det med dig? nzuri! = godt! habari za jioni? = hvordan går det til aften? nzuri! = godt! habari gani? = noget nyt? nzuri tu! = kun godt! Shikamoo hilsenen Shikamoo! er en meget vigtig hilsen. Den stammer fra arabisk og betyder noget i retning af at bøje sig for en andens fødder. Svaret er Marahaba! = jeg er beæret!. Den bruges af børn til voksne/ældre, af voksne til ældre og til alle som har en senior position i forhold til den hilsende. Det forventes den yngre person starter først med at hilse på den ældre, uden at skulle have et hint først. Et barn møder en ældre nabo på vejen: (barn) Shikamoo mzee! (nabo) -Marahaba! hujambo? (barn) - sijambo! Andre hilsener hilsen svar salaam/salamu = hilsener salaam/salamu = hilsener salaam alaiko = alaiko mwislamu = sabalkheri = goddag sabalkheri = goddag 14 Morten Munk Jakobsen

17 Andre henvendelser ndio ee/ehee hapana asante hapana asante = ja = ja, det er rigtigt = nej = tak (ellers tak) = nej tak karibu = velkommen (karibuni til flere personer) kwa heri = farvel (kwa herini til flere personer) alamsiki tutaonana tutaonana baadaye hodi! safari njeme naondoka sasa unaomba nini? = farvel = på gensyn/vi ses = vi ses senere = er der nogen hjemme! (svarer til at banke på) = god tur/rejse = jeg går nu = hvad vil du gerne have/hvad ønsker du? (mest Tanzania) naomba soda (tafadhali) = jeg vil gerne bede om en sodavand (please) (mest Tanzania) unataka nini? nataka soda bei gani? shilingi ngapi bei yake ni 1500 Tsh haya! basi! unaitwa nani? naitwa Martin jina lako ni nani? jina langu ni Søren una miaka mingapi? = hvad vil du have? (mest Kenya) = jeg vil have en sodavand (mest Kenya) = hvad er prisen = hvad koster det? (hvor mange shillings?) = prisen er 1500 Tsh (dens pris er 1500 Tsh) = godt, OK, du får ret (tegn til opbrud/afbrydelse) = slut!/stop!, OK = hvad hedder du?/hvad bliver du kaldt = jeg hedder Martin/jeg bliver kaldt Martin = hvad er dit navn? = mit navn er Søren = hvor mange år er du? nina miaka thelathini = jeg er tredive år Morten Munk Jakobsen 15

18 una umri gani? nina miaka ishirini = hvilken alder har du?/hvor gammel er du? = jeg er tyve år 16 Morten Munk Jakobsen

19 SWAHILI UDTALE Swahili er nemt at udtale, og det udtales som det skrives. Alle ord ender på en vokal. Selv navne- og låneord bliver ofte tilført et en vokal i enden. F.eks. Lars bliver til Lasi og det engelske ord for sokker, socks bliver til soksi. Man fanger hurtigt rytmen" i swahili. En rytme der specielt er bestemt af at trykket ligger på næstsidste stavelse. Stavelser og tryk Kun med meget få undtagelser udtales alle ord med tryk på næstsidste stavelse. I de følgende eksempler er stavelsen der skal lægges tryk på, fremhævet. Eksempler på tostavelsesord: KUla, SOma, RUka, Ona. Eksempler på trestavelsesord: KiFAru, HaTAri, DaRAsa. Eksempler på udtryk: Ni/li/ku/siKIa, A/ta/wa/kariBIsha. En stavelse behøver ikke at indeholde både en konsonant og en vokal, sådan som de fleste danske stavelser. En stavelse kan være en enkelt vokal som i eksemplet Ona. To samstående vokaler tilhører i princippet to forskellige stavelser. Konsonanterne M og N i begyndelsen af et ord og foran en anden konsonant, udgør også selvstændige stavelser. Eksempler på to samstående vokaler: BaAda ya, BabaIsha, GomBEa. Eksempler på M og N: MGEni, MGONJwa, NGOja, NGAzi. Vokalers udtale a udtales som aah når lægen vil kigge os i halsen. Ikke som det danske flade a. F.eks. asante. e udtales som dansk æ, som i æble. (Eller som dansk e i Elsebeth) F.eks. cheka. i udtales som det danske i, som i is. F.eks. kidole. o udtales som det danske o i onsdag. F.eks. kofia. u udtales som det danske u i uge. Ikke som i sum, hvor u et nærmest lyder som å. F.eks. tumbo. (y er en konsonant på swahili) Anvendes to ens samstående vokaler, udtales de oftest som een lang vokal f.eks. kaa, juu ya, choo. De er dog, som nævnt ovenfor, grammatisk set at betragte som to selvstændige stavelser, og udtales som sådan i nogle ord, som f.eks. i maana, msaada, maalum. Er de to vokaler forskellige, udtales de som tilhørende to separate stavelser. F.eks. barua, geuka, taifa. a/ta/wa/karibisha han/hun vil invitere jer asante tak babaisha forvirre barua brev baada ya bagefter cheka grine choo toilet darasa klasseværelse geuka vende gombea konkurrere hatari fare juu ya på toppen af kaa at sidde kidole finger kifaru næsehorn kofia hat kula at spise mgeni gæst, fremmed mgonjwa en syg, patient msaada en tjeneste maalum speciel, vigtig maana mening, forstås som ngazi trappe, stige ngoja vent ni/li/ku/sikia jeg hørte dig ona se ruka hoppe, flyve soma læse taifa fædreland, nation tumbo mave Morten Munk Jakobsen 17

20 Konsonanters udtale b som dansk b i blæk. F.eks. betri. ng som dansk ng i konge. F.eks. ngombe. ch som engelsk ch i check. F.eks. chakula. ny som dansk nj i njaa. F.eks. nyama. d som dansk d i dukke. F.eks. duka. p som dansk p i pas på. F.eks. pazia. dh som engelsk th i the. F.eks. dhahabu. r som engelsk r i report. F.eks. rahisi. f som dansk f i fisk. F.eks. furaha. s som dansk s i stå. F.eks. safi. g som dansk g i god. F.eks. giza. sh som engelsk sh i shot. F.eks. shaba. gh som dansk ge i kage. F.eks. ghafla. t som engelsk t i tea. F.eks. tega. h som dansk h i halv. F.eks. hamna. th som engelsk th i think. F.eks. thubutu. j som engelsk j i John. F.eks. jengo. v som dansk hv i hvis. F.eks. vua. k som dansk k i kile. F.eks. kiti. w som engelsk w i world. F.eks. wapi. l som dansk l i lang. F.eks. lugha. y som dansk j i Jens. F.eks. yaani. m som dansk m i mand. F.eks. mkono. z som engelsk z i zoo. F.eks. zamani. n som dansk n i nej. F.eks. nanasi. SIMPEL SÆTNINGSDANNELSE MED UDSAGNSORD Swahili udsagnsord anvendes meget i samskrevne udsagnsordsudtryk som faktisk er en lille sætning i sig selv. F.eks.: alikimbia = han/hun løb. Hvor: a = han/hun. (præfiksstedord kaldet subjektpræfiks (subjekt = grundled)). li = tidsmarkør (tidsinfiks) som angiver i hvilken tid der tales. Her li som angiver datid. kimbia = løbe. (udsagnsordsrod). Disse begreber er yderligere forklaret nedenstående. Tidsbestemmelse På dansk er det udsagnsordet der i en sætning angiver i hvilken tid vi taler, nutid, datid osv. F.eks. jeg går, jeg gik. På swahili forbliver selve udsagnsordsroden den samme uanset i hvilken tid der tales. Man har derimod en tidsmarkør (tidsinfiks) der angiver i hvilken tid man udtrykker sig. Man anvender i hovedsagen de 4 tider: Datid, før nutid, nutid og fremtid. I bekræftende fald er tidsmarkørerne : li = datid me = før nutid na = nutid ta = fremtid. F.eks. Jeg byggede : ni-li-jenga, hvor: ni = jeg, li = tidsmarkør datid, jenga = bygge. udtrykt i de 4 tider: jeg byggede = ni-li-jenga På skriftform: nilijenga (datid) jeg har bygget = ni-me-jenga nimejenga (før nutid) jeg bygger = ni-na-jenga ninajenga (nutid) jeg vil bygge. = ni-ta-jenga nitajenga (fremtid) 18 Morten Munk Jakobsen

21 I nægtende fald er tidsmarkørerne: li (datid) ændres til ku me (førnutid) ændres til ja na (nutid) forsvinder og sidste vokal i udsagnsordet ændres til et i (dog med undtagelser for udsagnsord der ender på e og u, som beholder disse) ta (fremtid) forbliver ta udtrykt i de 4 tider: ( Jeg = ni, ændres til si ) jeg byggede ikke = si-ku-jenga På skriftform: sikujenga (datid) jeg har ikke bygget = si-ja-jenga sijajenga (før nutid) jeg bygger ikke = si-jengi sijengi (nutid) jeg vil ikke bygge = si-ta-jenga sitajenga (fremtid) Subjektpræfiks Subjektpræfiks (subjekt = grundled) er præfiksstedord for mennesker, dyr eller ting, der indsættes lige før tidsmarkøren. (Jeg, du, hun, de, den, det osv.). Disse stedord kan ikke stå alene. De anvendes altid som forklaret i dette afsnit, sammen med en tidsmarkør og et udsagnsord. Personlige stedord som kan stå alene, er beskrevet i afsnittet Personlige stedord. Subjektpræfiks, bekræftende (mennesker og dyr) (OBS! På swahili benævnes dyr som mennesker med hun, han, hende og ham, ikke med den/det ) ental ni = jeg flertal tu = vi u = du m = I a = han/hun wa = de f.eks. : jeg bygger = ni-na-jenga på skriftform: ninajenga du bygger = u-na-jenga unajenga han/hun bygger = a-na-jenga anajenga vi bygger = tu-na-jenga tunajenga I bygger = m-na-jenga mnajenga de bygger = wa-na-jenga wanajenga Subjektpræfiks, nægtende (mennesker og dyr) ental ni = jeg, ændres til si flertal tu = vi, ændres til hatu u = du, ændres til hu m = I, ændres til ham a = han/hun, ændres til ha wa = de, ændres til hawa f.eks.: jeg bygger ikke = si-jengi på skriftform: sijengi du bygger ikke = hu-jengi hujengi han/hun bygger ikke = ha-jengi hajengi vi bygger ikke = hatu-jengi hatujengi I bygger ikke = ham-jengi hamjengi de bygger ikke = hawa-jengi hawajengi Morten Munk Jakobsen 19

22 Ved at kombinere subjektpræfiks med en tidsmarkør og et udsagnsord, kan man nemt danne simple udtryk. Bekræftende: Subjektpræfiks Tidsmarkør Udsagnsord ni 3 li jenga = bygge 2 u 1 me kula = spise a 2 na tembea = gå 3 tu ta cheza = lege/spille m 2 kimbia = løbe 1 wa 1 andika = skrive soma = læse vaa = tage på 3 shinda = vinde angelia = se/kigge 1. Wameandika = De har skrevet 2. Unakimbia = Du løber 3. Tulishinda = Vi vandt! Nægtende: Subjektpræfiks Tidsmarkør Udsagnsord si 3 ku jenga 2 hu 1 ja kula ha 2 - tembea 3 hatu ta cheza ham 2 kimbia 1 hawa 1 andika soma vaa 3 shinda angelia 1. Hawajaandika = De har ikke skrevet 2. Hukimbii = Du løber ikke 3. Hatukushinda = Vi vandt ikke! Subjektpræfiks (ting, planter osv.) Der er selvfølgelig også subjektpræfiks for ting, planter osv. Da disse er mange og forskellige efter i hvilken navneordsklasse der tales, nævnes kun nogle få eksempler her. De fremgår yderligere af beskrivelserne i afsnittet Navneord. Bekræftende: Tidsmarkørerne er som de for mennesker og dyr i bekræftende fald. stolen den er brast sammen = kiti ki-mevunjika På skriftform: kiti kimevunjika din bil den kører hurtigt = gari yako i-nakimbia gari yako inakimbia vandet det koger = maji ya-nachemka maji yanachemka butikken den var åben = duka li-likuwa wazi duka lilikuwa wazi 20 Morten Munk Jakobsen

23 Nægtende: Tidsmarkørerne er som de for mennesker og dyr i nægtende fald, og der tilføjes et nægtende ha foran subjektpræfikset. I nutid forsvinder tidsmarkøren og sidste vokal i udsagnsordet ændres til i. (Undtagen hvis udsagnsordet ender på e eller u, så bibeholdes disse). stolen den er ikke brast sammen = kiti haki-javunjika På skriftform: kiti hakijavunjika din bil den kører ikke hurtigt = gari yako hai-kimbii gari yako haikimbii vandet det koger ikke = maji haya-chemki maji hayachemki butikken den var ikke åben = duka hali-kuwa wazi duka halikuwa wazi Objektpræfiks Objektpræfiks er infiksstedord som indsættes i udsagnsordsudtryk lige før udsagnsordet. (Objekt = genstandsled). F.eks. ninakisoma = jeg læser den (bogen). Ninamwona = Jeg ser ham (Per). Objektpræfiks er ens i bekræftende- og nægtende fald. Objektpræfiks (mennesker og dyr) ental -ni- = mig -ku- = dig -m- = ham/hende (foran konsonanter) -mw- = ham/hende (foran vokaler) flertal -tu- = os -wa- = jer -wa- = dem speciel -ji- = selv (både ental og flertal), f.eks. ninajiona = jeg ser mig selv. Eksempler: de har set mig = wame-ni-ona på skriftform: wameniona jeg ser dig = nina-ku-ona ninakuona jeg så ham/hende = nili-mw-ona nilimwona jeg vandt over hende/ham = nili-m-shinda nilimshinda han/hun så os = ali-tu-ona alituona vi ser jer = tuna-wa-ona tunawaona ser du dem? = una-wa-ona? unawaona? jeg føler mig kold (fryser) = nina-ji-sikia baridi ninajisikia baridi de uddanner sig selv = wana-ji-somesha wanajisomesha Morten Munk Jakobsen 21

24 Objektpræfiks (ting, planter osv.) Der er selvfølgelig også objektpræfiks for ting, planter osv. Da disse er mange og forskellige efter i hvilken navneordsklasse der tales, nævnes kun nogle få eksempler her. De fremgår yderligere af beskrivelserne i afsnittet Navneord. jeg har ikke læst den bog = sija-ki-soma kitabu kile på skriftform: sijakisoma kitabu kile har du set (den) min butik? = ume-li-ona duka langu? umeliona duka langu? har han fældet (dem) træerne? = ame-i-kata miti? ameikata miti? hældte hun det ud, vandet? = ali-ya-mwaga maji? aliyamwaga maji? Personlige stedord De personlige stedord som kan stå alene er: ental flertal 1. person mimi = jeg/mig sisi = vi/os 2. person wewe = du/dig ninyi = I/jer 3. person yeye = hun/han/hende/ham wao = de/dem Når de står alene optræder de ofte sammen med ni = er, eller si/siyo = er ikke mimi ni = jeg er, sisi ni = vi er, mimi si = jeg er ikke, sisi si = vi er ikke. Det sker dog at ni udelades f.eks. mimi ni mjongonjwa = jeg er syg udtrykkes ofte som mimi mgonjwa, men betyder stadig jeg er syg. Stedordene bruges også ved spørgsmål og svar f.eks. nani? - mimi? = hvem? - mig? Man kan ikke bruge mimi kimbia for jeg løber. Det vil betyde noget i retning af mig løbe. Her skal man i stedet anvende et subjektpræfiks med en tidsmarkør, som tidligere beskrevet, og sige ninakimbia = jeg løber. Man kan derimod kombinere de to former, og sige mimi ninakimbia som ligeledes betyder jeg løber eller mig, jeg løber. Eksempler: mimi ni Karsten yeye ni mrefu wao ni wengi sisi siyo wengi wewe si mrefu = jeg er Karsten = han/hun er høj = de er mange = vi er ikke mange = du er ikke høj Note: ni = er har på swahili også betydningen det er. F.eks. ni mimi = det er mig eller ni ninyi = det er jer. 22 Morten Munk Jakobsen

25 Simpel nutid Som svar på spørgsmål eller som konstateringer, anvendes ofte en simpel nutidsform. I stedet for at sige ninasoma for jeg læser som beskrevet ovenfor, bruges nasoma = jeg læser. ental nasoma = jeg læser flertal twasoma = vi læser wasoma = du læser mwasoma = I læser asoma = han/hun læser wasoma = de læser F.eks.: Mke wangu unafanya nini? - Napika chakula! = Min kone, hvad laver du? - Jeg laver mad! Note: Disse former er ikke almindelige i alle områder der tales swahili. I nogle områder er det kun første person, ental: na- som almindeligvis anvendes. Spørgsmål og spørgeord På swahili er der i princippet ingen forskel på konstateringer og spørgsmål. Når man spørger hæver man blot stemmelejet i slutningen af sætningen. F.eks.: umenenepa! = du er blevet tykkere! (konstatering) umenenepa? = er du blevet tykkere? (spørgsmål) Der er dog et enkelt ord je som kan indsættes så der ikke er tvivl om det er et spørgsmål. F.eks.: je, umenepa? je, mtaenda? = er du blevet tykkere? = tager I afsted? (Note: vipi kan til dels anvendes på samme måde som je ). Hvis je sættes bag udsagnsordet får sætningen en betydning af hvad?/hvordan?/hvordan er det gået til?. F.eks.: umenenepaje? ilikuwaje? uliendaje? walijuaje? amepataje? unasemaje? nijibuje? tufanyeje? = hvordan er du blevet så tyk? = hvordan var det? = hvordan kom du afsted? (hvilket transportmiddel?) = hvordan vidste de det? = hvordan har hun/han fået det/den? = hvad siger du (til det)? = hvad skal jeg svare? = hvad skal vi gøre? Morten Munk Jakobsen 23

26 Spørgestedord Som på dansk er der på swahili en hel del spørgestedord. F.eks.: wapi? = hvor? anatoka wapi? = hvor kommer han/hun fra? nini? = hvad? anasema nini? = hvad siger hun/han? ngapi? = hvor mange? kuna ngapi? = hvor mange er der? vipi? = (hvordan?/hvad så?) vipi? = hvordan? nani? = hvem? huyu ni nani? = hvem er han/hun? yupi? = hvem af dem? -pi? = hvilken/hvilket? (ipi?, kipi?, vipi?, yapi? etc. afhængig af navneordsklassen der tales i) gani? = hvilken/hvilket? gari gani? = hvilken bil? lini? = hvornår? watakuja lini? = hvornår kommer de? kwa nini? = hvorfor? kwa nini haji? = hvorfor kommer han/hun ikke? namna gani? = hvilken måde? niwaeleze namna gani? = hvordan skal jeg forklare dem det? mbona? = hvorfor?/hvordan kan det være? mbona watoto wanapigana? = hvorfor slås børnene? Note: hvis man ønsker at sige: hvordan gik det? kan man IKKE bruge: ilienda vipi?, men iliendaje?. Vipi bruges alene, som f.eks.: fanya hivi = gør sådan her. Vipi? = hvordan?. 24 Morten Munk Jakobsen

27 NAVNEORD Swahili navneord er inddelt i 15 grupper, kaldt klasser. Dette er et system som generelt anvendes til at beskrive bantusprog, hvoraf swahili altså er et. Navneordets begyndelsesstavelse eller begyndelseslyd, er bestemmende for hvilken klasse det tilhører. Det gør det muligt (for at forenkle det lidt), blot ved at høre navneordet, at bestemme hvilke ord der skal anvendes for en, et, den, det eller de. Dette er ulig dansk, hvor man når man f.eks. hører navneordet bord, ikke ved om det hedder det bord eller den bord. Det skal man lære udenad. Til gengæld er der mange flere navneordsklasser at styr på, på swahili. Navneordet er bestemmende for opbygningen af de efterfølgende ord i sætningen. Udsagnsordets subjektpræfiks/objektpræfiks, tillægsord, ejefald osv., får navneordsklassens klasselyde (kongruens), eller tilføres navneordsklassens præfiks, så ordet kommer i overensstemmelse navneordet. Når et nyt navneord dukker op, er det bestemmende for den videre opbygning af sætningen osv. osv. F.eks.sætningerne: Viti vyako vyote ni vizuri. Vinapendeza kweli = alle dine stole er gode. De er virkelig pæne. og Miti yako yote ni mizuri. Inapendeza kweli = alle dine træer er gode (står godt). De er virkelig pæne. Hvor: viti = stole (klasse 8) og miti = træer (klasse 4) er navneordene der styrer de efterfølgende ord. -ako = dine. Fra viti får det klasselyden vy og fra miti får det klasselyden y. -ote = alle. Fra viti får det klasselyden vy og fra miti får det klasselyden y. -zuri = gode. Fra viti får det klassepræfikset vi og fra miti får det klassepræfikset mi. -napendeza = de er pæne. Udsagnsordets subjektpræfiks får fra viti klasselyden vi og fra miti får det klasselyden i. De 15 navneordsklasser Navneordsklasse Klassepræfiks Klasselyde Bemærkninger 1. ental M m, (mu), mw a, yu, w- 2. flertal WA wa, w wa, w- 3. ental M m, mw u, w- 4. flertal MI mi i, y- 5.ental JI ji, j li, l- 6. flertal MA ma ya, y- 7. ental KI ki, ch ki, ch- 8. flertal VI vi, vy vi, vy- 9. ental N n, ny i, y- Navneordene er ens i ental og 10. flertal n, ny zi, z- flertal 11. ental U (flertal som 6) (flertal som 10) u, w ma n, ny u,w ya, y zi, z- De fleste navneord er ental, men enkelte følger flertalsformerne fra klasserne 6 og ental KU ku ku, kw- Navneord opbygget af udsagnsord i navnemåde 16. ental PA 17. ental KU pa ku pa, p- ku, kw- Eneste navneord er mahali/pahali men klassen styrer al omtale af 18. ental MU mu m, mu, mw- steder/lokaliteter Morten Munk Jakobsen 25

28 M WA klassen (klasse 1 & 2) (I ordbogen er navneordene fra denne klasse betegnet (N WA)) M WA klassen er klasse 1 & 2 i klassesystemet. Den indeholder navneord der betegner mennesker. I ental begynder ordene med m eller mw, og i flertal ændres dette til wa. Eksempler på navneord fra M WA klassen: mtu = menneske/person watu = mennesker/personer mfanyakazi = medarbejder wafanyakazi = medarbejdere mwanafunzi = elev wanafunzi = elever mwalimu = lærer walimu = lærere mwanamke = kvinde wanawake = kvinder OBS! Flere navneord fra N klassen (klasse 9 & 10) betegner ligeledes mennesker og også dyr, og tager de grammatiske overensstemmelser fra denne klasse, M WA klassen. F.eks. ndugu = slægtninge. Dette er yderligere forklaret i beskrivelsen af N klassen. Her følger de grammatiske overensstemmelser for M WA klassen: Den/det/de osv. *(tæt på) *(før omtalt) *(langt væk) navneords- eks. denne/dette den/det den/det af/fra/ alle ethvert som/der klasse disse/ dem/ dem/ om/for enhver dem/de her de der de der 1. ental m/mw mtu huyu huyo yule wa yeyote ambaye 2. flertal wa watu hawa hao wale wa wote wowote ambao Eksempel: Mtu huyu ambaye ni msaidizi wa wale wafanayakazi wote wa hospitalini, anatoka Mwanza. Denne person som er assistent for alle de medarbejdere på hospitalet, han/hun kommer fra Mwanza. Min/din/hans/hendes osv. (Ejefald) navneords- eks. min/mit din/dit hans/hendes vores jeres deres klasse mine dine 1. ental m/mw mtoto wangu wako wake wetu wenu wao 2. flertal wa watoto wangu wako wake wetu wenu wao Eksempel: Mtoto wangu Safina anacheza na watoto wake Ali na Zuhura. Mit barn Safina hun leger med hans/hendes børn, Ali og Zuhura. *Dækker ligeledes den danske akkusativform ham, hende og dem. 26 Morten Munk Jakobsen

UDSAGNSORDSFORMER (Verber) (Se i øvrigt afsnittet Simpel sætningsdannelse med udsagnsord )

UDSAGNSORDSFORMER (Verber) (Se i øvrigt afsnittet Simpel sætningsdannelse med udsagnsord ) UDSAGNSORDSFORMER (Verber) (Se i øvrigt afsnittet Simpel sætningsdannelse med udsagnsord ) Navnemåde (Infinitiv) (I ordbogen betegnet (U)) Udsagnsord i navnemåde er almindeligvis den form som anvendes

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som dagtilbuddet eller skolen skal besvare i forbindelse

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

fjalorth danisht-shqip me fytyra

fjalorth danisht-shqip me fytyra Thomas Olander Lisbeth Valgreen illustreret dansk-albansk parlør fjalorth danisht-shqip me fytyra E O Editiones Olander jeg, du løber vrapój, vrapón jeg, du skriver shkrúaj, shkrúan jeg, du spiser; spis!

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar-maj 2015 HF VUC Vestegnen HF Fag og niveau

Læs mere

Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski. af Karin Erbo Jensen

Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski. af Karin Erbo Jensen Læse- og skrivekursus til Palle står på vandski af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Registreringsskema til forældre 3-årige børn

Registreringsskema til forældre 3-årige børn Registreringsskema til forældre 3-årige børn 1 Introduktion Dette skema indeholder spørgsmål, som du skal besvare i forbindelse med en sprogvurdering af dit barn. Samtidig vil dit barns dagtilbud gennemføre

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

1VÆLG DET RIGTIGE ORD

1VÆLG DET RIGTIGE ORD 36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 5 1VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad eller af? At eller og? Nogle eller nogen? Ad eller af? Denne lektion handler om at vælge ord. Vi har valgt at fortælle om tre

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små

Solstrålens sangbog. sangbog. - Sange for de helt små Solstrålens sangbog sangbog - Sange for de helt små Lille Peter Edderkop Lille Peter edderkop kravlede op ad muren, så kom regnen og skyllede Peter ned. Så kom solen og tørrede Peters krop, lille Peter

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant

Geoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Dagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde

Dagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dagsorden Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dansk grammatik på 0 komma 5 Grundled/Subjekt: Jeg spiser et æble På deres bryllupsdag giver manden

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts 2008. Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1 Filmmanuskript Tegn af Hannibal V. Glaser s. 1 Manuskript 1. Skolegård SEN MORGEN Det er frikvarter. William(15) sidder på en udendørs trappe og tegner. Han ser op en gang i mellem, på Marie. Hun griner

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Lærereksemplar Kun til lærerbrug

Lærereksemplar Kun til lærerbrug Bestil venligst direkte på www.forlagetdelta.dk Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Ordtræning 6 ORDTRÆNING 6 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 6. Serien består af otte hæfter,

Læs mere

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20.

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014 Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. maj 2014 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: - Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Goddagsang Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Tekst 1: Goddag, goddag, goddag og velkommen Goddag og velkommen til musik. Vi skal synge, vi skal spille, vi skal danse. Kom vær med, vi er ikke til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER

JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER . JEG GENTAGER DEN SAMME GAMLE LEKTIE. DET ER EN LEKTIE I LIVET. JEG KASTER EN MASSE TILLID AF MIG OG NÆRMER MIG SELV MED EN FORUDINDTAGET SKEPSIS DER GÅR OVER I SYGELIGE FORHOLD TIL GULE TING. DE SIGER

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Ejefald MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga. K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga

Ejefald MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga. K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga MIN: Vokal stamme: min storebror - ani +ga = aniga K stamme: min skole atuarfik +ga =atuarfiga Q stamme: min nabo sanileq ra = sanilera. Jeg ser min nabo = Sanilera takuara. MINE: Mine storebrødre ani

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere