ADMINISTRATIONSBACHELOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADMINISTRATIONSBACHELOR"

Transkript

1 ADMINISTRATIONSBACHELOR PROFESSIONSBACHELOR I OFFENTLIG ADMINISTRATION NATIONAL STUDIEORDNING SEPTEMBER 2013 UCSJ - CAMPUS NÆSTVED

2 Indhold 1 Forord Fællesdel Formål Varighed og ECTS-point Indhold og struktur Semester, moduler og prøver Sammenhæng mellem moduler og kerneområder Generelle forhold Moduler Modul 1: Politik og samfund Modul 2: Administration i politisk styrede organisationer Modul 3: Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration Modul 4: Metoder til opgaveløsning i offentlig administration Modul 5: Budget, regnskab og økonomistyring Modul 6: Styring og udvikling i den offentlige sektor Modul 7-10: Valgmoduler (INSTITUTIONSSPECIFIK) Modul 11: Praktik Modul 12: Viden og vidensformer i praksis Modul 13: Bachelorprojekt Kerneområder Borger og demokrati Administration Politik og Policy Kvalitet og innovation Andre bestemmelser Merit Dispensation Ikrafttræden NATIONAL STUDIEORDNING 2

3 1 Forord Denne studieordning for uddannelsen professionsbachelor i offentlig administration er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration, BEK nr 912 af 04/07/2013 Uddannelsen tilrettelægges i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration, BEK nr 912 af 04/07/2013 samt de aktuelle bestemmelser, der som relevant regelgrundlag knytter sig hertil. Dimittenden er berettiget til betegnelsen "Professionsbachelor i offentlig administration". Den engelsksprogede titulatur er "Bachelor of Public Administration". Den daglige titulatur er Administrationsbachelor. Denne studieordning er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel. [institutionsdelen er under udarbejdelse] Fællesdelen gælder for alle udbydere af uddannelsen professionsbachelor i offentlig administration i Danmark. Institutionsdelen gælder for University College Sjælland 2 Fællesdel 2.1 Formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer at løse og udvikle administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver i politisk styrede organisationer inden for de rammer, der til enhver tid gælder i den offentlige sektor. 2.2 Varighed og ECTS-point Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration tilrettelægges som et 3½årigt heltidsstudium svarende til 3½ studenterårsværk (210 ECTS-point). Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år (60 ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter således aktiviteter initieret af undervisere, aktiviteter initieret af studerende samt skema- og ikke skemalagte aktiviteter. NATIONAL STUDIEORDNING 3

4 2.3 Indhold og struktur Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 100 ECTSpoint fordelt på 9 moduler 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 60 ECTS-point fordelt på 4 moduler, hvoraf den studerende skal vælge: a. 30 ECTS-point tilrettelagt som et sammenhængende uddannelseselement b. 15 ECTS-point, der har et tværprofessionelt indhold eller stammer fra en beslægtet uddannelse. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. På landsplan tilrettelægges de valgfrie moduler inden for mindst følgende beskæftigelsesområder: Human resource, økonomi, skatte- og afgiftssystemet, velfærd, beskæftigelsesindsats og uddannelses- og erhvervsvejledning. kan vælge at tage valgfrie moduler ved andre udbydere af uddannelsen professionsbachelor i offentlig administration, ved andre nationale eller internationale uddannelser. Uddannelsesinstitutionen tilbyder de studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. Herunder bl.a. om den studerendes muligheder for sammensætning af valgmoduler under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til arbejdsmarkedets behov. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter nærmere kriterier for oprettelse og samlæsning af hold. NATIONAL STUDIEORDNING 4

5 2.3.1 Semester, moduler og prøver Uddannelsens struktur fremgår af modellen nedenfor: Semester Modul ECTSpoint Prøve 1 1 Politik og samfund 15 Intern* 2 Administration i politisk styrede organisationer 15 Intern* 2 3 Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration 4 Metoder til opgaveløsning i offentlig administration 15 Intern* 15 Ekstern* 3 5 Budget, regnskab og økonomistyring 15 Intern 6 Styring og udvikling i den offentlige sektor 15 Ekstern 4 7 Valgmodul (fremgår af studieordningens institutionsdel) 8 Valgmodul (fremgår af studieordningens institutionsdel) 5 9 Valgmodul (fremgår af studieordningens institutionsdel) 10 Valgmodul (fremgår af studieordningens institutionsdel) 15 ** 15 ** 15 ** 15 ** 6 11 Praktik 30 Intern 7 12 Viden og vidensformer i praksis 10 Intern 13 Bachelorprojekt 20 Ekstern ECTS i alt 210 * 1. årsprøven udgøres af de fire modulprøver på 1. studieår (1.-4. semester). ** Min. 30 ECTS-point valgmoduler afsluttes med en ekstern bedømt eksamen. NATIONAL STUDIEORDNING 5

6 2.3.2 Sammenhæng mellem moduler og kerneområder Kerneområderne beskriver og konstituerer uddannelsens mål og erhvervssigte. Se yderligere beskrivelse i afsnit 2.5 i denne studieordning: Kerneområder Kerneområderne tager udgangspunkt i administrationsbachelorens professionskompetencer Borger og demokrati Demokratiudvikling og borgerinvolvering Administration Sagsbehandling og opgaveløsning Politik og Policy Forberedelse, udmøntning og styring af politiske beslutninger Kvalitet og innovation Innovativ opgaveløsning Kerneområderne dækker uddannelsens obligatoriske moduler: Moduler Kerneområder Borger og demokrati Administration Politik og Policy Kvalitet og innovation 1: Politik og samfund X X 2: Administration i politisk styrede organisationer X X X 3: Retlige og organisatoriske X X X rammer for offentlig administration 4: Metoder til opgaveløsning i X X offentlig administration 5: Budget, regnskab og økonomistyring X X 6: Styring og udvikling i den X X X X offentlige sektor 11: Praktik (X)* (X)* (X)* (X)* 12: Viden og vidensformer i X X praksis 13: Bachelorprojekt (X)* (X)* (X)* (X)* ECTS-point ECTS-point ECTS-point ECTS-point ECTS-point * Afhænger af den konkrete praktik og valg af problemstilling i bachelorprojektet. Uddannelsens obligatoriske moduler er konstituerende for uddannelsens kerneområder og dækker i alt 150 ECTS-point. De valgfrie moduler relaterer sig bredt til uddannelsens kerneområder og svarer til 60 ECTS-point. NATIONAL STUDIEORDNING 6

7 2.3.3 Generelle forhold Uddannelsen er praksisnær, professionsrettet samt videns- og udviklingsbaseret. Modulerne i uddannelsen er professionsfagligt og tværfagligt funderet. Uddannelsens moduler inddrager viden om digitalisering, miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt internationale forhold og perspektiver. Ved siden af de specifikke faglige læringsmål for det enkelte modul arbejdes der med, at de studerende opnår progression i følgende personlige kompetencer og studiemæssige kompetencer: Studietekniske kompetencer IT-kompetencer Handlekompetencer Entreprenante kompetencer Samarbejdskompetencer NATIONAL STUDIEORDNING 7

8 2.4 Moduler Modul 1: Politik og samfund Studievægt: 15 ECTS-point Modulet er begrebsintroducerende og skal give den studerende en forståelse for den overordnede rammesætning for den offentlige sektor. Modulet er desuden begrebsintroducerende til samfundsvidenskabelig metode. Indhold Den offentlige sektor Den offentlige sektors størrelse og struktur Kommunernes, regionernes og statens opgaver Kommunernes, regionernes og statens indtægter og udgifter Velfærdssamfundet Velfærdsmodeller Arbejdsmarked, beskæftigelse og produktivitet Velfærdsstatens finansiering Demokrati Demokratiske beslutningsprocesser Interessegrupper, politiske organisationer, medier og magtens fordeling Borgerindflydelse og velfærdssamfund Borgernes frihedsrettigheder og menneskerettighederne Globalisering og EU EU s institutioner og opgaver Internationale forskelle og global integration Globaliseringens konsekvenser for velfærdsstaten Danmarks konkurrencevilkår og evne Forfatningsret, juridisk teori og metode Magtens tredeling og de øverste statsorganer Magtfordelingen og indbyrdes samspil mellem EU, staten, regionerne og kommunerne Retskildeproduktion og retskildesøgning Juridisk teori og metode Samfundsvidenskabelig metode Udarbejdelse af problemformulering Kildesøgning og kildekritik NATIONAL STUDIEORDNING 8

9 Mål for læringsudbyttet Viden har viden om den offentlige sektors struktur, finansiering, rollefordeling og samspillet mellem kommuner, regioner og stat har viden om samfundsøkonomiske sammenhænge har viden om den samfundsmæssige og institutionelle baggrund for velfærdssamfundet og den offentlige sektor har viden om demokratiets vilkår og demokratiske beslutningsprocesser har viden om globaliseringens, herunder særligt EU's, betydning for de økonomiske og politiske vilkår i Danmark har viden om retskildernes tilblivelse og forstår anvendelse af den juridiske metode Færdigheder kan beskrive de overordnede rammer for EU, staten, regionerne og kommunerne og deres indbyrdes samspil kan skelne mellem det politiske og det administrative niveau i forvaltningen kan beskrive samfundsmæssige forhold og problemstillinger kan vurdere demokratiske beslutningsprocesser kan beskrive forskellige former for økonomisk politik og regulering kan beskrive omverdenens indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark kan identificere og anvende retskilder kan vurdere og formidle valg af kilder Kompetencer kan håndtere relevante kilder til belysning af emner og problemstillinger inden for politik og samfund kan bidrage med grundlæggende viden om politik og samfund i et fagligt og tværfagligt samarbejde kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 9

10 2.4.2 Modul 2: Administration i politisk styrede organisationer Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod opgaveløsning i den offentlige sektor og administrationsbachelorens rolle heri. Indhold Politisk, organisatorisk og administrativ opgaveløsning Forberedelse af processer Implementering af beslutninger Formidling af processer og beslutninger Organisationsformer og modeller Beslutningsproces Borger, brugerinddragelse og demokratisering Økonomiske rammer Budgettets opgaver Budgetprocessen, centralt og decentralt Samspil mellem budget og regnskab Bevillingsregler og bevillingsniveauer Den professionelle administrationsbachelor Den professionelles frihed, valg og ansvar Magt i retsligt, forvaltningsmæssig og sociologisk perspektiv Skriftlighed Administrationsfaglig formidling Videnskabelig formidling Mål for læringsudbyttet Viden har viden om centrale begreber og teorier, der relaterer sig til forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer har viden om budgetprocessen og forståelse af dens funktion i den offentlige sektor har forståelse af den professionelle administrationsbachelors rolle og ansvar i en politisk styret organisation Færdigheder NATIONAL STUDIEORDNING 10

11 kan beskrive og formidle faglige problemstillinger i forbindelse med forberedelse og implementering af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer. kan vurdere budgetprocessen kan inddrage etiske overvejelser og professionelt skøn i administrativ opgaveløsning Kompetencer kan indgå i forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 11

12 2.4.3 Modul 3: Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod det juridiske grundlag og den organisatoriske kontekst for administrationsbachelorens opgaveløsning. Det skal endvidere sætte den studerende i stand til at identificere og vurdere juridiske problemstillinger. Modulet vægter konkret sagsbehandling i kommuner, regioner og staten. Indhold Retlige rammer Forvaltningsloven Offentlighedsloven Persondataloven Kommunalret Retlige rammer for regionerne Offentlig/privat samarbejde Organisationsformer Centralisering og decentralisering Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Samspil mellem den offentlige myndighed, markedet og civilsamfundet Mål for læringsudbyttet Viden har forståelse af de retlige rammer for offentlig administration har viden om de retlige rammer for den offentlige sektors organisation og styrelse har viden om de retlige rammer for samarbejdet mellem den offentlige sektor og den private sektor har viden om de retlige rammer for samarbejdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet Færdigheder kan vurdere retlige problemstillinger samt begrunde og vælge løsningsmodeller kan formidle retlige afgørelser til samarbejdspartnere og borgere kan beskrive og vurdere reglerne om kommunalfuldmagtens grænser samt grænserne for regionernes opgaver kan beskrive og vurdere mulighederne for kommunal erhvervsvirksomhed og for samarbejde mellem den offentlige sektor og den private sektor, herunder den frivillige sektor kan vurdere de anvendte samarbejdsformer i en organisatorisk kontekst Kompetencer NATIONAL STUDIEORDNING 12

13 kan handle inden for de retlige rammer for statens, regionernes og kommunernes kompetenceområder kan foretage selvstændig juridisk korrekt sagsbehandling kan bidrage med grundlæggende juridisk viden i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 13

14 2.4.4 Modul 4: Metoder til opgaveløsning i offentlig administration Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod redskaber og metoder til administrativ opgaveløsning. Indhold Administrativ opgaveløsning Planlægning og gennemførsel af evalueringer med henblik på kvalitetsudvikling Kvalitetsbegreber og kvalitetsmodeller Evalueringsbegreber og evalueringsmodeller Dokumentation Projektstyring og processtyring Sagsfremstilling, sagsbehandling og digitalisering Samfundsvidenskabelig metode Undersøgelsesdesign Kvantitative og kvalitative metoder Introduktion til anvendelsesorienteret videnskabsteori Mål for læringsudbyttet Viden har viden om planlægning og gennemførsel af evalueringer med henblik på kvalitetsudvikling har viden om kvantitative og kvalitative metoder har viden om formidlingsformer i forbindelse med administrativ sagsfremstilling har forståelse af projektstyring og processtyring Færdigheder kan planlægge og gennemføre evalueringer kan opstille et relevant undersøgelsesdesign i forhold til konkrete problemstillinger kan indsamle, bearbejde og vurdere kvantitative og kvalitative data kan vurdere og begrunde metodemæssige valg kan dokumentere og formidle undersøgelsesresultater kan anvende værktøjer til projektstyring og processtyring NATIONAL STUDIEORDNING 14

15 Kompetencer kan evaluere og kvalitetssikre opgaveløsning i den offentlige sektor kan selvstændigt gennemføre et problemorienteret projektarbejde kan udarbejde sagsfremstillinger kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt projektarbejde Bedømmelse Ekstern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 15

16 2.4.5 Modul 5: Budget, regnskab og økonomistyring Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod håndtering af økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. Indhold Makroøkonomi Indkomstdannelse og det økonomiske kredsløb Konjunkturbeskrivelse Strukturpolitik, stabiliseringspolitik og fordelingspolitik Globalisering og EU s betydning for dansk økonomi Budget og regnskab Budgetteringsmodeller Budgetadfærdsteori Budget- og regnskabsproces Serviceniveau og nøgletal Ledelsesinformation og ledelsesrapportering Organisation og økonomistyring Omverdens betydning for økonomistyring i organisationer Metoder og modeller til økonomistyring Interesser og magt i organisationer Mål for læringsudbyttet Viden har viden om, hvordan serviceniveau fastlægges og beskrives har viden om budgetteringsmodeller har forståelse af vilkår og rammer for økonomistyring har viden om begreber og teorier inden for økonomistyring i offentlige organisationer har forståelse af brugen af økonomisk politik Færdigheder kan anvende budgetteringsmodeller kan beskrive og vurdere økonomiske problemstillinger kan deltage i udarbejdelse og formidling af beslutningsoplæg kan beskrive og vurdere interne økonomiske problemstillinger i den offentlige organisation kan agere inden for lovgivningsfastsatte krav til regnskaber Kompetencer NATIONAL STUDIEORDNING 16

17 kan inddrage de økonomiske og politiske vilkår samt sammenhænge i det professionelle arbejde kan rådgive om anvendelse af økonomistyringsmodeller inden for den offentlige sektor kan selvstændigt indgå i budgetlægningsprocesser kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 17

18 2.4.6 Modul 6: Styring og udvikling i den offentlige sektor Studievægt: 15 ECTS-point Modulet retter sig mod metodiske tilgange til håndtering af styring og udvikling i den offentlige sektor. Indhold Styring og organisation Styringsparadigmer og styringsformer Organisationsteori og organisationspsykologi Samarbejdsformer imellem individer og grupper Styring af projektorganisationer og driftsorganisationer Ledelse og strategi Udvikling og innovation Udviklingsprocesser, forandringsprocesser og innovationsprocesser på organisations-, gruppe- og individniveau Kompetenceudvikling Lærende og innovative organisationer Borgerinddragelse, brugerinddragelse, medarbejderinddragelse og demokratisering Mål for læringsudbyttet Viden har viden om styringsparadigmer i den offentlige sektor har viden om organisationsteori og organisationspsykologi har viden om kompetenceudvikling og forandringsprocesser på organisations-, gruppe- og individniveau har viden om innovationsmodeller NATIONAL STUDIEORDNING 18

19 Færdigheder kan identificere og anvende styringsredskaber kan anvende innovationsmodeller kan identificere behov for udvikling på organisations-, gruppe- og individniveau kan identificere krydspres og dilemmaer på organisations-, gruppe- og individniveau kan inddrage brugere, borgere og medarbejdere i udviklingsarbejde kan vurdere forandringsprocesser og innovationsprocesser Kompetencer kan bidrage til udvikling af styringsredskaber kan medvirke til at facilitere forandringsprocesser og innovationsprocesser kan selvstændigt fremsætte løsningsforslag på identificerede behov for udvikling og ressourceoptimering kan arbejde innovativt i krydsfeltet mellem borger, forvaltning og politikere Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 19

20 2.4.7 Modul 7-10: Valgmoduler (INSTITUTIONSSPECIFIK) Studievægt: 60 ECTS-point For yderligere informationer om valgmodul 7-10 henvises til studieordningens institutionsdel i den sidste del af studieordningen. NATIONAL STUDIEORDNING 20

21 2.4.8 Modul 11: Praktik Studievægt: 30 ECTS-point Modulet retter sig mod at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed samt udvikling af professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for uddannelsens faglige felt. Indhold Konkret deltagelse i professionsfeltets praksis Kobling af professionsfeltets faglighed og teori med professionsfeltet praksis Professionsfeltets organisering og dets politiske, økonomiske og juridiske rammer Mål for læringsudbyttet Viden har viden om professionsfeltet og de politiske, økonomiske og juridiske rammer har specifikke erfaringer fra deltagelsen i løsningen af praktiske arbejdsopgaver Færdigheder kan omsætte den indlærte viden til udøvelse i praksis kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, der er af relevans for den konkrete praktik kan anvende relevante teorier til løsning af opgaver på praktikstedet Kompetencer kan se sin egen faglige rolle i forhold til de konkrete opgaver i professionsfeltet kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde kan med forankring i egen faglighed samarbejde på tværs af professioner Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 21

22 2.4.9 Modul 12: Viden og vidensformer i praksis Studievægt: 10 ECTS-point Modulet retter sig mod forskellige tilgange og metoder til at skabe viden om samt dokumentere og udvikle praksis. Herunder er der fokus på anvendelse af viden i professionel praksis. Indhold Refleksion over teori og praksis Anvendelse af empiri fra praktikken Vidensformer Refleksion over egen læring Administrationsfaglighed Metoder til anvendelse i bachelorprojektet Videnskabsteoretiske tilgange Undersøgelsesdesign og undersøgelsesmetoder Mål for læringsudbyttet Viden har viden om professionsfeltet og de politiske, økonomiske og juridiske rammer har viden om egen faglighed og dens betydning i et tværsektorielt samarbejde har forståelse af opgaveløsning i praksis Færdigheder kan anvende den tilegnede viden til vurdering af praksis kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Kompetencer kan selvstændigt håndtere komplekse og udviklingsorienterede samspil i studieog arbejdssammenhænge kan selvstændigt tilrettelægge et undersøgelsesdesign kan identificere eget behov for ajourføring af viden Bedømmelse Intern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 22

23 Modul 13: Bachelorprojekt Studievægt: 20 ECTS-point Målet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kombinerer teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede uddannelsesdele og formidler dette på et solidt metodisk grundlag. Indhold I projektet behandles en selvvalgt praksisnær problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praksis. Bachelorprojektets problemstilling udarbejdes af den studerende og godkendes af uddannelsesinstitutionen. kan under udarbejdelse af bachelorprojektet samarbejde med professionsfeltet. Kravene til bachelorprojektet fremgår i Retningslinjer til bachelorprojekt. Mål for læringsudbyttet Viden har viden om uddannelsens kerneområder inden for den valgte problemstilling har viden om relevant teori og metode inden for projektets problemstilling har kendskab til projektarbejdets faser og metoder Færdigheder kan selvstændigt reflektere over betydningen af metodevalg og valg af projektdesign kan selvstændigt reflektere over relevansen af de forskellige teorier kan anvende relevante metoder og redskaber til søgning, indsamling og analyse af informationer kan selvstændigt formidle projektarbejdet effektivt og præcist Kompetencer skal dokumentere en udvikling i viden og færdigheder inden for det valgte emne kan reflektere over og kunne anvise nye handlemuligheder i praksis Bedømmelse Ekstern prøve. Vedrørende prøvens grundlag, forløb, form og bedømmelse henvises til institutionens prøvebestemmelser. NATIONAL STUDIEORDNING 23

24 2.5 Kerneområder Borger og demokrati Studievægt: ECTS-point Indhold Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder, der etablerer grundlag for udvikling af handlekompetencer i professionsudøvelsen. Det drejer sig om demokratiforståelse, demokratiske styringsformer og lærerprocesser. Herudover arbejdes der med udmøntning af medborgerskab i praksis. Kerneområdet beskæftiger sin med den professionelle dialog i en demokratisk kontekst, hvor myndighedsudøvelse er i centrum. Mål for læringsudbyttet Viden har viden om demokratiets vilkår og demokratiske beslutningsprocesser har viden om de retlige rammer for samarbejdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet Færdigheder kan vurdere demokratiske beslutningsprocesser kan inddrage brugere, borgere og medarbejdere i udviklingsarbejde Kompetencer kan bidrage med grundlæggende viden om politik og samfund i et fagligt og tværfagligt samarbejde kan identificere eget behov for ajourføring af viden NATIONAL STUDIEORDNING 24

25 2.5.2 Administration Studievægt: ECTS-point Indhold Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder, der med udgangspunkt i professionens praksis og med fokus på administrativ sagsbehandling og drift blandt andet forholder sig til god forvaltningsskik, økonomistyring, effektivisering og det retlige grundlag for offentlig sagsbehandling og drift. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation og formidling samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis. Mål for læringsudbyttet Viden har viden om budgetteringsmodeller har viden om budgetprocessen og forståelse af dens funktion i den offentlige sektor har forståelse af den professionelle administrationsbachelors rolle i en politisk styret organisation har forståelse af de retlige rammer for offentlig administration har viden om de retlige rammer for samarbejdet mellem den offentlige sektor og den private sektor har viden om kvantitative og kvalitative metoder har viden om formidlingsformer i forbindelse med sagsfremstilling har forståelse af projektstyring og processtyring har viden om, hvordan serviceniveau fastlægges og beskrives har forståelse af vilkår og rammer for økonomistyring har viden om organisationsteori og organisationspsykologi har viden om professionsfeltet og de politiske, økonomiske og juridiske rammer har viden om egen faglighed og dens betydning i et tværsektorielt samarbejde har forståelse af opgaveløsning i praksis Færdigheder kan beskrive og formidle faglige problemstillinger i forbindelse med forberedelse og implementering af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer. kan anvende budgetteringsmodeller kan vurdere budgetprocessen kan inddrage etiske overvejelser og professionelt skøn i administrativ opgaveløsning kan indgå i forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer kan vurdere retlige problemstillinger samt begrunde og vælge løsningsmodeller skal kunne formidle retlige afgørelser til samarbejdspartnere og borgere NATIONAL STUDIEORDNING 25

26 kan beskrive og vurdere reglerne om kommunalfuldmagtens grænser samt grænserne for regionernes opgaver kan beskrive og vurdere mulighederne for kommunal erhvervsvirksomhed og for samarbejde mellem den offentlige sektor og den private sektor, herunder den frivillige sektor kan opstille et relevant undersøgelsesdesign i forhold til konkrete problemstillinger kan indsamle, bearbejde og vurdere kvantitative og kvalitative data kan vurdere og begrunde metodemæssige valg kan anvende værktøjer til projektstyring og processtyring kan beskrive og vurdere økonomiske problemstillinger kan deltage i udarbejdelse og formidling af beslutningsoplæg kan beskrive og vurdere interne økonomiske problemstillinger i den offentlige organisation kan identificere behov for udvikling på organisations-, gruppe- og individniveau kan anvende den tilegnede viden til vurdering af praksis kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Kompetencer kan identificere eget behov for ajourføring af viden kan handle inden for de retlige rammer for statens, regionernes og kommunernes kompetenceområder kan foretage selvstændig juridisk korrekt sagsbehandling kan selvstændigt gennemføre et problemorienteret projektarbejde kan udarbejde sagsfremstillinger kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt projektarbejde kan rådgive om anvendelse af økonomistyringsmodeller inden for den offentlige sektor kan selvstændigt indgå i budgetlægningsprocesser kan selvstændigt håndtere komplekse og udviklingsorienterede samspil i studieog arbejdssammenhænge kan selvstændigt tilrettelægge et undersøgelsesdesign NATIONAL STUDIEORDNING 26

27 2.5.3 Politik og Policy Studievægt: ECTS-point Indhold Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder, der ud fra forskningsbaseret viden forholder sig til, forklarer og tolker de præmisser det politiske system og policy udfolder sig inden for. I kerneområdet sættes fokus på viden, færdigheder og kompetencer i forhold til politiske organisationer, policy analyser samt håndtering af politiske beslutninger og processer. Mål for læringsudbyttet Viden har viden om samfundsøkonomiske sammenhænge har viden om den samfundsmæssige og institutionelle baggrund for velfærdssamfundet og den offentlige sektor har viden om globaliseringens, herunder særligt EU's, betydning for de økonomiske og politiske vilkår i Danmark har viden om retskildernes tilblivelse og forstår anvendelse af den juridiske metode har viden om centrale begreber og teorier, der relaterer sig til forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer har viden om de retlige rammer for den offentlige sektors organisation og styrelse har forståelse af projektstyring og processtyring har viden om begreber og teorier inden for økonomistyring i organisationer har forståelse af baggrunden og betingelserne for at føre økonomisk politik har viden om styringsparadigmer i den offentlige sektor Færdigheder kan beskrive de overordnede rammer for EU, staten, regionerne og kommunerne og deres indbyrdes samspil kan skelne mellem det politiske og det administrative niveau i forvaltningen kan beskrive samfundsmæssige forhold og problemstillinger kan beskrive forskellige former for økonomisk politik og regulering kan beskrive omverdenens indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark kan identificere og anvende retskilder kan vurdere og formidle valg af kilder kan indgå i forberedelse, implementering og formidling af politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer kan dokumentere og formidle undersøgelsesresultater kan anvende værktøjer til projektstyring og processtyring kan gennemskue makroøkonomiske problemstillinger og vurdere relevante løsningsmuligheder NATIONAL STUDIEORDNING 27

28 kan agere inden for lovgivningsfastsatte krav til regnskaber kan identificere og anvende styringsteknologier Kompetencer kan håndtere relevante kilder til belysning af emner og problemstillinger inden for politik og samfund kan bidrage med grundlæggende viden om politik og samfund i et fagligt og tværfagligt samarbejde kan bidrage med grundlæggende juridisk viden i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt projektarbejde kan inddrage de økonomiske og politiske vilkår samt sammenhænge i det professionelle arbejde kan identificere eget behov for ajourføring af viden Kvalitet og innovation Studievægt: ECTS-point Indhold Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder, der beskæftiger sig med innovation i forhold til nytænkning af de offentlige velfærdsydelser og velfærdsløsninger samt kvalitetssikring. Der er fokus på nye organisationsstrukturer og nye måder, hvorpå den offentlige produktudvikling og administration kan håndteres i fremtiden. Udvikling af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde mellem det offentlige, det private og civilsamfundet samt kvalitetssikring heraf står centralt. Mål for læringsudbyttet Viden har forståelse af projektstyring og processtyring har viden om forandringsprocesser på organisations-, gruppe- og individniveau har viden om innovationsmodeller har viden om planlægning og gennemførsel af evalueringer med henblik på kvalitetsudvikling Færdigheder kan anvende værktøjer til projektstyring og processtyring kan inddrage brugere, borgere og medarbejdere i udviklingsarbejde kan anvende innovationsmodeller kan vurdere forandringsprocesser og innovationsprocesser kan planlægge og gennemføre evalueringer NATIONAL STUDIEORDNING 28

29 Kompetencer kan indgå i tværfagligt og tværsektorielt projektarbejde kan bidrage til udvikling af styringsteknologier kan medvirke til at facilitere forandringsprocesser og innovationsprocesser kan selvstændigt fremsætte løsningsforslag på identificerede behov for udvikling og ressourceoptimering kan arbejde innovativt i krydsfeltet mellem borger, forvaltning og politikere kan selvstændigt håndtere komplekse og udviklingsorienterede samspil i studieog arbejdssammenhænge kan identificere eget behov for ajourføring af viden kan evaluere og kvalitetssikre opgaveløsning i den offentlige sektor 2.6 Andre bestemmelser Merit Beståede moduler eller dele heraf bestået ved en anden uddannelsesinstitution godkendes, såfremt de ækvivalerer tilsvarende moduler eller dele heraf i denne studieordning. Hvis det pågældende modul er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et modul i denne studieordning, overføres evt. karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "merit". For information om meritoverførsel og overgangen til videreuddannelse henvises til lokale bestemmelser Dispensation Ved udsædvanlige forhold kan uddannelsesinstitutionen dispensere fra de krav, der alene fremgår af studieordningen Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september NATIONAL STUDIEORDNING 29

30 Modul 2 Statusbeskrivelse. Modulets placering og indhold - generelle betragtninger. Modul 2 på Administrationsbacheloruddannelsen udgør det første modul efter det mere generelle introducerende modul omhandlende politik og samfund. Modulet er således placeret som en art begyndelse på et kollektivt grundforløb, hvor der dykkes ned i forskellige temaer indenfor offentlig administration. Modulets indhold administration i politisk styrede organisationer bygger dels på specifikke faglige kompetencer indenfor områder som beslutnings og procesteori, borgerinddragelse og co creation, budgetproces og bevillingsregler, professionalisme og magt, samt administrationsfaglig og videnskabelig formidling. Derudover lægges vægt på tilegnelsen af tværfaglige, anvendelsesorienterede og praksisorienterede kompetencer indenfor disse felter samt videreudvikling af materiale bearbejdet på uddannelsens foregående moduler. Særligt fokus er der på evnen til at forberede, implementere samt formidle politiske, organisatoriske og administrative beslutninger og processer. Det er kompetencer, der kræver godt overblik ift. tværfaglige sammenhænge samt solid basisviden indenfor fagområderne nævnt i afsnittet ovenfor. Overlappet mellem forberedelse, implementering samt formidling gør, at det er oplagt at bruge en gennemgående case modulet igennem. En case der vel at mærke inkluderer de fleste temaer på modulet. Fagligt indhold - et blik på indholdet Som det fremgår af ovenstående, er der i modulet særligt fokus på forberedelse, implementering samt formidling. Derudover skal de studerende opøve evnen til at beskrive budgetprocessen samt forstå professionsbachelorens rolle og ansvar i politisk styrede organisationer. Der skal derved bygges videre på den introducerende viden, den studerende har opnået på det første modul indenfor den offentlige sektor. Samtidig skal introduceres en del nyere materiale. Litteraturen fremgår af Lektionsoversigten samt Litteraturlisten (bemærk der er to faner). Evnen til at kende og benytte forskellige værktøjer vægter tungt på modulet, og vi arbejder bl.a. med strategiske analyser, interessent analyser, kommunikationsplaner, gantt kort osv. Disse anses som uundværlige kernekompetencer for en moderne offentlig medarbejder.

31 Folkeskolereformen som gennemgående case Netop det faglige overlap mellem budgetter og mere generel projektforberedelse og styring, har ført til, at underviserteamet har udarbejdet en gennemgående case på modulet. Valget er, af flere forskellige årsager, landet på den nye Folkeskolereform. Derudover har vi en ambition om, at der på hvert modul er formaliseret kontakt til praksisfeltet (i de indledende moduler primært for at styrke Administrationsbachelorernes professionsidentitet og forståelse), og i dette lys sås Folkeskolereformen også som en kærkommen lejlighed til at engagere aftagere med forskellig baggrund. Mere konkret inviteres en række eksterne forelæsere: Økonomichef (Fælles og Kulturforvaltning, Køge), Centerchef (Center for Uddannelse, Næstved) samt Skoleleder (sidst fra Ruds Vedby skole). Besøgene fra praksis styrker i den grad de studerende forståelse for arbejdsopgaverne i aftagerfeltet og synliggør i stor udstrækning de nøvendige kompentencer. Det skal også bemærkes, at mere end 70% af de studerende tilkendegiver, at de opnår et meget højt eller høt udbyttje rent læringsmæssigt af den gennemgående case om folkeskolereformen. Casen er opbygget omkring flg. elementer i undervisningen: Introduktion til selve reformen Reformens økonomiske konsekvenser for kommunerne Bevilling, kommunal udligning og generelle tilskud (herunder også Folkeskolereformen) Kommunernes økonomiske rammer, herunder også Folkeskolereformen, ved Kenneth Bo Nielsen, Økonomichef, Køge Kommune. Implementering af Folkeskolereformen ved Aase Schmidt, Centerleder, Center for Uddannelse, Næstved Kommune Derudover benyttes casen til selve praksisuge, hvor formålet er todelt. På den ene side, skal de studerende afprøve en række af de metoder og teorier der er præsenteret på modulet i forhold til en konkret case. På den anden side skal der arbejdes med de oplysninger og vurderinger, der modtages om selve casen. Dette skal gøres på en måde, så der kan afklares hvilke nye eller supplerende oplysninger, der er behov for at indhente i praksisfeltet. Dette skal gøres ved at aftale, forberede og gennemføre mindst et interview i en selvvalgt kommune (som danner basis for business casen). Praksisugen kulminerer med afleveringen af en business case udarbejdet i grupper. Formålet er en opsamling på de temaer, der leveret i løbet af modulet, og casen fungerer samtidig eksamensforberedende. Business casen indeholder: Forside Resumé (forklæde) Indholdsfortegnelse Introduktion til Folkeskolereformen og de administrationsfaglige problemstillinger

32 Tidsplan for implementering af Folkeskolereformen i kommunen Økonomiske konsekvenser Interessentanalyse Kommunikationsplan Perspektivering Litteraturliste Bilag; herunder en kort præsentation af interviewperson/personer og begrundelse for valg m.v. Businesscases fremlægges den sidste dag i praksisugen, hvor der også gives mundtlig feedback. Eksamen Eksamen er en portefølje udarbejdet i samme grupper som business casen i praksisugen, og den består overvejende af de samme elementer. Forskellen er her, at eksamen er bygget op om en fiktiv case (f.eks. Forslag til lov om varmt frokostmåltid i kommunale daginstitutioner m.v. ). Derudover indeholder eksamen et element omkring Udfordringer i embedsmandsrollen, hvor grupperne udarbejder refleksioner om etik og professionalitet i arbejdet som administrationsbachelor med udgangspunkt i casen. Der tages afsæt i et begrundet valg af teorier om professionsbegrebet, motivation, viden og/eller magt. Overvejelser til spørgsmål Eftersom modul 2 er udviklet og blev leveret første gang henover vinteren 13/14, og skal leveres igen lige efter påske, er det oplagt at modtage uddannelsesudvalgets feedback på flg. punkter: 1. Hvilke udfordringer opleves jævnligt i praksis i arbejdet med processer og beslutninger? a. Og hvordan klæder vi de studerende bedst muligt på til at navigere i dette felt? 2. Ift. fordeling af såvel timer som ECTS point indenfor modulets temaer, anmodes Uddannelsesudvalget om at tage stilling til modulets læringsmål ud fra følgende betragtninger: a. Hvilke læringsmål anses som særligt betydningsfulde for praksisfeltet? b. Hvordan kan læringsmålene omsættes til praktiske færdigheder (her tænkes helt ned i værktøjskassen ) 3. Integrationen af den professionelle administrationsbachelor i den resterende del af undervisningen har været udfordrende. Her anmodes uddannelsesudvalget om at dele evt. idéer og medvirke til inspiration. Dette gælder for såvidt både i løbet af modulet og i særdeleshed i forhold til eksamen. 4. Eksamen består på nuværende tidspunkt af en portefølje med samme elementer som business casen i praksisugen. Her anmodes uddannelsesudvalget om at tænke over evt. andre del leverancer som vil kreere overførbare kompetencer og samtidig indfri læringsmålene på modulet.

33 Modul 6 Statusbeskrivelse. Modulets placering og indhold - generelle betragtninger. Modul 6 på Administrationsbacheloruddannelsen udgør det sidste fælles modul inden de studerende skal påbegynde deres fire valgmoduler deres praktik samt afsluttende bacheloropgave. Modulet er således placeret som en art afslutning på et kollektivt grundforløb. Modulets indhold styring og udvikling i den offentlige sektor bygger dels på specifikke faglige kompetencer hentet fra organisationsteorien, psykologien, politologi, ledelsesteori mm. samt på tværfaglige og anvendelsesorinterede og praksisorienterede kompetencer fra disse felter samt materiale bearbejdet på uddannelsens foregående moduler. Særligt fokus er der på innovative og refleksive kompetencer. Det er kompetencer der kræver høj grad af bevidsthed om faglige sammenhænge, såvel som organisatoriske, økonomiske og juridiske rammer og vel og mærke refleksive kompetencer i at sammensætte løsningsmodeller i komplekst organiserede sammenhænge. Disse forhold gør, det er oplagt at overveje muligheder for at de studerende på modulet sættes i læringssituationer, hvor de gives muligheder for at prøve deres faglighed af i dialog med aftagefeltet. Desuden kan der ud fra modulets placering i modulplanen anlægges betragtninger om det er hensigtsmæssigt de studerende på dette tidspunkt gives muligheder for systematisk og sammenhængende at arbejde med en større skriftlig opgave, således de, når bacheloropgaven skal skrives, i højere grad kan dedikere mentale og faglige ressourcer mod det faglige indhold frem for mere akademiske skriftlige kompetencer. Fagligt indhold - udkast til nærmere betragtninger Som det fremgår af nedenstående læringsmål og modulindhold er der i modulet særligt fokus på organisation og innovation. det skal derfor overvejes hvorledes tidligere bearbejdet teoretisk materiale om organisationer kan genoptages på en fordybende og kvalificerende måde. Samtidig skal der introduceres en del nyere materiale. På den ene side klassisk materiale som Van de Vens innovationsteori og læringsteorier som eksempelvis Lave og Wengers praksislæringsteori. På den anden side kan der være god grund til at overveje nyere og mere

34 hypede teorier såsom Teori U af Scharmer eller mere lokale teorier som Åkerstrøm Andersens begreb om legende magt. Netop at kunne genkende forskellen og kritisk kunne forholde sig til forskellen mellem grundlæggende og anerkendt teori og nyere mere tentativ teori kan ses som et vigtigt element i at opbygge resiliens og omstillingsparathed i de studerende hvilket kan anses for en kernekompetence for en moderne offentlig medarbejder. Ligeledes indgår det som centralt i udviklingen af disse kvaliteter blandt vores kandidater, at de gives fagligt grundlag for indsigt i nogle af disse teoriers personrettede fokus viden om psykologi giver evne til at arbejde med grundlæggende psykologiske teorier med kvalitet og egenstyring. Innovationsprojekt og undersøgelser af praksis. Disse betragtninger har ført til, at planlægningen af modulet har haft som interessefelt at undersøge på hvilke måder de studerende kan opnå praksisanknytning til aftagerfeltet på en måde, der giver dem mulighed for at anvende summen af deres indlærte færdigheder og viden, og de kan opnå en konkret oplevelse af kompetencebehovet i den komplekse virkelighed der er aftagerfeltet. Nærmere konkret har det været overvejet om modulet kunne bygges op omkring et innovationsprojekt, der udføres i samarbejde med praksisfeltet. Spørgsmålet bliver så, på hvilken måde, og på hvilke betingelser denne kontakt skal foregå. Grundlæggende set må den betragtning anlægges at de studerende i et innovationsprojekt må gives en relativ høj grad af frihed til at udvælge og anvende værktøjer under hensyn til, at de først og fremmest er forpligtet på at gennemføre en læringsproces og ikke en produktionsproces i forhold til ekstern aftager. For at de studerendes adgang til og deltagelse i praksisfeltet skal opleves naturlig og legitim, må det anses for ønskeligt at støtte de studerende i at opnå veldefinerede relationer og forventinger i kontakten med praktikerne. Overvejelser til spørgsmål Af disse grunde er det hensigtsmæssigt at høre Uddannelsesudvalget på nuværende stadie af moduludviklingsprocessen. 1. Hvilke innovative potentialer dukker op i daglig praksis. Begrundelse: En oplevet deling af interesser må anses som betydningsfuld for projektets succes. 2. Hvilke arter af afgrænsning anses for naturlig i et innovationsprojekt, der udføres på et

35 tidsspænd på 6 8 uger. Er det hensigtsmæssig at afgrænse efter brugere, institution, økonomi eller andet? 3. Hvis det anses for hensigtsmæssigt at arbejde med en formaliseret forventningsafstemning, på hvilke måde kunne en sådan opbygges / gennemføres? Hvilken grad af institutionel styring er nødvendig heraf. 4. I forlængelse heraf: er der andre elementer i kontakten, hvor det anses særligt hensigtsmæssig med institutionel styring / kvalitetsikring? 5. Endelig anmodes Uddannelsesudvalget om at tage stilling til modulets læringsmål ud fra følgende betragtninger: a. Hvilke læringsmål anses som særligt betydningfulde i forhold til at udvikle innovationskompetence, som den opleves produktiv i den daglige forvaltningspraksis? b. Hvilke læringsmål anses som potentielt særligt udfordrende eller problematiske i de studerendes samarbejde med praksisfeltet?

36 Vedtægt for Professionshøjskolen Sjælland University College Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen Sjælland University College er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Sorø Kommune i Region Sjælland og omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Professionshøjskolens CVR-nummer er Professionshøjskolen er oprettet den 10. august Professionshøjskolen har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Stk. 2. Professionshøjskolen skal sikre, at uddannelserne bygger på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Sjælland. Stk.4. Professionshøjskolen skal dog efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse sammen med en eller flere andre professionshøjskoler dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser eller dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf. Stk. 5. Professionshøjskolen skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer. Stk. 6. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Stk. 7. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod. Stk. 8. Professionshøjskolen skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt, sammenhængende og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Stk. 9. Professionshøjskolen skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter og er forpligtet til at informere herom. Stk. 10. Professionshøjskolen kan endvidere udbyde almen ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende undervisning, samt erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis de 1

37 institutioner, der sammenlægges med professionshøjskolen pr. 1. januar 2008, var godkendt til at udbyde disse uddannelser pr. 31. december 2007 Stk. 11. Professionshøjskolens formål er endvidere at varetage opgaven som center for undervisningsmidler i.h.t. 1 og 2 i lov om centre for undervisningsmidler. Stk. 12. Professionshøjskolens formål er endvidere efter uddannelses- og forskningsministerens godkendelse at drive kollegievirksomhed, jf. 10 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 13. Professionshøjskolen har til opgave at udbyde erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed, jf. 10 a i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning 4. Professionshøjskolen ledes af en bestyrelse på 13 stemmeberettigede medlemmer, jf. 14 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således: 1) 9 udefrakommende medlemmer, jf. 14 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, fortrinsvis fra den region, hvor professionshøjskolen er hjemmehørende og efter drøftelser mellem professionshøjskolens bestyrelse og den udpegningsberettigede: - To medlemmer, der udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i forening. - Et medlem, der udpeges af FTF - Et medlem med viden om videregående uddannelser, der udpeges af Børne- og Kulturchefforeningen samt Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark i forening. - Et medlem, der udpeges af DI - Fire medlemmer, der udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering. 2) To medlemmer vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen. 3) To medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. Stk. 4. Medarbejdere og studerende ved professionshøjskolen kan ikke efter stk. 2, nr. 1, udpeges som udefrakommende medlemmer af bestyrelsen. Stk. 5. Professionshøjskolens rektor, der er bestyrelsens sekretær, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. 5. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme professionshøjskolens strategiske virke med deres erfaring med og faglige indsigt i videregående uddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner samt med deres indsigt i det private og det offentlige arbejdsmarkeds behov for erhvervsrettet videregående uddannelse. 2

38 Stk. 2. Blandt de udefrakommende medlemmer skal der endvidere være medlemmer med indgående erfaring fra såvel offentlig som privat virksomhed, med strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgettet og regnskaber. 6. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser har været afholdt. Stk. 2. Genudpegning kan finde sted. For medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering, kan genudpegning dog kun finde sted én gang. Den nytiltrådte bestyrelse skal have foretaget udpegning af medlemmer, der udpeges ved selvsupplering, senest en måned inde i sin funktionsperiode. Stk. 3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. 14, stk. 6, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, skal medlemmet øjeblikkeligt udtræde af bestyrelsen. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden. Stk. 4. Hvis en studerende eller medarbejder ved professionshøjskolen ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, ophører medlemskabet øjeblikkeligt, og et nyt medlem vælges hurtigst muligt for den resterende del af funktionsperioden. Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar 7. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af professionshøjskolen. Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger professionshøjskolens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt samt godkender budget og regnskab. Stk. 3. Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter professionshøjskolens vedtægt. Stk. 5. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor fastlægge professionshøjskolens organisering i vedtægten. Professionshøjskolens organisation skal opbygges, så den kan sikre: 1) at de studerendes behov for et varieret og lokalt udbud af forskellige uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer opfyldes, 2) at professionshøjskolen kan opfylde sine formål og varetage sine opgaver, og 3) at de studerende får mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning. Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed. Stk.7. Bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra uddannelsesudvalgene. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger. 8. Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for professionshøjskolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v. 3

39 Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for professionshøjskolens økonomiske forpligtelser. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler. 9. Bestyrelsen skal forvalte professionshøjskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for professionshøjskolens formål. Inden for dette formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer bestyrelsen frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét. Stk. 2. Professionshøjskolens midler anbringes med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter bestemmelserne i 16, stk. 3 og 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 3. Alle værdipapirer tilhørende professionshøjskolen skal være noteret i professionshøjskolens navn. 10. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor den øvrige øverste ledelse. Stk. 2. Bestyrelsen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved professionshøjskolen. 11. Bestyrelsen udpeger professionshøjskolens interne revisor og foretager revisorskift efter reglerne i 36, stk. 2 og 3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 2. Bestyrelsen underretter Uddannelses- og Forskningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor. Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde 12. Bestyrelsen vælger blandt de udefrakommende medlemmer, jf. 4, stk. 2, nr. 1, sin formand og næstformand. Stk. 2. Formanden - og i dennes fravær næstformanden - indkalder til og leder bestyrelsens møder. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom. Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens - og i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende. Stk. 4. Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om sammenlægning eller spaltning kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor. Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat. 4

40 Stk. 6. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige på professionshøjskolens hjemmeside. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. 13. Der kan ydes vederlag til bestyrelsens medlemmer efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af professionshøjskolen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten. 14. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsordenen og instrukserne skal som minimum fastlægge: 1) Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side professionshøjskolens rektor og de øvrigt ansatte chefer, herunder med angivelse af muligheder for delegering. 2) Procedure for stillingtagen til professionshøjskolens tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering. 3) Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver. 4) Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om professionshøjskolens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v. 5) Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v. 6) Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra. 7) Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision. Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, medmindre der er tale om konkrete handlepligter m.v. for bestyrelsen. Stk. 3. Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg. Rammer for nedsættelse, sammensætning og funktion fastlægges i forretningsordenen. Forretningsudvalget kan alene have til opgave at forberede bestyrelsens møder og kan ikke tillægges beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører under bestyrelsens kompetence. Kapitel 5: Rektor, uddannelsesudvalg, studerendes råd og andre rådgivende udvalg Rektor 15. Professionshøjskolens øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i professionshøjskolen, der er nedsat af bestyrelsen. 5

41 Stk. 2. Rektor indstiller til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af professionshøjskolens øverste ledelse. Stk. 3. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige personale. Stk. 4. Rektor indstiller budget til bestyrelsen og underskriver regnskabet. Stk. 5. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at 1) uddannelserne og andre opgaver gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne, og de givne bevillinger, 2) det af bestyrelsen godkendte budget overholdes og 3) professionshøjskolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer. Stk. 6. Rektor fastsætter retningslinjer for de studerendes adfærd og for professionshøjskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som professionshøjskolen fastsætter. Stk. 7. Rektor tegner professionshøjskolen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. 19, stk. 1. Uddannelsesudvalg 16. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Bestyrelsen fastsætter antallet af medlemmer af det enkelte uddannelsesudvalg. Stk. 2. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Stk. 3. Opdaterede oplysninger om de nedsatte uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, skal på en let tilgængelig måde fremgå af professionshøjskolens hjemmeside. Følgende skal som minimum være oplyst på professionshøjskolens hjemmeside: De nedsatte uddannelsesudvalg og antallet af medlemmer i hvert udvalg, de udpegningsberettigede til de enkelte uddannelsesudvalg, de udpegede medlemmer til de enkelte uddannelsesudvalg, herunder medlemmer valgt af hhv. studerende og medarbejdere. To medlemmer i hvert uddannelsesudvalg vælges af og blandt medarbejderne ved det pågældende uddannelsesudvalgs område. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område. 6

42 To medlemmer i hvert uddannelsesudvalg vælges af og blandt de studerende ved det pågældende uddannelsesudvalgs område. Stk. 4 Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Stk. 5. Uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12 stk. 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke. Hvis uddannelsesudvalget rådgiver om fællesdelen i en studieordning inden for udvalgets område, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, skal institutionen videreformidle uddannelsesudvalgets rådgivning til de øvrige udbydere. Stk. 6. Uddannelsesudvalgene kan fungere i en periode på op til 3 måneder efter udløb af funktionsperioden, til de nye uddannelsesudvalg er nedsat, jf. stk.1. Studerendes råd 17. De studerende har ret til på baggrund af valg at danne et råd. Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som professionshøjskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende. Stk. 3. Professionshøjskolen stiller lokaler til rådighed for de studerendes råd og udleverer nødvendige materialer til brug for rådets arbejde. Andre rådgivende udvalg m.v. 18. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor nedsætte andre rådgivende udvalg. Kapitel 6: Tegningsret 19. Professionshøjskolen tegnes af bestyrelsens formand og professionshøjskolens rektor i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand ved dispositioner over fast ejendom. Kapitel 7: Regnskab og revision 20. Professionshøjskolens regnskabsår er finansåret. Stk. 2. Professionshøjskolens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Uddannelses- og forskningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at 7

43 revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i 11 nævnte interne revisor. Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder professionshøjskolen i overensstemmelse med regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren en årsrapport. Professionshøjskolens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af uddannelses- og forskningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen. Stk. 4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af professionshøjskolens rektor. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. 14, stk. 6, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Kapitel 8: Formue og nedlæggelse 21. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning eller spaltning efter 38 og 39 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. 22. Beslutning om nedlæggelse af professionshøjskolen træffes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. 40, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 2. Ved professionshøjskolens nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der udpeges af bestyrelsen. Professionshøjskolens bestyrelse fungerer, indtil likvidationsudvalget er nedsat. 23. Formue hidrørende fra en professionshøjskole tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til professionshøjskolen tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler. Stk. 2. For professionshøjskoler, hvori der indgår en nettoformue fra en godkendt uddannelsesinstitution, der den 31. december 1990 var en selvejende institution, anvendes den del af professionshøjskolens nettoformue, der svarer til professionshøjskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990, til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar ) For Ankerhus Seminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til ,00 kr.: Til undervisnings- og uddannelsesformål eller beslægtede formål efter bestyrelsens indstilling og med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers godkendelse. 2) For Haslev Seminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til ,00 kr.: Til undervisnings- og uddannelsesformål eller beslægtede formål efter bestyrelsens indstilling og med Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse. 3) For Hindholm Socialpædagogiske Seminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til ,00 kr.: Til uddannelses- eller forskningsformål i overensstemmelse med formålet om at værne om og tilstræbe en udvikling, der ligger i forlængelse af Hindholm Socialpædagogiske Seminariums historiske tilknytning til omsorgen for børn, unge og voksne i social nød og fremme socialpædagogikken, som en pædagogisk og etisk indstilling, når mennesker i sociale vanskeligheder har brug for hjælp efter bestyrelsens indstilling og med Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse. 8

44 4) For Holbæk Seminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til ,00 kr.: Til Holbæk kommune til anvendelse i undervisningsøjemed efter bestyrelsens og Uddannelses- og Forskningsministeriets nærmere bestemmelse. 5) For Roskilde Pædagogseminarium, Fröbel-Højskolen: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til ,00kr.: Til undervisnings- og uddannelsesformål eller beslægtede formål efter bestyrelsens indstilling og med Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse. 6) For Slagelse Pædagogseminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til ,00 kr.: Til undervisnings- og uddannelsesformål eller beslægtede formål efter bestyrelsens indstilling og med Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse. Stk. 3. Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til de i stk. 2 nævnte uddannelsesinstitutioner efter 1. januar 1991 og indtil sammenlægningen til en professionshøjskole, anvendes til de formål, der var fastsat i vedtægten for de pågældende institutioner pr. 1. januar Kapitel 9: Ikrafttrædelse mv. 24. Denne vedtægt træder i kraft ved uddannelses- og forskningsministerens godkendelse. Stk. 2. Vedtægten kan ikke ændres uden uddannelses- og forskningsministerens godkendelse. Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 28. marts 2014 i overensstemmelse med hidtil gældende vedtægts regler om vedtægtsændringer. Vedtægten har virkning fra den 1. maj

45 Koncept: Uddannelsesudvalgsarbejde i UCSJ Forår 2014 Indhold 1. Formålet med UCSJs uddannelsesudvalg 2 2. Årsagen til et nyt koncept 2 3. Mødestruktur, indhold og arbejdsgange Ordinære møder Praktisk Formandsmøde Praktisk Aftagerdag Praktisk Ekstraordinære møder Udpegninger Udpegninger og oversigter over udvalgsmedlemmer Transportgodtgørelse 7 6. Kontakt 7 OBS: Udover uddannelsesudvalgene opererer UCSJ med en række andre kvalitetssikrings- og udviklingsaktiviteter, og tilsammen udgør de UCSJs kvalitetssystem. Dette notat begrænser sig til uddannelsesudvalgene. For flere informationer om resten af kvalitetssystemet henvises til UCSJs Kvalitetspolitik og strategi. 1

46 1. Formålet med UCSJs uddannelsesudvalg Juridisk reguleres UC ernes brug af uddannelsesudvalg i lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar 2013 (lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser), senest ændret med lov nr af 26. december Heraf fremgår det i 18, stk. 2, at udvalgenes overordnede formål er: [...] at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om den regionale uddannelsesdækning [ ] Lovgivningen lægger endvidere op til, at uddannelserne i højere grad skal reflektere arbejdsmarkedets behov. Aftagerne er den direkte kilde til viden om hvilke kompetencebehov, UCSJs dimittender mødes af hos arbejdsgiverne, og det er derfor af største vigtighed at inddrage aftagerne direkte i sikringen og udviklingen af uddannelsernes kvalitet. Et gennemgående fokus i kvalitetssystemet er at skabe stærke sammenhænge og synergi mellem systemets forskellige elementer, sådan at de spiller sammen og understøtter kvalitetsarbejdet i hele organisationen på tværs af hierarkiske og organisatoriske skel. Ambitionen er et velfungerende videnflow, hvor diverse inputs som f.eks. evalueringsresultater, statistik, analyser, høringer mv. opfanges og præsenteres for de rigtige vurderings- og beslutningsorganer. Her spiller uddannelsesudvalgene en central rolle, som krumtappen der er koblet direkte til videnflowet, og fødes med informationer, som skal analyseres og vurderes, inden udvalgene eventuelt fremsætter anbefalinger, opmærksomhedspunkter, ideer eller andet til bestyrelsen, rektor og/eller uddannelsesledelse. Rådgivning på dette niveau vurderes i UCSJ til at have et naturligt strategisk perspektiv. Uddannelsesudvalgene er rådgivende, og har dermed ikke nogen formel beslutningskompetence. 2. Årsagen til et nyt koncept Dette koncept er en videreudvikling af det foregående (implementeret medio 2012). Revideringen tager særligt afsæt i: ændringerne i loven om professionshøjskoler som nævnt ovenfor, udviklingen af UCSJs overordnede kvalitetssystem, de erfaringer, ønsker og anbefalinger, som udvalgsmedlemmerne og organisationen løbende er kommet frem til siden implementeringen. Intentionerne med et revideret koncept er bl.a. at: skabe bedre forudsætninger for samarbejde mellem udvalgene bl.a. ift arbejdet med tværprofessionalitetsdagsordenen, koble uddannelsesudvalgene endnu tættere sammen med resten af kvalitetssystemet, efterleve intentionerne i lovgivningen. 2

47 3. Mødestruktur, indhold og arbejdsgange Strukturen for udvalgsarbejdet kan illustreres som i figur 1 nedenfor. 3 x ordinære møder Alle udvalgsmedlemmer Uddannelsesledelse Repræsentation fra direktionen 1 x formandsmøde Udvalgsformænd Uddannelsesledelse Bestyrelsesformand Repræsentation fra direktionen 1 x Aftagerdag Aftagerne i udvalgene Andre relevante aftagere Bestyrelsesformand Repræsentation fra direktionen Relevante interne interessenter Figur 1 - Strukturen for udvalgsarbejdet i UCSJ I det følgende gives en kort introduktion til hver af disse aktiviteter. 3.1 Ordinære møder Der afholdes tre årlige ordinære møder i uddannelsesudvalgene. Som udgangspunkt holder alle udvalg møder på samme tidspunkt med en standardvarighed på samlet 3 timer, og møderne forsøges placeret i hhv og 4. kvartal. Som hovedregel opbygges de ordinære møder af I) en fællesdel, arrangeret af Ledelsessekretariatet, uddannelsesdirektør og rektor, hvor alle udvalg er samlede og II) en monofaglig del, arrangeret af udvalgsformændene og sekretærerne hvor hvert enkelt udvalg holder selvstændigt møde med et uddannelsesspecifikt perspektiv. Udvalgene kan frit aftale at deltage i hinandens monofaglige møder, såfremt dette anses for hensigtsmæssigt. Rækkefølgen af hhv. fællesdel og monofaglig del på det enkelte møde kan tilpasses, alt efter hvad som skønnes mest hensigtsmæssigt for det pågældende møde Praktisk Mødekadence: Fastlægges så vidt muligt for et år ad gangen og med hensyntagen til dels kvalitetssystemets årshjul, dels bestyrelsens og direktionens møder. Mødedatoer: Planlægges så vidt muligt i dialog med formændene for udvalgene, f.eks. ved brug af Doodle. Lokation: Som udgangspunkt afholdes alle møder på Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. 3

48 Lokaler: Ledelsessekretariatet sørger for bookning af en af de store sale (B003 eller D002) til den fælles mødedel, og et mindre lokale til hvert udvalg til den monofaglige mødedel. Lokaleoversigt: Udsendes til udvalgene sammen med dagsordenen for fællesdelen af mødet. Tilmelding og afbud: Op til møderne forsøger Ledelsessekretariatet at afklare reel mødedeltagelse, f.eks. ved tilmelding blandt alle udvalgsmedlemmer via Doodle. Ca. en uge inden mødet, og igen dagen inden sendes resultatet til udvalgsformænd, sekretærer, uddannelsesdirektør og rektor til orientering. Dagsordener: o Ledelsessekretariatet er sammen med rektor og uddannelsesdirektør ansvarligt for udarbejdelse af dagsordenener for fællesdelene af udvalgsmøderne. o Udvalgssekretærerne er ansvarlige for dagsordenerne til de monofaglige mødedele, som udarbejdes i samarbejde med og endeligt godkendes af udvalgsformændene. For at sikre dels tæt sammenhæng til kvalitetssystemet, dels lettere opfølgning på møderne skrives de monofaglige dagsordener ind i en fælles skabelon leveret af Ledelsessekretariatet. o Dagsordenener udsendes senest en uge inden mødetidspunkt. Referater: o Udvalgssekretæren har ansvaret for at der skrives beslutningsreferat af de monofaglige møder. o Referater sendes til høring hos udvalgsmedlemmerne. o For at sikre dels tæt sammenhæng til kvalitetssystemet, dels lettere opfølgning på møderne skrives beslutningsreferater ind i en standardiseret skabelon lignende dagsordenskabelonen leveret af Ledelsessekretariatet. Forplejning: Såfremt mødet afholdes om eftermiddagen, gives udvalgsmedlemmerne mulighed for at benytte sig af UCSJs frokostbuffet inden mødestart. Ledelsessekretariatet bestiller følgende til selve møderne: Kaffe, the, vand, kage og frugt. Dokumentation: o Når dagsordener og referater er endeligt godkendte, sendes de til uddannelsesudvalget med Cc. til tovholderen for uddannelsesudvalgsarbejdet i Ledelsessekretariatet, som sørger for, at de lægges på ucsj.dk og journaliseres. o Referaterne udgør en del af grundlaget for de status- og udviklingsplaner, som hver uddannelse en gang årligt udarbejder som led i kvalitetsarbejdet. o Uddannelsescheferne er ansvarlige for at inddrage uddannelsesudvalgenes rådgivning i udviklingen og driften af den enkelte uddannelse. 4

49 o Dagsordener og referater udgør desuden grundlaget for den årlige årsberetning om arbejdet i uddannelsesudvalgene, som Ledelsessekretariatet udarbejder i samarbejde med uddannelsesdirektør og rektor. 3.2 Formandsmøde En gang om året afholdes et møde mellem uddannelsesudvalgsformændene, bestyrelsesformanden, rektor og uddannelsesdirektør. Som udgangspunkt har mødet en varighed på tre timer, afholdes i 4. kvartal i tidsrummet kl. 17:00 20:00 og inkluderer en middag. En fast del af dette møde er en gennemgang af årsberetningen for arbejdet i uddannelsesudvalgene, som Ledelsessekretariatet udarbejder i samarbejde med rektor og uddannelsesdirektør. Herudover drøftes centrale tematikker relateret til f.eks. kvalitetssystemet generelt og konkrete kvalitetsindsatser, den videre udvikling af udvalgskonstruktionen, forventede centrale emner for det kommende års udvalgsarbejde, mv. Formændene er velkomne til at fremsætte forslag til dagsordenen, f.eks. med afsæt i en forudgående drøftelse i det enkelte uddannelsesudvalg Praktisk Mødedatoer: Planlægges så vidt muligt i dialog med formændene for udvalgene i samme omgang som høringen om tidspunkter for de ordinære møder, f.eks. ved brug af Doodle. Lokation: Som udgangspunkt afholdes alle formandsmøder på hos centraladministrationen i Sorø, Slagelsevej 7. Tilmelding og afbud: Op til møderne forsøger Ledelsessekretariatet at afklare reel mødedeltagelse, f.eks. ved tilmelding blandt formændene via Doodle. Ca. en uge inden mødet, og igen dagen inden sendes resultatet til udvalgsformænd, uddannelsesdirektør og rektor til orientering. Dagsordener: o Ledelsessekretariatet er sammen med rektor og uddannelsesdirektør ansvarligt for udarbejdelse af dagsordenen. o Dagsordenener udsendes til udvalgsformændene og sekretærerne senest en uge inden mødetidspunkt. Referater: Ledelsessekretariatet har ansvaret for at udbyttet af mødet dokumenteres. Forplejning: Som del af mødet bydes på middag som hovedregel en koldt bord -buffet. Til selve møderne sørges for kaffe, the, vand, kage og frugt. Dokumentation: o Efter mødet sendes dagsordener og eventuelt opfølgninger til uddannelsesudvalgene med Cc. til direktionen og udvalgssekretærerne. Derudover lægges de på ucsj.dk og journaliseres. 5

50 o Ledelsessekretariatet tilpasser årsberetningen for uddannelsesudvalgenes arbejde iht. drøftelsen på formandsmødet. Herefter sendes beretningen til samtlige medlemmer af uddannelsesudvalgene og Derudover lægges den på ucsj.dk og journaliseres. 3.3 Aftagerdag For mere fyldestgørende information henvises til konceptet for UCSJs Aftagerdag, som kan findes på ucsj.dk. UCSJ afholder en gang om året Aftagerdagen. Dette er en større konference, hvor en bredere kreds af eksterne interessenter samt bestyrelsen inviteres til at komme med deres inputs til en eller flere for UCSJ højakutelle centrale tematikker. Arrangementet er forankret i direktionen og Ledelsessekretariatet, og det efterstræbes at UCSJs interessenter tænkes aktivt ind, f.eks. som medskabere, oplægsholdere, mv. Fra uddannelsesudvalgene inviteres som hovedregel kun de eksterne interessenter fra arbejdsmarkedet samt formænd og sekretærer. Som udgangspunkt lægges Aftagerdagen enten direkte op til eller lige efter uddannelsesudvalgenes møde i 4. kvartal, og deltagerne på konferencen inviteres med til enten den første eller sidste time af uddannelsesudvalgenes møde. Deltagere: Udvalgsformænd, bestyrelsen, rektor, uddannelsesdirektør, aftagerne i uddannelsesudvalgene herunder faglige organisationer. Derudover inviteres en bredere kreds af interessenter som enten ansætter eller potentielt kan tænkes at ansætte UCSJs dimittender som f.eks. erhvervsvirksomheder, kommuner, region, mv. Ledelsessekretariatet er ansvarligt for tilrettelæggelsen af dagen i samarbejde med rektor og uddannelsesdirektør, samt bookning af mødelokaler, forplejning, navneskilte, deltagerlister mv. Der foretages digital tilmelding Praktisk Forplejning: Som del af Aftagerdagen bydes deltagerne på frokost. Derudover sørges for kaffe, the, vand, kage og frugt undervejs. Dokumentation: o Konferencen tilrettelægges således, at de forskellige inputs interessenterne måtte komme med samles ind, f.eks. vha. digitale værktøjer ifm. workshops eller paneldebatter, og samles efterfølgende til en fyldestgørende opfølgning. Denne distribueres dels til deltagerne og uddannelsesudvalgene, dels til UCSJs Kvalitetsenhed, som har ansvaret for at bringe udbyttet videre i kvalitetssystemets vidensflow. Derudover gøres opfølgningen tilgængelig via ucsj.dk og journaliseres. 6

51 3.4 Ekstraordinære møder Såfremt et uddannelsesudvalg finder det nødvendigt at afholde flere møder eller mødes på andre tidspunkter end de planlagte står dette udvalgene frit for. I tilfælde af ekstraordinære møder skal tovholderen i Ledelsessekretariatet orienteres, og dagsordener og referater publiceres på ucsj.dk samt journaliseres. 4. Udpegninger 4.1 Udpegninger og oversigter over udvalgsmedlemmer Som tovholder er Ledelsessekretariatet ansvarligt for at koordinere udpegningsprocessen op til nye funktionsperioder. Derudover understøtter Ledelsessekretariatet udvalgssekretærerne med løbende udpegninger ved behovsamt ajourføring af oversigten over medlemmer af uddannelsesudvalgene. Mhp. størst mulig transparens kan på ucsj.dk findes fuldt offentlige medlemsoversigter for hvert enkelt udvalg. Ledelsessekretariatet har ansvaret for at holde disse oversigter opdaterede. Udvalgssekretærerne har ansvaret for at give tovholderen i Ledelsessekretariatet besked om behov for nye udpegninger f.eks. pga. et medlems udtrædelse af udvalget. 5. Transportgodtgørelse Studenterrepræsentanter i uddannelsesudvalgene får refunderet udgifter til offentlig transport eller transportgodtgørelse for kørsel i egen bil til lav takst igennem Ledelsessekretariatet (blanket og dokumentation fremsendes senest en uge efter mødet). Medarbejderrepræsentanters transport afholdes under den enkelte uddannelse og efter aftale med den pågældende medarbejders nærmeste leder/chef. Andre udvalgsmedlemmer modtager ikke godtgørelse af transportudgifter i relation til uddannelsesudvalgsaktiviteter. 6. Kontakt Spørgsmål til konceptet for uddannelsesudvalgsarbejdet i UCSJ kan rettes til: Lasse Dalby Jensen Direktionskonsulent 7

52 Mail: Telefon:

53 Årshjul for uddannelsesudvalgets arbejde (UDKAST) Dato og tidspunkt Indhold 11. april 2014 kl Uddannelsens udviklingsdag inkl. ordinært udd. udvalgsmøde. Kl sættes fokus på kvalitetssikring af to udvalgte moduler, hvoraf ét er udviklet og ét skal udvikles. Herunder drøftes studieaktiviteter, læringsformer og litteratur. Der kan inviteres eksterne til denne del. Kl fælles uddannelsesudvalgsmøde - Fastlægges af ledelsessekretariatet Kl ordinært uddannelsesudvalgsmøde. Opfølgning på fælles del af mødet Årshjul E-læring v. adjunkt Mads Hjort Nielsen - indledende tanker Uddannelsens videngrundlag - gennemgang af status og udviklingsplan Dimittend profil 14. Maj 2014 kl Praktikkens udviklingsdag - Fremtidsværksted vedr. adm. bacheloruddannelsen VS9ayDvHKPjPukhAkUFc6Deq4oi9A6ZX00rCg/edit?usp=sharing Møde september 2014 (dato kendes ikke) Kl fælles uddannelsesudvalgsmøde - Fastlægges af ledelsessekretariatet Kl ordinært uddannelsesudvalgsmøde. Opfølgning på fælles del af mødet Status på optag Praktik Valgmoduler Input til årsberetning Uddannelsens relevans - gennemgang af status og udviklingsplan Oktober (dato kendes ikke) Aftagerdag for alle aftagere i uddannelsesudvalgene - Fastlægges af ledelsessekretariatet

54 November (dato kendes ikke) Møde uddannelsesudvalgsformænd - Fastlægges af ledelsessekretariatet Januar 2015 (dato kendes ikke) Kl fælles uddannelsesudvalgsmøde - Fastlægges af ledelsessekretariatet Kl ordinært uddannelsesudvalgsmøde. Uddannelsens tilrettelæggelse gennemgang af status og udviklingsplan Studieaktivitet og fastholdelse Internationalisering Fra adm.bachelor til kandidat?

55 Årlig status og udviklingsplan for uddannelsens videngrundlag 1. Introduktion UCSJ skal jf. sin Kvalitetspolitik og -Strategi (KPS) kunne vise, at der på alle uddannelser er styr på kvaliteten og kvalitetssikringen i forhold til uddannelsernes videngrundlag. I afsnit 5 i KPS er det nærmere beskrevet, at kvalitetsarbejdet i denne sammenhæng omfatter, at der gennemføres en række løbende indsatser hen over året, herunder at der løbende evalueres og følges op på en række delområder. Som beskrevet i KPS (afsnit 5.1) er der behov for, at der årligt gøres status på uddannelsernes videngrundlag. Dette indbefatter, at uddannelsescheferne udarbejder en status og udviklingsplan (SUP) for de enkelte uddannelser og i samarbejde med Forskning & Innovation (FI) fastsætter mål for FI s samarbejde med uddannelserne ift. videngrundlag. Dette dokument beskriver, hvordan ovennævnte gøres på de enkelte uddannelser, således at det herved dokumenteres, at uddannelserne lever op til de kriterier, som er nævnt i figur 1. Bemærk, at det er hvert enkelt udbud, som skal leve op til ovenstående krav, men at det er UCSJ s ambition, at vi organiserer indsatsen for alle udbud af samme uddannelse i en samlet proces. Ideen er, at vi trækker på de relevante undervisere og arbejder sammen om forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af udbudssteder. 1

56 Figur 1: Kriterier for videngrundlag, som skal være opfyldt på hvert udbud Det er nærmere beskrevet i KPS, at UCSJ lever op til disse krav ved at sikre sig at: Underviserne kvalifikationer (jf. instruktion på UC Viden) og forsknings- og udviklingsprojekter er registreret i UC Viden Underviserne har de fornødne kompetencer Uddannelsen er understøttet af et tilstrækkeligt videngrundlag Viden deles på tværs af udbudssteder De studerende har kontakt med den nyeste tilgængelige og relevante viden Uddannelsen og FI understøtter i samarbejde uddannelsens videngrundlag På den baggrund skitseres det i det følgende, hvordan den enkelte uddannelse gør status på, hvordan den lever op til kravene og udarbejder en plan for fortsat udvikling af videngrundlaget i det kommende år. 2. Processen for den årlige kvalitetssikring af uddannelsens videngrundlag Der gøres årligt status på den enkelte uddannelses videngrundlag og udarbejdes en plan for styrkelse af videngrundlaget i det kommende år gennem følgende proces: 1. Chefen/lederne for uddannelsen udarbejder et udkast til SUP Videngrundlag ved at udfylde skema A og B i dette dokument. Samtidig sikrer chefen, at UC Viden er fuldt opdateret med medarbejderprofiler samt med alle relevante projekter som uddannelsen deltager i. I denne forbindelse skal chefen sikre sig at alle projektledere gennemgår deres projekter og sikrer sig, at de er på UC Viden. Bemærk særligt, at projektejerne 2

57 skal sørge for at alle projekter er tilknyttet alle udbudssteder under den forudsætning (som vi håber er givet), at viden deles på tværs af udbudssteder. Er der særlige grunde til at et projekt kun vedrører et bestemt udbudssted skal det kun registreres her. Chefernes opgave er at sikre at dette sker. 2. Status- og udviklingsplanen drøftes med FI. 3. FI udarbejder et forslag til plan for FI s samarbejde med uddannelsen i det kommende år ved at udfylde skema C. 4. FI- og kvalitetschefen kvalitetssikrer planerne. UCSJ s prorektor og uddannelsesdirektøren kommenterer planerne jf. pkt. 1, 2 og Uddannelseschefen og FI gennemfører evt. ændringer. 6. Godkendelse af uddannelsesdirektøren og prorektor. 7. Chefen orienterer medarbejderne om planerne for det kommende år. 8. Materialet lægges på uddannelsens Fronter-rum for kvalitetsarbejdet efter nærmere aftale med kvalitetschefen. (Er p.t. under etablering). Bemærk følgende i forhold til ovenstående proces: Bemærk, at et relevant videngrundlag ikke kun handler om deltagelsen i et antal større eller mindre projekter. Det er også vigtigt, at der er fokus på videnflow og processer, som sikrer at viden udvikles og deles på tværs af udbudssteder, og kommer de studerende til gode. Der er lagt op til, at planen udarbejdes af cheferne eller lederne af uddannelsen evt. med assistance fra en underviser. Udfyldelsen af skema A sikrer, at al den nødvendige dokumentation foreligger, som skal vise uddannelsens videngrundlag. Bemærk, at dokumentationen for undervisernes kvalifikationsniveau skal foreligge på UC Viden. Det samme skal beskrivelsen af alle de projekter, som uddannelsen indgår i. Skema A skal kun supplere med viden, som ikke skal/kan fremgå af UC Viden. Besvarelsen af skema B er en selvevaluering af de forhold som er nævnt i skema A, med en plan for indsatserne i de kommende år. Det er hensigten at planen i skema B senere indgår i uddannelseschefen/ ledernes afholdelse af MUS og organisering af kompetenceudvikling for underviserne. Men det er op til uddannelserne hvordan dette gøres. Udfyldelsen af skema C sker med henblik på, at der sker en forventningsafstemning mellem FI og de enkelte uddannelseschefer om samarbejdet. Hver enkelt uddannelse lægger de udfyldte skemaer over på Fronter-rummet for uddannelsens kvalitetsarbejde. Gå ind i mappen Videngrundlag og læg de udfyldte skema A, B og C i undermappen 01-Status og udviklingsplan. Relevante skema fx projektbeskriver m.m. lægges i undermappen 02-Øvrige dokumenter. 3

58 Skema A: Evaluering og dokumentation Nedenstående evaluering af hidtidige aktiviteter omfatter kalenderåret 2013, mens planen omfatter kalenderåret Undervisernes kvalifikationsniveau A. Er alle underviseres profiler udfyldt på UC Viden jf. vejledningen på UC Viden? x ja Nej B. Hvis nej, hvornår vil det være bragt i orden? (Skal helst bringes i orden inden skemaet afleveres, så skemaet kan besvares med et ja) C. Hvor stor en procentdel af underviserne har et kvalifikationsniveau som ligger over bachelorniveauet (kandidat, master)? 0-24% 25-49% % D. Hvor stor en procentdel af underviserne har en grad, som ligger over kandidat/master niveauet (typisk ph.d.)? 0-24% 25-49% % E. Hvordan sikres det, at underviserne løbende holder sig ajour i forhold til nyeste viden? Ved tilrettelæggelse og udvikling af uddannelsens moduler inddrages nyeste viden både i selve undervisningen, og i den primære og sekundære litteratur som anvendes på modulet. Alle moduler udvikles fra bunden pga. ny studieordning og nyt udbudssted. En naturlig del af udviklingen af et modul består af at afdække nyeste viden på området. Det er med udgangspunkt heri, at alle moduler udvikles og således en naturlig og nødvendig del af undervisernes opgave portefølje, at holde sig ajour i forhold til nyeste viden. Alle moduler er tematiseret det betyder at uddannelsens forskellige vidensog fagområder kontinuerligt sættes i spil i nye sammenhænge og det kræver en udvidet koordinering på tværs af områderne. Vidensdeling er i den sammenhæng nødvendigt når der skal skabes helhed i modulet. Fremadrettet er det den modulansvarlige, som har ansvaret for modulets videre udvikling; herunder at sikre ajourføring af vidensgrundlaget (jf. arbejdsbeskrivelse for en modulansvarlig). Ajourføring af vidensgrundlag indgår også i de årlige MUS-samtaler både i forbindelse med adjunktplaner og UC-viden. 4

59 Flere undervisere og uddannelsesleder indgår i kommunom uddannelsens eksterne censorkorps. I forbindelse med opstart af uddannelsen har de studerende fået adgang til en række e-ressourcer både videnskabelige, internationale og mere generelle via biblioteket. De studerende og underviserne har således direkte adgang til nyeste viden indenfor uddannelsens relevante fagområder. administrationsbachelor I forhold til videndeling blandt uddannelsens undervisere, er det en fordel at uddannelsen stadig er forholdsvis lille, der er således et tæt samarbejde mellem alle undervisere på uddannelsen og videndelingen sker derfor kontinuerligt både på faste koordineringsmøder og gennem den daglige drift. Alle undervisere deltager i forsknings- og udviklingsprojekter dels gennem det løbende udviklingsarbejde og dels via kobling til nedenstående projekter: Kvalitetssikring og akkreditering - 1 adjunkt som arbejder med kvalitetssikring af uddannelserne på tværs af UCSJ Læring uden grænser (LUG) 1 adjunkt som arbejder med udvikling af et e-læringskoncept for administrationsbacheloruddannelsen, som forventes implementeret efterår Praktik og bachelorprojekt 2 adjunkter, som i tæt samarbejde med praksis arbejder med udvikling af et innovativt didaktisk design for praktik og bachelorprojekt Derudover prioriteres løbende deltagelse i forskellige kompetenceudviklende forløb og arrangementer fx vidensaloner, foredrag, konferencer etc. De studerende og underviserne har således direkte adgang til nyeste viden indenfor uddannelsens relevante fagområder. F. På hvilke områder er der særligt behov for at styrke undervisergruppens kompetencer? (fx pædagogisk, fagligt eller erhvervs- og professionsmæssigt) Uddannelsen har udelukkende adjunkter ansat. Disse er alle fagligt stærke og alle bringer solide undervisnings- og praksiserfaringer ind i uddannelsen, hvilket i sig selv medvirker til at styrke uddannelsens vidensgrundlag. Overordnet set er behov for at styrke undervisergruppens pædagogiske og didaktiske kompetencer. Derfor sættes der også fokus netop på dette område i de relevante adjunktplaner. G. Øvrige bemærkninger: Efter endt lektorkvalificering, vil uddannelsen i overensstemmelse med ph.d. strategien se på mulighed for at etablere en ph.d. Uddannelsen drager god nytte af at være ny og arbejde med en ny studieordning som via modulerne kobler undervisernes forskellige fagligheder. Ajourføring af videngrundlag sker derfor løbende, og er en central del af den udviklingsproces uddannelsen er i gang med. 2. Forsknings- og udviklingsprojekter 5

60 A. Er alle relevante forsknings- og udviklingsprojekter, projekter m.m. registreret på UC Viden og tilknyttet udbudsstederne af projektlederne? (Konkrete planer om fremtidige projekter skal også inkluderes. Husk at alle udbudssteder skal med jf. afsnit 2, dot 1) x ja Nej B. Hvis nej, hvornår vil det være bragt i orden? (Skal helst bringes i orden inden skemaet afleveres, så skemaet kan besvares med et ja) C. Har I husket at oprette projekterne, så de dækker alle uddannelsens udbudssteder? x ja kun et udbudssted D. Hvis nej, hvornår vil det være bragt i orden? (Skal bringes i orden inden skemaet afleveres, så skemaet kan besvares med et ja) E. Hvilke nye projekter er under udvikling, men er endnu ikke på UC Viden? F. Øvrige bemærkninger: 3. Øvrige samarbejder og relationer til professionen A. Beskriv disse kort her. Det kan fx være undervisere, som er ude i praksis, samarbejde om brug af gæsteforelæsere, udviklingsdage for aftagerne og andre former for input. Hver aktivitet beskrives på et par linjer. Skriv max en halv side. NB: Beskriv kun de dele der ikke er på UC Viden. Om muligt skal beskrivelsen i stedet ligge på UC Viden. Omfang max 2 sider. For at sikre et bredt videngrundlag samarbejder uddannelsen som det også fremgår ovenstående i vid udstrækning med kommuner og region omkring timelærer, gæsteforelæsninger, ressourcepersoner, interviewpersoner, etc. Se oversigt her key=0aimannblolbodgitvwsxyjvpbuzmdgvktlawx1pcmnc&usp=sharing 4. Samlet fagligt miljø på uddannelsen på tværs af udbudssteder 6

61 IKKE RELEVANT A. Beskriv hvad der gøres for at skabe et samlet fagligt miljø for uddannelsen på tværs af udbudssteder, hvis der er flere udbudssteder. Omfang ca. ½ - 1 side. Ikke relevant uddannelsen udbydes kun et sted B. Beskriv medarbejdernes, herunder ledernes og chefernes kontakt med forsknings- og udviklingsmiljøer relevante for uddannelsen. Omfang ca. ½ side. Alle undervisere er tilknyttet et forsknings- og innovationsprojekt Alle undervisere er med i et nationalt netværk for undervisere på uddannelsen, netværket afholder møde årligt, og er forankret i ledernetværket. Der arbejdes pt. på at få opdateret oversigten over undervisere på alle udbudssteder. Flere undervisere er med i det eksterne censorkorps for kommunom uddannelsen Uddannelseschef og leder deltager i det nationale ledernetværk Uddannelsesleder deltager i AL-netværk som en del af moderniseringsstyrelsens talentudviklingsprogram for nye/kommende ledere. Uddannelsen har et tæt samarbejde med socialrådgiveruddannelsen. Herunder arbejdes med udveksling af undervisere og generel vidensdeling på tværs af uddannelserne. RUC er repræsenteret i uddannelsesudvalget. Der arbejdes på, at få etableret aftale med RUC ift. udvikling af valgmoduler, adjunktvejledning og mulighed for at fortsætte på kandidatuddannelsen på RUC. En underviser deltager i UCSJ s e-læringsnetværk En underviser er internationalkoordinator og deltager i UCSJ s internationale netværk. 5. De studerendes kontakt med videngrundlaget A. Beskriv hvordan I sikrer, at den nyeste viden og praksisfeltets behov kommer med i bachelorprojekter (afgangsprojekter for diplomuddannelserne)? Ca. ½-1 side. (Kan fx ske via forskningsprojekter, som de studerende opfordres til at skrive bachelorprojekter i forhold til eller via database over aftagernes ønsker til projekter) Der eksisterer ikke en praksis for dette pt. Men uddannelsen har igangsat et innovationsprojekt i samarbejde med FI, hvor praktik og bacheloropgaver kobles i et samlet didaktisk koncept, hvor fokus er på, at de studerende gennem praktik og bacheloropgave kan blive medudviklere af praksis. Projektet gennemføres i løbet af 2014 og i overensstemmelse med UCSJ s generelle retningslinjer for kvalitetssikring af praktik. Læs mere: 1_9RP67wt72n9d46BPUY8euCfDQYjzpEDd0oQcYWfeKY/edit?usp=sharing De første studerende skal skrive bachelorprojekter efteråret B. Beskriv hvordan I systematisk sikrer, at ny viden indgår i undervisningen. 7

62 Hvordan undervisningsplaner bliver gennemgået, evalueret og opdateret med henblik på, at den nyeste relevante viden indgår.. Herunder hvornår og hvordan de sidst er blevet gennemgået, evalueret og revideret Ca. ½-1 side. Jf. 1e Alle moduler udvikles fra bunden pga. ny studieordning og nyt udbudssted. En naturlig del af udviklingen af et modul består af at afdække nyeste viden på området. Det er med udgangspunkt heri, at alle moduler udvikles og således en naturlig og nødvendig del af undervisernes opgave portefølje, at holde sig ajour i forhold til nyeste viden. Fremadrettet er det den modulansvarlige som har ansvaret for modulets videre udvikling herunder at sikre ajourføring af videngrundlaget (jf. arbejdsbeskrivelse for en modulansvarlig). document/d/1_9rp67wt72n9d46bpuy8eucfdqyjzpedd0oqcywfeky/edit? usp=sharing C. Beskriv evt. øvrige indsatser for at sikre de studerende får kontakt med videngrundlaget (max ½-side). I forbindelse med opstart af uddannelsen har de studerende fået adgang til en række e-ressourcer både videnskabelige, internationale og mere generelle via biblioteket: administrationsbachelor De studerende og underviserne har således direkte adgang til nyeste viden indenfor uddannelsens relevante fagområder. De studerende er desuden repræsenteret i uddannelsesudvalget. 8

63 Skema B: Status og udviklingsplan A. Hvad er stærke punkter? (5-8 punkter, jf. skema A). At uddannelsen og studieordningen begge er nye, dvs. at det er en forudsætning for udviklingen af uddannelsen, at nyeste viden inddrages i udviklingen og tilrettelæggelsen af de enkelte moduler. At uddannelsen allerede fra starten inddrager praksisfeltet både i undervisnings- og udviklingsarbejdet Tæt samarbejde med socialrådgiveruddannelsen medvirker til at styrke uddannelsens videngrundlag At studerende og undervisere via biblioteket har god elektronisk adgang til nyeste viden indenfor uddannelsens fagområder At der på landsplan er ved at blive etableret netværksstrukturer for underviserne på alle udbydere af uddannelsen. At der er etableret et godt koncept for inddragelse af praksis i uddannelserne, som er ved at blive implementeret på alle obligatoriske moduler At størstedelen af underviserne er rekrutteret fra relevant praksis, og derfor bringer viden og relevans med sig ind i uddannelsen At både undervisere og ledelse er gode til at skabe kontakter til praksis og relevant videngrundlag B. Hvad er svage punkter? (5-8 punkter, jf. skema A) Uddannelsen er stadig lille, og derfor er der behov for, at der løbende er fokus på at sikre uddannelsens videngrundlag fx gennem samarbejdet med socialrådgiveruddannelsen, andre udbydere af uddannelsen, RUC etc. Der er behov for at sikre et mere systematisk samarbejde og transfer af viden fra FI og ned i uddannelsen C. Mål opnået om et år (5-8 punkter. Vær ambitiøs, men realistisk) a. Etablering af et systematisk samarbejde med FI fx via statusmøder og kobling til uddannelsernes udviklingsdage. b. Gennemførelse af praktik og bachelorprojekt jf. plan. c. Gennemførelse af pædagogisk - didaktisk kompetenceudvikling for underviserne. d. Etablering af digitalt aftagerpanel. e. Aktiv deltagelse i nationale netværk både i lederforum og for underviserne. f. Øget samarbejde med socialrådgiveruddannelsen 9

64 D. Plan for opnåelse af målene jf. ovenstående mål(kan være vedhæftet som selvstændigt dokument) i 2014 a. Gennemføres i samarbejde med FI b. Gennemføres jf. plan 1_9RP67wt72n9d46BPUY8euCfDQYjzpEDd0oQcYWfeKY/edit? usp=sharing c. Indarbejdes i adjunktplaner, arbejdes ligeledes på, at der på institutionsniveau etableres et fælles forløb for adjunkter, som også kan understøtte organisationens videndeling. d. Gennemføres inden for rammerne af praktik- og bachelorprojektet e. Uddannelsen samarbejder og bidrager aktivt sammen med de andre udbydere af uddannelsen omkring øget vidensdeling på tværs af udbudssteder f. Samarbejdet med socialrådgiveruddannelsen udvides yderligere. Der planlægges fx. udveksling af undervisere i forvaltningsret og samfundsfag samt fælles sommerarrangement for alle undervisere. E. Bemærkninger til udbudsspecifikke forhold (For hvert enkelt udbudssted beskrives særlige udbudsspecifikke forhold (0-8 punkter. Alternativt: begrund hvis der ikke er forskel) Ikke relevant Skema C: Samarbejdet mellem uddannelsen og FI A. Uddannelsens kontaktperson i FI: Kathrine Eriksen 10

65 B. FI s beskrivelse af mål for samarbejdet med uddannelsen i 2014: Sigtet med samarbejdet mellem administrationsbacheloruddannelse og FI er at skabe en dynamisk videndeling og videnudvikling mellem de to enheder. Uddannelseslederen og kontaktpersonen fra FI vil fra 2014 og fremadrettet lave en forsknings- og videnstrategi med reference til herværende styringsdokument, og de her beskrevne satsninger vil kvartalsvis blive diskuteret og justeret (jf. bilag B.c.) Uddannelsen har i 2013 været under etablering (jf. ovenfor), hvorfor der har været fokus på uddannelses og undervisningsplanlægning. I 2014 vil der være fokus på udvikling af relevante aktiviteter på de tre af de fire niveauer i samspillet mellem FI og uddannelserne: Forskningskvalificering, praksisviden og udvikling, uddannelsesudvikling ph.d.-program De fire niveauer er beskrevet I det generelle bilag. Her beskrives og kommenteres kun udvalgte eksempler på samarbejdet. Adjunkter fra uddannelsen gennemgår den generelle lektorkvalificering, hvor de også skal indgå I forskningsaktiviteter I FI. Pt. indgår de I projektet LUG, (Delprojekt B), hvor sigtet er, at etablere forsknings- og udviklingsaktiviteter, der skal føre til etablering af en netbaseret udgave af uddannelsen. Videre indgår underviserne i forskningsværksteder, der sætter fokus på, hvordan, der kan udvikles nye koncepter for innovations og praksisforankring af BA-projekterne. For nærværende er der altså en integration af de tre niveauer og formater i vidensamarbejdet og udviklingen: Forskningskvalificering, praksisviden og uddannelsesudvikling. Ph.d.-program forventes det ikke at iværksætte egentlige ph.d. forløb, men det tilstræbes at mindst fire undervisere indgår i forskningsværksteder med henblik på forskningsmæssig afklaring og prækvalificering. I 2015 skal der iværksættes et ph.d. forløb. 11

66 Prosatekst og eksempler på cases til Dimittendprofil for administrationsbachelorer Prosatekst Administrationsbacheloren er en dygtig administrator med stærke handlekompetencer og som selvstændigt kan varetage alle typer af administrative opgaver i den offentlige sektor. (se caseeksemplerne) Administrationsbacheloren kan arbejde i alle typer af politisk styrerede organisationer og forstår at arbejde på tværs af fagligheder. Administrationsbacheloren kan via sin brede grundviden navigere i krydsfeltet mellem jura, økonomi og politik og kender til rammerne for administrativ opgaveløsning i kommuner, regioner, stat og EU samt deres indbyrdes samspil. Det som adskiller administrationsbacheloren fra andre korte eller videregående uddannelser er et unikt fokus gennem uddannelsen på at gøre de studerende jobparate gennem kontinuerlig kobling mellem teori, metoder og hvordan disse anvendes i praksis. Det betyder således, at administrationsbacheloren fra dag ét kan varetage en bred palet af administrative opgaver som f.eks. Udarbejde sagsfremstillinger Sagsbehandle og træffe afgørelser Gennemføre og formidle undersøgelser, fx brugertilfredshedsundersøgelse og kvalitetsundersøgelse Gennemføre og formidle analyser og anbefalinger Drive og deltage i projekter Inddrage, opstille og vurdere budgetter og regnskaber Facilitere og indgå i processer, fx budgetproces, strategiproces, høringsproces Facilitere forandrings- og innovationsprocesser, fx optimere arbejdsgange Administrativ servicering af ledelse og politikere Formidle og implementere politiske og organisatoriske beslutninger og processer Udover at være en dygtig administrator, er en administrationsbachelors styrker også: Stor selvstændighed i opgaveløsningen God til at navigere i forskellige organisatoriske og faglige kontekster Dygtig formidler både mundtligt og skriftligt Arbejder struktureret og målrettet Stor forståelse for egen og andres fagligheder God til at tænke nyt og kan omsætte idéer til handling Side 1 af 3

67 Nedenstående cases er eksempler på opgaver som en administrationsbachelor kan varetage og giver et billede af hvordan den uddannede kan sætte sin brede palet af kompetencer i spil i forskellige typer af administrative opgaver. Dette er kun eksempler - den uddannede vil også kunne varetage mange andre typer af administrative opgaver. Case 1: En kommune har besluttet at gennemføre en evaluering af, hvordan grundskolerne arbejder med inklusion. Administrationsbacheloren er ansat som konsulent i kommunens Børn- og ungeforvaltning i skoleafdelingen og varetager følgende opgaver: Orienterer sig om temaet inklusion ved forskellige faggrupper. Opstiller og gennemfører en kvalitativ og kvantitativ evaluering af grundskolernes implementering af inklusionen. Udarbejder en rapport med evalueringens resultater og en handleplan med ændringsforslag. Opstiller økonomiske beregner for forskellige ændringsforslag. Præsenterer mundtligt evalueringens resultater, handleplan og økonomiske beregninger for ledelsen i forvaltningens skoleafdeling. Udarbejder notat om Nye tiltag til implementering af inklusion til behandling i det kommunale byråd. Assisterer embedsmænd med flere oplysninger og undersøgelser om inklusion til den efterfølgende behandling af Nye tiltag til implementering af inklusion i det kommunale byråd. Beskriver de vedtagne ændringsforslag og udarbejder procesplan for implementeringen af disse. Case 2: En kommune ønsker at ændre en central trafikal struktur for hovedbyens centrum. Dette vil berøre mange borgere og virksomheder i byen. Kommunen skal derfor gennemføre en miljøvurdering og en høring. Administrationsbacheloren er ansat som konsulent i kommunens By- og kulturforvaltning i afdelingen for natur, miljø og trafik, og varetager følgende opgaver: Indhenter oplysninger om den relevante lovgivning Planlægger og gennemfører en miljøvurdering i samarbejde med forskellige faggrupper Planlægger og koordinerer en høring blandt berørte borgere og virksomheder Udarbejder en rapport om den gennemførte miljøvurdering og høring Præsenterer mundtligt resultaterne fra miljøvurderingen og høringen for ledelsen i forvaltningens afdeling for natur, miljø og teknik Udarbejder notat om den gennemførte miljøvurdering og høring til behandling i det kommunale byråd- Assisterer embedsmænd med flere oplysninger og undersøgelser til den efterfølgende behandling af Ændringer i den trafikale struktur i det kommunale byråd. Side 2 af 3

68 Beskriver de vedtagne ændringsforslag og udarbejder procesplan for implementeringen af disse. Case 3: En region har valgt at undersøge, hvor mange ressourcer regionen anvender til medarbejderes kørsel og deltagelse i møder på forskellige lokationer i regionen. Administrationsbacheloren er ansat som økonomikonsulent i regionens økonomiafdeling og varetager følgende opgaver: Orienterer sig om regionens politik for kørsel og mødedeltagelse Undersøger regionens udgifter til kørsel i de sidste 5 år og udarbejder statistik for udgiftsændringerne gennem perioden Gennemfører en undersøgelse af omfanget af nogle udvalgte afdelingers deltagelse i møder på andre lokationer Udarbejder forskellige økonomiske beregninger for at implementere digitale møder i stedet for fysiske møder Udarbejder et notat om undersøgelsen af kørselsudgifter og mødedeltagelse samt handleplan til ændringer Præsenterer undersøgelsens resultater og handleplan for ledelsen i økonomiafdelingen Case 4: Et universitet har besluttet at gennemføre nogle organisationsændringer, hvor flere uddannelser sammenlægges i nogle tværfaglige søjler. Administrationsbacheloren er ansat som ledelseskonsulent i universitetets direktion og varetager følgende opgaver: Planlægger, beskriver og koordinerer processen for sammenlægningen Udarbejder plan for inddragelse af medarbejdere og studerende Samarbejder med relevante faggrupper inden for arbejdsmiljø, pædagogik og ledelse Samarbejder med økonomiafdelingen om økonomiske beregninger og regnskab for sammenlægningen Gennemfører fokusgruppeinterviews med udvalgte medarbejdere og studerende Samarbejder med afdelingen for teknik og it om ændringer af lokaler og faciliteter Informerer løbende ledelsen, medarbejdere og studerende om processens trin og resultater Planlægger og gennemfører evaluering af sammenlægningen Udarbejder rapport om evaluering af sammenlægningen og formidler resultaterne til ledelsen, medarbejdere og studerende Side 3 af 3

69 Ambitiøs administrationsbacheloruddannelse søger ambitiøse kommunale og regionale sparringspartnere og medskabere af fremtidens administrative medarbejdere. På administrationsbacheloruddannelsen uddanner vi dygtige administrationsbachelorer med stærke handlekompetencer. Vi har et unikt fokus gennem uddannelsen på at gøre de studerende jobparate gennem løbendene kobling mellem teori, metoder og hvordan disse anvendes i praksis. Vi ruster dem til et offentligt arbejdsmarkedet i kontinuerlig udvikling, og hvor der stilles høje krav til både faglighed, selvstændighed og fleksibilitet. Vi stræber mod at uddanne studerende, som matcher det offentlige arbejdsmarkedets behov for administrative kompetencer. Det kan vi ikke gøre uden input fra stærke kommunale og regionale sparringspartnere. Administrationsbacheloruddannelsen er en helt ny uddannelse i region Sjælland og vi tilstræber så vidt muligt at udvikle den i fællesskab med uddannelsens kommende aftagere i den offentlige sektor. Derfor er her en åben invitation og opfordring til alle kommende offentlige arbejdsgivere i regionen. Kom og bliv medskaber af fremtidens administrative medarbejder. I første omgang inviterer vi til Fremtidsværksted onsdag den 14. maj kl på Campus Næstved, Parkvej 190, 4700 Næstved. Hjælp os med at se ind i fremtiden og giv os dit bud på: hvor det offentlige arbejdsmarkedet bevæger sig hen? hvilke administrative og personlige kompetencer er der behov for nu og i fremtiden? hvordan vi i fællesskab kan blive medskabere af fremtidens administrativ medarbejder? På fremtidsværkstedet får du også viden om administrationsbacheloruddannelsen og dens potentialer og du kan møde både studerende og undervisere. Du får en helt særlig mulighed for at være med til at præge udviklingen af en helt ny administrativ uddannelse helt fra starten. Du kan hjælpe os med at få skabt en praksisnær uddannelse, der kan tage fremtidens store udfordringer op i den offentlige sektor. Tilmelding er allerede muligt nu ved brug af dette link: viewform

70 Arrangementet er gratis. Der serveres kaffe, kage og frugt. Administrationsbachelor Hjælp os med af fylde de tomme kasser ud Læs mere om administrationsbacheloruddannelsen på vores hjemmeside uddannelser/administrationsbachelor/

ADMINISTRATIONSBACHELOR

ADMINISTRATIONSBACHELOR ADMINISTRATIONSBACHELOR PROFESSIONSBACHELOR I OFFENTLIG ADMINISTRATION SEPTEMBER 2013 UCSJ - CAMPUS NÆSTVED Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Varighed og ECTS-point... 3 2.3 Indhold

Læs mere

Administrationsbachelor

Administrationsbachelor National studieordning for Administrationsbachelor Professionsbachelor i Offentlig administration Professionshøjskolen Absalon / Administrationsbachelor 1 / 30 Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 4 2.1

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Varighed og ECTS-point... 4 2.3 Indhold og struktur...

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 1 Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Varighed og ECTS-point... 3 2.3 Indhold

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 1 Indhold 1 Forord... 4 2 Fællesdel... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Varighed og ECTS-point... 4 2.3 Indhold

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 1 Indhold... 1 Forord... 4 1 Fællesdel... 5 1.1 Formål... 5 1.2 Varighed og ECTS-point... 5 1.3 Indhold

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration

Professionsbachelor i offentlig administration Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 2. udgave 1 Indhold 1 Forord... 4 2 Fællesdel... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Varighed og ECTS-point... 4

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2014 Indhold 1 Forord... 4 2 Fællesdel... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Varighed og ECTS-point... 4 2.3 Indhold

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration)

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2014 (rev juni 2017) 1 Indhold 1 Forord... 4 2 Fællesdel... 4 2.1 Formål... 4 2.2 Varighed og ECTS-point...

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning National og institutionel

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning National og institutionel Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning National og institutionel Gældende pr. 1. September 2019 Indhold 1 Forord... 4 2 Fællesdel... 5 2.1 Formål...

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration

Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 (Fællesdel og Institutionsdel) Gældende fra 1. september 2016 Indhold 1 Forord... 3 2

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 1 Indhold 1 Forord... 3 2 Fællesdel... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Varighed og ECTS-point... 3 2.3 Indhold

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration. Fælles- og institutionsdel. Studieordning 2013 gældende fra 1.

Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration. Fælles- og institutionsdel. Studieordning 2013 gældende fra 1. UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Professionsbachelor i offentlig administration Fælles- og institutionsdel Studieordning 2013 gældende fra 1. september 2016 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Professionsbachelor i offentlig administration. (Bachelor of Public Administration) Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning 2013 1 Indhold Forord... 4 1 Fællesdel... 5 1.1 Formål... 5 1.2 Varighed og ECTS-point... 5 1.3 Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.

Læs mere

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

STUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK) STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret

STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018

Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...

Læs mere

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Få en praktikant. fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Få en praktikant. fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College Få en praktikant fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College Skaber værdi for både praktikant og praktiksted Få en praktikant Administrationsbacheloruddannelsen ønsker løbende at indgå

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 16. januar 2012 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens fællesdel... 3 1.1. Forord... 3 1.2. Uddannelsens

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens

Læs mere

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Inspirationskatalog. Arbejdsopgaver til en praktikant fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Inspirationskatalog. Arbejdsopgaver til en praktikant fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR Inspirationskatalog Arbejdsopgaver til en praktikant fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College Uddannelsen har et meget relevant indhold i forhold til mange

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

uddannelsen MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL PÅ AKADEMINIVEAU GÆLDENDE FRA

uddannelsen MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL PÅ AKADEMINIVEAU GÆLDENDE FRA Komm munom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Forvaltning i kommuner og regioner ECTS-POINT ANTAL TIMER GÆLDENDE FRA 10 70 August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Del III: Fordybelsesspor Ikrafttrædelse: 15. august 2019 1. Fordybelsesspor... 2 1.1 Strategisk markedsføring og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Professionshøjskolen UCC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen UCC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune

Læs mere

Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Sjælland.

Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Sjælland. Vedtægt for Professionshøjskolen Absalon Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Professionshøjskolen Absalon er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Sorø Kommune

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Studieordning. Professionsbachelor i offentlig administration. September 2012. University College Lillebælt

Studieordning. Professionsbachelor i offentlig administration. September 2012. University College Lillebælt Studieordning Professionsbachelor i offentlig administration September 2012 University College Lillebælt 2012 Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer. Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik

Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik 4.semester Modul 7 Praktik Generelle Informationer til modulprøven Kilder Modul 7 Bedømmelse Læringsmål De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Professionsbachelor i offentlig administration

Professionsbachelor i offentlig administration 2012 Professionsbachelor i offentlig administration (Bachelor of Public Administration) Studieordning studiestart september 2012 Forord Denne studieordning for professionsbachelor i offentlig administration

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen) BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere