Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Transkript

1 NOTAT LAGR KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi viser, at der er stigende problemer i arbejdsmiljøet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær. Det er stik imod målsætningerne om at reducere overbelastning indenfor de to områder i perioden Der er behov for en fornyet og forstærket indsats. FTF støtter nedsættelse af et ekspertudvalg med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Notatet beskriver hovedtrækkene i udviklingen. Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgik i marts 2011 en politisk aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til Strategien indeholder en række mål og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen, som understøttes af 19 konkrete initiativer. I strategien er fastsat mål for de tre væsentligste arbejdsmiljøproblemer på arbejdsmarkedet. Mål for de tre væsentligste arbejdsmiljøproblemer Det fremgår af 2020-arbejdsmiljøstrategien, at der er enighed om følgende mål for arbejdsmiljøet i 2020: At antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede, er reduceret med 25 pct. At andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 pct. At andelen af beskæftigede, der har muskel-skeletoverbelastninger, er reduceret med 20 pct. Ifølge aftalen om 2020-arbejdsmiljøstrategien skal der i 2014 og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer af, hvordan det går med målopfyldelsen. Hovedresultaterne fra den anden midtvejsevaluering blev offentliggjort 30. marts 2017, og den endelige og mere detaljerede rapport er offentliggjort den 2. maj 2017 Side 1 af 5

2 Status for målopfyldelse iflg. midtvejsevaluering Antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduceret med 18 pct. fra (prognose for 2014) Andelen af beskæftigede, der er psykisk belastede, er steget med 16,8 pct. fra 2012 til 2016 Andelen af beskæftigede, der har muskel-skelet belastninger, er steget med 14,8 pct. fra 2012 til 2016 Både i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og muskel-skelet-området er der altså tale om, at en stigende andel af de beskæftigede er belastet i deres arbejdsmiljø. Udviklingen går i den stik modsatte retning af de mål, der er fastsat i 2020-arbejdsmiljøstrategien. 1 Det er baggrunden for, at Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen den 30. marts 2017 annoncerede, at der nedsættes et ekspertudvalg, der skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen og bidrage til at bringe udviklingen på rette spor. Troels Lund Poulsen udtalte i den forbindelse: Som beskæftigelsesminister er jeg bekymret over udviklingen. Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelthen ikke virker efter hensigten. Derfor vil regeringen med inddragelse af forligskredsen nedsætte et ekspertudvalg, der skal gentænke indsatsen på området. Min holdning er helt klar: Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark. Udvalget skal derfor komme med anbefalinger til, hvordan arbejdsmiljøindsatsen kan styrkes, så det danske arbejdsmiljø kommer på rette spor. Det er en stor opgave, som har betydning for rigtig mange menneskers trivsel og helbred. Derfor vil vi også inddrage mange aktører for et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar. FTF er enig i, at der er behov for grundigt og systematisk at få analyseret arbejdsmiljøindsatsen og få sat fokus på, at indsatsen skal styrkes. Det er afgørende for både samfundet og den enkelte, at kurverne knækkes. I det følgende uddybes beskrivelsen af udviklingen på baggrund af den samlede midtvejsevaluering. Alvorlige arbejdsulykker 1 Udviklingen er statistisk signifikant for såvel psykisk belastning som muskel-skelet belastninger. For ulykker er der tale om en totalopgørelse, og tallet er derfor ligeledes sikkert. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 2 af 5

3 For perioden ses et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker pr årsværk i hovedparten af de 36 branchegrupper. I de to branchegrupper, Politi, beredskab og fængsler samt Transportmidler, hvor forekomsten ligger over gennemsnittet for alle branchegrupper, ses ikke et fald. I enkelte branchegrupper ses en stigning, der er dog tale om branchegrupper med en forekomst under gennemsnittet og et lavt antal alvorlige arbejdsulykker. Psykisk overbelastning Andelen af beskæftigede, der er psykisk belastede, er steget i 29 af 36 brancher og fra både og Det understreger midtvejsevalueringens soliditet og viser, at der er tale om en udvikling, der er bredt funderet på arbejdsmarkedet. Stigningen i andelen af psykisk belastede skyldes en stigning i andelen, som oplever psykosociale eksponeringer, og en stigning i andelen, som udviser tegn på stress og depression. Der ses desuden en lille stigning i andelen, som udsættes for vold. De psykosociale eksponeringer, hvor man ser en signifikant negativ udvikling, er tid til arbejdet, indflydelse på arbejdet og klarhed i arbejdsopgaver. Der er især mange psykisk belastede i brancher, som er karakteriseret ved arbejde med og blandt mennesker. Det betyder, at en række FTF-brancher er blandt de mest psykisk belastede: Undervisning, Daginstitutioner, Hospitaler og Politi, Beredskab og fængsler ligger alle blandt de ti mest psykisk belastede brancher. Hertil kommer FTF-grupper, der arbejder indenfor Døgninstitutioner og hjemmepleje, der er den mest psykisk belastede branche. Brancher med flest psykisk belastede, 2016 Døgninstitutioner og hjemmepleje Restauranter og barer Hotel og camping Undervisning Transport af passagerer Rengøring Daginstitutioner Hospitaler Slagterier Politi, beredskab og fængsler Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred 2016, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdssmiljø, maj Andel psykisk belastede. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 3 af 5

4 Andelen, der er psykisk belastede i deres arbejde, er højere i den offentlige sektor end i den private sektor. Der ses dog en stigning i begge sektorer. I 2016 er andelene 20,3 procent i den offentlige sektor og 14,8 procent i den private sektor. En del af forskellen mellem den offentlige og private sektor skyldes forskelle mellem brancher, da nogen brancher primært befinder sig i én sektor. Noget af forskellen men ikke hele forskellen kan desuden forklares ved køns- og aldersforskelle mellem sektorerne. Kvinder er i større omfang psykisk belastede end mænd, hvilket formentlig hænger sammen med, at de i højere grad er ansat i brancher med høj psykisk belastning. Blandt kvinder er yngre kvinder i højere grad psykisk belastede. Stigning i psykisk belastning i både offentlig og privat sektor Total Offentlig Privat Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred 2016, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdssmiljø, maj Andel psykisk belastede. Muskel-skelet overbelastning Andelen af beskæftigede, der er belastede i forhold til muskel-skeletbesvær, er steget i 28 af 36 brancher fra 2012 til Der er altså også her tale om en udvikling, der er bredt funderet på arbejdsmarkedet. Andelen faldt fra 2012 til 2014, men er steget mere fra Der er især mange muskel-skelet belastede i brancher præget af manuelt arbejde. I brancher med den største andel lønmodtagere falder cirka en fjerdedel af lønmodtagerne inden for indekset for muskel-skeletbesvær. Denne andel er cirka fem gange så stor som andelen i de mindst belastede brancher, hvor kun cirka 5 pct. bliver kategoriseret med muskel-skeletbesvær. FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 4 af 5

5 Det er overvejende er unge kvinder og mænd (aldersgruppen år), som er belastede. Især unge kvinder oplever at være mere belastede med muskel-skeletbesvær i 2016 i forhold til tidligere. En del af forklaringen kan være, at unge beskæftigede i alderen år overvejende er ansatte i brancher med meget fysisk/manuelt arbejde. Der er ikke signifikant forskel på andelen af belastede i den offentlige og private sektor. Det er især delelementerne træthed efter arbejde og begrænsning i arbejdet på grund af smerter, der er steget signifikant fra 2012 til Metoden til opgørelse af psykisk overbelastning og Muskel-skelet overbelastning Andelen af psykisk overbelastede og muskel-skeletoverbelastede opgøres ved en metode, der er udviklet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Arbejdstilsynet i Metoden er udviklet på baggrund af den bedste videnskabelige evidens om sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og de beskæftigedes helbred. Arbejdsmarkedets parter har været inddraget i udviklingen af metoden og taget den til efterretning. Faktaboks: Psykisk belastede En person skal både skal være eksponeret (udsat for negative påvirkninger i arbejdsmiljøet) og udvise symptomer på helbredsproblemer for at indgå i opgørelsen. Andelen af psykisk belastede opgøres som andelen af personer, der opfylder mindst ét af nedenstående kriterier: har en høj grad af psykosociale eksponeringer målt ved 11 spørgsmål og samtidig symptomer på stress målt ved 3 spørgsmål har været udsat for mobning og samtidig har depressive symptomer målt ved 12 spørgsmål, har været udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig har depressive symptomer målt ved 12 spørgsmål FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte Side 5 af 5