Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. University of Toronto. littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. University of Toronto. littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse"

Transkript

1

2

3

4

5 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse

6

7 TIL JENISEIS KILDER

8

9 '-»eu ØRJAN OLSEN TIL JENISEIS KILDER DEN NORSKE SIBIRIE-EKSPEDITIONS REISE 1914 MED BILLEDBILAG ^'*A.18 2 KRISTIANIA.1. W. CAPPELENS FORLAG

10 AV*- \ \ nx by J. COPYRIGHT W. CAPPELENS^ FORLAG 1915 CENTRALTKYKKEHIET KRISTIANIA 1915

11 Forord. Sibirie-ekspeditionen skulde efter planen arbeide i to somre, første sommer i steppe- og fjeldegnene søndenfor den sibiriske jernbane, og den følgende sommer i de nordsibiriske skoge samt paa tundraen. Det var fra først af min hensigt at vente med reisebeskrivelsen, til det hele var afsluttet. Saa kom imidlertid krigen, som tvinger os til at udsætte næste reise paa ubestemt tid. Jeg har da fundet det rigtigst at beskrive den første ekspedition for sig. De mange i etnografisk henseende interessante detaljer vedrørende de sojotiske ren-nomader er publicert som et eget arbeide under titelen «Et primitivt folk», da det vilde føre for vidt at tåge saa meget specialstof med i en almindelig reisebeskrivelse. Jeg kan ikke afslutte denne bog uden samtidig at udtale min hjertelige og ærbødige tak til alle dem, som har hjulpet mig at gjøre Sibirie-ekspeditionen til virkelighed. En tak til de videnskabsmænd, som ved sine anbefalinger eller paa anden maade har baaret sagen frem. En tak til regjeringen og storthinget. En tak til pressen og det Geografiske selskabs styre. En tak til direktør Jonas Lied, det Sibiriske dampskibsselskab og de andre private bidragsydere. Min ærbødige tak ogsaa til den keiserlige russiske regjering og til hans excellence viceguvernøren over Jeniseiprovinsen for den elskværdige imødekommenhed, de har vist vor ekspedition.

12 En tak til VI mine prægtige reisekamerater, som med aldrig svigtende interesse og humør fyldte sine pladse under de mange besværlige situationer og derved ikke mindst bidrog til ekspeditionens heldige forløb. En speciel tak tillader jeg mig at rette til professorerne W. C. Brøgger og N. Wille samt til min høit agtede lærer i zoologi, prof. Kristine Bonnevie, for den hjælp, de har ydet min sag, da det trængtes som mest. Kristiania, høsten ØRJAN OLSEN.

13 . Indhold. Kap. I. Sibirie-ekspeditionens tilblivelse Side 1» II. Østover mod arbeidsfeltet» 6» III. I Minussinsk» 27» IV, Afreise til steppen. Lidt om tschuderne» 33» V. Paa Abakan-steppen» 50» VI. I kamp med onde aander. Tilbage til bj^en.» 75» VII. Paany i Minussinsk. Ekskursion til Tagarski osero» 88» VIII. Mod de Sajanske fjelde» 96» IX. Gjennem Amyl-taigåen» 106» X. Med kløvheste over Ust-Algiak pass» 116» XI. Ved Ust Algiak skoghytte» 128» XII. Ekskursion til høifjeldet. Bjørnejagt» 133» XIII. Møde med von Kostin og mongolen» 154» XIV. Til sojoternc ved Tschernoretschka» 158» XV. Paa tømmerflaade nedover Sisti-kem» 175» XVI. I Ust Sisti-kem. Budskab om verdenskrigen.» 186» XVII. Til hjertet af ren-sojoternes land» 194» XVIII. Lidt om sojoternes og Sojotlandets forhistorie» 211» XIX. Med baad gjennem ukjendte stryg» 222» XX. Paa Sojot-steppen» 244» XXI. Nordover Jenisei mod civilisationen» 269» XXn. Hjemover» 282

14

15 Fig.

16 Fig.» 30. Printz og Gutschin udenfor den jurte, i hvilken schamaneringen foregik. Aandebesværgelsen begynder. Aanderne anmodes om at fare til Minussinsk, hvor russerne bor. Aanderne manes ud af døren. En god lokalitet, men meget myg. Brinken med den store svalekoloni ved Abakanfloden. Aftenstemning ved Abakanfloden. Kjøretur med «Troika» til Tagarski osero. Badning i saltsjøen. En landsby paa veien til Karatus. Kushabar. Sibirisk landsbygade. Forf. veies og findes for let. Stille elv lidt ovenfor Kushabar. Fra udkanten af taiga'en nær Kushabar. Vor første leirplads ved Amyl. Skogpartiet rider over en aaben, bregnebevokset flæk i taiga'en. Middagsrast ved Amyl. Vegetation i Amyldalen. Ved Petropawlowsk. Et aabent parti i skogen ved Amyls midtre løb. Fra Amylflodens øvre løb. Fritz Jensen tilhest ved Amyl. Opover Besinski porog. Afreise fra Kalna. Vadning over Amyl ovenfor Kalna. Kløven lægges paa. Vor karavane gaar over Ust Algiak pass. I selskab hos guldgraverne ved Ust Algiak. Langs elven Algiak mod Mongoliet. Ankomst til Ust Algiak skoghytte. Vor gamle fører fra Kushabar. Sojoter tilhest ved Ust Algiak skoghytte. Fra «Altaian.» Vor leirplads i høifjeldet. Vildrenens hjem. Cederstammer fra udkanten af taigaen nær Kushabar. Stup med snebræer nær vor leirplads. Anders ved siden af den skudte bjørn. Dvergbjerk i nærheden af sojoternes tempel.

17 »

18 XII Fig Fra Bei-kem mellem Utinski porog og Uiuk, Utinski porog. Landskab fra den østligste del af vsojot-steppen. Steppesojoter. I selskab hos Georgi Pawlowitsch Safianow, Tapsa. «Den hvide tsars by» under opførelse. Smaaskog langs Ulu-kem i den centrale del af Sojotsteppen. Vi kniber en gud i «aavaen». Landskab fra den centrale del af Sojot-steppen. Fra bredden af Ulu-kem. Vorflaadeved Kemtschikbom med «Urjanchaiw-flagetpaa toppen. Nordover Jcnisei mod civilisationen. Gjennem Bolshoi porog. Vi nærmer os den sibiriske «Inorodets» ved et stoppested. steppe. Kartskitse over Sojot-landet med ekspeditioncns reiserute. I Kartskitse over Sibirien.,

19 ØHJAX OLSEX

20

21 I. Sibirie-ekspeditionens tilblivelse. Det har allerede længe været bekjendt, at der paa flere omraader bestaar en nær forbindelse mellem den Skandinaviske halvø og Sibirien. Den sibiriske dyre- og planteverden ligner meget vor egen, og mange nye arter er bevislig i de senere aar indvandret østfra til os og er gaaet over til at blive stationære i landet. Der er grund til at antage, at denne indvandring har foregaaet saa længe og i saa stor maalestok, at vor fauna og flora for en væsentlig del bør betragtes som grene af gamle asiatiske stammer. Denne nære forbindelse bestaar ogsaa paa det etnografiske omraade. Fra urgammel tid af har lapperne haft fast tilhold paa den Skandinaviske halvø. Ogsaa om dem kan man med sikkerhed sige, at de er kommet østfra; men hvor de har sin egentlige hjemstavn, ved endnu ingen. De gamle lappiske sagn beretter om et folk «tschuderne» som stadig foretog plyndringstog ind i Norge og atter forsvandt. En rest af disse lappernes gamle plageaander lever muligens endnu den dag idag i Onega-karelen. Forskjellige omstændigheder gjør det ikke usandsynligt, at saavel disse lappiske «tschuder» som lapperne selv kan have noget at gjøre med det store uddøde sydsibiriske folk. «tschude»- At denne paavirkning fra øst i tidernes løb maa have sat spor i vort lands archaeologi, etnografi og antropologi er vel utvilsomt. Derom taler den store lighed mellem visse sibiriske oldfund og vore egne oldsager et tydeligt sprog. 1 Ørjan Olsen : Til Jeniseis kilder.

22 Ligesaa overensstemmelsen mellem de norske og russiske fund fra den «arktiske stenalder». Tiltrods for dette paa flere omraader saa nære forhold mellem Skandinavien og Sibirien har vore forskere hidtil beskjæftiget sig lidet med studier der øst. Man har ogsaa saagodtsom fuldstændig manglet det sammenligningsmateriale, hvorpaa saadanne studier for en væsentlig del maa bygges. Men skal man vente at vinde nærmere forstaaelse af spørgsmaalet om indvandringen af vor fauna og flora samt af de ovenfor antydede interessante etnografiske problemer, maa der drives forstudier i Sibirien. I den anledning tillod undertegnede sig for et pa? aar tilbage at fremsætte forslag om en videnskabelig ekspedition til russisk Centralasien og Sibirien. Hensigten med denne ekspedition skulde være at studere den sibiriske faunas og floras fællestræk med den skandinaviske samt at samle for universitetet saadant materiale, som kunde tjene til støtte for fortsatte studier paa disse felter herhjemme. Desuden at samle etnografisk, archaeologisk og antropologisk materiale fra de sibiriske naturfolk, specielt da saadant materiale, som kunde tjene til belysning af spørgsmaalet om lappernes udspring og indvandring til vort land. Dertil at erhverve for vore museer mineralogisk og palaeontologisk materiale fra interessante forekomster, som vi eventuelt maatte komme til at besøge. Det var hensigten at arbeide ude i to somre; den første sommer søndenfor den sibiriske jernbane og næste sommer i Nordsibirien opover mod tundraen. Det nystiftede norske Sibiriske dampskibsselskab havde ved sin direktør, Jonas Lied, stillet i udsigt fri befordring af ekspeditionens materiale hjem til Norge, samt muligens ogsaa anden støtte. Forslaget vandt anklang og blev paa det bedste anbefalet af følgende autoriteter: Professorerne R. Collett, N. Wille, Yngvar Nielsen, K. E.

23 Schreiner, Johan Kiær, Gabriel Gustafson, G. 0. Sårs, W. C. Brøgger, Carl Størmer og H. H. Gran, konservator Ove Dahl, direktør Jens Holmboe (Bergens museum), Dr. H. Schetelig (Bergens museum), Dr. Brinkmann (Bergens museum), Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjem) og Tromsø museum. Af forskjellige grunde maatte planen imidlertid utsættes nogen tid. I 1913 blev den optaget paany, denne gang i en noget forandret form. Den første sommers arbeidsfelt skulde være Sajanfjeldene og den nordenfor liggende steppe. Efter at denne plan var fremlagt, udkom en bog af den engelske geograf Douglas Carruthers, som uden at gaa videre i detaljer omtalte en sojot-stamme, som boede i skogegnene ved Jeniseis kilder søndenfor de Sajanske fjelde og drev med renavl. Denne lille stamme havde levet saa isoleret, at den var forblevet ukjendt helt til den sidste tid. Carruthers bog vakte opsigt, og jeg modtog fra flere etnografer henstilling om at søge Sibirieekspeditionens rute lagt om saadan, at vi kunde naa hen til disse rennomader og skaffe mere detaljerede oplysninger tilveie om deres liv og rendrift. Denne henstilling har vi ogsaa fulgt, om end reiseruten derved blev betydelig forlænget, og vi har ikke haft grund til at angre det. I tilslutning til de ovenfor nævnte formaal med vor ekspedition fik vi ogsaa et meget interessant opdrag fra det Norske Skogselskab, som ønskede at forsøge, hvorvidt der skulde være mulighed for med held at indføre haardføre sibiriske bartrær til os. De sibiriske træsorter vokser jo under et meget strengere klimat end vore egne, og det ligger derfor nær at tænke, at enkelte af dem skulde kunne klare sig herhjemme paa steder, som ligger for høit tilfjelds eller for langt nord for vore egne arter. For at forsøg i denne retning skal have udsigt til at lykkes, er det imidlertid nødvendigt, at man skaffer sig godt frø fra de mest skikkede

24 racer, og at man studerer de angjældende trærs biologi i deres hjemland, saa man ved, bedst udsigt til at trives. paa hvilke lokaliteter de har Fra Selskabet for Norges Vel fik vi ogsaa et lidet bidrag for at undersøge, hvorvidt nogle av de sibiriske nytteplanter har udsigt til at trives hos os. Flere sibiriske arter er tidligere indført til amerikanske prærier, hvor de passer udmerket. Den russiske regjering var saa elskværdig ved siden av tilladelsen til de planlagte indsamlinger at indrømme os toldfri indførsel for vor bagage og give os med et meget nyttigt introduktionsbrev til de underordnele myndigheder i Sibirien. Det Norske Geografiske Selskab føiede sin anbefaling til de mange tidligere anbefalinger af ekspeditionen, og der blev indgivet andragende til statsmyndighederne om et statsbidrag paa kr. Takket være en virksom støtte fra flere interesserede videnskabsmænd blev dette andragende elskværdig imødekommet af regjeringen og stortinget. Samtidig blev en værdifuld hjælp ydet os fra videnskabsselskabet i Trondhjem, hvis præses B. Lysholm sammen med konservatorerne Printz, Nordgaard og Broch satte igang en indsamling til fordel for vor ekspedition. Ogsaa pressen har med sjelden enstemmighed støttet ekspeditionen og i væsentlig grad bidraget til dens virkeliggjørelse. Mange privatfolk og forretninger har været saa elskværdige at bidrage til ekspeditionen med pengegaver eller varer. Sibirie-ekspeditioncn talte ved avreisen fra Norge 4 deltagere. Jeg selv paatog mig det zoologiske og etnografiske arbeide foruden arrangementet af selve reisen. Færdens botaniker blev min mangeaarige ven og studiekamerat cand. real. Henrik Printz, født i Kristiania 1888,

25 HKMilK PHIXTZ

26

27 for tiden konservator ved Videnskabsselskebet i Trondhjem. Han tog forleden aar mathematisk-naturvidenskabelig embedseksamen med botanik som hovedfag og nød da den sjeldne udmerkelse at faa ren 1 Fra botaniske studiereiser i for sin eksamensafhandling. Norge var han tidligere vel øvet i botanisk ude-arbeide og fortrolig med skoglivets strabadser. Han har ydet mig en udmerket assistance under arbeidet for at faa ekspeditionen istand, idet han satte igang en indsamling i Trondhjem og fik sine kolleger med derpaa. Som geolog (med mere) medfulgte min bror, bergingeniør Anders K. Olsen. Han er født i Hatfjelddalen i Nordland 1889 og tog 1912 bergeksamen ved universitetet med laudabilis. Han har fra barndommen af ligget paa stadige streifture i sin hjembygds folketomme fjeldtrakter og har senere foretaget flere reiser i uveisomme egne, sidst som geolog i Hoels og Staxruds Spitsbergenekspedition. Han kjendte saaledes ekspeditionslivet fra før, og havde dertil læst russisk et aars tid, hvilket kom vel med under reisen i Sibirien. Desuden blev Fritz Jensen fra Stavanger med som zoologisk assistent. Fritz Jensen er født i Han er en dygtig præparant, entomologisk samler og fotograf, og har i en aarrække assisteret afdøde konservator Tor Helliesen med indsamling af materiale for Stavanger museum. Han har herunder foretaget flere ekskursioner med telt og sovepose i norske fjeldstrøg. I Minussinsk antog jeg en femte deltager i ekspeditionen, russeren Josif Ermilowitsch Gutschin. Han var kun 19 aar gammel, men havde som son af Minussinsk-museets forhenværende konservator haft anledning til at sætte sig vel ind i Minussinsk-distriktets archaeologi, saavidt man kjender denne. En bedre mand til at assistere med archaeologiske og anthropologiske indsamlinger i disse egne vikle det være vanskeligt at finde, og han blev os i denne henseende meget nyttig.

28 II. østover mot arbeidsfeltet. Lidt om bagagen. Paa toldstationen i St. Petersburg. Syttendemaifest hos minister Prebensen. Jembanereisen østover. Landskabstyper. kirgiser, fugleliv etc. I Krasnojarsk. En elskværdig modtagelse. Jonas Lieds popularitet i Sibirien. Dampskibsreisen til Minussinslc Ekspeditioner af den art som vor har hidtil været næsten ukjendte i Norge. Det kostede derfor meget arbeide, før foretagendet endelig var sikret. Efter planen skulde vi være reist fra Kristiania i april, men paa grund af den sene afgjørelse m. h. t. statsbidraget og andre omstændigheder kom vi ikke afsted før i begyndelsen af mai. Nogle dage før afreisen kom Printz til Kristiania for at arrangere alt vedrørende den botaniske udrustning. Trods alle bestræbelser for at ipdskrænke bagagen fik vi alligevel en ganske stor oppakning at trække paa. Vi turde nemlig ikke sætte for stor lid til, hvad vi kunde faa i de sibiriske byer, og det viste sig senere, at vi gjorde ret deri. Alle importerede varer er nemlig meget dyre i Sibirien, cg videnskabeligt arbeidsmateriale er vanskeligt eller ofte endog umuligt at erholde. Da vi maatte gjøre regning paa at reise meget med kløv i Sibirien, lod jeg allerede i Kristiania forfærdige 8 kløvkister af passende størrelse og med laas for. Disse kister blev nummereret, og i dem anbragte vi det meste af mindre eller kostbarere sager, som trængte særlig god pakning. Indholdet af hver kasse blev nøie nednoteret, for at vi let skulde kunde finde alt igjen. Desuden medførte vi et par større kasser, nogle impregnerede sække med papir til botanisk brug, et par kister af jernblik indeholdende algeglas og konserveringsvæsker, to store telte, fire fuldpakkede rygsække, fire soveposer m. m. Vi ha\de med os 5 geværer, nemlig en Kragjørgensenskarabin, en drilling, et toløb (for rifle og hagl), et almindeligt dobbeltløbet haglgevær og en liden dobbeltløbet bøsse,

29 AXDERS K. OLSEX

30

31 som specielt var beregnet for smaafugl. Det høire løb var for almindelige salonpatroner, det venstre for smaa haglpatroner. Alle andre haglgeværer var for kaliber 16, hvilket efter min opfatning passer bedst paa lange reiser, da ammunitionen til kal. 12 bliver for tung, og mindre kalibere ikke er tilstrækkelig effektive. Naar undtages de grovere haglsorter tog vi med omtrent al ammunition hjemmefra for at være paa den sikre side. Ammunilionskisten blev derfor meget tung. Ogsaa fotografisagerne fyldte en hel kløvkiste for sig. De maatte pakkes med særlig omhu, og fremfor alt gjaldt det at beskytte dem mod væde under de lange elvereiser, som var planlagt. Efter mønster af Hoels Spitsbergenekspedition lod jeg derfor forarbeide bokser af zinkblik svarende til filmens eller pladernes format. Laagene til disse var saa dybe, at de kunde skyves ned til boksens midte eller lidt længer. Rundt om langs laagets kant blev der saa surret et bredt baand, indsat med et klæbrigt stof, som dækkede aldeles hermetisk til. Disse baand faaes paa apothekerne under benævnelsen «leucoplast». De kunde tåges af boksen og sættes paa igjen mange gange uden at blive mindre brugbare for det. Denne maade at opbevare fotografisagerne paa er aldeles ypperlig under reiser i uveisomme strøg. De bokser, som var forseglet saaledes, kunde gjerne dyppes under vand, uden at indholdet tog skade af det. Ogsaa krudtet blev pakket i vandtætte beholdere. Bland t vore mange smaasager var ogsaa et reiseapothek, som vi dog heldigvis aldrig fik brug for, naar undtages heftplasterne og insektspulveret. Da Printz lige før afreisen kom trækkende med det botaniske præparationsmateriale, kan jeg ikke nægte for, at jeg med skræk tænkte paa overvegterne paa bagagen under den lange reise saa meget var det. Men Printz ansaa det tryggest at have alt med hjemmefra, og deri gjorde han ret. Selv almindeligt pressepapir viste sig nemlig vanskelig at opdrive i de sibiriske byer, vi passerede.

32 8 Dette maa ikke tydes derhen, at de sibiriske byer er daarlig udstyret i enhver henseende. Tvertimod, man var ganske godt assorteret, men videnskabeligt arbeide er der lidet af, og derfor har man ikke brug for noget arbeidsmateriale af den slags. Den Ilte mai forlod vi Kristiania med Stockholrastoget for over Hangø og Helsingfors at begive os til St. Petersburg. Denne rute valgte vi af hensyn til bagagen. Paa stationen fremmødte min heit skattede lærer i botanik, professor Dr. N. Wille, samt nogle yngre videnskabsmænd og andre venner foruden nogle af vore nærmeste slegtninge. Haardest faldt aabenbart afskedens time for Frintz, som var nygift. Under reisen østover havde vi det mest straalende solskinsveir. Det svenske toldvæsen var som vanligt meget liberalt og slåp os uden videre eftersyii igjennem med vore geværer og hele den øvrige bagage, da de hørte, at det var en ekspedition, som skulde til Rusland. Det karterede gods blev heller ikke aabnet, men førtes under opsyn af en toldfunktionær fra Stockholms centralstation til vor dampbaad «Wellamo». I Stockholm var vaaren langt fremskreden. Djurgaarden med Skansen viste sig i sin grønneste pragt. Vi blev derfor forbauset over den næste dag i Hangø at finde næsten sorte bjerketrær med en kold, vinterlig gufs ud fra landet. Kl. 5 eftermiddag den 14de mai lagde vi til ved Wassiliewski ostrow i St. Petersburg. Paa ansøgning gjennem udenrigsdepartemenlet havde den russiske regjering været saa elskværdig at tilstaa toldfri indførsel af Sibirie-ekspeditionens bagage. Skriftlig besked derom skulde være indsendt til den Finlandske jernbaneslation samt til havnetoldvæsenet i St. Petersburg, d. v. s. til de lo steder, hvor vi kunde vente at komme ind til byen. Ved vor ankomst til havnen kunde imidlertid det derværende toldvæsen ikke finde noget dokument angaaende os, og vi blev derfor nødt til at vente paa dampbaadcn i

33 FRITZ.1EXSEX

34

35 flere timer, medens alle andie passagerer gik fra borde. Værst gik dette forøvrig ud over en norsk skibskaptein, som skulde over til Vladivostok og ikke kunde et ord russisk. Han havde bedt mig om at hjælpe sig lidt paa ret vei i Petersburg, og nu blev jeg forhindret fra at kunne gjøre dette. Jeg anbefalede ham saa at tåge en vogn til det Nordiske reisebureau ved den nedre ende af Newski-prospektet. Der vilde han træffe svensktalende folk og blive hjulpet. Det sidste vi saa ham, stod han inde paa bryggen omringet af en hob «iswostschikser. Han rakte hjælpeløs en finger i veiret, hvilket sandsynligvis skulde betyde en rubel. Men kuskene raabte i munden paa hverandre og rakte to eller tre fingre i veiret. Taksten er for den strækning, det dreiede sig om kun nogle faa kopek. Endelig syntes toldmændene at have faaet greie paa os. Vi fik tilladelse til at gaa iland og tåge rygsækkene med. Til at begynde med havde vi nær faaet ogsaa kløvkisterne udleveret med en gang; men saa kom en høiere funktionær til og bestemte, at disse saavelsom geværerne og den øvrige bagage skulde føres til Petersburgs havnetoldkontor paa Gutujewski ostrow, i den sydvestlige udkant af byen. Der skulde jeg møde frem og faa alt visiteret den følgende dag. Da jeg dagen efter sammen med min bror mødte frem paa toldkontoret, begyndte man at pakke op alle vore sager, veie de forskjellige ting for sig og gjennemgaa alt paa den nøieste maade. Alle vore sager var som nævnt omhyggelig pakket og bogført fra Kristiania af, og det var slet ikke hyggeligt nu at faa det samme arbeide paa ny. Vi havde jo faaet toldfrihed for altsammen, og en stor del af vor bagage f. eks. ammunition, præparationsmateriale etc. vilde jo blive forbrugt i Sibirien. Jeg kunde derfor ikke forståa, hvad denne omstændelige fremgangsmaade skulde tjene til. En toldmand sagde mig, at det var for at kontrolere, at alt blev ført ud af landet igjen. Denne grund var imidlertid ikke fyldestgjørende, da som nævnt meget af vor bagage aldrig var beregnet paa at

36 skriftlig føres ud igjen. 10 Desuden gik man saa rent paafaldende nøie tilværks. Man tog f. eks. enkelte blade ud fra forskjellige steder i Printz's store papirpakker og holdt dem op mod lyset for at se, om der skulde findes nogen slags skrift paa dem. Den russiske regjering havde været saa elskværdig at udstyre os med en anbefalingsskrivelse, i hvilken alle underordnede myndigheder opfordredes til at vise os imodekommenhed og yde os den assistance, vi maatte trænge. Denne skrivelse fandt jeg grund til at gjøre brug af allerede paa toldkontoret. Jeg søgte op øverste embedsmand paa stedet, fremviste vore papirer, beklagede mig over behandlingen og aflagde mit æresord paa, at vi intet medførte, som vi trængte at skjule. Det hjalp, udpakningen blev indstillet, og man nøiede sig med at notere enkelte af de storre sager, først og fremst da skydevaabnene, som jeg * til forpligtede mig at føre ud af landet igjen. Men endnu var der mange formaliteter at gjennemgaa, før vi endelig fik sagerne med os. Jeg maatte undertegne mange forskjellige dokumenter, og det blev aften, før vi endelig med en svær fuldlastet vogn kunde begive os fra Gutujewski ostrow til Nikolai-stationen. Under opholdet i Petersburg benyttede jeg anledningen til at vise mine reisefæller de derværende etnografiske og archaeologiske samlinger fra de egne af Sibirien, som det var vor hensigt at besøge. Ved at studere museerne paa forhaand er man jo lettere istand til at dømme om, hvad der er ægte eller ikke ægte af de sager, man finder hos de indfødte. Hos det folk, vi særlig kom til at arbeide blandt, var forøvrigt risikoen for at faa uægte sager forsvindende liden. Paa den sibiriske bane maa man som oftest bestille plads flere dage iforveicn for at være sikker paa at komme med. Man betaler pladskort og beholder sin plads for hele reisen. Er man flere sammen, kan man reservere en hel kupe for sig selv. Vi havde tænkt at tiltræde jernbanereisen østover om

37 11 morgenen den 17de mai, men fik saa dagen i forveien indbydelse fra minister Prebensen og frue til at feire Norges hundredeaars-jubilæum ved en middag i den norske legation. Til at begynde med vakte antrækket os visse betænkeligheder. Vi havde ved afreisen hjemmefra drøftet, hvorvidt vi burde tåge med snipkjoler eller ikke, og resultatet blev, at vi lod dem ligge igjen. Nu havde vi kun vore sportsdresser til raadighed. Men ministerens forsikring om, at det ikke var værdt at tåge hensyn til antrækket, og udsigten til at tilbringe den mindeværdige hundredeaarsdag i godt norsk selskab bragte os snart til at ombestemme os. Det skulde vi heller ikke angre paa. Thi festen blev en af de stilige, som længe mindes. I legationen fandt vi samlet alle de mere fremtrædende nordmænd, som Petersburg og de omliggende smaabyer kunde opvise, ialt i et antal af omkring 70. Efter de forste officielle taler viste ministeren os den ære at holde en elskværdig tale ogsaa for Sibirieekspeditionen, som han ønskede alt godt paa færden. Vi for vor del har ogsaa al grund til at være ministeren taknemmelig for hans velvillige arbeide ianledning vor ekspedition og forberedelserne til den. Jeg tillader mig her at bringe ham min ærbødige tak derfor. For minister Prebensen og frue talte bl. a. generalkonsul Thorsen, som i en af ham selv forfattet sang tolkede den norske kolonis hjertelige følelser for vort populære ministerpar i St. Petersburg. Desuden blev der afsunget flere andre for anledningen lavede eller passende kjendte sange. Efter middagen fik man sig en svingom, og Printz var dristig nok til at prøve en vals med frk. Prebensen, tiltrods for sportsdragten og begsømstøvlerne. Men han fandt snart, at støvlerne ikke passede til gulvet, og flere danse blev der saavidt jeg husker ikke med ham. Sibirie-ekspeditionen maatte desværre bryde op fra det hyggelige selskab allerede ved ^/gl tiden medens festen endnu var i fuld gang da vi skulde reise tidlig næste

38 12 morgen, I vort holel vidsle man, at vi var i den norske legation, og da vi udpaa natten vendte hjem dekoreret med gyldne 17de-mai-medaljer, blev vi modtaget med meget ærbødige buk af tjenerne, som sikkert troede, at vi havde faaet en eller anden orden. Næste morgen kjørte vi i straalende varmt solskinsveir opover Newski paa vei til Sibiricn. Paa Nikolai-stationen fremmødte til vor glædelige overraskelse geologen Dr. Wittenburg, som tidligere har arbeidet paa Spitsbergen, og som har vundet mange venner blandt norske videnskabsmænd. Det var et daarligt tegn, da vi alene for strækningen Kristiania Stockholm maatte betale 32 kroner i overvægt. Ved ankomsten til Nikolai-stationen havde vi med over 30 pud bagage, og overvægten pr. pud til Krasnojarsk er ca. 10 kroner. Det gik imdlertid bedre end tænkt. Vi havde reserveret for ekspeditionen en II klasses kupé med 4 sovepladse og i denne stuede vore fortræffelige «nosiltschik»er ind saa meget gods, at vi slåp med meget mindre overvægt, end det fra først af saa ud til. De russiske jernbanevogne er rummelige, og russerne liberale. Man kan pakke ind i kupeen saa meget bagage, som man finder plads for, og forøvrigt indrette sig, som man lyster. Vi fik straks efter afgangen fra Petersburg en kvittering for vore fire billetter, og senere havde vi i vor kupé ikke besøg af andre end vaskekonen, som kom hver morgen. Det er ikke tilladt at spytte i de russiske vogne, men bortseet fra dette findes der ingen plakater og ingen forbud. Kommer man tilskade, er det ens egen sag. Paa de fleste stationer østenfor Viatka finder man fremme ved platformen en liden kolonialbutik og en lang disk, hvor bondekoner sælger mad- og drikkevarer til meget rimelige priser. Man raaber dem an, idetsamme man hopper af toget: «Tjaåtusjka, paa tschaam u was jåitsa, paa tschaam oi was chljeb?» (Lille tante, hvor meget koster æggene hos Dem, og hvor

39 JOSIF HRMILOWITSCH GITSCHIN

40

41 13 meget koster brødet?) Kogende vand til the giver staten gratis paa alle stationer. Naar toget standser, farer alle fra den kaftanklædle bonde til embedsmanden i sin fine uniform afsted med sin «tschainik» (d. e. thekande) i haanden for at hente vand, og naar der fløites til afgang, kommer man løbende tilbage med thevandet, smør, brød, æg, stegte høns etc. i hænderne. Mange kommer, efter at toget har sat sig i bevægelse, løber efter og hopper op i sidste øieblik. Saa gjør man sig det hyggeligt i kupeerne, hvor thekanden altid staar og damper paa det hviddugede bord. Vi anskaffede os straks en «tschainik», indrettede os som de øvrige og fandt os særdeles vel tilrette. I vor vogn var alle pladse belagt helt til Østsibirien. Dette var bekjendtgjort ved en plakat udenpaa vognen, og der kom derfor ingen andre ind i korridoren end de, som holdt til i kupeerne ved siden af. Efterhaanden lærte vi flere af disse at kjende, saa vi kom til at føle os som en stor familie. I kupeen ved siden af os hoede en polsk videnskabsmand Dr. St. Poniatowski og en russisk geolog Leonid Iivanowitsch Prasolow, som skulde ud paa en ekspedition helt til Sachalin. De skulde reise med eget fartøi ned over Amurfloden og fra flodmundingen sætte over havet til sit arbeidsfelt. Livet i vor kupé artede sig næsten som et hytte-ophold, hvor man er henvist til at stelle selv. Vi dækkede bordet og dækkede af igjen, promenerede imellem paa platformerne og tog os for, hvad vi fandt for godt. Om aftenen slog vi op de brede sofarygge, rullede soveposerne op og krøb ind i dem. Om morgenen bragte vi alt i orden igjen. Man indrettede sig idethele ganske som hjemme. Dette er utvilsomt ogsaa det mest praktiske princip i Rusland, hvor jernbanereiserne falder saa lange. Vi kom til at holde af dette tog, og det var næsten med vemod, vi forlod det i Krasnojarsk efter vel 5^2 døgns reise. Men saa er ogsaa russerne de hyggeligste reisefæller, man kan ønske sig.

42 14 Enhver gjennemreisende, som vil se lidt af Rusland o?» russisk skik, bør reise med de almindelige tog. Med det ugentlige exprestog kommer man rigtignok hurtigere frem; men det koster næsten dobbelt saa meget, og benyttes næslen udelukkende af udiændinger. Vor jernbanereise var hele tiden begunstiget af det mest straalende solskinsveir. Men varmt var det, saa det forslog. I europæisk Rusland fyrede man for det meste lokomotivet med ved, og da vi paa grund af varmen maatte sidde for aabne vinduer, fik vi en hel regn af aske over os. Jernbanelinjen løber ofte snorret over uhyre lange strækninger, og mange af de tog, vi mødte, havde en forbausende længde. Men saa findes der jo næsten ikke stigninger paa hele veien. Det landskab, man kjører gjennem, er ensformigt og let at karakterisere i store træk. Første døgn gaar reisen gjennem flade, udstrakte sumplandskabør med forkrøblet, vandsyg skog, som mange steder endog er næsten uddøet. Grundvandet staar mange steder saa høit, at det er vanskeligt at komme frem gjennem skogen, og jernbanelinjen har af denne grund over lange strækninger maattet bygges op for at kunne ligge tør. Det har sikkert ikke kostet saa lidel at lægge bane gjennem dette terræn, selv om landet er fladt. Dette sumpland er, som det vil forstaaes, lidet skikket for bebyggelse og ligger derfor for den største del øde og folketomt. Andet døgn kjører man hovedsagelig gjennem lavt, bølgende og tørt terræn med kolossale dyrkede marker og partier af granskog iblandt. Paa sine steder er alt land opdyrket, saa skogen kun staar tilbage i klatter her og der. Nu og da passerer man lave graa landsbyer, hvor en vakker kirke med glinsende kupler rager dominerende frem over de uanselige omgivelser. fra Viatka til Ural. Denne karakteristik gjælder landet I Petersburgs guvernement stod træerne ligesom i Finland næsten sorte, men eftersom vi kom østover, blev det varmere, og i Østrusland fandt vi til vor overraskelse næsten

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hans Majestæt Urkokken

Hans Majestæt Urkokken Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere