Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. University of Toronto. littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitized by the Internet Archive. in 2010 with funding from. University of Toronto. littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse"

Transkript

1

2

3

4

5 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto littp://www.arcliive.org/details/tiljeneseiskildeooolse

6

7 TIL JENISEIS KILDER

8

9 '-»eu ØRJAN OLSEN TIL JENISEIS KILDER DEN NORSKE SIBIRIE-EKSPEDITIONS REISE 1914 MED BILLEDBILAG ^'*A.18 2 KRISTIANIA.1. W. CAPPELENS FORLAG

10 AV*- \ \ nx by J. COPYRIGHT W. CAPPELENS^ FORLAG 1915 CENTRALTKYKKEHIET KRISTIANIA 1915

11 Forord. Sibirie-ekspeditionen skulde efter planen arbeide i to somre, første sommer i steppe- og fjeldegnene søndenfor den sibiriske jernbane, og den følgende sommer i de nordsibiriske skoge samt paa tundraen. Det var fra først af min hensigt at vente med reisebeskrivelsen, til det hele var afsluttet. Saa kom imidlertid krigen, som tvinger os til at udsætte næste reise paa ubestemt tid. Jeg har da fundet det rigtigst at beskrive den første ekspedition for sig. De mange i etnografisk henseende interessante detaljer vedrørende de sojotiske ren-nomader er publicert som et eget arbeide under titelen «Et primitivt folk», da det vilde føre for vidt at tåge saa meget specialstof med i en almindelig reisebeskrivelse. Jeg kan ikke afslutte denne bog uden samtidig at udtale min hjertelige og ærbødige tak til alle dem, som har hjulpet mig at gjøre Sibirie-ekspeditionen til virkelighed. En tak til de videnskabsmænd, som ved sine anbefalinger eller paa anden maade har baaret sagen frem. En tak til regjeringen og storthinget. En tak til pressen og det Geografiske selskabs styre. En tak til direktør Jonas Lied, det Sibiriske dampskibsselskab og de andre private bidragsydere. Min ærbødige tak ogsaa til den keiserlige russiske regjering og til hans excellence viceguvernøren over Jeniseiprovinsen for den elskværdige imødekommenhed, de har vist vor ekspedition.

12 En tak til VI mine prægtige reisekamerater, som med aldrig svigtende interesse og humør fyldte sine pladse under de mange besværlige situationer og derved ikke mindst bidrog til ekspeditionens heldige forløb. En speciel tak tillader jeg mig at rette til professorerne W. C. Brøgger og N. Wille samt til min høit agtede lærer i zoologi, prof. Kristine Bonnevie, for den hjælp, de har ydet min sag, da det trængtes som mest. Kristiania, høsten ØRJAN OLSEN.

13 . Indhold. Kap. I. Sibirie-ekspeditionens tilblivelse Side 1» II. Østover mod arbeidsfeltet» 6» III. I Minussinsk» 27» IV, Afreise til steppen. Lidt om tschuderne» 33» V. Paa Abakan-steppen» 50» VI. I kamp med onde aander. Tilbage til bj^en.» 75» VII. Paany i Minussinsk. Ekskursion til Tagarski osero» 88» VIII. Mod de Sajanske fjelde» 96» IX. Gjennem Amyl-taigåen» 106» X. Med kløvheste over Ust-Algiak pass» 116» XI. Ved Ust Algiak skoghytte» 128» XII. Ekskursion til høifjeldet. Bjørnejagt» 133» XIII. Møde med von Kostin og mongolen» 154» XIV. Til sojoternc ved Tschernoretschka» 158» XV. Paa tømmerflaade nedover Sisti-kem» 175» XVI. I Ust Sisti-kem. Budskab om verdenskrigen.» 186» XVII. Til hjertet af ren-sojoternes land» 194» XVIII. Lidt om sojoternes og Sojotlandets forhistorie» 211» XIX. Med baad gjennem ukjendte stryg» 222» XX. Paa Sojot-steppen» 244» XXI. Nordover Jenisei mod civilisationen» 269» XXn. Hjemover» 282

14

15 Fig.

16 Fig.» 30. Printz og Gutschin udenfor den jurte, i hvilken schamaneringen foregik. Aandebesværgelsen begynder. Aanderne anmodes om at fare til Minussinsk, hvor russerne bor. Aanderne manes ud af døren. En god lokalitet, men meget myg. Brinken med den store svalekoloni ved Abakanfloden. Aftenstemning ved Abakanfloden. Kjøretur med «Troika» til Tagarski osero. Badning i saltsjøen. En landsby paa veien til Karatus. Kushabar. Sibirisk landsbygade. Forf. veies og findes for let. Stille elv lidt ovenfor Kushabar. Fra udkanten af taiga'en nær Kushabar. Vor første leirplads ved Amyl. Skogpartiet rider over en aaben, bregnebevokset flæk i taiga'en. Middagsrast ved Amyl. Vegetation i Amyldalen. Ved Petropawlowsk. Et aabent parti i skogen ved Amyls midtre løb. Fra Amylflodens øvre løb. Fritz Jensen tilhest ved Amyl. Opover Besinski porog. Afreise fra Kalna. Vadning over Amyl ovenfor Kalna. Kløven lægges paa. Vor karavane gaar over Ust Algiak pass. I selskab hos guldgraverne ved Ust Algiak. Langs elven Algiak mod Mongoliet. Ankomst til Ust Algiak skoghytte. Vor gamle fører fra Kushabar. Sojoter tilhest ved Ust Algiak skoghytte. Fra «Altaian.» Vor leirplads i høifjeldet. Vildrenens hjem. Cederstammer fra udkanten af taigaen nær Kushabar. Stup med snebræer nær vor leirplads. Anders ved siden af den skudte bjørn. Dvergbjerk i nærheden af sojoternes tempel.

17 »

18 XII Fig Fra Bei-kem mellem Utinski porog og Uiuk, Utinski porog. Landskab fra den østligste del af vsojot-steppen. Steppesojoter. I selskab hos Georgi Pawlowitsch Safianow, Tapsa. «Den hvide tsars by» under opførelse. Smaaskog langs Ulu-kem i den centrale del af Sojotsteppen. Vi kniber en gud i «aavaen». Landskab fra den centrale del af Sojot-steppen. Fra bredden af Ulu-kem. Vorflaadeved Kemtschikbom med «Urjanchaiw-flagetpaa toppen. Nordover Jcnisei mod civilisationen. Gjennem Bolshoi porog. Vi nærmer os den sibiriske «Inorodets» ved et stoppested. steppe. Kartskitse over Sojot-landet med ekspeditioncns reiserute. I Kartskitse over Sibirien.,

19 ØHJAX OLSEX

20

21 I. Sibirie-ekspeditionens tilblivelse. Det har allerede længe været bekjendt, at der paa flere omraader bestaar en nær forbindelse mellem den Skandinaviske halvø og Sibirien. Den sibiriske dyre- og planteverden ligner meget vor egen, og mange nye arter er bevislig i de senere aar indvandret østfra til os og er gaaet over til at blive stationære i landet. Der er grund til at antage, at denne indvandring har foregaaet saa længe og i saa stor maalestok, at vor fauna og flora for en væsentlig del bør betragtes som grene af gamle asiatiske stammer. Denne nære forbindelse bestaar ogsaa paa det etnografiske omraade. Fra urgammel tid af har lapperne haft fast tilhold paa den Skandinaviske halvø. Ogsaa om dem kan man med sikkerhed sige, at de er kommet østfra; men hvor de har sin egentlige hjemstavn, ved endnu ingen. De gamle lappiske sagn beretter om et folk «tschuderne» som stadig foretog plyndringstog ind i Norge og atter forsvandt. En rest af disse lappernes gamle plageaander lever muligens endnu den dag idag i Onega-karelen. Forskjellige omstændigheder gjør det ikke usandsynligt, at saavel disse lappiske «tschuder» som lapperne selv kan have noget at gjøre med det store uddøde sydsibiriske folk. «tschude»- At denne paavirkning fra øst i tidernes løb maa have sat spor i vort lands archaeologi, etnografi og antropologi er vel utvilsomt. Derom taler den store lighed mellem visse sibiriske oldfund og vore egne oldsager et tydeligt sprog. 1 Ørjan Olsen : Til Jeniseis kilder.

22 Ligesaa overensstemmelsen mellem de norske og russiske fund fra den «arktiske stenalder». Tiltrods for dette paa flere omraader saa nære forhold mellem Skandinavien og Sibirien har vore forskere hidtil beskjæftiget sig lidet med studier der øst. Man har ogsaa saagodtsom fuldstændig manglet det sammenligningsmateriale, hvorpaa saadanne studier for en væsentlig del maa bygges. Men skal man vente at vinde nærmere forstaaelse af spørgsmaalet om indvandringen af vor fauna og flora samt af de ovenfor antydede interessante etnografiske problemer, maa der drives forstudier i Sibirien. I den anledning tillod undertegnede sig for et pa? aar tilbage at fremsætte forslag om en videnskabelig ekspedition til russisk Centralasien og Sibirien. Hensigten med denne ekspedition skulde være at studere den sibiriske faunas og floras fællestræk med den skandinaviske samt at samle for universitetet saadant materiale, som kunde tjene til støtte for fortsatte studier paa disse felter herhjemme. Desuden at samle etnografisk, archaeologisk og antropologisk materiale fra de sibiriske naturfolk, specielt da saadant materiale, som kunde tjene til belysning af spørgsmaalet om lappernes udspring og indvandring til vort land. Dertil at erhverve for vore museer mineralogisk og palaeontologisk materiale fra interessante forekomster, som vi eventuelt maatte komme til at besøge. Det var hensigten at arbeide ude i to somre; den første sommer søndenfor den sibiriske jernbane og næste sommer i Nordsibirien opover mod tundraen. Det nystiftede norske Sibiriske dampskibsselskab havde ved sin direktør, Jonas Lied, stillet i udsigt fri befordring af ekspeditionens materiale hjem til Norge, samt muligens ogsaa anden støtte. Forslaget vandt anklang og blev paa det bedste anbefalet af følgende autoriteter: Professorerne R. Collett, N. Wille, Yngvar Nielsen, K. E.

23 Schreiner, Johan Kiær, Gabriel Gustafson, G. 0. Sårs, W. C. Brøgger, Carl Størmer og H. H. Gran, konservator Ove Dahl, direktør Jens Holmboe (Bergens museum), Dr. H. Schetelig (Bergens museum), Dr. Brinkmann (Bergens museum), Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjem) og Tromsø museum. Af forskjellige grunde maatte planen imidlertid utsættes nogen tid. I 1913 blev den optaget paany, denne gang i en noget forandret form. Den første sommers arbeidsfelt skulde være Sajanfjeldene og den nordenfor liggende steppe. Efter at denne plan var fremlagt, udkom en bog af den engelske geograf Douglas Carruthers, som uden at gaa videre i detaljer omtalte en sojot-stamme, som boede i skogegnene ved Jeniseis kilder søndenfor de Sajanske fjelde og drev med renavl. Denne lille stamme havde levet saa isoleret, at den var forblevet ukjendt helt til den sidste tid. Carruthers bog vakte opsigt, og jeg modtog fra flere etnografer henstilling om at søge Sibirieekspeditionens rute lagt om saadan, at vi kunde naa hen til disse rennomader og skaffe mere detaljerede oplysninger tilveie om deres liv og rendrift. Denne henstilling har vi ogsaa fulgt, om end reiseruten derved blev betydelig forlænget, og vi har ikke haft grund til at angre det. I tilslutning til de ovenfor nævnte formaal med vor ekspedition fik vi ogsaa et meget interessant opdrag fra det Norske Skogselskab, som ønskede at forsøge, hvorvidt der skulde være mulighed for med held at indføre haardføre sibiriske bartrær til os. De sibiriske træsorter vokser jo under et meget strengere klimat end vore egne, og det ligger derfor nær at tænke, at enkelte af dem skulde kunne klare sig herhjemme paa steder, som ligger for høit tilfjelds eller for langt nord for vore egne arter. For at forsøg i denne retning skal have udsigt til at lykkes, er det imidlertid nødvendigt, at man skaffer sig godt frø fra de mest skikkede

24 racer, og at man studerer de angjældende trærs biologi i deres hjemland, saa man ved, bedst udsigt til at trives. paa hvilke lokaliteter de har Fra Selskabet for Norges Vel fik vi ogsaa et lidet bidrag for at undersøge, hvorvidt nogle av de sibiriske nytteplanter har udsigt til at trives hos os. Flere sibiriske arter er tidligere indført til amerikanske prærier, hvor de passer udmerket. Den russiske regjering var saa elskværdig ved siden av tilladelsen til de planlagte indsamlinger at indrømme os toldfri indførsel for vor bagage og give os med et meget nyttigt introduktionsbrev til de underordnele myndigheder i Sibirien. Det Norske Geografiske Selskab føiede sin anbefaling til de mange tidligere anbefalinger af ekspeditionen, og der blev indgivet andragende til statsmyndighederne om et statsbidrag paa kr. Takket være en virksom støtte fra flere interesserede videnskabsmænd blev dette andragende elskværdig imødekommet af regjeringen og stortinget. Samtidig blev en værdifuld hjælp ydet os fra videnskabsselskabet i Trondhjem, hvis præses B. Lysholm sammen med konservatorerne Printz, Nordgaard og Broch satte igang en indsamling til fordel for vor ekspedition. Ogsaa pressen har med sjelden enstemmighed støttet ekspeditionen og i væsentlig grad bidraget til dens virkeliggjørelse. Mange privatfolk og forretninger har været saa elskværdige at bidrage til ekspeditionen med pengegaver eller varer. Sibirie-ekspeditioncn talte ved avreisen fra Norge 4 deltagere. Jeg selv paatog mig det zoologiske og etnografiske arbeide foruden arrangementet af selve reisen. Færdens botaniker blev min mangeaarige ven og studiekamerat cand. real. Henrik Printz, født i Kristiania 1888,

25 HKMilK PHIXTZ

26

27 for tiden konservator ved Videnskabsselskebet i Trondhjem. Han tog forleden aar mathematisk-naturvidenskabelig embedseksamen med botanik som hovedfag og nød da den sjeldne udmerkelse at faa ren 1 Fra botaniske studiereiser i for sin eksamensafhandling. Norge var han tidligere vel øvet i botanisk ude-arbeide og fortrolig med skoglivets strabadser. Han har ydet mig en udmerket assistance under arbeidet for at faa ekspeditionen istand, idet han satte igang en indsamling i Trondhjem og fik sine kolleger med derpaa. Som geolog (med mere) medfulgte min bror, bergingeniør Anders K. Olsen. Han er født i Hatfjelddalen i Nordland 1889 og tog 1912 bergeksamen ved universitetet med laudabilis. Han har fra barndommen af ligget paa stadige streifture i sin hjembygds folketomme fjeldtrakter og har senere foretaget flere reiser i uveisomme egne, sidst som geolog i Hoels og Staxruds Spitsbergenekspedition. Han kjendte saaledes ekspeditionslivet fra før, og havde dertil læst russisk et aars tid, hvilket kom vel med under reisen i Sibirien. Desuden blev Fritz Jensen fra Stavanger med som zoologisk assistent. Fritz Jensen er født i Han er en dygtig præparant, entomologisk samler og fotograf, og har i en aarrække assisteret afdøde konservator Tor Helliesen med indsamling af materiale for Stavanger museum. Han har herunder foretaget flere ekskursioner med telt og sovepose i norske fjeldstrøg. I Minussinsk antog jeg en femte deltager i ekspeditionen, russeren Josif Ermilowitsch Gutschin. Han var kun 19 aar gammel, men havde som son af Minussinsk-museets forhenværende konservator haft anledning til at sætte sig vel ind i Minussinsk-distriktets archaeologi, saavidt man kjender denne. En bedre mand til at assistere med archaeologiske og anthropologiske indsamlinger i disse egne vikle det være vanskeligt at finde, og han blev os i denne henseende meget nyttig.

28 II. østover mot arbeidsfeltet. Lidt om bagagen. Paa toldstationen i St. Petersburg. Syttendemaifest hos minister Prebensen. Jembanereisen østover. Landskabstyper. kirgiser, fugleliv etc. I Krasnojarsk. En elskværdig modtagelse. Jonas Lieds popularitet i Sibirien. Dampskibsreisen til Minussinslc Ekspeditioner af den art som vor har hidtil været næsten ukjendte i Norge. Det kostede derfor meget arbeide, før foretagendet endelig var sikret. Efter planen skulde vi være reist fra Kristiania i april, men paa grund af den sene afgjørelse m. h. t. statsbidraget og andre omstændigheder kom vi ikke afsted før i begyndelsen af mai. Nogle dage før afreisen kom Printz til Kristiania for at arrangere alt vedrørende den botaniske udrustning. Trods alle bestræbelser for at ipdskrænke bagagen fik vi alligevel en ganske stor oppakning at trække paa. Vi turde nemlig ikke sætte for stor lid til, hvad vi kunde faa i de sibiriske byer, og det viste sig senere, at vi gjorde ret deri. Alle importerede varer er nemlig meget dyre i Sibirien, cg videnskabeligt arbeidsmateriale er vanskeligt eller ofte endog umuligt at erholde. Da vi maatte gjøre regning paa at reise meget med kløv i Sibirien, lod jeg allerede i Kristiania forfærdige 8 kløvkister af passende størrelse og med laas for. Disse kister blev nummereret, og i dem anbragte vi det meste af mindre eller kostbarere sager, som trængte særlig god pakning. Indholdet af hver kasse blev nøie nednoteret, for at vi let skulde kunde finde alt igjen. Desuden medførte vi et par større kasser, nogle impregnerede sække med papir til botanisk brug, et par kister af jernblik indeholdende algeglas og konserveringsvæsker, to store telte, fire fuldpakkede rygsække, fire soveposer m. m. Vi ha\de med os 5 geværer, nemlig en Kragjørgensenskarabin, en drilling, et toløb (for rifle og hagl), et almindeligt dobbeltløbet haglgevær og en liden dobbeltløbet bøsse,

29 AXDERS K. OLSEX

30

31 som specielt var beregnet for smaafugl. Det høire løb var for almindelige salonpatroner, det venstre for smaa haglpatroner. Alle andre haglgeværer var for kaliber 16, hvilket efter min opfatning passer bedst paa lange reiser, da ammunitionen til kal. 12 bliver for tung, og mindre kalibere ikke er tilstrækkelig effektive. Naar undtages de grovere haglsorter tog vi med omtrent al ammunition hjemmefra for at være paa den sikre side. Ammunilionskisten blev derfor meget tung. Ogsaa fotografisagerne fyldte en hel kløvkiste for sig. De maatte pakkes med særlig omhu, og fremfor alt gjaldt det at beskytte dem mod væde under de lange elvereiser, som var planlagt. Efter mønster af Hoels Spitsbergenekspedition lod jeg derfor forarbeide bokser af zinkblik svarende til filmens eller pladernes format. Laagene til disse var saa dybe, at de kunde skyves ned til boksens midte eller lidt længer. Rundt om langs laagets kant blev der saa surret et bredt baand, indsat med et klæbrigt stof, som dækkede aldeles hermetisk til. Disse baand faaes paa apothekerne under benævnelsen «leucoplast». De kunde tåges af boksen og sættes paa igjen mange gange uden at blive mindre brugbare for det. Denne maade at opbevare fotografisagerne paa er aldeles ypperlig under reiser i uveisomme strøg. De bokser, som var forseglet saaledes, kunde gjerne dyppes under vand, uden at indholdet tog skade af det. Ogsaa krudtet blev pakket i vandtætte beholdere. Bland t vore mange smaasager var ogsaa et reiseapothek, som vi dog heldigvis aldrig fik brug for, naar undtages heftplasterne og insektspulveret. Da Printz lige før afreisen kom trækkende med det botaniske præparationsmateriale, kan jeg ikke nægte for, at jeg med skræk tænkte paa overvegterne paa bagagen under den lange reise saa meget var det. Men Printz ansaa det tryggest at have alt med hjemmefra, og deri gjorde han ret. Selv almindeligt pressepapir viste sig nemlig vanskelig at opdrive i de sibiriske byer, vi passerede.

32 8 Dette maa ikke tydes derhen, at de sibiriske byer er daarlig udstyret i enhver henseende. Tvertimod, man var ganske godt assorteret, men videnskabeligt arbeide er der lidet af, og derfor har man ikke brug for noget arbeidsmateriale af den slags. Den Ilte mai forlod vi Kristiania med Stockholrastoget for over Hangø og Helsingfors at begive os til St. Petersburg. Denne rute valgte vi af hensyn til bagagen. Paa stationen fremmødte min heit skattede lærer i botanik, professor Dr. N. Wille, samt nogle yngre videnskabsmænd og andre venner foruden nogle af vore nærmeste slegtninge. Haardest faldt aabenbart afskedens time for Frintz, som var nygift. Under reisen østover havde vi det mest straalende solskinsveir. Det svenske toldvæsen var som vanligt meget liberalt og slåp os uden videre eftersyii igjennem med vore geværer og hele den øvrige bagage, da de hørte, at det var en ekspedition, som skulde til Rusland. Det karterede gods blev heller ikke aabnet, men førtes under opsyn af en toldfunktionær fra Stockholms centralstation til vor dampbaad «Wellamo». I Stockholm var vaaren langt fremskreden. Djurgaarden med Skansen viste sig i sin grønneste pragt. Vi blev derfor forbauset over den næste dag i Hangø at finde næsten sorte bjerketrær med en kold, vinterlig gufs ud fra landet. Kl. 5 eftermiddag den 14de mai lagde vi til ved Wassiliewski ostrow i St. Petersburg. Paa ansøgning gjennem udenrigsdepartemenlet havde den russiske regjering været saa elskværdig at tilstaa toldfri indførsel af Sibirie-ekspeditionens bagage. Skriftlig besked derom skulde være indsendt til den Finlandske jernbaneslation samt til havnetoldvæsenet i St. Petersburg, d. v. s. til de lo steder, hvor vi kunde vente at komme ind til byen. Ved vor ankomst til havnen kunde imidlertid det derværende toldvæsen ikke finde noget dokument angaaende os, og vi blev derfor nødt til at vente paa dampbaadcn i

33 FRITZ.1EXSEX

34

35 flere timer, medens alle andie passagerer gik fra borde. Værst gik dette forøvrig ud over en norsk skibskaptein, som skulde over til Vladivostok og ikke kunde et ord russisk. Han havde bedt mig om at hjælpe sig lidt paa ret vei i Petersburg, og nu blev jeg forhindret fra at kunne gjøre dette. Jeg anbefalede ham saa at tåge en vogn til det Nordiske reisebureau ved den nedre ende af Newski-prospektet. Der vilde han træffe svensktalende folk og blive hjulpet. Det sidste vi saa ham, stod han inde paa bryggen omringet af en hob «iswostschikser. Han rakte hjælpeløs en finger i veiret, hvilket sandsynligvis skulde betyde en rubel. Men kuskene raabte i munden paa hverandre og rakte to eller tre fingre i veiret. Taksten er for den strækning, det dreiede sig om kun nogle faa kopek. Endelig syntes toldmændene at have faaet greie paa os. Vi fik tilladelse til at gaa iland og tåge rygsækkene med. Til at begynde med havde vi nær faaet ogsaa kløvkisterne udleveret med en gang; men saa kom en høiere funktionær til og bestemte, at disse saavelsom geværerne og den øvrige bagage skulde føres til Petersburgs havnetoldkontor paa Gutujewski ostrow, i den sydvestlige udkant af byen. Der skulde jeg møde frem og faa alt visiteret den følgende dag. Da jeg dagen efter sammen med min bror mødte frem paa toldkontoret, begyndte man at pakke op alle vore sager, veie de forskjellige ting for sig og gjennemgaa alt paa den nøieste maade. Alle vore sager var som nævnt omhyggelig pakket og bogført fra Kristiania af, og det var slet ikke hyggeligt nu at faa det samme arbeide paa ny. Vi havde jo faaet toldfrihed for altsammen, og en stor del af vor bagage f. eks. ammunition, præparationsmateriale etc. vilde jo blive forbrugt i Sibirien. Jeg kunde derfor ikke forståa, hvad denne omstændelige fremgangsmaade skulde tjene til. En toldmand sagde mig, at det var for at kontrolere, at alt blev ført ud af landet igjen. Denne grund var imidlertid ikke fyldestgjørende, da som nævnt meget af vor bagage aldrig var beregnet paa at

36 skriftlig føres ud igjen. 10 Desuden gik man saa rent paafaldende nøie tilværks. Man tog f. eks. enkelte blade ud fra forskjellige steder i Printz's store papirpakker og holdt dem op mod lyset for at se, om der skulde findes nogen slags skrift paa dem. Den russiske regjering havde været saa elskværdig at udstyre os med en anbefalingsskrivelse, i hvilken alle underordnede myndigheder opfordredes til at vise os imodekommenhed og yde os den assistance, vi maatte trænge. Denne skrivelse fandt jeg grund til at gjøre brug af allerede paa toldkontoret. Jeg søgte op øverste embedsmand paa stedet, fremviste vore papirer, beklagede mig over behandlingen og aflagde mit æresord paa, at vi intet medførte, som vi trængte at skjule. Det hjalp, udpakningen blev indstillet, og man nøiede sig med at notere enkelte af de storre sager, først og fremst da skydevaabnene, som jeg * til forpligtede mig at føre ud af landet igjen. Men endnu var der mange formaliteter at gjennemgaa, før vi endelig fik sagerne med os. Jeg maatte undertegne mange forskjellige dokumenter, og det blev aften, før vi endelig med en svær fuldlastet vogn kunde begive os fra Gutujewski ostrow til Nikolai-stationen. Under opholdet i Petersburg benyttede jeg anledningen til at vise mine reisefæller de derværende etnografiske og archaeologiske samlinger fra de egne af Sibirien, som det var vor hensigt at besøge. Ved at studere museerne paa forhaand er man jo lettere istand til at dømme om, hvad der er ægte eller ikke ægte af de sager, man finder hos de indfødte. Hos det folk, vi særlig kom til at arbeide blandt, var forøvrigt risikoen for at faa uægte sager forsvindende liden. Paa den sibiriske bane maa man som oftest bestille plads flere dage iforveicn for at være sikker paa at komme med. Man betaler pladskort og beholder sin plads for hele reisen. Er man flere sammen, kan man reservere en hel kupe for sig selv. Vi havde tænkt at tiltræde jernbanereisen østover om

37 11 morgenen den 17de mai, men fik saa dagen i forveien indbydelse fra minister Prebensen og frue til at feire Norges hundredeaars-jubilæum ved en middag i den norske legation. Til at begynde med vakte antrækket os visse betænkeligheder. Vi havde ved afreisen hjemmefra drøftet, hvorvidt vi burde tåge med snipkjoler eller ikke, og resultatet blev, at vi lod dem ligge igjen. Nu havde vi kun vore sportsdresser til raadighed. Men ministerens forsikring om, at det ikke var værdt at tåge hensyn til antrækket, og udsigten til at tilbringe den mindeværdige hundredeaarsdag i godt norsk selskab bragte os snart til at ombestemme os. Det skulde vi heller ikke angre paa. Thi festen blev en af de stilige, som længe mindes. I legationen fandt vi samlet alle de mere fremtrædende nordmænd, som Petersburg og de omliggende smaabyer kunde opvise, ialt i et antal af omkring 70. Efter de forste officielle taler viste ministeren os den ære at holde en elskværdig tale ogsaa for Sibirieekspeditionen, som han ønskede alt godt paa færden. Vi for vor del har ogsaa al grund til at være ministeren taknemmelig for hans velvillige arbeide ianledning vor ekspedition og forberedelserne til den. Jeg tillader mig her at bringe ham min ærbødige tak derfor. For minister Prebensen og frue talte bl. a. generalkonsul Thorsen, som i en af ham selv forfattet sang tolkede den norske kolonis hjertelige følelser for vort populære ministerpar i St. Petersburg. Desuden blev der afsunget flere andre for anledningen lavede eller passende kjendte sange. Efter middagen fik man sig en svingom, og Printz var dristig nok til at prøve en vals med frk. Prebensen, tiltrods for sportsdragten og begsømstøvlerne. Men han fandt snart, at støvlerne ikke passede til gulvet, og flere danse blev der saavidt jeg husker ikke med ham. Sibirie-ekspeditionen maatte desværre bryde op fra det hyggelige selskab allerede ved ^/gl tiden medens festen endnu var i fuld gang da vi skulde reise tidlig næste

38 12 morgen, I vort holel vidsle man, at vi var i den norske legation, og da vi udpaa natten vendte hjem dekoreret med gyldne 17de-mai-medaljer, blev vi modtaget med meget ærbødige buk af tjenerne, som sikkert troede, at vi havde faaet en eller anden orden. Næste morgen kjørte vi i straalende varmt solskinsveir opover Newski paa vei til Sibiricn. Paa Nikolai-stationen fremmødte til vor glædelige overraskelse geologen Dr. Wittenburg, som tidligere har arbeidet paa Spitsbergen, og som har vundet mange venner blandt norske videnskabsmænd. Det var et daarligt tegn, da vi alene for strækningen Kristiania Stockholm maatte betale 32 kroner i overvægt. Ved ankomsten til Nikolai-stationen havde vi med over 30 pud bagage, og overvægten pr. pud til Krasnojarsk er ca. 10 kroner. Det gik imdlertid bedre end tænkt. Vi havde reserveret for ekspeditionen en II klasses kupé med 4 sovepladse og i denne stuede vore fortræffelige «nosiltschik»er ind saa meget gods, at vi slåp med meget mindre overvægt, end det fra først af saa ud til. De russiske jernbanevogne er rummelige, og russerne liberale. Man kan pakke ind i kupeen saa meget bagage, som man finder plads for, og forøvrigt indrette sig, som man lyster. Vi fik straks efter afgangen fra Petersburg en kvittering for vore fire billetter, og senere havde vi i vor kupé ikke besøg af andre end vaskekonen, som kom hver morgen. Det er ikke tilladt at spytte i de russiske vogne, men bortseet fra dette findes der ingen plakater og ingen forbud. Kommer man tilskade, er det ens egen sag. Paa de fleste stationer østenfor Viatka finder man fremme ved platformen en liden kolonialbutik og en lang disk, hvor bondekoner sælger mad- og drikkevarer til meget rimelige priser. Man raaber dem an, idetsamme man hopper af toget: «Tjaåtusjka, paa tschaam u was jåitsa, paa tschaam oi was chljeb?» (Lille tante, hvor meget koster æggene hos Dem, og hvor

39 JOSIF HRMILOWITSCH GITSCHIN

40

41 13 meget koster brødet?) Kogende vand til the giver staten gratis paa alle stationer. Naar toget standser, farer alle fra den kaftanklædle bonde til embedsmanden i sin fine uniform afsted med sin «tschainik» (d. e. thekande) i haanden for at hente vand, og naar der fløites til afgang, kommer man løbende tilbage med thevandet, smør, brød, æg, stegte høns etc. i hænderne. Mange kommer, efter at toget har sat sig i bevægelse, løber efter og hopper op i sidste øieblik. Saa gjør man sig det hyggeligt i kupeerne, hvor thekanden altid staar og damper paa det hviddugede bord. Vi anskaffede os straks en «tschainik», indrettede os som de øvrige og fandt os særdeles vel tilrette. I vor vogn var alle pladse belagt helt til Østsibirien. Dette var bekjendtgjort ved en plakat udenpaa vognen, og der kom derfor ingen andre ind i korridoren end de, som holdt til i kupeerne ved siden af. Efterhaanden lærte vi flere af disse at kjende, saa vi kom til at føle os som en stor familie. I kupeen ved siden af os hoede en polsk videnskabsmand Dr. St. Poniatowski og en russisk geolog Leonid Iivanowitsch Prasolow, som skulde ud paa en ekspedition helt til Sachalin. De skulde reise med eget fartøi ned over Amurfloden og fra flodmundingen sætte over havet til sit arbeidsfelt. Livet i vor kupé artede sig næsten som et hytte-ophold, hvor man er henvist til at stelle selv. Vi dækkede bordet og dækkede af igjen, promenerede imellem paa platformerne og tog os for, hvad vi fandt for godt. Om aftenen slog vi op de brede sofarygge, rullede soveposerne op og krøb ind i dem. Om morgenen bragte vi alt i orden igjen. Man indrettede sig idethele ganske som hjemme. Dette er utvilsomt ogsaa det mest praktiske princip i Rusland, hvor jernbanereiserne falder saa lange. Vi kom til at holde af dette tog, og det var næsten med vemod, vi forlod det i Krasnojarsk efter vel 5^2 døgns reise. Men saa er ogsaa russerne de hyggeligste reisefæller, man kan ønske sig.

42 14 Enhver gjennemreisende, som vil se lidt af Rusland o?» russisk skik, bør reise med de almindelige tog. Med det ugentlige exprestog kommer man rigtignok hurtigere frem; men det koster næsten dobbelt saa meget, og benyttes næslen udelukkende af udiændinger. Vor jernbanereise var hele tiden begunstiget af det mest straalende solskinsveir. Men varmt var det, saa det forslog. I europæisk Rusland fyrede man for det meste lokomotivet med ved, og da vi paa grund af varmen maatte sidde for aabne vinduer, fik vi en hel regn af aske over os. Jernbanelinjen løber ofte snorret over uhyre lange strækninger, og mange af de tog, vi mødte, havde en forbausende længde. Men saa findes der jo næsten ikke stigninger paa hele veien. Det landskab, man kjører gjennem, er ensformigt og let at karakterisere i store træk. Første døgn gaar reisen gjennem flade, udstrakte sumplandskabør med forkrøblet, vandsyg skog, som mange steder endog er næsten uddøet. Grundvandet staar mange steder saa høit, at det er vanskeligt at komme frem gjennem skogen, og jernbanelinjen har af denne grund over lange strækninger maattet bygges op for at kunne ligge tør. Det har sikkert ikke kostet saa lidel at lægge bane gjennem dette terræn, selv om landet er fladt. Dette sumpland er, som det vil forstaaes, lidet skikket for bebyggelse og ligger derfor for den største del øde og folketomt. Andet døgn kjører man hovedsagelig gjennem lavt, bølgende og tørt terræn med kolossale dyrkede marker og partier af granskog iblandt. Paa sine steder er alt land opdyrket, saa skogen kun staar tilbage i klatter her og der. Nu og da passerer man lave graa landsbyer, hvor en vakker kirke med glinsende kupler rager dominerende frem over de uanselige omgivelser. fra Viatka til Ural. Denne karakteristik gjælder landet I Petersburgs guvernement stod træerne ligesom i Finland næsten sorte, men eftersom vi kom østover, blev det varmere, og i Østrusland fandt vi til vor overraskelse næsten

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing Trans Mongolske Rute 2010 Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing 18 dage / 17 nætter Gruppe tur/ min 10 personer Denne rute er en anden type transsibiriske

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Transsibiriske Stor Tur

Transsibiriske Stor Tur Transsibiriske Stor Tur Moskva - Irkutsk - Ulan-Bator 13 dage / 12 nætter DAG 1. Ankomst i Moskva. Transfer til hotel. Velkomstdrink på hotellet. DAG 2. Morgenmad på hotellet. Byrundtur herunder et besøg

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing 13 dage / 12 overnatninger Inden for 13 dage vil du få en sjælden mulighed for at rejse på tværs af Sibirien, Mongoliet

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer

Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Skildringer bokselskap.no, 2015 Jens Andreas Friis: Fra Finmarken (Lajla) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1881 (Alb. Cammermeyer, Kristiania). Digitaliseringen er basert på fil fra Nasjonalbiblioteket (nb.no)

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

14 SL L^V*- 1 Lappiske Eventyr og Folkesagn ved J. A.. Friis, Professor ved Universitetet i Christian Med 3 Træsnit CHRISTIANIA. FORLAGT AF AliB. CAMMEKMKYEK. 1871. ugger & Chri I ii (I h o I il Side.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde.

Kristiania 9 Okt. 69. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. Det norske språk- og litteraturselskap 1978/2013. Alexander L. Kielland: Brev 1869 1906. Utgave ved Johs. Lunde. ISBN: 978-82-93134-65-7 (epub), 978-82-93134-66-4 (mobi) Teksten er lastet ned fra bokselskap.no

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13

AXEL REDØHL Breve fra Sibirien. Noter fra et land i kaos 1903-13 AXEL REDØHL Breve fra Sibirien Noter fra et land i kaos 1903-13 2 Østersøen i 60 n. B. [nordlig bredde] Torsdag Eft. D. 18 Juni, 1903 Kaptajn Thøgersen, Ficaria. Kjære Forældre! Jeg kommer lige fra Kommandobroen,

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Dette er jagt i en fantastisk og uberørt vildmark Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri) er den stærkeste elg i Euroasien. Den har et stort leveområde

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868

Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Fremlagt i Comissionen 4. Juni 1868 Oversigtsbilleder Udskrift af den for den ved Allerhøieste Rescript af 20de Marts 1868 anordnede Commission til yderligere Undersøgelse og Paakjendelse af en Sag mod

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri), er den stærkeste elg i Eurasien. Den har et stort leveområde øst for Jenissej, i den østlige del af Rusland. Jagt

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Finlands vildmark 5 dage 2016

Finlands vildmark 5 dage 2016 Scanbird 2016 Side 1 Finlands vildmark 5 dage 2016 Det er med stor fornøjelse, at Scanbird kan tilbyde denne spændende tur til de nordiske rovdyr. Turen går dybt ind i de finske skove tæt ved den russiske

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

J '!. \..>, y M V?* i /v 6^S ET LYKKELIGT HJEM (^' J ET LYKKELIGT HJEM TIDSBILLEDE I BREVE FRA NORGE VED E. BODENHOFF ANDET OPLAG KØBENHAVN OG KRISTIANIA GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG FR. BAGGES

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16.

Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana. Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. Ivar Aasen og Universitas Regia Fredericiana Kjetil Gundersen og Dagfinn Worren 12. konferansen om leksikografi i Norden Oslo, 16. august 2013 Ivar Aasen 1871 Universitas Regia Fredericiana 1854 23.08.2013

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere