Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren

Transkript

1 Dato 28. september 2016 Baggrundsnotat Status for Elreguleringsudvalgets anbefalinger til ny regulering af elforsyningssektoren Notatet er en opfølgning på det første møde i Energikommissionen den 9. maj 2016, hvor der blev efterspurgt et notat om Elreguleringsudvalgets anbefalinger og status. Baggrund Det fremgik af Energiaftalen fra 2012, at der skulle gennemføres et dybdegående eftersyn af reguleringen af elsektoren. Som opfølgning på aftalen blev der nedsat et Elreguleringsudvalg bestående af uafhængige eksperter og brancheorganisationer bl.a. Dansk Energi og DI. Udvalget offentliggjorde i december 2014 en samlet rapport med 16 hovedanbefalinger samt 64 konkrete anbefalinger til en ny regulering af elsektoren 1. Anbefalingerne skal ifølge mandatet sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Endvidere bidrager anbefalingerne til at realisere et effektiviseringskrav i transmissions- og distributionsdelen af elsektoren på op til 1,3 mia. i 2020 kr., jf. Aftale om en vækstplan Danmark helt ud af krisen fra Med vækstplanen blev det aftalt, at der skal hentes effektiviseringer i forsyningssektorerne (el, gas, fjernvarme, vand, affald og spildevand) på i alt 3,3 mia. kr. i Regeringen har i september 2016 fremlagt en strategi for fremtidens forsyningssektorer, som bl.a. udpeger et effektiviseringspotentiale efter Udvalgets hovedanbefalinger Elreguleringsudvalgets anbefalinger er centreret om tre indsatsområder, der fokuserer på forskellige typer af regulering og forskellige dele af elsektoren med henblik på at understøtte de overordnede målsætninger. Der var i udvalgsarbejdet særligt fokus på en ny økonomisk regulering af netselskaberne. Det skyldes bl.a., at der er tale om en regulering med betydelig samfundsværdi og betydning for forsyningssikkerhed og for den grønne omstilling. Derudover er der tale om en relativt kompleks regulering, hvor alle elementer må ses og evt. justeres i en sammenhæng. 1 Side 1/5

2 Figur 1 Overblik over de tre indsatsområder og de 16 hovedanbefalinger 2 a) Hovedanbefalinger ift. at sikre: omkostningseffektive monopolydelser og fremtidssikring af infrastrukturen til den grønne omstilling Transmissions- og distributionsnettet som hhv. varetages af Energinet.dk og netselskaberne er naturlige monopoler, der ikke umiddelbart kan konkurrenceudsættes. Regulering skal derfor sikre, at udviklingen og driften af nettet sker omkostningseffektivt til gavn for forbrugerne, samtidig med at de nødvendige investeringer i nettene foretages, herunder løbende vedligeholdelse og investeringer i rentable smart grids og ny funktionalitet 3, der kan understøtte både en høj leveringskvalitet og den grønne omstilling. I lyset af disse udfordringer har Elreguleringsudvalget anbefalet; - Ny økonomisk regulering af netselskaberne skal sikre effektivitet, hvor en ny regulering i højere grad skal understøtte nødvendige investeringer i løbende vedligeholdelse og udvikling af nettet, herunder investeringer der understøtter den grønne udvikling af energisystemet. Bl.a. ved at fysiske 2 Dansk Energi stillede mindretalsudtalelser ift. hovedanbefaling 1 og 7. Udtalelserne findes i rapporten side Smart Grid forstås i den sammenhæng som ny teknologi og især måle- og informationsteknologi, som kan optimere styringen og driften af nettet. Side 2/5

3 investeringer ikke som i dag favoriseres fremfor driftstunge løsninger, så som smart grid. Samtidig skal en ny regulering også sikre omkostningseffektivitet. Den største forskel i forhold til den nuværende regulering er, at netselskabernes indtægtsrammer fremover skal være tættere koblet til deres reelle omkostninger, frem for at være fastsat med udgangspunkt i deres 2004-indtægter 4. Hvis netselskaberne kan drive deres net mere omkostningseffektivt end forudsat i deres indtægtsrammer, kan de i en femårig periode opnå en øget forrentning. - Netselskaberne skal fortsat drifte, vedligeholde og udbygger distributionsnettet, da det betegnes som selskabernes kerneopgaver. - Måleropgaven forbliver hos netvirksomhederne, herunder at det først efter en fuld udrulning af fjernaflæste målere i 2020 afklares om der evt. kan ske en markedsgørelse af ansvaret. - Øget fokus på omkostningseffektivitet i netselskabernes energispareindsats - Indførelse af økonomisk rammestyring og krav til effektiviseringen af Energinet.dk og fastholdelse af opgaveporteføljen i sin grundstruktur, herunder at hvile-i-sig selv princippet, hvor Energinet.dk opkræver tariffer svarende til effektiv drift og nødvendig forrentning af kapital, fastholdes, men suppleres med en form for økonomisk rammestyring, hvor på forhånd udmeldte økonomiske rammer vil kunne reduceres på baggrund af nogle generelle og specifikke effektivitetskrav. Endvidere foreslår udvalget, at Energitilsynet får hjemmel til at pålægge Energinet.dk at deltage i internationale benchmarkanalyser, som kan danne grundlag for tilsynets vurdering af Energinet.dk s effektivitet. b) Hovedanbefalinger ift. at sikre: Mere konkurrence på elmarkedet og bedre beskyttelse af forbrugerne En velfungerende konkurrence på elmarkedet er afgørende for at sikre effektiviseringer og innovation til gavn for samfund og forbrugere og vil samtidig understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling og udvikling af nye smarte produkter og services. Som følge heraf har udvalget anbefalet en række tiltag, som bl.a. sikrer lige vilkår på elmarkedet og samtidig styrker forbrugerne, så de er i stand til at vælge aktivt på et oplyst grundlag. Blandt disse forslag er; - Fortsat fokus på adskillelse af monopol- og konkurrenceaktiviteter, bl.a. ved at reglerne i elforsyningsloven skærpes, så netselskaberne skal anvende en særskilt identitet som adskiller sig fra energikoncernen og de øvrige koncernforbundne virksomheder. - Energinet.dk s regulering af elmarkedet skal være mere transparent, således at der sker en klar adskillelse af de sammenhænge, hvor Energinet.dk optræder i forskellige roller fx som myndighed, som transmissionsvirksomhed og som systemansvarlig. 4 Som følge af ELFOR-aftalen fra 2004 mel. økonomi- og erhvervsministeren og ELFOR (nu Dansk Energi) om kapitalforhold og sikring af en uafhængighed i den overordnede infrastruktur, blev bl.a. netselskabernes indtægtsrammer fastsat med udg.pkt. i deres 2004-indtæfter sat ift. deres leverede mængde af el. Side 3/5

4 - Modernisering af indsatsen for varetagelse af forbrugerrettigheder, bl.a. ved at Energitilsynets overvågningsforpligtelser udvides til også at overvåge evt. ved stikprøve om handelsselskaberne i praksis overholder de gældende forbrugerbeskyttelsesregler. Styrkelse af forbrugernes klageadgang samt oplysninger i forhold om handelsselskaber og elleverancer. - Forbrugernes skal kompenseres ved lav leveringskvalitet, hvor det blev anbefalet, at det skal analyseres nærmere, hvorvidt en individuel kompensationsordning for elafbrud mv. skal gøres obligatorisk efter 2020, når de fjernaflæste målere er fuldt udrullede. c) Hovedanbefalinger ift. at sikre: Klare rammer for aktørerne og øget fokus på elforsyningssikkerhed Klarere ansvarsfordeling og en administrativ enkel og robust letforståelig lovgivning er central for aktørernes ageren på elmarkedet, herunder deres investeringsvillighed, som vil være afgørende på en lang række områder for at fremtidssikre elsektoren. Lovgivningen skal samtidig sætte rammerne for en fortsat høj forsyningssikkerhed, som udfordres af den grønne omstilling med indpasning af mere fluktuerende energi. Udvalget har derfor anbefalet; - Styrkede rammer for overvågning af elforsyningssikkerheden, hvor det bl.a. anbefales, at begrebet elforsyningssikkerhed bliver defineret i loven, at overvågning af elforsyningssikkerheden skærpes ved, at Energinet.dk årligt udarbejder en redegørelse for udviklingen i elforsyningssikkerheden og at ansvarsfordelingen mellem myndighederne ift. sikring af elforsyningssikkerhed præciseres i loven. - Klare regler for sikring af kapacitet og sanering af krav til store produktionsanlæg, hvor det bl.a. anbefales, at der fastsættes kriterier og procedurer for, hvordan kraftværker holdes inde i elmarkedet af hensyn til forsyningssikkerheden, at der fastsættes rammer og kriterier for, at der kan indføres en kapacitetsmekanisme, hvis dette på et tidspunkt skønnes nødvendigt, at det nuværende system for godkendelse af væsentlige ændringer på kraftværkerne, og at bevillingskravet om finansiel kapacitet opretholdes for at sikre en forsvarlig drift og skrotning af produktionsanlæg. - Bevillinger til netselskaberne er fortsat et effektivt værktøj, idet det sikres at dem, der driver nettet, både har finansiel og teknisk kapacitet og i øvrigt opfylder elforsyningslovens krav. - En moderniseret elforsyningslov, der giver øget transparens og forudsigelighed for investorer. Udvalget har således foreslået, at der udarbejdes en ny elforsyningslov med henblik på at forenkle og skabe større klarhed for sektoren og for myndighederne. Opfølgning og videre politisk proces Som opfølgning på udvalgets anbefalinger og som led i den politiske proces er der dels igangsat, og dels besluttet at igangsætte supplerende analyser bl.a. i relation til forslag om den nye økonomiske regulering af netselskaberne og Energinet.dk, Energinet.dk s opgaveportefølje, samt af en evt. mulig konkurrenceudsættelse af måleropgaven og energispareindsatsen. Side 4/5

5 Parallelt er der igangsat et større arbejde med en ny elforsyningslov, som dels skal samle trådene på den lovgivningsmæssige opfølgning på Elreguleringsudvalgets anbefalinger og dels forenkle det nuværende regelsæt. Den gældende elforsyningslov bærer i nogen grad præg af, at den har været ændret et meget stort antal gange, siden den trådte i kraft i Der sigtes mod en lovproces i to tempi, hvor der i foråret 2017 fremsættes et lovforslag om en ny økonomisk regulering af netselskaberne samt skærpelse af reglerne om særkilt identitet, og i efteråret 2017 fremsættes en samlet revision af elforsyningsloven. Skærpelse af reglerne om særskilt identitet forventes at træde i kraft den 1. juli 2017, øvrige forslag den 1. januar Udvalgets anbefaling til en fremtidig regulering af forsyningspligten 5 er udmøntet ved lov, og elforsyningsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 206) indeholder i dag en leveringspligt. 5 Udvalgets anbefaling vedr. ændring af den gældende forsyningspligtregulering blev i henhold til kommissoriet allerede offentliggjort i maj 2013 og indgår derfor ikke i de 16 hovedanbefalinger i den endelig rapport fra dec Side 5/5