Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning"

Transkript

1 Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2017

2 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2017 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Dette års prognose beskriver befolkningsudviklingen for perioden 1. januar 2017 til og med 1. januar Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudget. Befolkningsprognosen udgør også en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, døde og til- og fraflytning samt boligudbygning og flygtninge. Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I denne rapport beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg og derefter en opfølgning på sidste års prognose. Derefter beskrives den forventede befolkningsudvikling for hele kommunen. Herefter følger et perspektiveringsafsnit, hvor der er fokus på konsekvenserne af boligprognosen samt urbaniseringstendenser. Sluttelig følger en gennemgang af forudsætningerne bag prognosen samt tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2017 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune Sammenfatning af prognosens resultater Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune... 7 Fødsler, dødsfald og flyttebalance... 9 Mellemkommunal flyttebalance og vandringsbalance Hvordan var prognosepræcisionen for 2016?...13 Befolkningsprognose 2016 om 1. januar Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune...17 Prognosens antagelser Overordnet prognose Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Flygtninge i befolkningsprognosen Perspektivering...26 Boligudbygning, Urbanisering og fortætning Baggrund for og tendenser i boligprognosen Befolkningsvækst som følge af boligudbygning Urbanisering Muligheder for fortætning Datagrundlag og forudsætninger i prognosen...35 Grundlæggende opbygning af prognosen Resultattabel

4 1. Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1980 frem til Figur 1. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Kilde: Demografix Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2017 har været befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Denne tendens forventes at fortsætte frem til I løbet af prognoseperioden fra 1. januar 2017 til 1. januar 2030 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 12,2 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser: Folketallet stiger i budgetperioden 2017 til 2021 med i alt personer af disse personer forventes at tilflytte på grund af nyt boligbyggeri. Dagtilbud: Antallet af 0-2 årige svinger i starten af prognoseperioden men stiger i alle år fra 2021 og frem. Det samme gør sig gældende for antallet af 3-5 årige efter Totalt set forventes en vækst i befolkningsgruppen på 819 borgere. I budgetperioden forventes en vækst på 130 borgere. Skoler: Antallet af 6-16 årige stiger gennem hele prognoseperioden med 641 børn. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 476 personer. Antallet af unge (17-24 årige) stiger i prognoseperioden med borgere. I budgetperioden stiger gruppen med 960 borgere. Antallet af yngre erhvervsaktive (25-39 årige) stiger i prognoseperioden med borgere. I budgetperioden stiger gruppen med borgere. 4

5 Antallet af ældre erhvervsaktive (40-64 stiger) stiger i prognoseperioden med borgere. I budgetperioden stiger gruppen med borgere. Omsorg: Antallet af årige forventes at stige gennem hele prognoseperioden, mens antallet af 85+ årige forventes at falde frem til 2019 og herefter stige i resten af prognoseperioden. Totalt set forventes en vækst på borgere. I budgetperioden forventes en vækst på 970 borgere. I forhold til prognosen for 2016 endte det faktiske befolkningstal 1. januar personer lavere end forudsat. Afvigelsen skyldes hovedsageligt en markant lavere flytteaktivitet end forventet, hvilket især gør sig gældende for befolkningsgruppen årige, som var overvurderet med 290 personer og for befolkningsgruppen år som var overvurderet med 430 personer. Af den samlede afvigelse skyldes 210 personer færre flygtninge en forventet. Nedenstående figur viser udviklingen i folketal som forudsat i prognose 2017 sammenlignet med prognosen fra Figur 2. Befolkningsprognose 2017 og prognose Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2016 Kilde: Demografix Forventningerne til befolkningsvæksten i prognose 2017 er nedjusteret på to parametre i forhold til prognose 2016: Antallet af flygtninge og familiesammenføringer er nedjusteret i forhold til sidste år, ligesom der i prognose 2017 er forudsat en lavere flyttebalance. I begge prognoser indgår en ambitiøs boligprognose, hvor det primært er forskydninger imellem årene som er indarbejdet. Nedenstående tabel viser den forventede befolkningsudvikling i perioden fordelt på aldersgrupper. 5

6 Tabel 1. Befolkningsprognose 2017 fordelt på aldersgrupper Prognose år år år år år år år år I alt Kilde: Demografix 6

7 2. Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Sammenligner man befolkningssammensætningen for Frederiksberg Kommune med hele landet finder man på Frederiksberg en overrepræsentation af 0-4 årige mens antallet af børn og unge i alderen 5-20 år er markant lavere end på landsplan. For gruppen af voksne gælder, at Frederiksberg er overrepræsenteret hvad angår de årige, hvorimod der er færre i aldersgruppen end på landsplan. Andelen af ældre følger mere eller mindre befolkningssammensætningen på landsplan, dog med en lille underrepræsentation hvad angår de yngre ældre og en lille overrepræsentation hvad angår de allerældste. Figur 3. Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning pr. 1. januar 2017 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Hele landet Frederiksberg Kilde: Danmarks Statistik, Demografix Kommunens alderssammensætning jf. figur 3 indikerer i store træk, at Frederiksberg er en kommune man flytter til, når man skal studere, og bliver boende i, indtil man får børn. Når børnene skal til at begynde i skole vil der så være en del, der fraflytter kommunen igen. Ca. 15 pct. af indbyggerne på Frederiksberg udskiftes årligt. Tilsvarende andel for Københavns Kommune er ca. 11 pct., mens gennemsnittet på tværs af kommuner i Danmark udgør ca. 7 pct. Tabel 2 og figur 4 viser udviklingen i folketallet fordelt på aldersgrupper i perioden fra 1. januar 2005 til 1. januar Af tabellen fremgår at det især er de yngre befolkningsgrupper (hhv. 0-5 og 6-16), der over hele perioden har haft den største vækst. Faldende fødselstal de senere år har dog betydet, at væksten i 0-5 årige er stagneret. Både antallet af unge og erhvervsaktive samt ældre er vokset jævnt gennem hele perioden. 7

8 Tabel 2. Udvikling i folketal fra 1 januar 2005 til 1 januar 2017 fordelt på aldersgrupper, indekseret efter 2005 niveau Indekseret år år år år Kilde: Demografix Figur 4. Udvikling fordelt på udvalgte aldersgrupper fra 1. januar 2005 til 1. januar år år år år Hele befolkningen Kilde: Demografix 8

9 Det samlede folketal er efter en periode med beskeden vækst frem til ca vokset hvert år frem til i dag. I årene mellem 2007 og 2013 endda med årlige vækstrater på op mod 2 pct. De seneste år er væksten dog aftaget en smule, og i 2013, 2014 og 2016 er befolkningstallet kun steget med ca. 0,5 pct. Den 1. januar 2017 blev befolkningstallet opgjort til , svarende til en stigning på 0,5 pct. eller 556 personer i forhold til 1. januar Fødsler, dødsfald og flyttebalance Befolkningsudviklingen bestemmes grundlæggende set af to komponenter: fødselsoverskud og flyttebalance. Fødselsoverskuddet er forskellen mellem antallet af fødte borgere og antallet af døde borgere, mens flyttebalancen udtrykker, hvorvidt der er flere eller færre borgere, der tilflytter kommunen end fraflytter den. Af tabel 3 ses den historiske udvikling i befolkningen fra 2004 til er lagt sammen i et gennemsnit. Antallet af fødte (I) har ligget nogenlunde stabilt siden 2004, dog i lavt niveau i perioden Antallet af døde (II) har været faldende i hele perioden. Samlet set er fødselsoverskudet steget i perioden. Tabel 3. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Befolkningstal Gns Folketal primo året I. Fødte II. Døde Fødselsoverskud III. Tilflyttede IV. Fraflyttede Flyttebalance V. Udvikling Korrektion IV. Folketal ultimo året Kilde: Demografix Flyttebalancen (III. Tilflyttede IV. Fraflyttede) har i perioden været positiv og høj. Fra 2013 sker imidlertid en ændring og flyttebalancen falder, og har endda i 2014 og 2016 været negativ. Samlet set er befolkningstallet vokset over hele perioden (V. Udvikling) men i de seneste 3 år dog med en mere afdæmpet vækst end hidtil som følge af en lavere flyttebalance. Se figur 5 for en grafisk oversigt over udviklingen i flyttebalancen fra Der skelnes mellem en total og en renset flyttebalance. Forskellen er, at den rensede flyttebalance er opgjort ekskl. tilflytning til nye boliger og flygtninge, mens den totale flyttebalance indeholder al til- og fraflytning i de enkelte år. Den totale flyttebalance er vist med en stiblet linje i nedenstående graf mens den rensede er fuldt optrukket. 9

10 Flyttebalance/fertilitet Figur 5. Udvikling i flyttebalance (samlet og renset), Renset flyttebalance Samlet flyttebalance Kilde: Demografix Det totale aktivitetsniveau for både tilflytning og fraflytning generelt været stigende gennem alle de historiske år. Det fremgår af figur 6. Både niveauet for til- og fraflytninger er imidlertid faldet i 2016 i forhold til Figur 6. Flytteaktivitet i opgjort brutto Tilflytning Fraflytning Kilde: Demografix Det samlede antal til- og fraflytninger har ikke de store konsekvenser for nettoflyttebalancen, men har alligevel stor betydning for befolkningsudviklingen, idet alderssammensætningen for tilflyttere er anderledes end for fraflyttere. Der sker til- og fraflytninger i alle aldersgrupper, men generelt gælder det, at tilflytningen er drevet af årige, der flytter til Frederiksberg for at studere eller stifte familie. Det ses i figur 7 ved at kurverne i alle årene er kraftigt stigende i denne aldersgruppe. For aldersgrupperne over 25 år er der flere der flytter fra 10

11 Frederiksberg sammen med deres børn, og der ses netto en fraflytning i aldersgruppen 1-5 og år. Der vil naturligvis også være børnefamilier, der flytter til Frederiksberg, og studerende, der flytter fra kommunen, men samlet set er tendensen klar børnefamilierne flytter ud, mens studerende flytter til. Når der alligevel i vækst i antallet af børn, skyldes det fødselsoverskudet jfr. tabel 3 ovenfor. Figur 7. Nettoflytning, Frederiksberg fordelt på alder Kilde: Demografix Mellemkommunal flyttebalance og vandringsbalance Det er relevant at dele flyttebalancen op mellem udveksling af borgere med andre kommuner i Danmark og ind- og udvandring fra udlandet, fordi både til- og fraflytterprofilerne og flyttebalancen er forskellige. Det er hovedsageligt på den mellemkommunale flyttebalance, at nettofraflytningen af børnefamilierne skal findes, mens nettotilflytningen af studerende både ligger på den mellemkommunale flyttebalance og vandringsbalancen. Der er desuden nettoindvandring af børnefamilier, hvilket for denne aldersgruppe er den modsatte tendens af, hvad der ses på den mellemkommunale balance. Nettoindvandringen af børnefamilier opvejer imidlertid ikke den mellemkommunale fraflytning af børnefamilier. Figur 8 viser den både den mellemkommunale flytteaktivitet og ind- og udvandring. 11

12 Figur 8. Mellemkommunal til- og fraflytning samt flyttebalance og ind- og udvandring samt vandringsbalance, Tilflytning Fraflytning Indvandring Udvandring Flyttebalance Vandringsbalance Kilde: Demografix For så vidt angår den mellemkommunale flyttebalance, kan man dele den op på bevægelser mellem Frederiksberg og Københavns Kommune, kommuner i hovedstadsområdet og kommuner i resten af landet. Den store stigning i flyttebalance fra 2004 frem til ca skyldes høj nettotilflytning fra resten af landet. I samme periode har der været nettotilflytning fra Københavns Kommune, som dog siden 2011 har været faldende, og i er blevet til nettofraflytning. Fra 2013 og frem har også nettotilflytningen fra resten af landet været faldende og i 2016 blevet til nettofraflytning. Ses isoleret på bruttoniveauer har der været faldende flytteaktivitet (både til og fraflytninger) i årene op til finanskrisen, hvorefter både til og fraflytninger er vokset årligt frem til ca Herefter er antallet af fraflytninger forblevet højt mens tilflytningerne ikke længere har kunnet følge med. I 2016 er antallet af tilflytninger tilmed faldet til sit laveste niveau siden Vandringsbalancen har historisk været mere ustabil fra år til år. Ses på bruttoniveauerne kan dog ses at der generelt har været en stigning i indvandring gennem hele perioden, mens udvandring er faldet årligt siden 2013 På den mellemkommunale flyttebalance er det stort set de samme aldersgrupper som til- og fraflytter fra år til år. Der er ikke samme tydelige tendens på vandringsbalancen. 12

13 3. Hvordan var prognosepræcisionen for 2016? I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2017, med det skønnede befolkningstal i Frederiksbergs og Danmarks Statistiks prognose Befolkningsprognose 2016 om 1. januar 2017 I befolkningsprognose 2016 var der en forventning om en befolkningstilvækst fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017 på personer, svarende til ca. 1,3 pct. Den faktiske stigning var på 556 personer, svarende til 0,5 pct. Der var således en befolkningstilvækst på 764 færre borgere end forudsagt. Dette dækker dog over forskellige afvigelser for de enkelte aldersgrupper jf. tabel 4. Tabel 4. Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper Forskel Forventet folketal 1 januar 2017 Faktisk folketal 1 januar 2017 (+=undervurdering) Forskel i pct. 0-2 år ,9% 3-5 år ,5% 6-16 år ,3% år ,5% år ,5% år ,1% år ,3% 85+ år ,1% Samlet folketal ,7% Kilde: Demografix De aldersgrupper, som er væsentligst for udgiftsbudgettet, er de 0-2 årige, 3-5 årige, 6-16 årige samt de ældre borgere på år samt over 85 år. Undervurdering af befolkningsudviklingen i disse aldersgrupper kan have økonomiske konsekvenser og påvirke kapacitetsbehovet. Ser man samlet på aldersgruppen 0-5 årige skønnede 2016-prognosen 10 personer for højt, svarende til en afvigelse på 0,1 pct. Dette dækker dog over større afvigelser på hhv. 0-2 årige og 3-5 årige. For de 0-2 årige ramte prognose personer for lavt, hvilket hovedsageligt skyldes større antal fødsler end antaget. For de 3-5 årige skønnede prognosen omvendt 49 personer for højt. For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen overvurderet med 31 personer svarende til 0,3 pct. af gruppen. For aldersgruppen årige skønnede prognose personer for højt. De manglende borgere skyldes markant færre tilflyttede end forventet som delvist kan henføres til, at 177 ungdomsboliger som var forudsat opført i løbet af 2016 ikke blev opført. 13

14 For aldersgruppen årige skønnede prognose personer for højt, hvilket er den største afvigelse i absolutte tal. Afvigelsen skyldes især en væsentligt lavere flyttebalance i 2016 end forventet, men også færre flygtninge end forventet har betydning. For de ældre ramte befolkningsprognose 2016 stort set plet. For de årige, er væksten undervurderet med 50 personer, svarende til 0,3 pct., mens der var en afvigelse på 3 personer for de 85+ årige. Tabel 5 viser hhv. forudsatte antal fødsler og dødsfald samt flyttebalance for sidste års befolkningsprognoses forventninger til kalenderåret 2016 i relation til den faktiske udvikling. Tabel 5. Forskel mellem prognose og faktisk udvikling Forventet udvikling Faktisk udvikling Forskel (+=undervurdering) Fødsler Dødelighed Fødselsoverskud Tilflytning Fraflytning Flyttebalance Kilde: Demografix Antallet af fødsler er i prognose 2016 undervurderet med i alt 100 børn. Dette sker på trods af at antallet af kvinder i den fødedygtige alder har været lavere end forventet qua overvurderingen af både og årige. Fertiliteten har således været højere end forventet. Fertiliteten har været højere end forventet i hele landet i Antal dødsfald er i prognosen undervurderet med ca. 18 personer. Udviklingen i dødelighed har de senere år overrasket positivt, hvilket har betydet, at befolkningsprognosen generelt har haft en tendens til at undervurdere antallet af ældre borgere. Dette er dog ikke sket i Flyttebalancen er i prognose 2016 overvurderet med i alt 832 flytninger. Både niveauet for til- og fraflytning har været overvurderet, men den samlede afvigelse på balance kan tilskrives et dybt fald i antallet af tilflytninger. Det lavere brutto til- og fraflytningsniveau har især betydning for fordelingen af befolkningen på aldersintervaller, da enkelte aldersgrupper er overrepræsenteret i flyttemønstrene. Boligudbygning og flygtninge I prognose 2016 er indarbejdet flygtninge og familiesammenføringer på 381. Imidlertid er der kun kommet i alt 171 flygtninge i løbet af 2016 jf. tabel 6. 14

15 Tabel 6. Flygtninge og familiesammenførte i prognose 2016 Befolkningsprognose Flygtninge Familiesammenførte Forskel 0-2 år år år år år år I alt Kilde: Demografix Flygtningekvoten for 2016 blev 9. marts 2016 fastsat til 256, hvortil der er lagt et skøn for familiesammenføringer på 1,2 pr. flygtning med 1,5 års forsinkelse. Senere på året nedjusterede Udlændingestyrelsen deres forventning til antallet af flygtninge og i forlængelse heraf også de kommunefordelte flygtningekvoter. Den endelige kommunekvote som udlændingestyrelsen udmeldte d. 24 oktober udgør for Frederiksberg Kommune kun 123. Hovedårsagen til overvurderingen af antallet af flygtninge er således, at udlændingestyrelsens udmeldte kvote viste sig at være for høj. Den forudsatte boligudbygning i 2016 udgjorde 205 boliger fordelt på 28 almindelige lejligheder og 177 boliger til unge. Som fremgår af tabel 7 er det imidlertid kun familieboligerne som er blevet opført. Tabel 7. Boligprognose 2016 Prognose 2016 Faktisk Forskel Almindelige lejligheder Boliger til unge Kilde: Demografix Af de 177 boliger til unge som ikke er blevet realiseret er det væsentligst 47 boliger på Roskildevej og 77 boliger på Danasvej, som er blevet forsinkede. Begge projekter er flyttet til 2017 og indgår således som forudsat byggeri i befolkningsprognose Samlet set kan ca. 400 personer ud af den samlede afvigelse på folketallet på 764 henføres til forsinket boligbyggeri og færre flygtninge. Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose for 2016 forventede samlet set en stigning på borgere fra 1. januar 2016 til 1. januar I samme periode forventede Danmarks Statistik (DST) en stigning på borgere. Folketallet har samlet set vokset med 556 borgere. Både prognosen fra DST og kommunens egen prognose har således overvurderes befolkningsvæksten betragteligt. Figur 9 og tabel 8 viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017, samt den forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune (FK) og Danmarks Statistik (DST) i samme periode. Figuren viser at DST har været bedst til at forudse 0-2 årige og FK har været bedst til at 15

16 forudse 85+ årige. På de øvrige aldersgrupper er der stor spredning mellem de to prognoser og den faktiske udvikling Figur 9. Ændring i befolkningstal 1 januar 2015 til 1 januar 2016: Danmarks Statistiks prognose, Frederiksberg Kommunes prognose og faktisk år 3-5 år 6-16 år år år år år 85+ år DST Prognose 2016 for 2017 Faktisk ændring Kilde: Demografix Tabel 8. Afvigelser mellem faktisk ændring i folketal og forudsat i FK og DST prognoser Forventet ændring 0-2 år 3-5 år 6-16 år år år år år 85+ år I alt DST prognose FK prognose Faktisk ændring Kilde: Befolkningsprognose 2016, Danmarks Statistik 16

17 4. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2017 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt en prognose for boliger i kommunen samt et skøn for nye flygtninge. Prognosen løber fra 2017 og frem til 2030, hvor befolkningstallene er opgjort pr. 1. januar de respektive år. Prognosens antagelser Prognosen for 2017 er baseret på en antagelse om, at gennemsnittet af de seneste tre års historik for både mellemkommunale flytte- og vandringsmønstre vil udgøre det mest retvisende grundlag for prognosen. Dette vil generelt nedjustere flyttebalancen i alle år i forhold til prognose For fødsler gælder, at der arbejdes med et 3-årigt gennemsnit af Frederiksbergs fertilitetskvotient som udgangspunkt. Udviklingen herefter fastsættes på baggrund af Danmarks Statistiks forventninger (DREAM). Dette opjusterer fertilitetsforventningerne frem til 2019 i forhold til prognose 2016 og nedjusterer forventningen en smule i resten af prognoseperioden Dødshyppighederne i prognosen er som udgangspunkt fastlagt ud fra Danmarks Statistiks (DREAM) landsdækkende, køns- og aldersopdelte tal. Disse korrigeres herefter for de relative dødshyppigheder i Frederiksberg Kommune. I prognosen er benyttet historik for Frederiksbergs dødelighed siden Vedrørende flygtninge er disse delt op i to kategorier, som indgår forskelligt i befolkningsprognosen. Den første kategori af flygtninge er dem, der er modtaget inden 1. januar 2017, og den anden kategori er dem, der forventes at ankomme i løbet af prognoseperioden. Den første kategori af flygtninge indgår i prognosens datagrundlag på lige fod med alle andre borgere. Den anden kategori af flygtninge modelleres selvstændigt, adskilt fra den generelle tilflytning til kommunen. Antallet fastsættes manuelt efter Frederiksbergs tildelte kvote fra Udlændingestyrelsen, mens alder fordeles efter sammensætningen af den første kategori. På Frederiksberg er der de kommende år planlagt med en betydelig stigning i boligmassen. Det drejer sig primært om opførelse af studieboliger, men der vil også blive bygget familieboliger og seniorboliger. Boligbyggeprognosen for viser, at der netto forventes mere end nye Frederiksberg borgere tilflyttet nye boliger i løbet af de næste tre år. Én af antagelserne i befolkningsprognosen er, at alle nye boliger omfattet af boligprognosen bliver fyldt op. Det vil sige, at nye boliger indgår direkte i befolkningsprognosen som befolkningsvækst. Det er typisk eksterne bygherrer, der opfører den nye boligmasse, og det er dermed ikke noget kommunen direkte er ansvarlige for. Da det typisk er private udbydere, der opfører disse boliger, er fremdriften i byggeriet ofte mere konjunkturfølsomt, end hvis det havde været en offentlig bygherrer. Det betyder også, at der er en øget risiko for forsinkelser, og at forudsætningerne for den øgede befolkningsvækst dermed ikke holder. Byggeniveauet fra 2020 og frem er ikke kendt, så i de efterfølgende år er forudsat en udbygning af boligmassen med gennemsnitligt 87 boliger årligt (hertil kommer plejeboliger). Boligprognosen er nærmere behandlet i kapitel 5 17

18 Overordnet prognose Tabel 9 og Figur 10 viser den forventede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune fra 2017 frem til år I løbet af prognoseperioden skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 12,2 pct. Prognosen er lavet med en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden. Den forventede vækst er dog nedjusteret i forhold til prognose De kommende 10 år forventes således en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 0,9 pct. fremfor 1,2 i prognose Tabel 9. Befolkningsudviklingen i Frederiksberg kommune i befolkningsprognose 2016 og 2017 for Prognose Prognose Ændring Vækst i fht. året før, prognose ,3% 2,3% 1,6% 1,1% 1,0% 0,9% 0,9% Vækst i fht. året før, prognose ,5% 1,7% 1,0% 1,4% 0,7% 0,8% 0,6% Figur 10. Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune, Prognose 2016 Prognose 2017 Tabel 10 og figur 11 viser udviklingen i til og fraflytning samt flyttebalance i prognose 2016 og Tabel 10. Flyttebalance i prognose 2016 og Tilflyttede, prognose Fraflyttede, prognose Flyttebalance, prognose Tilflyttede, prognose Fraflyttede, prognose Flyttebalance, prognose Kilde: Demografix 18

19 Figur 11. Flyttebalance ekskl. nye boliger og flygtninge i prognose 2016 og Flyttebalance Til- og fraflytning Tilflyttede (16) Tilflyttede (17) Prognose 2016 Prognose 2017 Fraflyttede (16) Fraflyttede (17) Flyttebalancen ændres fra år til år da den er dynamisk i forhold til befolkningssammensætningen. I takt med at befolkningen bliver ældre og folk fødes og dør, ændres både flytteaktivitet og flyttebalance alt efter befolkningssammensætningen i det enkelte år. Da flyttebalancen hovedsageligt er nedjusteret som følge af færre tilflytninger og kun i mindre grad fraflytninger betyder den nye prognose generelt øget nettofraflytning af børnefamilier og reduceret nettotilflytning af studerende. Tabel 11 viser udviklingen i fødte, døde og fødselsoverskud i prognose 2016 og 2017 Tabel 11. Fødselsoverskud i prognose 2016 og Fødte, prognose Døde, prognose Fødselsoverskud, prognose Fødte, prognose Døde, prognose Fødselsoverskud, prognose Af tabellen ses, at kommunen igennem hele prognoseperioden har et stigende fødselsoverskud, hvilket i høj grad hænger sammen med, at DREAM forudsætter stigende fertilitet fra især Til gengæld er det forventede fødselsoverskud nedjusteret i forhold til prognose 2016, på trods af at fertiliteten i starten af prognoseperioden er opjusteret. Dette skyldes den ændrede flyttebalance de aldersgrupper som flytter mest er samtidig de mest fertile, så når nettotilflytningen falder forsvinder en andel af fødedygtige kvinder hvilket resulterer i færre fødsler. Der er ikke så stor ændring for så vidt angår dødsfald i forhold til prognose 2016, da de ældre generelt ikke flytter så meget. Frederiksberg er en kommune i vækst og har været det siden I figur 12 er vist den årlige ændring i det samlede folketal. Seneste historiske år er markeret med en streg. Af figuren ses, at kommunen i årene omkring finanskrisen har haft relativt høje vækstprocenter, men også at der fra 2013 er sket et skifte, hvor de årlige vækstprocenter har været mere afdæmpede. 19

20 Figur 12. Årlige vækstprocenter, historisk og i prognose 2016 og ,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Prognose 2016 Prognose 2017 Kilde: Demografix Dette skyldes hovedsageligt ændringer på flyttebalancen, hvor den store stigning i antallet af fraflytninger ikke i de seneste år er modsvaret af en forøgelse af tilflytninger. Dette er en tendens der formodes at fortsætte med prognose 2017, og betyder at befolkningsvæksten de kommende år i højere grad forventes at komme fra fødselsoverskud end fra nettotilflytning. I forhold til prognose 2016 er væksten i alle år på nær nedjusteret. At væksten er højere fra i den nye prognose skyldes forskydninger i boligprognosen. Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den skønnede befolkningsstigning på personer frem til 2030 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper. Som det ses af figur 13 er det især på de ældre aldersgrupper, der sker en forandring af befolkningssammensætningen som følge af aldring efterkrigsgenerationerne som i 2017 er år og i 2030 er 13 år ældre Der er kun mindre forskydninger blandt de øvrige aldersgrupper. 20

21 Figur 13. Befolkningssammensætning aldersfordelt for hhv og 2030, målt i forhold til den samlede population 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Frederiksberg 2017 Frederiksberg 2030 Befolkningsudviklingen målt på udvalgte aldersgrupper fremgår af figur 13. I forhold til aldersgrupper gør følgende udvikling sig gældende. Den årlige ændring for hver enkelt aldersgruppe kan ses i graferne i figur 14: Antallet af 0-5 årige falder med ca. 11 børn frem mod 2018 og stiger herefter i resten af prognoseperioden. Samlet set stiger børnetallet med 819 personer, svarende til en vækst på 11 pct., som er en nedjustering i forhold til prognose 2016 hvor væksten var forudsat at udgøre 20 pct. Antallet af 6-16 årige stiger i starten og slutningen af prognoseperioden, og ligger nogenlunde stabilt fra 2022 til Væksten er størst i starten af perioden hvilket skyldes tilgang af flygtninge, hvoraf en stor andel forventes at være børn i skolealderen. Befolkningsgruppen stiger samlet set med 641 personer frem mod 2030, svarende til en vækst på 6,3 pct. Dette er en nedjustering i forhold til prognose 2016 hvor væksten var forudsat at være på 12,9 pct. i samme periode Antallet af årige stiger kraftigt frem mod 2018 og 2019, hvilket primært kan tilskrives det høje antal studieboliger i boligprognosen. Antallet falder herefter frem mod 2022 og efterfølges af en jævn vækst i resten af prognoseperioden. Aldersgruppen vokser samlet set med personer, svarende til en vækst på 13,1 pct. Dette er en lille opjustering i forhold til sidste år hvor væksten var forudsat på 12,5 pct. Antallet af årige forventes at vokse jævnt i hele prognoseperioden. Væksten udgør for årige borgere, svarende til 7,9 pct., og for årige borgere svarende til 13,6 pct. Antallet af 65+ årige borgere forventes at stige jævnt i hele prognoseperioden. Populationen af ældre påvirkes ikke væsentligt af hverken flyttebalancen, boligbyggeprognosen eller flygtningetilstrømningen men forøges af den generelle stigning i middellevealderen. Befolkningsgruppen stiger frem mod 2030 med borgere, svarende til 20,5 pct. 21

22 Figur 14. Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersgrupper år Prognose 2016 Prognose år Prognose 2016 Prognose år Prognose Prognose år Prognose 2016 Prognose år Prognose Prognose år Prognose 2016 Prognose 2017 Alderssammensætningen i kommunen, mere specifikt forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og resterende aldersgrupper, har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden, og de resterende grupper udgiftssiden, i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbrøken. Af tabel 12 fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk for henholdsvis Frederiksberg og Danmark. Det bør bemærkes, at der er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. 22

23 Tabel 12. Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Befolkningstal 1 januar FK Frederiksberg Kommune Personer i arbejdsstyrken Personer udenfor arbejdsstyrken Heraf børn 47% 46% 46% 46% 46% 45% 44% Heraf ældre 46% 46% 46% 46% 46% 47% 43% Forsørgerbrøk 0,56 0,56 0,56 0,56 0,56 0,57 0,58 Ældrebrøk 0,26 0,26 0,26 0,26 0,26 0,27 0,25 Befolkningstal 1 januar landsplan Hele landet Personer i arbejdsstyrken Personer udenfor arbejdsstyrken Heraf børn 52% 51% 51% 50% 50% 48% 47% Heraf ældre 48% 49% 49% 50% 50% 52% 53% Forsørgerbrøk 0,65 0,65 0,65 0,66 0,66 0,70 0,76 Ældrebrøk 0,31 0,32 0,32 0,33 0,33 0,36 0,40 Kilde: Demografix, Danmarks Statistik På Frederiksberg er forsørgerbrøken stort set stabil i hele perioden, mens den i Danmark som helhed stiger. Ældrebrøken stiger for både Frederiksberg og hele landet i prognoseperioden men dog væsentligt langsommere i Frederiksberg. Frederiksbergs befolkning er og forventes dermed stadig i fremtiden at være yngre end den gennemsnitlige danske befolkning. Sammensætningen og forskydningen af forsørgerbrøken har en økonomisk betydning, da de offentlige omkostninger per ældre generelt er højere end omkostningerne per barn. Flygtninge i befolkningsprognosen I prognose 2017 indgår et skøn for flygtninge og familiesammenførte som er baseret på Udlændingestyrelsens kvote for 2017, som også er indarbejdet i 2018 og Udlændingestyrelsens kvote er bedste bud, men er behæftet med store usikkerheder. I figur 15 er vist hvor mange flygtninge Frederiksberg Kommune forventer at modtage de kommende år. Dertil er vist det antal flygtninge, som kommunen har modtaget i tidligere år. 23

24 Figur 15. Modtagne flygtninge * 2021* * I 2020 og 2021 er indregnet et skøn på 50 flygtninge og familiesammenføringer i alt og således ikke flygtningekvoten for I 2020 er desuden indregnet familiesammenføringer for foregående år. Som det fremgår af figuren, så er der fra 2014 til 2016 konstateret en stigning i antallet af flygtninge, som kommunen har modtaget. Denne stigning forventes at fortsætte frem til 2019, men stoppe fra 2020, hvor der kun forventes 50 nye flygtninge udover de familiesammenførte til flygtninge ankommet i I 2021 og frem er alene antaget 50 nye flygtninge om året inkl. familiesammenførte. Det lavere niveau er indarbejdet på grund af de meget store usikkerheder, der er forbundet med udviklingen på flygtningeområdet. Tabel 13 viser i absolutte tal de forventninger, der er til antallet af flygtninge i 2017 og i den kommende budgetperiode ( ). Disse tal vil i udgangspunktet også ligge til grund for budgetprocessen for så vidt angår udgifter på flygtningeområdet. Tabel 13. Tilgang af flygtninge og familiesammenførte, Flygtninge Familiesammenførte I alt Stigningen i antallet af flygtninge afspejles også i den andel, de tilkomne flygtninge udgør af den samlede befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Figur 16 viser, hvor stor en andel af den samlede årlige befolkningsvækst, der udgøres af flygtninge. 24

25 Figur 16. Flygtninges andel af samlet befolkningsvækst 120,0% 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Tilgang af flygtninge, som pct af samlet befolkningsvækst Andre borgere, som pct. af samlet befolkningsvækst Som det fremgår af ovenstående figur, udgør tilgangen af flygtninge en ca. en femtedel og vil således ikke være hovedårsagen til befolkningsvæksten. I 2030 vil flygtninge udgøre ca. 1,2 procent af den samlede befolkning i Frederiksberg Kommune. 25

26 5. Perspektivering I sidste års perspektiveringsafsnit var fokus lagt på især flygtningesituationens konsekvenser for Frederiksberg Kommune. Da flygtninge håndteres på nogenlunde samme måde som sidste år, og da flygtningesituationen med bl.a. Tyrkiet-aftalen ikke længere er afgørende for befolkningsvæksten, lægges fokus i stedet på boligprognosen samt befolkningsudviklingen set i sammenhæng med fortætning og urbanisering i bredere perspektiv. Boligudbygning, Urbanisering og fortætning Boligprognosen viser, at der de kommende år kan forventes en betydelig stigning i boligmassen på Frederiksberg. Prognosen giver endvidere et bud på, hvilken befolkningsvækst, der kan forventes og inden for hvilke aldersgrupper, som følge af de planlagte nybyggerier. Tabel 14 viser prognosen for perioden 2017 til De nye boliger er kategoriseret som en af fire boligtyper, der hver antages at tiltrække en bestemt antal borgere med en bestemt alders- og kønsfordeling. For eksempel forventes en tilflytning på i alt én årig borger i en ny ungdomsbolig. Boligtyperne er uddybet i kapitel 6. Tabel 14. Boligprognose , inkl. plejeboliger (ældreboliger) Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger* Seniorboliger Institutionsboliger I alt *Plejehjemsmodernisering er opgjort ekskl. nedlukning af eksisterende boliger. Netto er der tale om en kapacitetsudvidelse på 166 plejeboliger i hele perioden. Kategorien ældreboliger dækker over nyopførte plejeboliger i regi af plejeboligmoderniseringsprogrammet. I samme periode nedlukkes gamle plejeboliger, sådan at der netto kun er tale om en kapacitetsudvidelse på 166 plejeboliger. Hovedparten af plejeboligerne vil blive bosat af Frederiksbergborgere, der dermed fraflytter deres nuværende boliger. Dermed frigiver plejeboligerne almindelige lejligheder, som andre kan flytte ind i. I budgetforlig 2017 er aftalt, at der skal bygges 100 nye almene boliger til delvis erstatning for de almene boliger, flygtninge anvises til. Selvom disse nye boliger isoleret set udgør en boligtilvækst, forventes de ikke umiddelbart at medføre befolkningstilvækst. Dette skyldes, at de 100 almene boliger i nogen grad er erstatning for andre almene boliger, der anvises til flygtninge og derfor indirekte kan betragtes som flygtningeboliger. Flygtningeboliger indarbejdes ikke i bolig- og befolkningsprognosen, da kun flygtninge kan flytte ind i boligerne. Hvis flygtningeboliger blev lagt ind i prognosen som almindelige lejligheder, ville Demografix antage en tilflytning af borgere fra andre kommuner og dermed ville befolkningsvæksten blive skønnet for højt. Antallet 26

27 af nye flygtninge estimeres og indarbejdes separat uden hensyntagen til, hvorvidt der er en bolig de kan tilflytte, hvilket er nærmere beskrevet i kapitel 6. Aktuelt forventes opført 4 flygtningeboliger i 2017, 47 i 2019 og 20 i Baggrund for og tendenser i boligprognosen Forventningerne til boligudbygning er vurderet i både det korte perspektiv (de første 3 år) og det lange perspektiv (årene herefter). I det korte perspektiv, 2017 til 2019, udarbejdes prognosen ud fra kendskab til de nye byggerier, der forventes i kommunen de kommende år. Byggerierne udføres typisk af eksterne parter, hvorfor der er usikkerhed omkring, hvorvidt de rent faktisk gennemføres eller ej. Boligbyggeprognosen kan sagtens variere fra år til år. I det lange perspektiv, 2020 til 2030, vurderes niveauet for boligudbygning på baggrund af historikken samt forventninger til byudviklingsområder. Niveauet for boligudbygning fra er i første trin baseret på den historisk boligudbygning, der i de senere år har ligget på ca. 60 boliger om året. I årene forventes yderligere 100 boliger om året som følge af byudvikling på Hospitalsgrunden. Antallet af og byggetidspunktet for nye boliger på Hospitalsgrunden er behæftet med stor usikkerhed, da anvendelsen af grunden er uafklaret, og de i alt 300 boliger over 3 år er derfor et foreløbigt skøn. De 60 boliger om året plus de i alt 300 boliger på Hospitalsgrunden giver 87 boliger i gennemsnit om året fra Hertil kommer det planlagte plejeboligbyggeri, der er beskrevet ovenfor. Som det fremgår af tabel 14 giver det et niveau på mellem 55 og 236 nye boliger om året fra På kort sigt er langt det meste af det planlagte nybyggeri studieboliger. Dette er naturligvis interessant i forhold til forventningerne til selve befolkningsvæksten i kommunen, men det er traditionelt ikke de mest udgiftstunge aldersgrupper. En stigning i antallet af studieboliger vil dog være med til at understøtte ambitionen i Frederiksbergstrategien om, at Frederiksberg skal være en vidensby, da det vil forbedre boligsituationen for mange af de unge mennesker, der ønsker at uddanne sig på Frederiksberg de kommende år. På langt sigt forventes en ligelig fordeling af boligtyper, der understøtter ambitionen i Frederiksbergstrategien om at boligudbuddet skal kunne rumme forskellige type borgere. Denne ambition understøttes også af byggeriet af de 100 almene boliger, flygtningeboliger og de nye plejeboliger, der er nærmere beskrevet ovenfor. Befolkningsvækst som følge af boligudbygning Tabel 15 viser den forventede befolkningstilgang som følge af nye boliger, som planlægges opført i perioden

28 Tabel 15. Befolkningstilvækst som følge af boligbyggeri, Samlet år år år år år år år år I alt Boligbyggeprognosen viser en stigning i forventningerne til byggeriet i forhold til de foregående år, og derfor er en del af befolkningsvæksten i prognoseperioden og særligt på kort sigt afhængig af om de planlagte byggeprojekter gennemføres til tiden. Da det er antaget, at samtlige nye boliger fyldes op med nye borgere, er befolkningsprognosen på kort sigt ret følsom over for eventuelle forsinkelser i byggeriet. På lidt længere sigt har mindre forskydninger i boligprognosen begrænset effekt på befolkningsudviklingen, da det betyder at tilflytningen til de nye boliger blot sker senere. Der kan være en afledt effekt på antallet af fødte ved forsinkede byggerier, da en vækst i tilflytning generelt betyder et øget antal af kvinder i den fødedygtige alder, men betydningen heraf bør være minimal. Figur 17 viser befolkningsudviklingen fra 2004 til 2017 samt hvad befolkningsudviklingen ville have været, såfremt der ikke var blevet bygget nye boliger, dvs. såfremt væksten udelukkende var drevet af fortætning eller udtynding i den eksisterende boligmasse, forstået på den måde, at der bor flere eller færre mennesker på samme kvadratmeter. Fortætning i den eksisterende boligmasse må ikke forveksles med fortætning i byen, som er hvad der sker, når der opføres flere boliger, hvor der før ingen var. Af figuren ses, at tendensen har været befolkningsvækst uagtet boligbyggeri, hovedsageligt som følge af fødselsoverskud over hele perioden, men at boligudbygning historisk har stået for en relativt stor del af befolkningstilvæksten. 3,7 pct. af den samlede befolkningsvækst fra 2004 til 2017 på 14,9 pct. stammer således fra tilflytning til nye boliger 28

29 Figur 17. Befolkningsudvikling med og uden boligudbygning, Folketal pr. 1 januar Folketal ekskl. boligudbygning De mere afdæmpede forventninger til flyttebalancen i prognoseperioden, jævnfør kapitel 4. samt den forholdsvis ambitiøse boligprognose gør, at en tiltagende andel af den forventede befolkningsvækst vil skyldes tilflytning til nye boliger. Figur 18 viser den samlede befolkningsvækst med og uden tilflytning til nye boliger for perioden 2017 til Figur 18. Befolkningsudvikling med og uden boligudbygning, Folketal pr. 1 januar Folketal ekskl. boligudbygning Selvom de forventede boligbyggerier har høj betydning for befolkningsvæksten på både kort og lang sigt er boligbyggeri ikke den væsentligste kilde til befolkningsvæksten. I perioden 1. januar 2017 til 1. januar 2030 vokser befolkningen således med i alt borgere. Heraf tilflytter kun som følge af nye boliger, personer fraflytter, mens fødselsoverskuddet udgør det væsentligste bidrag til befolkningsvæksten med nye borgere. 29

30 Urbanisering At befolkningsvæksten primært forventes at komme fra fødselsoverskud og fra indvandring er ikke en tendens som alene gør sig gældende for Frederiksberg. Figur 19 viser forholdet mellem flyttebalancer og fødselsoverskud for hhv. Frederiksberg og Københavns Kommune i perioden Figur 19. Demografiske komponenter for Frederiksberg og Københavns kommune, Frederiksberg København Fødselsoverskud Mellemkommunal balance vandringsbalance Fødselsoverskud Mellemkommunal balance Vandringsbalance Både København og Frederiksberg har i de senere år haft faldende mellemkommunal flyttebalance. København har dog først i 2016 haft negativ balance, hvilket sandsynligvis hænger sammen med et højere niveau for boligudbygning i samme periode end Frederiksberg har haft. Figur 20 viser flyttebalancen mellem Frederiksberg og andre kommuner i Danmark akkumuleret fra Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der samlet er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning fra Frederiksberg. 30

31 Figur 20. Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner Figuren er udtryk for netto til- og fraflytning, og der vil derfor være både fraflytning til grønne kommuner og tilflytning fra røde. I det store hele gælder dog, at tilflytning til Frederiksberg primært sker fra kommunerne i Jylland, Fyn og Vestsjælland, og at fraflytningen hovedsageligt sker til kommunerne i hovedstadsområdet Udviklingen er en del af en større tendens mod urbanisering i forbindelse med bevægelsen fra industrisamfundet mod servicesamfundet, som gør sig gældende både i Danmark generelt, men også i den øvrige vestlige verden. Urbaniseringen betyder, at befolkningen samles omkring større byområder på bekostning af mere tyndt befolkede områder. På grund af kapacitetsbegrænsninger i de større byer er det dog oplandet til de største byer, hvor befolkningstilvæksten drives af den mellemkommunale tilflytning, mens væksten i bycentrenes drives af især fødselsoverskud, men også nettoindvandring. Tendensen er, at befolkningen i storbykommunerne er yngst, mens befolkningen i yderkommunerne er ældre. Derfor er det også storbykommunerne, der oplever de største fødselsoverskud mens der i landkommunerne er mere ligelig fordeling mellem fødsler og dødsfald. I Europæisk kontekst sker også en bevægelse imod fortætning, hvor folk generelt samler sig om tæt befolkede byområder på bekostning af landdistrikter. Figur 21 viser befolkningsudviklingen fra to europæiske folketællinger i 2001 og dvs. over en 10 årig periode, hvor positiv vækst markeres rød og negativ blå. 31

32 Generelt oplever områder der i 2001 havde en befolkningstæthed på mellem samt over 500 personer pr. m2 befolkningstilvækst, mens befolkningstætheder under dette niveau er affolket i samme periode. I nogle lande er udviklingen ikke så tydelig, idet befolkningsvæksten i f.eks. Frankrig og Irland i perioden har været relativt høj samlet set, men i bl.a. Tyskland, Spanien og de østeuropæiske lande er en tydelig tendens til at befolkningsvæksten koncentreres omkring de større byer, men også at det er oplandet til de større byer der bærer en stor del af væksten. Figur 21. Befolkningsforskydninger i Europa, Kilde: Federal Institute for Research on Building, Urban Affairs and Spatial Development, 2016 Tendensen til urbanisering skaber et pres på boligmarkedet, hvor befolkningsvæksten i storbyerne forøger efterspørgslen efter boliger, hvilket afspejles af stigende boligpriser både i bycentre og opland, hvilket også gør sig gældende i Danmark. Dette kan ses i figuren 22, som viser den gennemsnitlige årlige prisudvikling fordelt på kommuner i Danmark i perioden , hvor de største prisstigninger gør sig gældende i Østjylland omkring Aalborg og Århus, Odense og specielt hovedstadsområdet. 32

33 Figur 22. Prisstigninger på enfamiliehuse fordelt på kommuner i Danmark, Kilde: Boligøkonomisk Videnscenter, Bolig&Tal Muligheder for fortætning Også på Frederiksberg må forventes et pres på boligmarkedet, og der forventes da også med den nye befolkningsprognose en betydelig befolkningsvækst frem mod En del vil selvfølgelig bosætte sig i de nye boliger som opføres, jævnfør ovenfor, men byggeaktiviteten forventes ikke at være høj nok til at kunne rumme den fulde befolkningsvækst. Resten må derfor nødvendigvis komme til udtryk som fortætning i den eksisterende boligmasse. Fra 1. januar 2017 til 1. januar 2030 forventes en samlet befolkningsvækst på personer af disse forventes at komme til nyopførte boliger eller være flygtninge. Dette efterlader som skal finde plads i den eksisterende boligmasse. Det er alt andet lige et betragteligt antal personer. Historikken indikerer imidlertid, at det tidligere har været muligt at optage et tilsvarende antal personer i eksisterende boligmasse. Således har personer fundet plads i den eksisterende boligmasse fra 2004 til Hertil kommer, at der på Frederiksberg er mange store lejligheder (+75 m2), som beboes af små husstande på 1 eller 2 personer. Andelen af store lejligheder med små husstande har været faldende siden 2010, hvilket 33

34 betyder, at flere af de store lejligheder beboes af større husstande. Man kunne antage, at den udvikling der er set fra 2010 til 2016 vil fortsætte. Tabel 16 viser hvor mange personer det ville frigøre plads til hvis det forudsættes, at udviklingen fra 2010 til 2016 fortsætter. Det er forudsat, at boliger på hhv , og 124+ m 2, som i 2016 beboes med af husstande på 1-2 personer, i 2030 beboes af husstande på hhv. 3, 4 og 5 personer. For at give et indtryk af, hvad det vil betyde for Frederiksberg, er der i den sidste kolonne vist andelen af husstandsstørrelsen for hver boligstørrelse for Københavns kommune i Tabel 16. Kapacitetsfrigørelse ved fortsat fortætning Antal færre /flere beboere i 2030 København 2016 Andel med 1-2 beboere m2 78% 75% 63% % m2 68% 62% 50% % 125+ m2 57% 51% 37% % Andel med 3-5 beboere m2 21% 25% 39% % m2 31% 37% 55% % 125+ m2 41% 47% 63% % Ændring antal borgere i alt i Tabellen viser, at der samlet set ville blive frigjort plads til borgere hvilket er nok til at rumme væksten forudsat i befolkningsprognosen, men det vil resultere i et Frederiksberg som i 2030 vil være lige så tæt, eller tættere befolket end Københavns Kommune er i dag. F.eks. vil andelen af lejligheder på m2 på Frederiksberg der beboes af husstande på 3-5 beboere udgøre 55 pct. i 2030, mens det tilsvarende tal for København i dag er 39 pct. 34

35 6. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, planlagt boligbyggeri og forventning til ankomst af flygtninge, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix, som udvikles og vedligeholdes af COWI. Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Grundlæggende opbygning af prognosen Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune siden Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre geografiske basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 479 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 Lav andel børn og lav udskiftning 12 Lav andel børn og middel udskiftning 13 Lav andel børn og høj udskiftning 21 Middel andel børn og lav udskiftning 22 Middel andel børn og middel udskiftning 23 Middel andel børn og høj udskiftning 31 Høj andel børn og lav udskiftning 32 Høj andel børn og middel udskiftning 33 Høj andel børn og høj udskiftning 80 Kollegier 90 Plejeboliger 91 Pleje- og handicapboliger 92 Ældre- og ungdomsboliger Ubeboet 35

36 Figur 23. Kommunen opdelt på parameterområder 1 Vægtning af år i prognosen Tre parametre har betydning for befolkningstallet fremtidige udvikling: Dødelighed, Fertilitet og Flyttebalance. Dødelighed beskriver hvor hyppigt Frederiksberg borgere dør i forhold til landsgennemsnittet, fertilitet beskriver hvor mange børn der fødes per kvinder i den fødedygtige alder, mens flyttebalance angiver balancen mellem til- og fraflytninger. Hvert år er kendetegnet ved et niveau for hhv. dødelighed, fertilitet og flyttebalance. Fertiliteten og mortaliteten varierer kun lidt mellem årene, mens der kan være store forskelle på flyttebalancen. Vægtningen af hvilke historiske år, der indgår i prognosen, er den betydende faktor for befolkningsudviklingen. 1 Der ligger ganske få husstande i de områder, der ellers primært omfatter Zoo og Frederiksberg Have. Derfor indgår områderne i befolkningsfremskrivningen. 36

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2016 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2016 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2013 Befolkningsprognose 2013 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2014 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2014 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for årene 2017 til 2029 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 3% 8% 1% 6% 9% 12% 50% 50% 85+ årige 75-84 årige 65-74 årige 25-64 årige 17-24 årige 6-16 årige 0-5 årige

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning g 2011 Befolkningsprognose 2011 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2024 Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2016 2027 Befolkningsprognosen 2016 2027 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, april

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Bilag 1. Forudsætninger

Bilag 1. Forudsætninger 4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016 Befolkningsprognose 2016-2029 Svendborg Kommune, april 2016 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2016-2029 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, marts 2016. Spørgsmål

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Bilag 2. Forudsætninger

Bilag 2. Forudsætninger Bilag 2 Forudsætninger 64 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model. Resultatet af

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025 ØKONOMI Befolkningsprognose 2015 til 2025 Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen 2015 sammenlignet med sidste prognose.... 3 Forudsætninger for prognosen...5 Udviklingen på aldersgrupper....6 Udviklingen

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 13 5 Befolkningsprognosens resultater 14 Boligbyggeri

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2027 EXCL.FLYGTNINGE INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater

Læs mere

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune April 2104 Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads Laursen fra

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling Demografisk udvikling i budgetperioden 2014-2017 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2014-2017. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2013 til 2017 opleve

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2017 2028 Befolkningsprognosen 2017 2028 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, marts

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for 2012 2023 Befolkningsprognosen 2012 2023 er udarbejdet af, Strategi & Analyse, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, marts 2011. Kontaktperson:

Læs mere

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN / TEKNIK OG MILJØ Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan Grundlag for udarbejdelse af budget - 10. juni SOLRØD KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 1. Indledning Med udgangspunkt

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR EGEDAL KOMMUNE 2012-2024 APRIL 2012-1 - Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Resume af prognosen... 3 II. Hovedtabeller... 7 III. Datagrundlag og forudsætninger... 19 Områdeinddeling...

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2017

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2017 Befolkningsprognose 2017-2030 Svendborg Kommune, april 2017 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2017-2030 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, marts 2017. Spørgsmål

Læs mere

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE 2018-2031 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2016 17 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 19 DELOMRÅDERNES

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2014-2021 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2015 2027 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 14/34068 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Horsens Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Horsens Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2010-2020 April 2010 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt større befolkningstilvækst end set i de seneste

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt større befolkningstilvækst end set i de seneste Notat Sagsnr.: 2017/0003643 Dato: 10. marts 2017 Titel: Befolkningsprognose 2017-2028 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2015-2022 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2013-2020 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose. Notat Sagsnr.: 2013/0003936 Dato: 26. marts 2013 Titel: Befolkningsprognose 2013-2024 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE 2016-2023 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 10 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé Notat Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben 24-09-2015 Resumé Økonomistaben har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til 30. juni 2015. Gennemgangen

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2005-2015 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2005 2015. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Ikast-Brande Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Ikast-Brande Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE Ikast-Brande Kommune 2012-2029 Februar 2012 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 5 Områdeinddeling... 7 Befolkningsprognosens resultater... 9 Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE 2016-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 12 5 Befolkningsprognosens resultater 13 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2016-2029 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 12 5 Befolkningsprognosens resultater 13 Sammenligning

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015-2035 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning 2 Resumé 3 Bolig- og befolkningsudviklingen 2015-2035 4 Befolkningsudviklingen 6 Befolkningens aldersfordeling 9 Delområdernes udvikling

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2016/0004448 Dato: 4. marts 2016 Titel: Befolkningsprognose 2016-2027 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer sig

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose. Notat Sagsnr.: 2012/0002779 Dato: 28. marts 2012 Titel: Befolkningsprognose 2012-2023 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2015-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Sammenligning

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2014-2024 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Sammenligning

Læs mere

Befolkningsprognose 2013-2025

Befolkningsprognose 2013-2025 Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere