Dagsorden til UG 3 møde mandag den 7. november kl hos industriens Uddannelser

Transkript

1 Dagsorden til UG 3 møde mandag den 7. november kl hos industriens Uddannelser I mødet deltager konsulent Lars Espersen, der har arbejdet med EUX inden for andre uddannelser i MI og som skal afklare behovet på mekanikeruddannelserne. Lars Espersen skal endvidere overtage udannelserne flymekaniker og personvogns- og lastvognsmekaniker under UG 3, når BS fratræder den 14. februar. Desuden deltager den nye konsulent i MI, Jette Sonny Nielsen. 1. Forslag til ny svendeprøve 2. EUX 3. COE 4. Flymekanikeruddannelsen 5. Karrosseriuddannelsen 6. Aktiviteter i AMU 8. Eventuelt Ad 1. Der er udarbejdet materiale til dette punkt. Materialet følge med dagsordenen. Ad 2. Lars Espersens oplæg følger med dagsordenen. Ad 3. Der er udviklet og godkendt et valgfrit specialefag til COE inden for el-teknik samt et generelt teknologifag. Materialet følger med dagsordenen. Ad 4. Der afholdes møde om den nye flymekanikeruddannelse den 31. oktober. Skolen har udarbejdet forslag til ny struktur og forslag til ny tabel 1 til uddannelsesordningen. Udvalget orienteres på UGmødet. Ad 5. De 2 godkendte karrosseriuddannelsesskoler har fremsendt forslag om ny svendeprøve. Sekretariatet har forespurgt ministeriet, om ændringen kan fremsendes til ikrafttræden i Ændringen består i ændring af tid for svendeprøven (fra 37 til 18 timer) og en fælles beskrivelse af opgaven, som består af en obligatorisk del og en skolevalgt del. Skolerne ønsker endvidere at arbejde med en revision af uddannelsen i Dette er ikke indeholdt i eud-redegørelsen eller MIs strategiplan. Det skal derfor undersøges, om revisionen kan gennemføres i Ad. 6. Der er udarbejdet en samlet plan for planlagte aktiviteter i Materialet følger med dagsordenen. Ad 7. Der er udarbejdet forhåndsanmeldelse af nye AMU-mål i 2012/13. På UG3s områder er der søgt om udvikling af uddannelsesmål og læreruddannelse. Det skønnes, at udvikling af undervisningsmidler i mindre grad vil indgå i udviklingen, da det er vanskeligt at få materialer af en passende høj kvalitet, som der kræves for at udvikle nationale undervisningsmidler. Skolerne vælger også at samarbejde med fx erhvervsskolernes forlag om udviklingen, hvilket var tilfældet ved materialet el- og hybrid sikkerheds- og servicekurserne. Materialet vedr. efteruddannelse følger med dagsordenen. Bemærk at titlerne er arbejdstitler.

2 El- og hybridbilsteknologi Niveau Vejledende varighed Ekspert 1 uge - Eleven kan redegøre for den litiumteknologi, der ligger til grund for batterityperne i både hybrid- og elbilen herunder den ombyggede hybridbil og den fabriksfremstillede el-bil - Eleven kan selvstændigt udvælge og anvende det bedst mulige værktøj til opgaver i forbindelse med adskillelse af en el-bils komponenter - Eleven kan redegøre for teknikken og funktionen inden for de mest anvendte elektromotortyper for efterfølgende at kunne konstatere fejl og derved lettere kunne servicere og reparere/udskifte defekte elektromotorer - Eleven kan selvstændigt udvælge de rigtige enkeltdele til brug ved servicering af el- og hybridbiler - Eleven kan ud fra fabrikkernes sikkerhedsanvisninger og øvrige anvisninger afprøve batterifunktionen samt bedømme batteritilstanden ved hjælp af specialtestere samt erfaring ud fra egne målinger - Eleven kan ud fra sin viden om el-bilen forklare de økonomiske aspekter i de tre forskellige el-bilsversioner (ombygget el-bil, hybridbil samt fabriksfremstillet el-bil) - Eleven har indgående kendskab til elektronikken, der anvendes i forbindelse med opladning af de forskellige typer el-biler - Eleven kan vurdere kvaliteten, herunder fejlsøgning og udmåling (tilstanden), på de mest vitale komponenter i en el bil Bedømmelse Standpunktskarakter

3 Forhåndsanmeldelse 2012 FKB 2235 Karrosseriteknik Etableringen af en selvstændig FKB vil fortsat øge fokus på karrosseribranchens jobområde og efterspørgsel på efteruddannelse. Markedet vil være præget af, at flere biler vurderes som totalskadede, hvilket kan medføre stigning i ledige, der ønsker efteruddannelse. Branchen er i en udvikling, hvor nye materialer, konstruktioner og karrosseridele øger presset på udbud af relevante uddannelsesmål. Der forventes behov for udvikling af 4 nye uddannelsesmål, undervisningsmateriale til 3 mål samt læreruddannelse til 4 mål i alt kr Udvikling: 4 Uddannelsesmål kr Undervisningsmateriale kr Læreruddannelse kr I alt kr MIG-lodning af karrosserikomponenter. Højstyrkekarrosserier, konstruktion og opbygning Karrosseriarbejde på el- og hybridbiler Karrosseriarbejde på sikkerhedssystemer. FKB 2244 Køretøjsområdet Branchen har i 2010/11 stor set fastholdt beskæftigelsen. Bilsalget er øget i forhold til året før, og branchen ser ud til at være kommet ud af den finansielle krise. Der har samtidig været en stigende efterspørgsel på efteruddannelse. Der er et øget behov for uddannelse/efteruddannelse inden for forskellige nye styreformer (brændstof, varmere, bremser). Desuden er der brug for avancerede mål inden for nye teknologier samt kurser rettet mod nye modeller og busser. Der forventes behov for udvikling af 3 nye uddannelsesmål samt læreruddannelse til 5 mål i alt kr Udvikling: 6 Uddannelsesmål kr Læreruddannelse kr I alt kr Bilvarmere Intro til nye systemer i nye bilmodeller Aircondition på busser Alternative drivmidler Ad-Blue teknologi Waste management FKB 2241 Entreprenør- og landbrugsteknisk område Entreprenør- og landbrug Digitalteknologi og komplekse hydrauliske systemer har medført, at reparation og serviceeftersyn kræver et langt større teknologisk grundlag. Entreprenør- og landbrugsmaskinmekanikeren skal kunne orientere sig i komplekse tekniske manualer. Endvidere påvirker udviklingen mht. sikkerhed og miljø, at 1

4 den faglærte skal kunne orientere sig i gældende regelsæt og ligeledes kunne instruere andre i korrekte arbejdsprocedurer Der er udviklet en lang række uddannelsesmål i perioden , hvilket medfører et vigende behov for nye mål. Branchen har et øget fokus på ny teknologi og miljørigtig behandling af landbrugsjord, hvilket forventes at medføre efterspørgsel på kurser inden for dette område. Der forventes behov for udvikling af 2 nye uddannelsesmål samt læreruddannelse for i alt kr Udvikling: 2 Uddannelsesmål kr Læreruddannelse kr I alt kr Klimaanlæg Ny teknologi på traktorer FKB 2604 Flyteknisk område Begrundelse: Branchen er inde i en nedgangsperiode, som ikke automatisk medfører større aktivitet inden for efteruddannelsen. Mulighed for omskoling til forskellige flytyper er stadig realistisk. Der er derfor stadig behov for løbende efteruddannelse i branchen. Desuden er der behov for revision af nuværende mål som følge af ændrede krav og den nuværende struktur for eud. Der forventes behov for revision af 5 eksisterende mål, udvikling af 2 nye uddannelsesmål, uv-materiale samt læreruddannelse til 2 mål i alt kr Revision af 5 mål kr nye uddannelsesmål kr Undervisningsmateriale til 7 mål kr. kr Læreruddannelse til 7 mål kr I alt kr Udvikling af et Stempelmotorflyvemaskiner, aerodynamik, strukturer og systemer Ny systemteknologi FKB 2705 Cykelteknisk område Cykelbranchens uddannelsesbehov vil væsentligst udvikles inden for teknisk service og kundefastholdelse. Kravene til den faglærte medarbejder forventes at øge inden for dette område. Der er udviklet en ny FKB for området. Branchen har i 2011 fået udviklet et større antal mål, der er ved at blive tilknyttet den nye FKB. Det forventes, at der ikke er behov for nye mål med mindre nye teknologier kræver det. 2

5 3

6 Til forhåndsanmeldelsen af aktiviteter 2012: Forhåndsanmeldelse af arbejdsmarkedsuddannelser FKB 2235 Karrosseriteknik MIG-lodning af karrosserikomponenter. Højstyrkekarrosserier, konstruktion og opbygning Karrosseriarbejde på el- og hybridbiler Karrosseriarbejde på sikkerhedssystemer FKB 2246 Køretøjsområdet Bilvarmere Intro til nye systemer i nye bilmodeller Aircondition på busser Alternative drivmidler Ad-Blue teknologi Waste management FKB 2241 Entreprenør- og landbrugsteknisk område Klimaanlæg Ny teknologi på traktorer FKB 2604 Flyteknisk område Revision af 5 mål Udvikling af et Stempelmotorflyvemaskiner, aerodynamik, strukturer og systemer Ny systemteknologi FKB 2705 Cykelmekanisk område Forhåndsanmeldelse af UVmidler FKB 2235 Karrosseriteknik Højstyrkekarrosserier, konstruktion og opbygning Karrosseriarbejde på el- og hybridbiler Karrosseriarbejde på sikkerhedssystemer FKB 2246 Køretøjsområde FKB 2241 Entreprenør- og landbrugsteknisk område FKB 2604 Flyteknisk område Revision af 5 mål Udvikling af et Stempelmotorflyvemaskiner, aerodynamik, strukturer og systemer Ny systemteknologi FKB 2705 Cykelmekanisk område Forhåndsanmeldelse af lærerudd. FKB 2235 Karrosseriteknik MIG-lodning af karrosserikomponenter. Højstyrkekarrosserier, konstruktion og opbygning Karrosseriarbejde på el- og hybridbiler Karrosseriarbejde på sikkerhedssystemer FKB 2246 Køretøjsområdet Bilvarmere Intro til nye systemer i nye bilmodeller Aircondition på busser Alternative drivmidler Ad-Blue teknologi Waste management FKB 2241 Entreprenør- og landbrugsteknisk område Klimaanlæg 4

7 Ny teknologi på traktorer FKB 2604 Flyteknisk område Revision af 5 mål Udvikling af et Stempelmotorflyvemaskiner, aerodynamik, strukturer og systemer Ny systemteknologi FKB 2705 Cykelmekanisk område 5

8 EUX og mekaniker området. I slutningen af maj 2010 vedtog Folketinget Lov om EUX og lukkede dermed op for en ny uddannelsesmulighed, hvor eleverne i et samlet forløb får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. EUX er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Fra august 2011 har der været muligt at gennemføre EUX-forløb på følgende erhvervsuddannelser inden for Metalindustriens Uddannelsesudvalgs (MI) områder: Automatik, Datatekniker, Elektronikfagtekniker, Industritekniker maskin, Klejnsmed, Værktøjsmager Baggrunden for at MI har udviklet EUX er, at fremtidens krav til erhvervsuddannelserne på metalområdet vil blive skærpet, både for medarbejdere direkte i produktion og service, men også for dem, der skal designe, udvikle, idé generere, programmere, kvalitetssikre m.m. Formålet med udviklingen af EUX forløb inden for Metalindustriens Uddannelser er at kombinere et indhold, der udover en solid faglig erhvervsuddannelse giver eleverne en adgangsgivende uddannelse med gymnasiale fag rettet mod videreuddannelse til relevante videregående uddannelser, for derved at være medvirkende til, at både den praktiske erfaring og teoretiske viden kan indgå i industriens virksomheder. Erfaringsmæssigt viser tidligere forsøgsprojekter inden for industriens områder, at der er elever som både har potentiale og evne til at blive mere udfordret medens de er i en erhvervsuddannelse. Elever som har lyst til eller overvejer at læse videre på et senere tidspunkt. Herudover har MI ønsket at der også etableres EUX-forløb på Mekaniker området. Hvis dette skal være en mulighed fra sommeren 2012, skal det forelægges udvalget på dets møde i december På den baggrund har sekretariatet undersøgt behov og interesse for EUX på mekaniker-området. Sekretariatet har kontaktet udvalgte firmaer og personer som har viden om branchen og bedt dem vurdere branches udvikling og behov for de kompetencer, personer med en EUX baggrund vil kunne give. Branchens udvikling Teknologi/teknik: Udviklingen går meget hurtig. Udstyr fra F1 ender meget hurtigt i almindelige biler. Bilerne bliver mere komplekse og holder samtidig længere, der bliver mere teknik, mere og dyre elektronik, flere dimser. It er hjertet i bilerne. Værksteder: Trend mod større værksteder men fortsat også mange små værksteder som laver service også på kun 1 år gamle biler. Stigende specialisering, værksteder rettet mod familier (ex Peugeot, Citroen, Ford, Fiat). Mærkeværksteder er gode til planlægning, systemer og optimering. De Frie værksteder er gode til kommunikation, mindre gode til planlægning, herunder sikre at relevante reserveredele er til stede. Side 1

9 Kompetencer: Der er behov for HTX lignende (ikke stx) i begrænset omfang (1:30) både hos mærkeværkstederne men også i de frie værksteder, her primært hos de unge mestre. Personer skal kunne formidle informationer og opdatere udstyret. De skal kunne analysere og have administrativt overblik, have forståelse for it/elektronik, teknisk forståelse af bilens indretning og kunne vedligeholde og opdatere administrative systemer (ex. bil pc en ). De skal have teknisk orientering, rumlig iq, være analytiske (teknisk) og kommunikative. Kompetencerne er relevante i flere funktioner: Indskrivning og teknisk rådgivning, instruktion og proces optimering (af service systemer), forståelse for reklamations behandling = spørge indtil og sikre optimal (både værksted og kunde) proces efterfølgende. Ovenstående udviklingstræk er primært rettet mod værksteder og omfatter ikke salgsfunktioner. EUX model Der er udviklet en model som dækker alle MI s EUX uddannelser. Dette giver skolerne mulighed for at gennemføre uddannelses tværfaglige forløb og dermed komme op på økonomisk bæredygtige holdstørrelser. Grundforløbene i MI s EUX model indeholder de samme elementer, som i nuværende grundforløb på de ordinære erhvervsuddannelser med specialer. Sammensætningen af fag og muligheder for niveauer på de gymnasiale fag i EUX modellen sikrer, at eleverne kan gå direkte ind på specielt de tekniske videregående uddannelser. Generelt gælder det, at EUX forløb i forhold til Eud forløb er forlænget med ½ år og at praktikken er forkortet med ca. ½ år. MI EUX model 1. år 2. år 3. år 4. år 4½ år Grundforløb 40 uger Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole Praktik Skole Modellen er opbygget således, at kompetencekravene i henholdsvis eud - fagene og i de gymnasiale fag opfyldes fuldt ud. Desuden udnyttes synergimulighederne ved, at der gives afkortning i de gymnasiale fag med begrundelse i eud fagene. Modellen forudsætter, at der indgås en ordinær uddannelsesaftale enten inden, under eller efter grundforløbet. Erhvervsuddannelsen med EUX indeholder både en svendeprøve for eleven i den valgte Side 2

10 erhvervsuddannelse og eksamener i de gymnasiale fag, hvorved der kan opnås et bevis for bestået erhvervsuddannelse og et særskilt EUX - bevis med angivelse af fag og afsluttende karakterer. Fag og niveauer Ifølge EUX loven er følgende fag obligatoriske: dansk A, engelsk B, matematik C og samfundsfag C. Herudover skal eleverne vælge to fag på B niveau, samt et valgfag. De skal udarbejde en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt. MI s EUX forløb (undtagen dataområdet)omfatter følgende fag Fag Bmrk. Dansk A Engelsk B Obligatorisk Obligatorisk Matematik B Dækker Matematik C som er obligatorisk Samfundsfag C Obligatorisk Fysik B Obligatorisk Valgt om det ene fag på B niveau Kemi C Obligatorisk Teknologi B Obligatorisk Valgt om det ene fag på B niveau. Nyt fag under udvikling. Teknikfag B Obligatorisk Nyt fag under udvikling. Valgfag Obligatorisk Er enten tysk C eller løfte matematik B til A niveau EUX og mekaniker området Hvis der etableres EUX forløb på mekanikerområdet vil det betyde, at det er unge med andre forudsætninger der søger. De vil stille andre krav til praktikken, og praktikken bliver kortere. Der gælder de samme krav til praktikken som på eud forløb, det vil sige man er underlagt samme regler hvad angår skolepraktik, praktikpladstilskud og lign. EUX forløb kan i princippet udbydes af alle skoler, der udbyder mekanikeruddannelserne men må forventes, at blive koncentreret på de større skoler. Det må også forventes at det vil tage nogle år før der kommer et større optag. Les 24/10-11 Side 3

11 Oplæg om ny svendeprøve for personvogns- og lastvognsmekaniker På UG-mødet den blev det blev foreslået, at arbejde med porteføljemodellen ud fra, at trin 1 blev afsluttet med en skoleprøve for alle elever, og at der skulle ligge to skoleprøver på trin 2 henholdsvis i slutningen af elevens 3. år og i det første halvår af 4. år. Prøverne skulle udarbejdes inden for kompetenceområderne for trin 2. I porteføljeforslaget blev det foreslået, at den afsluttende svendeprøve på det afsluttende skoleforløb skulle have en varighed af 3 timer, hvilket ville indebære, at der kunne afvikles to hold på en dag. Dette ville umiddelbart give en besparelse på skuemesterudgifterne. Sekretariatet fik desuden til opgave at undersøge muligheden for porteføljemodellen hos UVM. Undervisningsministeriet har ikke umiddelbart bemærkninger om juridiske barrierer for en sådan løsning. At gøre trin 1-prøven obligatorisk vil betyde, at der i teksten i bilag og uddannelsesordning indskrives at prøven er obligatorisk for både personvogns- og lastvognsmontører og mekanikere. Fra bilaget til uddannelsen: 6. Bedømmelse og beviser mv Som en del af den sidste skoleperiode afholder skolen en afsluttende prøve for elever, der alene (ordet alene slettes) gennemfører uddannelsens trin 1. Prøven består af en praktisk opgave Eleven udarbejder et praktisk orienteret projekt, der indgår som delvis bedømmelsesgrundlag for denne prøve Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 1. Projektets indhold tilrettelægges af skolen og har en varighed af 7 timer. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Skolerne og skuemestrene vurderer, at der er pt. problemer med at afvikle en svendeprøve på 18 timer (3 dage) med skuemesterdeltagelse i 2 dage. Konklusionen var derfor, at man i første omgang prøver at udvikle en svendeprøve, der varer 2 dage (hvor skuemestrene kan være til stede). Svendeprøven gennemføres jf 12 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. I forbindelse med en analyse af skuemestrenes vurdering af de nye svendeprøver fra 2008, gennemført i september 2010,) fremgår det, at skuemestrene vurderer, at en del opgaver er for nemme, får lov til at tage unødig lang tid, er for uensartede, er forældede i forhold til nutidens materiel og kan ikke skues på alle 3 dage. Desuden har vi i december 2010 udsendt brev om ideen med porteføljemodellen med prøve efter trin 1 og 2 prøver på trin 2 til de 8 mest anvendte skuemestre. Her var der generelt et ønske om en opstramning af prøven, samt at skuemestrene kunne være til stede under hele prøven. En ændring af svendeprøver skal indstilles til Rådet for Erhvervsuddannelser (REU), og der skal ændres i bilag til uddannelserne, i uddannelsesordningerne og i skuemestervejledningerne. Det forberedende arbejde skal derfor afsluttes i slutningen af november, for at bilag og ordning kan ændres, sendes til høring på skolerne og ligge klar inden 1/ Dette er indskrevet i eud-redegørelsen for 2012, som er indsendt til Børne- og Undervisningsministeriet. For at få en vurdering fra skolerne blev der i august afholdt et møde med Syddansk Erhvervsskole, hvor både personvogns- og lasvognsmekanikeren var repræsenteret. Desuden deltog UVMs fagkonsulent Per Nørrregaard. Vurderingen var, at det at afholde to prøver (3 inklusiv svendeprøven) inden for de sidste to år umiddelbart ville være en økonomisk men også svær opgave at tilrettelægge. Det blev vurderet, at eleverne ikke nødvendigvis når det højeste niveau inden for kompetencerne i løbet af det første år på trin 2, og at det derfor vil være svært at udpege mål til prøven i begyndelsen af det 3. år.

12 Desuden var vurderingen, at det for virksomhederne kunne opfattes som en stramning i forhold til muligheden for at opnå/færdiggøre praktikmålene, hvis de tidsmæssigt var fastlåst i forhold til delprøverne. Skolen fremsendte efterfølgende følgende forslag til ny prøve samt 3 eksempler på nye svendeprøveopgaver til hver af de 2 uddannelser. Heri indgår ikke delprøver i trin 2. At gøre trin 1 prøven obligatorisk blev vel modtaget under forudsætning af, at det kan gøres økonomisk rentabelt. Skolen vil kunne opnå en vis besparelse på en svendeprøve af 2 dages varighed (bl.a. på anvendelse af udstyr og lærertilstedeværelse). Forslag til ny svendeprøvestruktur Svendeprøven for personvogns- og lastvognsmekaniker afvikles over i alt 12 timer. Det er valgfrit om opgaven bliver en stor på 12 timers varighed eller 2 opgaver af eks. 6 timers varighed. Der kan også sammensættes opgaver med eks. 8/4, 9/3 timers varighed. Hver opgave skal indeholde en reparationsopgave samt en fejlfindingsopgave. De opgaver som allerede bruges kan i visse tilfælde omskrives, så tidsforbruget kommer til at passe. Der skal derudover fremstilles en del nye opgaver, som samlet har en varighed på 12 timer, og som opfylder de nye kompetencemål (områdefag og bundne specialefag) på trin 2. Prøven bør afdække mindst 2 kompetenceområder ved hver prøve. Der skal stadigvæk være lodtrækning om opgaverne. Eleven trækker en opgave svarende til 12 timers arbejde. Sekretariatet foreslår, at der i uddannelserne fra 2012 indgår en obligatorisk skoleprøve for alle elever efter trin 1, og at eleverne skal bestå denne prøve for at gå videre til trin 2, hvor uddannelsen afsluttes med en svendeprøve på 12 timer over 2 dage. På længere sigt kan der arbejdes med delprøver, da en del skoler allerede i dag afholder prøver efter skoleopholdene. Endvidere foreslås det, at trin 1 prøverne lægges på en fælles database, hvor de enkelte skoler kan hente inspiration. Det faglige udvalg kan, hvis der er ressourcer til det, deltage i opbygning af en sådan databank.

13 Teknisk innovation Niveau Vejledende varighed Mål nr Avanceret 1 uge Eleven kan foretage idégenerering og idéudvælgelse, der bygger på kendte eller helt nye ideer. Eleven kan udføre en omverdensanalyse, samt planlægge og udvælge rentable indsatsområder. Eleven kan foretage en detaljeret planlægning og gennemførsel af innovationsprocessen, udvikle prototyper og formidle innovative ideer. Eleven opnår indgående kendskab til innovationsprocessen i relation til at udvikle nye serviceydelser, forbedre eller opfinde helt nye tekniske løsninger selvstændigt eller i samarbejde med andre. Bedømmelse Faget bedømmes med en standpunktskarakter.