Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan"

Transkript

1 Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning Resumé Bolig og bosætning Boform Tilknytningsforhold til Århus Kommune Flyttemønster inden for de seneste 5 år Karakteristika ved sidste bolig Kvaliteter ved Århus by Præferencer for bolig og bosætning Attraktiviteten af udvalgte byer som bosted Potentielle flytteårsager Planlagt flytning fra Århus Kommune Metode...26 Side 2 ud af 26

3 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Resumé Undersøgelsen afdækker holdninger blandt Århus Kommunes borgere til bolig og bosætning på en række parametre; karakteristika ved nuværende bolig, tilknytningsforhold til og kvaliteter ved Århus Kommune. Borgernes flyttemønster indenfor de seneste 5 år og potentielle flytteårsager afdækkes samt præferencer for bolig og bosætning generelt. Attraktiviteten ved en række større og mindre danske byer vurderes af borgerne og ligeledes sammenlignes der generelt med holdningen på landsplan og forskellen på svarfordelingerne de to undersøgelser imellem afdækkes. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt Århus Kommunes borgerpanel Århus borgere har deltaget samt en særskilt web undersøgelse blandt danske borgere fra hele landet. Overordnet viser undersøgelsen: Århus borgere bor primært i etageboliger, som de selv ejer. Boligens størrelse er under 100 kvadratmeter, hvilket er mindre end på landplan. 43 % af borgerne i Århus Kommune har flyttet inden for de seneste 5 år, og er primært flyttet fra en lejet etagebolig på under 100 m2, Årsagen til flytning er primært ønsket om en større bolig samt familiemæssige årsager. Århus borgere angiver primært følgende kvaliteter ved Århus: attraktivt byliv, gode uddannelsesmuligheder samt attraktive grønne områder. Som boform finder Århus borgerne især ældre villa eller nyere parcelhus attraktivt. Foretrukket bosted inden for Århus Kommune er forstæderne uden for Ringgaden tæt efterfulgt af Århus Bymidte. Flest borgere i kommunen angiver, at størrelsen på boligarealet har stor betydning for deres tilfredshed med boligen, efterfulgt af kort afstand til skov eller grønne områder. Flest borgere i Århus Kommune vurderer Århus som den mest attraktive store by efterfulgt af hhv. Silkeborg og København. Beder, Malling, Mårslet og Odder vurderes af Århus borgere som de mest attraktive mindre byer omkring Århus. Borgere i hele landet vurderer København som den mest attraktive af de store byer, efterfulgt af hhv. Silkeborg og Århus. Flest Århus borgere angiver ønsket om mere naturskønne omgivelser som grund, hvis de skulle flytte, efterfulgt af familiemæssige årsager og ønsket om større bolig. Ca. 1 ud af 10 borgere i Århus Kommune angiver, at de vil flytte. Af de borgere der angiver, at de vil flytte, flytter flest til en lejlighed i ældre byggeri, efterfulgt af rækkehus samt parcelhus. Årsagen Side 3 ud af 26

4 til at flytte er primært ønsket om en større bolig samt familiemæssige årsager og ønsket om mere naturskønne omgivelser. Side 4 ud af 26

5 2 Bolig og bosætning I nedenstående analyseafsnit sættes der fokus på holdningen til bolig og bosætning blandt Århus Kommunes borgere. Hvor det er meningsfuldt og har relevans foretages sammenligninger med de holdninger til bolig og bosætning, som gør sig gældende på landsplan. 2.1 Boform I dette afsnit ses der nærmere på boformen for såvel Århus Kommunes borgere som borgere i hele landet. Mere specifikt vil de nedenstående figurer belyse den nuværende boligform, ejerform og boligarealet for hhv. de århusianske borgere og hele landet. Figur 1 viser den nuværende boligform for Århus Kommunes borgere samt for hele landet. Figur 1: Nuværende boligform Bor du i? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 28% 33% 57% Etagebolig Parcelhus / stuehus 15% 11% 2% 4% 1% 1% Rækkehus / dobbelthus Andet Kollegium Århus Hele landet Figuren illustrerer det forhold, at flest borgere i Århus Kommune angiver, at de bor i etagebolig (50 %). På landsplan er dette tilfældet for 28 %. For borgerne på landsplan er det imidlertid størstedelen, der angiver at de bor i parcel-/stuehus (57 %). For Århus Kommune gælder dette for en tredjedel af borgerne (33 %). Antallet af borgere der bor i Række-/dobbelthus i Århus Kommune er 15 %, mens det på landsplan drejer sig om 11 %. Side 5 ud af 26

6 Nedenstående figur 2 illustrerer den nuværende ejerform for borgerne i Århus Kommune og på landsplan. Figur 2: Nuværende ejerform Bor du i? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 67% 54% 37% 24% 9% 9% Ejerbolig Lejebolig Andelsbolig Århus Hele landet Som det fremgår af figuren, er det hovedparten af borgerne i Århus Kommune, der angiver at de bor i ejerbolig (54 %), hvilket også gælder for hovedparten på landsplan (dog med en højere svarfordeling på 67 %). Dernæst angiver borgerne i Århus Kommune, at de bor i lejebolig (37 %), hvilket også gælder på landsplan (dog med en lavere svarprocent på 24 %). I hhv. Århus Kommune og på landsplan bor 9 % af borgerne i andelsbolig. Figur 3 på næste side viser det nuværende boligareal for Århus Kommunes borgere samt for hele landet. Side 6 ud af 26

7 Figur 3: Nuværende boligstørrelse Hvad er dit nuværende boligareal? 30% 20% Århus 10% 0% 4% 3% Under 50 m2 21% 22% 18% 14% 18% 18% 15% 13% 13% 9% 12% 8% 6% 6% m m m m m m2 200 m2 eller mere Hele landet Figur 3 illustrerer, at flest borgere i Århus Kommune bor på et boligareal på m2 (22 %), efterfulgt af hhv m2 (21 %) og m2 (18 %). På landsplan bor flest mennesker på et boligareal på hhv m2 og m2 (18 %), mens 15 % angiver, at de bor på et boligareal på m2. Flere borgere på landsplan bor på et større boligareal end tilfældet er for borgere i Århus Kommune. 66 % af borgerne på landsplan angiver, at de bor på 100 m2 eller derover, mens det for Århus Kommune gør sig gældende for 52 %. Side 7 ud af 26

8 2.2 Tilknytningsforhold til Århus Kommune Nedenstående tabeller og figurer beskæftiger sig med Århus borgernes tilknytning til Århus Kommune. Herunder om de altid har boet i Århus Kommune eller om de er tilflyttere, - og i givet fald hvorfra de er flyttet. I relation til tilflytterne belyses det endvidere, hvornår man flyttede til Århus Kommune. I tabel 1 ses det, hvor stor en andel af Århus borgerne, der altid har boet i Århus Kommune, hhv. er flyttet til Århus Kommune fra en anden kommune. Tabel 1: Hvad er din tilknytning til Århus Kommune? Procentandel Jeg har altid boet i Århus Kommune Jeg er flyttet til Århus Kommune fra anden kommune Total 37 % (542) 63 % (942) 100 % (1484) Blandt Århus Kommunes borgere, er det 37 %, der angiver, at de altid har boet i kommunen. 63 % af borgerne angiver imidlertid, at de er tilflyttere fra en anden kommune. De Århus borgere, der har angivet, at de er tilflyttere fra en anden kommune er blevet spurgt til, fra hvilken kommune/ hvilket amt de er flyttet. Da tilflytning til kommunen for størstedelens vedkommende må have fundet sted flere år tilbage, har borgerne skullet besvare spørgsmålet med afsæt i kommune- og amtsstrukturen før 1. januar Tabel 2 nedenfor viser tilflytternes svarafgivelser på dette spørgsmål. Side 8 ud af 26

9 Tabel 2: I hvilket amt/ hvilken kommune boede du før du flyttede til Århus kommune? Procentandel Århus Amt Vejle Amt Nordjyllands Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Fyns Amt Københavns Kommune Sønderjyllands Amt Ribe Amt Københavns Amt Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Frederiksberg Kommune Storstrøms Amt Roskilde Amt Bornholms regionskommune Total 19 % (176) 12 % (116) 12 % (109) 11 % (100) 10 % (93) 8 % (73) 7 % (68) 6 % (54) 5 % (51) 4 % (37) 2 % (20) 1 % (13) 1 % (11) 1 % (11) 1 % (8) 0 % (2) 100 % (942) Ud fra svarangivelserne fra de borgere i Århus Kommune, der angiver, at de er tilflyttere, kan følgende Top 5 over fraflyttede amter opstilles: Århus (19 %) Vejle (12 %) Nordjylland (12 %) Ringkøbing (11 %) Viborg (10 %) Side 9 ud af 26

10 Tilflytterne blandt Århus borgerne er ligeledes blevet bedt om at angive, hvornår de flyttede til Århus Kommune. Figur 4 nedenfor illustrerer dette. Figur 4: Tilflytning til Århus Kommune Hvornår flyttede du til Århus Kommune? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 39% 28% 23% 10% 5 år eller mindre 6 til 10 år 11 til 20 år Mere end 20 år Af figuren fremgår det, at majoriteten af tilflytterne flyttede til kommunen for over 20 år siden (39 %). For ca. halvdelen af borgerne er det tilfældet at man flyttede til kommunen for hhv år siden og år siden (23 % og 28 %). Hver 10. tilflytter flyttede til kommunen for 5 år siden eller mindre. 2.3 Flyttemønster inden for de seneste 5 år I undersøgelsen er både de Århus borgere, der altid har boet i Århus Kommune samt tilflytterne blevet spurgt om, hvorvidt de har foretaget en flytning inden for de seneste 5 år. I dette tilfælde henviser en flytning således både til intern flytning i Århus Kommune, hhv. tilflytning fra anden kommune/ amt. Sidstnævnte, hvis man er blandt de 10 %, der er tilflyttet Århus Kommune inden for de seneste 5 år (jf. tabel 2 ovenfor). Tabel 3 viser svarfordelingen på dette forhold. Side 10 ud af 26

11 Tabel 3: Har du foretaget en flytning inden for de seneste 5 år? Procentandel Ja Nej Total 43 % (645) 57 % (839) 100 % (1484) Som det fremgår af tabel 3 ovenfor, er der blandt Århus Kommunes borgere 57 %, der har angivet, at de har foretaget en flytning indenfor de seneste 5 år. 43 % af borgerne i Århus har imidlertid ikke foretaget nogen flytninger Karakteristika ved sidste bolig De 57 % af Århus borgerne, der angiver, at de har foretaget en flytning inden for de seneste 5 år, er efterfølgende blevet spurgt til, hvilken boligform, ejerform og hvilket boligareal, man er fraflyttet. Nedenstående figurer illustrerer disse forhold. I figur 5 vises, fra hvilken boligform, Århus borgerne er fraflyttet. Figur 5: Daværende boligform Boede du da i? 70% 60% 50% 40% 30% 68% 20% 10% 0% 14% 9% 5% 4% Etagebolig Parcelhus / stuehus Rækkehus / dobbelthus Kollegium Andet Side 11 ud af 26

12 Blandt de borgere, der er flyttet indenfor de seneste 5 år, er den største andel flyttet fra en etagebolig (68 %), mens hhv. 14 % og 9 % angiver, at de er flyttet fra parcel/stuehus og rækkehus/dobbelthus. I forhold til ejerformen, viser figur 6 nedenfor, at størstedelen er flyttet fra lejebolig. Figur 6: Daværende ejerform Boede du da i? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 28% 9% Ejerbolig Lejebolig Andelsbolig Således angiver 62 % af borgerne, at de er flyttet fra en lejebolig, mens 28 % angiver, at de er flyttet fra en ejerbolig. 9 % har foretaget en flytning fra en andelsbolig. I figur 7 nedenfor, ses det, fra hvilket størrelse boligareal, at Århus borgerne er flyttet ved sidste flytning. Side 12 ud af 26

13 Figur 7: Daværende boligareal Hvad var dit daværende boligareal? 40% 30% 20% 10% 0% 23% 30% 21% 12% 5% 3% 2% 3% Under 50 m m m m m m m2 200 m2 eller mere Det størrelse af boligareal, som borgerne er flyttet fra, er primært de mindre boliger med arealer under 100 m2. Således angiver 74 %, at de er flyttet fra en bolig på et areal under 100 m2 (svarkategorierne under 50 m2, samt m2 ), mens fordelingen på de større boligarealer er spredt mere ud. Således tyder meget på, at en årsag til den foretagne flytning kunne være ønsket om eller behovet for mere plads. I tabel 4 nedenfor belyses det, hvorfor de Århus borgere, der er flyttet inden for det seneste 5 år, har valgt at fraflytte deres bolig. Side 13 ud af 26

14 Tabel 4: Hvad var årsagen til, at du flyttede? Århus Ønske om større bolig Familiemæssige årsager Andet Ønske om mere naturskønne omgivelser Jobmæssige årsager Ønske om billigere bolig Færdiggørelse af uddannelse Påbegyndelse af uddannelse Ønske om mindre bolig Helbredsmæssige årsager Ønske om bedre kommunal service Ønske om lavere kommuneskat Total 51 % (332) 40 % (255) 27 % (175) 16 % (104) 7 % (48) 6 % (40) 5 % (34) 4 % (27) 4 % (25) 4 % (24) 0 % (1) 0 % (1) 165 % (1066) Note: Bemærk tabellen summer ikke til 100 %, da respondenterne er blevet bedt om at afgive et svar ud for hver årsag. Tabellen viser, hvor respondenterne har afgivet svaret enig. Som det fremgår af tabellen, viser det sig ikke overraskende, at den primære flytteårsag er Ønsket om større bolig (51 %). Den årsag som borgerne i Århus Kommune dernæst angiver, er Familiemæssige årsager (40 %). Disse to årsager kan meget vel være sammenfaldende, da fx en familieforøgelse ofte medfører ønsket om mere plads. På landsplan er borgerne ligeledes blevet bedt om at svare på, om de indenfor de seneste 5 år har foretaget en flytning. Blandt den andel, der her svarer, at har foretaget en flytning (33 %), er det ligeledes Ønsket om større bolig (40 %) og Familiemæssige årsager (35 %), som borgerne her angiver som de væsentligste årsager til deres flytning. Umiddelbart kan det virke interessant, at årsager som Ønsket om bedre kommunal service og Ønsket om lavere kommuneskat blandt Århus borgerne ikke vurderes til at være mere væsentlige i forhold til valg om flytning. Det skal i denne forbindelse dog sammenholdes med at flytning Side 14 ud af 26

15 inden for de seneste 5 år her også henviser til flytninger inden for Århus Kommune, hvorfor disse årsager ikke har sin relevans her. 2.4 Kvaliteter ved Århus by De århusianske borgere er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere Århus by på en række kvalitetsparametre. I nedenstående figur 8 vises andelen af Århus borgere, der er enige i, at Århus kan leve op til ordlyden i udsagnet. Figur 8: Århus som by Udsagn om Århus by Attraktivt byliv Gode uddannelsesmuligheder Attraktive grønne omgivelser Spændende kulturtilbud Flot by Gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser Gode karrieremuligheder Godt undgdomsmiljø og natteliv God by for ældre Gode børnepasningsmuligheder Gode trafikforhold 26% 25% 24% 97% 97% 91% 84% 82% 77% 71% 54% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Som det fremgår af figuren, angiver 97 % at Århus by har et Attraktivt byliv, hhv. tilbyder Gode uddannelsesmuligheder. Ca. 9 ud af 10 borgere angiver, at Århus har Attraktive grønne omgivelser, mens 84 % angiver, at den har Spændende kulturtilbud. Herudover angiver, hhv. 82 % og 77 % at Århus er en Flot by og at den giver Gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser. Omkring hver fjerde borger i Århus Kommune vurderer, at byen er God for ældre (26 %), at byen tilbyder Gode børnepasningsmuligheder (25 %) samt at den tilbyder gode trafikforhold (24 %). Side 15 ud af 26

16 2.5 Præferencer for bolig og bosætning I undersøgelsen blandt Århus Kommunes borgere er borgerne blevet bedt om at tilkendegive, hvilken boligtype, de gerne ville bo i, hvis de frit kunne vælge. Det tilsvarende spørgsmål er borgerne på landsplan blevet bedt om at svare på. For Århus borgerne fremkommer følgende Top 3 over præferencer for boligform: Ældre villa (28 %) Nyere parcelhus (22 %) Rækkehus eller anden tæt, lav boligform (16 %) For hele landet er det følgende Top 3 over præferencer for boligform, der gør sig gældende: Nyere parcelhus (24 %) Ældre villa (19 %) Rækkehus eller anden tæt, lav boligform (15 %) Ovenstående Top-3 for Århus Kommune og landsplan illustrerer det forhold, at borgere i Århus Kommune foretrækker en ældre villa som boligform (28 %), mens borgere på landsplan angiver, at de foretrækker et nyere parcelhus (24 %). Den boligtype som næst flest borgere i Århus Kommune angiver, som deres foretrukne er nyere parcelhus (22 % vs. borgere på landsplans 2. foretrukne, ældre villa med 19 %) efterfulgt af rækkehus (16 % vs. borgere på landsplan med 15 %). Yderligere analyse viser, at der ingen nævneværdige forskelle er på tværs af alder. Således angiver den ældste svargruppe ( 56 år og derover ) ikke andre ønske til boligtype end den yngste svargruppe ( år ). Århus borgerne er desuden blevet spurgt til, hvor de ville foretrække at bo, hvis de frit kunne vælge. Figur 9 nedenfor illustrerer dette forhold. Side 16 ud af 26

17 Figur 9: Foretrukne bosted Hvor ville du gerne bo, hvis du frit kunne vælge? 50% 40% 30% 20% 40% 35% 10% 0% Forstæderne uden for ringgaden Århus Bymidte 12% 10% En landsby eller hus på landet En mindre by uden for Århus 4% En større by uden for Århus Adspurgt om deres foretrukne bosted, hvis de frit kunne vælge, svarer den største andel borgere i Århus Kommune, at de helst ville bo i forstæderne uden for Ringgaden (40 %), tæt efterfulgt at Århus Bymidte, som 35 % angiver, som stedet hvor de helst ville bo. 12 % angiver, at de helst ville bo i en landsby eller hus på landet, mens 10 % angiver, at de ville foretrække at bo i en mindre by uden for Århus. 4 % ville helst bo i en større by uden for Århus. Yderligere analyse viser, at der ingen nævneværdige forskelle er på tværs af alder. Således angiver den ældste svargruppe ( 56 år og derover ) ikke andre ønske til bosted end den yngste svargruppe ( år ). Figur 10 på næste side viser, hvilke forhold, som Århus borgerne, vurderer, har den største betydning for tilfredsheden med deres bolig. Figuren viser de fem vigtigste forhold for de århusianske borgere, og sammenligner med andelen, der vægter samme forhold på landsplan. Side 17 ud af 26

18 Figur 10: De fem vigtigste forhold for tilfredshed med boligen Hvilke forhold har størst betydning for din tilfredshed med boligen? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 61% 63% 50% 37% 45% 57% 41% 43% 37% 43% Århus Hele landet 10% 0% Størrelsen af boligarealet Kort afstand til skov eller grønne områder Egen have Begrænset trafik Kort afstand til dagligvarebutikker Som figuren viser, angiver både Århus borgerne og borgerne på landsplan, Størrelsen på boligen som mest betydende for tilfredsheden med deres bolig (61 % og 63 %). Dette stemmer godt overens med årsagerne til at fraflytte ens bolig (tabel 4). For de århusianske borgere, er det derefter Kort afstand til skov eller grønne områder (50 % mod 37 % på landsplan), Egen have (45 %, mod 57 % på landsplan), Begrænset trafik (41 % mod 43 % på landsplan) samt Kort afstand til dagligvarebutikker (37 % mod 43 % på landsplan), der vægtes højest i forhold til tilfredsheden med deres bolig. Iøjefaldende er det her, at de århusianske borgere i så udbredt grad prioriterer Kort afstand til skov eller grønne områder, hvilket kun er tilfældet for 37 % af borgerne på landsplan. Udover de illustrerede fem forhold i ovenstående figur 10, er der relative store andele af borgere i hhv. Århus Kommune og på landsplan, der angiver andre forhold som betydningsfulde for deres tilfredshed med boligen. Disse er: Kort afstand til offentlig transport (37 % vs. 34 % på landsplan) Begrænset / ingen kriminalitet i området (35 %, det samme i landsplan) Kort afstand til vandet (31 % vs. 17 % i landsplan) Kort afstand til jobbet (24 % vs. 28 % i landsplan) Terrasse eller mindre gårdhave (24 % vs. 28 % i landsplan) Kort afstand til skole/ børneinstitutioner (24 % vs. 21 % i landsplan) Sammenhold med naboer (21 % vs. 25 % i landsplan) Side 18 ud af 26

19 Yderligere analyse, at det også på dette forhold gælder, at der ingen nævneværdige forskelle er på tværs af alder. Således angiver den ældste svargruppe ( 56 år og derover ) ikke væsentlig forskellige forhold, der har betydning for deres tilfredshed med boligen i forhold til den yngste svargruppe ( år ). Side 19 ud af 26

20 2.6 Attraktiviteten af udvalgte byer som bosted I undersøgelsen er både Århus Kommunes borgere samt borgerne på landsplan blevet bedt om at vurdere attraktiviteten af en række større byer i Danmark. Nedenstående figur 11 viser vurderingen blandt Århus borgerne, hhv. på landsplan. Figuren viser andelen af de to borgergrupper, der vurderer byerne som attraktive. Figur 11: Attraktiviteten af større byer Vurdering af attraktivitet af følgende byer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 96% 44% 65% 57% 55% 49% 48% 37% 31% 34% 11% 13% 16% 15% Århus København Skanderborg Silkeborg Randers Horsens Ebeltoft Århus Hele landet Langt hovedparten af borgerne i Århus Kommune finder, at Århus er den mest attraktive by (96 %), mens 44 % af borgerne på landsplan vurderer Århus som attraktiv. Dernæst vurderer borgere i Århus Kommune, at Silkeborg er den by som de finder næstmest attraktiv (65 % vs. 48 % på landsplan) efterfulgt af hhv. København (57 % vs. 49 % på landsplan) og Skanderborg (55 % vs. 31 % på landsplan). Yderligere er det værd at bemærke, at der ingen nævneværdige forskelle er på tværs af alder for borgere i Århus Kommune. Således angiver den ældste svargruppe ( 56 år og derover ) ikke andre vurderinger i deres angivelse af attraktiviteten af byerne i forhold til den yngste svargruppe ( år ). På landsplan er der tendens til, at den ældste svargruppe i højere grad angiver, at de finder følgende byer attraktive i forhold til den yngste svargruppe ( år ). Skanderborg (34 % i den ældste svargruppe svarer meget attraktivt eller attraktivt til denne by vs. 21 % i det yngste). Silkeborg (53 % i den ældste svargruppe svarer meget attraktivt eller attraktivt til denne by vs. 36 % i det yngste). Side 20 ud af 26

21 Ebeltoft (45 % i den ældste svargruppe svarer meget attraktivt eller attraktivt til denne by vs. 15 % i den yngste). Derudover er der også tendens til, at den yngste svargruppe i højere grad angiver, at de finder følgende byer mere attraktive end den ældste svargruppe. Det omhandler: Århus (56 % i den yngste svargruppe svarer meget attraktivt eller attraktivt vs. 37 % i den ældste). København (70 % i den yngste svargruppe svarer meget attraktivt eller attraktivt vs. 44 % i den ældste). De århusianske borgere er særskilt blevet bedt om også at vurdere attraktiviteten af en række af de mindre omkringliggende byer i Århus området, jf. figur 12 på næste side. Figur 12: Attraktiviteten af mindre byer omkring Århus Vurdering af attraktivitet af følgende byer Beder Mårslet M alling Odder Hinnerup Tranbjerg Skødstrup Lystrup Hørning Harlev Lisbjerg Galten Hornslet Sabro Trige 3% 3% 8% 7% 7% 7% 6% 6% 13% 12% 12% 22% 26% 26% 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Som det fremgår af figuren, er Beder er den by, som flest af Århus borgerne finder attraktiv (29 %). Dernæst følger Mårslet (26 %), Malling (26 %) og Odder (22 %). Side 21 ud af 26

22 2.7 Potentielle flytteårsager I undersøgelsen er både Århus borgerne og borgerne på landsplan bedt om at tilkendegive, hvilke årsager, der potentielt kunne får dem til at flytte i fremtiden. Nedenstående figur 13 viser de fem mest potentielle flytteårsager, her rangeret efter Århus borgernes vurdering. Figur 13: De fem mest potentielle flytteårsager Hvad kunne få dig til at flytte? 80% 70% 60% 50% Århus 40% 30% 20% 70% 65% 63% 62% 57% 55% 40% 41% 47% 58% Hele landet 10% 0% Ønske om mere naturskønne omgivelser Familiemæssige årsager Ønske om større bolig Jobmæssige årsager Helbredsmæssige årsager Med udgangspunkt i Århus Kommunes borgere, viser figuren, at 70 % af borgerne vurderer, at Ønsket om mere naturskønne omgivelser kunne få dem til at flytte næste gang (65 % på landsplan). Familiemæssige årsager angiver 63 % af borgerne i Århus Kommune som en mulig årsag til at flytte (62 % på landsplan). Ønsket om større bolig og Jobmæssige årsager angiver hhv. 57 % og 56 % af Århus borgerne, kunne få dem til at flytte. Borgerne på landsplan er mere forbeholdne i disse sidstnævnte kategorier; hhv. 40 % og 41 % angiver at disse forhold kunne få dem til at flytte. Omvendt forholder det sig med Helbredsmæssige årsager, hvor 47 % af borgerne i Århus Kommune angiver, at det kunne få dem til at flytte, mens andelen på landsplan er 58 %. 2.8 Planlagt flytning fra Århus Kommune Afslutningsvist i undersøgelsen er Århus borgerne blevet spurgt til, hvorvidt de har truffet en beslutning om at fraflytte kommunen, og hvor de i så fald flytter hen og hvorfor de flytter. Nedenstående tabel 5 viser, hvor stor en andel af Århus borgerne, der har planer om at fraflytte kommunen. Side 22 ud af 26

23 Tabel 5: Har du truffet beslutning om at flytte? Procentandel Ja Nej Total 9 % (127) 91 % (1357) 100 % (1484) Blandt Århus borgerne er der 9 %, der har truffet beslutningen om at fraflytte kommunen. Figur 14 viser, hvilken boligtype, som de 9 % af Århus borgerne har planer om at flytte til. Figur 14: Fremtidig boligtype Hvilken boligtype flytter du til? 20% 10% 20% 19% 17% 15% 13% 0% Lejlighed i ældre byggeri Rækkehus eller anden lav, tæt boligform Nyere parcelhus Anden boligtype Ældre villa 6% 6% Parcelhus fra 1960'erne eller 1970'erne Lejlighed i nyere byggeri 4% 2% Lejlighed i Bolig i højhus almentnyttigt boligbyggeri Blandt de Århus borgere, der angiver, at de har truffet beslutning om at flytte, er det boligtyperne Lejlighed i ældre byggeri (20 %), Rækkehus (19 %), Nyere parcelhus (17 %), Anden boligtype (15 %) og Ældre villa (13 %), der rangerer højest. Side 23 ud af 26

24 Af tabel 6 fremgår, hvilke af de nu nedlagte amter, som Århus borgerne, der har planer om at fraflytte kommunen, flytter til. Tabel 6: Til hvilket af de nu nedlagte amter flytter du? Procentandel Århus Amt Københavns kommune Vejle Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Ribe Amt Fyns Amt Ringkøbing Amt Sønderjyllands Amt Frederiksborg Amt Københavns Amt Total 79 % (100) 7 % (9) 2 % (3) 2 % (3) 2 % (3) 2 % (2) 2 % (2) 1 % (1) 2 % (2) 1 % (1) 1 % (1) 100 % (127) Størstedelen af Århus borgerne, der har planlagt flytning, angiver at de flytter indenfor Århus Amt (79 %). Således bliver hovedparten af de borgere, der planlægger at flytte fra kommunen i nærheden af Århus. 7 % planlægger at flytte til Københavns Kommune. Side 24 ud af 26

25 Af årsager til flytning fra kommunen, angiver borgerne som følger, jf. tabel 7. Tabel 7: Hvad er årsagen til at du flytter fra Århus Kommune? Procentandel Ønske om større bolig Andet Familiemæssige årsager Ønske om mere naturskønne omgivelser Jobmæssige årsager Ønske om billigere bolig Færdiggørelse af uddannelse Påbegyndelse af uddannelse Helbredsmæssige årsager Ønske om mindre bolig Ønske om bedre kommunal service Ønske om lavere kommuneskat Total 45 % (55) 33 % (40) 30 % (37) 22 % (27) 20 % (25) 11 % (14) 6 % (7) 4 % (5) 3 % (4) 2 % (3) 1 % (1) 1 % (1) 180 % (219) De fleste af borgerne angiver et Ønske om større bolig, som årsagen til, at de flytter fra Århus Kommune (45 %). Dette efterfølges af hhv. Andet (33 %), Familiemæssige årsager (30 %), Ønske om mere naturskønne omgivelser (22 %) og Jobmæssige årsager (20 %). Disse angivne årsager stemmer godt overens med borgere i Århus Kommunes potentielle flytteårsager (jf. figur 13) hvor Ønsket om mere naturskønne omgivelser, Familiemæssige årsager, Ønsket om større bolig og Jobmæssige årsager var de fire årsager, som flest angav som potentielle. Derudover, stemmer denne svarfordeling også overens med hvilke forhold borgere i Århus Kommune angav som betydningsfulde for deres tilfredshed med boligen (jf. figur 10), hvor 61 % angav Størrelsen på boligarealet som betydningsfuldt samt 50 % angav at Kort afstand til skov eller grønne områder var blandt de faktorer der havde størst betydning for deres tilfredshed med boligen. Side 25 ud af 26

26 3 Metode Undersøgelsen af holdningen til bolig og bosætning i Århus Kommune og på landsplan er foretaget som netbaserede spørgeskemaundersøgelser. Århus Kommunes borgeres holdning er undersøgt via kommunens borgerpanel, og holdningen blandt de danske borgere på landsplan er undersøgt via Epinions repræsentative web panel. Dataindsamlingen er gennemført medio februar til medio marts Antallet af respondenter i undersøgelsen af borgere i Århus Kommune er 1.484, mens antallet af respondenter for borgere på landsplan er Afrapporteringen af undersøgelsen er således foretaget med udgangspunkt i borgere i Århus kommunes svarfordeling, hvorfor hhv. tabeller, figurer og kommentering er foretaget med disse svarfordelinger som reference. Hvor borgere i landspanelets svarfordelinger har været medvirkende til at afdække yderligere nuancer på vurderingen og benyttelsen af de grønne områder, er disse inkluderet i de enkelte delafsnit. I enkelte delspørgsmål er der foretaget en top-5 rangering af svarfordelingerne. Denne er foretaget på baggrund af en vurdering og prioritering af enkelthed og overskuelighed kontra en fuld visuel fremstilling. Hvor det er fundet anvendeligt er svarkategorier sammenlagt for at fremstille svarfordelingerne enkelt og overskueligt. Dette er f.eks. gjort ved at sammenlægge svarkategorierne i høj grad og i nogen grad samt meget attraktivt og attraktivt. Side 26 ud af 26

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted I. Baggrund... 2 II. Formål... 2 III. ens udformning... 2 III.1. Succeskriterier... 2 III.2. Indsamling af data... 2 IV. Resultater... 3 IV.1 Respondenter

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Nr. 1.01 Marts 1998 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1988-1998 x Pr. 1. januar 1998 er indbyggertallet i Århus Kommune på 282.137. På 10 år er kommunens befolkning steget med 9,3 %, svarende til 24.109 personer.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager 2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Rapport om efterspørgsel efter boformer og disponering af arealer til boformer

Rapport om efterspørgsel efter boformer og disponering af arealer til boformer Rapport om efterspørgsel efter boformer og disponering af arealer til boformer Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol.

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Nøgletal for folketallets udvikling

Nøgletal for folketallets udvikling Nøgletal for folketallets udvikling 21-26 Nøgletal 21 22 23 24 25 26 Folketal ultimo 8828 88686 88978 89615 9519 9149 Fødte 174 195 181 1161 193 1215 Døde 928 99 958 862 798 839 Fødselsoverskud 146 15

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Odense Kommune Imageundersøgelse

Odense Kommune Imageundersøgelse Odense Kommune Imageundersøgelse Udarbejdet af : Analysechef: Henrik Kjærgaard Clausen WILKE A/S KØBENHAVN ODENSE TLF 7 8 WWW.WILKE.DK Indholdsfortegnelse. Indledende oplysninger... 4. Formål med undersøgelsen...

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Tilflytterundersøgelse

Tilflytterundersøgelse Tilflytterundersøgelse Københavns Kommune Rapport 13. november 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. KORT OM EPINION 3 2. INDLEDNING 4 3. METODE 6 4. OPSAMLING 9 5. UNGE

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse

Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse Furesø Kommune 09 borgerundersøgelse I N D H O L D FLYTNING TIL FURESØ SENESTE FLYTNING FLYTTE OVERVEJELSER KOMMUNENS ATTRAKTIVET SVARPERSONER F U R E S Ø K O M M U N E S B O R G E R P A N E L K O M M

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

1. Hvad er din alder?

1. Hvad er din alder? Byanalyse om Langeskov 1. Hvad er din alder? 14-20 5,6% 1 21-30 0,0% 0 31-40 33,3% 6 41-50 16,7% 3 51-60 22,2% 4 over 60 22,2% 4 answered question 18 skipped question 0 1 of 17 2. Hvor mange år har du

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere