Bæredygtighed vs. forbrug?

Transkript

1 Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug?

2 INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning... Spørgeskemaundersøgelse (analyse)... Konklusion... Perspektivering... Kilder...

3 Indledning/motivation: Vi ved godt at vi overforbruger, vi ved godt at vi lever som om vi havde 1,5 planet til rådighed, og vi ved godt at vores levemåde ikke er miljørigtig. Men vi er glade for vores livsstil og har ikke nødvendigvis lyst til at ændre den. Alligevel vil vi gerne rede verden. Derfor har vi valgt at sætte fokus i vores opgave på at ændre vores verden til en bæredygtig verden, men uden at skulle ændre vores livsstil. Problemformulering: Hvordan kan et bysamfund hvor vi bevarer vores livsstil/forbrugsstil og samtidig lever bæredygtigt se ud? Afgrænsning: For ikke at drukne i information og emner, har vi valgt at se på fem essentielle elementer i et samfunds funktion: Energi, vand, produktion (her kigger vi på vugge til vugge), transport og lokaldyrkning. Derudover har vi lavet en lille spørgeskemaundersøgelse, for at afdække almindelige folks viden om bæredygtighed og lyst til at leve på denne måde.

4 ENERGI: En eksistentiel ting i vores fremtid hvis vi vil bevare jorden som den er nu er at mindske co2 udslippet. Ifølge kommer over halvdelen af det samlede co2 udslip fra produktion af energi. Derfor er det felt hvor vi virkelig kan rykke noget hvis vi sætter ind ved at gøre denne produktion bæredygtig. Af alternativer til kul og anden brændsel er der flere forskellige produkter, som vindkraft, vandkraft, solceller m.m. hver med sine fordele og ulemper. Faktum er at man kan nok ikke bare vælge en, men at man bliver nødt til at lave en kombination af flere forskellige former da de er produkter der afhænger af vind og vejr. Ved en udstilling sidste år på rådhuspladsen om bæredygtighed bl.a. var der udstillet en løsning der gik ud på at vi skulle samarbejde op igennem Europa med de forskellige former for vedvarende energi. I syden kunne de bruge masser af solceller energi mens de nordpå kunne bruge vind og vand energi. På denne måde ville vi kunne opretholde et flow af energi trods skiftende vejr. Den eneste usikkerhed i denne løsning udover det faktum at vi skal samarbejde omkring det er at man endnu ikke fuldt ud har udviklet en måde at transportere energien over så store afstande. Herhjemme fylder f.eks. vindenergi kun 6% af vores samlede årlige strøm men vestas forudsiger at vindenergi i 2020 kommer til at være 10% af den samlede energiproduktion på verdensbasis.

5 VAND: Hvordan kan vi spare på vandet uden at miste komforten? Vand er en meget vigtig resurse for jordens liv. Derfor bliver vi nød til at spare på det, hvis ikke vi vil opbruge alle vandresurserne. Det kan nogle gange være svært at tænke så langt, når man om morgenen står træt og sløv, og nyder sit varme brusebad. Det er måske heller ikke lige det tidspunkt, man har mest lyst til at skære sit brusebad ned til halv tid på. Men det er alligevel muligt at spar på vandet: Vand forbrug i en almindelig husstand: (liste fra ) Bad og personlig hygiejne: 36% Toiletskyl: 27% Opvask og rengøring: 10% Tøjvask: 13% Drikke og madlavning: 7% Øvrigt: 7%

6 Det viser sig at 27% af en husstands vand bruges på toiletskyl. Hvis man nu kunne genbruge badevandet, vandhane vandet og regnvandet som toiletvand, ville man dermed spare de 27% vand, hvilket jo er et rigtig godt skridt fremad. Der er derudover adskillige forslag til at spare på badeværelsesvandet: udskiftning af utæte pakninger, to skyls toiletter, vandbesparende armaturer, mm. Man kan på en normal vandhane montere en perlator (luftblander), og dermed reducere vandmængden med 25% uden at ændre skylleevnen, og på den måde bibeholde komforten. En lejlighed med fire personer, som befinder sig i Københavns kommune, kan spare 4092 kr. på et år, ved at påsætte 1stk. spareindsats på køkkenvandhanen, 1stk. spareindsats på håndbruseren, og 1stk. spareindsats på toiletvandhanen. Prisen for de tre spareindsatser er 294 kr. og dermed lynhurtigt tjent ind. Det er til gavn for miljøet, pengepung og ens egen samvittighed overfor miljøet. På en måde kunne man derfor tænke at der ville være en idé i at gøre sådanne småting lovpligtige, da de ikke koster den enkelte særlig meget og samtidig er en fordel rent økonomisk, men i den grad også for miljøet.

7 PRODUKTION: (Vugge til Vugge) EN ALTERNATIV PRODUKTIONS METODE Vi må se i øjnene at produktionen af vores varer som det sker i dag, ikke er bæredygtig. I det følgende vil jeg præsentere et muligt alternativ: Et alternativ til den nuværende produktionsmetode kunne være, at al produktion skulle laves efter vugge til vugge - metoden. Når jeg siger vugge til vugge, mener jeg at alle nye materialer skal produceres af genbrugsmaterialer, f.eks. kunne man tænke sig at plasticposer kan blive til nylonstrømper. Jeg mener at ved at finde dette alternativ til produktionen af vores varer, kan vores miljø spares for en hel del. Produktionen af vores varer skal helst også produceres lokalt, f.eks. stof, jern, plastic, glas. Dette er ikke direkte med i vugge til vugge konceptet. Det næste skridt i vugge til vugge kunne være at f.eks. når nye huse skal bygges, og der skal vinduer i, kan velux lease deres vinduer ud, og når de vinduer skal skiftes, skal de så sendes tilbage til velux. Det vil sige du ikke behøver at købe et hus, men du kan lease materialerne til huset. På den måde beholder vi vores livsstil så vidt så mulig.

8 have a dream the every car in copenhagen is made by recykeling materials Quote: Zander B. Vind, and Martin Luther King. For dem der ikke rigtig fik fat i helt præcist hvad vugge til vugge/cradle to cradle er, så kommer der en direkte definition på det her, taget fra vugge til vugge`s egen hjemmeside, vuggetilvugge.dk/ : Vugge til vugge er et nyt produktions- og forretningskoncept, lavet af en kemiprofessor Michael Braugart og arkitekt William McDonough. Det smarte ved vugge til vugge er at konceptet er, at det kan avendes til alt fra materialer, produkter til processer, bygninger og byer. Vugge til vugge Danmark er en rådgivnings- og designvirksomhed, der integrerer udviklingen af Cradle to Cradel i nationale og internationale virksomheder der arbejder med udvikling. Vugge til vugge er inspireret af naturen hvor affald bliver brugt som føde. En af grundideerne i cradle to cradel er at reducere så vidt muligt produktionen af nye materialer til nye produkter, forstået på den måde at de materialer vi bruger, skal være genbrugsmaterialer. Men nok om det, der er selvfølgelig og andre alternative produktions metoder.

9 TRANSPORT: For at kunne beholde vores livstil og samtidig leve bæredygtigt er vi nødt til at opfinde nye og bedre måder at transportere vores varer på. Samtidig skal vi finde bedre transportmidler til persontransport så vi stadig med god samvittighed kan tage vores årlige udlandsferie. En stor miljømæssig gevinst kan opnås ved at finde bæredygtige måder til transport af varer fra produktionslande til forbrugslande. Her tænkes først og fremmest på containerskibe, som fx kunne drives af solceller. Ligeledes kunne man tænke sig benzindrevne lastbiler erstattet af el-lastbiler, og til den personlige transport kunne man udvikle el-biler så de blev mere rummelige og mere attraktive end de er nu. En anden ting der ville gøre det enklere for de potentielle kunder at vælge at købe el-bil fremfor den traditionelle Benzin/Diesel bil, ville være at lave love for standarder af opladnings stik og mere udbredelse af ladestationer, Der er også forsket indenfor at lave flyve maskiner der har solceller så de ikke bruger noget energi når den først er I luften. Problemet er bare at der ikke er så meget plads I den slags fly, da de ikke er I stand til at bære ligeså meget som Benzindrevne fly. Men Hvis man kunne udvikle solcelleflyene til at have samme flyve egenskaber som de *Normale* fly,

10 LOKALDYRKNING: LOKAL OG ALTERNATIV LANBRUG Blueplanet mener at landbruget ikke bare skal producere føde vare men også producere energi. De mener at inden 2020 skal største delen af husdyrgødningen og biomassen laves om til grønenergi.. Dette giver faktisk også store gevinster for det lokale erhvervsliv, energiforbrugerne, landbruget og kommunen. Vi har faktisk teknologien til dette. Det store problem er bare at få teknologi, økonomi og organisationer sat sammen i et godt samarbejde, og forvandler smukke ord til seriøse projekter. Det praktiske ved at dyrke lokalt og prøve at være selvforsynende, er at stort set alt eksport og import af vores fødevare bliver mindre. Det er bevist at en stor del af co2 udslippet kommer fra eksport og import af vare verden rundt.

11 Spørgeskemaundersøgelse: Vi har lavet en lille spørgeskemaundersøgelse, for at afdække almindelige folks viden om bæredygtighed og lyst til at leve på denne måde: Fakta: Vi har spurgt 40 forskellige mennesker hovedsageligt på Strøget om fire forskellige spørgsmål de skulle krydse af som ja /nej og et åbent et de måtte skrive åbent omkring. Vi har prøvet på at få et bredt spekter af mennesker gennem både at spørge unge som gamle og kvinder som mænd. Spørgsmål: 1) Er du villig til at ændre din livsstil for klimaet? Her svarede 82, 5 % JA, og 15% NEJ. 2,5 % var ugyldige/svarede ikke. 2) Ville du leve bæredygtigt, hvis du IKKE skulle ændre din nuværende livsstil? Sjovt nok kom der kun 2,5% mere på denne gang af folk der vil leve bæredygtigt. Det vil sige at 85 % svarede JA,, 12,5% NEJ og 2,5 % var ugyldige/svarede ikke. 3) Når du som forbruger køber vare, tænker du så på miljøet? 67,5% svarede JA, 22,5% svarede NEJ og 4% var ugyldige/svarede ikke. 4) tager du offentlig transport frem for bilen? Her sagde 60% JA, 27,5% NEJ og 12,5% var ugyldige/svarede ikke. 5) Hvad tror du bæredygtighed er?

12 Dette spørgsmål var åbent, da vi gerne ville hører hvad folk egentlig ved om bæredygtighed. Svarene var varierede, men der var en generel mening om at det handlede om balance mellem naturen/jorden og os. F.eks.: At leve i pagt med naturen og ikke bruge flere resurser end vi har, Tænker på den næste generation, At opretholde balancen og At leve uden at belaste miljøet Dog var der også mindre seriøse svar som: Go Klima! Og bæredygtighed smager godt. Analyse: Når man kigge på de to første svar, var vores umiddelbarere indskydelse da vi lavede spørgsmålene at spørgsmål 2) måtte få langt flere JA'er end spørgsmål 1) da vi gik ud fra at hvis folk ikke gad ændre deres livsstil for miljøet, måttet skyldes at de ikke vil opgive den levestandard og livsstil vi fører i dag. Dette var dog slet ikke tilfældet, baseret på vores undersøgelse. Kun 2,5% flere svarede ja på spørgsmål 2). Dog er det overraskende got at se at over ¾ af dem vi spurgte gerne ville ændre deres livsstil eller i hvert fald gerne hvis det ikke var for besværgeligt gerne ville leve bæredygtigt. Igen støttede svarende i spørgsmål 3 og 4 det foreløbige billede af at størstedelen af de folk vi spurgte gerne ville leve bæredygtigt. Om det så skulle blive med vores nuværende livsstil eller ej.

13 Konklusion: I vores gruppe mener vi at vi ville kunne leve bæredygtigt uden at ændre vores livsstil. Hvis vi nu ændrede produktionen til vugge til vugge, sparede på vandet, dyrkede vores mad lokalt, udvandt energi på en alternativ måde, og transporterede os selv, vores varer, osv. på en bæredygtig måde, ville vi vel kunne beholde vores livsstil og stadig være bæredygtige. Perspektivering: For at sætte gang i processen, ville det måske være en løsning rent politisk, at lave love om bæredygtig livsstil, der kræver en ordentlig behandling jorden, og dermed miljøet. Da vi spurgte folk på gaden, sagde 85% JA til at leve bæredygtigt, hvis de dermed ikke skulle ændre deres livsstil. Hvilket er det vi i gruppen har prøvet at komme ind på. Vi mener det er nogle af de ting der, som i problemformuleringen, ville kunne udgøre et bæredygtigt samfund.

14 KILDER: g_leisure_center_sdl200907_nk.jpg b9b8-a9a0d358a846/shopping.aspx DK/KLIMAOGCO2/1TONMINDRE/Sider/Forside.aspx