OPSAMLING FRA BORGERDIALOG - NOVEMBER 2006

Transkript

1 OPSAMLING FRA BORGERDIALOG - NOVEMBER 2006 BRYGHUSGRUNDEN Realdania har ønsket at inddrage byens borgere i udformningen af byrummene og den nye legeplads på Bryghusgrunden. Formålet var at få borgernes ideer til et byggeprogram for BYRUM & LEGEPLADS på Bryghusgrunden. Kuben Byfornyelse Danmark har på vegne af Realdania afholdt to offentlige borgerarbejdsmøder om BYRUM & LEGEPLADS (09/ OG 01/ ), en workshop for børneinstitutioner og skole om LEGEPLADS (24/ ) samt et fælles dialogmøde (14/ ), hvor repræsentanter fra Realdania, Realea og Københavns Kommune deltog. Formålet med efterårets dialogmøderække har været at få brugernes og borgernes ideer til BYRUM & LEGEPLADS på Bryghusgrunden. Ideerne er samlet op i en såkaldt BRUTTOLISTE, der indeholder alle de udsagn, der kom frem på møderne. BRUTTOLISTEN er input til Realdanias byggeprogram for Bryghusgrunden. Byggeprogrammet vil indgå i Realdanias dialog med Københavns Kommune om en kommende lokalplan og i grundlaget for arkitektens arbejde. På borgerarbejdsmøderne er der også afleveret inputlister fra mødedeltagere og fra institutionerne. Disse lister er tidligere sendt til mødedeltagerne og er indarbejdet i BRUTTOLISTEN. Listerne kan fås ved henvendelse til Kuben Byfornyelse Danmark, tlf I denne folder finder du: BRUTTOLISTEN fra borgermøderne og workshop REALDANIAS FORELØBIGE TILBAGEMELDING fra borgerdialogmødet den 14. november Den foreløbige tilbagemelding var opdelt i 4 grupper: 1. De ideer, som Realdania umiddelbart kan medtage i projektet 2. De ideer, som Realdania vil se nærmere på 3. De ideer, som ligger uden for Realdanias projekt 4. De ideer, som Realdania ikke er enig i. Hovedkonklusionen er, at Realdania kan tilslutte sig langt hovedparten af de ca. 140 ideer fra brugere og borgere. OPLÆG TIL DET VIDERE FORLØB

2 Bryghusgrunden Mulighed for udvidelse Nyt på Bryghusgrunden Det kommende byggeri og de nye opholdsarealer skal have høj arkitektonisk kvalitet. Målet er et byggeri og offentlige pladser i verdensklasse. Den hollandske arkitekt Rem Koolhaas skal tegne projektet. Bygningen vil indeholde udstillingslokaler m.v. til Dansk Arkitektur Center, café og restaurant samt boliger og kontorer. Desuden anlægges en offentlig parkeringskælder.. Hvordan er BRUTTOLISTEN blevet til? BRUTTOLISTEN er en opsamling fra gruppearbejdet på borgerarbejdsmøderne den 9. oktober og den 1. november 2006 om BYRUM & LEGEPLADS samt fra institutionsworkshoppen den 24. oktober 2006 om LEGEPLADS. På møderne deltog en repræsentant fra Vej & Park, Københavns Kommune med inspirationsoplæg om kommunens strategi for byrum og legepladser. I den samlede BRUTTOLISTE er alle udsagn fra de tre møder redigeret sammen til én liste fælles for borgerarbejdsmøderne og institutionsworkshoppen. Bruttolisten omfatter input under overskrifterne: FUNKTIONALITET, KVALITET & TRYGHED Derudover har institutionerne arbejdet med temaet BEHOV Ingen udsagn udover gengangere - er slettet fra listen. Den samlede Bruttoliste er dermed udtryk for både fremmødte borgeres/brugeres og børneinstitutionernes ideer og forslag. Alle udsagn er medtaget på listen, hvilket medfører, at udsagnene ikke er prioriteret, ligesom det heller ikke har været hensigten at angive hvor mange deltagere, der tilslutter sig det enkelte udsagn. Bruttolisten indeholder nogle modstridende udsagn. Generelt kan det anføres, at der på borgerarbejdsmøderne har været bred tilslutning til forslag og ideer fra workshoppen om legeplads, herunder ideerne formuleret af Vartov Fritidshjem. Hvad skal Bruttolisten bruges til? BRUTTOLISTEN er afleveret til Realdania og vil indgå som et input til Realdanias byggeprogram. I byggeprogrammet fastlægger bygherren de overordnede retningslinier for bygningen og de funktioner, der skal være plads til på grunden. Programmet fungerer som et aftalegrundlag mellem en bygherre og den arkitekt, der skal tegne projektet og giver rammerne for arkitektens arbejde med projektet.

3 BRUTTOLISTEN Inden for overskrifterne FUNKTIONALITET, KVALITET, TRYGHED & BEHOV er udsagnene i Bruttolisten opdelt temamæssigt, f.eks. byrum, bebyggelse, legeplads, trafik. FUNKTIONALITET Byrum Anvendelse: Hold fast i at Bryghusgrunden skal bruges til kulturformål Tænk i helheder Parkområde i stedet for byggeri/bygninger Park græs, beplantning og skulpturer, udendørs kunstudstillinger Attraktive og rekreative opholds- og udfoldelsesarealer, der drager nytte af kanalen og havnen Promenadestrøg langs havnen og kanalen Passage langs vandet hele vejen Publikumsorienterede aktiviteter i Materielgården og Chr. IV s Bryghus Masser af grønt - som man kan komme i nærheden af Byrummet skal være et rekreativt areal Plads til events musik, teater, idræt, kunst Markedsfaciliteter ved kanalen Bænke ved kanal, havn, nogle med borde Løse stole Aktiviteter f.eks. petanque, skating, soppe For alle aldersgrupper Park Vandaktiviteter: Havnebad (svømmeundervisning), retableres Lystbådehavn Fleksible kulturpontoner i havnen, i parken, ved kanalen Tema omkring vand sejlerskole, vandskole, søspejdere mv. Havnen er en attraktion fyld den ikke med for mange faciliteter havnen er for skibe Badefaciiliteter Udnytte havnebassinet (soppe/svømme) Kobling til omgivelser: Bedre tilgang til vandet -Trappe mod vandet i stedet for en kaj Tøjhusmuseets indgang flyttes til Kierkegaards Plads Postgirobygningen skal indgå i overvejelserne om vitalisering af Vester Voldgade Trapper op til Langebro Kunst/udsmykning skal kunne bruges Bygherren skal finansiere fredeliggørelse af Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal Bebyggelse Udformning og anvendelse: Gør som i Genova byg et hul i havnen eller lav en park på taget som i Yokohama Lav noget spektakulært (på en god måde), som udfordrer vores forståelse af byrum og by Bygning med levende indhold - uden kontorer. Hvis boliger, så kun med bopælspligt, menneskeboliger /billige boliger Børneinstitutionerne skal ind i bygningen Legeplads inde i bygningen Børnecafé netcafé gode faciliteter for børnefamilier Caféer mv. fleksible Små forretninger som supplement til caféer Etablér caféer og restauranter under Langebro Byg ikke en international fancy bygning Byg moderne Legeplads Anvendelse: Eksperimentarium Dobbeltfunktion: offentlig park uden for skolen/institutions åbningstider Legeplads et sted for børn og voksne Institutionslegeplads, det skal være en legeplads, der kan bruges af de samme børn hver dag (i 14 år) Minimum m² legeplads Frie rammer kreative legemuligheder Fantasifulde lege Læringsmiljø, biologi, natur & teknik, sport Bevægelsesareal - bevægelse/idræt/udendørs leg særlig egnet for skolens behov Jord/ vand, buske/træer Gerne bylegeplads og institutionslegeplads Ikke nødvendigvis kuperede niveauer Kuperede arealer Indretningen skal være flerfunktionel (sandkasse/svømmebasin) Forskelligt underlag, forskelligt træ Det skal ikke være en tema-legeplads Legeplads skal være funktionel, rekreativt og kreativt udfordrende, stimulerende og fantasi og motorik Jo større legeplads, jo større mulighed for alsidighed og forskellige udfoldelsesmuligheder, jo færre konflikter børnene imellem Legepladsfunktioner og udformning: Sandkasse Gynger Klatremulighed Rutschbane Byggelegeplads mulighed for at grave og bygge Nyttehave Borde og bænke Bålplads Mange stier og veje, der er asfalteret til cykelkørsel og rulleskøjteløb Pilletræ Vandleg Boldbane Et ekstra boldbur ude på vandet Vandløb Skjulesteder/huler til børn Idrætsmuligheder, boldbure Buskadser, som børnene kan gemme sig i Soppebassin/skøjtebane for mindre børn Teenage-faciliteter (skateboard, skøjter, bold, rulleskøjter) Beplantning med træer og buske i samme omfang som i dag ikke sarte og giftige planter Plads til idrætskonkurrencer mellem Indre Bys institutioner

4 Børn skal have mulighed for at bruge egen fantasi, evt. naturmidler Skal kunne rumme børn fra 2-15 år Legeplads gerne omgivet af slyngplanter, brombær Udendørs undervisning, læringsmiljøer Natur til byen (grønt, grave, mudder etc.) Halvtag (varmerum/bålhus til vinter) Buske / træer KVALITET Byrum og legeplads spiller sammen med den omgivende by. Det skal tænkes sammen Hensyn til kvarterets kulturhistoriske fremtræden Forstå og analysér Bryghusgrunden, dens udviklingspotentialer og herlighedsværdi i sammenhæng med omgivelserne ingen isoleret diskussion om Bryghusgrunden Sigtelinier i kvarteret er vigtige for byens attraktion Byrum Anvendelse: Åbenhed, Lys og luft Aktivitet Ro og fred rolige opholdsarealer Byrummene omkring bygningen skal få byen til at leve Solfyldte opholdspladser og legeplads Græs og sand Undgå tivolisering Udnyt det historiske og maritime miljø Minimér skyggevirkninger Liv som på Islands Brygge Udnytte området sommer og vinter Bebyggelse Videst muligt hensyn til fredede bygninger, dvs. lav bebyggelse mod Bryghusgade skab endnu bedre bykvali- Tilpas til det eksisterende tet Tag hensyn til havnen og den omgivende by Arkitekturen skal spille sammen med omgivelserne Materielgården Lav noget radikalt lær os nyt om arkitektur Arkitektonisk medspiller til Den Sorte Diamant og Nykredit Arkitektonisk og størrelsesmæssig modvægt til Vandrehjemmet og Nykredit Skab en markant bygning til glæde for hele byen Ved at bygge et højhus kan den nuværende legeplads evt. bevares København skal ikke ligne andre byer Legeplads Anvendelse: Åben for alle Fri for støj Solfyldt legeplads Sol-, lys-, skygge-, vindforhold vigtige for brugen af byrum og legeplads Legeplads skal være imødekommende Bemandet legeplads Trafik Christians Brygge-gaden ned under jorden Trafiksanering TRYGHED Byrum fredeliggørelse Fleksibel/automatisk belysning, som sikring for at byrummenes faciliteter kan benyttes efter mørkets frembrud God belysning under Langebro Trafik Vejen skal indkapsles for det er trafikken, som er den største begrænsende faktor for børns udfoldelse og mobilitet Sammenhængende legeareal, fx hen over vejen. Sikker adgangsvej Tag hensyn til trafikforhold - forurening og støj, i disponeringen af grunden Legeplads Telefoner, førstehjælp Skærmet af hele vejen rundt, fordi det sikrer den frie uovervågede leg Placeres væk fra trafik, støj og forurening dvs. placering i smalle tarme op ad Chr. Brygge og H.C. Andersens Boulevard må undgås Legeplads placeret mod Bryghusgade Én sammenhængende legeplads (ikke skilles af trafikken) Proces Gennemsigtighed i processen Vigtigt at hensigten med processen bliver fulgt til dørs Vigtigt at borgernes bidrag tages alvorligt Inddragelse af de børn, som aktuelt bruger pladsen dagligt for at høre dem, hvad det er, de finder fantastisk ved den nuværende legeplads Økonomiske midler til løbende vedligeholdelse Klar ansvarsfordeling af vedligeholdelse BEHOV institutionslegeplads Aflåselige rum til legeredskaber, køkken m.v. Rum til opbevaring af institutionernes legeting, aflukning af egne faciliteter og området Vand + toilet, aflåselige toiletter, mulighed for bleskift/puslerum Indhegnet legeplads Indendørs opholdsmuligheder mulighed for adskillelse areal på ca. 75 m² med Legepladsen skal ses i sammenhæng med institutionernes, skolernes og børnenes dagligdag Der skal tages højde for, at der er et stærkt stigende børnetal i hele indre by Mulighed for adgang til en legeplads i hele byggeperioden

5 DIALOGMØDET REALDANIAS FORELØBIGE TILBAGEMELDING Realdania havde til dialogmødet den 14. nov udvalgt en del af de mange forslag fra BRUTTOLISTEN. Adm. direktør Flemming Borreskov præsenterede Realdanias foreløbige tilbagemelding og understregede, at der godt kan være andre ideer på BRUTTOLISTEN, der - når den bliver analyseret nærmere - også kan vise sig at være mulige at arbejde videre med. Tilbagemeldingen skal derfor betragtes som foreløbig. Listen er afleveret til arkitekt Rem Koolhaas. Gode idéer, som umiddelbart kan medtages i projektet Ideer, der allerede ér en del af projektet. Ambitionen er at skabe et spændene hus og byrum, der kan give et mangfoldigt byliv i området og fokusere på bl.a. legeplads, brugbar kunst, bedre adgang til vandet, café og restaurant og plads til events af forskellige slags. Gode idéer, som Realdania vil se nærmere på Nogle af de gode ideer, vil der blive arbejdet for at få ind i projektet. Der er naturligvis en grænse for, hvor meget man meningsfuldt kan stoppe ind i ét byggeri, men idéerne er kommet på Realdanias ønskeliste. Der ligger f.eks. nogle spændende udfordringer i ideen om at skabe en slags legepladseksperimentarium, det kunne f.eks. ske i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. Derudover fremhæves forslaget om at forbedre forbindelsen til Langebro og forslaget om at lave en passage, så fodgængere har mulighed for at gå langs havnen. Begge idéer, vil kunne få stor betydning for at gøre Bryghusområdet attraktivt og tilgængeligt. Dias fra Flemming Borreskovs præsentation på dialogmødet

6 Gode ideer, som ligger uden for Realdanias projekt Den tredje gruppe af idéer er dem, som også betragtes som rigtig gode. Hvis disse ønsker skal indfries, kræver det, at de institutioner og myndigheder, der ligger som naboer, også har mulighed for og lyst til at være med: Publikumsorienterede aktiviteter i Materielgården og Chr. IV s Bryghus, Flytning af Tøjhusmuseets indgang og fredeliggørelse af Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal Det er tiltag, der kræver opbakning fra de grundejere, som er naboer til Bryghusgrunden og ikke mindst en grundig koordinering mellem de mange forskellige hensyn. Men det er også noget, der bliver arbejdet for. Der er allerede dialog med nogle af de relevante parter, og håbet er naturligvis, at de også kan se værdien i et fælles fodslag. Idéer Realdania ikke er enige i Parkområde: Der har været en del ønsker fra dem, der gerne vil have et parkområde i stedet for et byggeri på Bryghusgrunden. Det er Realdania ikke enig i. Det er Realdaninas opfattelse, at det blot ikke er en park, som denne del af byen har brug for. Vi tror på, at det, der mangler, er et meget bredt udbud af byfunktioner. Der arbejdes derfor for, at byggeriet skal indeholde så mange forskellige ting som muligt dvs. boliger, cafe og restaurant, legeplads, en publikumsorienteret institution som Dansk Arkitektur Center og gennemtænkte byrum, der kan generere et aktivt byliv. Bygning uden kontorer: Realdania har forståelse for ønsket om, at bygningen ikke må indeholde kontorer. Der er mange eksempler på, at det kan være en ret trist affære, hvor alt liv forstummer efter kl Men netop derfor vil der ikke blive tale om et rent kontorbyggeri. Fancy bygning: Det sidste forslag, som Realdania ikke er enige i, er ønsket om, at der ikke må bygges det, som blev kaldt en international fancy bygning. Realdania har netop tænkt sig, at byggeriet på Bryghusgrunden skal være en international fancy bygning. En fancy bygning betragtes som noget, der overrasker øjet på en positiv måde. Det er noget, der viser, at København er en by, hvor man tør tænke nyt og begejstret. Det er håbet at vise, at international og fancy bestemt ikke er det samme som fremmedgørende og ukøbenhavnsk.

7 OPLÆG TIL DET VIDERE FORLØB ARBEJDET MED PROJEKT Projektchef Peter Fangel fra Realea a/s gennemgik projektets næste faser: Byggeprogram, Dispositionsforslag og Projektforslag som forventes udarbejdet i løbet af Byggeprogrammet er under udarbejdelse i samarbejde med arkitekten, Rem Koolhaas. Heri indgår også BRUTTOLISTENS bud. DIALOG MED BORGERE OG BRUGERE FORTSÆTTER I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget vil Realdania invitere borgere/brugere til dialog om projektets udformning. På dette tidspunkt vil et forslag til husets form og den grundlæggende disponering af det offentlige byrum og legeplads på Bryghusgrunden blive præsenteret. Formålet med dialogen er at få kommentarer, inden dispositionsforslaget færdiggøres. Det endelige dispositionsforslag vil være et oplæg til kommunens lokalplanarbejde. Dias fra Peter Fangels præsentation på dialogmødet

8 FORHISTORIE OM BRYGHUSGRUNDEN HVAD HAR KOMMUNEN BESLUTTET? Kongens Bryghus opføres Bryghuset udvider med en maltmølle. Bryghuset udvider med en bygning mod Bryghusgade. Bryghusets virke ophører, og aktiviteten flytter til Frederiksberg. Første arkitektkonkurrence på Bryghusgrunden udskrives. Ingen projekter realiseres. Kongens Bryghus brænder, og de eksisterende bygninger på Bryghusarealet nedrives. Etablering af midlertidig lejeplads på Bryghusgrunden. Anden arkitektkonkurrence. Ingen projekter realiseres. Ny konkurrence: Musikhus på Bryghusgrunden. Ingen projekter realiseres. Realea A/S køber Bryghusgrunden af Ørestadsselskabet. Grundstørrelse: m 2 eks. udvidelse Planlagt byggeri: m 2 Københavns Kommune, Teknik- & Miljøudvalget træffer beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af ny lokalplan og kommuneplantillæg for Bryghusgrunden. På dialogmødet den 14. nov orienterede Jens Simonsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen om de politiske beslutninger, der er truffet for Bryghusgrunden. Teknik- og Miljøudvalget har den 8. marts 2006 truffet en beslutning om at igangsætte udarbejdelse af en ny lokalplan for Bryghusgrunden, som kan muliggøre en realisering af Realdanias projekt på Bryghusgrunden. Kommunen forudsætter, at bygningen, de tilknyttede byrum og en ny legeplads skal have en meget høj kvalitet. Det forudsættes også, at stueetagen skal rumme publikumsorienterede funktioner. Kommunen ønsker en dialogproces, som - foruden den sædvanlige borgerinddragelse, der knytter sig til lokalplanproceduren - starter borgerdialogen, allerede før projektudarbejdelse og lokalplanforslag igangsættes. Det første borgermøde blev holdt den 29. maj 2006 med et oplæg fra borgmester Klaus Bondam om kommunens visioner for Bryghusgrunden. Det forventes, at Københavns Kommune vil offentliggøre et forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplan i løbet af Dette forudsætter dog, at der foreligger et projekt, som de Københavnske politikere kan anbefale. Forslagene skal i offentlig høring, og først herefter vil politikerne træffe den endelige beslutning om Bryghusgrundens anvendelse og byggeriets omfang. I begyndelsen af 2007 igangsætter kommunen udarbejdelsen af en såkaldt VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), hvor der bliver mulighed for alle borgere at komme med synspunkter vedrørende planerne for Bryghusgrunden. Det er planen om et stort underjordisk parkeringsanlæg, der udløser krav om en VVMredegørelse (om VVM se Mere information Realdania: Birgitte Boesen tlf Kuben Byfornyelse Lisbeth Vestergaard Danmark: tlf Anja Gabelgård tlf Københavns Kommune Plan & Arkitektur: Jens Simonsen tlf Kilde: Bygningskultur Danmark og Københavns Kommune