- bæredygtige alliancer

Transkript

1 - bæredygtige alliancer

2 Hvorfor letbane på Ring 3 Fordi: Klima, kvalitet, stabilitet, pris og intermodalitet skal i fokus på Ring 3 letbanebane projektet og The Austrian lesson of success is to be implemented in the Ring 3 light rail project 2

3 EU interoperability & World wide ERTMS og signaler UIC s ERTMS Projectchef for train control ERTMS/ETCS since

4 Indhold Wien og København sammenligning (The Austrian lesson) Trafikknudepunkter Tilgængelighed i trafiksystemet Ring 3, Masterplan Konklusion og anbefalinger 4

5 Betalingsring eller kvalitet i det kollektive trafiksystem? Trafikanlæggene kommer til at ligge der i mere end 100 år, så der er ingen undskyldning for ikke at udføre disse med en kvalitet, der afspejler koordinering, optimale skifteforhold, mv. for passagerene, d.v.s. kvalitet i et samlet, attraktivt, velorganiseret og velfungerende kollektivt trafiksystem Efterfølgende en sammenligning ved foto, facts og tal om hvorfor Wien virker attraktivt og København ikke The Austrian lesson: Wien har worldwide et af de bedste kollektive trafiksystemer 5

6 Et attraktivt kollektivt trafik system? Et kollektivt trafiksystem bør i sig selv være attraktivt og bør benyttes uden tvangsmidler Et kollektivt system skal i forhold til passagerene Virke hver eneste dag og være stabilt Være overskueligt og tilgængeligt Være køreplans koordineret (Bus, light rail, tog, m.v.) Udstråle nærhed, virke koordineret og være fladedækkende Have velfungerende og komfortable trafiknudepunkter Være planlagt efter en masterplan for området Være komfortabelt sammenholdt med bilen (Siddepladser, komfort, beskyttet mod vejrlig, sikkert mod krydsende biltrafik etc.) Og naturligvis Pris og kvalitet i det kollektive system skal passe sammen Matcher Hovedstadens kollektive trafiksystem disse parametre? 6

7 Hvorfor sammenligning Wien & København Fokus områder Wien København Findes en masterplan Ja Nej Er systemet præcist og overskueligt Ja Nej Uafhængige linier, Ja Nej, Blandede linier med forsinkelser på alle linier Nej Ja Stigende passagerantal Ja Nej fald, 2010 dog+ Høj kvalitet og præcist hver eneste dag Ja Nej, lav Organisation ét selskab Ja Nej, flere org. Trafikknudepunkter med høj komfort Ja Nej, findes ikke Samspil U bane, sporvogn, bus & tog Ja Findes sjældent World wide det bedste system Ja Placering? Er indbyggerne glade og stolte over systemet Ja Ikke rigtigt Findes en betalingsring Nej Måske Wiens billetpris for kollektiv trafik er ca. 70 % billigere end København (Wiens Kernzone svarer til Lufthavn, Lyngby, Glostrup, Hundige området Pris årskort Wien Euro (3368 Kr) Pris Hovedstaden 5 zoner = 8640 Kr Pris årskort Wien Euro (2738 Kr) Pris Hovedstaden 2012?? Pris enkelt rejse 1.80 Euro (14 Kr). Pris Hovedstaden 60 kr Konklusion: Wien er meget billigere for et system, der virker hver eneste dag 7

8 Eller lidt anderledes udtrykt 8

9 Noget som Københavnerne slet ikke kan forestille sig om kollektiv trafik Københavnerne kan kun drømme om hvad det vil sige at være født, opvokset og have boet i en by som Wien, hvor det kollektive trafiksystem virker hver eneste dag I Danmark skal man helst lytte til radioen og indregne ekstra tid til rejsen: Køres der idag S tog efter de hvide eller grå tider i køreplanen eller køres der slet ikke. Metroen kører idag uregelmæssigt, længere rejsetid må påregnes Kø på motorvejen ved Ring III Hvordan er det i Islev, Ring 3 området: Bussen til S toget har vi opgivet. Vi kører i bil til toget, men der er ingen parkeringspladser ved stationerne Herlev, Husum, Islev eller Vanløse 9

10 Trafikudviklingen i Hovedstadsområdet status 2007 Info stammer fra Region Hovedstaden status 2009 bilen Kollektiv trafik 10

11 Wien world wide the best! Bilen falder 9 % og ÖFFI s vinder 7 % 11

12 2. Del - Knudepunkter Eksempler på knudepunkter Bl.a. med foto optaget i Wien og København til sammenligning af funktionaliteten 12

13 Københavns fremtidige metro system Karrusel, forgreninger & dårlige knudepunkter Nordhavn forgrening Kgs. Nytorv får to metrostationer, planlægning? Forskel I Wien på stationer skiftes typisk tværs over perron I København trapper, lange tidskrævende gangture Nu to metrostationer på Kgs. Nytorv Lange gangveje typisk 3 minutter med trapper Kgs. Nytorv gravet op to gange - Pris og gener:? 13

14 Kunne have været København Uafhængige linier, stabilt system, få forsinkelser Kræver knudepunkter af høj kvalitet (som Wien) 4 Indfaldsveje dækkes a kollektiv trafik, hvor der er trængsel Kgs. Nytorv burde kun have været én station 14

15 U4 Uafhængige linier, stabilt trafiksystem, få forsinkelser Kræver knudepunkter af høj kvalitet, (ikke som CPH) 4 Indfaldsveje dækkes a kollektiv trafik i Wien Ringlinien (Cirklen) også etableret via knudepunkter U2 U4 og U2 to uafhængige parabel linier i Wien Kgs. Nytorv Linierne i Wien kan forlænges uden de store omkostninger 15

16 Wien Tværs over perron U bane og light rail Knudepunkter København Lange gangveje og trapper Her Vanløse 16

17 Vanløse et Københavnsk knudepunkt Lange gangafstande Ingen rulletrapper kun trapper Krysende og modgående passagerer Krydse gaden uden fodgængerovergang for at komme til bussen i den ene retning Designstil for perrontage? Nedgang til metro kun i enden af perronen Lang sikkersafstand i metrosystemet p.g.a det førerløse systems bremsesystem Skiftetid 2½ minut og ca. 200 m til fods Parkeringspladser findes ikke 17

18 Stopbom, førerløs kørsel og gangafstande Metro: Vanløse førerløs kørsel = lange traveture 18

19 Vanløse: I dag Jernbanealle S tog mod København Lange og unødige gangveje både i S tog og minimetro Sikkerhedsafstand p.g.a. førerløs kørsel Trappe med passagerer i begge retninger S tog mod Ballerup Minimetro Bygges Park and ride? Glasvægge Bus stop Bus stop 19

20 Knudepunkter Wien og København Wien skift tværs over perron Gangafstand :5 m Skiftetid: 5 sek To U bane linier Traveture + trapper Gangafstand: ca 250 m Skiftetid :Lang tid ca. 3 minutter De røde pile = gangvej med trapper Wien Skift mellem linie U2 og U4 København, Ny Ellebjerg, skift mellem Køge S tog og Ringbane S tog 20 Helt nyt anlæg!

21 Knudepunkter Wien København Overgang U bane til sporvogn 21

22 Flintholm og 600 mio kroner for dette knudepunkt med gangafstande, gangbroer, ingen rulletrapper osv. Lange gangafstande Ingen rulletrapper Diverse gangbroer for at komme til bussystemet S togs perron ikke anbragt symetrisk i forhold til trapper, betyder endnu længere gangafstande Arrangementet og design er noget stort i forhold til nytteeffekten Skiftetid mindst 2 minutter og gangvej ca meter i gennemsnit Linie F burde med trafikopgaven have været et light rail system. Blev et dyrt S togs system (merpris = ) 22

23 Nørreport (2 gange opgravet på 10 år) 3 fodgængerovergange til metro systemet Ingen rulletrapper fra gadeniveau Krydsende biltrafik Krydse busbaner for at komme til bussen Krydse gaden for at komme til bussen Oversprøjtes i regnvejr af biler og store lastbiler Direkte farligt at færdes på Nørreport for f.eks. skolebørn og ældre Station i gadeareal optager kostbar plads 23

24 Metroknudepunkt på Kgs. Nytorv København med to uafhængige stationer Wien skift tværs over perron Gangafstand :5 m Skiftetid: 5 sek Traveture + trapper Gangafstand: ca. 200 m? Skiftetid :Lang tid ca. 4 min? Vel stadig ingen rulletrapper fra gadeniveau??? 4 minutter og 200 meter til fods Eller mere? Kunne have været udført som i Wien Wien Skift mellem linie U2 og U4 København desværre! Fremtidigt to metrostationer 24 på Kgs. Nytorv i stedet for én

25 Lidt flere billeder København (år 2000) 1) Behov for en masterplan, for at undgå at der gentagne gange graves på de samme pladser og steder 2) Hvorfor er der ikke en trafikplads uden biltrafik over Banegraven. Banegraven blev igen sidste år renoveret for millionbeløb. Billedet fra K Banegraven er fra sidst i 1990 erne 3) Hvem har det planlægningsmæssige ansvar, Trafikministeriet, Kommunen, DSB, Movia eller? 4) Enhedsselskab på ønskelisten 25

26 Hovedbanegården ombygning år

27 Lidt flere billeder London og Wien London London Docklands, bemærk adgangsforhold som koster tid og er besværlige. Koldt og blæsende på stationerne Smukt? Minder om metroen i København Wien Sporvogne/letbaner/U bane lige under jorden, 1) Korte skiftetider 2) Kurveradier der bevirker, at systemet kører til passagerene og ikke passagererne, som skal gå til systemet f.eks Indenrigs i Kastrup 3) Ingen krydsende biltrafik 27

28 Paris gangveje & trapper mv. Barnevogne ses ikke i metroen, kufferter? Mange danskere mener, at Paris har et godt system 28

29 Ventetid, spildtid som følge af dårlige knuderpunkter, forsinkelser og skiftetid koster samfundet milliarder pr.år P.t. debat om hvad forsinkelser koster samfundet Hvorfor ingen debat om hvad et dårligt planlagt trafiksystem koster samfundet? Hvad er den samlede skiftetid pr. dag? Bus, S tog og Metro Antagelse 4 skift pr dag dvs. 4 gange 2½ minut = 10 minutter m til fods Pris for spildtid pr år (300kr i timen & 100 mio pass.) 5 milliarder kroner (lavt estimeret) pr år Dertil skal lægges: Ventetid fordi bus og tog køreplaner ikke er koordinerede Denne samlede rejsetid incl. spildtid skal sammenlignes med bilen som transportmiddel Kollektiv trafik i København er på forhånd dømt til at tabe det kapløb! 29

30 3. Del Tilgængelighed, let at benytte Lidt om struktur, linienumre mv. 30

31 Linienummer systemet i Wien er overskueligt og enkelt (bydels orienteret) Eksempler Linie 40, 41, 42, 43, 44 Linie 31, 33, 37, 38 Linie 46, 49 Linie 1 og 2 er parabel (ring) linier Light rail linie 1 & 2 Linie 71 Linie 52, 58 Linie 62, 65 Fru Jensen på 70 år og andre kan benytte systemet uden brug af internetadgang først 31

32 Bus og light rail i Wien - Tilgængeligt og overskueligt S = Schnellbahn (S tog) U = U bane Light rail numre hele tal, f.eks. 42 Bus hele tal f.eks. 41 A eller 42 B Knudepunkt Buslinie 41 A S, U bane eller light rail Buslinie 42 A Fru Jensen kan uden at slå op i køreplan, internet el. lign. finde ud af hvor linierne kører Busline 43 A O.s.v 32

33 Bus og light rail i Wien - Tilgængeligt og overskuelight S = Schnellbahn (S tog) U = U bane Ligth rail numre hele tal Bus hele tale + A eller B Knudepunkt Buslinie 41 A S, U bane eller light rail Buslinie 42 A Fru Jensen kan uden at slå op i køreplan, internet el. lign. finde ud af hvor linierne kører Busline 43 A O.s.v 33

34 Bus og light rail i Wien - Tilgængeligt og overskuelight S = Schnellbahn (S tog) U = U bane Ligth rail numre hele tal Bus hele tale + A eller B Knudepunkt Buslinie 41 A S, U bane eller light rail Buslinie 42 A Fru Jensen kan uden at slå op i køreplan, internet el. lign. finde ud af hvor linierne kører Hvordan er det i København? Busline 43 A O.s.v F.eks. bus og S tog kører mange steder parallelt Køreplaner passer ikke mellem bus og tog o.s.v. Kan I finde ud af bussernes linienumre og hvor de kører? 34

35 4. Del Ring 3 og behov for masterplan for hele hovedstadsområdet Systemparametre Integration Organisation og Enhedsselskab Hvilke korridorer skal yderlige have et light rail system (Hovedstadens light rail system) Identifikation af knudepunkter Indførelse af etapeplaner og infrastruktur register Enkle løsninger og afprøvet teknologi O.s.v 35

36 Ring III Letbaner koncepter Wien ULF, Ultra Low Floor Med perronanlæg, høj indstigning Ingen perronanlæg, lav indstigning Ring III, pressefoto af muligt materiel Bemærk klodsede perroner, uflexible, pladskrav Basic parametre: F.eks. Indstigningsforhold Kurveradier (vigtigt for infrastrukturen og pass.) Max hastighed og f.eks. holdestedsafstand Energiforsyning Længde, bredde osv +Infrastruktur udgifter Acceleration m.fl. 36

37 Samme materiel i Wiens omegn som i byen 37

38 Masterplan et must for trafikinvesteringer? Nye broer ved Jyllingevej forberedt for light rail? Herlev station knudepunkt f.eks. - Park and ride - Flytning af S togs station - Busterminal - Osv? 38

39 Enkle og overskuelige løsninger, afprøvet teknik,etc. Keep it simple Systemerne skal have Overskuelig entydig information Sammenhæng i hele rejsen uanset selskab Et pålideligt system design Afprøvet teknologi Åbne interface standarder Hurtig og billig at vedligeholde O.s.v. Komplicerede og sofistikerede systemer er typisk Sårbare Dyre i vedligehold/reinvestering Leverandør specifikke løsninger O.s.v 39

40 Samspil tog & bus f.eks. på Islev Station Derfor er der få passager i bussen Det samme gælder linie 166 fra Husum station Bemærk stationen ligger usymmetrisk i forhold til gaden (gælder generelt) 40

41 Konklusion (1) Hvad bør der omgående ske Stærk og kyndig langstidplanlægning skal indføres Et enhedsselskab etableres, som er ansvarlig planlægning, anlæg og drift af hele trafiksystemet EU principper for adskillelse af infrastruktur og rullende materiel indføres Trafikkøber funktion indføres med infrastruktur afgifter (som EU for jernbaner, operatør kontrakter m.v.) Planlægning af f.eks. trafikknudepunkter, køreplaner, funktionskrav til knudepunker, tekniske system valg etc. bliver det nye selskabs ansvar og ikke de enkelte selskabers valg De enkelte operatørers magt indskrænkes til det driftmæssige, og kun hvad angår det kørende materiel Det nye enhedsselskab skal rapportere til Trafikministeriet Infrastruktur i hovedstadsområdet bør være et statsanliggende Fejlretning af flere projekter skal omgående finde sted 41

42 Konklusion (2) Betalingsring eller kvalitet i det kollektive trafiksystem? Trafikanlæggene kommer til at ligge der i 100 år, så der er ingen undskyldning for ikke at udføre disse med en kvalitet, der afspejler koordinering, optimale skifteforhold, mv. for passagerene Hvis ikke dette gøres vinder det kollektive trafik system aldrig over bilen, og derfor tvinges man til at diskutere Betalingsring - i stedet for kvalitet i et samlet, velorganiseret og velfungerende kollektivt trafiksystem Det er politikernes ansvar at gennemføre dette princip, hvis man virkeligt ønsker et velfungerende kollektivt trafiksystem Man taler meget om klima, løft til kollektiv trafik, miljø o.s.v; men pt. besluttes og gennemføres det modsatte 42

43 Et attraktivt kollektivt trafik system? Hvad synes I selv? Matcher Hovedstadens kollektive trafiksystem dette? Et kollektivt trafiksystem bør i sig selv være attraktivt og bør benyttes uden tvangsmidler Virke hver eneste dag og være stabilt Være overskueligt og tilgængeligt Være køreplans koordineret (Bus, light rail, tog, m.v.) Udstråle nærhed, virke koordineret og være fladedækkende Have velfungerende og komfortable trafikknudepunkter Være planlagt efter en masterplan for området Være komfortabelt sammenholdt med bilen (Siddepladser, komfort, beskyttet mod vejrlig, sikkert mod krydsende biltrafik etc.) Og naturligvis Pris og kvalitet i det kollektive system skal passe sammen 43

44 Tak for opmærksomheden Spørgsmål er velkomne Poul Frøsig INATEK Contact details: Phone Mobil E mail: FROSIG@mail.dk Adr. Madumvej 42 DK 2610 Roedovre

45 Eller kontakt Ehlersvej Hellerup Telefon