Byer i Vandbalance notat 10. Erfaringsopsamling på LARprojekter. i Vandbalance
|
|
- Julius Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byer i Vandbalance notat 10 Erfaringsopsamling på LARprojekter udviklet under Byer i
2 Indhold Forord... 3 Baggrund for projekterne i Byer i Vandbalance... 4 Vejbede på Lindevang og afkoblingen af tagvand på privat grund... 4 Opsummering... 6 Vejbede på Møllebakken, København... 8 Tilsynsfotos fra februar DPF-filteranlæg i Krogebjergparken og Irish Crossing på Krogebjerg Vigtige forholdsregler i forbindelse med transport af vand på veje og arbejde i fredede grønne områder Dobbeltporøs filtrering og nedsivning i Mårslet Side 2 af 20
3 Forord Formålet med dette notat er at indsamle erfaringer fra udvikling til udførelse af LAR-projekterne i Byer i Vandbalance: Lindevang i Brøndby hvor vejvand fra en privatejet fællesvej er afkoblet og nedsives i vejbede, og al tagvand fra parcellerne bliver håndteret lokalt i de enkelte haver, samt lignende vejbede på Møllebakken i Brønshøj, et DPF-filteranlæg i Krogebjergparken i Vanløse og DPF-filteranlæg i Mårslet ved Aarhus. Håbet er at, erfaringerne fra projekter som dette, der involverer kommuner, borgere og forsyningsselskaber vil være med til støtte gennemførelsen af succesfulde LAR-projekter og udbrede koncepterne omkring LAR i Danmark. LAR-projekterne er udviklet under innovationskonsortiet Byer i Vandbalance i årene fra 2011 til I forbindelse med innovationskonsortiet Byer i Vandbalance er der udgivet følgende notater: Notat 1: Transport af vand på veje Notat 2: Dobbeltporøst filter i København og Århus anlæg og instrumentering Notat 3: Anlæg af vejbede erfaringer fra vejbede i Brøndby og København Notat 4: Geologisk variation og LAR Notat 5: Vurdering af regnafstrømningens kvalitet før og efter rensning Notat 6: Renseeffektivitet af filterjord danske erfaringer Notat 7: Rensning af regnafstrømning med dobbeltporøs filtrering Notat 8: Beplantning og drift af vejbede Notat 9: Stormwater infiltration in Beder Notat 10: Erfaringsopsamling på LAR-projekter udviklet under Byer i Byer i Vandbalances ledelsesgruppe består af: Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Ida Marie Knudsen, Teknologisk Institut Marina Bergen Jensen, KU-Science Peter Engelund Holm, KU-Science Deltagende parter i Byer i Vandbalance: HOFOR AaÅrhus Vand Vandcenter Syd Spildevandscenter Avedøre Københavns Kommune Århus Kommune Odense Kommune Per Aarsleff A/S Wavin Orbicon Københavns Universitet (KU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Teknologisk Institut (TI) DHI Notatet er udarbejdet af Ida Marie Knudsen, Rørcentret, Teknologisk Institut. Side 3 af 20
4 Baggrund for projekterne i Byer i Vandbalance Byer i Vandbalance udvikler systemer til at håndtere klimaforandringer og sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcen. Uanset om byen er en dansk provinsby eller en indisk millionby skal der opnås en vandbalance. Innovationskonsortiets daglige ledelse består af Teknologisk Institut, TI og Københavns Universitet, KU. Mere intelligent brug af vandressourcer Oversvømmelser som følge af skybrud og øget regnmængde har gentagne gange præget overskrifter i medierne. Omfang og følgeskader kan mindskes ved massive investeringer i større kloakker, men der er også andre muligheder, der både er billigere og mere intelligente. Konsortiet vil udvikle systemer til afbalanceret vandhåndtering på deloplandsniveau. Det betyder, at en by ikke forbruger så meget vand, at de naturlige vandressourcer (med genbrug) overudnyttes. Samtidig skal kvaliteten af vandkredsløbet forbedres ved at fjerne miljøskadelige stoffer, før regnvand og spildevand sendes ud af byen. En grøn struktur, der kan håndtere øget mængder af regnvand, er et af midlerne til at formindske presset på kloakkerne, samtidig med at regnvand kan bruges som en ressource, og grundvandsdannelsen kan øges. Danske virksomheder er helt i front, når det gælder rensning af spildevand. Innovationskonsortiet er en unik mulighed for at skabe endnu en dansk styrkeposition. Rådgivning og teknologier, der kan tilpasse byer til fremtidens skybrud og samtidig skabe grønne og robuste byer, der ikke overudnytter eller forurener sine ferskvandsressourcer, repræsenterer et stort globalt markedspotentiale. Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af interviews med og spørgeskema udsendt til enkelte af innovationskonsortiets partnere. Det er før gennemgangen af hvert enkelt anlæg anført hvem der har bidraget med oplysninger. Vejbede på Lindevang og afkoblingen af tagvand på privat grund Baseret på interview mes Søren Hansen, planlægger, Spildevandscenter Avedøre. Projekt 4a. Vejbedene på Lindevang og afkoblingen af tagvand på privat grund Opstartshistorikken - Hvordan blev projektet søsat? - De første planer for projektet blev lagt dengang kommunen og forsyning var sammenlagt ( ). Yderligere incitament kom efter oversvømmelsesproblemer i Projektet blev søsat i 2011, med god forståelse for formål og incitament mellem kommunen og Spildevandscenter Avedøre (SCA). - Hvordan foregik borgerprocessen? - Borgerprocessen var baseret på co-creation, hvor borgerne selv har stor indflydelse på det færdige produkt. Fokus blev lagt på information gennem borgermøder og individuelle besøg hos borgene, samt formalisering af rådgivningen. Vedrørende anlæg i haverne var samarbejdet med borgerne det sværeste. I vejprojektet lå problemet i myndighedshåndteringen, da projektet faldt imellem flere forvaltninger; vej, miljø, politi. Samarbejde med landskabsarkitekt gjorde løsningerne i haverne mere synlige, så det har større værdi for SCA. Selvom der var stor Side 4 af 20
5 borgerinteresse i hele processen var der ni borgere der sprang fra, primært som følge af modvilje mod nye/synlige løsninger. I samarbejde udviklede SCA og kommunen en ny og enklere procedure for myndighedsgodkendelse der gjorde det mere overskueligt for borgerne at søge om de relevante tilladelser. - Var der nogle økonomiske aspekter der skulle overvejes? - Total afkobling kan blive dyr for forsyningen når hele tilslutningsbidraget skal tilbagebetales. Ved differentieret tilbagebetaling (f.eks. 50 % afkobling) er der færre uforudsete udgifter. - Hvordan var processen omkring indhentning af tilladelser fra kommunen? - Der var stor velvilje i kommunen, da det var indforstået at det var et samarbejde. Afstandskrav var en forhindring i mange af haverne, men det kan omgås ved klassificering som demoprojekt. Kommunen var derfor også indstillet på at give særtilladelser/dispensationer. - Var der krav om teknisk innovation eller generaliserbarhed af løsningerne fra kommunen? - Indirekte var der krav om innovation da kommunen formulerede idéen for år siden. Det er ligeledes en general strategi for SCA at benytte teknisk innovation samt indtænke implementering på længere sigt. Projektet Lindevang indgår som en del af en palet af forskellige LAR-projekter der repræsenterer kommunen. Efter projekternes udførelse kan SCA komme med klare anbefalinger til kommunen med henblik på generalisering. Undervejs - Ændringer i den oprindelige planlægning? - Hvad var styrkerne ved denne anlægsstrategi? Drift og vedligehold - Beplantningen? - Der blev lavet en ny strategi pga. uforudsete anlægspriser og tidsforbruget til etableringen af anlæg i haverne. Mange anlægstekniske processer blev forbedret undervejs og der var en løbende tilpasning af planterne. Haverne blev også tilpasset hvis grundejere var utilfredse for at få den gode historie. - Der var få stordriftsfordele, men fordelene lå i at lave kollektive projekter der skaber fællesskab og økonomiske gevinster. Det var nok at have ét arbejdssjak. Involveringen/medbestemmelse hos borgerne skabte engagement og ejerskab over projektet. - Mange beplantningstyper og tiltag er blevet afprøvet, dog er alle baseret på teorier. Borgerne blev inddraget i valg af beplantning i haverne ud fra deres ønsker og muligheder. Der er ikke etableret stedsegrønne planter i haverne, kun i vejbedene. - Overløbsfunktionen? - Ingen af overløbene har været i brug i løbet af det år der er gået. Ligeledes har bassinerne heller ikke været i brug. Det er muligvis pga. det drængrus der er lagt (max. 2 cm dyb) i forbindelse med faskiner og regnbede. Side 5 af 20
6 - Hvordan sikres opfølgningen på længere sigt? - Opfølgningen og driften på haverne er overdraget til SCA efter udarbejdelse. Her starter en 1-årsprøveperiode hvor SCA skal hjælpe i de haver der har oplevet problemer. Anlæggene i haverne skal revideres efter et år: Er det en permanent løsning? For vejbedene gælder en 2-årsprøveperiode hvor beplantningen følges og der fortages hydrauliske målinger og målinger af vandkvalitet, hvorefter der skal evalueres. Der er lagt en udvidet 2- årig driftsplan hvor forsyningen (SCA) har ansvaret for vedligehold på kommunens område, efter denne driftsperiode går det over til generelt vedligehold med minimal pleje og udskiftning af filterjord. Opsummering Administrative barrierer og udfordringer: Regler for jordhåndtering ved udgravning til faskiner Eksisterende ulovlige løsninger og ulovligt byggeri Vurdering af vandkvalitet og grundvandsrisiko ved nedsivning Kræver godkendelse/tilladelse hos byggemyndighed, miljømyndighed og forsyningen hvilket kan være forvirrende for den enkelte grundejer Praktiske barrierer og udfordringer: Ikke alle steder er lige egnet til nedsivning Formulering af en plan B under skybrud/oversvømmelse Anlægsøkonomien for den enkelte grundejer Relationsmæssige barrierer og udfordringer: Modvilje mod nye løsninger hos grundejere Forvirring omkring ansvarsfordeling aktørerne imellem Utryghed og forvirring hos borgerne pga. manglende information eller afmagt over for regler og krav Forandringsprocesser kræver tålmodighed og vilje Tillid fra borgerne til projektet kan opbygges ved at have gennemgående og tilgængelige kontaktpersoner i forsyningen (projektleder) Vigtige budskaber: Klarhed om formål og incitament Formidling af projektet til borgerne gennem borgermøde, nyhedsbreve, besøg og LAR metodeguide Forventningsafstemning mellem aktører Udvikling af standardiserede myndighedsprocedurer for at eliminere praktiske og administrative barrierer Klart niveau for borgerindflydelse: Høring eller co-creation Tæt samarbejde mellem borgere, forsyning, kommune og tværfagligt rådgiverteam Side 6 af 20
7 Typisk rollefordeling i LAR projekter Rollefordelingen i LAR-projektet på Lindevang Figur 1: Forskellen på rollefordelingen i typiske tidligere LAR-projekter og LAR-projektet på Lindevang i Brøndby. Det var i Lindevangsprojektet et bevidst valg at sætte borgerne i fokus under alle faser af projektet (en del af co-creation tankegangen). Side 7 af 20
8 Vejbede på Møllebakken, København Baseret på oplysninger fra Orbicon, HOFOR og Københavns Kommune. Projekt 4b. Vejbede på Møllebakken, København Opstartshistorikken - Hvordan blev projektet søsat? - Hvordan foregik borgerprocessen? - Var der nogle økonomiske aspekter der skulle overvejes? - Hvordan var processen omkring indhentning af tilladelser fra kommunen? - Var der krav om teknisk innovation eller generaliserbarhed af løsningerne fra kommunen? - Vi havde et meget åbent samarbejde med kommunen omkring opnåelse af tilladelse i forhold til det trafikale, mens opnåelse af tilladelse fra miljømyndigheden var noget af en udfordring, da kommunen ønskede stor sikkerhed for at bedene ville rense vandet tilstrækkeligt. - Der blev afholdt borgermøde, da placering af bedene var planlagt, således at borgerne kunne se det kommende projekt. Dette var en meget positiv oplevelse. - Erfaringer fra Lindevang i Brøndby blev benyttet se afsnit 1. - Der var stor velvilje i kommunen, da det var indforstået at det var et samarbejde. - Alle elementerne til bedene herunder betonelementer, udløbsbrønde, faskiner, muld er fabrikeret til projektet, med fokus på at det skal kunne masse fabrikeres / generaliseres. Det var et krav fra både Københavns Kommune og HOFOR, at metoderne skulle være skalerbare, så de kunne anvendes i større udstrækning og i andre del af byen. Dernæst skulle der også udvikles en plan B for området, så LAR-løsningerne indgik i en større plan for skybrud. Undervejs - Ændringer i den oprindelige planlægning og var der tekniske forhindringer? - Passede de forventede anlægsomkostninger? - Hvilke poster viste sig at være dyrere/billigere end forventet? - Efter udførelse af vejbene kunne man konstatere at der ikke løb så meget vand i vejbedene som forventet og vandet i stedet samlede sig i lunker på vejen. Det betød at anlægsarbejdet blev udvidet til midten af juni Der har været en del ekstraudgifter forbundet med anlægsfasen grundet yderligere genopretning af kantsten og vejprofilet og vedligeholdelse af planter. - Tilpasning og regulering af vejprofilet har været dyrere grundet ekstra arbejde. Drift og vedligehold Side 8 af 20
9 - Beplantningen? - Overløbsfunktionen? - Hvordan sikres opfølgningen på drift og vedligehold på længere sigt? - Findes der nogle driftserfaringer fra vejbedene allerede? - Beplantningen har krævet ekstra vedligehold i starten, men det forventes at det nu er færdig etableret. Man skal overveje primært at bruge tørketolerante planter da bedene i dette tilfælde er tørre i længere perioder end forventet. - Inspektionsrøret i de vejbede der tages prøver fra skal hæves, sådan at der først kan ske overløb, når vandstanden i bedet er i niveau med beton-kantstenen. Overløbet til vejen skal også reguleres i de bede vi måler på, sådan at der sikres maksimal opstuvning, og dermed optimale vilkår for at få vejvandet gennem filterjorden. Ligeledes skal det sikres at overløbet til vejen stadig ligger dybere end fortovet, så dette ikke oversvømmes i tilfælde af overløb. - Der har ved regnhændelser været problemer med at afvande vejen hen til regnbedene. Problemet tilskrives dels uoprettede lunker ved lukning af vejbrønde og dels en vis tilstopning af tilløb/indløb. - Tværgående tørledninger fra modsatte side af vejen ligger med lille fald og ses ved tilsyn at være meget tilstoppet af silt m.v. Der er derfor et behov for rensning af tværgående tørledninger og slamfang. Indløb til vejbedet ses ved tilsyn at være tilstoppet i stenlaget. Tilsynsfotos fra februar 2014 Foto 1: Nordligste vejbed på Møllebakken. Side 9 af 20
10 Foto 2: Indløb til nordligste vejbed. Foto 3: Indløb til nordligste vejbed efter fjernelse af sten. Drænhullet, der ses i bunden af betonkanten ind mod bedet, blev stoppet til i løbet af 2014, idet dræningen betød at vejvandet kunne løbe direkte til faskinen uden at passere filtermulden. Side 10 af 20
11 Foto 4: Midterste vejbed. Foto 5: Indløb til midterste vejbed. Side 11 af 20
12 Foto 6: Tilstoppet indløb til midterste vejbed. Foto 7: Indløb til midterste vejbed. Side 12 af 20
13 Foto 8: Sydligste vejbed. Foto 9: Indløb til sydligste vejbed. Side 13 af 20
14 Foto 19:Tørledning på tværs af vej ved det sydligste regnbed. DPF-filteranlæg i Krogebjergparken og Irish Crossing på Krogebjerg Baseret på oplysninger fra Orbicon, KU, Teknologisk Institut og HOFOR. Projekt 4b. DPF-filteranlæg i Krogebjergparken og Irish Crossing på Krogebjerg Opstartshistorikken - Hvordan blev projektet søsat? - Hvordan foregik borgerprocessen? - Hovedprojektet omhandler etableringen af renseenhed for regnvand via dobbeltporøst filter, herunder at føre vandet fra oplandet til filteret bl.a. via den første Irish Crossing. Orbicon var fra start af med i projektet omkring filteret, mens projektet med tilledning af vand blev styret af TI. Orbicon overtog projekteringen af tilledning af vand til systemet fra TI, da der kom en del tekniske udfordringer bl.a. pga. mange ledninger i vejene. -Borgerprocessen blev varetaget af HOFOR og TI: Den grundejerforening der oprindelig var tiltænkt var det ikke muligt at opnå enighed med efter næsten et års forhandlinger. Der var flere personer i bestyrelsen i den første grundejerforening, der havde en forventning om at kantstensopretningen også ville medføre at fortov og indkørsler blev opdateret til ny standard, og at en stor del af asfaltarbejderne også kunne finansieres gennem projektet. Derfor er det meget vigtigt fra start at få kommunikeret præcist hvad grunderejerforeningerne kan få ud af at deltage i klimatilpasningsprojekter, så der ikke bliver givet urealistiske forventninger til hvad der kan finansieres af vandselskaberne. Derfor Side 14 af 20
15 blev der indgået aftale med en anden grundejerforening, der var meget positiv for projektet og meget imødekommende bl.a. fordi der allerede var foretaget kantstensopretning som kunne benyttes i projektet. Denne aftale blev indgået i løbet af 2 uger. - Var der nogle økonomiske aspekter der skulle overvejes? - Hvordan var processen omkring indhentning af tilladelser fra kommunen? - Var der krav om teknisk innovation eller generaliserbarhed af løsningerne fra kommunen? -Som nævnt blev der valgt en vej, hvor der fornyelig var foretaget kantstensopretning. Det gjorde at der kunne frigives flere midler til at etablere en Irish Crossing, hvor vand fra Harboørevej blev ført på tværs af Krogebjerg. En Irish Crossing er en forholdsvis dyr løsning, hvis man ikke samtidig får etableret nogle fartdæmpende foranstaltninger. -Det var en udfordring at indhente tilladelser fra kommunen, da en del af anlægget er placeret i en fredet område, men en stor hjælp af kommunen deltog aktivt i projektet. -Ja, ønsket var at afprøve løsninger som også vil kunne benyttes som klimatilpasningsløsninger andre steder i kommunen og derved også i Danmark og evt. udlandet. Undervejs - Ændringer i den oprindelige planlægning? Der viste sig at være krydsningsproblemer med meget store fremmede ledningsanlæg (afløbstunnel, hovedvandledning, gasledning) som førte til ændrede ledningsføringer. Ledninger måtte flyttes til vejareal frem for parken, hvilket fordyrede projektet. - Var der tekniske forhindringer? -Vejmyndighed ville ikke godkende forsænkning i Irish Crossing uden at fortov og kantsten ligeledes blev sænket på hjørnerne mod Harboørevej. Der blev påtruffet tørvejord, som måtte udskiftes med bæredygtige lag. - Hvad var styrkerne ved denne anlægsstrategi (hvad var svaghederne)? -Det var en meget langsommelig proces at få fyldt filtrene med kalkkorn i løbet af sommeren Passede de forventede anlægsomkostninger? - Hvilke poster viste sig at være dyrere/billigere end forventet? -Nej. Projektet blev udført uden at følge en udfyldt Tilbudsliste. Dermed blev det vanskeligt at følge ± økonomien løbende. -Fordyrende: Ledningsanlæg; jordudskiftning; fortove og kantsten; sikring af utætheder i forfilter og hovedfilter. Side 15 af 20
16 Drift og vedligehold - Fungerer anlægget efter hensigten? -Transport langs kantsten på Harboørevej og Irish Crossing i krydset har fungeret fint i det 1½ år som anlægget har været færdigt. Der har været lidt opstartsproblemer med at få prøvetagerne til at virke. Bl.a. har det været nødvendig at udføre dykket indløb i 2 af indløbsbrøndende for at få fjernet flest muligt blade. - Hvordan sikres opfølgningen på drift og vedligehold inden for prøveperioden? -KU har haft et team klar, som rykker ud og tømmer prøvetagere efter regnhændelser. Disse personer har løbende meldt tilbage om evt. fejl. - Findes der nogle driftserfaringer fra anlægget allerede? - Findes der erfaringer fra driftsøkonomien? -Anlægget blev afleveret 20/ Efter indkøringsperioden, se overfor, har DPF-anlægget fungeret udmærket. -Kun meget lidt. Vigtige forholdsregler i forbindelse med transport af vand på veje og arbejde i fredede grønne områder. Opsummering af Teknologisk Institut på baggrund af erfaringer i projektet. Administrative barrierer og udfordringer: Grundejerforeninger kan have meget forskellige dagsordener i forhold til om man ønsker at deltage i et klimatilpasningsprojekt Diverse myndigheder herunder Miljø- og Vejmyndigheder, Politi, Fredningsnævn mv. Vurdering af vandkvalitet og grundvandsrisiko ved nedsivning Praktiske barrierer og udfordringer: Hvem står for driften af anlægget Formulering af en plan B under skybrud/oversvømmelse Anlægsøkonomien for den enkelte grundejerforening Traditioner i branchen herunder opbygning af veje, regler for kantstenshøjde mv. Sne og is herunder rydning/saltning af veje om vinteren må saltning overhoved udføres eller er det OK at det blot reduceres? Lunker på veje hvordan håndteres de? Hvor lange må strækningerne blive hvor man transportere vand langs kantsten uden at der er nedløbsbrønde (se BIV-notat 1). Utryghed hos borgerne omkring parkeringsforhold når vandet strømmer langs kantsten Relationsmæssige barrierer og udfordringer: Modvilje mod nye løsninger hos grundejere Forvirring omkring ansvarsfordeling aktørerne imellem Utryghed og forvirring hos borgerne pga. manglende information eller afmagt over for regler og krav Forandringsprocesser kræver tålmodighed og vilje Side 16 af 20
17 Indplacering af grønne løsninger på veje og i grønne områder Vigtige budskaber: Klarhed om formål og incitament Formidling af projektet til borgerne gennem borgermøde, nyhedsbreve, besøg og LAR metodeguide Forventningsafstemning mellem aktører Udvikling af standardiserede myndighedsprocedurer for at eliminere praktiske og administrative barrierer Klart niveau for borgerindflydelse: Høring eller co-creation Tæt samarbejde mellem borgere, forsyning, kommune og tværfagligt rådgiverteam Foto 1: Irish Crossing i krydset Krogebjerg/Harboørevej. Side 17 af 20
18 Foto 2: DPF i Krogebjergparken umiddelbart efter anlæg, og før vegetationen er genetableret. Forrest ses en del af forsinkelsesbassinet med tilhørende kuppelrist med før til indløbbrønd, og bagerst ses det 20 m lange forfilteret, der er afdækket med trælåg. Imellem bassin og forfilter er anlagt en lervold. Ved store regn kan volumenet over forfilteret indgå som del af forsinkelsesbassinet, idet jordvolden da kan oversvømmes. Bagerst i billedet ses endnu en lervold, som danner overgang til hovedfilteret (underjordisk). Side 18 af 20
19 Dobbeltporøs filtrering og nedsivning i Mårslet Baseret på oplysninger fra Orbicon, KU, og Aarhus Vand. Projekt 3a. Dobbeltporøs filtrering og nedsivning i Mårslet Opstartshistorikken - Hvordan blev projektet søsat? - Hvordan foregik borgerprocessen? - Var der nogle økonomiske aspekter der skulle overvejes? - Hvordan var processen omkring indhentning af tilladelser fra kommunen? - Var der krav om teknisk innovation eller generaliserbarhed af løsningerne fra kommunen? Søsætning: Århus har en stærkt variabel geologi, hvilket gør nedsivning vanskelig, og har samtidig vandindvinding i stort set hele kommunen. Muligheden for at afkoble separatkloakerede bydele ved hjælp af geo-smart nedsivning og veldokumenteret rensning var derfor en interessant mulighed. Borgerproces: Der er tale om et forskningsprojekt, der tænkes nedlagt efter testfasen er gennemført. Derfor ingen borgerproces. Borgerne er orienteret via et skilt, samt et indslag i lokal-tv. Økonomi: Med Årsleff som tovholder for Århus Vand blev der udarbejdet et detaljeret budget, der blev præciseret på en række møder forud for etableringen. Aftale om budget til analyse af vandprøver før og efter rensning blev indgået særskilt. Tilladelser: Århus Vand søgte Århus Kommune om tilladelse til gennemførelse af forsøget. Forud var en dialog mellem Århus Kommunes miljøfolk og KU-forskere for at opstille relevant og fyldestgørende program for dokumentation af vandkvalitet. Innovation: Det følger naturligt af at der er tale om et innovationskonsortium. Virker som om spørgeskemaet er udformet til et andet formål! Undervejs - Ændringer i den oprindelige planlægning? - Der var ændringer i tidsplanen i forhold til det planlagte. I starten af 2013 var det planen, at vi skulle i jorden i april måned, men kom det først efter sommerferien. Dette skyldtes flere forhold: o Udtagning af de geologiske undersøgelser trak ud pga. frost, rejser, flere tidsplaner der skulle passe sammen, flere prøver end først planlagt skulle udtages o Der skulle holdes mange møder fordi meget skulle koordineres og fordi både filterløsning og nedsivningsrender konstant var genstand for optimering og videreudvikling o Der var problemer med at få de nyudviklede ind- og udløbsbrønde produceret til aftalt tid - Var der tekniske forhindringer? - Anlægget var således noget mere kompliceret at få udviklet/projekteret end først antaget, da vi produktudviklede samtidigt. Side 19 af 20
20 - Hvad var styrkerne ved denne anlægsstrategi (hvad var svaghederne)? - Passede de forventede anlægsomkostninger? - Hvilke poster viste sig at være dyrere/billigere end forventet? - En læring er, at når der er mange parter involveret og projektets eller produktets endelige udformning ikke er fastlagt, tager planlægnings- og projekteringsfasen noget længere tid end man umiddelbart regner med. - Styrker: Det fungerede godt med Århus Vand som tovholder for projektet. Der blev gennemført mange møder, hvilket kunne gøre projektet tungt, men det var samtidig det der sikrede ideudviklingen og at projektet var godt gennemtænkt på forhånd. - Anlægsomkostningerne blev lidt højere end forventet - DPF filteret var lidt dyrere end forventet bl.a. fordi det skulle tætnes en ekstra gang. Til gengæld gik det lettere med at fylde kalk i DPF-kassetterne takket være en ryste-kasse udviklet til formålet. Drift og vedligehold - Fungerer anlægget efter hensigten? - Funktion: Anlægget dokumenteres med hensyn til hydraulisk kapacitet og renseevne. Den hydrauliske dokumentation er gennemført. Se rapport. Udpegningen af nedsivningsrender efter geo-mapping virker og omtrent dobbelt så store nedsivningskapaciteter kan opnås ved at placere renderne mest optimalt. Monitering af vandkvalitet er i gang, foreløbige resultater ser fornuftige ud. - Hvordan sikres opfølgningen på drift og vedligehold indenfor prøveperioden? - Findes der nogle driftserfaringer fra anlægget allerede? - Drift: Der er ingen drift/vedligehold i forsøgsperioden. Spuling af forfilter i DPF forventes 1-2 gange årligt i evt. fuldskalaløsning. - Driftserfaringer: Nej - Er der nogle erfaringer med driftsøkonomien? - Driftsøkonomi-erfaringer: Nej Side 20 af 20
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning. Planlagte produkter. Sidste FIF-møde, 20. november 2014
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Planlagte produkter Sidste FIF-møde, 20. november 2014 Tre typer af produkter 1. Videnskabelige artikler 2. Artikler til danske fagblade 3. 2-siders faktablade
Læs mereAfkobling og rensning af vejvand
Afkobling og rensning af vejvand Om Byer i Vandbalance på Vejforum den 5. december 2012 ved Ulrik Hindsberger, 1 Hvad kan vejene bidrage med i forhold til klimatilpasning? Nye metoder til vejafvanding
Læs mereByer i Vandbalance notat 1. Notat om transport af vand på veje
Byer i Vandbalance notat 1 Notat om transport af vand på veje Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Afblænding af nedløbsbrønde... 4 Kantstensopretning... 4 Passage af lunker... 6 Krydsning af veje med Irish
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereDRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen
DRIFTEKSEMPLER - regnvandsløsninger på overfladen - SAMARBEJDE OM DRIFT MELLEM FORSYNING OG KOMMUNER VAND I BYER - 30/03/2017 SØREN HANSEN HOFOR - PLAN VS HOFOR KORT FORTALT 8 ejerkommuner Flere end 1.100
Læs mereLAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk
LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereByer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret
Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20
Læs mereFRAKOBLING AF VEJVAND. EVA-temadag 05/02/2015
FRAKOBLING AF VEJVAND EVA-temadag 05/02/2015 Virksomheden i dag Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder 1000 medarbejdere Over en million kunder i hovedstadsområdet Over 5,2
Læs mereIP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse
IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereByer i Vandbalance notat 8. Notat om beplantning og drift af vejbede
Byer i Vandbalance notat 8 Notat om beplantning og drift af vejbede Indhold Forord... 3 Baggrund... 4 Trafiksikkerhed... 4 Infiltrationsevne og roddybde... 4 Fugtforhold... 5 Saltning... 5 Beplantningsprincip...
Læs mereAFTALE [indsæt udkastdato] ( X ) ( HOFOR )
AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( X ) og [HOFOR Spildevand København A/S] c/o HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR )
Læs mereRensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH
Læs mereVand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november
Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores
Læs mereVand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010
Vand i Byer, temamøde 3 Teknologisk Institut, 17. september 2010 2010 2014, DKR 50 mio, 60 partnere, Klimatilpasning og Innovation Formiddag (videndeling) Eftermiddag (Innovation i triple-helix) 1 De omvendte
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereByer i Vandbalance notat 3. Anlæg af vejbede erfaringer fra vejbede i Brøndby og København
Byer i Vandbalance notat 3 Anlæg af vejbede erfaringer fra vejbede i Brøndby og Indhold Forord... 3 Om projektet... 4 Udformning af vejbedene... 4 Planlægning... 6 Udførelse... 7 Drift... 8 Økonomi...
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereKlimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan
Læs mereLAR for kloakmestre. Gitte Hansen
LAR for kloakmestre Gitte Hansen giha@orbicon.dk Regn i Danmark Ca. 700 mm/år Mest i vest og syd, mindst på Sjælland Stigende regn med klimaændringer Mere tørke og mere ekstrem regn Forventet 30% stigning
Læs mere* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen
Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe
Læs mereBRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN
BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN DANVA VandTEK 20. november 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør for de to kloakselskaber Rikke Nikolajsen,
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 19. september 2017 Beredskab og kystsikring, havvandsstigninger og stormflod
Innovationsnetværket Vand i Byer 19. september 2017 Beredskab og kystsikring, havvandsstigninger og stormflod Ved Ulrik Hindsberger, netværksleder Vand i Byer Vand i Byer skal være med til at sætte dagsordenen
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mere»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at
Læs mereLAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling
LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereNyheder. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret. Konference A2, Rørcenterdagene 2017
Nyheder v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Konference A2, Rørcenterdagene 2017 Indhold DS 432 rettelsesblad og revision Kloakmesterens arbejdsområde bl.a. i forhold til LAR-anlæg Skybrudssikring
Læs mereREGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING
REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereVejbede på Langelinie Vejbede Langelinie
Vejbede på Langelinie Vejbede Langelinie Vi anlægger grønne vejbede på Langelinie September og sænker hastigheden 2013 til 30 km/t Juni 2014 Hvorfor vejbede på Langelinie? Sådan er vejbedene opbygget Vi
Læs mereVision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision
Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af
Læs mereFaktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI
Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec. 2013 Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI Faktablade - arbejdsproces VandCamp 2012 første udgave af faktablad Idéer og input fra producenter
Læs mereInnovationsnetværket Vand i Byer 30. marts 2017 Årsmøde i Vand i Byer
Innovationsnetværket Vand i Byer 30. marts 2017 Årsmøde i Vand i Byer Ved Ulrik Hindsberger, netværksleder Fakta om Vand i Byer Vand i Byer har både deltagelse af Virksomheder (Rådgivere & arkitekter,
Læs mereVand i Byer stormøde
Vand i Byer stormøde Klimatilpasning, regnvand og digitalisering hvordan gør vi det? Tirsdag den 20. marts 2018 kl. 9.30 16.00, Konferencesalen, Indgang 1 Gregersensvej, 2630 Taastrup Hvad betyder digitalisering
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereIndholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S
NOTAT PROJEKTFORSLAG Projekt : LTK, Bondebyen Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Emne : Notat trafikale forhold ved 3 anlægsforslag Til : Lyngby-Taarbæk Kommune Fra : Bo Fisker Pedersen REVISION
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Læs mereEt eksempel på den gode klimaansøgning
Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereLAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereNedsivningstilladelse
Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra vejarealet i byudviklingsområdet Dyvelåsen Nedsivningstilladelse Egedal Kommune har nu behandlet jeres ansøgning modtaget d. 31. oktober 2016 om etablering
Læs mereTeknisk notat. Rev1 29. august 2012
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Rev1 29. august 2012 Nordvand, Håndtering af vand fra Gladsaxe Idrætspark / Marielyst Forudsætningsnotat
Læs mereCASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)
CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereHåndtering af. ved LAR
EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereVEJBEDE SOM FORSINKELSE ELLER NEDSIVNING
DANSK VANDKONFERENCE DEN 8. - 9. NOV. VEJBEDE SOM FORSINKELSE ELLER NEDSIVNING INDLÆG V/ PROJEKTLEDER ANNE SKAARUP Virksomheden Sweco planlægger og designer fremtidens samfund og byer. Det gør vi ved at
Læs mereAnsøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereHåndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV
Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under
Læs mereByer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1
Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereLARinspirationskatalog
LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...
Læs mereNotat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ
Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes
Læs mereTak for et godt informationsmøde i Hundslund
Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR Version
SPØRGSMÅL OG SVAR Version 1. 2017 HOFOR har løbende modtaget spørgsmål omhandlende de grønne klimatilpasningsløsninger på private fællesveje og aftalen mellem foreningen og HOFOR. I den forbindelse har
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mere2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?
Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,
Læs mereKlimavej. Vejene. Projektet i overblik. Hvad satte det hele igang. - gennemgang af projektet
Hvad satte det hele igang Klimavej Oversvømmelse og vand i kælder 2004 2007 2011 - gennemgang af projektet Vejene Projektet i overblik. HOFORS del af projektet vedrører håndtering af overfladevand (regnvand)
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereDecentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken
Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den
Læs mereNår vejbede bliver til regnbede og der kommer fleksibilitet i løsningerne
Når vejbede bliver til regnbede og der kommer fleksibilitet i løsningerne Dansk Vand Konference 2015 Sten Kisum Nielsen, Envidan, skn@envidan.dk Lærke Kit Sangill, VandCenter Syd, lkn@vandcenter.dk Agenda
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereBestyrelsen Domus Vista Park III. Referat af bestyrelsens møde mandag den 29. maj 2017 kl. 20:00. Dagsorden:
Bestyrelsen Domus Vista Park III Referat af bestyrelsens møde mandag den 29. maj 2017 kl. 20:00 Deltagere: Tim Thøgersen (fmd), Ditte Marie Jørgensen, Neel Kragh, Helge Skielboe, Alex Broksø (referent),
Læs mereVejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand
Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereAnlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016
Harrestrup Å Kapacitet, Fase 3 Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016 Rekvirent Rådgiver Harrestrup Å - Kapacitetsprojektet v/ HOFOR A/S CVR-NR. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København
Læs merePræsentation af 19K Oversigt over kuber
Præsentation af 19K Oversigt over kuber Marina Bergen Jensen Skov & Landskab, KU-LIFE Rørcenterdagene 2009 19K afslutter Generisk Fase Dias 1 www.19k.dk Innovation i de kommunaltekniske forvaltninger og
Læs mereEr borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon
Er borgerne bare farligere i Danmark? Søren Gabriel, Orbicon Udgangspunkt i de forskelle, jeg ser mellem Australien og USA på den ene side og Danmark på den anden side Borgernes rolle i regnvandshåndtering
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereKlimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning
Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning Vejforum 5. december 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør
Læs mereVandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet
Læs mereByer i Vandbalance notat 2. Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet
Byer i Vandbalance notat 2 Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet Indhold Forord...3 DEL 1: DOBBELTPORØST FILTER I KØBENHAVN OG AARHUS ANLÆG OG INSTRUMENTERING... 4 Baggrund... 4 Indledning... 4 Kontekst...
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereGIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO
GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO ATV Vintermøde 2013 6. marts 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA Ph.d. Peter Møller Duch, ALECTIA Baggrund
Læs mereKvalitet af regnafstrømning. Karin Cederkvist, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm
Kvalitet af regnafstrømning Karin Cederkvist, Marina Bergen Jensen, Peter E. Holm 04/11/2016 2 Hvorfor taler vi om kvalitet? Regnafstrømning kan være forurenet Hvad er god vandkvalitet? 04/11/2016 3 04/11/2016
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereLovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.
Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov
Læs mereKLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling
KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereDagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte
Dagsorden 08.30 09.00: Ankomst og morgenmad 09.00 09.40: Natur og Miljøsamarbejdets bud på retningslinjer for nedsivning, Gladsaxe 09.40 10.00: Nedsivning af tagvand med zink. Hvilke vilkår skal vi stille?
Læs mere