Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! Planstrategi Trekantområdet

Transkript

1 Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! Planstrategi 2011 Trekantområdet

2 Hvad er en planstrategi? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden udgangen af offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision det vil sige enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fireårig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. 2 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

3 Indhold Fælles planstrategi for Trekantområdet Forord... 5 Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion... 6 Revision af kommuneplan Revisionsbeslutning BY Byerne som drivkraft i en bæredygtig udvikling... 8 Tætte, levende, klimavenlige byer Erhvervsudvikling på nye betingelser LAND Bæredygtig landbrugsudvikling Landdistrikterne i balance P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 3

4 4 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

5 Forord Trekantområdets kommuner er et vækstområde, som tiltrækker retning og miljøforbedringer samt de første i Danmark, der udar- nye borgere og betydningsfulde indpasning i landskabet. bejdede fælles planstrategi og og attraktive investorer og vækst- hovedstruktur. Det har givet en række synergieffekter og skabt brancher. Planstrategien og den kommende revision af kommuneplanen foku- Ib Kristensen Borgmester, Billund Kommune opmærksomhed. Trekantområdet Kommunerne i Trekantområdet serer på den fysiske planlægning fortsætter det gode samarbejde har besluttet at lave en delvis og skal sikre, at Trekantområdets om kommuneplanlægningen. Vi revision af kommuneplanen. Det helt særlige kvaliteter og mulig- arbejder videre på det fundament, som er sat med Kommuneplan for indebærer at kommuneplanen vil blive ændret indenfor de temaer, heder udbygges og udnyttes optimalt. Vi glæder os til at modtage Thomas Banke Borgmester, Fredericia Kommune Trekantområdet , Ho- der beskrives i denne planstrategi. kommentarer til planstrategien vedstruktur og retningslinjer. Vi Resten af kommuneplan og ser frem til samarbejdet om at følger op med en ny fælles plan vil fortsat gælde. realisere den. strategi og en revision af den fælles kommuneplan. Første skridt er denne planstrategi, som består af Den fælles planstrategi fokuserer på en bæredygtig udvikling i by- Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle Kommune 2 dele: Den fælles strategi for Tre- erne og på landet. kantområdet og den lokale del for hver af de 6 kommuner. Med udgangspunkt i kommuner- Vi vil øge kvaliteten og tætheden af de eksisterende byområder frem for at udlægge nye arealer Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune nes specialer udnytter vi hinan- og på den måde økonomisere med dens styrker og kvaliteter for på arealer og udnytte den eksiste- denne måde i fællesskab at skabe flere muligheder, end kommunerne har hver for sig. Med den rende infrastruktur og service. Vi vil sætte rammerne for udvikling og fremtidssikring af land- Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune centrale placering i infrastrukturen bruget, så der sikres et samspil i Danmark og i Den Østjyske Byre- mellem landbrugsproduktion og gion og med et samlet indbyggertal på er Trekantområdet energiproduktion, naturgenop- Egon Fræhr Borgmester, Vejen Kommune P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 5

6 Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion GÖTEBORG AALBORG ÅRHUS HELSINGBORG KØBENHAVN ESBJERG TREKANTOMRÅDET ODENSE MALMØ FLENSBORG KIEL ROSTOCK LÜBECK HAMBORG Trekantområdets placering i forhold til øvrige storbyer Lillebælt og Strib Fyr Billund lufthavn Trekantområdet er et funktionelt sammenhængende om- Redegørelse I Den Østjyske Byregion indgår I samspil med den Regionale Ud- råde, hvor indbyggere og beskæftigede pendler på kryds og tværs og bruger Trekantområdets byer på forskellige måder. Globaliseringen og markedets øgede mobilitet har givet større konkurrence mellem byer, regioner og lande. Trekantområdet er i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner om virksomheder, der kan skabe vækst, og indbyggere, der kan bidrage med skattekroner. Danmark har to stærke vækstområder Øresundsregionen og Den Østjyske Byregion. Den Østjyske Byregion er en region med international konkurrencedygtighed, der rummer en række vækstfaktorer i form af en god infrastruktur, veluddannet arbejdskraft, brancher i vækst, forsknings- og vidensinsti- Trekantområdet i en samlet pendlingsregion, der tiltrækker virksomheder og højtuddannet arbejdskraft. I dette samspil skal Trekantområdet udnytte sin centrale beliggenhed, den gode infrastruktur og de mange attraktive og relativt billige bosætningsmuligheder, hvor man både kan tilbyde byens attraktioner viklingsplan for Syddanmark forsøger planstrategien for Trekantområdet at være på forkant med fremtidens udfordringer. Det sker ved at iværksætte et arbejde, der skal tilvejebringe en viden, der belyser, hvad Trekantområdet skal leve af i fremtiden, og hvordan Trekantområdets synlighed og tutioner, attraktive bomiljøer, rigt og adgang til natur og landskaber af internationale kapacitet kan udvik- kulturliv og rekreative områder af enestående kvalitet. Fra Trekantom- les. Arbejdet tager i vidt omfang høj kvalitet. rådet kan man nå op til ca udgangspunkt i områdets belig- arbejdspladser i løbet af en time. genhed i Den Østjyske Byregion. 6 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

7 Den store udfordring er at hæve tidsliv. Det indebærer også, at vi uddannelsesniveauet i Trekant- værner om natur, miljø og landskab området, der kun kan tilbyde få og har et sundt landbrugserhverv længerevarende uddannelser. Trekantområdet skal tiltrække de og livsgrundlag på landet. Endelig skal der arbejdes for, at motorvejs- Give Århus højtuddannede og udnytte de gode nettet i Trekantområdet fortsat ud- muligheder for at styrke erhvervsuddannelserne. vikles til at klare behovet, og at en eventuel ny baneforbindelse mel- Grindsted Jelling lem Østjylland og København får Udfordringen er også at skabe en bæredygtig udvikling, hvor der skabes vækst, samtidig med at ressourceforbruget mindskes. et stop i Trekantområdet. Vision Trekantområdet er et attraktivt Billund Egtved Vejle Børkop Lillebælt Planlægning kan understøtte en bystruktur, hvor der kan opretholdes en god mobilitet, og hvor område for virksomheder og borgere på grund af et varieret udbud af kvalificerede medarbejdere, bo- Esbjerg Fredericia Strib forbruget af fossile brændsler til bl.a. boligopvarmning og transport reduceres. liger, arbejdspladser, kulturtilbud, uddannelser og rekreative muligheder. Mobiliteten er høj, så hele området opfattes som det natur- Holsted Brørup Vejen Lunderskov Vamdrup Kolding Middelfart Ejby Nørre Aaby Kommunerne i Trekantområdet samarbejder i planlægningen om at skabe optimale rammebetin- lige nærområde. Trekantområdet er kendetegnet ved en bæredygtig udvikling både i byer og på landet. Rødding Christiansfeld København gelser for at fastholde den gode vækstposition. Det indebærer bl.a. Væksten skabes af byernes dynamiske samspil mellem mange ak- Flensborg Hamborg at kunne imødekomme erhvervs- tører og de gode trafikforbindelser. livets fremtidige lokaliseringsbehov og tilbyde et varieret udbud af attraktive bosætningsmuligheder med muligheder for et aktivt fri- byvækstområder overordnede grønne træk P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 7

8 Byerne som drivkraft i en bæredygtig byudvikling Grindsted Vejle Kolding Vejen Fredericia Middelfart 30 min 60 min Så langt kan man ca. nå fra Grindsted, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart i bil på hhv. 30 og 60 min. Data fra Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Borgmestrene indvier elbiler Vejle Trafikcenter Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten Redegørelse indeholder kommuneplanen fortsat biliteten lettere sikres gennem kol- foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service, handel og kultur. En bæredygtig byudvikling kan opnås ved at skabe tættere byområder, begrænse arealforbrug, genanvende eksisterende byområder og udnytte kollektiv trafik og kollektiv forsyning bedre. Da den gældende kommuneplan blev udarbejdet, var der stort fokus på at sikre vækstmuligheder i både store og små bysamfund. Kommunerne udlagde mange nye bolig- og erhvervsarealer samtidig med, at der i mange nok rummelighed til nye boliger og nye virksomheder, og der er ikke behov for at udlægge nye arealer til byudvikling. Der kan dog være behov for at justere eller flytte allerede udlagte arealer til byudvikling. I et bynetværk som Trekantområ- lektiv transport samt gang og cykel. Vision Byvæksten sker fortsat i de større byer. Vi drager nytte af, at byerne i Trekantområdet har forskellige styrker. Boliger og handels- og kon- af Trekantområdets byer var og det vil der som udgangspunkt være torarbejdspladser ligger tæt på sta- stadig er gode muligheder for om- mere transport end i en traditio- tioner og bus-terminaler eller er på dannelse og fortætning af eksiste- nel, mere kompakt storby, og den anden måde knyttet til infrastruk- rende byområder. Finanskrisen har spredte bosætning giver andre be- turen, så vi fremmer bæredygtige Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. (KONTUR 2010) imidlertid gjort, at befolknings- og erhvervsudviklingen ikke har været så stærk som forventet. Derfor tingelser for at drive fornuftig kollektiv trafik. Ved at samle mange funktioner i de større byer kan mo- transportformer. Et stort udvalg af oplevelser, arbejds- og uddannel- 8 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

9 Område Antal boliger, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Antal byggede boliger i perioden Størrelsen på erhvervsareal i ha, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Billund Kommune ,7 Fredericia Kommune ,0 Middelfart Kommune ,0 Vejen Kommune ,0 Vejle Kommune ,0 Kolding Kommune ,0 Total ,7 Kolding Åpark Boliger og erhvervsarealer i gældende kommuneplan sespladser i de store byer tiltrækker flere beboere og arbejdspladser. Strategi Vi vil understøtte de store byer som drivkraften i Trekantområdets som kan medvirke til at skabe fornyelse og bedre bymiljø. Det betyder også, at den del af væksten, som foregår i endnu ubebyggede områder, skal foregå med ressourcebevidsthed og hensyn til vandmil- Udledt CO2 i tons pr. indbygger Ved revision af kommuneplanen vil vi: udvikling. Det betyder, at når vi planlægger for nye boliger og arbejdspladser, vil vi tage højde for bystørrelser, byfunktioner og kollektiv trafikbetjening. Vi vil spare på arealerne og fokusere på kvalitet i byudviklingen. Det betyder, at en del af væksten skal ske ved fortætning og omdannelse, jøet og klimaforandringerne. I Trekantområdet vil vi finde vores egen måde at gøre transporten mere bæredygtig på, bl.a. for at begrænse CO2-udslippet og styrke befolkningens sundhed. Vi vil introducere elbiler, styrke samkørsel og forbedre vilkår for kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik. 5 0 Billund Fredericia Kolding Middelfart Vejen Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Vejle Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El som hovedregel placere byvæksten i de større byer på de primære trafikakser. integrere byplanlægning og transportplanlægning bl.a. ved at planlægge for fortætning og omdannelse i byområder tæt ved station eller busterminaler. P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 9

10 Tætte, levende, klimavenlige byer Klimatilpasning med afledning af regnvand via taghaver i Malmø og byliv i Vejle Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yder- Redegørelse En af de helt store udfordringer i Vision ligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadigt større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Byerne i Trekantområdet tilbyder hver for sig og tilsammen en række funktioner, som understøtter det levende byliv både for områdets egne borgere og for udefrakommende dag er at sikre bæredygtige bymiljøer. Det indebærer blandt andet, at vi skal indrette os på en måde, der giver kommende generationer muligheder for at håndtere kon- I Trekantområdet har vi den rette kombination af tæthed og gode byrum. Byerne er indrettet med lavt energiforbrug og tilpasset til klimaændringerne. En alsidig blanding af gæster. Service- og kulturtilbud sekvenser af klimaforandringerne. byfunktioner er sammen med øget findes primært i de større byer. Byernes omdannelse og vækst skal bykvalitet med til at sikre gode vil- Bylivet er i stadig forandring med ske, så vi sikrer gode infrastruk- kår for det sunde og oplevelsesrige nye former for rekreation og ud- turelle sammenhænge, fremmer liv i byen. Byerne inviterer til social foldelse, og alt tyder på, at vi vil kvaliteten i arkitekturen og skaber kontakt mellem de mange forskel- tilbringe mere og mere tid uden levende bymiljøer med grønne og lige befolkningsgrupper. Der er god for hjemmet. Blandt andet derfor blå islæt. tilgængelighed for alle borgere. får byens offentlige rum større og større betydning. 10 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

11 Bymiljøer i Fredericia, Vejle og Kolding Strategi det gode liv. Det betyder, at vi gen- byernes vækst og omdannelse ske, Byerne i Trekantområdet skal være tættere for at skabe de bedste rammer for et mangfoldigt byliv. Forskellige funktioner som boliger, nem planlægning vil søge at udvikle udbud og kvalitet af byfunktioner, oplevelsestilbud, aktivitetsmuligheder og attraktive uddannelses- så vi fremtidssikrer i forhold til klimaforandringerne, bl.a. ved at vand og planter bidrager til bymiljøet og giver nye rekreative udfoldelses- Ved revision af kommuneplanen vil vi: detailhandel, kontorer, kulturtilbud osv. blandes, hvor det ikke medfører miljøkonflikter. Dette kan gøres gennem byfortætning og byomdannelse med mulighed for at blande byfunktioner, bolig og erhverv. Planlægningen i Trekantområdet skal medvirke til at skabe de gode miljøer. Det betyder også, at vi vil udvikle byrum og grønne områder, der indbyder til ophold og aktivitet, og områderne bindes sammen af rekreative stier. Alt sammen for at motivere til bevægelse, give oplevelser og skabe trivsel og sundhed. Nybyggeri skal ske så klimabelast- muligheder. skabe mulighed for, at nedslidte og utidssvarende byområder omdannes og fortættes, for at skabe bedre byliv. planlægge for nærhed og adgang til rekreative områder og byrum, der giver mulighed for bevægelse, afslapning og social kontakt. forebygge klimaændringer og indarbejde klimatilpasning i planlægningen af byerne. byer og sikre de daglige rammer for ningen begrænses. Samtidig skal P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 11

12 Erhvervsudvikling på nye betingelser Trekantområdet Hele landet Energi/miljø Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Fødevarer It/kommunikation Offentlige sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher procent Omdannelse af gammel industrivirksomhed til center for kultur og erhverv. Spinderihallerne i Vejle Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i Trekantområdet og i hele landet i , dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Trekantområdet tiltrækker attraktive virksomheder på Redegørelse for det eksisterende byområde, er erhvervsvirksomhederne. Det kan grund af områdets centrale placering og gode infra- Udviklingen i erhvervsstrukturen fra typisk ikke så arealkrævende og f.eks. være at understøtte klynge- struktur, tilstede værelsen af veluddannet arbejdskraft i Den Østjyske Byregion, attraktive bo sæt ningsmiljøer samt enestående natur områder og landskaber. Byerne i regionen er bundet sammen af en god infrastruktur, og tilgængeligheden til flere byer og jobmuligheder gør industri til videns- og oplevelsesbaserede virksomheder giver nye behov for erhvervsbyggeri med et lokaliseringsmønster koncentreret om de større byer. Sammensætningen af byggeriet er gået mod belaster ikke miljøet på en måde, som stiller særlige beliggenhedskrav. Det giver bedre muligheder for at integrere virksomhederne i byerne og dermed bedre muligheder for fortætning. dannelse med interaktion og synergi mellem virksomhederne ved tættere byggeri og fælles faciliteter. Vision Vi har de bedste betingelser for om- det attraktivt at bosætte sig i området. en større andel af kontorbyggeri og Kommuneplan har en rådets erhvervsliv og uddannelses- mindre andel af byggeri til produk- rummelighed på ca ha til institutioner, hvor erhvervsuddan- tionsvirksomheder. For kontor- og erhvervsbyggeri. En række gamle nelserne matcher virksomhedernes serviceerhvervene er tilgængelig- erhvervsområder står over for om- behov. Erhvervsudviklingen sker på hed for ansatte og kunder en vigtig dannelse, bl.a. langs indfaldsvejene et bæredygtigt grundlag af hensyn parameter for lokalisering. De virk- til de større byer. Her er udfordrin- til arealressourcerne og det omgi- somheder, der etablerer sig inden gen at skabe nye muligheder for vende miljø. 12 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

13 Ved revision af kommuneplanen vil vi: tilpasse planlægningen af erhvervsområderne og deres omgivelser, så de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov. planlægge erhvervsområderne sådan, at den samlede transport reduceres, og mulighederne for at gå, cykle eller bruge kollektiv trafik til arbejde forbedres. fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Tidl. sindssygehospital omdannet til erhverv. Teglgårdsparken i Middelfart Daniscos højlager i Grindsted Strategi Vi vil tage udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, som Trekantområdet har, og gennem en stærk lokaliseringspolitik med klyngedannelse gøre det attraktivt for virksomheder og arbejdskraft at placere sig her. Vi vil arbejde med at indrette og sikre kvalitet i de eksisterende erhvervsudlæg og deres omgivelser. Det betyder, at nogle af områderne skal tilgodese virksomhedsklynger og nye virksomhedskoncepter og satse på spændende arkitektur. Det betyder også, at vi vil indarbejde klima-hensyn, der kan nedbringe CO2-udledningen og tilpasse områderne til klimaforandringerne. I byerne vil vi arbejde med at omdanne udtjente erhvervsområder til nye med blandede byfunktioner, boliger og erhverv, hvor disse kan indpasses uden at skabe miljømæssige gener. Vi vil arbejde for god tilgængelighed til virksomhederne. Erhvervsspecialisering Figuren viser Trekantområdets andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i Trekantområdet. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed 7,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 procent P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 13

14 Bæredygtig landbrugsudvikling Store landbrugsanlæg Trekantområdet vil i dialog med landbruget om den Redegørelse ningsmæssige udfordringer med ling af landbrugserhvervet, så det fremtidige udvikling. Landbruget skal have størst mulig investeringssikkerhed for at skabe fleksibilitet og robusthed i forhold til de igangværende strukturændringer. Samtidig skal landbruget yde sit bidrag i indsatsen for nedbringelse af miljøbelastning og CO2-udslippet. Landbruget undergår i disse år store strukturændringer, idet udviklingen fortsat går mod større bedrifter, større staldanlæg og større marker. Denne tendens understøttes af landbrugsloven, som er blevet revi- hensyn til lokalisering i forhold til naboer, natur, infrastruktur og landskab. Nogle landbrug ligger tæt på byen og på udviklingsområder. På den ene side kan produktionslandbrug være til gene for bymæssige kan være konkurrencedygtigt, fleksibelt og robust over for ændringer i landbrugspolitikken og markedsforholdene. Der er en høj grad af investeringssikkerhed og gode udviklingsmuligheder samtidig med, deret og nu giver mulighed for, at aktiviteter, og på den anden side at der er taget de nødvendige hen- landbrugsproduktioner kan adskille kan byudviklingen skabe usikker- syn til natur-, landskabs-, miljø- og markdrift og dyrehold. Konsekven- hed for landbruget, som føler sig nabointeresser. sen er, at en landbrugsproduktion i presset arealmæssigt. Som en opfølgning på aftalen om fremtiden principielt kan bestå ude- Grøn Vækst sigter Trekantområdet lukkende af landbrugsbygninger og Vision mod, at 50 % af husdyrgødningen ingen marker. I Trekantområdet er der skabt klare udnyttes til vedvarende energi. De større staldanlæg giver planlæg- rammer for en bæredygtig udvik- 14 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

15 Stort landbrugsanlæg indpasset i landskabet Strategi Bæredygtighedsstrategien retter sig mod 3 indsatsområder: Særligt værdifulde landbrugsområder, placering af store landbrug og bio- sådan måde, at der opnås fleksibilitet i forhold til de forskellige produktionsformer, landbrugstyper og deres udviklingsmuligheder. En række parametre vil indgå ter kræver nye, store bygningsanlæg, og dels om, at der skal findes plads til store, fælles biogasanlæg. Principperne skal sikre, at det sker på en sådan måde, at hensynet til Ved revision af kommuneplanen vil vi: gasanlæg. Udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder skal ske med henblik på at fastholde disse arealer til landbrugsformål. Hensigten er at undgå konflikter med andre interesser og at udpege nogle områder, hvor landbrugets investeringssikkerhed har højeste prioritet. Det skal gøres på en i vurderingen af de særligt værdifulde landbrugsområder, såsom jordbrugsanalyser, natur, investeringssikkerhed, landskabsanalyser, infrastruktur og miljø. Vi vil opstille en række principper for placering af store bygningsanlæg i det åbne land og principper for arkitektur. Det drejer sig dels om, at de større landbrugsbedrif- landskab, natur, miljø og lokalsamfund varetages. i en dialog med landbruget udvælge de parametre, der har betydning for udviklingsmuligheder for landbruget afhængig af landbrugstyper (plantebrug, kvægbrug, svinebrug, fjerkræ m.m). udpege de særligt værdifulde landbrugsområder. udpege områder for placering af større bygningsanlæg, der tager hensyn til landskab, infrastruktur, natur og landmændenes investering. udpege interesseområder for placering af biogasanlæg under hensyntagen til blandt andet transport, miljø og landskab. P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 15

16 Landdistrikterne i balance Overflødiggjort landbrugsbygning har fundet ny anvendelse Landsby Kommunerne i Trekantområdet vil understøtte udviklin- Redegørelse borgere, som ønsker at bo i et lille baseret på de aktiviteter, som bor- gen i landdistrikterne, hvor borgerne selv tager initiativer til at skabe aktivitet i området. Landdistrikterne i Trekantområdet er karakteriseret ved mangfoldighed og forskellighed. Landbrugs- samfund med naboskab, billige boliger og nærhed til naturen. Nogle steder trives lokale erhverv eller gerne selv skaber. Landsbyerne i Trekantområdet har forskellige kvaliteter at bygge videre på. Nogle erhvervet gennemgår en markant mindre virksomheder. Der findes af landsbyerne indeholder f.eks. strukturudvikling, hvor landbrugs- velfungerende landsbyer og mindre værdifulde kulturmiljøer, og andre jorderne ejes af få og omfatter lokalsamfund, hvor overflødiggjorte har god sammenhæng med omgi- stadig færre, store enheder. Denne landbrugsbygninger helt naturligt velsernes rekreative muligheder og udvikling har overflødiggjort mange er overgået til andre formål som andre bysamfund. boliger og driftsbygninger. små håndværksvirksomheder mm. Der er gennem en årrække sket Udviklingen af landsbyerne i land- Vision en stor flytning fra land til by, zone handler om at fastholde og I landdistrikterne er der udvikling hvilket har medført en nedgang i videreudvikle de eksisterende kva- i de landsbyer, hvor beboerne ska- indbyggertallet i landdistrikterne. I liteter med henblik på at skabe et ber nye aktiviteter. En bæredygtig landsbyerne findes muligheder for levende, bæredygtigt lokalsamfund udvikling på landet sker gennem 16 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

17 Ved revision af kommuneplanen vil vi: fremme mulighederne for at genanvende og renovere bestående bevaringsværdige bygninger og gårdstrukturer i landsbyer og det åbne land. tage hensyn til landsbyernes næromgivelser og bevarelse af vigtige kulturmiljøer. Overflødiggjorte landbrugsbygninger renovering af de bestående bygninger og genanvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til nye virksomheder og aktiviteter, der ikke medfører miljømæssige gener for de omkringboende. Udviklingen i landsbyerne sker indenfor de eksisterende rammer. Strategi Landdistrikterne skal fortsat leve og udvikles med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vi vil understøtte og tiltrække en befolkning på landet og i de byer, der selv aktivt medvirker til at sikre en udvikling med fortsat levende og aktive landdistrikter. Her skal være plads til landbrug, men også til andre virksomheder i de overflødiggjorte landbrugsbygninger som f.eks. små ikke miljøbelastende iværksættervirksomheder. Vi vil værne om og sikre adgangen til landskabs- og naturværdierne og de mangfoldige kulturmiljøværdier i landdistrikterne. Kommunerne arbejder med landdistrikterne på mange fronter, og mange virkemidler til udvikling her ligger uden for kommuneplanen. Diagrammet viser udviklingen af andelen af indbyggere bosat i landdistrikterne i forhold til i byerne. Datakilde: Danmarks Statistik Trekantområdet i alt Byer i Trekantområdet i alt Landområder i Trekantområdet P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 17

18 Fælles planlægning i Trekantområdet siden sidste kommuneplan Foto: Vindmøllesekretariatet Fredericia Den gældende planstrategi blev ved- den grundige gennemgang af især delse med lokalplaner. Se redegørelse Arbejdet blev afsluttet med rappor- taget i efteråret 2007 og lagde op til retningslinjer, bymønster og arealud- for den enkelte kommune. ten Anbefalinger om byudvikling og en helt ny kommuneplan for de 19 læg, som foregik med Kommuneplan Trekantområdet deltager sammen infrastruktur i den østjyske storby- kommuner, der blev samlet til kom , er der alene behov for en med otte andre kommuner i projek- region. munerne Billund, Fredericia, Kolding, delvis revision. tet Innovativ Plankultur. Projektet Andre statslige initiativer, som plan- Middelfart, Vejen og Vejle og som ud- Fire kommuner har udarbejdet eller udarbejdes i samarbejde med Dansk lægningen skal tage hensyn til er gør Trekantområdet. er i gang med at udarbejde kommu- Byplanlaboratorium, Real Dania, Grøn Vækst, Grøn transport, Plads neplantillæg for opstilling af store Strategisk Forskningsråd og Bascon. til flere vindmøller, Danmark i balance I december 2009 blev Kommuneplan vindmøller. Dette er sket i en tvær- Trekantområdets del af projektet går i en global verden og Landsplanre endeligt vedtaget. Den gående dialog, og det samme gælder på at skabe politisk og administrativt degørelse Der blev endvidere danner det politiske og administra- for det igangværende arbejde med ejerskab til den fælles del af kom- vedtaget en ændring af planloven tive plangrundlag for den fremtidige placering af store biogasanlæg. muneplanen. (udkantsregler mm.), som trådte i udvikling i Trekantområdet. Kom- Kommunerne har hver især haft be- Trekantområdet indgik i samarbejdet kraft den muneplanen har således kun været hov for at udarbejde mindre omfat- med staten og de øvrige kommuner gældende i knap et par år, og med tende kommuneplantillæg i forbin- om projekt Byudvikling i Østjylland. 18 P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t

19 Revision af Kommuneplan Revisionsbeslutning for trekantområdet Der vil ske en delvis revision af den gældende Kommuneplan , Hovedstruktur og retningslinjer for Trekantområdet, med følgende emner: Miljøvurdering Der er ikke udarbejdet en miljøvurdering i tilknytning til planstrategien, da den ikke i sig selv giver grundlag for at tillade byggeri, anlægsarbejde m.v. Principper for bæredygtig udvikling af byer og landdistrikter. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, områder til store landbrugsbygninger og områder til biogasanlæg. Ajourføring og opdatering i forhold til statslige og regionale planer samt ændret lovgivning Eventuel omrokering af arealudlæg i byer og mellem byer. Ajourføring af arealudpegninger, retningslinjer og redegørelser og evt. nye retningslinjer på baggrund af erfaringer fra administrationen af kommuneplan Udpegning af badevandsområder. P l a n s t r at e g i T r e k a n t o m r å d e t 19

20 Offentlig fremlæggelse fra den til den Send idéer, forslag og kommentarer vedr. planstrategien til hjemkommunen. Mærk indlægget eller mailen Kommuneplan