1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

Transkript

1 Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår ikke, hvad huskatten har med min gamle ven, Kjærgaard, at gøre. Fiskeren: Jâ hâr injed sajt om en kjætta, mæn ska ni te kjærregårinj, må ni gå op a brøddan dærhenna. Turisten: Ja, det ville måske være en god idé at tage noget brød med hen til min ven. Fiskeren: Oppa i bøijn kanj ni bâra sporra om vaj. Turisten: Tror De virkelig, at spurvene vil vise mig vej - jamen så siger jeg mange tak! LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord En besværlig samtale en sommerdag 1000 bornholmske ord RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK Denne mærkelige samtale havde sikkert formet sig anderledes, hvis Turisten og Fiskeren havde været i besiddelse af denne lille bog. ISBN William Dams Forlag

2 1000 bornholmske ord

3

4 1000 bornholmske ord RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK Samlet og tilrettelagt af Leif Henriksen William Dams Forlag

5 Samlet og tilrettelagt af: Tegninger: Edb-arrangement: Forlag: Produktion: Leif Henriksen Torben Bjørn Aksel Kristensen William Dams Forlag, Rønne Hakon Holm Grafisk, Rønne ISBN: udgave, 2. oplag 2011 Indhold: Forord... 5 Lidt,,sprogsnak... 6 Rigsdansk - bornholmsk... 9 Bornholmsk - rigsdansk Ordbøger og ordlister... 53

6 Forord Denne ordliste giver sig ikke ud for at være Den nye bornholmske Ordbog, ja der er slet ikke tale om en egentlig ordbog, da der ikke siges noget om ordenes oprindelse og art. Desværre må vi nok affinde os med, at der aldrig vil kunne skaffes midler til udgivelse af en komplet dækkende bornholmsk ordbog, skønt der findes et righoldigt kildemateriale at øse af. Der er imidlertid en del mennesker, såvel borrinjholmara som førda, der gerne beskæftiger sig med det bornholmske sprog, og for dem kan disse sider måske være et brugbart og let tilgængeligt værktøj. Når der i bogen indledes med rigsdansk-bornholmsk, er det ud fra den tanke, at der på landsplan nok skal være flere rigsdansktalende end bornholmsk-talende, og når jeg hårdnakket bruger udtrykket rigsdansk i stedet for dansk, er det blot for at understrege, at bornholmsk jo også er dansk. Jeg må erkende, at udvælgelsen af ord har været helt subjektiv. Jeg har ganske simpelt valgt de ord - gamle og nyere - som jeg fandt det rigtigt at tage med. En del ord måtte jeg udskyde, fordi de ikke entydigt kan oversættes til et rigsdansk ord. Det vil for eksempel være vanskeligt at registrere et rigsdansk ord for det bornholmske mænj eller ja mænj, der kan betyde noget så forskelligt som værs go, ja såmænd, velbekomme og en hel del mere. De allerfleste ord er hentet fra de eksisterende ordbøger og ordlister, som er nævnt på bogens sidste side, andre ord har venlige radiolyttere givet mig, og endelig husker jeg nogle fra min barndom i Østermarie og fra min familie. Rønne i oktober 1993 Leif Henriksen

7 Lidt sprogsnak Skulle nogen være nær ved at brække tungen i et forsøg på at udtale de bornholmske ord - så fortvivl ikke - bornholmerne kan selv have vanskeligheder i den retning, for det samme ord kan udtales forskelligt, alt efter hvor på øen man befinder sig. Men vi forstår altid, hvad hinanden siger! Bornholm har aldrig haft et skrivesprog, ordene skrives blot som de udtales. Når man så som sagt ikke er enige om udtalen, smitter forskellighederne naturligvis af på skrivemåden. Men det er jo den slags, der giver alle sprog liv. Tænk, hvor trist, hvis et sprog var totalt spærret inde i regler og paragraffer. Man diskuterer for resten stadig, om bornholmsk er et sprog eller en dialekt. Det kan i grunden være ligegyldigt, for vi holder jo lige meget af det, hvad det så kaldes, men en kendsgerning er det, at bornholmsk og skånsk er rester af det gamle østdanske sprog fra den tid, da det østdanske kulturcenter lå i Lund. For at komme tilbage til udtalen, kan der godt nævnes nogle eksempler, som måske kan hjælpe til en bedre forståelse af ordene. Iøvrigt er det en god idé at læse det skrevne ord højt for sig selv. Hvis der er bornholmere i nærheden, vil de sikkert blot smile overbærende. Lad os straks tage fat på den eneste lyd, som ikke findes i rigsdansk, den skrives â, altså et a med accent circonflexe, eller a med hat for at gøre det nemmere. Dette bogstav udtales ganske som f. eks. dag på svensk. Prøv sætningen Min fâr hanj hâr enj hâna! Et andet særpræg er j-lyden i forbindelse med n og l, de såkaldte palatale n og l. Da n er det almindeligste, nævner jeg kun dette. Dænj (den) skulle vel i grunden skrives dæjnj, ligesom hænje (hende) og brænja (brænde) egentlig skulle skrives hæjnje og bræjnja, for der er faktisk to j-lyde. Når man oftest nøjes med det ene j, er det sikkert kun på grund af angsten for overdrivelse. 6

8 Af andre ord, som ikke her i listen staves som de udtales kan nævnes kjærka (kirke), kjijla (kilde) og kjyss (kys). De burde faktisk skrives tjærka, tjijla og tjyss, men når man fraviger praksis med at skrive ordene som de siges, skyldes det sikkert ønsket om ikke at gøre afstanden til rigsdansk større end højst nødvendigt. Der skal ikke bringes ret megen grammatik her, men det kan være nyttigt at slå fast, at navneordene har tre køn på bornholmsk som vist ved nedenstående eksempler: ubest.ental - best.ental - ubest.flertal - ubest.flertal hankøn enj hæst (hest) hæstinj hæsta hæstana enj flagg (flag) flagginj flagga flaggana enj stol (stol) stolinj stola stolana hunkøn en sjâurta (skjorte) sjâurtan sjâurter sjâurtarna en skuda (skude) skudan skuder skudarna en mark (mark) marken marker markarna intekøn et huz (hus) huzed huz huzen et træ (træ) træed træ træn et vinju (vindu) vinjued vinju vinjuen eksempler på undtagelser: enj væn (ven) vænninj vænner vænnarna enj sko (sko) skoinj sko skona en pibel (pige) pibelinj pibla piblana en væggj (væg) væggjen væggja væggjana et hâud (hoved) hâud hâud hâuden 7

9 I ordlisten er navneordenes køn vist ved det ubestemte kendeord. Mere bemærkelsesværdigt er det, at tillægsordene bøjes, alt efter hvilket køn de navneord har, de knytter sig til. Først nogle eksempler på hovedreglen: hunkøn hankøn intekøn go (god) goer gott brun (brun) bruner brunt brågu (broget) bråguer brågut lokt (lukket) lokter lokt nogle eksempler på undtagelser: gammal (gammel) gammajl gammalt sjiden (snavset) sjidinj sjided liden (lille) lidinj lided najen (nøgen) najinj najed I ordlisten er tillægsordene vist som hunkøn med hankønstilføjelsen (er). 8