Ydmyghed fører til sand visdom

Transkript

1 8 TIL SABBATTEN 22. NOVEMBER 2014 Ydmyghed fører til sand visdom Ugens vers Introduktion Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. (Jak 4,10). I mange mellemstore og større virksomheder hersker der en mellemleder-mentalitet. Denne holdning sker, når ansatte føler, at de har ret til noget, de endnu ikke har: større respekt, højere løn, en bedre stilling etc. Denne usunde holdning udvikles tit over en tidsperiode, mens en person stræber efter at avancere. Symptomerne kan indbefatte smigrende bemærkninger kastet ud til beslutningstagere og mindre flatterende omtale af medarbejdere, alt sammen krydret med en holdning af selvisk rivalisering. Da et stort fjernsynsselskabs nyhedsoplæser avancerede til topstillingen uden at ødelægge andre for at nå dertil, udtalte en af kollegaerne med beundring: Der var ingen, der døde undervejs. Det ville være dejligt, hvis selvisk rivalisering var begrænset til verdslige organisationer, og at kirken opererede helt anderledes. Desværre antyder Bibelen, at verdslig visdom alt for tit også findes blandt de troende. Lad os i denne uge se, hvad Guds ord siger om denne uheldige kendsgerning. Ugens tekster Jak 3,13-4,10 5 Mos 4,6 Gal 5,17 Jer 3, ApG 19,13-16 Sl 24,3-6 76

2 SØNDAG 16. NOVEMBER 2014 Den vises sagtmodighed Hvem af jer er vís og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed (Jak 3,13). Hvad betyder den vises sagtmodighed? Nogle kommentatorer mener, at hele det 3. kapitel i Jakobsbrevet handler om, hvad der gør mennesker egnede (eller uegnede) til at være lærere. Selvfølgelig ville de vise og forstandige synes at være velegnede kandidater; men det virker, som om der tales i en bredere forstand, som inkluderer hele menigheden. Den visdom, som Jakob beskriver her og i hele sit brev er ikke først og fremmest en intellektuel viden, så højt skattet af de gamle grækere og mange vestlige nationer i dag. I stedet ses visdommen i en persons opførsel og livsstil, noget der kommer til udtryk i det græske ord, der er brugt: anastrophe, som oversættes med adfærd (også brugt i 1 Tim 4,12; Hebr 13,7; 1 Pet 1,15; 2,12). Vores handlinger og adfærd vidner om, hvor vise vi er. Jesus lærte det samme, da han sagde: Visdommen har fået ret ved sine gerninger (Matt 11,19). Det er interessant, at det eneste sted i Det Gamle Testamente, hvor det udtryk, som oversættes med vis og forstandig findes, er i Moses formaning til Israel om at holde alle de love, Gud har givet: I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk! (5 Mos 4,6). Som en modsætning vil det salte vand, som omtales i Jak 3,11, føre til bitter misundelse og selvhævdelse (vers 14) i menigheden. Det sidste oversættes fra det græske ord eritheia, som henviser til en ensidig stræben efter egne interesser. (Ceslas Spicq, Theological Lexicon of the New Testament (Hendrickson Publishers), 2. bind, s. 70). Denne holdning lyder mere som Satans i himlen end som den, de kristne bør have på jorden. Med mindre vi foretager et bevidst valg om at dø fra selvet og overgive vores vilje til Gud, står vi alle i fare for at have netop denne holdning, som Jakob advarer imod. Til at tænke over Tænk mere over udtrykket den vises sagtmodighed. Tænk over nogle situationer, hvor du netop nu kunne bruge mere af denne visdom. 77

3 MANDAG 17. NOVEMBER 2004 To slags visdom Jak 3,15-16 Hvordan beskriver han verdslig visdom? Hvordan viser denne visdom sig oftest i verden og til og med i kirken? Den visdom, vi naturligt er i besiddelse af, er jordisk, til og med dæmonisk og uden forbindelse med Helligånden. Dette bør ikke være en overraskelse for os. For længe siden udtalte Salomo, at en vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden (Ordsp 14,12). Denne visdom er helt igennem ødelæggende. Hvis misundelse og selviske ambitioner næres og udtrykkes, vil den naturlige følge være forvirring og splittelse i lighed med situationen i Korinth (se 2 Kor 12,20, hvor mange af de samme ord bruges). Jak 3,17-18 Joh 3,3-7 Kol 3,1-2 Til at tænke over Hvad fortæller disse tekster til sammen om den visdom, der kommer fra oven? Selv om Jakob aldrig direkte omtaler Helligånden, er tanken om den nye fødsel tydeligt til stede. Apostlen ser ud til at foretrække billedet med at så og bære frugt, måske baseret på Jesu lignelser, der taler om, at ordet bliver sået i et menneskes hjerte, når det hører evangeliet (se Matt 13, ). Visdom fra oven er fuld af barmhjertighed og gode frugter. På trods af Jakobs eftertryk på lydighed og gode gerninger som troens frugt, har vi set, at barmhjertighed triumferer selv over dom (Jak 2,13). De, som virkelig er vise, vil med andre ord ikke kun være ydmyge som Jesus, men også fredselskende, milde, omgængelige, barmhjertige og tilgivende, villige til at overse andres fejl og ikke kritisere eller dømme andre. Det er så let at overtage denne verdens måde at være på. Spørg dig selv om, hvor stor indflydelse verdslig visdom har i dit liv i modsætning til visdom fra oven. 78

4 TIRSDAG 18. NOVEMBER 2014 Årsag til strid og skænderier Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? (Jak 4,1 sml. Gal 5,17). Hvilken grundlæggende strid beskrives i begge disse vers? De første vers i Jakob 4 beskriver en gruppe kristne, som er ved at splittes på grund af interne bitre stridigheder. Der er en indre årsag til de ydre skænderier i kirken: medlemmernes verdslige lyster (det græske ord er oprindelsen til vores ord hedonisme). Disse syndige lyster, som Paulus billedligt omtaler som kødet, fører en aktiv krig med vores højere, åndelige motiver. Den kristnes liv indbefatter en langtrukken kamp, som breder sig til kirken og skaber problemer for de troendes åndelige velfærd, hvis denne kamp ikke styres med visdom fra oven (se Jak 3,17). Jak 4,2-3 Hvilke specifikke syndige lyster nævnes, og hvilken virkning har de på menigheden? Disse vers indeholder direkte henvisninger til De Ti Bud: I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette (Jak 4,2). Den gentagne omtale af problemet med misundelse, begær og lyster (sml. Jak 3,14.16) afspejler en lignende synsvinkel som den, Jesus udtrykte i Bjergprædikenen, hvor de indre motiver, ikke kun de ydre handlinger, omtales. Henvisningen til myrderier er derfor sandsynligvis ment i en bredere forstand til at indbefatte vrede. Medlemmerne i de første kristne menigheder gik formodentligt ikke rundt og myrdede hinanden. På den anden side læser vi i Apostlenes Gerninger om, at der specielt i Jerusalem, hvor Jakob holdt til, var tidspunkter, hvor forræderi let kunne have ført til arrestationer og dødsstraf for menighedsmedlemmer. Det er egenkærlighed, der bringer uro. Når vi er født ovenfra, vil det samme sind være i os, som var i Jesus; det sindelag, der fik ham til at ydmyge sig selv, for at vi kunne blive frelst. Derfor skal vi ikke søge de højeste pladser. Vi skal lære at sidde ved Jesu fødder og lære af ham. (Ellen White, Jesu liv, s. 235.) 79

5 ONSDAG 19. NOVEMBER 2014 Venskab med verden Jak 4,2-4 Jer 3, Es 54,5 Jer 2,2 Luk 16,13 Til at tænke over Hvorfor omtaler Jakob sine læsere som I utro? Med en hentydning til den bibelske tanke om, at Israel er Guds brud, sammenligner Jakob de troendes accept af verdslige vaner og holdninger som åndeligt ægteskabsbrud. I virkeligheden vælger de en anden herre og mester. Det næste vers, Jak 4,5, er ikke let at forstå. Nogle omtaler dette som det vanskeligste vers i hele Det Nye Testamente. Uklarheden i den græske tekst viser sig i de fleste større oversættelser. Nogle mener, at den ånd henviser til Helligånden. Andre mener, at der tales om den menneskelige ånd ( Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os ). Denne sidste opfattelse passer bedst med grammatik og sammenhæng, men uanset hvilken oversættelse man vælger, er meningen i verset ikke særlig klar. Ud fra en grundig analyse af versets sætningsbygning og den umiddelbare sammenhæng, bør vers 5-6 oversættes sådan: Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften taler imod misundelse? Den ånd, Gud har givet bolig i os, længes; men han viser os større nåde. Derfor siger han: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. (Forfatterens oversættelse af Jak 4,5-6). Som det fremgår af vers 1-4, er menneskets ånd gennemsyret af lyster, som ikke oprindeligt eller i sig selv er onde, men som er blevet fordrejet af synden til onde tilbøjeligheder. Den eneste virkelige løsning på vores vanskeligheder er nåde. Men de stolte har placeret sig selv i en stilling, hvor nåden har svært ved at nå dem. Nogle har sagt, at vi modtager nåden som en tigger, der rækker et tinkrus hen til et vandfald. Kun er person, der er ydmyg og klar over sin egen nød og afhængighed, er åben over for Guds nåde, for den ufortjente fortjeneste, der skænkes dem, som på enhver måde er uværdige. Som Ellen White skrev: Vor store nød er vor eneste berettigelse til Guds barmhjertighed. (Jesu liv, s. 223). Betragt dig selv. Hvad finder du i dig selv, som gør dig fortjent til frelse? Hvordan hjælper dit svar dig til at indse dit store behov for nåde i dit eget liv? Hvordan er korset og korset alene, svaret på dette behov? 80

6 TORSDAG 20. NOVEMBER 2014 I skal underordne jer under Gud I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer (Jak 4,7). Læg mærke til rækkefølgen i denne formaning. Hvilken chance har vi for sejr, hvis vi forsøger at stå Djævelen imod i egen kraft? Da syv jødiske djævleuddrivere forsøgte at uddrive en ond ånd fra en besat mand ved at benytte Jesu og Paulus navne som en slags magisk formular, overmandede den besatte mand i den grad djævleuddriverne, at de løb nøgne og blødende væk (ApG 19,13-16). Vi er altså nødt til at underordne os under Guds vilje for at kunne modstå Djævelen. Det er ved at tage dette skridt, at vi rent faktisk modstår Djævelen. Samtidigt må vi ikke tro, at de første læsere af Jakobsbrevet aldrig havde underordnet sig under Gud før. Det er tydeligt, at Jakob skriver til bekendende kristne. Måske har vi snarere brug for at tænke i retning af at underordne os under Gud dagligt og stå Djævelen imod, hver gang hans fristelser gør sig gældende. Jak 4,8-10 Hvilke befalinger giver Jakob her, og hvordan hænger de indbyrdes sammen? Hvad har de at gøre med at underordne sig under Guds vilje? Appellen i disse vers om at forandre sig er kulminationen på alt det, Jakob har sagt siden 3,13. I det afsnit, vi har studeret i denne uge, er der kontraster mellem gudgiven visdom og djævelsk visdom, og mellem de stolte, der ophøjer sig selv ligesom Djævelen gjorde (se Es 14,12-14), og de ydmyge, der underordner sig under Gud og giver afkald på sig selv. Der er også en anklage om troløshed over for vores pagt med Gud (Jak 4,4), og anklagen om at være tvesindet gentages (Jak 4,8 sml. 1,8). Opfordringen om at underordne os under Guds vilje går derfor længere end til blot en moralistisk formaning; det er et kald, ligesom Jesu kald til syndere om at omvende sig (Luk 5,32). Hvordan omvender vi os? Jakob giver os de forskellige skridt på vejen (baseret på Salme 24,3-6): (1) drag nær til Gud, så vil han drage nær til dig; (2) gør dine hænder rene og rens dit hjerte (det vil sige både handlinger og tanker); (3) sørg, klag og græd over dine fejl og mangler, idet du igen indser, at din nød er din eneste berettigelse til Guds barmhjertighed. Til at tænke over Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer (Jak 4,10). Hvad betyder dette? Hvordan kan du lære at ydmyge dig? Hvordan kan vi lære at efterligne den ydmyghed, som Jesus viste? 81

7 FREDAG 21. NOVEMBER 2014 Læs Ellen White Der findes mange, hvis hjerte pines under en byrde af bekymringer, fordi de søger at leve efter verdens målestok. De har valgt at tjene den, accepteret dens forvirring og antaget dens skikke. Således ødelægges deres karakter, og deres liv bliver til en byrde. For at kunne tilfredsstille deres ambitioner og verdslige ønsker krænker de samvittigheden og pålægger sig selv ekstra byrder af samvittighedsnag. De bestandige bekymringer slider på livskraften. Vor Herre ønsker, at vi skal lægge dette trældomsåg fra os Han byder os først at søge Guds rige og hans retfærdighed, og han lover os, at alt, hvad der er nødvendigt i dette liv, skal gives os. (Ellen White, Jesu liv, s. 234). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk nøjere over de to slags visdom, vi så på i mandagsafsnittet og lav en liste over, hvad du associerer med hver af dem. Tænk dernæst over tidspunkter i denne uge, hvor du foretog vigtige beslutninger eller udførte vigtige handlinger. Hvilken slags visdom var involveret? 2. Som vi så i søndagsafsnittet, lovede Gud Israel, at som et resultat af deres lydighed mod hans love, ville de omkringliggende nationer komme til at beundre dem som et klogt og forstandigt folk. Førte dette ikke til, at Israel blev stolte? Dette er selvfølgelig stik imod gudgiven visdom, som fører til ydmyghed. Hvad skete der med dem, og hvordan kan vi lære ikke at begå de samme fejl? 3. Læs citatet fra Ellen White i fredagsafsnittet igen. I hvor stor grad søger vi at leve efter verdens målestok? Er denne målestok nødvendigvis altid forkert? Vi kan tit læse om mennesker, som efter verdens målestok ser ud til at have alt; og alligevel er deres liv en ren elendighed. Hvad bør det fortælle os om, hvor forførende meget af det, verden tilbyder, i virkeligheden er? Et endnu vigtigere spørgsmål er, hvordan vi kan lære at stå verden imod og hjælpe vores unge mennesker, der så let fanges af verdens falske løfter, til ikke gå i denne fælde? 4. Tænk grundigere over tanken om ydmyghed. Hvorfor er det så vigtigt i den kristnes liv? Hvorfor er stolthed så livsfarlig for dem, som ønsker at følge Jesus? 82

8 DIALOG TIL SABBATTEN 22. NOVEMBER 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Daniel var kendt som en mand med visdom og en meget høj uddannelse, men var alligevel ydmyg (se fx Dan 2, ). - Find andre bibelske personer, der kombinerede stor indsigt med ydmyghed. Find evt. eksempler på personer, der manglede ydmyghed. Blandt de forskellige former for bibelske bønner findes også bøn for oplysning og visdom. Eksempler fra Det Gamle Testamente er Sl 90,12; 119,18.34, og disciplenes anmodning til Jesus i Luk 11,1-2 kan også opfattes som en sådan bøn om at lære af Gud. Personligt kristenliv Formuler en bøn om visdom og kundskab, der passer til din personlige livssituation. Tænk over mennesker, du møder, der står over for vanskelige forandringer i deres liv. Bed Gud give dem visdom til at møde disse udfordringer. Mødet med dagligdagen Uddybende spørgsmål Tænk over, hvilke situationer du nylig har været i, hvor det var af betydning at have visdom til at kunne skelne mellem, hvad der var væsentligt og uvæsentligt. Del evt. dine erfaringer med din klasse. Konservative kristne er til tider i vores kultur opfattet som naive eller til og med lidt dumme, fordi de ikke følger tidens generelle opfattelse af livets oprindelse og mål. Og Nietsche kaldte de kristnes ydmyghed for slavemoral. - Hvordan vil du reagere på sådanne tanker? Er ydmyghed et udtryk for svaghed eller naivitet? Hvordan vil du begrunde dine synspunkter over for en ikke kristen? Afgørende i livet er såkaldte overgangssituationer. Det kan dreje sig om de store skilleveje i livet, overgangen til voksenalderen, ægteskab osv; men vi oplever andre overgangssituationer på godt og ondt, som fx flytning, ny skole, nyt job/arbejdsløshed, tab af ægtefælle m.m. - Drøft hvilke følelser der kan være typiske for sådanne situationer. Hvilke råd kan I dele med hinanden om, hvordan man tackler dem? 83

9 DIALOG TIL SABBATTEN 22. NOVEMBER 2014 Til at tænke over Det betyder Forstå det bedre Mennesker, der tror, at de ved alt, kan intet lære. Hedonisme er et navn for det livssyn, at livets mål er nydelse. Denne opfattelse kan være rent overfladisk, som meget nutidig materialisme, men blev også i oldtiden udtrykt med en mere dybsindig tankegang. Forskere kategoriserer en række bøger i Det Gamle Testamente som visdomslitteratur, bl.a. fordi de indeholder træk fælles med tilsvarende litteratur i datiden, både fra Egypten og Mesopotamien. I Bibelen drejer det sig i første række om Job, Prædikeren og Ordsprogenes Bog. Det er karakteristisk for dem, at de beskæftiger sig med, hvordan livet leves i praksis. Det er også typisk, at de er polemiske, dvs. at de indeholder opgør med andre livssyn eller former for visdom. Det kan være Jobs venners forkerte opfattelse eller Tåbelighedens Kvinde, som i Ordsprogenes Bog står i modsætning til Visdommens Dame (sml. Ordsp 7,10-27 og 9,13-18 med Ordsp 8,1-21 og 9,1-6). Der er næppe tvivl om, at Jakob i sit brev er inspireret af visdomslitteraturen, og han anvender typisk ordsprogslignende sætninger til at fremføre sine tanker. NOTER 84

10 NOTER TIL SABBATTEN 22. NOVEMBER