ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER
|
|
- Philippa Bech
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ERFARINGER MED KORTVARIG OPBOKSNING I FARESTALDE TIL LØSE SØER ERFARING NR (LFID ) Brug af kortvarig opboksning af soen i en begrænset periode omkring faring kan i følge danske og udenlandske erfaringer nedbringe pattegrisedødeligheden, gøre det lettere at give faringshjælp og beskytte personalet. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING VIVI AARESTRUP MOUSTSEN & NADIA JAKOBSEN UDGIVET: 1. JUNI 2017 Dyregruppe: Søer, pattegrise Fagområde: Nøgleord: Sammendrag Når en lang række af de adspurgte besætninger, som havde valgt farestier til løse søer, benyttede kortvarig opboksning for at begrænse soens bevægelse, blev det primært begrundet med, at det medvirkede til at reducere pattegrisedødeligheden. Andre begrundelser var, at boksen sikrede beskyttelse af personalet, og at det var nemmere at yde faringshjælp. Både i danske og udenlandske besætninger, som benyttede kortvarig opboksning, var søerne opbokset 1 til 3 dage før faring. Dette for at sikre, at de søer, som farede før forventet, også var opbokset ved faring. I de danske besætninger blev søerne også opbokset før for ikke at udsætte soen 1
2 for unødige forandringer tæt på eller under faring. Søerne blev ofte opbokset i forbindelse med fodring enten morgen eller eftermiddag, da det lettede arbejdet. I de danske besætninger blev søerne i de fleste tilfælde lukket ud af boksen mellem dag 3 og 7 efter faring, og halvdelen af dem, lukkede søerne ud ved dag 3-4. Hvilken dag boksen blev åbnet afhang, i mange af de danske besætninger, af tidspunktet for kastrationen, da mange mente, at grisene havde godt af at komme sig, inden soen blev lukket ud. I de udenlandske besætninger lukkede man generelt ud senere end i Danmark (efter dag 5), og den primære begrundelse var, at man kunne reducere pattegrisedødeligheden. Erfaringerne i nærværende publikation er indsamlet ved hjælp af en webbaseret spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet bestod af tre dele: 1. Generel information om besætningen og ejeren 2. Nuværende brug af kortvarig opboksning i farestalden 3. Tidligere brug af kortvarig opboksning. Spørgeskemaet fokuserede på: a) hvornår besætningerne lukkede og åbnede for fareboksen b) hvad besætningerne vurderede, at de fik ud af at bruge kortvarig opboksning c) om de tidligere havde anvendt kortvarig opboksning på en anden måde, end de gjorde på tidspunktet for udfyldelse af spørgeskema. Spørgeskemaet blev sendt ud til 21 danske svineproducenter. Derudover blev skemaet sendt til kontakter i 11 andre lande, som videredistribuerede skemaet til svineproducenter, som de mente benyttede kortvarig opboksning af søerne i farestalden. Formålet med nærværende publikation var at indsamle erfaring om, hvordan danske og udenlandske svineproducenter benytter kortvarig opboksning af soen, hvorfor de benytter opboksning, og hvad de mener at få ud af brugen. Dette for at kunne planlægge relevante forsøg i fremtiden og for at få delt de vigtige erfaringer, som bliver samlet ude i besætningerne. Baggrund I Danmark opstaldes de fleste farende og diegivende søer i kassestier med fareboks, hvor soen står opbokset fra indsættelse i farestalden frem til fravænning. Soen opbokses for at reducere pattegrisedødeligheden, da boksen hæmmer soens bevægelighed og mulighed for at rulle, og dermed nedsættes risikoen for, at grisene lægges ihjel [1] [2] [3]. Undersøgelser har dog vist, at opboksning kan lede til reduceret velfærd hos soen, da det forøger stress-niveauet [4] og ændrer redebygningsadfærden før faring. Soens velfærd kan derfor forventes forbedret ved at have farestier 2
3 til løsgående diegivende søer. Desuden er der set længere mælkenedlægningstid ved løse søer sammenlignet med søer i kassestier [5]. Løse diegivende søer i farestalden kan dog lede til en øgning af pattegrisedødeligheden i forhold til, når soen står i boks [6] [7] [8]. Når soen er løs i farestalden, lægges flere grise ihjel i forhold til, når soen er opbokset [9] [2]. For at nedbringe pattegrisedødeligheden er der derfor behov for at optimere brugen af stier til løsgående diegivende søer. En undersøgelse har vist, at mere end halvdelen af de levendefødte grise, som dør, dør indenfor de første dage efter fødsel [1] [10] [11]. Det indikerer, at pattegrisedødeligheden kan nedbringes ved at opbokse soen i den første tid efter faring. Undersøgelser har vist, at pattegrisedødeligheden kan reduceres, hvis soen står opbokset fra dag 114 i drægtigheden til 4 dage efter faring [2] [10], men også kortere perioder med opboksning kan tænkes at have en positiv effekt på pattegrisedødeligheden, eftersom en undersøgelse har vist, at op mod halvdelen af de grise, som dør, dør på dag 1 [11]. At opbokse soen kortvarigt ved faring har ingen negativ effekt på faringsforløbet, antal dødfødte [3] [4] eller stressniveauet hos soen [12]. Opboksning kan derfor være en god måde at reducere pattegrisedødeligheden på uden at gå på kompromis med soens velfærd. Ved brug af kortvarig opboksning omkring faring har erfaringer dog vist, at pattegrisedødeligheden kan stige, når farebøjlen åbnes, hvilket kan skyldes, at grisene er blevet vant til soens begrænsede bevægelse og dermed er mindre forsigtige, eller at soen reagerer uhensigtsmæssigt, når den slippes løs. Den danske svinebranche har sat et mål om, at 10 % af diegivende søer skal være løse i , hvilket har ledt til, at flere danske svineproducenter har valgt at indføre stier til løse søer, og der er derfor i stigende grad behov for at få samlet erfaring om, hvordan kortvarig opboksning bruges. Dette har ledt til nærværende erfaringsindsamling, hvor formålet var at indsamle de erfaringer, som var opnået i de besætninger, som kortvarigt har søerne i boks omkring faring. Med baggrund i disse erfaringer kan relevante fremtidige forsøg bedre planlægges. Materiale og metode Deltagere Nærværende publikation bygger på erfaringer indsamlet ved hjælp af et online spørgeskema. Der blev udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse på dansk, som efterfølgende blev oversat til engelsk. Den danske udgave blev sendt ud til alle de danske svineproducenter, som har løse diegivende søer, og den engelsksprogede blev distribueret til repræsentanter i 11 lande. De 11 lande blev udvalgt ud fra kriteriet, at der skulle være landmænd i det pågældende land, som havde løse søer i farestalden. Spørgeskemaet blev sendt til udlandet for at udvide antallet af besvarelser og for at kunne indsamle en bred vifte af erfaringer. Kontakterne i udlandet var udvalgt fra en gruppe af samarbejdspartnere og bestod af ansatte ved universiteter, producenter af farestier samt rådgivningsfirmaer. Alle 3
4 repræsentanter havde en tilknytning og viden om løse diegivende søer og brug af kortvarig opboksning. Repræsentanten modtog et weblink til spørgeskemaet. Weblinket blev derefter af repræsentanten videresendt til relevante svineproducenter. Spørgeskemaets indhold og opbygning Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at indsamle erfaringer om brugen af kortvarig opboksning af søer omkring faring. I undersøgelsen blev kortvarig opboksning defineret som opboksning af soen i en begrænset tidsperiode omkring faring. Spørgsmålene fokuserede på at få bestemt: a) hvornår personalet lukkede og åbnede for fareboksen b) hvad personalet vurderede, at de fik ud af at bruge kortvarig opboksning c) om de tidligere havde anvendt kortvarig opboksning på en anden måde, end de gjorde i dag. Hvis deres brug af boks havde ændret sig, blev der også spurgt til, hvorfor de havde ændret procedurer Spørgeskemaet bestod af tre dele: 1. Generel information om besætningen og ejeren 2. Nuværende brug af kortvarig opboksning 3. Tidligere brug af kortvarig opboksning. Kun besætninger, som benyttede, eller tidligere havde benyttet, kortvarig opboksning, besvarede del 2 og 3. Spørgeskemaet bestod hovedsageligt af multiple choice spørgsmål, hvor der skulle vælges enten et eller flere svar. Muligheden andet var inkluderet ved nogle af svarmulighederne. Hvis der blev svaret andet, skulle deltageren uddybe i en kommentarboks. I spørgeskemaet var der også inkluderet tekstbokse, hvor deltageren skulle besvare et spørgsmål så detaljeret som muligt, samt ét spørgsmål, hvor der var nogle udsagn, som deltageren skulle vurdere på en skala fra meget enig til meget uenig. Spørgsmålet var opbygget på en sådan måde, at hver vurdering svarede til en fastlagt score. F.eks. svarede meget enig til scoren 1 og meget uenig til scoren 5. Besvarelserne kunne på denne måde samles til én samlet score per udsagn. En lav score svarede til, at deltagerne var enige i udsagnet og en høj score til, at de ikke var enige i udsagnet. Den valgte metode medfører, at forskellige besvarelser kunne give samme samlede score, og derfor var spørgsmålet efterfulgt af et prioriteringsspørgsmål. I dette spørgsmål skulle udsagnene prioriteres på en skala fra 1 6, hvor 1 var det mest vigtige og 6 det mindst vigtige udsagn for deltageren. Dette, sammenlagt med det foregående spørgsmål og deltagernes skrevne begrundelser, gjorde det muligt at vurdere deltagerens motivation for at benytte kortvarig begrænsning af soens bevægelighed. Spørgeskemaet blev udarbejdet i online programmet SurveyMonkey, hvor spørgeskemaundersøgelser kan udarbejdes og administreres, samt besvarelser indsamles og behandles. 4
5 Resultater og diskussion Information om deltagere Fra Danmark deltog 15 besætninger i spørgeskemaundersøgelsen, og besætningsstørrelsen varierede fra årssøer. Ud af de 15 deltagende besætninger benyttede 11 kortvarig opboksning i farestalden. Antallet af farestier med mulighed for kortvarig opboksning varierede fra 42 til 384 farestier pr. besætning. Ud af de 11 besætninger, som benyttede kortvarig opboksning i farestalden, benyttede 1 besætning kun boksen i specielle tilfælde. Besætningen opboksede Alle undtagen gylte og fede/svage søer, samt søer der har svært ved at fare. Og det blev derfor vurderet, at disse resultater ikke varierede fra de andre besætninger og disse svar indgik derfor sammen med de øvrige i nærværende erfaring. Fra udlandet deltog 13 besætninger, hvoraf 3 konsekvent benyttede kortvarig opboksning, og 2 besætninger benyttede kortvarig opboksning i specielle tilfælde. De besætninger, som benyttede opboksning i specielle tilfælde, brugte opboksning ved usædvanligt store kuld, 18+ grise, og ved søer, som var aggressive. Det blev vurderet, at disse tilfælde afveg fra resultaterne fra de resterende besvarelser, og de blev derfor i nærværende erfaring behandlet som en selvstændig gruppe. De udenlandske deltagende besætningers størrelse varierede fra 40 til årssøer. Besætningerne, som benyttede kortvarig opboksning, havde mellem 180 og årssøer, og antallet af stier varierede fra 16 til 200. Størstedelen af deltagerne var fra England, men der var også én deltager fra Frankrig og én fra Australien. Hvorfor benyttes kortvarig opboksning Danmark 8 ud af 10 besætninger angav, at de brugte boks, fordi det reducerede pattegrisedødeligheden f.eks. ved at begrænse klemninger og reducere risikoen for, at aggressive søer skadede pattegrisene. Hos 4 ud af 10 blev brugen af boks også begrundet med, at det gav mere ro og bedre sikkerhed for personalet, når de arbejdede i stien. I én besætning skyldtes det mangel på plads i stien, og hos en anden blev boksen vurderet til at forbedre muligheden for at give faringshjælp til søerne. I spørgeskemaet blev der yderligere givet 6 udsagn over grunde til, at besætningerne benyttede sig af kortvarig opboksning, hvilket deltageren skulle erklære sig meget enig, enig, hverken eller, lidt uenig eller meget uenig i. I figur 1 kan det ses, at flest var enige i (lavest score), at de benyttede opboksning, fordi det reducerede pattegrisedødeligheden, efterfulgt af, at det var nemmere at give faringshjælp. Selvom 4 ud af 10 i den indledende tekst havde skrevet, at de benyttede bøjler for at sikre personalet, rangerede denne ikke forskelligt fra de resterende tre udsagn. Hvilket kan skyldes måden, hvorpå scoren blev rangeret, da forskellige svar godt sammenlagt kunne give samme score. F.eks. kunne udsagnet det beskytter personalet været vurderet meget enig to gange, lidt enig en 5
6 gang og hverken eller en gang, hvilket svarer til en score på 7 eller 1,75 pr. respondent. Den samme score kan dog også opnås ved, at tre er meget enige og en er lidt uenig. Vi bruger kortvarig opboksning af soen fordi... Det er nemmere at styre soens gødeadfærd Det er nemmere at give faringshjælp Det er nemmere at arbejde i stien Det er nemmere at arbejde med pattegrisene Det beskytter personalet Det reducerer dødeligheden blandt pattegrisene 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Enig Uenig Fig.1. Scoring af hvor enige respondenterne var med ovenstående 6 udsagn. Lav score = flest enig i og høj score = flest uenige i. For bedre at kunne vurdere hvilke begrundelser, som vægtede højt hos respondenterne, blev respondenterne herefter bedt om at rangere udsagnene på en skala fra 1 6. Hvor 1 var mest vigtigt og 6 mindst vigtigt for respondenten (lav score). I figur 2. kan det ses, at denne figur understøtter, at det mest vigtige for besætningerne var, at kortvarig opboksning reducerede dødeligheden, og at det var nemmere at give faringshjælp. Fra denne figur kan det dog, modsat fig. 1., ses, at det at beskytte personalet var vigtigt for besætningerne. At man kan styre soens gødeadfærd med kortvarig opboksning ser fra nedenstående ikke ud til at være en vigtig grund til at benytte opboksning. Hvor vigtig er følgende udsagn for jer i prioriteret rækkefølge? At man kan styre soens gødeadfærd At det er nemmere at give faringshjælp At det er nemmere at arbejde i stien At det er nemmere at arbejde med At beskytte personalet At reducere dødeligheden 0,00 Meget vigtig 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 lidt vigtig Fig.2. Scoring af hvor vigtige de 6 udsagn var for respondenten. Lav score = mest vigtig og høj score = mindst vigtig 6
7 Ud fra de tre forskellige spørgsmål vurderes det, at de danske besætninger samlet set benyttede kortvarig opboksning ved faring, fordi det forventedes at reducere pattegrisedødeligheden, det gav beskyttelse for personalet, og det var lettere at give faringshjælp. Andre lande Den engelske version af spørgeskemaet var udformet på præcis samme måde som den danske version. Ud fra vurderingen af hvor enige eller uenige de var med de 6 udsagn, kan det i figur 3 ses, at de var mest enige i, at de benyttede boks for at reducere pattegrisedødeligheden, for at beskytte personalet, og fordi det var nemmere at arbejde med grisene. Vi bruger kortvarig opboksning af soen fordi... Det er nemmere at styre soens gødeadfærd Det er nemmere at give faringshjælp Det er nemmere at arbejde i stien Det er nemmere at arbejde med pattegrisene Det beskytter personalet Det reducerer dødeligheden blandt pattegrisene 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Enig Uenig Fig.3. Scoring af hvor enige respondenterne var med ovenstående 6 udsagn. Lav score = flest enige i og høj score = flest uenige i. Modsat de danske besætninger benyttede de udenlandske besætninger også opboksning, fordi det gjorde det nemmere at arbejde i stien. De udenlandske besætninger rangerede de 6 udsagn fra mest vigtig til mindst vigtig således, at de tre udsagn, som rangerede højest, var at kunne reducere pattegrisedødeligheden, at kunne beskytte medarbejderne og at gøre det nemmere at give faringshjælp. Dette svarede til de begrundelser, som de danske besætninger rangerede højest. Dog virker det fra figur 3. til, at argumentet om, at det var nemmere at arbejde i stien, vægtede højere i udlandet end i Danmark. 7
8 Hvor vigtig er følgende udsagn for jer i en prioriteret rækkefølge? At man kan styre soens gødeadfærd At det er nemmere at give faringshjælp At det er nemmere at arbejde i stien At det er nemmere at arbejde med pattegrisene At beskytte personalet At reducere dødeligheden 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 Mest vigtig Mindst vigtig Fig.4. Scoring af hvor vigtige de 6 udsagn var for respondenten. Lav score = mest vigtig og høj score = mindst vigtig Når besætningerne selv beskrev, hvorfor de benyttede kortvarig opboksning, skyldtes dette også, at det reducerede dødeligheden, sikrede personalet og en enkelt besætning gjorde det for at være på forkant med lovgivningen og for at se, om de kunne opnå en tilfredsstillende pattegrisedødelighed i et system med løse søer. De to besætninger, som kun benyttede opboksning i specielle tilfælde, vægtede ligesom resten af besætningerne pattegrisedødeligheden højest og derefter sikring af personalet, at det var nemmere at arbejde i stien og at det var nemmere at give faringshjælp. Grunden til at disse besætninger brugte opboksning, afveg således ikke fra de andre besætninger. Nuværende brug af boks Tidspunkt for indsættelse i boks Danmark Af figur 5. kan det ses, at langt størstedelen af besætningerne, 10 ud af 11, satte soen i boks 1 til 2 dage før forventet faring. Ingen af de danske besætninger opboksede ved eller efter faring, og en enkelt besætning opboksede soen ved indsættelse i farestien. Størstedelen af besætningerne satte soen i boks om morgenen eller om eftermiddagen, og 4 ud af 11 gjorde det i forbindelse med fodring. 8
9 Fig.5. Opboksning af soen fordelt på dage før eller efter faring, Tallet i hver del beskriver antal besætninger som benytter strategien. At besætningerne valgte at opbokse soen før faring eller ved indsættelse i farestien, var i flere tilfælde af hensyn til soen, eftersom besætningerne bl.a. mente: Det er vigtigt soen er fikseret inden faringen begynder og har vænnet sig til at stå i boks og For at soen undgår forandringer for tæt på eller under faringen og En so der er gået i faring har brug for mest mulig ro. En anden grund var også at sikre sig, at de søer, som farede før forventet, var opbokset ved faring, hvilket blev kommenteret således for at nå at indsætte soen i boks også hos de søer der farer lidt før forventet. Det er uhensigtsmæssigt måske umuligt at jage den op o.l. for at den kan blive bokset ind eller vendt så man kan komme til at give faringshjælp. Én besætning opboksede soen ved indsættelse i farestalden for at kunne styre svineriet Vi har prøvet med løsdrift frem mod faring men vi syntes det giver for meget svineri i stien. Den primære grund til, at soen blev opbokset på det tidspunkt, som den gjorde, var, at det var nemmest i den listede situation ved fodring da søerne står op og æder så er det nemt at bokse op, Det er nemmest i forbindelse med flytning til farestald., Det er nemt, hun er rolig, og beskæftiget med at æde og alligevel oppe og stå og Det gøres som regel sammen med eftermiddagsfodringen, det er hurtigere når soen står op. Det virkede derved til, at opboksning 1-2 dage før forventet faring kunne sikre, at soen havde vænnet sig til boksen og ikke blev udsat for unødige forandringer tæt ved faring. Ydermere blev det foretrukket at opbokse i forbindelse med fodring, eller når soen stod op, da dette lettede arbejdet med opboksning. Andre lande De udenlandske besætninger opboksede ligesom de danske besætninger før faring, hvor en besætning gjorde det ved indsættelse, en anden 2 dage før og den sidste besætning tre dage efter indsættelse i farestalden. Begrundelsen for at sætte soen i boks et par dage før faring var, at det passede ind i fareugen (opboksede før weekend), og at det sikrede, at søer, som farede tidligt, var i boks ved faring. Besætningen, som opboksede ved indsættelse, gjorde det, fordi det passede med management-rutinen. 9
10 I forhold til tidspunkt på dagen opboksede to af besætningerne om eftermiddagen og én ved middag, og én besætning gjorde det i forbindelse med fodring. Begrundelsen for at gøre det i forbindelse med fodring var, ligesom for de danske besætninger, at det var nemmere, når soen stod op. De to besætninger, som kun benyttede boksen ved aggressive søer og store kuld, indsatte begge soen ved faring, og den ene besætning i forbindelse med enten morgen- eller eftermiddagsfodring. Tidspunkt for åbning af boks Danmark I de danske besætninger blev soen i 9 ud af 10 besætninger lukket ud af boksen 3-7 dage efter faring. Som det fremgår af figur 6, lukkede fem besætninger soen ud på dag 3 eller 4. Besætningerne lukkede oftest soen ud i løbet af morgenen eller ved middag, mens to af besætningerne ikke benyttede sig af et fast tidspunkt, men gjorde det, når der var tid i overskud eller, når dagens opgaver var afsluttet, og der var mere ro i stalden. Fig.6. Åbning af boks fordelt på dage efter faring, tallet i hver del beskriver antal besætninger som benytter strategien. Tidspunktet for hvornår soen blev lukket ud af boksen afhang i halvdelen af besætningerne af tidspunktet for kastration af grisene. Nogle af besætningerne lukkede op umiddelbart efter kastration og tildeling af jern, mens andre mente, at grisene skulle nå at komme sig. Vi venter gerne et par dage efter kastration, for at grisene er friske igen, Det er dagen efter kastrering. På kastrationsdagen er pattegrisene lidt groggy og Hos de nykastrerede lukkes ikke op. Grisene har godt af at komme sig et par dage inden de også skal tage sig ekstra i agt for en løs so. I den besætnin, som lukkede ud på dag to var incitamentet, at vi mener det gør at smågrisene ikke har vænnet sig til soen altid er bokset inde, og håber det har en positiv indvirkning på ihjellægning, mens en anden besætning havde valgt at holde soen opbokset frem til dag 5-7 for at være sikre på at grisene er mobile og har vænnet sig til soen. 10
11 Det virker derfor til, at det der vejede mest i forhold til, hvilken dag soen blev lukket ud, var dagen i forhold til tidspunktet for kastration uafhængigt af, om besætningen mente, at grisene behøvede et par dage til at komme sig eller gjorde det i forbindelse med kastration. Tidspunktet på dagen varierede mere mellem besætningerne, hvor nogle åbnede boksen i forbindelse med morgenrunden og andre ved fodring, overskud af tid, eller når der var ro i stalden. Andre lande Besætningerne havde søerne i boks frem til dag 5 7 (to besætninger) eller til efter dag 7 (en besætning), hvilket var en længere periode end hos de danske besætninger, hvor halvdelen lukkede soen ud før dag 4. De to besætninger, som kun brugte boks i specielle tilfælde, lukkede derimod søerne ud tidligere. Den ene 3 4 dage efter faring og den anden allerede, når faringen var overstået (ca. 8 timer efter faring). Begge grupper lukkede soen ud enten morgen eller eftermiddag og to i forbindelse med fodring. Begrundelsen for først at lukke soen ud ved dag 5-7 var, at besætningerne efter dette tidspunkt ikke så en øgning i dødeligheden. I forhold til tidspunktet foretrak nogle besætninger at gøre det om morgenen, så personalet kunne følge soen i løbet af dagen, og andre foretrak at gøre det om eftermiddagen, når der var ro i stalden. Modsat de danske besætninger afhang tidspunktet ikke af kastrationstidspunktet, hvilket skyldes at de ikke kastrerer i England. Tidligere strategi for brug af boks Danmark Ud af de 11 besætninger, som benyttede kortvarig opboksning, havde fire af dem benyttet en anden strategi tidligere. To af besætningerne, som havde ændret strategi, havde valgt at udvide den periode, hvor soen stod opbokset. Den ene besætning havde udvidet perioden ved at opbokse soen ved indsættelse i farestalden i stedet for 2 dage før faring. Den anden besætning havde ændret strategi ved at ændre indsættelsesdagen fra ved faring til 1 dag før og fra at åbne ved dag 3-4 til at åbne dag 5-7. Grundene til dette var henholdsvis for meget svineri i stierne og for mange klemte grise. Tabel 1. Tabel over ændrede strategier for brug af boks for besætninger i Danmark. Før Efter Opboksning Udlukning Opboksning Udlukning Kommentar 2 dage før faring 3-4 dage efter faring Ved indsættelse 3 4 dag efter faring Brugte altid Ved faring 3 4 dage efter faring 1 dag før faring 5 7 dage efter faring Brugte altid Ved indsættelse >7 dage efter faring 2 dage før faring 5 7 dage efter faring Brugte altid 2 dage før faring 3 4 dage efter faring 1 dag før faring 2 dage efter faring Kun specielle tilfælde De andre 2 besætninger havde valgt at indskrænke perioden, hvor soen var i boks. Den ene af besætningerne var gået fra at opbokse soen ved indsættelse i farestalden til at sætte soen i boks 2 11
12 dage før forventet faring, og fra at lukke ud senere end 7 dage efter faring til mellem dag 5 og 7, hvilket skyldtes, at Det var nemmere at flytte søerne ind i farestalden og vi håbede på at det ville påvirke antal dødfødte positivt (ingen særlig effekt). Besætningen havde dog valgt at sætte gylte i boks ved indsættelse da vi oplever generel accept af forandring og noget nyt, når de flyttes, hvorimod de reagerer med panik* når de opbokses efter nogle dage. Skal gylten fare meget senere (vi har 2 ugers hold) kan hun uden problemer lukkes ud efter 3-4 dage og gå frit til 2 dage før forventet faring. *Vi har oplevet flere gylte der panikker og påfører sig selv indre blødninger som koster dem livet. Den anden besætning havde valgt at forkorte perioden ved at have soen opbokset fra 1 dag før forventet faring til 2 dage efter faring, modsat 2 dage før faring til 3-4 dage efter faring, hvilket skyldtes, at smågrisene blev store og havde svært ved at komme til yveret, samt at so og smågrise "vænnede" sig til at soen var bokset inde, og derfor reagerede uhensigtsmæssigt når hun kom fri. Det virker ud fra besætningernes besvarelser til, at den mest optimale strategi til opboksning afhænger af, hvilke problemer der er i farestalden. Andre lande Ud af de 13 udenlandske besvarelser havde syv af besætningerne ændret strategien for brug af boks. Af dem var tre gået fra at bruge kortvarig opboksning i farestalden til slet ikke at benytte opboksning, og de resterende fire havde ændret strategi til en kortere periode med opboksning (Tabel 1) Tabel 2. Tabel over ændrede strategier for brug af boks for besætninger i andre lande end Danmark. Før Efter Opboksning Udlukning Opboksning Udlukning Kommentar 1 dag før faring 3 4 dage efter faring - - Brugte ikke mere 1 dag før faring 3 4 dage efter faring - - Brugte ikke mere Ved faring 3 4 dage efter faring - - Brugte ikke mere Ved indsættelse > 7 dage efter faring 3 dage efter indsættelse > 7 dage efter faring Brugte altid Ved indsættelse 0 2 dage efter faring 2 dage før faring 5 7 dage efter faring Brugte altid 2 dage efter faring 5 7 dage efter faring Ved faring 3 4 dage efter faring Kun specielle tilfælde 1 dag før faring 3 4 dage efter faring Ved faring 0 2 dage efter faring Kun specielle tilfælde Grunden til at de to besætninger, som altid brugte boks, havde ændret strategi, var, at den ene besætning ønskede at give soen mere frihed og at lære soen at lægge sig, før grisene bliver født. De havde derfor valgt at opbokse soen 3 dage efter indsættelse i stedet for ved indsættelse. Den anden besætning havde valgt at lukke soen ud senere pga. en øgning på 3-5 % i dødelighed. Incitamentet for at ændre strategi var, hos en af besætningerne, at søer og gylte, som aldrig havde været i boks, blev stressede, når de skulle opbokses, hvilket blev kommenteret således I takt med at besætning gradvist stopper med at bruge boks, bliver søer og især gylte, som ikke før har været i boks stressede efter opboksning. Dette kommer til udtryk ved 30 % mere aktivitet (ligger og rejser sig) hos fikserede 12
13 søer, I forhold til ikke fikserede søer.. Hvorfor tre besætninger havde valgt at gå væk fra opboksning, blev ikke kommenteret. Opsamling I de danske besætninger var de primære grunde til, at søerne var kortvarigt i boks ved faring, at det reducerede pattegrisedødeligheden, det gav bedre sikkerhed for personalet, og at det var lettere at give faringshjælp. Dette svarede til de samme begrundelser, som de udenlandske besætninger rangerede som værende vigtigst. Dog virkede det til, at begrundelsen at det skulle være nemmere at arbejde i stien, vægtede højere i de andre lande end i Danmark. De besætninger, der kun benyttede opboksning i specielle tilfælde, afveg ikke fra de andre besætninger på dette punkt. Næsten alle danske besætninger opboksede soen 1 til 2 dage før forventet faring for at sikre, at soen havde vænnet sig til boksen og dermed ikke blev udsat for unødige forandringer ved faring. De udenlandske besætninger opboksede også før faring enten ved indsættelse eller 2-3 dage før forventet faring. Begrundelsen for at sætte soen i boks før faring var de samme som i de danske besætninger. I forhold til tidspunkt på dagen blev det foretrukket at opbokse i forbindelse med fodring, eller når soen stod op, da dette lettede arbejdet. I de danske besætninger blev soen, i næsten alle besætninger, lukket ud af boksen 3-7 dage efter faring. Heraf lukkede halvdelen af besætningerne soen ud på dag 3 eller 4. Det der vejede mest i forhold til, hvilken dag soen blev lukket ud, var dagen i forhold til tidspunkt for kastration. Dette uafhængigt af, om besætningen mente, at grisene behøvede et par dage til at komme sig, eller lukkede dem ud umiddelbart efter kastrationen. De udenlandske besætninger lukkede generelt soen ud senere end i Danmark (senere end dag 5). Både de danske og udenlandske besætninger lukkede oftest soen ud i løbet af morgenen eller ved middag, men generelt set var tidspunktet, hvor boksen blev åbnet ikke så fast en rutine som ved indsættelse i boksen. I to ud af de fire danske besætninger, som havde ændret opboksningsstrategi, havde man valgt at forkorte perioden, hvor soen stod opbokset. Begrundelsen var, at en længere opboksningsperiode ikke nedsatte dødeligheden yderligere og, at der var problemer med, at pattegrisene blev for vant til soens begrænsede aktivitetsmuligheder. To andre besætninger havde derimod valgt at udvide perioden, da den ene så en for høj dødelighed, og den anden havde problemer med svineri på det faste gulv før faring. I de udenlandske besætninger var tre besætninger gået fra at bruge kortvarig opboksning i farestalden til slet ikke at benytte opboksning, og fire besætninger forkortede perioden, hvor soen stod i boks. 13
14 Dette skyldtes bl.a. et ønske om at give soen mere frihed, at lære soen at lægge sig uden opboksning, og at søer og gylte, som aldrig havde været i boks, blev stressede, når de skulle opbokses. Formålet med erfaringsindsamlingen var at opnå viden om, hvordan danske og udenlandske svineproducenter benytter kortvarig opboksning af soen, hvorfor de benytter opboksning og hvad de mener at få ud af brugen. Ud fra de indkomne svar ses, at procedurerne og begrundelserne for brug af boks var forskellige mellem besætninger både i Danmark og i de andre lande. Det understøtter, at der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til bestemte rutiner, som med sikkerhed reducerer pattegrisedødeligheden, sikrer personalet og gør det nemt at arbejde med pattegrisene. Der bør fremover være yderligere fokus på udvikling og vurdering af best practice, da management er afgørende for succes med løse søer. Referencer [1] Marchant, J.; Rudd, A.; Mendl, M., et al. (2000): Timing and causes of piglet mortality in alternative and conventional farrowing systems. Veterinary Record. Vol. 147:8, pp [2] Moustsen, V.M.; Hales, J.; Nielsen, M.B.F. & Hansen, C.F. (2015): Kortvarig brug af boks I farestier til løse søer reducerer pattegrisedødelighed. Meddelelse nr. 1044, Dansk Svineproduktion. [3] Hales, J.; Moustsen, V.M.; Devreese, A.M.; Nielsen, M.B.F. & Hansen, C.F. (2014). Comparable farrowing progress in confined and loose housed hyper-prolific sows. Livestock Science. 171, pp [4] Jarvis, S.; Van der Vegt, B.; Lawrence, A.; McLean, K.; Deans, L. & Chirnside, J. (2001): The effect of parity and environmental restriction on behavioural and physiological responses of pre-parturient pigs. Applied Animal Behaviour Science, 71(3), pp [5] Moustsen, V.M. & Pedersen, M.P. (2010): Adfærd under diegivning Effekt af farestitype. Meddelelse nr. 874, Dansk Svineproduktion. [6] Moustsen, V.M.; Hales, J.; Devreese, A.& Hansen, C.F. (2014): Faringsforløb for løse søer og søer i boks. Meddelelse nr. 1008, Dansk Svineproduktion. [7] Moustsen, V.A.; Hales, J.; Lahrmann, H.P.; Weber, P.M. & Hansen, C.F. (2013): Confinement of lactating sows in crates for 4 days after farrowing reduces piglet mortality. Animal. 7, pp [8] Hales, J.; Moustsen, V.M.; Nielsen, M.B.F. & Hansen, C.F. (2014): Higher preweaning mortality in free farrowing pens compared with farrowing crates in three commercial farms. Animal. 8:1, pp [9] Weber, R.; Keil, N.; Fehr, M. & Horat, R. (2007): Piglet mortality on farms using farrowing systems with or without crates. Animal Welfare. Vol. 16:2, pp [10] Hales, J.; Moustsen, V.A.; Nielsen, M.B.F. & Hansen, C.F. (2015): Temporary confinement of loose housed hyper prolific sows reduces piglet mortality. American Society of Animal 14
15 Science. Vol. 9 [11] Hales, J.; Moustsen, V.A.; Nielsen, M.B.F. & Hansen, C.F. (2013): Individual physical characteristics of neonatal piglets born in a noncrated system. Journal of Animal Science. 91. pp [12] Hales, J., Moustsen, V.A., Nielsen, M.B.F. & Hansen, C.F. (2016): The effect of temporary confinement of hyperprolific sows in Sow Welfare and Piglet protection pens on sow behaviour and salivary cortisol concentrations. Applied Animal Behaviour Science pp Aktivitets nr.: //KMY// Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer 15
KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED
KULD MED LAV OG HØJ DØDELIGHED NOTAT NR. 1720 Med udgangspunkt i data fra forsøg i danske produktionsbesætninger med løsgående søer i farestalden og litteratur er mulige forskelle mellem kuld med lav og
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereFARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS
Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereDanska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion
Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk
Læs mereSWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer
SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion Janni Hales, produktchef, Jyden MMF-seminar Horsens 1. maj 2017 CITAT Stenalderen
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereLøse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereFARESTIER TIL LØSE SØER
FARESTIER TIL LØSE SØER Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker, vam@seges.dk VSP Innovation, Staldsystemer VSP TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der
Læs mereHøj produktivitet med løse søer i farestalden
Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereGØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER
GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1721 Via opsamlingsbakker under spaltegulvet blev afsætning af gødning fra løsgående, diegivende søer registreret
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs merePATTEGRISELIV ET HALVT ÅR EFTER
PATTEGRISELIV ET HALVT ÅR EFTER NOTAT NR. 1804 Marginal stigning i den totale pattegrisedødelighed trods 0,5 flere totalfødte grise pr. kuld i besætninger, der deltog i PattegriseLIV. Fokus på hygiejne
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs merePATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE
PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereHYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereLØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?
LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereSøers Rulleadfærd Søers rulleadfærd i farings- og diegivningsperioden samt betydning for pattegrisedødelighed
Søers Rulleadfærd Søers rulleadfærd i farings- og diegivningsperioden samt betydning for pattegrisedødelighed Specialeprojekt Lone Rasmussen AGK 06003 Vejleder: Anders Ringgaard Kristensen Professor, PhD,
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereEFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER
Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres
Læs mereVIPIGLETS DE FØRSTE TAL
VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed
Læs mereEr niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag
Pattegrisedødelighed ved frilandssvineproduktion af Anne Grete Kongsted & Vivi Aarestrup Larsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer Datagrundlag Baggrunden for de resultater der
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereDANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Læs mereMÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,
Læs mereWorkshop Faresti med so i boks
En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereFORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE
STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -
Læs merePATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER
PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen
Læs merePOSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE
POSITIV EFFEKT AF VARMETILSÆTNING TIL DE MINDSTE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1176 Ekstra varmetilsætning på begge sider af den farende so gav en signifikant højere rektaltemperatur hos grise, der vejede
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereFarestien til 15 og 20 grise
Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and
Læs mereVANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE
Støttet af: VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE ERFARING NR. 1902 Vandforbruget målt i to sobesætninger, som anvendte hhv. våd- og tørfoder, viste et gennemsnitligt samlet vandforbrug i drægtigheds-
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereFRILAND - TEST AF 2 NYE FAREHYTTER
FRILAND - TEST AF 2 NYE FAREHYTTER ERFARING NR. 1517 Nyudviklede farehytter til friland kan effektivisere arbejdsgangen og lette overvågningen af pattegrisene. På sigt vil dette kunne bidrage til en højere
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereVedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereFORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE
Støttet af: FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE NOTAT NR. 1707 Der var god effekt af at sætte fokus på øget overlevelse af pattegrisene.
Læs mereFarestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs merePRODUKTTEST AF TI FORSKELLIGE FARESTIER TIL LØSGÅENDE SØER
PRODUKTTEST AF TI FORSKELLIGE FARESTIER TIL LØSGÅENDE SØER ERFARING NR. 1803 Produkttest af ti forskellige farestier til løsgående søer viste, at ingen af fabrikaterne opnåede vurderingen god eller meget
Læs mereHVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise
HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereOpstramninger i DANISH ordningen
Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift
Læs mereFAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN
Støttet af: FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 1307 Erfaringer fra brug af en ny type farehytte i glasfiber viste forbedrede arbejdsforhold,
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs merePATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST
PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR TILVÆKST MEDDELELSE NR. 937 Pattegrisenes tilvækst var påvirket af et samspil mellem deres fødselsvægt og, hvorvidt og hvornår de blev flyttet i diegivningsperioden
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mere