6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet

Transkript

1 6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet

2 6-byernes forslag til administrative lettelser på beskæftigelsesområdet Danmark har behov for en effektiv styring på beskæftigelsesområdet, men det system, som er blevet opbygget indeholder alt for detaljerede krav til kommunernes sagsbehandling. Ifølge lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats har kommunen ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. I praksis har kommunen meget begrænsede muligheder for at præge indsatsen, da love og bekendtgørelser 1 indeholder meget præcise forskrifter og en tilsvarende detaljeret økonomistyring belønner og straffer kommunerne for forskellige skridt i sagsbehandlingen. Den stramme statslige styring af indsatsen medfører at: Det kommunale politiske engagement svækkes. De begrænsede muligheder for at påvirke indsatsen gør området mindre interessant rent politisk Der anvendes mange ressourcer på at overholde formelle krav til tidsfrister og aktivering. Da mange borgere bevæger sig til og fra deltidsarbejde, midlertidige ansættelser og sygemeldinger, er det en meget stor opgave at overholde de mange tidsfrister. Dermed har man stik mod hensigten fået flere kolde hænder. Kommunens fokus bliver rettet mod de formelle krav frem for mod målet med indsatsen, at hjælpe borgerne med at blive helt eller delvis selvforsørgende arbejdet med konkrete forslag til fremtidens beskæftigelsessystem. Med afsæt i den kommunale virkelighed tæt på borgerne har politikere og embedsmænd sat fokus på 3 temaer, der bidrager til at frigøre ressourcer til bedre og mere målrettet indsats for borgerne: Mindre statslig styring og større lokalt råderum Fokus på effekt frem for proces Større sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer 6 byerne hilser de nye udmeldinger fra Regeringen om reformer og afbureaukratisering velkommen og vil med dette katalog gerne indlede en dialog om nogle af de områder, hvor beskæftigelsessystemet bør ændres til gavn for borgere, kommuner og stat. 1 Mandag Morgen har opgjort, at der alene i 1. kvartal 2011 er gennemført 34 lovændringer på området og udsendt 96 nye bekendtgørelser samt 26 nye skrivelser og vejledninger Heldigvis ønsker den nye regering at lytte til kommunernes ønske om at reformere beskæftigelsespolitikken og med henblik på at understøtte det igangværende reformarbejde har de seks største kommuner i Danmark 2

3

4 Oversigt over 6-byernes forslag til forbedringsområder på det beskæftigelsespolitiske område Nr. Nuværende regel Konsekvens / problem 6-byernes forslag Kontaktforløb, aktiveringstilbud 1 Stramme regler om hvornår kommunerne skal have kontakt med borgerne, kontaktformen og hvad der skal tales om. Eksempler Kontaktforløb for deltagere i aktive tilbud. Der skal gennemføres og registreres et kontaktforløb uanset, at en borger er i aktivt tilbud og jobplanen følges. Krav om personlig samtale ved gennemførelse af kontaktforløb. Ledige, som ikke er i gang med et aktivt forløb, skal følges op ved personlig samtale. Krav om hvad den enkelte jobsamtale skal indeholde. Lov om aktiv beskæftigelses indsats kap 7. og tilhørende bekendtgørelser indeholder en række specifikke krav til indholdet i samtaler med jobcentrenes målgrupper. Der gennemføres og registreres kontaktforløb udelukkende for at overholde kommunens opfølgningsforpligtigelse opfølgningen har ingen betydning for borgeren. Der er standardiserede krav til afholdelse af jobsamtale. Ikke alle krav er relevante for alle borgere. F.eks. er det ikke altid relevant for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed at følge op på jobsøgning. Eksempel 1 Anna Hansen har arbejdet som bager igennem en årrække, men er nu blevet ledig efter nogle perioder med sygdom. Det er usikkert om sygdommen skyldes allergiske reaktioner i forbindelse med arbejdet i bageriet og der er bestilt en speciallægeerklæring. Konklusionen i erklæringen er afgørende for, om samtalen skal handle om nyt arbejde i bagerbranchen eller om alternative jobmuligheder. Anna Hansen har ret og pligt til en samtale senest den 1. oktober og det er derfor ikke muligt at afvente speciallægeerklæringen, som forventes cirka en uge senere. Eksempel 2 Aksel Hansen har store problemer udover ledighed og er i et botilbud, hvor han træner personlige og sociale færdigheder. Aksel skal hver 3. måned til samtale med en rådgiver på jobcentret, selv om han er meget langt fra at være klar til et jobrettet tilbud. Kommunerne bør have mulighed for selv at tilrettelægge kontakten med borgeren. Kommunerne har en stor interesse i at hjælpe borgeren ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet og dermed i at tilrettelægge den rette kontakt med borgeren. 6 byerne foreslår, at borgeren får ret til at få en samtale inden for en kort tidsfrist, hvis borgeren har behov derfor. 4

5 Nr. Nuværende regel Konsekvens / problem 6-byernes forslag Kontaktforløb, aktiveringstilbud 2 Stramme regler for hvornår borgerne skal have aktiveringstilbud, tilbuddets varighed og type. Eksempler Krav om afgivelse af tilbud til et bestemt tidspunkt. Der er faste minimumskrav til, hvornår en borger skal have et aktiveringstilbud afhængig af målgruppe og alder. Forskellige krav til jobklare borgere afhængig af forsørgelsesgrundlag. Der stilles forskellige krav til jobklare ledige afhængigt af, om de modtager adagpenge eller kontanthjælp. Ungeindsatsen. Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal aktiveres efter 13 ugers ledighed. De unge skal have 6 måneders sammenhængende aktivering, (Der må dog nu være i alt 4 uger uden aktivering i en periode på 7 måneder). Tilbud og vejledning og opkvalificering (Kap 10 indsatsen) og 6 ugers reglen, LAB Til forsikrede ledige kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for de første 6 9 måneder afhængig af den lediges alder og uddannelse. Der gennemføres aktiveringsforløb udelukkende for at overholde kommunens aktiveringsforpligtigelse aktiveringen har ingen betydning for borgeren. Der er i praksis kun én mulighed for lovlig aktiveringstilbud til de unge forsikrede ledige og det er offentlig ansættelse med løntilskud, evt. i forlængelse af et jobsøgningsforløb på nogle uger. Når en ung har skiftende midlertidige ansættelser, er det ofte ikke muligt at overholde lovgivningens krav om tilbud inden 13 uger. 6 ugers reglen forhindrer både forsikrede og ikke forsikrede ledige (over 30 år) i at få et tilbud om uddannelse i den første ledighedsperiode. Jobcentret er dermed forhindret i at tilrettelægge en jobplan med et lidt længerevarende opkvalificerende tilbud for en ledig med en erhvervsuddannelse, fx i forbindelse med, at den pågældende ledige med god mening kunne skaffe sig beskæftigelse i et andet fagområde med jobåbninger. Eksempel Bent Hansen på 28 år er uddannet smed. Han er efter 14 ugers ledighed kommet i arbejde i 3 måneder og er nu igen ledig og tilmelder sig Jobcentret elektronisk. I den første ledighedsperiode nåede han at starte på et 26 ugers aktiveringsforløb, som han afbrød for at gå i arbejde. Når Bent Hansen melder sig til Jobcentret igen, har han straks ret og pligt til et tilbud. Jobcentret skal derfor samme dag have kontakt med Bent Hansen, indkalde til en samtale, udarbejde en jobplan og iværksætte et tilbud. Tilbuddet må ikke være uddannelse eller privat jobtræning. Jobcentret har derfor i praksis kun mulighed for at henvise Bent til en stående plads i en kommunal virksomhed i virksomhedspraktik eller med løntilskud. Kommunen råder ikke over pladser, som kan give Bent Hansen relevant erhvervserfaring og han henvises til en plads som pædagogmedhjælper. Kommunerne bør have mulighed for selv at tilrettelægge aktivering af borgere med hensyn til tidspunkt og indhold. Kommunerne har en stor interesse i at hjælpe borgeren ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet og dermed i at tilrettelægge det rette aktiveringsforløb med borgeren. 6 byerne foreslår, at borgeren får ret til aktivering inden for en kort tidsfrist, hvis borgeren har behov derfor. Reglerne bygger på, at de ledige får ret og pligt til aktivering indenfor bestemte tidsfrister. 6 byerne foreslår, at de ledige får pligt til aktivering, når en aktivering vurderes at kunne forbedre deres jobmuligheder og ret til et aktiveringstilbud (med et indhold, der aftales med kommunen), når de selv vurderer at have et behov. 5

6 Nr. Nuværende regel Konsekvens / problem 6-byernes forslag Kontaktforløb, aktiveringstilbud 3 Selvvalgt uddannelse Forsikrede ledige og personer, der er visiteret til et fleksjob har mulighed for at benytte sig af muligheden for 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det opleves, at påvirke fokus på job og jobsøgningen i en periode. Kursusdeltagelsen kolliderer for de unge forsikrede ledige under 30 år med ret og pligt tilbud senest efter henholdsvis 4 eller 13 uger. Retten til selvvalgt uddannelse bevares i de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25 år og i de første 6 måneders sammenlagt ledighed, for personer under 25 år. Ledige som deltager i 6-ugers selvvalgt uddannelse er undtaget fra det individuelle kontaktforløb og har ikke pligt til at deltage i tilbud. Forsikrede ledige, der har modtaget et tilbud om aktivering, kan ikke afvise at deltage i tilbuddet med den begrundelse, at personen i stedet ønsker at deltage i selvvalgt uddannelse. Det gælder dog ikke, hvis personen allerede har ansøgt om deltagelse i selvvalgt uddannelse. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt personen bliver optaget på den selvvalgte uddannelse, skal tilbuddet afgives på en sådan måde, at hvis personen optages og deltager på uddannelsen, bliver uddannelsesperioden aktiveringsfri. Dette betyder i praksis, at deltagelse i tilbud og tilrettelæggelse af den beskæftigelsesfremmende indsats i den periode, hvor borgeren har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, afhænger af først til mølle princippet. Et aktiveringstilbud skal forlænges og tilrettelægges ud fra en eventuel uddannelsesperiode, hvilket kan bevirke at borgeren ikke hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse. Eksempel Charlotte Hansen på 29 år er ufaglært og er blevet ledig efter flere års arbejde på en møbelfabrik. Produktionen er flyttet til udlandet og Charlotte søger andre ufaglærte jobs. Efter 8 ugers ledighed søger Charlotte et IT kursus over 6 uger. Hun bliver optaget på kurset, men det aflyses på grund af for få tilmeldinger. Jobcentret foreslår Charlotte et afklaringsforløb, som kan hjælpe Charlotte med at finde ud af, hvor hun kan få job og om hun eventuelt skal satse på en uddannelse. Fire uger senere er det imidlertid lykkes for skolen at samle et hold til IT-kurset og Charlottes deltagelse i afklaringsforløbet må sættes i bero. 6-ugers uddannelse skal tilrettelægges sammen med jobcenteret samt være relevant i forhold til arbejdsmarkedet. De 6 ugers uddannelse for de forsikrede ledige kan indgå i forløbet som et ret og pligt tilbud. Jobcentret kan eventuelt bevilge dyrere forløb end prisloftet. 4 Brug af andre aktører: Der er krav om, at kommunerne skal bruge andre aktører i indsatsen for ledige der er visiteret til et fleksjob og til ledige med en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Ledige LVU ere under 30 år henvises til anden aktør senest efter 6 ugers ledighed og ledige LVU ere over 30 år henvises til anden aktør senest efter 3 måneders ledighed. Reglerne om kommunernes brug af Anden Aktør medfører, at borgeren tvinges til at skifte sagsbehandler. Det er ikke dokumenteret, at anden aktør skaber bedre resultater end kommunerne. Det tvungne LVU-udbud forhindrer: At jobcentret kan tilrettelægge en mere fleksibel vifte af tilbud til målgruppen At de ledige kan få frihed til mere selvbetjening i den første del af ledighedsperioden At jobcentret kan arbejde målrettet med indsatsen i samarbejde med fx a-kasser og faglige organisationer. Det skal være valgfrit for kommunerne, hvilke målgrupper, der udlægges til andre aktører og hvorvidt andre aktører skal benyttes i beskæftigelsesindsatsen. Aktuelt gennemføres et sammenlignende forsøg hvor bl.a. Københavns og Aarhus Kommuner deltager og selv varetager indsatsen for en gruppe af LVU ere mens en tilsvarende gruppe henvises til anden aktør under den landsdækkende ordning. Forsøgsperioden løber fra den 15. august 2011 til den 31. december

7

8 Nr. Nuværende regel Konsekvens / problem 6-byernes forslag Organisering i kommunerne 5 Regler om arbejdsdeling mellem Jobcentret og Ydelseskontoret. Mange af de mest udsatte borgere oplever at have mange sagsbehandlere. De kan have en sagsbehandler på jobcentret, i familieafdelingen, i misbrugsafdelingen og på én af de kommunale eller regionale institutioner, de bliver behandlet eller aktiveret i. Socialcenterets medarbejdere bruger mange ressourcer på at få vores mest udsatte kontanthjælpsmodtagere (match 3) til at overholde deres lovpligtige jobsamtaler i Jobcentret, så de ikke mister deres forsørgelsesgrundlag. Jobkonsulenter bruger herefter ressourcer på jobsamtaler, der desværre ofte er virkningsløse, fordi den udsatte ledige ingen chance har for at komme i job før en social behandling. Og værst - den udsatte misbruger, svært psykisk syge, svært handicappede og/eller hjemløse bliver stresset, møder ikke op til jobsamtalen og bliver trukket i kontanthjælp. Konklusion: Jobsamtaler med de allersvageste ledige giver i bedste fald ingen mening, i værste fald er de med til at skubbe udsatte ledige længere ud. Den rigide adskillelse af de to funktioner medfører, at borgeren skal i kontakt med to forskellige dele af kommunen og at de to funktioner, skal bruge ressourcer på at koordinere indsatsen. De lovfæstede rammer for opgavefordelingen i kommunen fører til ressourcespild, idet flere afdelinger og medarbejdere skal sætte sig ind i den samme persons sag og forløb. For borgeren er der risiko for, at indsatserne ikke passer sammen. EKSEMPler I forbindelse med etableringen af jobcentre i 2007 blev der ved lovgivning stillet krav til hvordan kommunerne skal organisere indsatsen. Med den nye lovgivning blev der oplistet, hvilke opgaver, som måtte ligge i et jobcenter og hvilke opgaver, som ikke måtte udføres i jobcentret. For eksempel har ydelseskontoret kompetence til at afgøre om en borger er berettiget i sygedagpenge, mens Jobcentret løbende skal følge op på, om borgeren opfylder betingelserne for ydelsen. Ved Kommunalreformen blev det fastlagt, at kompetencen til at afklare borgeres arbejdsevne skulle ligge hos jobcentrene. Når en endelig vurdering af en borgeres arbejdsevne forelå, og denne vurdering gik på, at arbejdsevnen varigt ville udelukke såvel ordinær beskæftigelse som fleksjob, blev det også jobcentrenes kompetence at træffe denne afgørelse. Der skal være frihed til at organisere indsatsen og tilrettelægge opfølgning, så det kun er én medarbejder, der følger op på en aftale i den konkrete sag. Særligt i forhold til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet giver det mulighed for at give borgeren en mere sammenhængende indsats og borgeren undgår at skulle forholde sig til forskellige myndighedspersoner, som hver især kun beskæftiger sig med en afgrænset del af borgerens situation. Økonomi 6 Differentierede refusionssatser. Efter den seneste refusionsomlægning giver staten 50% refusion på forsørgelsesydelsen ved tilbud om ordinær uddannelse og ved virksomhedsplaceringer, mens der gives 30% refusion på forsørgelsesydelsen ved øvrige aktive tilbud svarende til refusionsprocenten ved passiv forsørgelse. 8 Reglerne kan føre til uhensigtsmæssig adfærd med henblik på at hjemtage mest mulig refusion. Derudover giver reglerne om forskellige refusionssatser på kontanthjælpen i henholdsvis aktive og passive perioder administrativt merarbejde både i Jobcentrene og i Ydelsesområdet. Eksempel Jobcentrene støtter nogle borgere til en videregående uddannelse gennem revalideringsordningen. Jobcentrene følger hver 3. måned op på om borgeren følger forløbet det er fornuftigt og relevant. Derudover skal jobcentrene følge op på antallet af dage, hvor der ikke er studieaktiviteter på uddannelsesinstitutionen og det skal gøres individuelt, idet der er forskel på, hvornår de studerende er til eksamen op til sommerferien. Hvis der inden for en måned er mere end 14 dage uden studieaktivitet, skal aktiviteten registreres med lav refusion i hele måneden. Tælleriet har ingen positiv betydning for borgeren og tager ressourcer, som kunne bruges til en borgerrettet og konstruktiv indsats. Refusion bør være uafhængig af indsatsen og alene bero på resultaterne af kommunens indsats det vil sige aftagende refusion med den enkelte sags varighed, som vi kender det fra sygedagpenge og ledighedsydelse. Det vil fastholde den fælles interesse mellem stat og kommune i at bringe den enkelte borger ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet og dermed kommunens motivation til at yde en effektiv indsats.

9 Nr. Nuværende regel Konsekvens / problem 6-byernes forslag Økonomi 7 Komplicerede regler om refusion for fleksjob og ledighedsydelse. Den særlige revision på beskæftigelsesområdet har fra 2010 omhandlet nyvisiterede til fleksjob samt revurdering af sager om ledighedsydelse. Forløbet er et eksempel på, at der er behov for forenkling af lovgivningen, hvor de snærende proceskrav til kommunerne på beskæftigelsesområdet langt fra modsvarer resultatet, men i stedet fjerner fokus på det centrale: At skabe en effektfuld indsats for borgeren. Blandt andet indeholder lov om aktiv socialpolitik 74 c krav om, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Hvis fristen overskrides med 1 dag, bortfalder refusionen i 36 måneder. Det er ikke muligt for jobcentret i løbet af de 36 måneder at handle således, at refusionen kan genoptages. I 2010 havde Aarhus Kommune fejl i 21 af 407 fleksjob- og ledighedsydelsessager sager, der var udtaget til revision. For en del af de 21 sager kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvor sammenhængen til borgerhensynet er. EKSEMPEL Som eksempel kan nævnes en fejl, der går igen i flere af sagerne med ledighedsydelse nemlig, at der ikke er givet tilbud i forbindelse med opfølgningen. I langt de fleste af disse sager er ledighedsydelsesmodtageren imidlertid på tidspunktet for opfølgningen henvist til intensiv fleksjobsøgning ved kommunens virksomhedskonsulenter. I den forbindelse kan der f.eks. godt være gennemført et tilbud kort før opfølgningen, eller der er måske udsigt til et snarligt fleksjob, så det ikke vurderes indsatsmæssigt relevant også at afgive et tilbud direkte i forbindelse med opfølgningen. Med den nuværende lovgivning er der imidlertid fejl i en sådan sag, fordi der ikke er givet tilbud direkte i forbindelse med opfølgningen. Det foreslås at opfølgningsreglerne på fleksjob- og ledighedsydelsesområdet tages op til revision med henblik på en forenkling og større frihedsgrader til kommunerne. Formålet skal være, at opfølgningen i højere grad kan tilpasses individuelt i forhold til den indsats og støtte borgeren har brug for i den konkrete arbejdsmarkedsrettede indsats. 8 Manglende sammenhæng mellem borgerens forseelse og konsekvensen heraf Eksempler Bekræftelse af tilmelding til Jobnet hver 7. dag. Arbejdsmarkedsparate ledige (forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, match 1) skal tilmeldes Jobnet som arbejdssøgende og skal bekræfte sin tilmelding hver 7. dag. Den ledige afmeldes tredje gang vedkommende glemmer at bekræfte jobsøgning. Ved afmelding mistes retten til ydelse. Hvis de tre forseelser sker inden for en bestemt periode, medfører det sanktion. Bekræftelse af tilmelding Genbekræftelse på Jobnet hver 7. dag giver anledning til rigtigt meget besvær, både for den ledige og for rådgiver i jobcenter og ydelseskontor. De administrative procedurer og breve i forbindelse med påmindelser og afmelding, partshøringsbrev og et afgørelsesbrev er omfattende. For systemet er det et uhensigtsmæssigt ressourceforbrug, at der automatisk udsendes breve ved forglemmelse som rådgiver skal forholde sig til. Glemmes det tre gange indenfor 1 år skal der trækkes i kontanthjælpen hos borgeren, uanset årsag til forglemmelse og uanset varigheden. Om det så kun er 1 dag så skal jobcenterrådgiver sende besked til ydelseskontoret, der skal foretage træk i kontanthjælpen. Sker det efter at kontanthjælpen for indeværende måned er kørt, så sker trækket i den efterfølgende måned. Her har de fleste glemt hvad forsyndelsen bestod i. Kort sagt så kan forglemmelsen resultere i 1 times ekstra administrativt arbejde for systemet. Dette skal også ske i alle de tilfælde hvor borgeren i øvrigt er ihærdigt jobsøgende og måske endda i et aktivt tilbud (uddannelse el. lign.). Det forslås at denne regel reglen om bekræftelse af tilmelding afskaffes, idet det er en overflødig kontrollerende regel. Den ledige bør kunne forvente, at en tilmelding til Jobnet er gældende indtil vedkommende aktivt framelder sig. I dag har mange vænnet sig til reglen, men selv om det kun er en mindre del af de ledige, der glemmer at gå på Jobnet, giver det anledning til omfattende administration. En fremtidig øget digitalisering af diverse postgange vil samtidig overflødiggøre rigide kontrollerende regler. Skulle man endelig lave denne genbekræftelse kunne det ske i forbindelse med et kontaktforløb. 9

10 Nr. Nuværende regel Konsekvens / problem 6-byernes forslag Økonomi For sent fremmøde i tilbud Start- og kontanthjælpsmodtagere, som ikke møder eller møder for sent i tilbud eller til jobsamtale bliver trukket i hjælp, medmindre der foreligger en rimelig grund. De rimelige grunde for jobklare borgere er udtømmende angivet i lovgivningen med et minimum af individuelt skøn indlagt. For de indsatsklare borgere er der mulighed for, at undlade at indstille til sanktion efter et individuelt skøn. 9 Sygedagpengesager startes op på et spinkelt grundlag. Når kommunen via Virk.dk modtager en anmeldelse om sygdom på en medarbejder fra en arbejdsgiver, indeholder anmeldelsen en del oplysninger om ansættelsesforholdet, men ingen om sygdomsårsag. 10 Registreringskrav til brug for overvågning af kommunerne. Der stilles en del registreringskrav til kommunerne, som alene har til formål at kunne overvåge kommunernes praksis på forskellige områder, f.eks. registrering af rådighedsvurderinger. For sent fremmøde Den manglende mulighed for, at foretage et individuelt skøn når jobklare borgere ikke møder eller møder for sent i tilbud eller til jobsamtale, kan i visse tilfælde stille hindringer i vejen for et respektfuldt gensidigt samarbejde mellem borger og sagsbehandler, fordi borgeren kan opleve at blive sanktioneret pga. forhold, som pågældende ikke har indflydelse på. I bemærkningerne til beskæftigelseslovgivningen står der Der hvor sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives sanktion. Hvis dette princip skal følges bør der i højere grad indlægges mulighed for skøn ved rådighedsvurderingen. Eksempel: Hvis en borger fremmøder en halv time for sent til tilbud, bliver borgeren trukket en dags kontanthjælp, uanset om forsinkelsen kan tilskrives borgen eller ej - f.eks. trafikale problemer mv. Kommunen sender på baggrund af anmeldelsen et oplysningsskema til den sygemeldte medarbejder. Først her indgår der oplysninger om sygdommen. Det viser sig en gang imellem på oplysningsskemaet, at den sygemeldte ikke opfylder kriterierne for uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom. Sygdomsbegrebet og sygemeldinger er i store dele af samfundet blevet meget bredt og mange er ikke opmærksom på, at sygedagpengelovgivningens betingelser er mere præcise. Når en sygedagpengesag først er startet op, kræver det en stor del administrativt arbejde at få den lukket igen. Det er lettere at udrede trådene jo tidligere man kan gøre virksomhed og medarbejder opmærksom på, at betingelserne for sygedagpenge ikke er opfyldt og allerbedst, hvis man kan forebygge at sagen indledes. Disse centrale overvågninger giver merarbejde for rådgiverne i form af diverse registreringer. Eksempel Ved det seneste rådighedstilsyn fik Aalborg Kommune besøg af fire medarbejdere fra Arbejdsdirektoratet, som skulle vurdere indsatsen ved 47 såkaldte negative hændelser. Gennemgangen varede to dage og viste, at der var hjemtaget kr. for meget i statsrefusion. Statens og kommunens udgifter til gennemgangen står slet ikke mål med resultatet af gennemgangen. For sent fremmøde At der ved lovændring gives mulighed for skøn ved rådighedsvurdering af jobklare start- og kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsgangene, når en sygedagpengesag starter, ændres, så: Det bliver tydeligt, at medarbejderen skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom Sagen er bedre oplyst helt fra starten Jobcentret og ydelseskontoret får frihed til selv at tilrettelægge arbejdsdelingen. Ofte vil det bedste kendskab til borgeren være ved Jobcentret, mens det er Ydelseskontoret, der afgør om en sag skal startes. Ved at give mulighed for at lægge de to dele sammen eller give Jobcentret kompetence til at afgøre om en sag skal startes, øges kendskabet til borgeren og det bliver lettere at genkende gengangere eller personer, som netop har fået afsluttet en sag i forbindelse med det samme sygeforløb. Det anbefales, at omfanget af centrale overvågninger revurderes, også set i lyset af, at kommunernes i forvejen revideres på sagsbehandlingen og at revisionsrapporterne videresendes til Direktoratet. I disse overvejelser bør også indgå en vurdering af ressourceforbruget i Arbejdsdirektoratet til gennemførelse af rådigheds- og visitationstilsyn og værdien heraf for den ledige og beskæftigelsesindsatsen. 10

11

12 medio NOVEMBER 2011