Erhvervsuddannelse med studiekompetence - en ny mulighed

Transkript

1 Nr. 2 - april 2010 Erhvervsuddannelse med studiekompetence - en ny mulighed Nyt lovforslag vil gøre det muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse og samtidig opnå studiekompetence til videregående uddannelser med et såkaldt eux-bevis. Formålet er at skabe adgangsveje til relevante videreuddannelser for erhvervsuddannede, og forslaget er inspireret af forsøg med at kombinere udvalgte tekniske erhvervsuddannelser med den erhvervsgymnasiale uddannelse htx et forsøg der er gennemført i nogle af DI s medlemsvirksomheder. Forslaget omfatter både tekniske og merkantile erhvervsuddannelser og lægger en overordnet ramme for, hvad en erhvervsuddannelse skal udbygges med af gymnasiale elementer, for at den færdiguddannede både kan opnå både et uddannelsesbevis for sin erhvervsuddannelse og det eux-bevis, der giver adgang til videregående uddannelser. Eux er et godt supplement DI ser forslaget som et godt supplement til de eksisterende fleksible muligheder i erhvervsuddannelserne. For ambitiøse unge og deres forældre - kan det synliggøre, at erhvervsuddannelser også er en attraktiv uddannelses- og karrierevej. Samtidig er det DI s holdning, at forslaget ikke er et alternativ til hovedfokus i uddannelse af dygtige faglærte: Udvikling af høje erhvervsrettede niveauer i erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelse med eux skal også være attraktiv for virksomhederne For at det skal være attraktivt for virksomheder at indgå en uddannelsesaftale, der også rummer gymnasial undervisning, og dermed fører til både det faglærte uddannelsesbevis og et euxbevis, er der visse forudsætninger, som skal være til stede: Varigheden af en erhvervsuddannelse med eux må ikke forlænge den samlede uddannelsestid i virksomheden væsentligt. INDHOLD 01 Erhvervsuddannelse med studiekompetence en ny mulighed 02 Forårstegn på praktikpladsmarkedet 04 It-kurser til erhvervslivet 04 Sådan tilmelder du medarbejdere via efteruddannelse.dk 05 Uddannelse af medarbejdere i miljø og innovation 07 Innovative gymnasieelever besøger virksomheder 08 Rejsen til rummet Redaktion: Birgitte Winge, biw@di.dk Ændring af mailadresse m.m.: Gitte Holm, giho@di.dk

2 En markant del af den almene kvalificering, der indgår i euxdelen skal gennemføres i tilknytning til erhvervsuddannelsens grundforløb. Omdrejningspunktet for de gymnasiale fag, der indgår i eux, bør være fag fra de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser til htx og hhx. Der skal være et godt samspil og en maksimal synergi mellem de eksisterende erhvervsrettede fag i erhvervsuddannelsens hovedforløb og de nye fag, der skal udvikles på gymnasialt niveau. DI er aktiv i udvikling af de nye muligheder Når lovforslaget er vedtaget, går DI aktivt ind i den efterfølgende udvikling, for netop at sikre, muligheden bliver attraktiv for virksomhederne. Det er nemlig en forudsætning, at uddannelsesaftalen omfatter såvel erhvervsuddannelsen som eux-delen. Eux-forløb bliver knyttet til de erhvervsuddannelser, hvor der vil være behov samt et vist volumen, og udviklingen forankres i de relevante faglige udvalg. Birgitte Slot, bisl@di.dk Forårstegn på praktikpladsmarkedet 2009 blev et hårdt år for praktikpladsmarkedet. Første måned i 2010 bød dog på bedre nyheder om praktikpladssituationen, end vi har været vant til i den seneste tid. I en lang periode op til den økonomiske krise blev der indgået stadig flere uddannelsesaftaler, og det toppede med nye aftaler i Med krisens indtog faldt det tal i 2008 til , og ser man på 2009, blev der indgået færre aftaler end i Det svarer til et fald på 20 procent. Indgåede aftaler Ændring Ændring i pct pct. 2

3 De uddannelsesaftaler, der blev indgået i 2009, svarer til, at der var en praktikplads til cirka 40 procent af en ungdomsårgang. Det er i virkeligheden ikke så skidt på toppen af en dyb økonomisk krise, og det siger noget om virksomhedernes stærke engagement i uddannelsen af de unge. Tegn på bedre tider De seneste tilgængelige tal peger samtidig på, at der ser ud til at være bedre forhold i vente. Sammenlignet med februar 2009 er der således sket en samlet stigning på 2 procent i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Til sammenligning blev der indgået 27 procent færre aftaler i februar 2009 end i februar Tallene dækker dog over væsentlige forskelle mellem uddannelsesområderne, som det fremgår af tabellen over indgåede uddannelsesaftaler år til dato ultimo februar 2009 og 2010 fordelt på indgange Ændring i pct. Bil, fly og andre transportmidler % Bygge og anlæg % Bygnings- og brugerservice % Dyr, planter og natur % Krop og stil % Mad til mennesker % Medieproduktion % Merkantil % Produktion og udvikling % Strøm, styring og it % Sundhed, omsorg og pædagogik % Transport og logistik % I alt % Hvor man tidligere oplevede de største fald inden for byggeriet, oplever de uddannelser nu en lille fremgang. Til gengæld findes de største fald i aftaleindgåelsen nu inden for indgangene Produktion og udvikling samt Strøm, styring og it. Claus Rosenkrands Olsen. clo@di.dk 3

4 It-kurser til erhvervslivet Gode it-færdigheder er af stor betydning for virksomhederne og den enkelte. I en ny pjece er samlet en række grundlæggende itkurser for at skabe et overblik over nogle af de offentlige efteruddannelsestilbud på området. Kurserne er efteruddannelsestilbud til medarbejdere, der beskæftiger sig med mange forskellige opgaver i en virksomhed. Og det er kun et lille udpluk af det, der findes. Vi har prioriteret de kurser, der har den største aktivitet, og som rammer almindeligt forekommende arbejdsfunktioner i erhvervslivet. Kurserne varer 1-5 dage. Det er AMU-kurser, der primært er rettet mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, og som skal understøtte deres kompetencer inden for it-området. Deltagerbetalingen pr. medarbejder er enten 116 kr. eller 174 kr. pr. dag afhængig af kurset. Kurserne kan afholdes på erhvervsskolen eller i virksomheden. Man kan desuden få VEU-godtgørelse (løntabsgodtgørelse) på 752 kr. pr. dag til ufaglærte og faglærte medarbejdere, hvis undervisningen foregår i arbejdstiden. Bag pjecen står Dansk Metal, HK/Privat, 3F, Undervisnings- og Videnskabsministeriet samt DI. Pjecen hedder It-kurser til erhvervslivet, og den kan downloades på Birgitte Winge, biw@di.dk Sådan tilmelder du medarbejdere via efteruddannelse.dk Fra 1. Januar 2010 blev det obligatorisk for virksomhederne at tilmelde medarbejdere til AMU-kurser via efteruddannelse.dk. 4

5 For at lette dette arbejde for virksomhederne inviterer Undervisningsministeriet til tre gå-hjem-møder, hvor de vil gennemgå online-tilmelding via efteruddannelse.dk. På mødet vil en repræsentant fra Grundfos og en repræsentant for en erhvervsskole vise, hvordan de bruger Efteruddannelse.dk til daglig kursustilmelding og styring af kursusaktiviteter. Desuden vil Undervisningsministeriet orientere om den videre udvikling af efteruddannelse.dk i 2010 og Det drejer sig om muligheden for on-linebetaling samt digitalisering af VEUgodtgørelsesskemaerne. Hvornår Arrangementerne holdes: Torsdag den 22. april 2010 kl EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia Torsdag den 29. april 2010 kl Tech College Aalborg, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg Torsdag den 6. maj 2010 kl Københavns Tekniske Skole, Jagtvej 163, 2100 København Ø Tilmelding Deltagelse er gratis, og tilmelding sker via Virksomheder vil have fortrinsret. Har du spørgsmål Undervisningsministeriet har oprettet en support til virksomhederne på tlf Du kan også kontakte Christine Bernt Henriksen i DI på cbh@di.dk eller tlf Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk Uddannelse af medarbejdere i miljø og innovation Nu kan virksomhederne styrke arbejdet med at begrænse miljøbelastningen og energiforbruget. Tre helt nye AMU-kurser klæ- 5

6 der medarbejderne på til at bidrage aktivt til fremme af miljø- og innovationsprocesserne i virksomheden. DI har udviklet kurser sammen med 3F, og de udbydes på en række erhvervsskoler og AMU-centre over hele landet. Det drejer sig om to korte kurser i miljø og et kursus inden for innovation, og kurserne kan også afholdes på virksomhederne. Der er en deltagerbetaling på kr. 116 per deltager per dag. Man kan få VEU godtgørelse svarende til højeste dagpengesats for ufaglærte og faglærte medarbejdere svarende til kr. 752 per dag, såfremt undervisningen foregår i arbejdstiden. Nedenfor er en kort beskrivelse af kurserne. Miljøarbejde i industrien 1 dag Deltageren har kendskab til sammenhængen mellem den enkelte industriarbejdsplads miljøbelastning og det lokale og globale miljø. På baggrund heraf kan deltageren handle miljømæssigt korrekt i forbindelse med egen jobfunktion i industrien og dermed indgå i processen med at sænke en industrivirksomheds miljøbelastning. Kursusnummer: Miljø- og energiforbedringer i industrien 2 dage På baggrund af viden om miljø- og energimæssige forhold samt om principper og metoder for miljø- og energiforbedringer kan deltageren bidrage til en miljø- og energimæssig optimering af produktionen i en industrivirksomhed. Deltageren kan på et grundlæggende niveau kortlægge miljøbelastninger og udføre enkle energivurderinger på egen arbejdsplads. På baggrund af disse kortlægninger og vurderinger kan deltageren identificere mulige forbedringsforslag samt opstille og gennemføre enkle handleplaner for miljø- og energimæssige forbedringer i en industriel produktion. Kursusnummer: Innovationsegnede produktionsområder 3 dage Deltageren kan med baggrund i viden om medarbejderdreven innovation og i samarbejde med kollegaer og ledelse bidrage til at identificere hvilke områder og/eller processer i industrivirksomheder, som er egnede og eller mulige til innovation. Deltageren kan udarbejde handleplaner for at kunne implementere og evaluere løbende forandringer og forbedringer af produkter/ydelser inden 6

7 for eget jobområde. Deltageren kan i processen inddrage planer for ændringer i arbejdsprocesser, ny teknologi, arbejdsmiljø samt arbejdets organisering. Kursusnummer: Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk Innovative gymnasieelever besøger virksomheder I årets udgave af Science Cup Denmark har mere end 400 gymnasieelever brugt deres kreative og naturvidenskabelige kompetencer til at komme på gode ideer og skabe innovative produkter, som f.eks. kan redde liv i trafikken, lette det huslige arbejde eller gøre emballage mere miljøvenligt. I de to uger efter påske skal de deltagende elever mødes og dyste mod hinanden. Ved i alt 11 regionale finaler findes de 11 finalister, som går videre til den landsdækkende finale i maj. Regionale finaler på virksomheder De regionale finaler finder sted på forskellige DI-virksomheder, som udover at lægge hus til arrangementet også stiller en medarbejder til rådighed i dommerpanelet. Hver virksomhed får besøg af mellem 25 og 50 elever, som har det tilfælles, at de brænder for de naturvidenskabelige fag, og via deres Science Cup-projekt har arbejdet innovativt med fagene i de sidste seks måneder. Når elevgrupperne har præsenteret deres projekter, og dommerpanelet trækker sig tilbage for at finde en vindergruppe, har værtsvirksomheden en time til rådighed til at fortælle eleverne, hvordan man arbejder med innovation og produktudvikling på virksomheden. Derved sikres, at eleverne får et godt indblik i en lokal innovativ virksomhed. 7

8 Studietur til Silicon Valley 5. maj kåres årets vindergruppe ved den landsdækkende finale i København. Vindergruppen får en studietur til San Francisco og de innovative miljøer i Silicon Valley. Ellehammerfonden står bag en præmie til den gruppe, der har udviklet den bedste model eller prototype. Præmien er en studietur til London Det er 6. gang, at DI afholder Science Cup Denmark for naturvidenskabelige 2.g-elever i det almene og tekniske gymnasium. Konkurrencen holdes i samarbejde med Ingeniørforeningen, IDA og Undervisningsministeriet. Science Cup Denmark støttes økonomisk af Fonden for Entreprenørskab. Thea Wanning, twa@di.dk Rejsen til rummet Skoleeleverne i 8. og 9. klasse udfordres til at komme med designideer til en fremtidig forskningsbase på månen. Det sker, når det nyeste undervisningstilbud til afgangsklasserne skydes af efter sommerferien. Planlægningen går dog i gang allerede nu, og i disse dage modtager skolerne over hele landet invitation til at tage med på eventyret. Undervisningstilbuddet hedder Rejsen til rummet og omfatter lærerkurser, undervisningsmateriale, en landsdækkende emneuge og en skolekonkurrence, hvor præmien er en spændende klasserejse til udlandet. Bag projektet står Jyllands-Posten, som i samarbejde med bl.a. DI, videnskab.dk og WimmerSpace ønsker at sætte rummet og rumforskning på dagsordenen i skolerne for bl.a. at styrke interessen for de tekniske- og naturvidenskabelige fag og uddannelser i kreativt samspil med andre fag. - Rummet fascinerer, det pirrer de unges nysgerrighed, og som tema i undervisningen kan rummet derfor være med til at stimulere interessen for naturfagene og de tekniske fag på en wauuagtig måde i kreativt samspil med andre fag. Tilmed har vi i 8

9 Danmark en række højteknologiske virksomheder, som udvikler produkter til rumindustrien og derfor efterspørger innovative medarbejdere til at udvikle Danmarks position på området. Vores budskab er derfor, at vil I nå stjernerne, viser natur og teknik vejen, siger Lars B. Goldschmidt, direktør i DI. Frontfigur i WimmerSpace, finansmanden og eventyreren Per Wimmer, er også frontfigur i undervisningsmaterialet. Han har sat sig for at blive den første dansker i rummet og har købt billet til flere private rejser til rummet og forventer, at drømmen går i opfyldelse i Næste mål bliver månen, hvor han glæder sig til en dag at besøge en månebase, som danske skoleelever i 2010 var med til at udvikle. Som optakt til skolernes landsdækkende emneuge Rejsen til rummet tager han - sammen med formidlere og virksomhedsrepræsentanter - landet rundt for at møde og inspirere så mange elever som muligt. Gratis lærerkursus Der er lærerkurser over hele landet, og de varer en dag. De er et tilbud og ikke en betingelse for at kunne kaste sig over projektet. Læs mere på skole.di.dk. Morten Schwarz Lausten, mcl@di.dk 9