Ærlig snak. Interviews med danske landmænd

Transkript

1 Ærlig snak Interviews med danske landmænd

2 Interview og foto: Helge Plougmann Nielsen og Rasmus Dalsgaard Redaktion: LMB Danmark A/S / Arkivfoto: CLAAS Layout og tryk: NPCTRYK A/S April 2011

3 Indhold I 2010 lancerede vi vores Ærlig snak magasin, hvor danske kunder fortalte om deres oplevelser og erfaringer med CLAAS traktorer. Vores fokusering på CLAAS traktorer var helt bevidst, da vi som forholdsvis ny på traktormarkedet har oplevet, hvor svært det er at komme igennem med sit budskab. Det er svært at bryde kundernes vaner, og sikre at vi også er med, når der skal handles traktor. Derfor valgte vi at lade vore trofaste og tilfredse kunder tale, for hvem er bedre til at fortælle om fordelene ved CLAAS traktorer og maskiner end vore kunder? Se det, mener vi, er Ærlig snak når det er kunderne selv, der fortæller. I år, hvor CLAAS fejrer 75 års jubilæet for den første europæiske mejetærsker, opfordrer vi alle der har en god historie om deres CLAAS mejetærsker til at fortælle den til os, hvilket du kan læse mere om på det store midteropslag Men vi vil ikke kun sætte fokus på traktorer og mejetærskere, vi har i dette magasin forsøgt at komme rundt om hele CLAAS omfattende produktprogram. Lige fra kunden med en specielmaskine, kunden med kun én enkelt CLAAS maskine, som for ham er den helt rigtige til netop den arbejdsopgave, han skal have løst, til vore full-line kunder og næsten full-line kunder. Fælles for dem alle er, at de sætter kvalitet, service, effektivitet og rentabel drift i højsædet Men ta ikke kun vores ord for det i dette magasin kommer de alle til orde, og fortæller om hverdagen med deres CLAAS maskine eller maskiner God fornøjelse LMB Danmark A/S Omvrå Maskinstation, Jens Åge Sørensen 4 Kun CLAAS har en ægte bæltemejetærsker Anlægsgartner, Jørgen Kristensen 6 Jagten på brugt traktor endte med en ny ARION Rudbjerggård, Carsten Hansen 8 Stortraktor med ideel vægtfordeling Vogn Maskinstation, Martin og Ulrik Jacobsen 10 De er svære at overbevise om andre mærker Stadil Maskinstation, Klaus Bjørn Larsen 12 Kom først på sporet Fabriksportræt 14 Smeden i Harsewinkel Min mejetærskerhistorie 15 Vi fejrer 75 år med CLAAS mejetærskere Viskingegård, Niels Mejnertsen 20 Ideologi og farven på maskiner går hånd i hånd HedeDanmark, Jens Henrik Christensen 22 CLAAS XERION som selvkørende flishugger Borum Østergaard, Casper Højte 24 Landbrug handler om at tjene penge Lydum Maskinstation, Jens Frederik Laursen 26 Pioner i pil kører JAGUAR Volstrup, Jesper Mikkelsen 28 Teleskoplæsser designet til landbruget CLAAS forhandlere 30 Find din lokale CLAAS forhandler

4 Kun CLAAS har en ægte bæltemejetærsker Når andre maskinstationer giver op, kommer kunderne til Omvrå Maskinstation i Blåhøj i kraft af Terra Trac-bælter på CLAAS mejetærskeren. Jens Åge Sørensen, som driver Omvrå Maskinstation i Blåhøj ved Brande sammen med sin far, Erik Sørensen, havde for nogle år siden problemer med at få alle marker høstet på grund af vejret. - Det var noget bøvl, og så sagde min far, at hvis vi skulle have en ny mejetærsker, skulle det være med bælter, fortæller Jens Åge Sørensen. Og sådan blev det, for Jens Åge Sørensen var allerede fascineret af mulighederne med en mejetærsker med bælter, og Omvrå Maskinstation har nu kørt med bælter de seneste tre år. Den nuværende CLAAS LEXION 560 TT med både bælter og firhjulstræk er den tredje CLAAS mejetærsker, som Jens Åge Sørensen og hans far har købt ved Maskinland i Grindsted, og de har allerede handlet igen og har købt afløseren for den nuværende, som leveres til oktober. Det er en ny CLAAS LEXION 670 også med Terra Trac. Med Terra Trac-bælter har Jens Åge Sørensens mejetærsker bevist, at den kan høste de steder, hvor andre må give op. - Flere gange har vi oplevet, at selv en tom frakørselsvogn havde store problemer i en majsmark, mens mejetærskeren stort set ikke efterlod sig spor i den bløde jordbund, fortæller Jens Åge Sørensen. Han er i øvrigt slet ikke i tvivl om valget af mejetærsker. - Når det skal være med bælter, er der ikke andre end CLAAS, der har noget tilsvarende. Andre kan ganske vist sætte bælter på, men hos CLAAS er den født med bælter. Der er fuld individuel affjedring af alle ruller, og den kører 30 kilometer i timen ved kun 1600 omdrejninger. - Andre mejetærskere med bælter kan kun køre 18 kilometer i timen og så er det ved fulde omdrejninger. Og så er de stive, fordi der ikke er affjedring, siger Jens Åge Sørensen. At bælterne er med til at give flere kunder, er Jens Åge Sørensen heller ikke i tvivl om. - Sådan et år som sidste år kunne jeg have høstet 200 hektar majs og 200 hektar korn ekstra, hvis der havde været tilstrækkeligt mange høstdage. Men jeg kunne ikke nå at høste så meget, så jeg sagde nej til mange kunder de faste kunder har trods alt første prioritet, siger Jens Åge Sørensen. Men en af de mere specielle opgaver viser, at der er efterspørgsel efter en mejetærsker, som praktisk talt kan køre 4

5 overalt. Han blev nemlig hyret til at høste 85 hektar majs ved Svendborg på Sydfyn en køretur på seks og en halv time, som kræver politieskorte over Lillebæltsbroen. - Og da det rygtedes, at jeg var i området, ringede andre, så jeg høstede yderligere nogle hektar på hjemvejen, fortæller han. - Da vi begyndte at køre med bælter, tredoblede vi arealet fra de godt 300 hektar, som vi høstede med vores gamle CLAAS LEXION 540 med et 22 fods skærebord. I de seneste tre år har vi høstet cirka hektar om året, fortæller Jens Åge Sørensen, som vurderer, at næsten halvdelen af arealet skyldes, at han har bælter på mejetærskeren. - Og ellers var jeg heller aldrig kommet til at høste majs, og nu høster vi godt 300 hektar alene i majs, tilføjer han. Mejetærskeren har autostyring og kører med et 30 fods VARIO skærebord, som bruges til høst af korn og direkte høst af raps. Når Jens Åge Sørensen høster majs, sker det med et CLAAS CONSPEED majsbord med rækkestyring og styring af sidehæld. Her hænger valget af CLAAS sammen med, at det passer bedst til mejetærskeren og giver flest muligheder for ekstraudstyr. Og ifølge Jens Åge Sørensen skal majs høstes med et plukkebord, fordi et almindeligt skærebord har for mange ulemper. - Hvis majsen er tør, kan alt lade sig gøre. Men der vil blive tabt for mange kolber, og der skal alt for meget materiale ind gennem mejetærskeren, og det giver især problemer, hvis afgrøden er lidt våd, siger Jens Åge Sørensen. Med majsbordet fanges kolberne, og stænglerne smides nedenud og skal dermed ikke ind igennem mejetærskeren. Omvrå Maskinstation har også CLAAS VARIANT 385, som årligt presser cirka rundballer. Jens Åge Sørensen er udlært landbrugssmed og har opbygget Omvrå Maskinstation roligt og stabilt siden Dengang kom han hjem til bedriften, hvor hans far havde en mælkeproduktion med 100 køer og 150 hektar. - Jeg har aldrig været til køer, men til gengæld altid til maskiner, som var lidt større, end vi egentlig havde behov for, siger Jens Åge Sørensen. Og med lidt for store maskiner blev der kapacitet til at køre for andre. Nu driver far og søn 300 hektar, og maskinstationen med to ansatte har en del pasningsaftaler foruden alle opgaver inden for gyllekørsel og planteavl med salgsafgrøder bortset fra kartofler. Og græs er ikke en del af strategien. De seneste år har Omvrå Maskinstation tilsået cirka hektar om året med en Horsch Pronto, og det bliver hvert år til udkørsel af mellem og kubikmeter gylle. Læs eventuelt mere på Omvrå Maskinstation, Jens Åge Sørensen 5

6 Anlægsgartner Jørgen Kristensen kiggede på mange brugte traktorer og enkelte nye inden valget til sidst faldt på en splinterny CLAAS ARION 410 CIS med en CLAAS FL 120 frontlæsser. Anlægsgartner Jørgen Kristensen og hans hustru, Lone Kristensen, Vissenbjerg, driver en virksomhed med traditionelle anlægsgartneropgaver og desuden en større juletræsproduktion. De har i alt 13 hektar med pyntegrønt og juletræer. Og årsproduktionen af juletræer er cirka træer, som fortrinsvis eksporteres, men der er også et mindre salg fra adressen på Middelfartvej i Vissenbjerg. Dertil kommer en speciel produktion af granguirlander sidste år blev det til meter, og desuden er de leveringsdygtige i særligt store normansgraner. Sidste år solgte de 200 af de store træer på mellem tre og ni meter. Den omfattende juletræsproduktion matcher perfekt sæsonerne i anlægsbranchen, hvor firmaet arbejder med alt i vedligeholdelse og nyanlæg fortrinsvis fliser og græs. Især juletræsproduktionen kræver en læssetraktor, og derfor gik Jørgen Kristensen sidste år på jagt efter en bedre brugt læssetraktor. Men flere forhold gjorde, at en brugt hurtigt blev valgt fra. - Jeg så på mange brugte traktorer, og der var da også pæne imellem, men jeg synes, jeg kunne spare for lidt ved at købe brugt, siger Jørgen Kristensen. Og dertil kommer et behov for driftssikkerhed. - Vi har ikke råd til, at den står stille, når der er brug for den. For når sæsonen først går i gang, klør vi på fra tidlig morgen til sen aften og må nogle gange tage natten med, og det er derfor ekstremt vigtigt, at vi kan stole på maskinerne, fortæller Lone og Jørgen Kristensen. Den nye CLAAS ARION 410 CIS blev leveret omkring den 1. oktober og kom derfor straks på arbejde, da højsæsonen med produktion af pyntegrønt og juletræer netop går i gang på det tidspunkt. Traktoren bruges til mange opgaver i forbindelse med juletræsproduktionen. Den trækker blandt andet net-maskinen, som er en større model, der er beregnet til at indpakke tre forskellige størrelser juletræer. En specialkonstrueret gaffel bruges til at køre træerne ud af plantagen og til at læsse træerne, når de er pakket på paller. - Tidligere lejede vi maskiner til at læsse træerne og til andre opgaver, som krævede mere maskineri, end vi selv rådede over, fortæller Jørgen Kristensen. Og købet af CLAAS ARION 410 betyder, at de nu kan klare flere opgaver selv. Traktoren er købt hos Ringe Maskinforretning, hvor Jørgen Kristensen har været kunde, siden han købte sin første minidozer i sidste halvdel af 1980 erne. Siden har han købt flere maskiner hos den samme sælger, Ebbe Jørgensen. At valget denne gang faldt på en ny CLAAS traktor fra Ringe Maskinforretning er ifølge Jørgen Kristensen en kom- 6

7 Jagten på brugt traktor endte med en ny Arion bination af mærket CLAAS og hans erfaring med Ringe Maskinforretning. - Men jeg er ikke gift med Ringe Maskinforretning, og jeg så da også på andre mærker end CLAAS, inden vi handlede, siger Jørgen Kristensen. Og i sidste ende var det en kampagnepris på CLAAS ARION 410 CIS med en original CLAAS FL 120 frontlæsser, som gjorde udslaget. Jørgen Kristensen er meget tilfreds med maskinen. Der har ikke været problemer overhovedet. Alligevel er den netop indkaldt til en opdatering, hvilket Jørgen Kristensen oplever som en seriøs opfølgning. Han roser udsynet, som han kalder imponerende godt, og han fremhæver også, at håndtag til betjening af frontlæsseren er bygget ind i armlænet. - Det giver rigtig god føling med arbejdet, siger han. Det er i øvrigt ikke kun Jørgen Kristensen selv, der kører traktoren. Også Lone Kristensen og ikke mindst deres to sønner på 17 og 20 har betjent den. - Det har nok mest været knægtene, der har kørt den, og den ene syntes ligefrem det var sjovt, og at det var ærgerligt, da sæsonen var forbi, fortæller Jørgen Kristensen. Han lægger ikke skjul på, at traktoren fuldt ud har levet op til forventningerne. - Den er rigeligt stor til vores brug, og det er vildt, hvad den kan. Det er måske lidt frås, men nu er vi kørende og behøver ikke investere i traktor igen i modsætning til, hvis vi havde købt en brugt siger Jørgen Kristensen med henvisning til, at han fylder 48 år til sommer og regner med, at traktoren holder hans tid ud. Jørgen Kristensen bruger også traktoren til anlægsopgaver. Han har almindelige pallegafler, som bruges, når der skal løftes fliser, og han har en skovl til grus og jord. Løftekapaciteten på CLAAS ARION 410 er cirka to ton, og på den måde har Jørgen Kristensen fået cirka fordoblet løftekapaciteten til sine opgaver som anlægsgartner, hvor han hidtil har klaret sig med en skridstyret minilæsser. Traktoren kommer til at køre cirka 300 timer årligt. Alligevel vurderer Jørgen Kristensen, at der nok går et par år, før han bliver helt fortrolig med de mange muligheder, den rummer. Jørgen og Lone Kristensen har drevet anlægsgartnervirksomhed fra hjemmet i Vissenbjerg siden På et tidspunkt havde firmaet otte ansatte, og Jørgen og Lone Kristensen havde en temmelig fortravlet hverdag med kimende telefoner, tilbudsgivning og masser af planlægning af arbejdstiden. I dag påtager de sig opgaver, som de selv kan overkomme og hyrer ekstra arbejdskraft ind, når det brænder på. Anlægsgartner, Jørgen Kristensen 7

8 Stortraktor med ideel vægtfordeling På Vestlolland klarer CLAAS XERION 3800 både at pløje og tilså de 850 hektar på Rudbjerggård Gods, hvor inspektøren erkender, at det var de gode erfaringer med CLAAS mejetærskere, der fik godset til at skifte til de lysegrønne traktorer. Foruden den store CLAAS XERION 3800 har Rudbjerggård Gods også en CLAAS AXION 850 og to ARION 640, hvoraf den ene er med frontlæsser. Markplanen for 2011 består af 200 hektar roer, 200 hektar vårbyg, 400 hektar vinterhvede, og 50 hektar vinterraps. Jorden pløjes med en nifuret Lemken plov, der kan indstilles, så traktoren enten kører i furen eller on land. Såningen foregår med en bugseret Väderstad kombisåmaskine, som har en arbejdsbredde på seks meter. - De to redskaber kan kun håndteres af den store XERION, og derfor har den nok at se til i efteråret. For at kunne tilså arealet rettidigt anvender vi en strategi, hvor en tredjedel af det areal, der skal tilsås om efteråret, pløjes straks efter høst. Efter pløjningen harves én gang med en såbedsharve. Det pakker jorden til og gør det let at harve den op igen, lige før den skal tilsås i september, forklarer driftsleder Carsten Hansen. For at holde markerne jævne og sikre en ensartet fremspiring harves hele arealet en til to gange, før afgrøderne etableres. - Såmaskinen er udstyret med harvetænder som forredskab og kan derfor bearbejde og tilså jorden i én arbejds- 8

9 gang. Trods det har vi gode erfaringer med at foretage en ekstra harvning, før såmaskinen kommer. Det giver jævne marker og nogle stærke og ensartede planter, siger driftslederen og tilføjer: - Rudbjerggård Gods anvender den samme traktor til både ploven og såmaskinen for at få kørt nogle timer på traktoren. Skal den kun udføre en af opgaverne, vil den kun komme til at gå timer om året. Nu går den cirka det dobbelte, og afskrivningerne per traktortime er derfor tilsvarende lavere. Når der pløjes, køres der med kg frontvægt på traktoren, og lige så snart føret tillader det, køres der på land med traktoren. For at bevare muligheden for at kunne køre i furen, er traktoren udstyret med 710 millimeter brede dæk, der til gengæld er et godt stykke over to meter høje. - CLAAS XERION 3800 erstattede en konventionel traktor på 300 hestekræfter. Den nye traktor har en større effekt, men der, hvor den for alvor adskiller sig fra andre traktorer, er på egenvægten og vægtfordelingen. - Med fire lige store hjul, en egenvægt på over ti ton og en fantastisk vægtfordeling, hvor over halvdelen af vægten ligger på forhjulene, er det unødvendigt at veje traktoren op for at kunne overføre effekten. Hvor vi før måtte pløje med kun seks furer, når vi pløjede efter sukkerroer om efteråret, så trækker XERION 3800 rent igennem med de ni furer. Traktoren er virkelig over tingene, og en sammenligning af brændstofforbruget viser, at den store CLAAS XERION ikke anvender mere dieselolie for at pløje en hektar, end den tidligere traktor gjorde, siger Carsten Hansen. I høsten går CLAAS XERION for en bigballepresser. - Traktoren har mere end rigelig effekt til presseren, men vi drager nytte af traktorens gode frihøjde, og da vi forsøger at køre med faste chauffører på traktorerne, passer det bedst, at anvende XERION for presseren, forklarer driftslederen. For syv år siden skiftede Rudbjerggård Gods tre mejetærskere ud med en enkelt CLAAS LEXION 580 med 30 fods skærebord. - Det var en satsning, men vi har været glade for beslutningen. Det er langt lettere at bemande et enkelt høsthold frem for tre, og et mobilt tørreri betyder, at vi kan komme tidligere i gang og kan køre natten igennem, hvis det er nødvendigt. - Grunden til, at det blev en LEXION 580, er ret ligetil. For det første var det den eneste gennemtestede stormejetærsker på markedet, og for det andet havde vi haft rigtig gode erfaringer med mejetærskere fra CLAAS. Sker der forbedringer på et produkt inden for de første år, er CLAAS rigtig flinke til at gennemføre opdateringerne på allerede solgte maskiner. Derfor er vi ikke betænkelige ved at købe et nyt CLAAS produkt allerede første år, det er på markedet. Det var også en af grundene til, at vi er skiftet til CLAAS traktorer, siger Carsten Hansen. Rudbjerggård, Carsten Hansen 9

10 Vogn Maskinstation ved byen Vogn nord for Sindal kan næsten betegnes som full line CLAAS kunde. Vogn Maskinstations maskinpark er i høj grad lysegrøn. CLAAS farven findes på et bredt udsnit af maskiner lige fra LINER riven til de store selvkørende JAGUAR finsnittere og den selvkørende COUGAR skårlægger. - Vi er godt tilpas med CLAAS og er svære at overbevise om andre mærker, siger indehaverne, brødrene Martin og Ulrik Jakobsen, som også værdsætter den service, de får fra de to CLAAS forhandlere, Almas og JV maskiner Brørup. Maskinparken på Vogn Maskinstation bærer præg af, at en væsentlig andel af kunderne er kvægbrugere. - Vi gør rigtig meget i gylle og grovfoder, men vi påtager os alt forefaldende maskinstationsarbejde, fortæller de to indehavere. De grundlagde maskinstationen på deres far, Jens Kristans kvægbrug den 1. januar 2002, men inden da, havde de etableret sig med hver sin maskinstation i Den ene købte en selvkørende finsnitter, den anden en presser, og så lånte de sig frem med lidt øvrige maskiner. Men ret hurtigt slog de sig sammen i interessentskabet Vogn Maskinstation. Da de første maskiner blev købt i 2001 satsede Martin Jakobsen på fuldtidsbeskæftigelse med maskinstationsopgaver, mens Ulrik Jakobsen regnede med, at det kun skulle være et fritidsjob. Sådan gik det ikke, for tingene tog hurtigt fart, og i dag har de en stor og alsidig maskinstation med fem fuldtidsansatte plus Martin og Ulrik Jakobsen og en stab af afløsere. Maskinstationen har fortsat adresse på farens landbrug, hvor køerne nu er sat ud. Det stod ellers ikke skrevet over Martin og Ulrik Jakobsens vugger, at de skulle blive maskinstationsejere. Men maskinerne trak i de unge, og de var tidligt på jagt efter egne maskiner. De var så unge, at de havde svært ved at blive taget alvorligt af sælgere og maskinhandlere, som derfor gik glip af store handler. Martin og Ulrik Jakobsen griner af det i dag, men de er fortsat ret trofaste mod de maskinhandlere, som ville handle med dem i de første år. En af Martin og Ulrik Jakobsens filosofier er, at maskinerne skal være effektive frem for alt. Derfor har de også en del af det helt store grej. De var eksempelvis en af de første, som så fordelene ved den selvkørende CLAAS COUGAR skårlægger. Den første COUGAR købte de, efter at have set den præsenteret på Agritechnica i 2005, hvor de syntes, den så spændende ud med en arbejdsbredde på 14 meter og en fantastisk manøvredygtighed. - Den kan for eksempel styre på alle fire hjul. Kabinen er affjedret, og den kører med autostyring som fungerer udmærket, men ifølge Martin og Ulrik Jakobsen fortsat skal justeres for at komme til at køre helt optimalt. 10

11 De er svære at overbevise om andre mærker Den nuværende COUGAR er den anden på maskinstationen siden 2006, og Martin og Ulrik Jakobsen kan godt undre sig lidt over, at der endnu ikke kører ret mange af dem i Danmark. - Mange er nok bange for, at den ikke har bånd til skårsamling, men det er ikke noget, vi savner, siger de. - Hos os ville alternativet være to skårlæggersæt, som skulle arbejde hele tiden. Nu er skårlægning næsten en sidebeskæftigelse, for CLAAS COUGAR har mere end dobbelt så stor kapacitet som et almindeligt butterfly-sæt, siger de og tilføjer, at de let kører hurtigere end 20 kilometer i timen, når de skårlægger. - Skårlæggeren klarer i praksis 100 hektar pr. dag og har endda været oppe på 140 hektar. Det er kun markens ujævnheder, størrelse og form, som sætter begrænsninger, siger de. Da de fik den første CLAAS COUGAR, beholdt de et butterfly-sæt, som de regnede med at skulle bruge til små marker. Det viste sig at være unødvendigt, og nu har de kun en frontskårlægger og en bagmonteret, fordi de også har enkelte opgaver, der kræver bånd fortrinsvis grønkorn som ifølge Martin og Ulrik Jakobsen kun udgør fem procent af de arealer, som de skårlægger. Blandt de øvrige CLAAS maskiner på Vogn Maskin station er en CLAAS JAGUAR 850, som anvendes til græs og en CLAAS JAGUAR 900, som fortrinsvis bruges om efteråret til snitning af majs. Til efteråret skifter Martin og Ulrik deres JAGUAR 900 ud med en ny JAGUAR 960, som er af den nye generation af CLAAS finsnittere. Det betyder bl.a. mulighed for nyt udstyr, så som udbyttemåler og dæktryksregulering, udstyr som brødrene glæder sig til at tage i brug. Med dæktryksreguleringssystemet kan føreren fra kabinen på ganske få minutter skifte fra et lavt dæktryk i marken til et højere dæktryk på vejen og tilbage igen så der køres med det mest optimale dæktryk i marken, uden at man går på kompromis med sikkerhed og komfort ved vejtransport. De har også en stor rive en CLAAS LINER 4000 med 15 meters arbejdsbredde. Den afløste en CLAAS LINER 3000 med 12,5 meters arbejdsbredde sidste år, fordi en rive med større arbejdsbredde giver større kapacitet på snitterne. - Kunden mærker det måske ikke så meget i første slæt, men hen over sæsonen kommer det kunderne til gavn, mener Martin og Ulrik Jakobsen. De har også en CLAAS VARIANT 385 rundballepresser og en CLAAS QUADRANT 2200 firkantballepresser, samt en CLAAS XERION 3300 SADDLE TRAC, som kører fast med en Samson TGX gyllevogn. I alt er der fem gyllekøretøjer på Vogn Maskinstation, to Terragator og to 20 tons gyllevogne, hvor der godt kan komme til at stå CLAAS på traktoren, som skal trække dem. - Vi synes, det ser meget interessant ud med den nye stortraktorer CLAAS AXION 900, siger de. Vogn Maskinstation, Martin og Ulrik Jacobsen 11

12 Kom først på sporet CLAAS GPS Pilot - RTK mobilnet er i dag det foretrukne autostyringssystem hos CLAAS brugere, men før det kom dertil, havde LMB Danmark A/S testet forskellige systemer. Den praktiske prøvekørsel foregik hos Stadil Maskinstation, som har afprøvet både mobile systemer og systemet baseret på faste sendemaster. Hos Stadil Maskinstation har man i dag to CLAAS AXION traktorer med CLAAS GPS Pilot - RTK mobilnet. Udstyret blev først og fremmest købt, for at maskinstationen kunne placere gylle til majs. Men i dag anvendes udstyret stort set til alle arbejdsopgaver. - Specielt når der slangeudlægges eller nedfældes gylle på græs, er det næsten umuligt at se, hvor langt man er kommet. Med CLAAS GPS Pilot kan jeg på skærmen se, hvor der allerede er tildelt gylle. Systemet arbejder sammen med gyllevognens computer, og lige så snart der åbnes for gyllen, markeres det med grønt på skærmen. Jeg er derfor aldrig i tvivl om, hvor marken har fået gylle, og samtidig er det utrolig let at finde tilbage til det sted på marken, hvor gyllevognen gik tom, fortæller traktorfører Carsten Mouridsen. Han roser CLAAS GPS Pilot for at være brugervenlig og for at have en utrolig stor sikkerhed. - Det kræver ikke den store brugermanual for at sætte systemet op, og ude i marken er det yderst sjældent, at jeg mister signalet. Korrektionssignalet til systemet er mobilt, og derfor skal der være telefondækning, for at systemet kører med maksimal præcision. - Vi har testet en del forskellige systemer, og specielt siden vi fik den sidste softwareopdatering, hvor systemet har en indbygget hukommelse på 40 sekunder, kan vi stort set altid køre med en præcision på to centimeter, tilføjer traktorføreren. Når gyllen er nedfældet i en mark til majs, flyttes dataene over i traktoren med majssåmaskinen. - Overførslen sker med en ganske almindelig USB-stick, og når dataene er overført, kan vi placere majsfrøene i den 12

13 rigtige afstand i forhold til gyllen. Dataene kan også overføres til maskinstationens stationære computer, og på den måde opbygger vi efterhånden et kartotek over de enkelte marker hos vore kunder. - I systemet har vi mulighed for, at indkode, hvor på marken der eksempelvis er placeret brønde, som kan være svære at se, når vi kommer med skårlæggeren, forklarer Klaus Bjørn Larsen, driftsleder på Stadil Maskinstation. Ud over nedfældning og udlægning af gylle anvender Stadil Maskinstation CLAAS GPS Pilot - RTK mobilnet, når der sås majs og korn, samt når der rives græs og plantes pil. - Med den 12,5 meter brede rive er det vanskeligt at holde fuldt skår, og specielt når man er ude på de små timer, kommer man let til at køre med et alt for stort overlap. Med GPS Pilot indkoder vi en arbejdsbredden på 12 meter, og så er vi sikre på, at alt græsset rives med. De lige og ensartede skår er også med til at give en bedre udnyttelse på finsnitteren, som kan holde en ensartet hastighed, forklarer, Carsten Mouridsen. Stadil Maskinstation er placeret på en egn med mange minkfarme og kvægbrug, som efterspørger fint snittet halm til strøelse. For at imødekomme dette behov, har maskinstationen monteret kraftudtag på en CLAAS JAGUAR 850 finsnitter og koblet en CLAAS QUADRANT 2100 efter snitteren. På presseren er der monteret en tragt og et tykt rør, som leder materialet direkte ind til pressekanalen. - Kunderne er glade for den ensartede og fine snitning af halmen. Der er generelt ingen problemer med at håndtere ballerne, men med en snitlængde på kun nogle få centimeter, så skal de selvfølgelig håndteres med forsigtighed, siger Klaus Bjørn Larsen. Kraftudtaget kan overføre små 200 hk, og det er mere end rigeligt til trække presseren. Efter at have afprøvet de forskellig systemer er Klaus Bjørn Larsen ikke i tvivl om, at det mobile system er vejen frem. - Systemet har mindst lige så god dækning, som systemer med antenner. Derudover er systemet uhyre fleksibelt. Specielt når vi planter pil, kommer vi langt omkring, og her er det betryggende at vide, at vi altid har dækning og kan køre med en nøjagtighed på to centimeter. Stadil Maskinstation, Klaus Bjørn Larsen og Carsten Mouridsen 13

14 Smeden i Harsewinkel Et samlet areal på 40 ha, hvoraf halvdelen er under tag, danner rammen om verdens største og mest moderne mejetærskerfabrik i Harsewinkel, Tyskland. Siden 1919 har CLAAS produceret høstmaskiner i en lille landsby 75 km nordøst for Dortmund. Landsbyen er dog i takt med CLAAS vækst vokset, og i dag tæller den mere end indbyggere, som alle har en eller anden relation til CLAAS. På selve fabrikken arbejder medarbejdere med udvikling, produktion, salg og meget mere af verdens mest avancerede høstmaskiner. Her produceres alle CLAAS mejetærskere, finsnittere samt den unikke XERION traktor, på fire forskellige samlebånd. Men det er ikke kun selve samlingen af maskinerne som foregår her, mange af de dele, der findes på maskinerne kommer til fabrikken som rå stålplader, som bliver skåret, klippet, bøjet, svejset og lakeret inden de ender som unikke dele af en CLAAS maskine. På en fabrik af denne størrelse er altid fokus på optimering af produktion, og det betyder blandt andet minimering af spildtid og dobbelte arbejdsgange samt unødig ekstra håndtering af dele og komponenter. En hær af gaffeltruckførere og andre logistik folk, sørger for at personalet på samlebåndet altid har de dele der er brug for når der er brug for dem og kun de dele der er brug for. Nogle steder er fabrikken faktisk i tre etager op til 24 meter i højden for at kunne rumme det 13 kilometer lange Technoparc 14

15 transportbånd, som transporterer dele produceret i huset rundt. Fra elevatorer, placeret strategiske steder på fabrikken, kan delene enten samles op eller tages af transportbåndet, der på sin vej bringer delene i gennem det kæmpe maleranlæg, hvor de karakteristiske CLAAS farver; lysegrøn, rød, lyse- og mørkegrå påføres de respektive dele. Ydermere fungerer transportbåndet også som rullende lagerhotel. Det er dog ikke alle dele til mejetærskere, finsnittere og XERION traktorer, som CLAAS selv producerer i Harsewinkel. Hver dag kommer en lind strøm af lastbiler til fabrikken med komponenter som transmissioner, aksler og motorer. Nogle ting kommer fra CLAAS egne produktionsanlæg, som f.eks. transmissioner og aksler fra Paderborn, mens andet som f.eks. motorerne kommer fra underleverandører som Caterpillar og Mercedes. Fabrikken har også egen jernbanelinje, som både håndterer indkomne komponenter f.eks. skæreborde til mejetærskerne, der kommer fra CLAAS egen fabrik i Ungarn, forsatser og frontudstyr til snitterne, som produceres på CLAAS fabrikken i Bad Saulgau, Sydtyskland men også en stor del af de færdige maskiner går ud på jernbanevogne. I Harsewinkel laver man udover komplette maskiner også mange af de dele, som går til CLAAS samlefabrikker i Krasnoda, Rusland og Omaha i Nebraska, USA. Udover produktionen af maskiner er Harsewinkel også hjemsted for ledelsen af hele CLAAS koncernen, dvs. at alt overordnet salg, markedsføring samt opfølgende service og træning af salgs- og servicepersonale styres her fra. En så stor organisation afleder også andre ting, som man ikke altid tænker over. Man har f.eks. eget rejsebureau til planlægning af personalets rejser rundt i hele verden. Fabrikken har også egen brandstation, men da de brave brandfolk heldigvis ikke har for meget at lave, driver de til daglig fabrikkens cykelværksted, for de 850 cykler, som de ansatte bruger for at komme rundt på den store fabrik. CLAAS har årligt omkring besøgende på fabrikken kunder fra hele verden som alle gerne vil se, hvor og hvordan deres nuværende eller kommende mejetærskere, finsnitter eller traktor er blevet lavet. For at håndtere alle disse gæster nogle gange op til 300 om dagen har man lavet et besøgscenter den så kaldte Technoparc. Her bliver alle gæster budt velkommen bl.a. med en præsentation af CLAAS i den dertil indrettede biograf. Gæsterne kan også se et skiftende udvalg af de nyeste modeller, fordybe sig i museet for gamle maskiner, spise og shoppe i CLAAS egen merchandise shop. Det der startede som en lille landsbysmed, er i dag en verdensomspændende virksomhed med over ansatte, 14 produktionssteder i 6 lande og salgssteder over hele kloden men internt er det stadig; smeden i Harsewinkel CLAAS, Harsewinkel 19

16 CLAAS mejetærsker nr. 1 MDB CLAAS mejetærskeren så dagens lys første gang: med meje(mäh)-tærske(dresch)-binderen (MDB) lancerede CLAAS den første europæiske mejetærsker med succes. Dermed var grundstenen lagt til den senere mejetærskerproduktion fra CLAAS. Den første maskine med maskinnummer 1 blev leveret til høsten 1936 på godset Zschernitz i nærheden af Halle/Saale. Den første selvkørende mejetærsker SELBSTFAHRER Efter fl ere års udviklingsarbejde bliver den første selvkørende mejetærsker fra CLAAS sat i serieproduktion, og grundlaget for nutidens høst- og tærskemetoder var skabt.

17 Store mejetærskere med gigantiske mål MATADOR Med større og mere effektive maskiner holdt rationaliseringen sit indtog i landbruget. CLAAS fortsatte produktionen af store mejetærskere med modeller som MATADOR Standard og Gigant. Med en arbejdsbredde på 6 meter virkede MATADOR gigantisk ud fra datidens forhold. Opbrud til nye størrelser familiedrevne bedrifter DOMINATOR i dag I 1970 efterkom CLAAS maskinstationerne og godsernes konstante krav om højere ydelse ved at lancere DOMINATOR. Et par år efter lanceringen introduceres MONTANA bjergmaskinen. DOMINATOR er den mest succesrige mejetærskerserie i verden, og den er op til i dag blevet videreudviklet i talrige mindre og større modeller. I 1993 indførte CLAAS APStærskesystemet med MEGA serien til 30 % højere kapacitet.

18 LEXION en milepæl inden for mejetærskerproduktionen LEXION Med den store mejetærsker LEXION 480 nåede CLAAS nye højder for kapacitet. CLAAS kombinerede for første gang APS tærskesystemet med et revolutionerende system til udskillelse af restkerner (ROTO PLUS). Andre nyheder er styresystemerne GPS PILOT og LASER PILOT, der afl aster føreren og gør det muligt for ham at koncentrere sig fuldt ud om at overvåge mejetærskeren. LEXION 700/600 serien sin opgave voksen LEXION 600/ i dag Der er kun én kraft, der har kunnet gøre LEXION så succesrig igennem så mange år, og det er vores kunder. Derfor er deres mening vores målestok. Vi har lyttet godt efter, forstået, udviklet, omsat. Vi har kontrolleret hver eneste detalje, vi har forbedret det, der kunne forbedres, integreret den nyeste teknologi, afstemt alt præcis efter hinanden og givet helheden et nyt, frisk design. Resultatet er den nye LEXION!

19 35530 Plakat x55.indd Plakat 39x55.indd 1 1 Vore Vore kunders kunders mejetærskere. Jeres Jeres erfaringer og vores og vores erfaringer Min mejetærsker historie Fortæl din din historie om om onkel Gustav fra fra Lemvig, der der i 1968 i kørte sin sin højgravide kone til til hospitalet i sin i sin CLAAS MERCATOR, eller eller om om den den regnvåde sommer i 1997, i hvor hvor en en MEGA arbejdede i døgndrift i for for at at få få høsten i hus i hus i løbet i af af den den eneste tørre uge. uge. Glem ikke ikke det det skønne billede af af en en COLUMBUS, der der fi k fi k nyt nyt liv liv efter år år i laden, i samt naturligvis frieriet i LEXION i kabinen. Del Del din din historie med os os og og andre, fortæl de de historier, som som kun kun kan kan stamme fra fra det det virkelige liv. liv. Vi Vi vil vil gerne offentliggøre de de bedste historier både i bogform i og og på på hjemmesiden Du Du kan kan sende dit dit bidrag med posten til til adressen: LMB Danmark A/S A/S Midtager 2 2 Du Du får får selvfølgelig alle alle originale 2605 Brøndby billeder, breve eller eller fi lm fi lm tilbage. Mrk.: Mejetærsker Det Det kan kan du du vinde Vi Vi belønner de de bedste historier præmie: Udvalgte produkter fra fra den den nye nye Retrokollektion og og bogen med de de bedste historier præmie: En En særlig modelmejetærsker og og bogen med de de bedste historier præmie: Bogen med de de bedste historier 75 år år med CLAAS mejetærskere: Din historie. mycombine.claas.com år med år med mejetærskere fra CLAAS. fra CLAAS. Mejetærskerne, der der klarer klarer arbejdet arbejdet slagkraftigkraftigt og og driftssikkert på slag- på marker marker over over hele hele verden, verden, er ikke ikke vores. vores. Det Det er først er først og og fremmest jeres. jeres. har har tilsammen gjort gjort CLAAS CLAAS mejetærskerne til det, til det, er de i dag: er i dag: det det bedste bedste valg valg i hver i hver kapacitetsklasse. Hvilke Hvilke erfaringer har har du du gjort gjort dig dig med med din din CLAAS mejetærsker? Del Del din din historie historie med med os og os andre. og andre. Vi vil Vi gerne vil gerne offentliggøre de de bedste bedste historier historier både både i bogform i bogform på og hjemmesiden på mycombine.claas.com/dk

20 Ideologi og farven på maskiner går hånd i hånd Farven på den lysegrønne CLAAS mejetærsker og de fem CLAAS AXION traktorer indikerer meget fint ideologien på Viskingegård, hvor der dyrkes økologisk korn, som forædles og sælges i detailpakninger. På Viskingegård øst for Kalundborg går moderne teknik i form af autostyring på traktorer og mejetærskere hånd og hånd med gamle dyder som et sundt sædskifte og et mølleri med stenkværn. Jorden drives økologisk, og derudover findes der en større produktion af konventionelle slagtesvin på gården. Afgrøderne anvendes ikke til svinefoder, men opbevares i et supermoderne siloanlæg og forædles til de fineste melblandinger i et nybygget mølleri. - Produkterne sælges til supermarkeder samt direkte til kantiner og restauranter. Derudover sælger vi over internettet samt fra egen gårdbutik, forklarer Niels Mejnertsen, der startede omlægningen til økologi i Svineproduktionen foregår på flere ejendomme, og fremtidsplanen er, at også den produktion delvist skal omlægges til økologi med en årsproduktion af slagtesvin på Viskingegård. Produkterne fra gården sælges enten som Brød for livet eller som Mejnerts Mølle. Planteproduktionen omfatter i dag 760 hektar, hvoraf en mindre del er tilkøbt for nylig og derfor under omlægning til økologi. Afgrøderne består af byg, rug, havre, spelt, hvede, rajgræs, rødsvingel samt kløver til grøngødning. 20

21 Ud over egen avl indkøber Viskingegård hvert år cirka ton korn fra udvalgte avlere. Alt korn soldrenses, inden det lægges på lager, og foruden de færdige melblandinger leverer gården korn til både inden- og udenlandske møllerier. - Vi forsøger at være en transparent virksomhed, hvor både detail- og grossistkunder kan følge produkterne i processen, fra kernen lægges i jorden, og til melet er i posen. Grossistkunder har onlineadgang til vore lagre, hvor de eksempelvis kan se, ved hvilken temperatur og vandprocent kornet opbevares, forklarer Niels Mejnertsen. På Viskingegård er der tradition for, at samtlige traktorer og mejetærskeren udskiftes på en gang. I årenes løb har der været forskellige fabrikater på gården, og det var først ved udskiftningen i 2010 at der kom CLAAS på Viskingegård. Ved den lejlighed købte Niels Mejnertsen fire CLAAS AXION 850, en AXION 820 og en LEXION 570 Montana. Af de fem traktorer er det kun AXION 820, der er med den trinløse CMATIC transmission. - Grunden til, at vi denne gang valgte CLAAS, var, at prisen var rigtig, og at vi er klar over, at det er en solid organisation, der ligger bag. Vi har før haft større trinløse traktorer, men når blot gearskiftet fungerer problemløst og kan klares med et joystick, mener vi her på gården, at en traktor ikke nødvendigvis skal have trinløs transmission. Vi er mere optaget af, at traktorerne har en ordentlig bagaksel, der kan holde til at køre med de store gyllevogne og ophængte vendeplove, siger Niels Mejnertsen. CLAAS LEXION 570 Montana er med det velkendte APS tærskesystem, hvor en accelerator foran tærskecylinderen foretager den første udtærskning og fordeler materialet, så det føres ind i tærskecylinderen i et ensartet lag. De resterende kerner adskilles fra halmen i to langsliggende rotorer. Tilnavnet Montana indikerer, at mejetærskeren har et system, som holder maskinen vandret på marker med skråninger og sidehæld. - Sidste år høstede vi 700 hektar med maskinen, som har et 25 fods skærebord. For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt at holde fuld kapacitet hele tiden. Med den selvoprettende maskine kan vi holde hastigheden på bakkerne, uden at spildet øges. - For os er det vigtigt at få bjærget afgrøderne, inden kvaliteten forringes, og derfor høster vi hellere med en lidt højere vandprocent, end vi risikerer, at afgrøden ødelægges, siger Niels Mejnertsen og tilføjer: - Vi er godt tilfredse med mejetærskeren, men da vi som økologer ikke avler ti tons per hektar, kunne maskinen sagtens have gået med et 30 fods skærebord. Såvel traktorer som mejetærsker på Viskingegården er udstyret med CLAAS GPS PILOT - RTK mobilnet, og bortset fra pløjning anvendes autostyringssystemet stort set til alle andre opgaver i marken. Systemet sikrer fuld effektivitet på redskaberne og større komfort for medarbejderne. Viskingegård Niels Mejnertsen 21

22 En container på ryggen og en kraftig flishugger i liften har omdannet multitraktoren XERION 3300 til en selvkørende flishugger, hvor føreren fra kabinen har et fantastisk overblik over såvel kran som hugger. Fra førerkabinen i sin CLAAS XERION 3300 TRAC VC styrer Jens Henrik Christensen med sikker hånd kranen, som mader flishuggeren foran på traktoren med træ. Øjeblikket efter, at valserne i huggeren har fået fat i træet, knuses træet, og i en støvsky blæses det om i containeren bag på traktoren. - Huggeren kan klare stammer med en diameter på op til 35 centimeter, men den største effektivitet opnås i træ med en diameter på centimeter. Når det går rigtig godt, kan containeren, der rummer 14 kubikmeter, fyldes i løbet af syv minutter, siger Jens Henrik Christensen, der er maskinfører for HedeDanmark. Traktoren har efterhånden gået timer, og på computeren kan man se, at den har kørt kilometer. - Førhen huggede jeg flis med en konventionel traktor. Den var med vendeudstyr, og huggeren blæste flisen over i en højtipvogn, som var koblet til foran på traktoren. - På XERION er kabinen monteret højt og helt ude over bagakslen. Det giver et eminent godt udsyn til både kran og hugger samt til det træ, der skal flises. Samtidig er kabinen rummelig, og i forhold til traktorer med vendeudstyr, hvor der ofte bliver gået på kompromis med pladsen, når førerplatformen vendes, så føler man sig ikke klemt i XERION kabinen. Jens Henrik Christensen er ligeledes godt tilfreds med at have containeren placeret på ryggen at traktoren og dermed være fri for at have en vogn efter traktoren. - Når der udtyndes i de store skover, kører vi ofte op imellem lange rækker af træer på begge sider af maskinen, og når kassen er fyldt, skal der bakkes for at tømme af. Med en vogn på slæb kan det godt være noget af en opgave at få den bugseret ud af skoven. Med XERION går det langt hurtigere, og med firehjulsstyringen behøver den ikke ret meget plads, for at dreje ind mellem to rækker træer, siger maskinføreren. Den eneste funktion, han umiddelbart savner på maskinen, er muligheden for at kunne veksle mellem tohjulsstyring på for- og bagakslen. Det ville give ham mulighed for at manøvrere maskinen endnu mere præcist, når pladsen er trang. Kranen betjenes af to joystick, som er integreret i sædets armlæn, og derfor er det originale kørehåndtag flyttet helt ud til højre i kabinen. - Når jeg arbejder med kranen, manøvreres traktoren med kørepedalen, og her kommer den trinløse transmission virkelig til sin ret. I samme moment, som træet gribes med kranen og flises, kan jeg med højre fod køre traktoren fremad. Det er dejligt at være fri for at tænke på, om der slides for meget på koblingen, og så er det rigtig rart, at traktoren automatisk bremses lige så snart kørepedalen slippes, siger han. Normalt skiftes der i XERION mellem frem og bak på kørehåndtaget, men for at gøre det let at håndtere traktoren 22

23 CLAAS XERION som selvkørende flishugger har HedeDanmark fået monteret en kontakt på kørepedalen, så føreren med storetåen kan ændre kørselsretning. Før CLAAS lancerer en ny maskine, er den blevet gennemtestet i alle ender og kanter. I første omgang foregår det bag lukkede døre på fabriksområdet. Herefter testes der prototyper, hvor der er fokus på udvalgte komponenter som eksempelvis motor, transmission og aksler. Efterhånden som processen skrider frem, er det nødvendigt at komme i marken med et større antal maskiner, og her samarbejder CLAAS med udvalgte kunder over hele verden. Udvælgelsen sker ud fra, hvor fabrikken får den største feedback, og hvor materiellet udnyttes hundrede procent eller derover. I udviklingen af både XERION 3800 og storebror XERION 4500/5000 har HedeDanmark være inddraget i testen af de nye traktorer. Begge traktorer blev afprøvet med stubfræser, som kan sætte selv den største traktor på prøve. Det giver en effektiv test af drivlinien til kraftudtaget og af transmissionen, som skal kunne manøvrere traktoren meget præcist, når fræseren æder sig gennem en stor stub. HedeDanmark, Jens Henrik Christensen 23

24 Landbrug handler om at tjene penge På Borum Østergaard vest for Århus har der stået CLAAS på de seneste 15 traktorer og selvfølgelig alle mejetærskere. Valget af mærke skyldes en helt nøgtern vurdering af pris og service. Driftsleder Casper Højte er ikke mærkefanatiker, når det gælder indkøb af traktorflåden til Borum Østergaard, hvor der i øjeblikket er seks CLAAS traktorer. Han har ansvaret for planteproduktionen på gården, som ligger ved Sabro vest for Århus, og for ham handler markdriften i sidste ende om økonomi. - Jeg driver ikke landbrug for at køre en bestemt traktor, men for at gøre det billigst muligt og tjene penge. Jeg kører derfor med det mærke, som har den rigtige service til den billigste pris. Og CLAAS opfylder til fulde de krav, vi stiller, siger Casper Højte, som også fremhæver samarbejdet med den faste maskinhandler, Traktor & Høstspecialisten. - Vi har et ufatteligt godt samarbejde med Traktor & Høstspecialisten. De kan deres kram og er meget dygtige. Casper Højte har været ansat på Borum Østergaard i ti år og har været driftsleder for stedets markbrug med cirka hektar siden Desuden bliver det til lidt maskinstationsarbejde især sprøjtning og der passes også enkelte mindre arealer for andre. Markplanen omfatter 550 hektar hvede, 200 hektar raps, 100 hektar vinterbyg, 80 hektar vårbyg og 20 hektar hestebønner. Husdyrholdet på bedriften består af søer og produktion af 30 kg s grise. På gården har der stået CLAAS på alle traktorer lige siden CLAAS gik ind på traktormarkedet, og Casper Højte har derfor mange års erfaring med mærket cirka 15 CLAAS traktorer har der været på Borum Østergaard i årenes løb. - Vi er godt tilfredse med mærket. Men nogle af de første modeller kom vel lige hurtigt nok fra samlebåndet. Der har dog ikke været bøvl med det mekaniske, fremhæver Casper Højte. 24

25 Hans erfaring har været, at der tidligere var en del alarmer, men at det ofte skyldtes noget relativt ligegyldigt, som ikke forhindrede arbejdet i at fortsætte. - De problemer, der var, blev hurtigt løst. Det kunne være en sensor eller lignende, som for eksempel viste, at der manglede olie, men så kunne man bare trække oliepinden og se, at olien var der og dermed køre videre, siger Casper Højte og konstaterer, at alarmerne ikke kommer så tit mere. Han fortæller også, at der har været end del opdateringer af traktorerne i årenes løb, men at det altid er sket under hensyntagen til Borum Østergaards behov for trækkraften. - De er kommet og har givet dem en tur i et par dage og har eksempelvis opdaterer el-net, alarmer, støjniveau eller andet. Det er ikke noget, der har generet, og jeg synes, det giver indtryk af, at de mener deres traktorsatsning seriøst, siger Casper Højte. Hans eneste anke mod CLAAS som traktormærke har reelt været, at han har savnet en helt stor konventionel traktor, og han ser derfor frem til, at den nye AXION 900 kommer på markedet. Den blev for nylig fremvist på SIMA i Paris og kommer til at dække intervallet mellem 280 og 400 hestekræfter. - Terrænet er bakket, og jorden er generelt til den svære side, så der skal slæbes en del under pløjningen, konstaterer Casper Højte. Men hidtil har han klaret opgaverne uden en stortraktor, for han synes, at det trods alt ville være for voldsomt at gå op i en CLAAS Xerion. Traktorerne på Borum Østergaard udskiftes normalt efter to-tre sæsoner det er når de har gået cirka timer og mejetærskeren blev indtil forrige år fornyet hvert år, når de havde gået mellem 250 og 300 timer afhængig af vejrbetingelserne i høst. - Vi har skiftet mejetærsker hvert år i hvert fald de seneste ti år, men de seneste to CLAAS LEXION 560 fik dog lov at køre i to sæsoner, og sådan bliver det nok også fremover, fortæller Casper Højte. De står dog nu begge ved Traktor & Høstspecialisten i Hinnerup, og to nye CLAAS LEXION 670 er indkøbt og leveres til den kommende sæson. - Vi har en god dialog med Allan Mahler fra Traktor & Høstspecialisten om udskiftningerne. Det handler blandt andet om en afvejning af hensynet til bedriftens behov, og at han pludselig kan have en kunde til en af maskinerne. - Spørgsmålet i sådan en situation bliver således, om det er nu, vi skal skifte, eller om vi vil vente, fortæller Casper Højte. CLAAS på Borum Østergaard Fire CLAAS AXION 850 HEXASHIFT En CLAAS AXION 810 CMATIC En ARION 640 CEBIS To CLAAS LEXION 560 med 30 fods skærebord Borum Østergaard, Casper Højte 25

26 Dyrkning og høst af pil til CO 2 -neutral brændsel er forholdsvis nyt her i landet. Til trods for det har Lydum Maskinstation i Vestjylland mere end ti års erfaring i at høste pil med en CLAAS JAGUAR finsnitter. Lydum Maskinstation er grundlagt i 1967, og i 2001 overtog Jens Frederik Laursen virksomheden efter sin far. Med placeringen i det vestjyske ligger maskinstationen i et område med mange malkekøer, og det er også inden for produktion af grovfoder, at maskinstationen for alvor udvikler sig. Derudover har virksomheden i mere end ti år haft en niche med høst af energipil. - Omkring årtusindskiftet købte vi en CLAAS JAGUAR 840 finsnitter, og hen på efteråret kontaktede den svenske entreprenør Henrikson Salix mig, og spurgte om han kunne købe halvpart i snitteren. Han skulle anvende den til at høste flis og skulle kun anvende den i vinterhalvåret. - Da vi kun anvendte snitteren om sommeren og hen på efteråret i majsen, var det sådan set en ideel situation at kunne dele den med svenskeren. Efter lidt overvejelse besluttede vi os for at gå ind projektet, og i de sidste ti år har vores JAGUAR haft to høstsæsoner, hvor den har kørt omkring 500 timer hos os og 600 timer hos svenskeren, forklarer Jens Frederik Lauridsen. Det specielle skærebord, som høster to rækker pil af gangen, er udviklet af Henrikson Salix og afmonteres lige så let som pickuppen eller majsbordet. - Det ser voldsomt ud, når en JAGUAR arbejder sig gennem en pilekultur med stammer på op til ti centimeter i diameter. Men den holder forbavsende godt til det, og eneste konstruktive ændring på snitteren er, at de rustfrie indføringsvalser er udskiftet med nogle kraftige stålvalser. Den første snitter er i mellemtiden blevet udskift med en JAGUAR 850, tilføjer Jens Frederik Laursen. Efterhånden som Lydum Maskinstation fik større arealer med majs at snitte, var der behov for ekstra kapacitet, og i 2007 blev der investeret i en CLAAS JAGUAR 870. I de seneste år er der kommet gang i dyrkningen af energipil her i landet, og derfor har den vestjyske maskinstation netop købt svenskeren ud af kompagniskabet, og kører nu over hele landet og høster flis. Derudover skal maskinen klare snitningen af græs, når den store JAGUAR om efteråret sættes op til majs. I pil ligger kapaciteten på mellem 0,3-2 hektar i timen, og når det går rigtig godt, klarer den grønne grovæder 150 kubikmeter flis i timen. Ud over de to CLAAS JAGUAR råder Lydum Maskinstation over et komplet program af CLAAS maskiner til høst, vending og sammenrivning af græs. Derudover har maskinstationen også en CLAAS QUADRANT 3400 RC firkantballepresser og en CLAAS LEXION mejetærsker. Skårlæggeren er en DISCO 8550 AS, der anvendes reversmonteret på en Fendt 930 traktor. 26