Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade 13, 2 & 3 sal, Postboks København V. København d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade 13, 2 & 3 sal, Postboks 447 1505 København V. København d. 12.12.2008."

Transkript

1 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Njalsgade 13, 2 & 3 sal, Postboks København V København d Vedr. lokalplanforslag Otto Busses Vej. Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte lokalplanforslag og har foretaget en gennemgang af sagen. Mange af de nedenstående oplysninger er fremsendt i et tidligere svar, men da dette er kommentarer til den offentlige høring, har museet valgt at sende dem igen, så offentligheden også får glæde af de mange fortællinger og oplysninger, som området rummer. Københavns Bymuseum vil gerne rose lokalplanforslaget for, at have taget flere af museets kommentarer med. Især er det glædeligt, at de kulturhistoriske spor i området også nævnes som bevaringsværdige samt at der skal udarbejdes supplerende lokalplaner, såfremt delområde II påvirkes. Der er dog flere dele af forslaget, som museet har yderligere bemærkninger til. Området omkring Centralværkstedet på Otto Buses Vej vidner om togdriftens betydning i det 20. århundrede og med sit enorme areal udgør området en by i byen. Med sine mange bygninger, grønne oaser og omfattende skinnenet er Centralværkstedets område en opdagelsesrejse i dansk industrikultur i det 20. århundrede. Den første jernbanestrækning blev åbnet i Danmark i 1847 på privat initiativ, men det gik hurtigt op for staten, at jernbanen var en samfundsmæssig nødvendighed. Det stod klart, at Danmark skulle forbindes på tværs og dette muliggjorde jernbanenettet. Jernbanen skulle således gøre Danmark til en sammenhængende nationalstat med København som økonomisk og handelsmæssig centrum over for de andre store industrinationer som England, Frankrig og Tyskland. Området blev udbygget i 1909 og er omgivet af Vasbygade, Dybbølsbro, Enghavevej samt skinnenettet langs Ingerslevsgade. Det 20. århundrede var en periode med meget fremdrift. Varer blev produceret og skulle fragtes vidt omkring og befolkningen benyttede i højere og højere grad togene som transportmiddel. Centralværkstedets op imod 1400 medarbejdere sørgede for vedligeholdelsen og reparationen af togene, men i dag er området mest en marke- 1

2 ring af en svunden tids arbejdsliv og hverdagskultur. Centralværkstedet udgør således den fysiske ramme for fortællingen om en tid, hvor industrialisering var i højsædet og hvor velfærdssamfundets grund blev lagt. Et samlet kulturmiljø Da Centralværkstedet åbnede i 1909 omfattede det flere værksteder, der hver havde sin funktion. Strømmen fik de fra et kraftcenter i midten af området. Her blev ligeledes produceret lys, damp og trykluft, som blev ledt ud til de enkelte værksteder gennem store rør, hvoraf flere stadig er synlige i dag. Værkstedsbygningerne var gensidigt forbundne af mere end 10 km skinner fordelt på 7 km normalspor og 3 km smalspor. En stor og to små skydebroer fordelt ved de større værkstedsbygninger muliggjorde, at vogne og lokomotiver kunne flyttes parallelt mellem forskellige spor og værkstedsfunktioner. Alle bygninger indtil 1922 er sandsynligvis tegnet af arkitekten H.E.C Wenck, som også har tegnet Københavns Hovedbanegård og Østerport station. Hans karakteristiske byggestil er gennemgående for området. Bygninger, der er opført efter 1922, er formentlig tegnet af K. T. Seest, der afløste Wenck, som banernes overarkitekt. Hele området var afskærmet af et 2,5 hegn med portbevogtede indgange, hvoraf én stadig står i dag. Fysisk fremstår området således som en organisk helhed. I denne helhed indgår også en lille by af små gule rækkehuse, i folkemunde den såkaldte kineserby, som blev bygget til medarbejdere. De enkelte bygningers historier bidrager således til en større fortælling om et moderne industriområde. Kulturarvsstyrelsen anerkender ligeledes togdriftens betydning i den danske industrihistorie og har således udpeget jernbanestrækningen mellem København og Korsør, som ét af de 25 nationale industriminder. Det er ikke kun banen, der er udpeget, men også bygningerne langs banen. Centralværkstederne med de tilhørende funktionærboliger er, ifølge Kulturarvsstyrelsen, således en del af det 25. nationale industriminde. Københavns Bymuseum indstiller til, at der bliver taget hensyn til, at alle områdets bygninger og eksteriør tilsammen udgør ét samlet kulturmiljø. 2

3 Nedenstående er de enkelte bygninger beskrevet Sidst i svaret findes et oversigtskort fra bogen Af Banen! af Lise Frandsen, Bygningernes nummerering følger bogens. Bygning 1: Kontor- og magasinbygning (Obv ) Denne langstrakte bygning er fra 1908 og rummede kontorer for værkstedsledelse, maskinbestyrerne og regnskabsafdelingen. Senere kom der et kemisk laboratorium, atelier til lyskopiering, telefoncentral, lægeværelse samt en lejlighed til portneren. Bygningen er rytmisk opdelt i tre blokke, hvoraf den midterste er lidt tilbagetrukket i forhold til de andre og har også en lavere taghældning. Bygningen skiller sig ud fra de rå værkstedsbygninger og fortæller historien om, at det administrative personale havde andre forhold end arbejderne på værkstedsgulvet. Bygningen har høj fortælleværdi og kulturhistorisk betydning og er anerkendt for dette i lokalplanforslaget. Bygning 2: Lokomotivværkstedet (Obv 037) Bygningen fra 1907 er kendetegnende ved sin størrelse og sit shedtag, som gav arbejderne et ensartet ovenlys hele dagen. Desuden er det et tidligt eksempel på en kombineret flade- og hallebygning 2. Taget er løftet i midten, da der skulle være plads til en stor løbekran, der kunne løfte de tunge lokomotiver. 1 DSBs ejendomsregistrering 2 En hallebygning er enlængede, treskibede bygninger med en bred port i gavlen og to halvdøre overfor hinanden på langsiderne. 3

4 I den store bygning blev damplokomotiver og senere andet lokomotivmateriel efterset og repareret. Damplokomotiverne kom til et stort eftersyn hvert fjerde år og til et mindre hvert andet år. Et stort eftersyn kunne vare helt op til otte måneder. Inde i bygningen er der en 10 meter lang skydebro, så man kunne flytte de store lokomotiver mellem de forskellige værkstedsfunktioner og spor. I hele området kan man bogstavelig talt følge sporene fra det ene værksted til andet og se hvordan de enkelte værksteder afhang af hinandens ekspertise. Ved de store eftersyn blev alt skilt ad og de forskellige dele blev kørt til de respektive værksteder via smalsporene. Bygning såvel som dens inventar har således en særlig kulturhistorisk betydning og har derfor høj kulturhistorisk betydning og fortælleværdi og er også anerkendt som bevaringsværdig jf. lokalplanforslaget. Flere af bygningerne indeholder grave. Disse gjorde det muligt at reparere bogier og undervogne. 4

5 Hængslerne der har holdt de oprindelige døre ses på billedet til venstre. Trapperne bærer også præg af Wencks karakteristiske stil. Bygning 3: Kedelsmedjen (Obv 232) Sporene fra lokomotivværkstedet fører direkte ind i kedelsmedjen fra Lokomotiverne kunne via sporene køres fra lokomotivværkstedet til smedjen. Ved hjælp af en stor loftskran løftede man kedlerne af lokomotivet, så de kunne blive skilt ad, repareret og renset. Der er stadig et smalspor, som blev brugt til at fragte materiel rundt mellem værkstederne. Kedelsmedjen og dens inventar, så som smalsporene, er et karakteristisk eksempel på en hallebygning og har en særlig kulturhistorisk betydning, idet den illustrerer sammenhængen mellem de enkelte værksteder. Bygningen er anerkendt som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. 5

6 Bygning 4: Kraftcentralen (Obv 220) Kraftværket er et af områdets mest centrale bygninger, herfra fik resten af værkstederne elektricitet, damp, trykluft, lys og varme. Strømmen blev ledt ud gennem ledninger, der lå i store rør. I samme bygning havde man også et baderum til arbejderne med damprum, da mange ikke havde bad hjemme. Én gang om ugen havde arbejderne en halv times vasketid. Arbejdet på værkstederne var hårdt og beskidt, så der var rift om badetiderne sidst på dagen, da man så kunne gå ren hjem. Dampen blev leveret direkte fra kraftstationen. Medarbejderne havde dog også mulighed for at vaske sig i den ene ende af vognværkstedet, hvor der var indrettet et mindre vaskerum. Der findes stadig bade i bygningen, som er indrettet efter mere moderne forskrifter. 6

7 Kraftcentralen har en særlig kulturhistorisk betydning, idet den fortæller, hvordan området omkring Otto Buses Vej var selvproducerende på langt de fleste områder og uafhængig af andre leverandører i udførelsen af sin produktion og vedligeholdelse og har derfor stor kulturhistorisk betydning og fortælleværdi. Dette er også anerkendt i lokalplanforslaget. Bygning 5: Kogehus (Obv 019) Kogehuset er fra I kogehusene blev alle maskindelene renset for olie og snavs ved kogning i sodalud. Maskindelene blev fragtet i små vogne, der blev skubbet på smalspor af arbejdsmænd. Denne bygning er det eneste af de to kogehuse, der er tilbage. Således er denne bygning den eneste, der kan fortælle om, hvordan de enkelte maskindele skulle renses og fragtes frem og tilbage mellem værkstederne og er derved en meget vigtig del af det samlede kulturmiljø og har således stor kulturhistorisk betydning og burde også benævnes som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. 7

8 Bygning 6: Elektrisk værksted (Obv 161, 162 og 231) Denne bygning havde mange funktioner. I stuen lå således det elektriske værksted. Her lavede man fornyelser og udbedringer af akkumulatorbatterierne til den elektriske togbelysning. Bygningen helt til venstre er fra 1909/10, den i midten er fra 1949 og den til højre i billedet er fra Gulvet var desuden belagt med asfalt, så det bedre kunne modstå svovlsyre. På førstesalen blev der lavet sæder og gardiner til togene samt asbestmåtter til isolering af lokomotivkedlerne. På andensalen havde man presseningsværkstedet. Bygningerne er i deres sammenhæng bevaringsværdige, da de fortæller, om mange af de processer en togvogn eller lokomotiv skulle igennem, når disse skulle repareres eller vedligeholdes og hvordan centralværkstedet er blevet udbygget med tiden og endelig fortæller de historien om indførelsen af elektrisk togbelysning og hvilke nye værkstedsfaciliteter det krævede. Ifølge lokalplanforslaget er det kun de ældste bygninger, som er udpeget som bevaringsværdige, men bygningen i sin helhed burde anerkendes for sin kulturhistoriske betydning og fortælleværdi, da man ellers fjerner dele af historien. 8

9 Bygning 7: Vognværkstedet (Obv 014) Dette bygningsværk blev bygget i 1910 og fungerede som vognværksted. Her blev togvognene repareret. Togvognene skulle til et stort eftersyn hvert 14. år. I denne store bygning var der således både et maskinsnedkeri og et snedkerværksted. Man fik vognene fragtet ned til værkstederne ved hjælp af en 7,5 meter lang indvendige skydebro og senere ved hjælp af en kranbane. Den indvendige skydebro kunne fragte vognene ned til maskinsnedkeriet og snedkerværkstedet, som lå i den sydlige ende af værkstedet. Inde i bygningen kan man se, hvor drejebænkene har stået, da der er trægulv under dem. Der er også lidt tilbage af det oprindelige gulv lagt med træklodser. Træklodserne gjorde gulvene mere skridsikre, da det kunne opsuge spildt olie. Man brugte endetræet, idet det bedre kunne opsuge det spildte olie. I dag er det meste af gulvet betonbelagt, men man stadig rundt omkring ane resterne af de forskellige gulvbelægninger. 9

10 Bygningen har, de for industribygninger, karakteristiske shedtage, som gav et roligt og ensartet ovenlys. Billedet til højre viser endnu en af de mange grave, som værkstederne rummer for at man kunne komme til at reparere under vognene. Arbejderne var underlagt andre arbejdsvilkår end vi er vant til i dag. Om vinteren var det svært at få varmet bygningerne ordentlig op og arbejderne forventedes at kunne udholde både det fysisk hårde arbejde, kulden, det høje støjniveau og den dårlige belysning. Desuden var det et mandsdomineret miljø, hvor det forventedes at man tog fat, handsker var for tøsedrenge. Vognværkstedet rummede også lærlingeværkstedet. Det var eftertragtet at blive lærling på Centralværkstedet, da de via en turnusordning blev introduceret til flere værksteder og derved fik tilbudt en mere alsidig uddannelse, men som ny lærling var det vigtigt at kende sin plads og hurtigt lærer de uskrevne regler at kende. 10

11 Trappen er endnu et eksempel på Wencks gennemførte stil. Med sine mange detaljer skiller trappen sig ud fra de rå værkstedsbygninger Denne markante bygning med sine store porte og den lange skydebro foran bygningen er i særdeleshed interessant, idet denne bygning fortæller meget om, hvordan man vedligeholdt og reparerede lokomotiver og togvogne dengang, såvel som i dag. Bygningen såvel som dens inventar fortæller tilsammen en vigtig del af den samlede kulturhistoriske fortælling om Centralværkstedet og har stor kulturhistorisk betydning og fortælleværdi. Denne betydning er anerkendt i lokalplanforslaget, hvor bygningen er udpeget som bevaringsværdig. Bygning 8: Grovsmedjen (Obv 020) Mellem vognværkstedet og grovsmedjen var hjulgården. Her opbevarede man alle hjulene, deraf torvets navn. I grovsmedjen tog man sig bl.a. af vedligeholdelsen og reparationen af hjulene. Hjulene blev drejet af og hjulbandagerne blev varmet op og sat omkring hjulene. Bygningen har også været brugt som lager. Alt det grove smedearbejde blev lavet i dette værksted, som også fungerede som metalstøberi, så man kunne støbe værktøj til værkstederne. Også på dette område var Centralværkstedet i mange år selvproducerende. Netop dette gør bygningen interessant og har dermed stor kulturhistorisk betydning og fortælleværdi, som del af et samlet kulturmiljø og burde udpeges som bevaringsværdigt i lokalplanforslaget. Billedet til højre viser hængslerne, hvor den oprindelige port har hængt. 11

12 Bygning 9: Trælager (Obv ) Nede bag æblehaven ligger en lille samling interessante træhuse, som minder om en gammel westernby. Træhusene skiller sig markant ud fra de andre murstensbyggerier i området og vidner om de delhistorier som området i sin helhed fortæller. Disse træhuse fungerer som trælager og har kulturhistorisk betydning og fortælleværdig, hvilket også er anerkendt i lokalplanforslaget. Opførelsesåret er ukendt. Bygning 10: Jernmagasin (Obv 026) Ved hjulgården ligger det gamle jernmagasin fra Her opbevarede man jern og grovere varer. Typisk for tidens brugs- og lagerbygninger har jernmagasinet hejsekviste og døre ud mod vejen. 12

13 Bygning 11: Malerværkstedet (Obv 005) Bag den store skydebro ligger denne store bygning, som er et malerværksted fra Her malede man togene ved håndkraft. Senere, i takt med at man blev mere bevidst om arbejdssikkerhed og miljøhensyn fik man sprøjtekabiner, som gjorde malerarbejdet mere sikkert og effektivt. Loftets trækonstruktion er imponerende, men trænger desværre til en kærlig hånd. I dag bruger Danmarks Jernbanemuseum bygningen til at istandsætte museumstog. Bygningen har stor kulturhistorisk betydning og fortælleværdi, idet den ligeledes fortæller om de mange funktioner Centralværkstedet havde. Den kulturhistoriske betydning skal derved også ses i sammenhæng med resten af Centralværkstedet. Den store skydebro går mellem vognværkstedet og malerværkstedet, det er derfor vigtigt, at malerværkstedet også udpeges som bevaringsværdigt i lokalplanforslaget. Skydebroen skal være tilknyttet to bygninger, for at den kulturhistoriske fortælling bliver tydelig. Det er både selve bygningerne, skinnerne fra de enkelte bygninger og bygningernes inventar, der udgør den kulturhistoriske betydning og fortælleværdi og burde også benævnes som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. 13

14 Trappen på billedet er ligeledes karakteristisk for Wencks stil. Bygning 12: Trykluftsværksted (Obv 018) Her blev trykluftsbremserne repareret og efterset. Denne bygning ligger ud til hjultorvet og er fra Andetsteds i dette svar omtales lange, store jernrør, som ledte varme, lys, damp og trykluft ud til de enkelte værksteder. Denne bygning har et gennemgående rør igennem taget fra kraftcentralen til vognværkstedet fra oven ser det ud som om, at bygningen hænger i jernrøret. De tre bygninger og jernrøret fortæller på den måde kulturhistorie, da de viser, hvordan ikke bare de forskellige værkstedsfunktioner var afhængige af hinandens funktioner, men også hvordan de enkelte bygninger i bogstaveligste forstand hang sammen. Bygningen er også anerkendt for sin kulturhistoriske bygning i lokalplanforslaget. 14

15 Bygning 13: Lyntogs(løfte)hallen (Obv 017) Dette er lyntogs(løfte)hallen og skiller sig ud ved sin lange og smalle form og sit karakteristiske tøndehvælv. Denne bygning kom til i 1939, da man begyndte at køre på tværs af Danmark med de nye trevognsog firevognslyntog. Lyntogene var længere, fordi flere vogne skulle være på den samme bogie. En bogie er den del af skinnekøretøjet, hvori der er monteret hjulsæt. De lange tog gjorde, at det var nødvendigt med en hal, der kunne rumme de lange bogier, hallens udformning, skiller sig derfor ud fra de andre værksteders. Den store hal er formentlig den første af den størrelse, som er udført i spændbeton. Hallen var meget kold at arbejde i, fordi den ikke var isoleret og havde jernvinduer. Denne lange hal er et glimrende billede på udviklingen indenfor togdrift og har således stor kulturhistorisk betydning, som er anerkendt i lokalplanforslaget. 15

16 Bygning 14: Hovedlager (Obv 028) Dette hovedlager kom til i Dette blev brugt som ekstra lagerplads, da det gamle jernlager ikke længere var stort nok. Bygningen er derved en udbygning af jernlageret (bygning 10). Bygningerne havde således den samme funktion, men er opført meget forskelligt og de forskellige udtryk gør bygningerne interessante. Bygningen er også den højeste i området og fortæller historien om, hvor meget plads det krævede at vedligeholde den enorme togdrift. Bygningen har stor kulturhistorisk betydning og burde benævnes som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. Bygning 15: Portvagt (Obv 001) Denne bygning fortæller, at virksomheden var en lukket enhed, hvor der var en streng kontrol med, hvornår arbejderne kom og gik, således skulle arbejderne vise en passerseddel, hvis de forlod området indenfor arbejdstiden. Hele området var omkranset af et 2,5 meter højt hegn og signalerede, at dette var en lukket arbejdsplads, hvor uvedkommende ingen adgang havde. Denne bygning kan således berette om den industrialiserede arbejderkultur og har stor kulturhistorisk betydning og fortælleværdi. 16

17 Derfor glæder det også museet, at bygninger er udpeget som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. Bygning 16: Akkumulatorværksted (Obv 100) Bliver stadig brugt som akkumulatorværksted. Bygningen er fra Bygning 17: Værkstedskontor eller rationaliseringsbygningen (Obv 031) Dette er en af de nyere bygninger i området og er fra Denne bygning blev oprettet som rationaliseringskontor i forbindelse med rationaliseringer i starten af 1950 erne. Senere blev der indrettet laboratorium, hvor man blandt andet efterprøver dieseloliens kvalitet. Denne bygning er kendetegnende for sin tid, idet 1950 erne groft sagt er rationaliseringens årti. Det er således sigende, at man på denne tid har haft et rationaliseringskontor. Denne bygning har kulturhistorisk betydning og fortælleværdi og burde også benævnes som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. 17

18 Skydebroen I området ligger der flere skydebroer. Den største ligger foran det gamle vognværksted. En skydebro er en sideforskydende skinnebåret platform, som bruges til at fragte lokomotiver og togvogne på tværs mellem parallelle spor og værkstedfunktioner. Dette er en teknik, som stadig bruges i dag. Skydebroen er meget lang og kunne rumme mange vogne og et bevis på, hvor stor og driftig virksomheden var i sin storhedstid. Skydebroen er særegen for området og rummer, i sammenhæng med vognværkstedet og malerværkstedet, kulturhistoriske betydning og fortælleværdi og burde udpeges bevaringsværdig i lokalplanforslaget. 18

19 Område 1: Askekassen Lige op ad skinnerne ligger en mindre bygning, som går under øgenavnet kirken. Navnet skyldes bygningens udformning og havde altså ikke et religiøst formål. Bygningen husede før i tiden kobbersmeden, men blev senere brugt til kontorer og opbevaring. Tæt på kirken står tre store oliesiloer. Disse blev bygget, da togene begyndte at køre på dieselolie i stedet for kul og damp. Centralværkstedet havde altid dieselolie på lager, så man kunne holde driften kørende. Hele dette område, hvor der er flere mindre bygninger gik under navnet Askekassen 3. Bygningerne, såvel som siloerne har kulturhistorisk betydning og fortælleværdi og burde benævnes som bevaringsværdige i lokalplanforslaget. 3 Askekassen betegner den kasse, hvor asken falder i gennem, når kullene brænder. I enderne af askekassen er der nogle spjæld, der sørger for, at der kommer fris 3 k luft til forbrændingen. 19

20 Område 2: Den gule by Kineserbyen Denne samling af små gule rækkehuse blev bygget til medarbejderne på hjælpevognen. Hjælpevognen er en beredskabsvogn, som rykker ud, hvis der sker en afsporing eller en ulykke i Danmark. Medarbejderne havde bopælspligt på Otto Buses Vej, så de hurtigt kunne rykke ud. På den måde sikrede man, at forsinkelserne på banen var begrænset. I dag har medarbejderne ikke bopælspligt, men de skal bo inden for en rimelig afstand, så de kan være på arbejde inden for tyve minutter. Den gule by består i dag af ca. 30 mindre rækkehuse med tilhørende have og to større mesterboliger. Størrelsesforskellene på husene vidner om hierarkiet, der var mellem medarbejderne. Området har således stor kulturhistorisk betydning og fortælleværdi. Dette er anerkendt i lokalplanforslaget. 20

21 Område 3: Godsbanegårdens Remise Vandtårnet er fra 1903 og lokomotivremiserne er fra samme år. Oprindeligt havde dette værksted plads til 44 lokomotiver og rummede også en indvendig skydebro. Dette værksted havde ansvaret for de lokomotiver som var i drift, men havde behov for mindre reparationer, hvor Centralværkstedet tog sig af de større reparationer og vedligeholdelse. Lokomotiverne var stadig varme, når de kom ind på lokomotivremisen og i forbindelse med reparationen testede man flere gange motoren og derfor var der en masse røg. I loftet ses store udluftningskanaler, der gjorde, at arbejderne kunne holde ud at arbejde i de røgfyldte lokaler. Remisen blev udvidet i 1908 og igen i Den midterste sektion er den ældste remise fra Tilbygning til højre er af nyere dato. Den samlede bygningskrop er interessant, idet de tre funktionsbygninger er bygget med mange års mellemrum, men bygget til samme funktion. Derfor burde hele bygningen være udpeget som bevaringsværdig i nærværende lokalplanforslag. Til området hører også et dobbeltvandtårnsbygning fra 1903, bygningen fik sit andet vandtårn i I området findes der en etagebygning fra Bygningen rummer opholdsværelser samt badeværelser og toiletter, som i sin tid stod til rådighed for det kørende personale. I dag hænger Godsbanegårdens Remise og Centralværkstedet sammen administrativt, men før i tiden var det to vidt forskellige arbejdspladser, hvor man ikke bevægede sig fra det ene til det andet uden sin mesters tilladelse. Alle områdets bygninger vurderes således til at være af kulturhistorisk betydning og fortælleværdi, da de alle indgår i den større kulturhistoriske fortælling. Alle bygninger burde derfor anerkendes som bevaringsværdige i lokalplanforslaget. 21

22 Ikke bygningsmæssige bevaringsværdier Mellem kraftcentralen og flere af de andre værksteder hænger stadig kraftledninger. Disse var lange, store jernrør, som ledte varme, lys, damp og trykluft ud til de enkelte værksteder. Hele området er præget af Centralværkstedets arbejdsgang. Smalspor såvel som de større spor kan ses overalt i området. Sporene blev brugt til både at flytte de store togvogne og lokomotiver rundt mellem de forskellige værkstedsfunktioner og smalsporene blev brugt til at bringe materiel ind og ud. Meget materiel var tungt og nemmere at skubbe end at løfte og smalsporene udgjorde på den måde en effektiv løsning. Det er glædeligt, at lokalplanforslaget også medtænker de kulturhistoriske spor, som bevaringsværdige. Museet vil derfor gerne opfordre til, at disse bliver aftegnet på kortet over bevaringsværdig bebyggelse. 22

23 Nede ved trælageret findes en grøn oase, som grundet sine mange æbletræer blot kaldes Æblehaven. Haven står med sine mange æbletræer i kontrast til de store og rå værkstedsbygninger, som dominerer området. Bygning 19: Omformerstationen Ved siden af den gule by ligger omformerstationen fra Omformerstationen leverer strøm til S-togene. Strømmen får den fra H.C. Ørsteds værket og på stationen omformer den strømmen til 1500 volt, som er det antal volt S-togene kører på. Bygningen ligger lige ved siden af Den Gule By og fortæller historien om udviklingen inden for tog-drift. Denne bygning har, ifølge Københavns Bymuseum, kulturhistorisk betydning og fortælleværdi og burde anerkendes som sådan i lokalplanforslaget. Himmelekspressen Himmelekspressen er et herberg for mænd. Det ligger ud til Vasbygade ved siden af Fredskoven. Himmelekspressen drives på privat og frivillig basis og udgør en af de muligheder, som hjemløse mænd i København har for at få en seng, et bad og et måltid mad. Den lille, hvide bygning med sit sorte tag er formentlig fra 1960 erne og der bedes tages hensyn til, at dette sted forbliver et helle for Københavns udsatte. Selvom denne bygning ikke hører til Centralværkstedet, så er bygningen bevaringsværdig, idet den fortæller historien om, at flere og flere mænd blev hjemløse og at der derfor måtte oprettes væresteder, hvor private såvel som staten tog hånd om disse udsatte 23

24 mænd. Ifølge lokalplanforslaget er det muligt, at Himmelekspressen skal flyttes. Dette kan museet godt se nødvendigheden i og har ingen yderlige kommentarer. Banedanmark Det har desværre ikke været muligt for os, at komme ind og se nærmere på bygningerne i dette område. Dog vil museet gerne rose lokalplanforslaget for, at have udpeget en bygning i området. Museet så gerne at de rør, som går fra ind og ud af bygningen og videre til H.C. Ørstedsværket til den ene side ned i jorden til den anden side og som formentlig leder damp også bliver udpeget som bevaringsværdige. Arkæologisk interesse Københavns Bymuseums arkæologiske afdeling har følgende kommentarer. Under henvisning til museumslovens 23 skal museet meddele følgende: Københavns Bymuseums arkæologiske afdeling har foretaget arkivalsk kontrol af arealet, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret til Metroen skal ligge. Den arkivalske kontrol afslørede ingen kendte arkæologiske forekomster på det af arbejderne berørte område. På denne baggrund skønner museet ikke, at der er arkæologi i området. Dette udelukker dog ikke, at der ved arbejdet kan dukke væsentlige arkæologiske forekomster op. Såfremt dette sker, skal Københavns Bymuseums arkæologiske afdeling kontaktes omgående. Skulle dette ske, foretages den arkæologiske undersøgelse ikke for bygherres regning. Københavns Bymuseum tager derfor forbehold for resultatet af den arkivalske kontrol og henviser til Lov 473 af 7/ stk. 2. For den øvrige del af lokalplansområdet gælder, at Københavns Bymuseums arkæologiske afdeling ønsker at blive orienteret, når der foreligger projekter om bebyggelsen, således at der kan tages stilling til, hvorvidt det enkelte bygningsprojekt vil kræve en arkæologisk undersøgelse eller et tilsyn. Arkæologisk afdeling ønsker derfor, at følgende pasus indgår i lokalplansforslaget: Arbejder, der forudsætter udgravning af grund, kan medføre påbud om midlertidig standsning af arbejdet i henhold til lov om museer mv. 26 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Opmærksomheden henledes på, at Københavns Bymuseum som repræsentant for Kulturarvsstyrelsen bør kontaktes i god tid, forinden et jordarbejde påbegyndes, således at behovet for en forundersøgelse eller et arkæologisk tilsyn kan vurderes med henblik på at imødegå påbud om midlertid standsning af arbejdet. 24

25 Afsluttende kommentarer Som det fremgår af ovenstående vurderer Københavns Bymuseum at området har stor kulturhistorisk betydning, idet Centralværkstedet med sin størrelse og funktionalitet er et af de første bud på en moderne statsligt industriområde, som den dag i dag vidner om togdriftens betydning i det 21. århundrede. Bygningerne rummer en autencitet, hvori man kan aflæse et samfundsbillede, idet de er et vidnesbyrd om datidens materialer og teknologi og giver dermed et enestående tidsbillede. Hele arealet er bygget op omkring banelegemets struktur og dermed afspejles områdets funktion i områdets struktur. Alle ovenstående bygninger og arealer har således en særlig kulturhistorisk betydning og bør ses i sin sammenhæng frem for i sin enkelthed. Derfor burde lokalplanforslaget argumentere for, hvorfor enkelte bygninger er udpeget som bevaringsværdige, mens andre ikke er. Museet finder, at flere af de ikke-udpegede bygninger er absolut bevaringsværdige og vil gerne høre begrundelsen for lokalplanforslagets tegning nr. 3 over bevaringsværdig bebyggelse. I lokalplanforslaget henvises der til de tidligere SAVE-registreringer, de såkaldte bydelsatlas. Københavns Bymuseum vil gerne gøre opmærksom på, at disse ikke er ajourført. De tidligere SAVE-registreringer var en sammenlægning af arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier, men dette er to forskellige parametre og burde vurderes særskilt. Dette er der taget højde for i de nye SAVE-registreringer (Visuelt Bygningsregister), som Københavns Bymuseum, i samarbejde med Center for Bydesign, har udført i udvalgte områder de seneste år. Læs mere på: Da de to kort på henholdsvis side 6 og 24 ikke stemmer overens, forstår museet ikke, hvorfor henvisningen til SAVE-registreringen findes i lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget har udpeget tre såkaldte kulturområder, som er vist på tegning 4. Bymuseet vil gerne have uddybet, hvad der menes med betegnelsen kulturområder. På side 18 i lokalplanforslaget står kulturområderne beskrevet under ubebyggede arealer, men på tegningen er bygningernes område I skraveret. Det burde uddybes, hvad der menes med kulturområder og hvad det har med kultur at gøre samt hvorfor netop disse tre områder er udpeget som et sådant. I tidligere kommentarer har vi medtaget Det Gule Palæ, men i nærværende lokalplanforslag er bygningen tilsyneladende uden for lokalplanområdet. Københavns Bymuseum er glade for at oplysningerne fremsendt i et tidligere svar har været brugbare for det videre arbejde med lokalplanen. Vi ville være taknemmelige for, hvis der kort henvises til Københavns Bymuseum i lokalplanforslaget. 25

26 Med venlig hilsen Inger Wiene Stefanie Høy Brink Niels Grumløse Museumsinspektør Stud.mag Museumsinspektør KBH Bymuseum KBH Bymuseum KBH Bymuseum tlf tlf tlf

27 Plan over området. Fra Af Banen! Lise Frandsen, Side

28 Litteratur Astrup Frandsen, Lise (2008): Af Banen! Københavns Bymuseum skrifter nr. 8 og Dansk Jernbane-Klub Centralværkstederne et projekt om fredede industribygningers fremtidige anvendelse. Miljø- og energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1997 Industrisamfundets Kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr i forbindelse med satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv. Rapport udarbejdet af Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt. Situationsplan af Centralværksted i Kjøbenhavn for Statsbanernes Maskinafdeling. København november Afskrevet af Erik Gregersen. Afskrift er fra DSB arkivmateriel. Statsbanernes nye centralværksteder. Foredrag d. 13. januar 1910 i Teknisk Forening af Ingeniør P.N. Holst. I fagbladet Ingeniøren, 1910 Thostrup, Sven (1989): Holmen og Orlogsværftet. I: Bo Bramsen (red.) København før og nu og aldrig. Palle Fogtdal Nielsen, Niels Jul (2007): Jernbanen København-Korsør. I: Industri, industri 25 stk. dansk kulturarv. Gads Forlag. FOTOS: Københavns Bymuseum 28

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Hovedbanegården 1.9

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Hovedbanegården 1.9 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Hovedbanegården 1.9 1.9 Hovedbanegården og jernbanestrækningen til kommunegrænsen Stedet Kulturmiljøet omfatter Hovedbanegården og banestrækningen

Læs mere

Fortællingen om Lokomotiv-parken

Fortællingen om Lokomotiv-parken Fortællingen om Lokomotiv-parken Stauning taler til de ansatte på centralværkstedet. Området var et sted af national betydning. Nu er det et nationalt industriminde. Det skal igen være af national betydning.

Læs mere

Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen og har følgende kommentarer.

Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen og har følgende kommentarer. Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 24.9.2008. Vedr. forslag til lokalplan Carlsberg II Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af

Læs mere

Københavns. kreative rum

Københavns. kreative rum Københavns kreative rum lokomotivværkstedet - kontrasternes holdeplads! Et nyt alternativ Er I på udkig efter en ny lokation til den kommende produktlancering, den næste konference, udstilling, messe,

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks København V

Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks København V MS-X-He-a-2-Gen-0188/SHO Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Indsendt på Københavns Kommunes høringsportal (http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/apollovej-iii-lokalplanforslag)

Læs mere

Beskrivelse af Vestbanens værksted i Varde

Beskrivelse af Vestbanens værksted i Varde Beskrivelse af Vestbanens værksted i Varde 1. Historie Værkstedet er oprindeligt en del af en ældre ringremise opført i forbindelse med anlægget af Varde - Grindsted jernbane. Den sydøstlige del af remisen

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

30. oktober Sagsnr

30. oktober Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Høringssvar: Kommentarer til høringssvar: Beslutning:

Høringssvar: Kommentarer til høringssvar: Beslutning: Solrød Kommune Teknik og Miljø Team og Byg Bilag 1 Side 1 af 7 HØRINGSNOTAT Dato: 17.10.2018 Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede den 10. september 2018 at sende forslag til lokalplan 391.12,

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Bemærkninger fra Kg. Bygningsinspektør Niels Vium

Bemærkninger fra Kg. Bygningsinspektør Niels Vium FORNYET HØRING Notat vedr. indsigelser og bemærkninger til Lokalplan nr. 064-420 Udvidelse af Super Spar i Agerskov Sagsnr.: 01.02.05-p16-50-12 1. Indsendt af: Ribe Stift Ribe Stift har fået forelagt forslag

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier

Læs mere

URBAN TRANSFORMATION Vinterakademi i bæredygtig renovering og transformation

URBAN TRANSFORMATION Vinterakademi i bæredygtig renovering og transformation URBAN TRANSFORMATION Vinterakademi i bæredygtig renovering og transformation CASECOMPETITION Vasbygade 22 - Gr. 3 Gruppe 3 Réka Németh Ellen Oll Jens Christiansen Ditte Dyhr Cand.hort.arch. Landskabsarkitekt

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

1. Gavle tilbygning mod vest Nuværende pkt /bilag 2 og 6 Rettelse af pkt /bilag 2 og 6

1. Gavle tilbygning mod vest Nuværende pkt /bilag 2 og 6 Rettelse af pkt /bilag 2 og 6 Ændringsforslag til Lokalplanforslag 244 for / Fornyet høring fra 8. december- 5. januar 2019 1. Gavle tilbygning mod vest Nuværende pkt. 6.2.1/bilag 2 og 6 Rettelse af pkt. 6.2.1/bilag 2 og 6 Enderækkehuse

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Vedr. Århusgadekvarteret i Nordhavn

Vedr. Århusgadekvarteret i Nordhavn Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 23. november 2010 Vedr. Århusgadekvarteret i Nordhavn Københavns Museum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte

Læs mere

NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE

NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE FEBRUAR 2014 Forudgående høring om VVM-redegørelse for nye boligøer og kanaler på Enghave Brygge BYUDVIKLING PÅ ENGHAVE BRYGGE Det aktuelle projekt med boligøer og kanaler

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

By- og Kulturudvalget

By- og Kulturudvalget By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby

Læs mere

Sjællandsgadekvarteret 4.9

Sjællandsgadekvarteret 4.9 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret

Læs mere

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Klerkegården Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget Indhold Hvad bliver nyt i din bolig? Side 4 Arbejdet udføres i to omgange Side 4 Reparationer udføres bedst muligt Side 5 Her kan du stille

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Meget mere end Aarhus Fortæller 65

Meget mere end Aarhus Fortæller 65 Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller

Læs mere

Fortolkning af lokalplanbestemmelse

Fortolkning af lokalplanbestemmelse Fortolkning af lokalplanbestemmelse Efter kommuneplanlovens 48 kan en kommunalbestyrelses afgørelser efter denne lov påklages til Planstyrelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Udtalt, at fortolkning

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019

VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019 Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI 5. juli 2019 Gennemgang af bygningen blev foretaget d. 2. juli 2019 af Center for Bygningsbevaring, Raadvad Arkitekt og bygningskonstruktør Troels

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Det skal du vide om renoveringen Januar 2018

Det skal du vide om renoveringen Januar 2018 Fælledgården Det skal du vide om renoveringen Januar 2018 Indhold Ventilationsanlæg i alle rum... 4 Nye elinstallationer i lejligheden... 5 Entrédørene skiftes på én dag... 5 Nøgleboks når håndværkeren

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital

Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Københavns Fængsler Vigerslev Allé 1 Postboks 701 2450 København SV Dato: J.nr.:

Læs mere

Bemærkninger til partshøring om Nedenomsvej 14, matr. nr. 6 ag, Høsterkøb.

Bemærkninger til partshøring om Nedenomsvej 14, matr. nr. 6 ag, Høsterkøb. Rudersdal Kommune Byplan@rudersdal.dk Att. Henrik Bengtsson Bemærkninger til partshøring om Nedenomsvej 14, matr. nr. 6 ag, Høsterkøb. 26. oktober 2014 I forbindelse med kommunens behandling af dispensationsansøgning

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse. Til Københavns Kommune København 27. september 2018 Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 183 vedr. Ørkenfortet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer

Læs mere

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017

Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken

Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken Den fredede marskgård, der fremover skal danne ramme om en madlejrskole for elever fra hele landet, er opført i 1823 og var for år tilbage

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING OM TILLÆG. Baldersgade-karréen Baldersgade 2-22, Dagmarsgade 41-45, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade

FÆLLES GÅRDHAVE BESLUTNING OM TILLÆG. Baldersgade-karréen Baldersgade 2-22, Dagmarsgade 41-45, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade Bilag 1 BESLUTNING OM TILLÆG FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade-karréen Baldersgade 2-22, Dagmarsgade 41-45, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Teknik- og Miljøudvalget har XX. YYY 2012 truffet beslutning

Læs mere

Side 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge

Side 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 18) til en tæt-lav boligbebyggelse

Læs mere

Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014

Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014 Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014 I denne pjece kan du læse om forslag til ændringer af det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og

Læs mere

De fredede bygninger

De fredede bygninger Nyholm med anlæg og bygninger er særlig og historiefortællende i sin helhed. Det vil sige med alle eksisterende bygninger, anlæg og pladser, som de ligger i et sammenhængende kulturmiljø. Hele området

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade

Læs mere

Bilag 9.6. Midtkraftgrunden, bygningsvurdering og anbefaling, Aarhus Kommune, Juni 2015

Bilag 9.6. Midtkraftgrunden, bygningsvurdering og anbefaling, Aarhus Kommune, Juni 2015 Bilag 9.6 Midtkraftgrunden, bygningsvurdering og anbefaling, Aarhus Kommune, Juni 2015 MIDTKRAFTGRUNDEN Bygningsvurdering og anbefaling Planafdelingen har foretaget en registrering af bygninger og bygningsfragmenter

Læs mere

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej Middelfart Kommune Trafik og Vejafdelingen Østergade 21 5580 Nørre Aaby Algade 8 DK-5500 Middelfart Telefon: +45 64 41 47 41 info@middelfart-museum.dk www.middelfart-museum.dk Bankkonto: 0755 755-56-80206

Læs mere

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS 1 Hvornår blev kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: GODSBANEN blev indviet den 30. marts 2012. Se mere på godsbanens youtube kanal. 2 Hvad var godsbanen indtil år 2000? Godsbanen var godsbanegård

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAPPEN 30 HELSINGØR KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2011-7.82.07/217-0001 Kommune: Helsingør Kommune Adresse:

Læs mere

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon. Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen

Læs mere

Årlig leje pr. m² ekskl. drift: Lager kr. 400 Kontor kr. 650 Kælder kr Herstedvang 10, 2620 Albertslund TIL LEJE ILIK90073

Årlig leje pr. m² ekskl. drift: Lager kr. 400 Kontor kr. 650 Kælder kr Herstedvang 10, 2620 Albertslund TIL LEJE ILIK90073 5.265 m² lager/produktion 1.916 m² kontor 354 m² kælder Isoleret lager med sprinkling Loftshøjde 5-7 m. Porte, læssegrav og rampe Rigtig pænt og moderne indrettet kontor i direkte tilknytning Årlig leje

Læs mere

K 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?

K 563. Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/? Museumstog Randers Viborg Skive Struer 11. oktober 2014 I anledning af Skivebanens 150 års jubilæum. http://www.museumstog.dk/?p=materiel Veterantog Viborg Skive Struer retur to gange den 11. oktober 2014

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE. Tillæg nr. 2 til Lokalplan 45. Vedrørende udvidelse af Store Magleby Skole

DRAGØR KOMMUNE. Tillæg nr. 2 til Lokalplan 45. Vedrørende udvidelse af Store Magleby Skole DRAGØR KOMMUNE Tillæg nr. 2 til Lokalplan 45 Vedrørende udvidelse af Store Magleby Skole 1 INDHOLD REDEGØRELSE Lokalplantillæggets baggrund, eksisterende forhold samt en sammenfatning af indholdet side

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010

Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010 Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010 Udbedring af uafsluttet skjulte fejl observeret efter gennemførslen af Projekt færdiggørelse fra 2010, samt renovering af 2 ventilationsanlæg. E/F Krudttårnsbakken,

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Udtalelse/orientering jf. museumslovens 23 vedr. nedrivning af Langebjergvej 60, 4100 Ringsted. Tidligere skovarbejderbolig til Skjoldenæsholm.

Udtalelse/orientering jf. museumslovens 23 vedr. nedrivning af Langebjergvej 60, 4100 Ringsted. Tidligere skovarbejderbolig til Skjoldenæsholm. Forten 10 DK-4300 Holbæk Tlf. +45 25 52 83 83 E-mail: plan@vestmuseum.dk SE-nr. 32689760 Arkæologi P-nr. 1020197745 Ringsted Kommune Teknik og Miljøcenter Team Byg og Administration Rønnedevej 9 4100 Ringsted

Læs mere

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Teknik- og Miljøforvaltningen 4. april 2019 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

50-kr. dyssen ved Stenvad

50-kr. dyssen ved Stenvad 50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen 1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse

Læs mere

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Prioritering af ansøgning om lokalplan for Ahlgade 19, Holbæk Øst

Prioritering af ansøgning om lokalplan for Ahlgade 19, Holbæk Øst Prioriteringsnotat Dato: 9. august 2017 Sagsb.: Malene Høyer Pedersen Sagsnr.: 17/24003 Dir.tlf.: 72 36 30 65 E-mail: malpe@holb.dk Prioritering af ansøgning om lokalplan for Ahlgade 19, Holbæk Øst Bilag

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Forslaget til lokalplan 317 har været i offentlig høring fra den 24. februar til den 20. april 2011.

Forslaget til lokalplan 317 har været i offentlig høring fra den 24. februar til den 20. april 2011. Bilag nr. 3: Behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 317 for et erhvervsområde ved Herningvej og Åhusevej i Karup samt forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009 2021 for Viborg Kommune

Læs mere

Forhistorie. Forbillede for mit projekt. HSB personvogne med 8 vinduer. 1 Die Fahrzeuge der Harzer Schmalspurbahnen in Farbe

Forhistorie. Forbillede for mit projekt. HSB personvogne med 8 vinduer. 1 Die Fahrzeuge der Harzer Schmalspurbahnen in Farbe Forhistorie Jeg har altid haft en kærlighed for de store tog, dem man kan tage og føle på, og som ikke bliver væk imellem fingrene på en. Jeg har haft med spor G at gøre siden 1988, og har altid gået og

Læs mere

Landzonetilladelse. Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej Randers SØ / P

Landzonetilladelse. Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej Randers SØ / P Tom Skjøtt Holmberg Gunnerupvej 3 8960 Randers SØ Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 31-05-2016 / 01.03.03-P16-13-16 Landzonetilladelse

Læs mere

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN H.C. Ørstedværket 3.5 3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET Stedet Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg,

Læs mere

Fra PlansystemDK har Eniig modtaget oplysning om ovenstående lokalplanforslag.

Fra PlansystemDK har Eniig modtaget oplysning om ovenstående lokalplanforslag. [1] Dato: Vor ref.: Projektnr.: Inst.nr.: Kundenr.: Direkte tlf.: E-mail: Lokalplanforslag nr. "Erhvervsområde ved Hadstenvej" (642) Randers kommune Fra PlansystemDK har Eniig modtaget oplysning om ovenstående

Læs mere