Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling
|
|
- Hedvig Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet af Eva Volden, Hanne Andersen og Sanne Holm December
2 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 1: Case side 2 2: Beskrivelse af relevant teori side 3 a: Definition af begrebet dårlig trivsel side 3 b: Fysiologiske og psykiske faktorer hos moren side 4 c: Fysiologiske faktorer hos barnet side 5 d: Forstyrrende faktorer i ammedyaden side 5 3: Analyse af problemstilling side 6 4: Diskussion af resultatet af analysen side 7 5: Konklusion og anbefalinger side 8 6: Bilag a: Vækstkurver med kommentarer side 9 b: Illustration af første problemstilling side 10 c: Illustration af anden problemstilling side 11 d: Illustration af tredje problemstilling side 12 e: Illustration af fjerde problemstilling side 13 7: Kilder side 14 1
3 Dårlig trivsel hos det ammede barn en kompleks problemstilling Indledning Vi har valgt emnet dårlig trivsel, da det er noget vi ofte støder på i vores daglige arbejde som sundhedsplejersker. Vi er klar over, at emnet er bredt og komplekst, men det er jo sådan virkeligheden ser ud, så frem for at gå meget i dybden med et meget afgrænset emne, har vi valgt at inddrage flere elementer i belysningen af dårlig trivsel. I vores case er der adskillige faktorer, der spiller ind på den dårlige trivsel, som vi vil komme nærmere ind på i opgaven.: Brystimplantater Brystbetændelse Mulig grad af hypoplasi Stress hos moren Adskillelse mellem mor og barn i forbindelse med indlæggelse Stramt tungebånd Infektion hos barnet Problemer med at finde en god ammestilling 1: Case Mor er en 38-årig andengangsfødende. Hun er gift og parret har en fælles datter på 4 år. Mor er uddannet akademiøkonom. Far arbejder som bookingmedarbejder. Mor har et BMI på under Mor har brystimplantater, som er lagt ind gennem snit i axillen. Trods implantater ses et lille bryst med normale brystvorter. Mor havde også implantater sidste gang hun fødte. Sidst ammede hun fuldt ud i starten, men det viste sig efter 8 uger, at barnet ikke havde taget på i vægt, og hun begyndte derfor at få flaske og afviste herefter brystet. Mor fortsatte med udmalkning til barnet var 7 måneder. Mor er meget motiveret for at amme og har forberedt sig ved at læse om amning, men er indstillet på, at hun muligvis ikke vil kunne amme fuldt ud. Far bakker op om beslutningen og tager sig meget af storesøster og de praktiske ting i hjemmet. Far har eksem og søster har astmatisk bronchitis. Graviditeten har været kompliceret af bækkenløsning. Mor har oplevet normale forandringer i brystet i graviditeten og kraftig brystspænding efter fødslen. Hun har født ved en normal, ukompliceret fødsel til forventet termin. Barnet vejede 3596 gram, målte 53 cm og fik apgarscore 10 efter 5 minutter. Barnet har suttet lige efter fødslen og blev udskrevet efter 6 timer. Barnet har været meget vågen og urolig de første døgn. Han har været svær at lægge til brystet, men suttet godt når han først fik fat. 2 dage gammel fik barnet klippet tungebånd ved ørelægen 3 dage gammel havde barnet tabt 13 % af fødselsvægten og blev genindlagt med stafolykokinfektion i mund og ansigt. Han blev behandlet med iv-antibiotika og var indlagt en uge. Under indlæggelsen blev han fortsat ammet og fik supplerende udmalket mælk og modermælkserstatning på sonde. 2
4 10 dage gammel blev barnet udskrevet med fuld amning og fortsat antibiotika per os. Ved etableringsbesøget vurderede sundhedsplejersken, at han var i fin trivsel. Hun observerede en amning, hvor barnet søgte ivrigt efter brystet, græd og havde svært ved at tage fat. Der forsøgtes forskellige ammestillinger, og det lykkedes at få barnet til at tage fat i tvillingestilling, hvor han suttede effektivt med fin teknik og mange synkelyde. En måned gammel blev barnet meget forkølet. Lægen fandt ingen grund til behandling. Han hostede og spiste hyppigt hver 2-3 time døgnet rundt. Barnet tog stadig fint på i vægt (se bilag 1) Tungebåndet var delvist vokset sammen og blev klippet igen. 6 uger efter fødslen fik mor brystbetændelse og blev behandlet med antibiotika. Mor ammede fortsat hver anden time, og var meget motiveret for at fortsætte. Barnets vægt begyndte at stagnere med en vægtøgning på kun 100 gram på 13 dage. Længdevækst og hovedomfangskurve begyndte også at bøje af. Ved 7-ugers alderen var vægten uændret og barnet begyndte at få supplerende modermælkserstatning. Forsøgsvis først på kop og sprøjte, som han afviste og herefter på flaske 160 ml 2 gange i døgnet. Ved 8-ugers alderen var vægtøgningen fortsat ikke tilfredsstillende og mængden af modermælkserstatning øgedes til 3 gange i døgnet. Ved 3 måneders alderen var barnet i god trivsel og blev herefter ammet efter behov suppleret med 2 4 flasker modermælkserstatning a 160 ml i døgnet frem til 5 måneders alderen, hvor han begyndte at få lidt skemad. Barnet indhentede i denne periode det vægttab, han havde haft de første måneder Barnet udviklede tidligt hudproblemer med udpræget tør hud og eksemlignende udslet. Barnet har fra starten udviklet sig aldersvarende med god kontakt. Familien har modtaget i alt 12 hjemmebesøg, og barnet er blevet vurderet ved hospitalslæge, egen læge og ørelæge. 2: Beskrivelse af relevant teori Vi vælger at indhente viden om dårlig trivsel hos det ammede barn og årsager hertil. Herunder: a. Definition af begrebet dårlig trivsel b. Fysiologiske og psykiske årsager hos moren c. Fysiologiske årsager hos barnet d. Forstyrrende faktorer i ammedyaden a: Definition af begrebet dårlig trivsel I gennemsnit taber det nyfødte barn 7 % af fødselsvægten. Op til 10 % vurderes at være normalt. De fleste børn har nået fødselsvægten en uge efter fødslen. Gennemsnitlig vægtøgning 3
5 for drenge de første måneder er 200 gram om ugen (kilde 2, side 73). Accepteret minimums vægtøgning er 20 gram om dagen (kilde 1, side 333) Hvis barnets vægt ikke er steget svarende til fødselsvægten efter en uge, og hvis barnet ikke har nået fødselsvægten efter 2 uger, skal barnet og dets ernæring vurderes nøjere. (kilde 2, side 73) Til vurdering af årsagerne til dårlig trivsel, har vi har valgt at tage udgangspunkt i figurerne 10-1 og 10-2 på side i Riordan (Bilag 2 5). Som det fremgår af figurerne, skyldes dårlig trivsel ofte en kombination af flere faktorer, som indbyrdes påvirker hinanden. Årsagerne kan findes både hos moren, barnet og i ammedyaden. Nedenfor har vi valgt at fokusere på de faktorer der er relevante for vores case. b: Fysiologiske og psykiske årsager hos moren. Fra begyndelsen af graviditeten til midt i graviditeten gennemgår brystet normalt mammogenese karakteriseret ved vækst og øget vascularisering af kirtelvæv og brystvæv samt øget pigmentering af areola under indflydelse af bl.a. østrogen og progesteron. Manglende mammogenese ses ved brysthypoplasi og skal give anledning til bekymring hos sundhedspersonalet. Mammogenesen afløses af laktogenese I, som starter midt i graviditeten og strækker sig frem til 2 dage efter fødslen (kilde 6). Under laktogenese I starter mælkesyntesen. Laktogenese I reguleres endokrint og er uafhængigt af om brystet stimuleres, men stimulation har betydning for udvikling af prolactinreceptorer i brystkirtlerne og dermed den fortsatte mælkeproduktion. Prolactin er en forudsætning for mælkedannelsen og antallet af prolactinreceptorer har større betydning for mælkemængden end prolactinindholdet i blodet. Prolactinreceptorerne forsvinder ikke igen, og moren får dermed flere og flere receptorer, for hvert barn hun ammer og dermed bedre udgangspunkt for større mælkeproduktion (kilde 5) Lactogenese II indtræder efter at placenta er født og niveauet af progesteron og østrogen dermed falder (Kilde 1, s. 88, figur 3-9). Laktogenese II kan derfor forsinkes af retineret placentavæv og PCO. Normalt indtræder laktogenese II 3 8 dage efter fødslen og indledes med brystspænding. Laktogenese II reguleres autokrint (kilde 1, s , kilde 3), idet den er afhængig af vedvarende stimulation og tømning af brystet. Nar barnet dier, stimuleres de sensoriske nerver i brystvorten, som sender besked til hjernen om at udskille oxytocin fra hypofysens baglap. Oxytocin føres med blodet til alveolerne, hvor det kontraherer de glatte muskelceller omkring alveolerne, hvorved mælken drives ud i mælkegangene, hvor trykket stiger, så mælken nemt overføres til barnet. Mælkeproduktionen styres og vedligeholdes af hormonet prolactin, som udskilles via hypofysens forlap. Prolactinudskillelsen er afhængig af stimulation af brystvorten. Prolactinudskillelsen hæmmes af PIF når alveolerne er fyldte og ved mælkestase i alveolerne ophobes desuden FIL, et protein i mælken, som hæmmer mælkeproduktionen lokalt, med stigende effekt jo mere mælken stases op. I forbindelse med brystkirurgi og indlæggelse af implantater gennem snit i axillen, kan 4 5 intercostalnerve, som primært forsyner brystvorten med sensoriske nerver, være skåret over. Konsekvensen heraf kan være nedsat sensibilitet i areola, med følgende hæmmet prolactin og oxytocinudskillelse, som igen fører til nedsat mælkesyntese samt hæmmet nedløbsrefleks med risiko for mælkestase og nedsat mælkemængde ved ophobning af FIL (kilde 5, kilde 6, kilde 7). Jo længere tid der går efter brystkirurgi, jo flere nervebaner gendannes, og dermed øges chancen for succesfuld amning (kilde 7). Ifg. Riordan skal man dog være meget opmærksom på, at 4
6 kvinder, efter brystkirurgi, kan have svært ved at producere tilstrækkelig mælkemængde efterhånden som barnets energibehov stiger (Kilde 1, side 310) Tryk på alveolerne, gennem længere tid, kan forårsage brystbetændelse, atrofi og mindsket mælkeproduktion. Brystimplantater kan trykke på alveolerne og øger dermed risikoen for brystbetændelse og problemer med at opretholde mælkeproduktionen (kilde 7). Brystbetændelse er et problem, fordi moren bliver meget syg samtidig med, at hun skal tage sig af et lille barn, og brystbetændelse øger risikoen for tidligt ammeophør (kilde 8). Kvinder med små bryster kan have lille lagringskapacitet, som gør at de må amme hyppigere end kvinder med større lagringskapacitet (kilde 2, side 140). Ganske få kvinder har utilstrækkelig mængde med kirtelvæv hypoplasi - til at producere mælk nok til barnet. Kvinder med hypoplasi kan stadig amme, men må supplere med MME efter behov (kilde 2 s. 140) Adrenalin hæmmer udskillelsen af oxytocin, og stress hos den ammende kan dermed hæmme mælkeoverførslen. Omvendt fremmer hud mod hud kontakt oxytocinudskillelsen (kilde 10) c: Fysiologiske årsager hos barnet: Fysiologiske forhold hos barnet, der kan have betydning for mælkeindtag: Misdannelser som bl.a. ganespalte og stramt tungebånd kan have betydning for barnets evne til at danne vakuum og dermed die effektivt. Infektioner kan påvirke barnets appetit og lyst til at die. Barnets regulering af søvn og vågenhed og dermed antallet og varigheden af måltider kan påvirke barnets mælkeindtag. d: Forstyrrende faktorer i ammedyaden Samspillet mellem mor og barn, når barnet skal lægges til, kan have betydning for mælkeproduktionen. Hvis barnet er meget uroligt og har svært ved at få fat på brystet, stresses moren, oxytocinudskillelsen hæmmes, og barnet bliver yderligere uroligt ved brystet. Barnets søge, kravle og gangrefleks kan vanskeliggøre, at barnet får rigtigt fat, hvis man ikke vælger en hensigtsmæssig ammestilling, som understøtter barnets primitive neonatale reflekser (Kilde 9, Kilde 4). Hvis barnet, lige efter fødslen, ikke har fået lov til at gennemleve den normale reflekskæde (kilde 10), kan der være vedvarende problemer med at få barnet til at tage brystet. Hvis mor og barn har været adskilt lige efter fødslen, hvis barnets sultsignaler overses, hvis barnet tages for hurtigt fra, eller ikke tilbydes begge bryster ved behov, kan der opstå problemer med at vedligeholde mælkeproduktionen på grund af manglende stimulation og tømning af brystet. Introduktion af tilskud af modermælkserstatning vil nedsætte barnets efterspørgsel efter brystmælk og dermed stimulation af brystet. Tilskud på flaske kan yderligere forstyrre barnets sutteteknik 3: Analyse af problemstilling I forhold til vores case vil vi nu se på barnets vækstkurver, som bygger på WHO`s kurver, og holde dem op imod vores teoriafsnit. I forhold til WHO`s kurver og sundhedsstyrelsens anbefalinger, som vi har refereret i teoriafsnittet, ser vi følgende afvigelser på barnets kurver, som vi nu vil forsøge at forklare ud fra vores teoriafsnit. Se bilag 1 Barnet har ved første besøg, aflagt da han var 3 dage gammel, tabt 13 % af sin fødselsvægt. 5
7 Dette er mere end de 10 %, som maximalt accepteres, hvilket betyder, at der er grund til at evaluere barnet og dets ernæring yderligere. I forhold til vores teoriafsnit, kan der være flere forklaringer på vægttabet. Moren har et lille bryst og er brystopereret, hvilket indebærer en risiko for overskårne nervebaner, nedsat sensibilitet og dermed manglende oxytocinudskillelse og utilstrækkelig mælkeproduktion ved overgangen til laktogenese II. Ved sidste ammeforløb tog barnet ikke på de første to måneder, men mor fortsatte udmalkning til 7 månedersalderen, hvilket formentlig har betydet, at hun har flere prolactinreceptorer denne gang, som udgangspunkt for større mælkevolumen. Der er også gået længere tid siden operationen, hvorved flere sensoriske nervefibre er gendannet, men der er stadig grund til skærpet opmærksomhed på barnets trivsel. Skærpet opmærksomhed fordi, der pga implantaterne er risiko for at mors mælkemængde ikke vil kunne øges i takt med barnets stigende energibehov (Kilde 7).Moren har oplevet forandringer i brystet, svarende til lactogenese I og er meget motiveret for at amme og familien bakker op. Hun har ammet hyppigt de første dage, og brystet har dermed været stimuleret optimalt, som udgangspunkt for overgang til lactogenese 2. Barnet er født med kort tungebånd, som er klippet på 2. dagen. Inden tungebåndet blev klippet, kan barnet have haft problemer med at danne vakuum og få adgang til mælken. Ved besøget har barnet tegn på infektion, som kan have svækket barnet, og barnet indlægges. Sammenfattende kan vægttabet forklares med morens implantater, barnets korte tungebånd og hans infektion. Se bilag 2 + bilag 3 Ved næste besøg, 10 dage gammel, har barnet været indlagt, og amningen har været suppleret med sondemad. Vægtøgningen er tilfredsstillende. Barnet bliver ammet hyppigt, men har svært ved at tage fat. I forhold til vores teoriafsnit, kan stimulationen af brystet have været utilstrækkelig under indlæggelsen, da barnet har fået supplerende modermælkserstatning. Stress kan have påvirket nedløbsrefleksen og dermed mælkeudtømningen. Adskillelsen mellem mor og barn kan yderligere have forstærket dette. Efter udskrivelsen kan problemer med at lægge barnet til, og en uhensigtsmæssig ammestilling, have bidraget til fortsat stress hos moren og uro hos barnet, som kan have haft vanskelig adgang til mælken. Trods tilfredsstillinde vægtøgning, er der stadig grund til skærpet opmærksomhed på barnets trivsel, da kvinder efter brystkirurgi kan have svært ved at producere tilstrækkeligt mælk efterhånden som efterspørgslen stiger. Desuden skal den tilfredsstillende vægtøgning evalueres i lyset af, at barnet har fået supplerende MME på sonde sammen med den mælk mor har udmalket. Se bilag 5 Da barnet er 6 uger gammelt, får mor brystbetændelse, og vægten begynder at stagnere. Barnet har kun taget kun 100 gram på 13 dage. I forhold til vores teoriafsnit er mindste acceptable vægtøgning for alderen 20 gram om dagen, svarende til 160 gram under den som minimum forventede vægtøgning. Mor ammer fortsat hyppigt hver 2-3 time døgnet rundt. Mor er i risikogruppe for brystbetændelse, da brystimplantaterne kan afklemme mælkegangene, hvormed mælken stases op i alveolerne. Dette kan have givet nedsat mælkeproduktion i en periode. Yderligere kan træthed og svækkelse hos mor, og uro hos barnet, have nedsat mælkemængden og dermed forklare den langsomme vægtøgning. 6
8 Ammefrekvensen kan have sammenhæng med lagringskapaciteten. Kvinder med små bryster kan have en mindre lagringskapacitet, som kan forklare de hyppige måltider. I forhold til at stimulere mælkeproduktionen er det positivt, at barnet tømmer brystet hyppigt, således at FIL ikke ophobes og PIF ikke udløses af fyldte alveoler. Hermed er betingelserne for at øge mælkeproduktionen gode. Se bilag 4 7 uger: Ved opfølgende besøg 6 dage senere, er vægten uændret og barnet begynder at få supplerende modermælkserstatning 160 ml 2 gange i døgnet. Forsøgsvis først på sprøjte og kop, som han afviser og herefter på flaske. For at vedligeholde mælkeproduktionen, er det nødvendigt med fortsat stimulation og udtømning af brystet, som beskrevet under lactogenese 2. Her er valgt at minimere mængden af tilskud og antallet af flaskemåltider for at sikre, at barnet fortsat efterspørger hyppige måltider. Moren har et lille bryst og kan muligvis have en grad af hypoplasi, som gør, at hun ikke kan imødekomme den stigende mælkeefterspørgsel, efterhånden som barnet vokser, hvilket kan være forklaringen på behovet for tilskud, på nuværende tidspunkt, hvor både mor og barn er raske og der er ro om familien 8 uger: Efter endnu en uge er vægtøgningen fortsat ikke tilfredsstillinde og mængden af modermælkserstatning øges til 3 flasker a 160 ml. Barnet er stadig interesseret i hyppige måltider ved brystet. Herefter opnås tilfredsstillende trivsel. 4: Diskussion af resultatet af analysen Analysen af casen, ud fra den valgte teori, har vist, at amningen og trivslen har været påvirket af flere komplekse problemstillinger. Samlet set nåede barnet at falde to percentiler på både vægt, længde og hovedomfang. Den dårlige trivsel kunne hver gang forklares med nytilstødte problemer, som der blev taget hånd om. Familiens motivation for at fortsætte amningen har været en afgørende faktor for, at amningen ikke ophørte tidligere. Da barnet afviste både kop og sprøjte fik barnet MME på flaske. En bedre løsning havde måske været, at give tilskud på et lactaid system/ammesugerør, da barnet derved havde stimuleret mælkeproduktionen, samtidig med at det fik dækket sit behov for tilskud af modermælkserstatning. Metoden ville også have også sikret hud til hud kontakt, og dermed oxytocinudskillelse hos moren, mens barnet fik tilskud. Set i bakspejlet burde modermælkserstatning på lactaid system have været introduceret på et tidligere tidspunkt inden væksten blev så påvirket. Af yderligere tiltag kunne man have forsøgt medicinsk behandling, men dels har behandlingen bivirkninger, dels mener vi ikke, at det ville have haft nogen særlig effekt, idet den primære årsag formentlig er, at moren har implantater og muligvis også nedsat mængde kirtelvæv. I det daglige tog faren sig meget af det store barn og de praktiske ting i hjemmet. Yderligere aflastning, hvor der havde været en ekstra person i hjemmet hele dagen, kunne måske have øget mælkeproduktionen, men morens største problem omkring træthed var primært, at hun ammede hver 2-3 time døgnet rundt. 7
9 Udmalkning kunne måske have øget mælkeproduktionen specielt efter barnet begyndte at få flaske. Dette blev slet ikke overvejet, da flaskerne blev givet på tidspunkter, hvor moren oplevede, at hun havde meget lidt mælk. 5: Konklusion og anbefalinger Sammenfattende kan vi konkludere, at trivsel hos det ammede barn ikke kan ses isoleret, og der derfor ikke kan gives helt faste retningslinjer for, hvornår man skal begynde at supplere amningen med tilskud. Som det fremgår af opgaven, må man løbende vurdere, om der er faktorer hos mor, barn eller i ammedyaden, der kan forklare den manglende trivsel og afhjælpes inden man introducerer tilskud. Det er vigtigt, at familien får en god vejledning som udgangspunkt for at kunne træffe kvalificerede valg, og at beslutningerne lades op til familien, så længe det er forsvarligt. Et ammeforløb, som det beskrevne, kræver hyppige besøg, da der, i dette tilfælde, har været stor risiko for dehydrering hos barnet. Især har det tidlige barselsbesøg på 3. dagen, hvor barnet også blev vejet, været altafgørende for, at der blev handlet i forhold til barnets trivselsproblemer og behandlingskrævende infektion. Vi vil samlet anbefale, at sundhedsplejersken optager en grundig anamnese med særlig fokus på faktorer den kan påvirke amningen. Ved tidlig udskrivning og ambulante fødsler er det særlig vigtigt med barselsbesøg ved overgangen fra lactogenese 1 og lactogenese 2 - på 3 5 dag - for at opspore og handle på tidlige ammproblemer. Ved vurderet risiko for dårlig trivsel eller begyndende væksstagnation er det vigtigt med hyppige besøg indtil problemerne er løst og barnet er i trivsel. For at støtte bedst muligt op om familien og sikre kontinuitet i vejledningen vil vi anbefale hjemmebesøg ved samme sundhedsplejerske. Ønsker man virkelig, fra politisk side, at fremme amning og give mulighed for at bakke op om amning under vanskelige forhold, som beskrevet i vores case, vil det i mange kommuner kræve en opnormering af sundhedsplejen. 8
10 Bilag 1 Vægt Længdevækst Hovedomfang Klippet tungebånd + infektion Forkølet Ændring af MME til 160 ml x 3 Vægttab = 13 % Indlægges Introduktion af MME 160 ml x 2 Udskrives efter sondemad og antibiotika Bryst- Betændelse 9
11 Bilag 2 Illustration af hvordan mors implantater påvirker amningen Kilde 1, side , figur 10 1 og figur 10 2 Implantater, Beskadigede intercostalnerver Mulig hypoplasi 10
12 Bilag 3 Illustration hvordan barnets stramme tungebånd og infektion hos barnet påvirker amningen 3 dage efter fødslen, hvor barnet har tabt 13% af fødselsvægten Kilde 1, side , figur 10 1 og figur 10 2 Barn tabt 13% af fødselsvægten Indlæggelse Mor barn adskillelse Stafylokokinfektion hos barnet Stramt tungebånd Mor stresset under indlæggelse 11
13 Bilag 4 Illustration af hvordan mors mastitis påvirker amningen og barnets trivsel 6 uger efter fødslen Kilde 1, side , figur 10 1 og figur 10 2 Vægtøgning: 100 gram på 14 dage Mor mastitis 12
14 Bilag 5 Illustration af hvordan stress hos moren i forbindelse med indlæggelse, problemer med at lægge barnet til og mastitis påvirker amningen Kilde 1, side , figur 10 1 og figur
15 Kilder: Bøger: Kilde 1: Kilde 2: Breastfeeding and Human Lactation Jan Riordan and Karen Wambach Fourth edition Jones and Bartlett Amning en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen 2009 Artikler: Kilde 3: Kilde 4: Neonatal hypernatremic dehydration with breastfeeding What happens to breastfeeding when mothers lie back, Clinical application of biological nurturing Suzanne Colson Powerpointgennemgang fra kurset: Kilde 5: Kilde 6: Kilde 7: Kilde 8: Kilde 9: Kilde 10: Amningens fysiologi Mette Aaskov Brystets anatomi Ingrid Nilsson Amning efter brystkirurgi Ingrid Nilsson Brystinfektioner Mette Aaskov Hud mod hud Ingrid Nilsson Biological Nurturing Marianne Hermansen, jordemoder, IBCLC Jette With, Jordemoder, IBCLC 14
16 15
For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs mereTrivsel. Med fokus på mælkedannelse.
Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereAmning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereUDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereHud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
Læs mereMælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing
Tværfagligt kursus i amning 2012 2013 Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Opgave udarbejdet af: Lisbeth Eriksen, Linda Larsen og Susan Due Jensen Januar 2013 Vejleder: Tinne Thomsen Indholdsfortegnelse
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereAmning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereBrystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13
Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk
Læs mereGulsot set i et tværfagligt perspektiv
Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereAudit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital
Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser
Læs mereAMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereÅrsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
% Årsrapport Årsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte På Regionshospitalet Randers er der på tre år sket et fald på 32 % i antallet af nyfødte, der genindlægges, inden for 28
Læs mereTrivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC
Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention,
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2017 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 15. april 2018 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Mail: SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN
Læs mereÅrsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?
Årsrapport 2016 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn? Jordemoderens vurdering af den gravides behov for støtte i graviditeten
Læs mereVejledende udtalelse: Vurdering, diagnose og henvisning
Vejledende udtalelse: Vurdering, diagnose og henvisning Baggrund IBLCE har modtaget flere henvendelser vedrørende diagnosticering af sygdomme og sygdomsprocesser, derunder bl.a. for stramt tungebånd, svamp
Læs mereAmmestrategi på Nordsjællands Hospital
Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds
Læs mereBarnets og familiens trivsel i centrum
Barnets og familiens trivsel i centrum - den sammenhængende kommunale og regionale indsats fra graviditeten til barnets første to uger Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereMONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger
2015 MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger Sundhedsstyrelsen,
Læs mereAmmeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereVil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?
2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereTil patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret
Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereHud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator
Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereÅrsrapport 2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte
2017 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte Årets temaer Barnets vej til genindlæggelse herunder samarbejdet med familiens praktiserende læge og vagtlæge, læs side 4 Brug af suttebrik, læs
Læs mereReeksamen August 2016
Reeksamen August 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 12. 08. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige
Læs mereEN FÆLLES INDSATS. Amme og trivselspolitik
EN FÆLLES INDSATS Amme og trivselspolitik Udviklet i samarbejde mellem Fødestederne Herning og Holstebro samt Sundhedsplejen i Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Herning Kommuner
Læs mereTil forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet
Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold
Læs mereTil forældre. hjemmeophold (THO) Hvad er THO? Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet døgnet rundt. Neonatal og Barsel
Til forældre Tidligt hjemmeophold (THO) Hvad er THO? Vælg farve Vælg billede Kvalitet døgnet rundt Neonatal og Barsel Kære Forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig lille men ellers raskt.
Læs mereTRIVSEL HOS DET RASKE BARN
Obligatorisk opgave i Tværfagligt Kursus i Amning 2012 2013 Udarbejdet af: Anette H. Carstens. Kirsten Hebsgaard. Lene Marie Grønbæk Sally Anne Green. Sabine Heiberg. TRIVSEL HOS DET RASKE BARN Indledning:
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012
15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
Læs mereHåndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale
Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006 Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereStudiespørgsmål til kønsorganer
Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna
Læs mereForældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken
Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereAMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Læs mereBrystrekonstruktion med væv fra ryggen
Ved en brystrekonstruktion kan det være ønskeligt eller nødvendigt at flytte væv fra et andet sted på kroppen til brystet. Denne flytning af væv kaldes en lapplastik eller en lap. En lapplastik kombineres
Læs mere15.1.1 Barnets trivsel og sundhed efter fødslen
15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke parrets forældrekompetencer. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte families
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereInformation om brystløft
Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne
Læs mereBarsels- og efterfødselsambulatoriet
Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereBrystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:
Brystløft Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær at huske på. Det er
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? på GRAVIDITETEN Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste
Læs mereNOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.
NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud
Læs mere15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer
15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar.
Læs mereDen tidlige barselsperiode
N O T A T Den tidlige barselsperiode Gennem den seneste tid har der været en debat om, at kvinder bliver udskrevet for hurtigt efter en fødsel, og at flere nyfødte derfor oplever at blive genindlagt. Debatten
Læs mereBrystformindskende operation
Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereIBCLC Ammekursus 2012/ 2013. Det suttesvage barn. Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok. Vejleder: Stine Roldgaard
IBCLC Ammekursus 2012/ 2013 Det suttesvage barn Forfattere: Durita Restorff Ida Clemmensen Janni Ammitzbøll Signe Bujok Vejleder: Stine Roldgaard 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case... 3 3.
Læs mere15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 318 Offentligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 15. Barselsperioden I barselsperioden fortsætter det
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereHåndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale
Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i vellykket amning en vejledning til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mere