VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLING 27. APRIL URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN
|
|
- Sara Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLING. APRIL 0. URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN Vision, værdier og leveregler er stadig ikke fuldstændig afgrænset. Det forventes at ske i det kommende år.. udgave, d.. april 0.
2
3 Vision Vi vil skabe et hus hvis bæredygtighed er på højde med de mest miljø- og ressourceansvarlige boformer. Vi vil skabe et hus der understøtter vores moderne livsstil i byen. Vi vil skabe et hus der har plads til forskellighed og er inkluderende både for husets beboere og for lokalmiljøet. Vi vil skabe et hus der har en arkitektonisk kvalitet der underbygger det sociale samvær beboerne imellem. Vi vil skabe et hus der udfordrer den traditionelle ejer- og boform, et hus hvis lejligheder ikke er pengemaskiner. Vi vil bo i et urbant, bæredygtigt og socialt bofællesskab, der inspirerer vores omgivelser. Hvor vil vi bo? København er stedet indenfor en radius af km fra Rådhuspladsen. Vi arbejder med flere alternativer. (Disse er ikke prioriterede) 1) Carlsberg, Valby. Carlsberg vil gerne agere bygherre og mellemfinansiere opførelsen af bygningen. ) Teglholmens Sydkaj ved Sydhavnen, Kbh. S ) Christiania ) Nordhavn, Østerbro ) Refshaleøen, Amager ) Baneterrænet, København S Der vil blive arbejdet med de forskellige alternativer. Den endelige beslutning om Urbanias placering vedtages på en generalforsamling. Hvem, Hvor mange og Hvordan.1 Hvem Alle der kan tilslutte sig Urbanias værdigrundlag, forpligtelser og vedtægter er velkomne. Vi tilstræber en alsidig beboersammensætning med hensyn til alder, køn, livsfase, uddannelse, etnicitet, kultur med videre. Se endvidere afsnit om indflytning.. Hvor mange Indtil videre tilstræber vi 0 bo-enheder. Det nøjagtige antal boenheder vil blive afklaret med hensyntagen til det økonomiske, det rummelige (arkitekturen) og det sociale.. Hvordan Urbania skal være en andelsboligforening, som ejes og drives af beboerne. Udover de faste andelshavere skal Urbania også have erhvervslejemål samt nogle almennyttige lejeboliger som sikrer at fx studerende, handicappede og ældre har råd til at bo i Urbania.
4 Værdier på hvilke vi bygger vores leveregler, samarbejde og samliv. Urbania bygger på ønsket om et berigende samvær mellem beboere også udenfor lejlighedens rammer og muligheder for at skabe og nyde godt af fællesskabets tilbud. Vi søger styrke i en alsidig beboersammensætning herunder i alderssammensætning som fremmer gensidig inspiration og udveksling af viden og kompetencer, således at fællesskabet er i konstant udvikling. Vi ønsker social bæredygtighed hvorved vi forstår at fællesskabet vedligeholder og fremmer beboernes engagement i Urbania og vedligeholder en dynamisk alderssammensætning også på lang sigt. Fællesskabet og de fælles beslutningsprocesser skal præges af åbenhed. Rettigheder og forpligtigelser skal præges af respekt for det enkelte menneske. Vi viser hensyn overfor vores samboer, er tolerante overfor forskelligheder og er engagerede i vores fællesskab. Vi er fælles om hverdagens aktiviteter og giver samtidig plads til individualitet. Aftensmåltidet og det økonomiske og arbejdsmæssige samarbejde om storkøkkenet og spisehuset er en hovednerve i vores fællesskab. Vi ønsker at bo tæt i Urbania fordi det er mere miljørigtigt i både byggeri og drift og nedbringer udgifterne til privatboligen. Med tæt mener vi relativt få kvadratmeter privat lejlighed pr. person. Vi har fælles rum med fælles faciliteter, som dækker mange af de funktioner, man normalt har i individuelle boliger. Det gør os i stand til at bo i relativt små boliger. Urbania er et moderne byboligfællesskab. Vi har individuel økonomi for boliger og fælles økonomi for fælles områder. Det er vigtigt at alle er ligeværdige og derfor betaler alle beboere deres egen andel af boligomkostningerne og fællesudgifter. Vi søger at skabe plads til beboere med forskellige indkomstniveauer ved at sikre billige boliger. Det gør vi ved at organisere os som en andelsforening kombineret med lejeboliger. Urbania er nonprofit, forstået på den måde, at vi ønsker, at det primært er en social, kulturel og miljømæssig investering at købe bolig i Urbania. Vi belaster klima, miljø og menneskers sundhed mindst muligt og inddrager klima-, miljø og ressourcemæssig bæredygtighed i alle individuelle og fælles beslutninger vedrørende arkitektur, byggeri, kost, indkøb, affaldshåndtering og forbrug. Vi understøtter innovative løsninger på by-økologiske problemstillinger og forbedrer løbende vores boliger og fællesarealer. Urbania er en del af byen, og åbner sig i sin arkitektur og opbygning mod byen og inddrager nærmiljøet. Vi ser Urbania som et Pilotprojekt, der skal inspirere andre til nye måder at bygge, leve og bo i byen.
5 Hvordan vil vi gerne bygge, leve og bo Urbanias værdigrundlag bliver konkret i vores måde at bygge, leve og bo..1 Miljømæssig Bæredygtighed & Byøkologi Vi vil have at bæredygtighed, i alle livets aspekter, tænkes ind i huset og omgivelsernes design, både når det gælder beboernes daglige liv og når det gælder byggeriets belastning af miljøet. Vi ønsker, at byggeriet og bofællesskabet skal følge principper om, hvordan vi mennesker kan indrette os mest bæredygtigt og miljørigtigt. Bæredygtigheden skal tænkes ind i alt lige fra vores transport til mad, bolig, spildevand og affald. Vi søger inspiration i permakultur og Transition Town bevægelsen. Begreberne er forklaret i Bilag C. Vi tilstræber at huset bliver CO neutralt eller CO forbrugende (et plus-energi hus). Ligesom vi vil arbejde for, at indrette bofællesskabet på en måde, der udbreder princippet om Nul-energi eller Plus-energi til alle livets forhold og ikke kun til det byggede. Set ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det fornuftigt at bo i byen, fordi man sparer på pladsen og ressourcerne ved at bo mange sammen under ét tag og fordi det kan reducere transportbehovet..1.1 Energi Der satses på at opnå det lavest mulige energiforbrug, og dette prioriteres højt i arkitekturen. Vi vil have den mest miljøvenlige varme- og elforsyning, vurderet ud fra et helhedsperspektiv. Urbania vil være foregangssted for ny miljøteknologi, det vil sige at byggeriet skal være fleksibelt og efterlade mulighed for at ny teknologi kan udvikles og bruges i Urbania. Energiforbrug i de enkelte husholdninger er en privat sag, men reguleres med incitament..1. Vand Vandforbrug og spildevandshåndtering tænkes ind i byggeriet med den højst mulige miljøstandard. Vandforbruget holdes nede ved hjælp af vandbesparende installationer og lejligheder indrettes uden plads til vaskemaskine og badekar. Urbania har derfor fælles vaskeri og fælles badeanlæg. Regnvand genanvendes til toiletskyl og eventuelt overskydende regnvand anvendes rekreativt for eksempel i form af en dam..1. Transport Urbania understøtter bæredygtige transportmidler, for eksempel ved at have plads til cykelparkering og cykelværksted. Urbania har en brugerbetalt delebilordning. Bofællesskabets placering centralt i København betyder de fleste beboere kan klare sig uden bil..1. Fødevarer & Genanvendelse Fødevareproduktion og transport udgør en af byens største miljøbelastninger. Vi ønsker at udvikle og integrere bæredygtige måder at dække vores behov for mad, drikke og andre forbrugsgoder til den daglige husholdning. Det gøres gennem fødevaredyrkning i eller tæt på bebyggelsen. Urbania skal have leveringsaftaler med madproducenter i byens nærområde. Af miljøhensyn er vores kost tilrettelagt så vi spiser sæsonvarer og spiser mindre kød end gennemsnitsdanskeren. Producenterne kan levere sunde og økologiske madvarer og aftage vores køkkenaffald som kompostmateriale, så næringsstofferne kommer retur til dyrkningsjorden. Øvrigt affald sorteres i mange fraktioner for at mindske miljøbelastningen.. Madordning I Urbania vil vi spise sammen tit fordi det er sjovt, praktisk og givende. Aftensmåltidet danner en af de væsentligste rammer og samler fællesskabet i hverdagen. Det økonomiske og arbejdsmæssige fællesskab om storkøkkenet og spisesal er derfor en vigtig del af fællesskabet. Maden tilberedes af Urbanias beboere i samarbejde med en professionel kok og køkkenleder. Maden kan spises i spisesalen, udenfor eller tages med op i lejlighederne.
6 Struktur I Urbania spiser vi aftensmad sammen søndag til torsdag i tidsrummet Madholdet sørger for at fylde mad op undervejs. To gange om måneden spiser alle på samme tidspunkt og der er meddelelses-tid med praktiske informationer, gode historier, syng en sang, afsløring af månedens energiforbrug, månedens indslag etc. Vi ansætter en kok for at sikre den langsigtede planlægning i forhold til f.eks. indkøb. Kokken er køkkenleder. Der skal være en nogenlunde klar arbejdsdeling mellem kok og madhold. Et regneeksempel: Alle voksne har - tjanser om måneden så man f.eks. skal lave mad og vaske op en gang om måneden. Det kan løbe rundt hvis vi går ud fra at der er ca. arbejdsduelige voksne i fællesskabet, hvilket giver mulighed for at 0 tjanser kan blive taget om måneden. Der er hver dag beboere der har tjanser og med mad dage/uge får vi så ca. 10 tjanser om måneden. Vi ønsker at finde en model for hvordan børn indgår i arbejdsfællesskabet. Vi vil have et smart tilmeldingssystem uden kontanter evt. via netbaserede madbilletter eller magnetkort... Betaling Et måltid koster 0 kroner pr. voksen og 0 kroner pr. barn mellem og 1 år. For at sikre engagementet i fællesskabet betaler alle beboere hver måned for minimum måltider. Derudover betaler alle beboere over 1 år et basisbeløb på 0 kr. Basisbeløbet dækker udgifter til køkkendrift og kokkeløn. AlIe beløb er i 0 priser. Bilag A viser priseksempler på madordningen.. Økonomi De økonomiske modeller vi vælger i bofællesskabet, skal følge foreningens visioner og værdier...1 Ejerform Vi vil gerne arbejde med ideer til nye ejerformer ud fra vores værdier om plads til alle. Således leder vi efter en model der lægger sig op ad den oprindelige andelstanke, men inkorporerer større grader af fælles eje og ansvar. Urbania er organiseret som en andelsforening kombineret med lejeboliger. Vi har individuel økonomi for boliger og fælles økonomi for fælles områder. Vi har en hensigt om at lejlighederne ikke skal være investeringsobjekter. En nærmere definition af regelsæt for overholdelse skal udarbejdes ved stiftelsen af andelsboligforeningen. Det er vigtigt at alle beboere er ligeværdige og derfor betaler alle beboere deres egen andel af boligomkostningerne og fællesudgifter. Hver bolig er således sin egen selvstændige, private økonomiske enhed. Hver bolig betaler et basisbeløb samt et beløb til fællearealer. Både basisbeløb og udgifter til fællesarealer er vægtet efter lejlighedens størrelse og antallet af beboere, se endvidere afsnit... Det er afgørende at der er plads til alle, uanset baggrund og økonomisk formåen. Vi håber at et reduceret bruttoareal giver en realistisk anskaffelsespris for flere, ligesom vi med stordriftsfordelene vil kunne nedbringe dagligdagens leveomkostninger væsentligt. Vi søger at skabe plads til beboere med forskellige indkomstniveauer ved at sikre billige boliger, som den enkelte kan tilføre værdi eller bekvemmeligheder efter ønske og økonomisk formåen. Desuden vil fællesskabet rumme et antal lejeboliger (evt. almennyttige) med kommunal anvisningsret og mulighed for boligsikring. Evt. økonomisk omfordeling sker således kun ved gældende offentlige foranstaltninger i skatte og social lovgivning... Engagement Engagement i fællesskab bliver sikret ved økonomiske incitamenter og ved regler om at hver enkelt beboer har nogle forpligtigelser i fællesskabet i forbindelse med blandt andet madordningen. En beboer i Urbania er til hver en tid forpligtet til at betale et beløb til fællesudgifter udover den private husleje. Vi vil sørge for at disse beløb fremgår af den månedlige husleje... Plads Da vi ønsker at bo tæt, vil vi have en løbende omfordeling af boligareal i overensstemmelse med familiestørrelser. Derfor skal der være økonomiske incitamenter til at begrænse boligarealet per beboer ved fx at afgive værelser til nabobeboere med større pladsbehov. Således at den samlede betaling til fællesarealer og husleje er progressivt stigende med antal m per beboer over de første ca. 0 m privatbolig pr person. Se afsnittet boligform under arkitektur.
7 I forhold til ændringer i familiesituationer, som fraflytninger, skilsmisse eller dødsfald skal der være en forsinkelse på den ekstra betaling, så beboerne har mulighed for at indstille sig på de nye forhold og flytte til en mindre bolig. Disse regler vil blive endeligt defineret i andelsboligforeningens vedtægter... Aktiviteter Urbania har en vifte af fællesaktiviteter, der bidrager til det fællesskab vi har sammen. En del af disse fællesaktiviteter kræver bestemte lokaler, faciliteter og forbrugsgoder. Alle byggede lokaler er betalt over foreningens fællesudgifter. Af fællesaktiviteterne har nogle fællesbetalte faciliteter og delvist fællesbetalte forbrug, disse er f.eks. fælleskøkken og fælles vaskeri. Andre fællesaktiviteter er fuldstændig brugerbetalte og faciliteter og forbrug af disse betales af de beboergrupper der ønsker at bruge dem.. Arkitektur Urbania er baseret på en helhedstankegang der resulterer i stor funktionalitet, fleksibilitet og rummelighed...1 Arkitektur til socialt samvær Bofællesskabet Urbania skal understøtte sociale netværk og samvær og stadig sikre individets private behov. Det er særlig vigtigt for denne boform at arkitekturen forholder sig til overgangen mellem private, semiprivate og fælles zoner. For udearealer gør det sig også gældende at arkitekturen definerer overgangene fra det private, det semiprivate og til det offentlige. Med det semiprivate menes at det offentlige ikke har adgang men indkig. Urbania skal fremstå åben, imødekommende og inkluderende. Byggeriet skal åbne sig mod omverdenen og byen omkring den. Dette kan for eksempel gøres gennem åbne gårdmiljøer og ved at anvende dele af bebyggelsen til udadvendte funktioner som gallerier, caféer, butikker, kulturhus, daginstitution mv. Bilag B indeholder en beskrivelse af de funktioner vi mener Urbania skal rumme. For at Urbanias samlivsform ikke skal gå i stå ønsker vi en arkitektur der kan rumme fællesskabets fremtidige udvikling. Vi ønsker os derfor, at Urbania har en mulighed for fleksibilitet i lejlighederne, så beboerne kan flytte i større eller mindre lejligheder, hvis deres livssituation ændrer sig eller at lejlighedernes størrelse kan ændres efter behov... Miljømæssig bæredygtighed i arkitekturen I Urbania er bæredygtighed en del af alle livets aspekter. Det tænkes ind i huset og omgivelsernes design, både når det gælder beboernes daglige liv og når det gælder byggeriets belastning af miljøet. Byggeriet og bofællesskabet skal følge principper om, hvordan vi mennesker kan indrette os mest bæredygtigt og miljørigtigt. Arkitekturen skal give mulighed for at bæredygtigheden skal tænkes ind i alt lige fra vores transport til mad, bolig, spildevand og affald. Huset skal være CO neutralt eller CO forbrugende (et plus-energi hus). Vi indretter bofællesskabet på princippet om Nul-energi eller Plus-energi til alle livets forhold og ikke kun til det byggede. De grønne arealer i bebyggelsen har vigtige funktioner i forhold til klima, regnvandsnedsivning, biologisk mangfoldighed, rekreative oplevelser og æstetik. Urbania skal helt bogstaveligt være et grønt hus, med facadebeplantninger, beplantede tagflader, frodige havemiljøer, damme, kanaler og fødevareproduktion... Boligform Urbania er at bo tæt. I bofællesskabet afgiver de private boliger areal til fællesarealet for at opnå flere muligheder. Vi udfordrer den boligpolitiske dagsorden og vi vil udvikle en kombination af den almennyttige bolig og andelsboligen. Det afgørende er at der er plads til alle, uanset baggrund og økonomisk formåen. Modellen skal inkorporere større grader af fælles eje og ansvar end almindelige boligformer med rum til fællesskaber indenfor fællesskabet. Pladsforbruget skal være betydeligt mindre end gennemsnittet pr. person i Danmark til fælles og privatareal. Der vil i defineringen af det endelige rumprogram være en fordelingsnøgle som tager højde for at små husstande har relativt højere privat antal m.
8 Indflytning Enhver enkeltperson eller persongruppe over 1 år, der ved sin underskrift tilslutter sig Urbanias værdigrundlag, forpligtigelser og vedtægter, kan efter anciennitet på den åbne venteliste overtage en andels eller lejebolig i Urbania...1 Indflytningsprocedure Bestyrelsen nedsæter et informations og indslusningsudvalg på personer. Udvalgets opgave er at fører samtale med person(er) fra ventelisten i forbindelse med ledigblevne boliger i Urbania. Samtalen har til formål at tilvejebringe klarhed om og informere om Urbanias værdier, forpligtigelser og vedtægter på en sådan måde, at det afklares om ansøger(ne) accepterer vilkårene for indflytning. Udvalget kan i helt ekstreme situationer afvise ansøger ved at indstille et afslag til bestyrelsen. Dette afslag skal være motiveret og ansøgeren kan, hvis bestyrelsen opretholder afslaget, appellere afslaget til en generalforsamling hvor ansøger(ne) har taleret. Et flertal på generalforsamlingen afgør herefter sagen. I perioden fra afslag til generalforsamlingstidspunkt opretholder ansøger(ne) anciennitet på ventelisten. Der skal udarbejdes et regelsæt for beboere, der tilflytter eksisterendes beboeres lejligheder, for at sikre deres optagelse i fællesskabet... Åben venteliste Enhver person over 1år kan optages på Urbanias åbne venteliste. Urbanias beboere kan i helt ekstreme situationer anmode bestyrelsen om at afvise en person fra ventelisten. Imødekommer bestyrelsen ikke en sådan anmodning kan beboeren indanke bestyrelsens afgørelse for først kommende generalforsamling. (personen der ønskes fjernet fra ventelisten har taleret på generalforsamlingen). Et flertal afgør herefter sagen.
9 Bilag A Priseksempler for Madordning Single 1 Single Singlefar Par u. børn Familie 1 Famile Voksne Børn Antal månedlige måltider (dage) Basisbeløb Madpris Totalt/måned
10 Bilag B Hvad rummer Urbania Urbania er oplevelsen af arkitektur der udfordrer. Overraskende rum. F.eks. et vaskeri på øverste etage med smuk udsigt og gode sofaer! Urbanias arealer såvel ude som inde har definerede zoner. I alle fælles indearealer er rygning forbudt. I alle fælles udearealer defineres et rygeområde. I alle fælles udearealer kan husdyr medbringes i snor. Husdyr er ikke tilladt i flg. fælles indearealer: Spisesalen, selskabslokaler, køkkener, bibliotek. For alle andre fællesområder laves nærmere aftaler om regler for husdyrs færden. Urbania har definerede områder for børneaktiviteter, stillezoner etc. Vi mener at Urbania skal indeholde Fælleskøkken og spisesal (storkøkken) Selskabslokaler med tilhørende køkkener Små private Køkkener i alle Urbanias lejligheder med mulighed for udvidelse Fælles vaskeri Fælles bad inspireret af tyrkisk bad og finsk bad Små private toiletter og bad i alle Urbanias lejligheder Fælles gæsteværelser Drivhus til egenproduktion af grønsager Taghave, urtehave, sansehave, Gårdmiljøer: bålplads, boldbane, legeplads. Lager til fælles indkøbsordning Genbrugs central Sal /Multirum Fælles øvelokale Fælleskontor Lånecentral til fællesejede forbrugsgoder såsom kajakker, kameraer, telte etc. Gårdbutik drevet af Urbania Værksted (træ, metal, maskin, cykel og kunstnerværksted). Værkstederne er i forbindelse med udearealer. Bibliotek Biograf Motionsrum Cykelparkering (overdækket) Parkering til delebiler Parkering til privatbiler Depoter til hver lejlighed Depoter til værksteder, Køkken og div. Teknikrum Erhverv Erhvervslejemål til beboerne i Urbania Offentlig Erhverv Børnehave Offentlig kontor Etc.
11 Kultur erhverv Medborgerhus Teater Spillested Galleri Etc. Liberalt erhverv Cafe Restaurant Supermarked Fitness Kiosk Etc.
12 Bilag C Permakultur og Transition Town bevægelsen Permakultur Permakultur er en global bevægelse, der arbejder med helhedsorienterede og radikale løsninger på samfundets problemer i forhold til det naturgrundlag, vi har til rådighed. Permakultur handler om at skabe en bæredygtig livsstil. Permakultur bruger naturen og dens kredsløb som model for at designe landbrugssystemer, bosætninger, land-by netværk, pengesystemer osv. der imødekommer mennesket og jordens behov. Permakultur arbejder på alle planer; fra din egen have og dit lokalområde til løsningen af globale problemer, herunder også omstillingsbevægelsen Transition Town, der drejer sig om omstilling af hele lokalsamfund. Permakultur kriterier Det er permakulturens grundlæggende kriterier, at der i praksis skal lagres mere kulstof i form af organisk materiale i og over jorden, end der udledes i form af CO. Det vil således også sige at afhængigheden af fossile brændsler skal afvikles. Naturressourcerne rent vand, ren luft og frugtbar muldjord skal genoprettes, og der skal skabes en retfærdig fordeling af ressourcerne. Vi skal opfylde samfundenes og menneskets behov ved at arbejde med naturen i stedet for imod den. Permakultur i Byen Byerne forbruger i dag % af jordens ressourcer. Boligerne i byen skal derfor gøres energiuafhængige, men også opgaven med at forsyne byernes befolkning med mad vejer tungt. Det anslås at ca. 0% af menneskets drivhusgasudledninger stammer fra landbruget og transport af mad. I permakultur bevægelsen har man arbejdet med former for løsninger. Den ene løsning er land-by netværk, hvor der i byernes umiddelbare opland etableres små intensivt dyrkede gårde, der producerer direkte til forbrugerne. Forbrugerne i byen tilbagebringer ideelt set deres kompost og urin til gården, som har brug for næringsstofferne. Den anden løsning er produktion af mad i selve byen. I København er ca. % af arealet parker, kolonihaver, søer, fredede områder osv.(de grønne områder skal også opfylde andre behov). Hertil kommer store tagarealer, lodrette mure, containerdyrkning oven på asfalt og fliser, samt altaner og vindueskarme. Derfor kan permakultur dyrkningssystemer, der netop er kendetegnet ved at være højproduktive for alvor komme til sin ret i byen, hvor pladsen er en sparsom ressource. Omstillingsbevægelsen Transition Town Omstillingsbevægelsen er startet af permakulturisten Rob Hopkins i byen Totnes I Sydengland i 00. Der er nu startet over 0 omstillings initiativer rundt i verden. I januar 0 slog omstillingsbevægelsen rod i Danmark, hvor der nu er flere initiativer i gang. Et omstillingsinitiativ giver et lokalsamfund mulighed for at gå ind i en proces med at forestille sig og at skabe en fremtid der tager hensyn til vor tids to største udfordringer: De aftagende olie og gasforsyninger og klimaforandringerne, og skaber et samfund som vi alle ville ønske at være del af. Målet med et omstillings initiativ er at lokalsamfundet i fællesskab laver en plan for hvordan det bliver uafhængigt af fossile brændsler en såkaldt energinedstigningsplan. Planen berører alle emner som f.eks. fødevarer, byggeri, transport, kultur, økonomi osv. Links: Permakultur Tidsskrift og kurser
13 Landsdækkende Permakulturforening Transition Town bevægelsens officielle hjemmeside Transition Town bevægelsens i Danmark 1
VEDTAGET PÅ EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. JUNI 2014. URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN. 4. udgave, d. 25. juni 2014.
VEDTAGET PÅ EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING. JUNI 01. URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN. udgave, d.. juni 01. 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 1 Vision Vi vil skabe et hus, hvis bæredygtighed
Læs mereKollektivhuset. Mini-bofællesskaber i. Kom op og nyd udsigten!
Mini-bofællesskaber i Kollektivhuset Boligselskabet DVB København har på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København opført 21 nye lejeboliger på 10.- og 11. etage. 17 boliger er opført som mini-bofællesskaber
Læs mereInfill, Boliger, Tøndergade, København V.
Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt
Læs mere3D VISUALISERING. Kamelia Hus Fællesskab med grønne værdier
3D VISUALISERING Kamelia Hus Fællesskab med grønne værdier Leverum med fællesskab - dyrk naturen og byen Grønttorvets seniorbofællesskab - Kamelia Hus - er for dig, som er plus 60 år og er klar til et
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs merebæredygtigt byboligfællesskab urbania
bæredygtigt byboligfællesskab urbania brutto værdi- og funktionsprogram [arbejdsredskab i proces] Bruttoprogram - værdier og funktioner Tekst: Urbania (for fuldt overblik se bilagslisten s. 60) Redaktion:
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereFyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest
Fyrværkeriparken Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Afdeling 955-0 Lejerbo Kolding Pakhustorvet 4 35 lækre boliger i skønne omgivelser med gode fællesarealer og fælleshus 6000 Kolding Telefon 3812
Læs mereFREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER
FREMTI DENS F FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER F F Kapitel 5 Kapitel 5. Om at bo i et fællesskab Formålet med denne del af processen og skemaet er at skabe fælles forventninger til det at bo i et fællesskab.
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereHavnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav
Havnehusene Familieboliger på på Aarhus Ø Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Placeringen Aarhus Ø Aarhus bliver i disse år beriget med en nyanlagt og storstilet
Læs mereCarlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Læs mereKontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted
Vision: At skabe en bæredygtig, miljø- og klimavenlig økolandsby med 10-12 huse og et stort fælleshus. Økolandsbyen skal fungere som en off-grid selvforsynende enhed med egen forsyning af varme og elektricitet
Læs mereEstimater på forventede boligtyper
Andelsbofællesskabet Stavnholthave Estimater på forventede boligtyper Forudsætninger: Et hus på 77m2 koster 28.000kr/m2 i anskaffelsessum alt inkl. Et hus på 103m2 koster 27.000kr/m2 i anskaffelsessum
Læs mereKonkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård.
Faaborg den 26. september 2015 Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Den initiativgruppe, der står bag Torpegård, har ikke erfaring nok til at formidle budskabet omkring Torpegård.
Læs mereBofællesskabet Stavnholthave
Bofællesskabet Stavnholthave som andels bolig forening 20 november 2017 Hvordan kom vi i gang? November 2015 februar 2016 Furesø kommune afholder en rækkes workshops for at få etableret bofællesskaber
Læs mereDANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014
DANSKE ÆLDRERÅD Hosea Dutschke 12. november 2014 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo i den kærlige kommune? Medmenneskelighed Medborgerskab Kommunen - et kærligt fællesskab Kærlig Kommune er Aarhus Kommunes
Læs mereBofællesskabet Langkærgård
FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereFAKTA OM GENERATIONERNES HUS
FAKTA OM GENERATIONERNES HUS 4 Bygherrer: Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune ved 3 magistrater: MBU Magistratsafdelingen for Børn og Unge MSB Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereSammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015
Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Notatet indeholder: Et resumé over borgernes anbefalinger til fremtidens almene boliger. Forslag til
Læs mereFAKTA OM GENERATIONERNES HUS
FAKTA OM GENERATIONERNES HUS Fire bygherrer: Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune ved tre magistrater: MBU Magistratsafdelingen for Børn og Unge MSB Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Læs mereWest Coast. Lejeboliger. Park
West Coast Lejeboliger Park Teglholmen - her bygger vi drømmeboliger Tusindvis af teglsten blev gennem mange år lavet af flittige hænder på Teglholmen. I dag bygger vi videre og skaber 140 moderne lejligheder
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereHAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
Læs mereBOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER DET GÅR GODT PÅ BORNHOLM. Vedtaget 28. marts 2019
BOLIGPOLITIK FOR BORNHOLM - INKL. STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Bornholm er kendt for sin unikke natur og hyggelige historiske byer og fiskerlejer, der er velafgrænsede og harmonisk indpasset i landskabet.
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereVand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?
Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange
Læs mereHenvendelse om interesse for køb af Hjørnegrunden i Herstedvester Landsby samt Randager 1.
Henvendelse om interesse for køb af Hjørnegrunden i Herstedvester Landsby samt Randager 1. Eco-Village ønsker hermed at anmode Albertslund Kommune om et samlet projektudbud af Hjørnegrunden i Herstedvester
Læs mereLivskvalitet i seniorbofællesskaber
5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen
Læs mereREBILD PARK I SKØRPING ET AKTIVT FÆLLESSKAB FOR VOKSNE
REBILD PARK I SKØRPIG ET AKTIVT FÆLLESSKAB FOR VOKSE 17 ARKITEKTTEGEDE LEJLIGHEDER VERSIO 2019.04.30 WWW.REBILDPARK.DK Kilde: Geodatastyrelsen & Rebild Kommune IDKØB - FAKTA KULTUR - KULTURSTATIOE IDKØB
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereMERRY KARREÉN TINGVEJ 6A-B, 2300 KBH S
M E R R Y TINGVEJ A-B, 2300 KBH S 2 3 0 0 M E R R Y 21 LEJEBOLIGER CENTRALT PÅ AMAGER 21 nye lejeboliger beliggende centralt på Amagerbro. Boligerne er placeret i et dynamisk og urbant miljø nær København
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereJacobsen hus i carlsberg byen
Jacobsen hus i carlsberg byen I det nordvestlige hjørne af Carlsberg Byen ud mod de grønne arealer i Søndermarken findes det arkitektonisk smukke Jacobsen Hus, tegnet af Henning Larsen Architects. Lejemålet
Læs mereFÆLLESBYG KØGE KYST - EN NY MÅDE AT TÆNKE BOLIG
FÆLLESBYG KØGE KYST - EN NY MÅDE AT TÆNKE BOLIG FÆLLESBYG KØGE KYST ER: Et nytænkende boligprojekt med naturskøn og bynær placering på Søndre Havn i Køge Smukke og funktionelle boliger, der passer til
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013
ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden
Læs mereAABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri
AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte
Læs mereVelkommen til Plejehjemmet Thomasminde. Østerbro 8-10 9000 Aalborg
Velkommen til Plejehjemmet Thomasminde Østerbro 8-10 9000 Aalborg Velkommen til Thomasminde Plejehjemmet Thomasminde blev officielt indviet den 13. august 2004. Thomasminde, Østerbro 8 10, er en bygning
Læs mereVisioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd
Visioner for et boligområde Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge Herfølge syd Indholdsfortegnelse Ny boligby i Herfølge Syd Forslag til bebyggelsesplan Fremtidens mangfoldige
Læs mereResultater fra workshops
Sagsnr.: 2013-60944 Dato: 01-04-2014 Dokumentnr.: 2014-104372 Sagsbehandler: Karen Heilmann Lennert Resultater fra workshops Gruppe & tovholder Spørgsmål Svar Gr. 1 Birgitte Ettrup Ønsker til fremt idens
Læs mereLEJERBOS UNGDOMSBOLIGER
LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER Lejerbo Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Tlf. 7012 1310 Mail: bygge@lejerbo.dk www.lejerbo.dk Udviklings- og Byggeafdelingen Jakob Bøjen Mail: jbo@lejerbo.dk Grafisk design og
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereHIMMELBJERGGÅRDEN. Nordisk inspirationsfællesskab for helhedsorienteret sundhed, indre lederskab og bæredygtig levevis.
HIMMELBJERGGÅRDEN Nordisk inspirationsfællesskab for helhedsorienteret sundhed, indre lederskab og bæredygtig levevis. Velkommen til Himmelbjerggårdens nyhedsbrev. Tænk, der allerede er gået to måneder
Læs mereTIDSREJSEN M O RT E N E L L E L E K T O R, C I V. I N G., D I S T, I N S T I T U T F O R P L A N L Æ G N I N G
TIDSREJSEN MORTEN ELLE LEKTOR, CIV. ING., DIST, INSTITUT FOR PLANLÆGNING Økologien drejer sig om landet I A blueprint for survival fra 1973 arbejder man med en maksimal bystørrelse på 500 indbyggere. Man
Læs mereI MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark
I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,
Læs mereSeniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer
Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte
Læs mereFinsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.
Situationsplan Mål 1:500 Området. Området omkring Finsensvej har siden 50 erne gennemgået en voldsom forandring. Fra at være en bydel præget af industri og jernbaneterræn, er udviklingen gået i retning
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereRESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.
Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan 595.3 for Boliger i pibefabrikken, Naurbjerg landsby, med tilhørende tillæg nr. 2 til Solrød Kommuneplan 2017 Sagsbehandler: spn Dato: 02.05.2018, revideret
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereAarhus Kollegiet. Til dig, der ønsker fællesskab og en moderne bolig, der er til at betale
Aarhus Kollegiet Til dig, der ønsker fællesskab og en moderne bolig, der er til at betale Fællesskab, tryghed og hjemlige rammer Studietiden er en spændende og sjov periode i livet, hvor mange flytter
Læs mereBoligerne Dronninggårds Allé 24-26
Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 Boligerne Dronninggårds Allé 24 26 Boligerne Dronninggårds Allé er for voksne borgere med psykosociale vanskeligheder. Boligerne er organiseret under Socialområdet, Teglporten
Læs mereKostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber
LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,
Læs mereHjørnelejemål direkte til Humletorvet
TIL LEJE Humletorvet 4 1799 København V Sags nr. K271017027L Hjørnelejemål direkte til Humletorvet 223 m 2 10.000 studerende på Campus Carlsberg Stort hjørnelejemål med stor synlighed fra to sider. Indrettes
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereNr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus
Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus Endelig kom dagen, hvor Marianne og Steen kunne rykke ind i seniorbofællesskabet Kamelia Hus. Her spirer fællesaktiviteterne allerede efter få uger. Følg Marianne og
Læs mereVEDTÆGTER FOR. Stk. 1. Foreningens formål er at fremme bæredygtig levevis.
VEDTÆGTER FOR MIDDELFART ØKOLOGISKE FØDEVAREFÆLLESSKAB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber
Læs mereI BLOX har du nu mulighed for at bo i en af de 22 lejeboliger ved havnefronten midt i det historiske København.
I BLOX har du nu mulighed for at bo i en af de 22 lejeboliger ved havnefronten midt i det historiske København. 1 2 BLOX SOM DESTINATION Havnefront, byliv og historiske omgivelser BLOX er meget mere end
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereIndividuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.
BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereNYE BOFÆLLESSKABER. Landsbyfællesskabet Østdjurs. - et forsøgsprojekt. 9. april 2018
NYE BOFÆLLESSKABER Landsbyfællesskabet Østdjurs - et forsøgsprojekt 9. april 2018 EN AFTEN I BOFÆLLESSKABERNES TEGN PROGRAM 1. Velkomst 2. Introduktion til projektet 3. Hvad kan bofællesskaber? 4. Hvad
Læs mereFrydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund
Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne
Læs mereBæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi
Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,
Læs mereRammekontraktbilag E Fakta beskrivelse
Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse 1 1 Indledning I nærværende rammekontraktbilag beskrive de to plejecentre. 2 Solgården plejecentre 2.1 Adresse Adresse: Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev 2.2 Beskrivelse
Læs meremaj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi
maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger
Læs mereSluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm
Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
Læs mereMODERNE TOWN HOUSES I ODENSES GRØNNE HJERTE. mytownhouse.dk
MODERNE TOWN HOUSES I ODENSES GRØNNE HJERTE LÆKRE TOWN HOUSES KLAR TIL SALG I GARTNERBYEN EN HELT NY, SPÆNDENDE OG SPIRENDE BYDEL I ODENSE Tæt på city og alligevel i et roligt og historiemættet kvarter
Læs mereUN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS
UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc
Læs mereMODERNE TOWN HOUSES I ODENSES GRØNNE HJERTE. mytownhouse.dk
MODERNE TOWN HOUSES I ODENSES GRØNNE HJERTE mytownhouse.dk 2 mytownhouse.dk LÆKRE TOWN HOUSES KLAR TIL SALG I GARTNERBYEN EN HELT NY, SPÆNDENDE OG SPIRENDE BYDEL I ODENSE Tæt på city og alligevel i et
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereGrupperne præsenterer deres projektbeskrivelser. Oplæg ved Det Grønne Hus om fællesskab og ejerformer, foreningsdannelse (vedtægter) og kommunikation
Program den 12. januar 2016 Velkomst Grupperne præsenterer deres projektbeskrivelser Oplæg ved Det Grønne Hus om fællesskab og ejerformer, foreningsdannelse (vedtægter) og kommunikation Kl. 20.00 Pause
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs merePLUMS GÅRD. Moderne boliger midt i Assens BOLIGER VI LEVER I
PLUMS BOLIGER VI LEVER I GÅRD Moderne boliger midt i Assens Nyt spændende boligområde midt i Assens FAB bygger 55 moderne lejligheder ved træ laden i Plums Gård. Tæt på gågade / sivegade og i gåafstand
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereForslag til helhed for et område! ved Tanghavevej 5883 Oure!
Forslag til helhed for et område ved Tanghavevej 5883 Oure Svømmehal, dykkercenter, spisehus, udstilling, spa, hostel, møde, lounge, værksteder, gymnastikhal, 40 til 60 boliger og en masse andet bare fordi
Læs mereHVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på borgersvar i Københavns Kommune
HVOR KLIMAPARATE ER KØBENHAVNERNE? Resultater fra undersøgelse baseret på 1.000 borgersvar i Københavns Kommune OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen Hvor klimaparate er Københavnerne? undersøger københavnernes:
Læs mereKANTINE & PERSONALERESTAURANT
KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I
Læs mereStudietur til Malmø. Referencedokument for Hørsholm Kommune
Studietur til Malmø Referencedokument for Hørsholm Kommune Malmø Rød linje viser hele det vestlige havneareal af Malmø, Grøn streg viser byudvilingsområdet i sin helhed og blåt ikon viser Bo01 området
Læs mereGentænkning af by og vand
Gentænkning af by og vand Peter Boe Haugaard-Nielsen, Tækker Niels Cajus Pedersen, Aarhus Kommune Carsten Fjorback, Cowi Mariann Brun, Aarhus Vand Moderator: Peter Frost-Møller, CFBO 2 2016 Historien:
Læs mereTEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI
TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI BEDRE PRODUKTER TIL EN BEDRE FREMTID Vi forstår, at når det drejer sig om at vælge teknologi, så placerer virksomheder pålidelighed og miljøpåvirkning øverst på deres liste.
Læs mereSeniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN
Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mere