Kranførercertifikat G Censorvejledning.

Transkript

1 Kranførercertifikat G Censorvejledning. Krav til prøven. Prøven skal godtgøre kendskab til: 1. Kranens korrekte placering, opstilling og afrigning. 2. Kranens funktioner og sikkerhedsudstyr. 3. Sammenhæng mellem stabilitet og belastning. 4. Sikkerhedsmæssig forsvarlig anhugning med det rette anhugningsmateriel. 5. Nødvendig daglig reparation og vedligehold. 6. Sikker effektiv kranbetjening af min. 2 samtidige kranfunktioner. 7. Standsning af byrde i sving. 8. Samløft og personløft. 9. Montageopgaver. 10. Korrekt læsning / stuvning. Censoratets sammensætning. Censoratet består af 2 censorer 1. udpeget og godkendt af Direktoratet for arbejdstilsynet ( normalt faglæreren ), og 1. udpeget af den pågældende uddannelsesinstitution og godkendt af Efterudvalget for bygge/anlæg og industri samt arbejdsmarkedsstyrelsen. 1 af censorerne skal være kranfører ( faglæreren kan i denne forbindelse betragtes som kranfører ). Den udpegede censor fra uddannelsesinstitutionen behøver nødvendigvis ikke at være kranfører, men skal være en person fra erhvervslivet med erfaring indenfor kranområdet. Censorerne skal holde sig ajour med udviklingen inden for kranområdet, samt deltage i planlagte konferencer m.v. Prøvens opdeling Prøven opdeles i 2 dele: A: En teoretisk del. og B: En praktisk del. Teoretisk del. Prøvens teoretiske del gennemføres som en traditionel skriftlig prøve efter multiple choise princippet, ( eller tilsvarende ). Prøven indeholder 30 spørgsmål ( Der skal foreligge 3 forskellige prøvesæt ). Der må anvendes 1 time til besvarelsen. Dette angives på prøvesættet

2 De 3 forskellige prøvesæt skal skiftevis benyttes ved prøveaflæggelserne, af hensyn til udbredelsen af genkendelighed af den enkelte prøve. Der kan indplaceres 3 hovedspørgsmål af så generel og sikkerhedsmæssig betydning i hvert opgavesæt, som alle skal besvares korrekt uanset besvarelsen af de øvrige 27 spørgsmål. Disse 3 spørgsmål skal være af samme formulering som i de øvrige certifikatprøver for A-, B-, C-, D- og E kraner. Prøven aflægges med samlet hold, dog således at de enkelte deltagere er adskilt således at snyd ikke kan finde sted. Det er tilladt at medbringe støttemateriale, såsom egne notater, instruktionsbøger, kranbekendtgørelse, evt. elevkompendie, lommeregner, skriveredskaber m.v. Prøven bedømmes af arbejdstilsynets udpegede censor. Praktisk del. Prøven omfatter både funktion som kranfører og anhugger med max. varighed 1 time pr. funktion. Der aflægges prøve samtidig på alle maskiner / kraner, således at 2 deltagere på hver kran skiftevis fungerer som kranfører og som anhugger. Der roteres rundt mellem alle maskiner / kraner, således at alle deltagere aflægger prøve i alle maskiner / kraner. Begge censorer observerer på alle deltagere ( frequensmetoden ). Til støtte for censorerne udleveres et bedømmelsesskema pr. deltager, hvorpå der skal gøres notater om det observerede. Der skal observeres på følgende områder. 1. Korrekt transport, opstilling og afrigning af maskinen / kranen. 2. Korrekt betjening af maskinen / kranen 3. Korrekt anhugning. Passagekriterier. Den skriftlige og den praktiske del af prøven skal bestås hver for sig. For at bestå den skriftlige prøve, skal mindst 24 af spørgsmålene besvares korrekt inden for den afsatte tid. For at bestå den praktiske prøve skal hvert af hovedområderne bestås og den samlede tid til opgaven må ikke overskride normaltiden med mere end 25%. Forsinkelser som deltageren ikke har indflydelse på ( funktionssvigt, vind og vejrforhold m.v.) skal ikke medtages i tidsforbruget. Hvis en deltager kun består den ene af de 2 prøver, kan denne genbruges i 6 mdr. ved en ny prøveaflæggelse.

3 Den endelige bedømmelse: Ved karaktergivning benyttes kun: Bestået ( B ) og Ikke bestået ( IB ) Til støtte for bedømmelsen af den praktiske prøve, har den af uddannelsesinstitutionen udpegede censor krav på at se deltagernes besvarelse af den skriftlige del af prøven. De 2 censorer foretager votering ud fra en helhedsvurdering af prøverne efter aflagt praktisk prøve. I tilfælde af ikke opnået enighed om den praktiske prøves resultat, er denne del af prøven ikke bestået. Certifikatet udstedes, når såvel den teoretiske som den praktiske del af prøven er godkendt. Prøveopgaver og opgavekombinationer: Typisk forekommende praktiske opgaver, som enten helt eller i kombinationer Indgår i certifikatprøven kan være: 1. Planlægning / vurdering af det forestående løft med hensyn til maskin- / krantransport bestemmelse af opstillingssted, herunder vurdering af undergrund og forhindringer bestemmelse af anhugningsmetode. 2. Transport af maskine / kran frem til opstillingssted. 3. Opstilling / tilrigning af maskine / kran. 4. Klargøring af landingsplads. 5. Udvælgelse af anhugningsmetode og anhugningsgrej med efterfølgende anhugning. 6. Prøveløft løft landing. 7. Sikring af stabilitet af godset. 8. Afrigning af maskinen / kranen 9. Maskinen transporteres til anvist plads. 10. Oprydning. Typiske prøveopgaver kan være: (Afhænger af maskintype) 1. Løft af rør med STARCON / / DEHA anker system. 2. Løft af brøndbund. 3. Løft af langgods f.eks ( Stålbjælke - armeringsjern betondrager - elmast ) 4. Løft af jernplader / udlægning i blødbundsområde. 5. Løft af jernplader m. pladeklo. 6. Løft af træplader / forskallingsplader. 7. Løft af pallegods med pallegaffel 8. Løft af kantsten / fliser med løftetænger. 9. Løft af betonelement med åg / montage af betonelement. 10. Løft af tromler med tøndesling el. tromleløfter. 11. Løft af maskindel f.eks. ( traktor - drejebænk kransektion ) 12. Løft af hjælpemaskine f.eks. ( jordvibrator blandemaskine ). 13. Løft af olietank, og nedlægning i udgravning

4 Fejltyper: For landsdækkende ensartethed ved bedømmelse af de praktiske prøver opdeles de typiske fejlmuligheder i 3 kategorier alt efter fejlenes type. Type 1 fejl. ( eksempler ) Dårlig opstilling / afrigning: - Støttebensplader undlades eller er for små - Sikkerhedsudstyr indstilles ikke korrekt Påkørsel: Skråtræk: Kørsel fri på hjul: Tab af gods: Stabilitet: - Faste genstande påkøres ( afstandsbedømmelse Fejlplacering, uden agtpågivenhed mv.) - Byrden trækkes/slæbes hen over underlaget. - Ukorrekt lufttryk i hjul. - Kørsel uden væltesikring. - Ved uhensigtsmæssig manøvrering, kørsel eller betjening ( der vurderes om manøvreringen var en nødvendig handling som skyldtes udefrakommende uhensigtsmæssige handlinger ). - Uforsvarlig tilsidesættelse af stabilitets- og Sikkerhedsfaktorer f.eks. i forbindelse med løftehøjde, Uforsvarlig anhugning: - Løft af byrde med hældningsvinkel over 60 0 Anvendelse af anhugningsgrej med for lille SWL/WLL Tilsidesættelse af vigtige sikkerhedsregler: - Løft af byrde hen over personer. Type 2 fejl. ( eksempler ) Berøringer: Manglende tegngivning: Parkering/afrigning Mindre heldig anhugning: - Hvor der i forvejen tydeligt er vist opmærksomhed mod er kritisk punkt, men hvor der alligevel sker en let påkørsel under løft og afsætning. - Hvor der ikke tegngives rigtig eller tegngivningen ikke følges, og der skabes en uheldig situation. - Hvor maskinen/kranen forlades, og ikke er afrigget rigtigt i.flg. instruktionsbog og gældende regler. ( krog, bremse, aflastet mv. ) - F.eks. forkert vendt sjækel v. sansning. Forkert vendt løfteøje ( STARCON / DEHA )

5 Type 3 fejl. ( eksempler ) Anvendelse af hydraulik: Betjening af hydraulik: - Forkert og uhensigtsmæssig betjening af hydraulik ved løft / sænk og krøjning. - Hvor der gentagne gange foretages forkert betjening af betjeningshåndtag ( retning og funktioner ). Forkert placering af byrden: - Hvor byrden er afsat tilfældigt, og uden at der tages hensyn til indlærte stuveregler, samt alm. sund fornuft ( sidesmækkene på lastbilens lad kan ikke lukkes ) Forkert / utydelig / uforståelig tegngivning / radiokommunikation / signalgivning: Løft af byrde højere og længere ud end nødvendig: Type 1 fejl: Prøven kan ikke godkendes. Type 2 fejl: Prøven kan ikke godkendes, hvis fejlen gentages 3 gange. Type 3 fejl: Prøven kan ikke godkendes, hvis fejlen gentages 4 gange. ( ved gentagelse af samme fejl højst 3 gange.) I bedømmelsen af gentagne fejl bør det vurderes, om gentagelsen skyldes manglende færdigheder / viden eller ligegyldighed. Vurderingen indgår i censoratets votering ved den endelige bedømmelse. I forbindelse med Type 3 fejl bør censoratet vurdere helhedsindtrykket, for således at fastlægge hvor hårdt mindre fejl skal bedømmes. Ved vurderingen tages der hensyn til tidsforbruget, og i denne forbindelse vurderes om et evt. for stort tidsforbrug skyldes overdreven langsom kørsel eller rådvildhed / manglende rutine ved manøvrering og betjening. Den enkelte skoles censorat fastlægger i fællesskab prøvekravene ud fra ovenstående principper.