CO 2 -reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor

Transkript

1 CO 2 -reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor Naturgassens muligheder og udfordringer Notat Marts 2017 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf dgc@dgc.dk

2 kt. CO2 ækvivalenter DGC-notat 1/21 Notat om CO 2 -reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor - Naturgassens muligheder og udfordringer Med EU-Kommissionens udspil den 20. juli 2016 lægges der op til, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO 2 -udledningen i den ikkekvotebelagte sektor med 39 pct. ift. udledningerne i Formålet med nærværende notat er at klarlægge, hvad situationen er for naturgassen i den ikke-kvotebelagte sektor. Notatet er samtidig grundlag for udarbejdelsen af en præsentation om emnet og redegør for naturgassens muligheder og udfordringer. Der kan i øvrigt henvises til faktaarket om Kommissionens reduktionsforslag for den ikke-kvotebelagte sektor udarbejdet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vedlagt i bilag A Udledninger i Affald Arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse Landbrug Industrielle processer Energianvendelse 0 Samlet Kvote belagte sektor Ikke-kvote belagte sektor Biddraget fra naturgas *Naturgas i den kvotebelagte sektor Figur 1 Den samlede danske drivhusgasudledning i 2014 og opdeling efter den kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektor, Kilde [1] & [2] *Estimeret fordeling af naturgasforbrug ift. kvotesektor h:\743\55 reduktion ikke kvotebelagt sektor\notat - hvad er op og ned i den ikke-kvotebelagte sektor\notat_final.docx

3 DGC-notat 2/21 Figur 1 illustrerer den ikke-kvotebelagte sektor og dens størrelse ift. den kvotebelagte sektor og viser den samlede drivhusgasudledning opgjort i CO 2 -ækvivalenter i Danmark 2014 og hertil en opdeling for den kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektor. Naturgassens bidrag er også inkluderet. Fra figuren ses, at CO 2 -udledningen i den ikke-kvotebelagte sektor er markant større end i den kvotebelagte sektor, hvor særligt landbruget udgør forskellen mellem de to sektorer. Ses der på udledning fra naturgas alene, står denne for omkring 8 pct. af den samlede drivhusgasudledning. Et estimat jf. Excel-arket viser, at omkring 40 pct. af udledningen fra naturgasforbruget kan henledes til den ikke-kvotebelagte sektor. Figur 2 viser andelen af de forskellige sektorers aftryk i den ikkekvotebelagte sektor. Fra figuren ses det mere præcist, at de tre primære sektorer er transport, landbrug (dyrkning, husdyr og gødningsbehandling) og andre energisektorer (Other sectors). Sidstnævnte sektor (Other sectors) udgøres af rumopvarmning i husholdninger, service- og handelserhverv samt offentlige bygninger, fiskeri og landbrugsmaskiner. 4. Land use, land-use change and forestry 5% 2. Industrial Processes 3% 5. Waste 4% 3. Agriculture 31% A. 3. Transport 35% 1.A. 1. Energy industries 2% 1.A. 2. Manufacturing industries and construction 6% 1. B. Fugitive emissions from fuels 1% 1.A. 5. Other 1% 1.A. 4. Other sectors 12% Figur 2 Sektorandelene af drivhusgasudledningen i den ikke-kvotebelagte sektor i 2014 i CO 2 -ækvivalenter. Kilde [1] & [2] De tre områder transport, landbrug og rumopvarmning" udgør hhv. 35, 31 og 12 pct., hvilket sammenlagt giver 78 pct. af drivhusgasudledningerne i den ikke-kvotebelagte sektor. Udledningen fra transport og bygninger rela-

4 DGC-notat 3/21 teres primært til energiforbrug, mens landbrugets udledning er relateret til selve produktionen. Reduktionsmål i den ikke-kvotebelagte sektor er ikke nyt, og Danmark har i forvejen forpligtet sig til reduktioner i 2020, hvor drivhusgasudledningen skal reduceres med 20 pct. ift. udledningen i Det betyder, at der fra 2020 og hen mod 2030 skal reduceres med yderligere 19 pct.-point antaget at reduktionsmålet i 2020 opfyldes. Hertil har Danmark desuden også mulighed for at inddrage op til 2 pct. af reduktionen i 2030-målene fra den kvotebelagte sektor ved kvoteopkøb. Denne ekstra reduktionsmulighed forventes desuden at være langt billigere end reduktion i den kvotebelagte sektor. Hertil giver Kommissionens forslag nu også mulighed for at inddrage optag og udledninger af drivhusgasser fra skove og landbrugsjorder. Det angives i [3], at dette kunne bidrage med 4 pct. fra Sammenlagt betyder det, at der kan reduceres med op til 6 pct.-point, som ikke direkte relaterer sig til egentlige reduktioner i den ikke-kvote belagte sektor. Figur 3 taget direkte fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2015 [4] viser de forventede reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor frem mod Ikke-kvoteomfattede udledninger og EU-målsætningen (mio. ton CO2e) Følsomhed Forløb A Forløb B Reduktionssti Figur 3 Reduktionsmålene i 2020 for den ikke-kvotebelagte sektor, hvor de to forløb dækker over givne forventninger til kvoteprisforløb, kilde [4]. OBS! Den stiplede linje viser den lineære reduktion over perioden.

5 DGC-notat 4/21 Af figuren fremgår det, at reduktionsmålet forventes nået i 2020, da det er tilladt at underopfylde et år, hvis der tilsvarende overopfyldes andre år, hvor det ses, at der længe har været overopfyldt. Det betyder også, at reduktionsmålene fra 2020 og frem til 2030 bliver skrappere. Fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2015 er det ligeledes interessant at se på forventningerne til de forskellige sektorers reduktionsbidrag frem til 2020 se Tabel 1. Af tabellen fremgår det, at de største procentmæssige reduktioner frem til 2020 finder sted i de mindre kilder, hvorimod de to største kilder, transport og landbrug, bidrager relativt mindst. Samlet skal der fra 2020 til 2030 reduceres yderligere i drivhusgasudledningen med omkring 7,1 mio. ton CO 2 -ækvivalenter, hvilket også er vist for de forskellige kilder ud fra en ligelig procentmæssig fordeling. Det betyder, at kvoteopkøbsmuligheden ikke er anvendt, og desuden fordrer fordelingen også, at reduktionerne primært finder sted i transport- og landbrugssektoren. Tabel 1 Oversigt over de danske reduktionsmål for 2020 og 2030 (totalt set) og forventninger. Hertil er kvoteopkøb ikke medregnet, men derimod indsat som sektortilførselsmulighed. Læseren gøres desuden opmærksom på, at data er indsamlet fra forskellige kilder [4], [2] & [1] Reduktionsmål [mio. ton CO 2 e] * *** Kvote tilførsel Energisektor 0,34-0,13 0, pct. Forsyningssektor 2,35-1,30 1,00 78 pct. Transport 13,62 12,13 12,57 9,69 8 pct. Landbrug 12,84 12,40 **** 11,71 9,03 9 pct. Fremstilling inkl. byggeri 3,37 1,94 1,93 1,49 52 pct. Bygninger (rumopvarmning) 5,03 2,38 2,43 1,87 42 pct. Affald og spildevand 1,45 1,32 0,80 0, pct. I alt 39,00 33,94 30,87 23,79 * Stammer fra DCE. ** Sammendrag af husholdninger, kommercielle og offentlige bygninger. *** Nødvendige reduktioner i udledning fra 2020 til 2030 for at overholde målet. **** Opgjort ved Sektor 3, inklusive sektor 1.A.4.c i [2].

6 DGC-notat 5/21 Konkret viser Tabel 1, at der skal reduceres med yderligere 10 pct. for at nå 2020-målet, og at der tilsvarende skal reduceres med 30 pct. for at nå målet i 2030 på nuværende tidspunkt. Til tabellen er der også inkluderet en kvotetilførselsmulighed, således at en enkelt sektor kan udlede mere ved at opkøbe de omtalte 2 pct.-points kvoter i kvotesektoren. Af beregningerne ses det, at opkøbet har mindre betydning for reduktionen i transport- og landbrugsområdet. Figur 4 viser, hvor meget det enkelte område procentvis skal bidrage med for at reducere det samlede udslip i den ikke-kvotebelagte sektor med 1 pct. Af figuren ses det ikke overraskende, at transport og landbrugsområdet skal reducere mindst for at reducere udslippet i den ikke-kvotebelagte sektor med 1 pct. For rumopvarmning m.m. skal der reduceres med omkring 8 pct. for at reducere med 1 pct. Sammenlignes sektoren med den krævede reduktionen på 34 pct. fra 2014 for at nå i mål i 2030, skal rumopvarmning m.m. alene reduceres med mere end 100 pct., hvilket viser, at CO 2 -reduktionen på rumvarmeområdet ikke alene kan opfylde reduktionsmålet. 10% 8% 8.13% 6% 4.69% 4% 2% 2.82% 3.23% 0% Transport Bygninger* Landbrug Øvrige sektorer Figur 4 Indflydelsen, hver sektor har på det samlede billede i 2014, illustreret ved at vise den krævede reduktion i den enkelte sektor mht. 1 pct. reduktion i den ikke-kvotebelagte sektor, kilde [1] & [2]. En reduktionsmulighed for den ikke-kvotebelagte sektor er at flytte energiforbruget over til den kvotebelagte sektor (foruden kvoteopkøb). Dette er

7 DGC-notat 6/21 repræsenteret ved elektrificering af boligopvarmning eller ved omlægning fra individuel opvarmning til fjernvarme. Derved flyttes udledningen over i den kvotebelagte sektor, hvor varmeenergien stadigvæk kan komme fra fossile brændsler. Sidstnævnte betyder, at selvom udledningen i den ikkekvotebelagte sektor reduceres, så er det ikke givet, at den samlede danske CO 2 udledning reduceres. I det følgende gennemgås konsekvenserne af flytning af CO 2 -udslip til den kvotebelagte sektor ved elektrificering. En omstilling vil i det samlede regnskab ikke nødvendigvis reducere CO 2, medmindre tilsvarende VE-kapacitet opføres i den kvotebelagte sektor. Konkret vil en flytning, som medfører marginal efterspørgsel, dækkes af kraftvarme. Det sker, da disse værker er regulerbare og let kan opjustere outputtet i forsyningen i modsætning til VE-teknologier. I det lange løb kan den ekstra efterspørgsel dækkes af VE-produktion, men det er som sagt direkte afhængigt af opførelse af ny VE-kapacitet. Effekten af omstillingen er analyseret i [5], som konkret har undersøgt effekten af øget elforbrug. Resultatet af konvertering af individuelle gasfyr til elvarmepumpe giver et øget elforbrug i Danmark, som på kort sigt vil involvere udenlandske kraftværker fyret på kul og naturgas, hvilket på kort sigt kan føre til øget udledning i den kvotebelagte sektor. Overordnet er konsekvensen, at øget elektrificering specielt i det korte og mellemlange løb ikke direkte kan kvantificeres som udledningsneutralt. I rapporten [5] er marginal elproduktion i 2016 fordelt på 80 pct. kulkraft, 15 pct. naturgas og 5 pct. VE-anlæg, hvilket angives til en CO 2 -emission på 875 g/kwh. I 2050 er den marginale elproduktion fordelt på 10 pct. naturgas og 90 pct. VE, hvilket angives til en CO 2 -emission på 50 g/kwh. Omstillingsforløbet til VE fra 2016 og frem til 2050 er usikkert, men i et middel scenarie fra [5] anslås udledningen ved ekstra elforbrug i 2020 at være 425 g/kwh og i 2030 at være 300 g/kwh. Det betyder, at man ved elektrificering af boligområdet flytter CO 2 -emission fra det ikke-kvotebelagte område til det kvotebelagte område.

8 DGC-notat 7/21 I det følgende vil enkelte udvalgte sektorer blive behandlet yderligere med henblik på at afklare emissionskilderne, reduktionsmuligheder samt omkostningerne herfor. Transport Drivhusgasudledning i denne sektor skyldes brugen af fossilt brændstof som benzin og diesel og kan grundlæggende opdeles i vejtransport, jernbanetransport, søtransport og luftfart. I Figur 5 ses udviklingen i udledningen af drivhusgasser for sektoren fra 1990 og frem til Af figuren ses det, at vejtransport med biler, lastvogne og motorcykler har den suverænt største andel af drivhusgasudledningen i transportsektoren. Samtidig fremgår det også af figuren, at de største udledninger fandt sted i 2007, hvorefter udledningen har været aftagende frem til 2013, hvorefter den er steget svagt igen. Drivhusgasudledningen er også blevet begrænset ved introduktion af biobrændstof i transportsektoren fra 2006, som i 2014 næsten udgjorde 6 pct. af det samlede brændselsforbrug. Til figuren er der også inkluderet en udledningslinje for niveauet i 2005 og for niveauet i 2030 opgjort ved den fastlagte reduktion på 39 pct. ift Fra niveaulinjerne ses det, at udledningen fra sektoren er kommet under niveauet for 2005, mens der yderligere skal reduceres med omkring 29 pct. for at nå målet i 2030.

9 Drivhusgasudledning [kt. CO2e] DGC-notat 8/ Personbiler Tunge lastvogne Jernbanetransport Indenrigsluftfart 39 pct. under 2005-niveau Lette lastvogne Motorcykler Søtransport, indenrigs 2005-niveau Figur 5 Drivhusgasudledning i transportsektoren fra 1990 til 2014 med inkluderede niveaulinjer for 2005 og 2030, kilder [1], [2]. Ovenstående har primært vist bidragene i transportsektoren, og i det følgende bestemmes reduktionspotentialer og omkostninger. Generelt gælder det for gaskøretøjer, at der kan opnås en CO 2 -besparelse på op til 23 pct. jf. [6] ved udskiftning af enten diesel- eller benzinkøretøjer, som svarer til en samlet påvirkning i den ikke-kvotebelagte sektor på omkring 8 pct.-point, jf. Figur 4. Udledningen kan desuden yderligere reduceres eller gøres helt neutral ved at anvende biogas eller bionaturgas med certifikater. I [7] opstilles der fem transportscenarier i 2030, som alle tager udgangspunkt i skift fra fossilt brændstof til vedvarende energi og højere energieffektivitet. Scenarierne tager altså ikke udgangspunkt i reduceret kørsel eller skift fra privat til offentlig transport. Scenarierne er listet nedenfor:

10 DGC-notat 9/21 Transportscenarie med CO 2 -reduktion på 35 pct. Tre teknologi-scenarier med reduktion på 40 pct. - El - Biobrændstof - Gas Referencescenarie som bruges til omkostningsudregning ift. de andre fire scenarier. Fælles for alle fem scenarier er, at der regnes med, at effektivitetsforbedringer fortsætter, hvilket bidrager væsentligt til reduktionen. Fx bidrager dette med omkring halvdelen af 35 pct. i reduktionsscenariet, mens elbiler tilsvarende kun bidrager med omkring en fjerdedel i scenariet. Overordnet viser rapporten ved 35 pct.-scenariet en diskonteret omkostning på omkring 4 mia. kr., som svarer til en årlig omkostning på 400 mio. kr. fra Såfremt alternativomkostningen uden for kvotesektoren er 1000 kr./ton, vil 35 pct.-scenariet være omkostningsneutralt ift. alternativerne jf. [7]. Reduktionsbidraget fra gasbiler i 35 pct.-scenariet er angivet til næsten 3 pct., hvilket er en lille andel sammenholdt med fx effektivitetsbidragene, der udgør omkring halvdelen af reduktionerne. De tre teknologiscenarier tager udgangspunkt i 35 pct.-scenariet, men med en ekstra øget reduktion på 5 pct. ved introduktionen af enten ekstra el, biobrændstof eller biogas. Dette vil øge omkostningen med yderligere 1,1-1,4 mia. kr., mens den gennemsnitlige reduktionsomkostning ligger mellem kr./ton., hvor de største besparelser er i el- og biobrændstofscenariet. I referencescenariet (kan det i øvrigt oplyses, at der) regnes med en udledningsreduktion på omkring 20 pct. ift [8] har fokus rettet mod gas i tung transport, hvor gassen, her biogas, angives at have de største muligheder inden for transportsektoren. Skyggepriserne opgøres til kr./ton, hvilket umiddelbart er lavere end de angivne skyggepriser fra [7]. Den lavere vurdering forklares ved, at biogas er det

11 DGC-notat 10/21 billigste 2G-brændstof både i 2020 og 2030 og derfor mere konkurrencedygtigt end bio-diesel eller bio-ethanol. Til ovenstående kan det også nævnes, at [8] indeholder (til dato) de nyeste vurderinger. I [9], som har de ældste vurderinger, opgøres skyggepriserne til 941 kr./ton CO 2 -ækv. ved fremme af naturgas til transportsektoren gennem tilskud til tunge gaskøretøjer. Her dækker skyggeprisen over tilskud til at gøre tunge gaskøretøjer billigere i indkøb. Tilsvarende kan der også gives en afgiftslempelse for naturgas til tung transport med en skyggepris på 1798 kr./ton CO 2 -ækv. Fordelen ved denne afgiftslempelse på brændslet er iflg. [9], at det samlede reduktionspotentiale er langt større end ved en tilskudsordning. Ud fra de ovenstående kilder vurderes det derfor sandsynligt, at skyggeprisen ligger på omkring 1000 kr./ton CO 2 -ækv. og muligvis lavere - ned til 500 kr./ton CO 2 -ækv., som de nyeste undersøgelser også har angivet. Landbrug Landbrugssektoren jf. Figur 2 er i modsætning til de andre sektorer speciel ved, at udledningen er relateret til produktionen og ikke til energiomsætningen. Således er det heller ikke CO 2, der generelt bidrager til udledningen, men metan og lattergas, som omregnes til CO 2 -ækvivalenter. I det følgende er maskiner og apparater til landbrug, skovbrug og fiskeri fra andre sektorer inddraget for at give et helhedsbillede af landbruget. Af Figur 6 ses fordelingen af drivhusgasudledningen efter gøremål i landbrugssektoren. Det fremgår også, at husdyrproduktion, gødningshåndtering, landbrugsjord og maskiner (1.A.4.c) er langt de største udledere af drivhusgas med en samlet andel på omkring 98 pct. Derfor er de øvrige gøremål fremadrettet inkluderet i disse fire emner efter relevans. I Figur 7, som viser udviklingen fra 1990 til 2014, fremgår det, at udledningen har været svagt faldende over perioden, hvilket primært skyldes fald i udledning fra landbrugsjord. Sammenholdes perioden med 2005-niveauet, er det klart, at udledningen fra sektoren kun i mindre grad har ændret sig og derfor også er langt fra en reduktion på 39 pct. (2030-niveaulinjen). Konkret skal der reduceres med yderligere 34 pct.-point.

12 Drivhusgasudledning [kt. CO2e] DGC-notat 11/21 3.I. Other carboncontaining fertilizers 0% 3.G. Liming 2% 3.F. Field burning of agricultural residues 0% 3.D. Agricultural soils 30% 3.H. Urea application 0% A.4.c Agriculture/fore stry/fishing 15% 3.B. Manure management 24% 3.A. Enteric fermentation 29% Figur 6 Fordelingen af drivhusgasudledningen i landbrugssektoren efter gøremål i Kilde [1], [2] Husdyrproduktion Gødning og lignende 2005-niveau Landbrugsjord Maskiner* 39 pct. under 2005-niveau Figur 7 Drivhusgasudledning i landbrugssektoren fra 1990 til 2014 med niveaulinjer for 2005 og Kilde [1], [2].

13 DGC-notat 12/21 I Figur 7 er udviklingen og sammensætningen af landbrugssektoren vist, og i det følgende vil reduktionspotentialer og omkostninger beskrives med udgangspunkt i [9]. Reduktionsmulighederne kan grundlæggende opdeles i to dele. Den ene er at reducere landbrugsproduktion med fx en mindre dyrebesætning i Danmark. Metoden vil overholde kravene fra EU s målsætning, men reelt vil der være tale om, at produktionen flytter udenlands, så længe den internationale efterspørgsel vedbliver. Den anden mulighed er direkte tiltag for at reducere udledningerne. Fx afgasning af husdyrgødning, hvilket formentlig kræver incitamenter i form af tilskud og/eller afgifter. Samtidig kan det fremføres, at tiltagene generelt vil ramme landbruget og ikke forbrugerne, da landmanden er pristager i det internationale marked. Konsekvensen er, at reduktionsomkostninger ikke videreføres til forbrugeren i form af prisstigninger. For landbruget er en af de mest nærliggende metoder til at reducere i drivhusgasudledningen behandling af husdyrgødning. [4] anslår at kunne reducere metanudslippet fra gyllen med omkring 30 pct. ift. ubehandlet gødning. Samtidig anslår [10], at ca. 8 pct. af Danmarks gylle blev behandlet i biogasanlæg i 2014, hvilket ved en forsimplet beregning betyder, at udledning ved håndtering af husdyrgødning blev reduceret med omkring 175 kt. CO 2 - ækvivalenter. Det reelle reduktionspotentiale afhænger af en række forskellige faktorer, som fx gylletypen, kvaliteten, husdyrmængden osv., som gør det svært at give nøjagtige vurderinger. Ved en forsimplet antagelse om, at sektoren er uforandret frem til 2030, og at omkring 90 pct. af gyllen behandles i biogasanlæg, vil landbruget kunne reducere udledningen med 6,4 pct. ift Det betyder, at der yderligere skal reduceres med 30 pct.-point fra 2014 og frem til 2030 i landbruget. Ud fra [9] er der opstillet fire scenarier for bioafgasning af husdyrgødning med udgangspunkt i at anvende yderligere 10 pct.-point af husdyrgødningen fra 50 til 60 pct. i Scenarierne er kort præsenteret i nedenstående, og ellers henvises til [9].

14 DGC-notat 13/21 Første scenarie er basisscenariet, hvor grundantagelsen er, at biogassen anvendes i lokalt decentralt kraftvarmeanlæg. I andet scenarie opgraderes biogassen til naturgaskvalitet og sendes i nettet. I tredje scenarie tilføres majsensilage for at øge biogas produktionen. Fjerde scenarie adskiller sig fra første scenarie ved bl.a. at inddrage fast gødning. I Tabel 2 er skyggepriserne for de fire scenarier oplistet. I tabellen ses det, at de to scenarier - scenarie 1 & 4 - har de laveste omkostninger (skyggepriser), og fra scenarie 2 & 3 ses det, at opgradering til naturgasnettet eller tilførsel af majsensilage tilfører betydelige omkostninger i skyggepriserne. Tabel 2 Oversigt for skyggepriserne og allokeringen af omkostninger for de forskellige aktører ved at øge anvendelsen af gylle fra 50 til 60 pct. i 2020, kilde [9] Skyggepris inkl. sideeffekter [kr./ton CO 2 -ækv] Skyggepris ekskl. sideeffekter [kr./ton CO 2 - ækv.] Nettoomkostning, Stat [mio. kr./år] Nettoomkostning, Landbrug [mio. kr./år] Nettoomkostning, Husholdninger [mio. kr./år] Gevinst for landbrug ekskl. afgift [kr./ton gylle] 1. scenarie 2. scenarie 3. scenarie 4. scenarie ,2 0 19,8 - Omkostningsmæssigt giver det derfor bedst mening med scenarie 1 og 4, men scenarie 2 kan også være berettiget, da det ikke kræver lokal afsætning og forbrug efter produktion og derfor er en mere fleksibel løsning. Samtidig kan der også argumenteres for, at salg af biogascertifikater er mere berettiget ved opgradering og nettilførsel.

15 Drivhusgas udledning [kt. CO2e] DGC-notat 14/21 Der er også en række andre metoder til at reducere udslip i landbrugssektoren, som fx forsuring af gylle, etablering af energipil, ændring af foder, efterafgrøder osv. For nærmere info henvises til [9]. Bygningsopvarmning m.m. (Other sectors) Andre energisektorer (Other sectors) omfatter generelt energiforbrug relateret til bygninger og maskineri for husholdninger, erhverv og offentlige bygninger samt landbrug, skovbrug og fiskeri. I dette tilfælde er udledning fra landbrug, skovbrug og fiskeri dog flyttet til landbrugsafsnittet. Nedenstående Figur 8 er tilsvarende Figur 5 og Figur 7, som viser udviklingen i udledningen af drivhusgasser fra 1980 og frem til Af figuren ses det, at der har været en markant reduktion i klimagasudledningen fra husholdninger, og at reduktionerne fra erhvervssegmentet har været minimale efter år Erhverv 2005-niveau Husholdninger 39 pct. under 2005-niveau Figur 8 Drivhusgasudledning fra husholdninger og erhverv fra 1980 til 2015 med inkluderede niveaulinjer for 2005 og 2030, kilder [1], [2] & [11]. Årsagen til faldet i klimaudledningen for husholdninger skal findes i et reduceret energibehov samt i udfasningen af kul og olie, jf. Figur 9, som viser energiforbruget for husholdninger. Det mindskede energibehov og den øgede andel af biomasse i brændselsfordelingen betyder samtidig, at nye reduktioner for husholdninger vurderes at have et begrænset potentiale. Hushold-

16 Brændselsfordeling [pct.] Energiforbrug [TJ] DGC-notat 15/21 ningerne står dog stadig for den væsentlige del af de samlede udledninger og har derfor stadigvæk et reduktionspotentiale, hvilket bl.a. betyder, at naturgassen bliver udfordret. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Olie, kul og koks Naturgas Andet Vedvarende energi Energiforbrug Figur 9 Energiforbrug og brændselsfordeling for husholdninger fra 1980 og frem til Kilde [11]. Figur 9 og Figur 10 viser brændselsfordelingen og det samlede energiforbrug for hhv. husholdninger, erhverv og offentlige bygninger. For erhverv og offentlige bygninger ses det, at energiforbruget har været faldende over perioden 1990 til 2015 med omkring 46 pct., og at brændselsforbruget primært er baseret på naturgas. For de to ovenstående områder skal det bemærkes, at energiforbruget primært kan henføres til opvarmning, hvorfor der nedenfor også fokuseres på reduktionspotentialet ved opvarmning. Af [4] fremgår det, at der er en forventning om et lille fald i energiforbruget til opvarmning frem mod Det fremgår endvidere, at der forventes en reduktion i olie- og naturgasforbruget med hhv. 40 pct. og 20 pct. fra 2015 og frem mod 2025, som primært sker ved omstilling til varmepumper.

17 Brændselsfordeling [pct.] Energiforbrug [TJ] DGC-notat 16/21 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Olie, kul og koks Naturgas Andet Vedvarende energi Energiforbrug Figur 10 Energiforbrug og brændselsfordeling for erhverv og offentlige bygninger fra 1980 og frem til Kilde [11] Gassektoren kan bidrage til reduktioner af drivhusgasudledninger ved at understøtte hybridteknologier, som fx en gaskedel kombineret med en elvarmepumpe. Hybridløsningen har den klare fordel, at gasnettet kommer til at fungere som et fiktivt energilager, hvor der ved manglende vedvarende energi suppleres med gas(forbrug). Det betyder, at varmepumpens energiforbrug i høj grad dækkes af marginal VE-produktion, hvor der ved mangel på samme suppleres med naturgas. I relation til tidligere diskussion kan der argumenteres for, at hybridløsningen ikke forudsætter ekstra marginal elproduktion, som kommer fra kulkraft. Konkret vil hybridløsningen med gaskedel i kombination med elvarmepumpe i et energisystem understøtte forsyningssikkerheden. I [12] anføres det, at hybridsystemet luft/vand-varmepumpe typisk dækker 70 pct. af rumvarmebehovet, og afhængigt af elproduktionen kan hybridløsningen for nuværende gaskedler reducere udledningen med op til 70 pct. Skyggepriserne for hybridsystemet opgøres af [8] til omkring kr./ton CO 2 - ækvivalenter og forceres indførslen, vurderes omkostningen til 1000 kr./ton CO 2 -ækvivalenter.

18 DGC-notat 17/21 Potentialet for hybridløsningen med en luft/vand-varmepumpe er vist i Tabel 3. Tabellen har udgangspunkt i naturgasforbruget for husholdninger i 2014 og viser reduktionspotentialet ved konvertering til den beskrevne hybridløsning. I beregningerne til tabellen er der taget udgangspunkt i tre konverteringsscenarier, hvor det antages, at enten 30, 40 eller 50 pct. af gasforbruget til boligopvarmning 1 kan omlægges til hybridløsningen. Det betyder, at konverteres 50 pct. af naturgasforbruget til hybridløsningen, vil elvarmepumpen kunne dække 50x0,70 = 35 pct. af forbruget. Af tabellen ses det, at hybridløsningen potentielt kan reducere udledningen i hele den ikke-kvotebelagte sektor med omkring 0,92 2,14 pct., alt efter konverteringsscenarie, og om disse er realistiske. Tabel 3 3 konverteringsscenarier for det stationære gasforbrug i husholdninger, hvor rumvarmeproduktionen går fra gaskedel til en hybridløsningen, hvor gaskedlen suppleres med en elvarmepumpe. Konverteringsscenarie 30 pct. 50 pct. 70 pct. Reduktion [kt. CO 2 -ækvivalenter] Reduktion for husholdninger [pct.] Reduktion for den ikke-kvotebelagte sektor [pct.-point] 0,92 1,53 2,14 Tilsvarende kan beregnes for erhverv og offentlige bygninger, som dog vil have langt mindre indflydelse på den ikke-kvotebelagte sektor (omkring 0,28 0,46 pct.). Den mindre indflydelse skyldes, at området erhverv og offentlige bygninger har et mindre energiforbrug, hvilket giver færre udledninger ift. husholdninger og derfor ikke behandles her. Naturgassens muligheder i den ikke-kvotebelagte sektor En større andel af naturgasforbruget i den ikke-kvotebelagte sektor anvendes til bygningsopvarmning, og her vil naturgassen komme under pres. Det skyldes, at naturgassen næsten er det eneste fossile brændsel, der er tilbage, og derfor vil reduktioner eller restriktioner vedr. bygningsopvarmning naturligt ramme naturgassen. Reduktionerne i boligopvarmning vil typisk komme ved omstilling af energiforbrug til biobrændsel eller konvertering til den kvotebelagte sektor, såsom fjernvarme eller installation af elvarmepumper. Til opvarmningsformål har gas- og fjernvarmenettet teknisk set samme 1 Det betyder, at hvis gaskedlerne opgraderes til hybridsystemerne vil gasforbruget reduceres med hhv. [0,3;0,4;0,5] x 0,7 = [21;28;35] pct.

19 DGC-notat 18/21 funktion: at levere energi til opvarmning eller varmt brugsvand. Hvis naturgas til boligopvarmning hørte under den kvotebelagte sektor, ville kvoteopkøbet medføre en meromkostning på 24 øre/m 3 n naturgas i 2030 med en kvotepris på 101 kr. pr. ton udledt CO 2, jf. [13]. For en husholdning med et årligt varmeforbrug på kwh vil dette medføre en årlig ekstraregning på 305 kr., hvilket umiddelbart er en begrænset ekstraregning ift. omstilling til fjernvarme eller indkøb af ny elvarmepumpe. For gasbranchen vurderes det, at hybridløsninger er særligt interessante, da de bibeholder et vist naturgasforbrug, og samtidig kan løsningen højne forsyningssikkerheden, som ellers kan blive udfordret ved VE-produktion. Hybridløsningen vurderes at have en skyggepris på mellem kr./ton CO 2 -ækv., og potentielt kan en større introduktion reducere udledningen i den ikke-kvotebelagte sektor med omkring 1 2 pct.-point. I omkostningerne er der dog ikke set på værdien af synergieffekterne, der vil være ved at højne forsyningssikkerheden. Gasselskaberne kan herudover fortsat bidrage til udledningsreduktion i boliger med energispareordningen, men effekten og bidraget heraf er ikke undersøgt. Sidst er der også muligheden for at opkøbe bionaturgascertifikater til boligopvarmning, men det er ikke undersøgt, om denne løsning er en reel mulighed. For transportsektoren kan gasbranchen potentielt bidrage med fuel til tung transport, hvor skyggeprisen estimeres til at ligge mellem kr./ ton CO 2 -ækv. Tung transport udgjorde omkring 27 pct. af udledningen fra transport og udledte 3,3 mio. ton CO 2 -ækv. i 2014, hvilket svarer til næsten 10 pct. af udledningen i den ikke-kvotebelagte sektor. En omstilling til biogas kan derfor potentielt bidrage væsentligt til en reduktion i den ikke-kvotebelagte sektor. I gennemgangen ses det, at det er absolut billigst at afsætte biogassen lokalt, hvor skyggeprisen er omkring 500 kr./ ton CO 2 -ækv. Det skal også pointeres, at der kan være fordele for den ikke-kvotebelagte sektor ved at opgradere biogassen til naturgas, idet transportsektoren kan aftage gassen.

20 DGC-notat 19/21 Fremstilling af biogas fra husdyrgødning kan potentielt reducere drivhusgas udledningen fra gødning med næsten 30 pct., eller hvad der svarer til ca. 2 pct. af udledningen i den ikke-kvotebelagte sektor. Fremstilling af biogas er derfor vigtig for reduktionerne af udledning af drivhusgas for landbruget, men samtidig vigtig for omstillingen af naturgassegmentet til grøn gas, som kan anvendes til reduktion af CO 2 -udledning på såvel bolig-, som på transportområdet.

21 DGC-notat 20/21 Bibliografi [1]»MMR-IRArticle10_ComparisonETS_Mandatory.xlsx,«DCE, Roskilde, [2]»DNM_2016_2014_ _163837_submitted.xlsx,«DCE, Roskilde, [3] P. Iversen,»Hvad betyder EU-Kommissionens forslag for landbrugets reduktionskrav?,«concito, København, [4]»Danmarks energi- og klimafremskrivning 2015,«Energistyrelsen, København, [5]»CO 2 -emission fra øget elforbrug i Danmark (Kommenteringsversion),«Ea Energianalyse, København, [6] En guide om GAS til transport - En genvej til grøn transport, Hørsholm: Dansk Gasteknisk Center, [7]»Grøn roadmap 2030,«Ea Energianalyse, København, [8]»Gassens muligheder,«energinet, Fredericia, [9]»Virkemiddelkatalog - potentialer og omkostninger for klimatiltag,«tværministeriel arbejdsgruppe, København, [10]»Biogasproduktions konsekvenser for drivhusgasudledning i landbruget,«dce, [11]»Energistatistik 2014,«Energistyrelsen, København, [12]»Standardværdikatalog for energibesparelser,«energistyrelsen; Dansk Energi; HMN Naturgas; Dansk Fjernvarme; Eof, [13]»Kommissionens forslag for de ikke-kvotebelagte sektorer,«energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, København, [14]»Biogas i Danmark - Status, barrierer og perspektiver,«energistyrelsen, København, [15] J. Hoen,»Behandling.xlsx,«DGC.

22 DGC-notat 21/21 Bilag A: Kommissionens reduktionsforslag for den ikkekvotebelagte sektor Se næste side.

23 EU s 2030-mål Kommissionens forslag for de ikke-kvotebelagte sektorer EU skal omsætte sit 2030-klimamål til handling Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU skal reducere den interne udledning af drivhusgasser med mindst 40 procent i forhold til EU skal i de kommende år vedtage lovgivning, der skal omsætte målet til handling. Lovgivningen, der nu skal forhandles på plads i EU, forventes at sætte afgørende rammer for Danmarks klimapolitik de næste 15 år. Knap halvdelen af EU s klimaindsats skal ske inden for EU s kvotehandelssystem, der regulerer udledninger fra energisektoren og større industrianlæg. I kvotehandelssystemet sættes der et samlet loft over udledningerne i EU, hvorefter virksomhederne skal købe CO2-kvoter for hvert ton CO2, som de udleder. Det giver incitament til, at reduktionsindsatsen finder sted i de lande og de sektorer, hvor det bedst kan betale sig, og sikrer lige konkurrencevilkår inden for EU. Resten af EU s klimaindsats skal finde sted inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, der dækker over udledninger fra særligt landbrug, transport, bygninger og affald. I modsætning til i kvotehandelssystemet får landene tildelt nationale reduktionsmål ud fra deres velstandsniveau (BNP pr. indbygger). Det Europæiske Råd har vedtaget, at EU s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 skal reduceres med 30 procent ift. 2005, og at medlemslandenes reduktionsmål skal ligge indenfor intervallet 0-40 pct. Hvilke forslag har Europa-Kommissionen fremlagt? Kommissionen har den 20. juli 2016 fremlagt forslag til en ny byrdefordelingsaftale for de ikke-kvotebelagte sektorer for perioden Forslaget indeholder blandt andet de nationale 2030-reduktionsmål for EUlandene samt udspecificerer landenes muligheder for at indfri målene gennem såkaldte fleksibilitetsmekanismer. Samtidig med byrdefordelingsaftalen er der fremlagt et forslag til integration af udledning og optag af drivhusgas fra jord og skove i EU s klimapolitik, som vil få betydning for bidraget fra især medlemslande, der som Danmark har en høj andel af drivhusgasudledning fra landbrug. Kommissionens forslag bliver startskuddet til forhandlinger blandt EU s medlemslande i Rådet og i Europa-Parlamentet. Forhandlingerne forventes at kunne strække sig over flere år, før en aftale er på plads. Hvad siger forslagene om Danmarks reduktionsmål? Kommissionen lægger op til, at Danmark i 2030 skal reducere udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer med 39 procent i forhold til sektorens udledninger i Kommissionen har oplyst, at de ved fastsættelsen af de nationale mål har brugt 2013-tallene for BNP pr. indbygger. For lande som Danmark med et velstandsniveau over gennemsnittet i EU, er der herefter foretaget en justering af målene, så de i højere

24 grad afspejler, hvor det er billigst at gennemføre den del af klimaindsatsen, der skal foretages i de ikkekvotebelagte sektorer. For Danmarks vedkommende har dette resulteret i et reduktionsmål på 42 procent (baseret på BNP/indbygger), som herefter er justeret for at reflektere Danmarks omkostningseffektive reduktionspotentiale. Dette har resulteret i en nedjustering af målet med tre procentpoint. Det danske reduktionsmål skal indfases i perioden fra 2021 til Hvilke muligheder for fleksibilitet får Danmark? Forslagene lægger op til, at EU s medlemslande kan få adgang til fleksibilitet ved opfyldelse af deres nationale reduktionsmål. Medlemslandene kan købe og sælge overskydende udledningsrettigheder af og til hinanden. For eksempel har mange af de central- og østeuropæiske lande mange udledningsrettigheder og gode forudsætninger for at gennemføre billige klimatiltag, men mangler pengene til at gøre det. Danmark kan være med til at medfinansiere deres klimaindsats ved at købe de udledningsrettigheder, de får til overs, så de får flere penge til at lave grøn omstilling. På den måde sker indsatsen der, hvor man får mest klima for pengene. Kommissionens forslag giver herudover Danmark og andre medlemslande adgang til at anvende to nye fleksibilitetsmekanismer, som kan lette målopfyldelsen frem mod Danmark får adgang til at bruge kvoter fra EU s kvotehandelssystem til at indfri målet for de ikkekvotebelagte sektorer. Denne adgang er fastsat til 2 procent, hvilket svarer til op til 8 mio kvoter. Dette forventes at være langt billigere end at reducere udledninger i Danmarks ikke-kvotebelagte sektorer som landbrug og transport. Hvis Danmark vælger at udnytte denne adgang fuldt ud, kan Danmark udlede op til ca. 8 mio. ton mere CO2 i de ikke-kvotebelagte sektorer. Modsat må der udledes en tilsvarende mindre mængde i de kvote-belagte sektorer. Danmark har været initiativtager til at indføre denne mekanisme i EU blandt andet med henblik på at sikre en mere omkostningseffektiv klimaindsats på tværs af de kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer. Danmark får desuden mulighed for at medregne optag og udledninger af CO2 i landbrugsjord i klimaindsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer, hvilket ikke er muligt under de nuværende regler. Denne mekanisme er fastsat således at medlemslande med en høj andel af udledninger fra landbrug får relativt størst adgang til at anvende såkaldte LULUCF-kreditter. Danmark er blandt de medlemslande der har den højeste andel af udledninger fra landbruget. Kommissionens forslag lægger op til, at Danmark under forskellige forudsætninger vil kunne modregne op til 14,6 mio. LULUCF-kreditter fra landbrugsjord og skovrejsning. Herved åbnes der mulighed for, at Danmarks CO2-udledninger fra ikke-kvotesektoren kan være op til 14,6 mio. ton højere i perioden Drivhusgasudledninger i ikke-kvotesektoren 2005 og 2013 Mio. ton C02-ækvivalenter og procent Note: CO2-ækvivalent er enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne er vægtet efter deres individuelle virkning på drivhuseffekten. Fx bidrager metan (CH4) 21 gange mere til drivhuseffekten end CO2, hvorfor 1 ton CH4 = 21 ton CO2 ækvivalenter. Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning

25 Hvad er LULUCF-kreditter? LULUCF-kreditter kan ifølge forslagene genereres ved at forbedre kulstofbalancen i landbrugsjord og ved skovrejsning. Landbrugsjord udleder CO2 fra nedbrydning af organisk materiale især fra drænet mosejord, der har et højt organisk indhold. Nedbringes disse udledninger, kan der udstedes et tilsvarende antal LULUCF-kreditter, som kan modregnes i andre udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Forbedringen kan f.eks. ske ved, at man ophører dyrkning og dræning af marker på drænet mosejord. Tilsvarende oplagres der CO2 i form af kulstof, når træer vokser. Kommissionens forslag vil give adgang til at modregne tilvækst af kulstof i skov plantet indenfor en løbende 30-års periode i andre udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Der vil dog ikke være adgang til modregning af kulstoftilvækst fra skov plantet før Kommissionen kan dog komme med forslag herom på et senere tidspunkt, såfremt data fra skovenes C02-optag vurderes tilstrækkelig valide. Kontrollen af medlemslandenes LULUCF-opgørelser vil blive styrket for at sikre, at der ligger reelle forbedringer af kulstofbalancen bag eventuelle LULUCF-kreditter. Hvor meget udgør udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer? Udledningerne fra de danske ikke-kvotebelagte sektorer svarede i 2013 til ca. 33 mio. ton CO2. Dette svarer til ca. 60 procent af Danmarks samlede drivhusgasudledninger det år. Transport og landbrug udleder størstedelen af Danmarks drivhusgasudledningen fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Deres andele ventes at stige i de kommende år. Danmarks 2020-klimamål hvor langt er vi? Danmark forventes at overopfylde sin EU-forpligtelse til at reducere drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden , hvor Danmark sammen med to andre medlemslande er pålagt det højeste reduktionsmål i EU på 20 procent i forhold til Danmark forventes således i 2020 at være omtrent halvejs i mål i forhold til at indfri kommissionens forslag til et dansk drivhusreduktionsmål i 2020 på 39 procent i forhold til