Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur"

Transkript

1 Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur Version 1.0, juni 2017

2 Fællesoffentlig digital arkitektur Borgerne og virksomhederne skal opleve, at behandling og service på tværs af flere myndigheder hænger bedre sammen. Regeringen, kommunerne og regionerne har derfor med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for sat sig ambitiøse mål for den videre digitalisering af den danske offentlige sektor, der skal bidrage til stærkere sammenhæng i den offentlige sektors services til borgere og virksomheder. Derfor har regeringen, kommunerne og regionerne aftalt, at der som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi aftales en fællesoffentlig arkitektur for sikker og effektiv deling af data og tværgående processer. Visionen for den fællesoffentlige digitale arkitektur er: Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Den fælles arkitektur for digitalisering skal på sikker vis understøtte tværgående processer og effektiv deling af data på tværs af myndigheder samt mellem den offentlige og den private sektor. Målet er, at borgerne og virksomhederne oplever en service, der er effektiv, sammenhængende, transparent og målrettet den enkeltes behov samt understøtter innovation, vækst og udvikling i samfundet. Visionen udmøntes i otte arkitektur-principper: 1. Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer 2. Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet 3. Arkitektur og regulering understøtter hinanden 4. Sikkerhed, privatliv og tillid sikres 5. Processer optimeres på tværs 6. Gode data deles og genbruges 7. It-løsninger samarbejder effektivt 8. Data og services leveres driftssikkert Principperne konkretiseres i form af arkitekturregler, som digitaliseringsprojekterne skal bruge til udformningen af digitale løsninger, der skaber sammenhæng på tværs af den offentlige sektor for borgere og virksomheder. Arkitekturreglerne operationaliseres med fælles metoder og sprog for arkitekturarbejdet, fælles referencearkitekturer og byggeblokke, standarder og krav samt fælles løsninger. Den fælles arkitektur anvendes i første omgang af de 33 initiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Der er enighed mellem regeringen, KL og Danske Regioner om på et senere tidspunkt at drøfte, om den fællesoffentlige digitale arkitektur skal anvendes bredere i den offentlige sektor.

3 Digital sammenhæng Den danske offentlige sektor udvikler sig hastigt mod en stadig mere digital hverdag, hvor data, it-systemer, robotter og apps hjælper borgere, virksomheder og ansatte i den offentlige sektor med at løse deres opgaver. Digitalisering og brug af ny teknologi er et af de vigtigste redskaber til at forbedre og effektivisere den offentlige service til gavn for borgere og virksomheder. I dag er situationen, at der er etableret it-systemer på næsten alle opgaveområder i den offentlige sektor. Der er mere end 4000 forskellige it-systemer i staten og tilsvarende store it-porteføljer i kommunerne og regionerne. Desuden har den offentlige sektor i fællesskab etableret en digital infrastruktur med bl.a. NemID, Digital Post og borger.dk. Regeringen, kommunerne og regionerne har med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for sat sig ambitiøse mål for den videre digitalisering af den danske offentlige sektor. En helt central udfordring er at bruge digitaliseringen til at skabe stærkere sammenhæng i den offentlige sektors service. Borgerne og virksomhederne skal opleve, at behandling og service på tværs af flere myndigheder hænger bedre sammen. De samme data skal ikke indsamles flere gange, da dette koster penge og giver alle mere besvær. Myndighederne skal kunne trække på hinandens viden og kunne samarbejde til gavn for borgere og virksomheder. På rejsen mod dette mål er der en kæmpe udfordring i den måde, hvorpå den offentlige sektors it er opbygget og udviklet gennem årene. De mange tusinde offentlige it-systemer taler ikke et fælles sprog, og der har ikke tidligere været en fællesoffentlig plan for, hvordan it-systemerne sikkert og effektivt skal kunne udveksle data og indgå i sammenhængende processer. Datadeling er blevet aftalt fra gang til gang og resultatet er spaghetti-integrationer, der har været dyre at udvikle og nu er svære og endnu dyrere at vedligeholde. Derfor har regeringen, kommunerne og regionerne aftalt, at der som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal laves en fælles arkitektur for sikker og effektiv deling af data og tværgående processer. Den fælles arkitektur skal understøtte digital sammenhæng i den offentlige sektor på flere niveauer: mellem stat, kommuner og regioner. På tværs af fagområder som fx sundhed, socialområdet, uddannelse og arbejdsmarked. Mellem den offentlige sektor og den private sektor. Og på tværs af landegrænser, ikke mindst i forhold til EU og det digitale indre marked. Den fælles digitale arkitektur omfatter fælles rammer for projekternes arkitekturarbejde, herunder governance med fora, mandater og processer for det fælles arkitekturarbejde, fælles arkitekturregler samt rammer for projekters dokumentation af arkitektur og kvalitetssikring gennem review. Side 3

4 Den fælles digitale arkitektur indeholder desuden en rammearkitektur, der består af et antal referencearkitekturer, der definerer genbrugelige arkitekturbyggeblokke som projekterne skal tage bestik af i deres arbejde. Den fælles arkitektur sætter således de overordnede rammer for udviklingen af den digitalt sammenhængende offentlige sektor. Nu starter et langt sejt træk, som stiller store krav til de kommende års samarbejde og koordinering i den offentlige sektor, men som rummer store muligheder for borgere og virksomheder i Danmark. De videre perspektiver Fokus i denne hvidbog er deling af data og tværgående processer og dermed de udfordringer, der knytter sig til en sikker, transparent og tryg behandling af data. Sensorer, droner, robotter, selvkørende biler, kunstig intelligens, lærende maskiner, sproggenkendelse og tingenes internet den teknologiske udvikling fortsætter i højt tempo, og mange nye typer af digitale løsninger vil blive en del af den offentlige sektors hverdag de kommende år. Den fælles arkitektur, der er rammesat med denne hvidbog, tager ikke specifikt højde for alle disse udviklinger, og det er heller ikke muligt. Men den fælles arkitektur vil give de offentlige myndigheder et stærkere og mere robust udgangspunkt for at tage nye teknologier og muligheder i anvendelse. Hvidbogen opdateres senere med henblik på at opsamle erfaringer og inddrage nye fokusområder. Udviklingen af den fælles arkitektur kan følges på: Side 4

5 Vision og principper for fælles arkitektur Den første hvidbog om it-arkitektur blev publiceret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i Budskabet dengang var, at den offentlige sektor skulle tage et større ansvar for it-arkitekturen, at der skulle etableres en fællesoffentlig arkitekturramme med fokus på interoperabilitet, og at det offentlige skulle opbygge stærkere kompetencer inden for forretnings- og it-arkitektur. Fra udgivelsen af den første hvidbog i 2003 til i dag er der sket en enorm udvikling i de digitale teknologier og anvendelsen af dem i hele samfundet. Der er sket en digital revolution i den offentlige sektor. Samtidig er der sket en modning i den offentlige sektors evne til at arbejde med og samarbejde om digitalisering. Hos borgerne og virksomhederne har digitaliseringen forandret hverdagen, og forventningerne til den offentlige sektors proaktive anvendelse af data og tværgående processer i det offentlige er stadigt stigende. Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , der er aftalt mellem regeringen, kommunerne og regionerne, sætter tre ambitiøse mål for udviklingen af en mere digital offentlig sektor de kommende år: Borgere og virksomheder skal være i centrum Digitalisering skal understøtte vækst i samfundet Det skal være trygt og sikkert at anvende offentlige løsninger En forudsætning for at kunne realisere disse mål er, at der gennem mere fælles styring af de digitale løsningers arkitektur skabes mere sammenhæng i processer og øget genbrug af data. Digitaliseringsstrategien understøttes derfor af en vision for en fællesoffentlig digital arkitektur, der fremmer digital sammenhæng i den offentlige sektor: Arkitekturvision: Den digitalt sammenhængende offentlige sektor Den fælles arkitektur for digitalisering skal på sikker vis understøtte tværgående processer og effektiv deling af data på tværs af myndigheder samt mellem den offentlige og den private sektor. Målet er, at borgerne og virksomhederne oplever en service, der er effektiv, sammenhængende, transparent og målrettet den enkeltes behov samt understøtter innovation, vækst og udvikling i samfundet. Denne vision er ambitiøs og rækker mange år frem - og der vil være masser af udfordringer på vejen frem mod målet. Men samtidig har Danmark et godt udgangspunkt for at realisere denne vision om digital sammenhæng i den offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder. Danmark er blandt de mest digitale Side 5

6 lande i verden, og danske offentlige myndigheder bliver ofte fremhævet når der tales om at skabe værdi med digitalisering. Danmark har verdens bedste offentlige data, bl.a. med sammenhængende grunddata af høj kvalitet. Og ikke mindst er der i Danmark et mangeårigt tæt samarbejde om digitalisering mellem alle dele af den offentlige sektor. Den enkelte dansker har også i betydeligt omfang tillid til den offentlige sektor. Denne tillid er det helt afgørende at fastholde og udbygge, efterhånden som den offentlige sektor bliver stadig mere digital, automatiseret og data-understøttet. Den fælles arkitektur understøtter derfor, at myndighederne får mere styr på data, og at borgere og virksomheder kan få overblik over hvilke data, som myndighederne ligger inde med. Arkitektur-principper for digital sammenhæng Når flere aktører i deres enkelte projekter skal kunne arbejde sammen om en sammenhængende digitalisering af den offentlige sektor, er det nødvendigt med fælles arkitektur-principper at styre efter. Principperne understøtter, at visionen bliver til virkelighed og at arkitekturbeslutninger gøres til bevidste valg eller fravalg. Principperne er ikke ufravigelige, men skal vurderes i det konkrete projekt i forhold til den konkrete opgave. Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer Arkitekturen af en given løsning kan have betydning for, hvordan opgaven udføres. Derfor skal væsentlige arkitekturbeslutninger tages så tæt på opgaveløsningen som muligt. Dette balanceres med, at det for nogle arkitekturspørgsmål giver mening at løfte beslutningen til et højere, mere fælles niveau, for at sikre sammenhæng og genbrug på tværs af myndigheder og domæner. Fælles rammer for dokumentation og review af arkitektur anvendes til at fremme denne sammenhæng. Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet Arkitekturen anvendes til at fremme og balancere hensyn til sammenhæng, effektivitet og innovation i samspillet mellem borgere, virksomheder og myndigheder både på langt og kort sigt. Derfor udvikler digitaliseringsprojekter deres arkitektur ud fra den fællesoffentlige rammearkitektur og anvender åbne standarder, som er uden bindinger til leverandører og proprietære teknologier. Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden Projekters arkitekturleverancer bidrager til at sikre, at lovgivning og anden regulering overholdes. Modsat skal arkitekturen understøtte at ny lovgivning og anden regulering er digitaliseringsklar. Dette kan ske ved at identificere komplicerede regler i lovgivningen eller ved at fastlægge fælles begreber og bidrage til en entydig forståelse af disse på tværs af lovgivningen. Side 6

7 Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikres Borgere og virksomheder skal have tillid til, at informationer, der anvendes i en digital løsning, behandles på betryggende vis og i henhold til gældende ret. Det sker bl.a. ved, at informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse indarbejdes i løsningen. Princip 5: Processer optimeres på tværs Digitale løsninger udarbejdes med borgere og virksomheder som udgangspunkt, så serviceforløb opleves sammenhængende på tværs af myndigheder. Tværgående processer optimeres med udgangspunkt i fælles mål for sammenhængende, effektive og værdiskabende arbejdsgange. Princip 6: Gode data deles og genbruges Data er en ressource, som gennem deling og genbrug anvendes til at skabe værdi for borgerne og virksomhederne og til at skabe sammenhæng i den offentlige sektor. Begreber og data beskrives ensartet, så de kan genbruges og der sikres tilstrækkelig kvalitet i data til de væsentlige anvendelser af data. Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt Digitale løsninger opbygges, så de kan indgå i et velfungerende samspil med andre organisationers digitale systemer. For at gøre dette samspil effektivt og sikkert anvendes fælles integrationsmønstre, sikkerhedsstandarder og protokoller til udveksling af data. Princip 8: Data og services leveres driftssikkert I den digitalt sammenhængende offentlige sektor er det nødvendigt, at myndigheder, borgere og virksomheder kan regne med, at data og it-services er tilgængelige, når der er brug for dem. Det skal være sikkert og effektivt at anvende data og services, der stilles til rådighed af andre parter. Derfor skal den underliggende infrastruktur leve op til aftalte servicemål. Styr på data og gode datagrundlag Visionen og principperne har et særligt fokus på deling af data og god dataforvaltning som centrale redskaber til at skabe digital sammenhæng i den offentlige sektor. Samme stærke fokus på data er der i private virksomheder, der arbejder målrettet med digitalisering. Datas store betydning for udvikling af opgaveløsningen betyder, at myndighederne på en helt anden måde end tidligere skal have styr på deres data. Ikke alene i form af sikkerhed, men også styr på data som et aktiv, der er afgørende for myndighedens udvikling af god service og øget effektivitet. Og et aktiv, som der investeres mange penge og medarbejdertimer i at opbygge og vedligeholde. Det bliver i stigende grad sådan, at kvaliteten af en myndigheds eller et fagområdes datagrundlag er afgørende for, hvor godt og korrekt opgaverne kan løses, både internt i myndigheder og i de processer, der går på tværs. Og tilsvarende: Et Side 7

8 mangelfuldt datagrundlag fører til dårlig service, fejl og meromkostninger. Etableringen af gode og sammenhængende datagrundlag vil for mange myndigheder være en rejse frem mod at blive mere data-modne. Fra plan til virkelighed Visionen og de otte principper er hjørnestenen i den overordnede plan for de kommende års udvikling af den digitalt sammenhængende offentlige sektor. På samme måde som fx en byplan fungerer som en overordnet plan for udviklingen af en by med krav til rammer for arbejde, erhvervsliv og fritidsliv. Den overordnede arkitekturplan udmøntes i en række vejledninger, referencearkitekturer, tekniske standarder og it-komponenter. Disse kan med en planlovsanalogi betragtes som lokalplaner, der konkretiserer forskellige dele af den overordnede plan. De vigtigste elementer forventes klar i løbet af 2017 og Initiativerne i digitaliseringsstrategien skal anvende den fælles arkitektur, og det vil ske gradvist, efterhånden som initiativerne implementeres frem mod På områder i den offentlige sektor, der ligger uden for digitaliseringsstrategien, er der ikke krav om, at hvidbogens fælles arkitektur skal anvendes, men det kan være relevant og hensigtsmæssigt at gøre det. Denne ibrugtagning vil i givet fald også ske gradvist, efterhånden som eksisterende systemer revideres eller nye systemer udvikles. Side 8

9 Styring af den fælles arkitektur Den fælles arkitektur for den digitalt sammenhængende offentlige sektor handler først og fremmest om styring i fællesskab. Det er en styring i form af en fælles vision og principper, men lige så vigtigt er det en operationel styring og konkret koordinering af en masse praktiske forhold. Store og små ting skal falde i hak for at skabe digital sammenhæng. Som en del af den fællesoffentlige digitale arkitektur etableres derfor en fælles styring bestående af følgende elementer: Governance: Fora, mandater og processer for det fælles arkitekturarbejde Regler: Arkitekturregler som digitaliseringsprojekter skal anvende Dokumentation: Fælles ramme for dokumentation af arkitektur Review: Krav til review af arkitektur med henblik på kvalitetssikring Fællesoffentlig rammearkitektur: Referencearkitekturer og genbrugelige byggeblokke mv. Governance for den fælles arkitektur Fastlæggelse af arkitektur er en styringsopgave, og det skal derfor være klart, hvilken person eller hvilket forum, der har mandatet til at fastlægge, godkende og afvise en arkitektur. I regi af digitaliseringsstrategien er det styregruppen for data og arkitektur, der har ansvaret for den fælles digitale arkitektur. Styregruppen for data og arkitektur løser denne opgave med reference til porteføljestyregruppen for digitaliseringsstrategien, der igen refererer til parterne bag digitaliseringsstrategien: Regeringen, KL og Danske Regioner. Styregruppen for data og arkitektur har følgende opgaver i regi af digitaliseringsstrategien: At fastlægge og levere en fælles arkitektur for digitaliseringsstrategiens initiativer, konkret denne hvidbog og de tilhørende referencearkitekturer, specifikationer, standarder mv. At sikre anvendelse af den fælles digitale arkitektur på tværs af hele digitaliseringsstrategien under hensyntagen til det enkelte initiativs business case, herunder foretage reviews af arkitekturen i digitaliseringsstrategiens initiativer. Den fællesoffentlige digitale arkitektur skal anvendes af digitaliseringsstrategiens initiativer og kan anvendes af offentlige myndigheder og digitaliseringsprojekter i øvrigt. Når myndigheder udenfor digitaliseringsstrategien anvender den fællesoffentlige digitale arkitektur, er det således ikke styregruppen for data og arkitektur, der er Side 9

10 det kompetente styringsforum, men et andet forum udpeget af den pågældende myndighed. Styregruppen for data og arkitektur har, med bistand fra sekretariatet forankret i Digitaliseringsstyrelsen, ansvar for at den fælles arkitektur vedligeholdes. Herunder at der skabes de fornødne rammer og aftaler om vedligeholdelse af de enkelte elementer. Sekretariatet varetager endvidere opgaver vedr. formidling, overblik over den fælles arkitektur, rammer for kompetenceudvikling, videndeling og erfaringsudveksling om den fælles arkitektur samt rådgivning til digitaliseringsstrategiens initiativer. Fælles dokumentationsramme En vigtig del af den fællesoffentlige digitale arkitektur er krav til dokumentation af projekters arkitektur. Det er væsentligt nemmere at samarbejde og få stikkene til at passe sammen, når arkitektur er beskrevet efter samme metodik. Dokumentationsrammen stiller pragmatiske krav til projekternes dokumentation på en måde, der kan sikre, at dokumentationen ikke blot giver værdi til fællesskabet, men også giver værdi for det enkelte projekt. Det betyder fx, at der skal være fokus på, at det ikke virker urimeligt fordyrende i forbindelse med udbud, og at man kan begrænse krav til fremadrettet vedligeholdelse til det mest nødvendige. Den fælles dokumentationsramme understøtter bl.a. kvalitetssikring gennem review og genbrug af arkitekturprodukter. Ved at bruge den fælles dokumentationsramme opnås i højere grad et fælles sprog mellem forretnings- og it-arkitekter i det offentlige og det bliver også nemmere at lave fælles målrettet kompetenceudvikling for offentlige forretnings- og it-arkitekter. De fælles dokumentationskrav er baseret på erfaringer med hvilken dokumentation, der giver mest værdi, i internationalt forankrede samt velafprøvede metoder og arkitekturrammeværker. Dokumentationsrammen vil tage udgangspunkt i, at der er mange forhold, der skal tages højde for i arkitekturarbejdet, når man skal skabe sikker og effektiv tværgående digitalisering og datadeling. Review af arkitektur Et væsentligt element i de fælles styringsrammer er en model og proces for arkitektur-reviews. Arkitektur-reviews af projekter under initiativer i digitaliseringsstrategien skal: Sikre, at projekterne arbejder med et stærkt fokus på øget digital sammenhæng i den offentlige sektor. Sikre, at projekterne bruger og får udbytte af besluttede fællesoffentlige byggeblokke som fx standarder eller fælles infrastruktur. Side 10

11 Opfange behov for at anvende eller eventuelt tilpasse eksisterende arbejdsgange, data og it-systemer hos den enkelte myndighed. Opfange behov fra projekter for at etablere nye eller tilpasse eksisterende fællesoffentlige byggeblokke. Hjælpe projekterne til at håndtere barrierer for øget samarbejde og genbrug af arbejdsgange, data og it-systemer på tværs af myndigheder. I regi af digitaliseringsstrategien foretages review af tværoffentlige reviewgrupper og styregruppen for data og arkitektur har kompetence til at godkende arkitekturrapporter fra digitaliseringsstrategiens initiativer. Udgangspunktet for de konkrete reviews og godkendelse heraf er pragmatisk. Der kan være rimelige tidsmæssige, økonomiske og funktionelle grunde til at afvige fra retningslinjer, principper og standarder, og det tages der højde for. Fællesoffentlig rammearkitektur Med udgangspunkt i hvidbogens principper og arkitekturregler opbygges en fællesoffentlig rammearkitektur for sikker deling af data og tværgående processer. Den fællesoffentlige rammearkitektur er en oversigt over og vejledning til de delelementer, som skal anvendes i udviklingen af løsningerne, fx referencearkitekturer og byggeblokke. Den fællesoffentlige rammearkitektur bygger videre på tilsvarende forudgående arbejder, herunder bl.a. det tidligere fællesoffentlige samarbejde om arkitektur og standarder (OIO), grunddataprogrammets arkitektur, sundhedsdomænets fælles arkitektur, den fælleskommunale rammearkitektur og den fælleseuropæiske interoperabilitets referencearkitektur (EIRA). Side 11

12 Fælles arkitekturregler Arkitekturreglerne uddyber principperne og er praktiske og operationelle leveregler, der skal anvendes af digitaliseringsprojekter. Reglerne skal anvendes pragmatisk og med brug af sund fornuft. Afvigelser fra reglerne dokumenteres i forbindelse med reviews. Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer (styring) AR 1.1: Styr arkitekturen på rette niveauer og sammenhængende AR 1.2: Optimér arkitektur efter projektets og de fælles mål AR 1.3: Anvend fælles ramme for beskrivelse af arkitekturen AR 1.4: Sørg for review af projektets arkitektur AR 1.5: Hav tilstrækkelige kompetencer til arkitektur-arbejdet Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet (strategi) AR 2.1: Anvend og udbyg den fællesoffentlige arkitektur AR 2.2: Anvend åbne og internationale standarder AR 2.3: Undgå afhængighed af leverandører og proprietære teknologier AR 2.4: Byg med udgangspunkt i brugeren og forberedt til forandring AR 2.5: Stil data og løsninger til rådighed for private Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden (jura) AR 3.1: Tag højde for juridiske bindinger i forhold til deling og genbrug af data og it-systemer AR 3.2: Bidrag til digitaliseringsklar lovgivning Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikres (sikkerhed) AR 4.1: Opfyld krav til informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse AR 4.2: Anvend fælles arkitektur for informationssikkerhed Princip 5: Processer optimeres på tværs (opgaver) AR 5.1: Design sammenhængende brugerrejser AR 5.2: Optimér tværgående processer efter fælles mål Princip 6: Gode data deles og genbruges (information) AR 6.1: Del og genbrug data AR 6.2: Anvend fælles regler for dokumentation af data AR 6.3: Giv data den kvalitet som efterspørges AR 6.4: Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt (applikation) AR 7.1: Design og udstil snitflader efter fælles integrationsmønstre og tekniske standarder Princip 8: Data og services leveres driftssikkert (infrastruktur) AR 8.1: Levér data og services i henhold til aftalte servicemål Side 12

13 Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer Udvikling af arkitektur er en styringsopgave med implikationer for både omkostninger og gevinster. Det er derfor centralt, at digitale projekter forholder sig til denne styringsopgave. AR 1.1: Styr arkitekturen på rette niveauer og sammenhængende Arkitektur fastlægges så lokalt og tæt på opgaven som muligt, dvs. i de enkelte myndigheder eller domæner. Hvor der er fælles mål og behov for det laves arkitektur, som forbinder disse. Det indebærer samarbejde og aftaler på tværs af domæner og beslutningsniveauer. Et klart ansvar for projekters arkitekturleverancer forankres i projektets styregruppe og ledelse. Projekter identificerer tidligt de dele af projektet, der stiller krav til interoperabilitet og tværgående arkitektur. Det er fx tværgående processer, datadeling eller fælles komponenter. De dele af arkitekturen, der er en forudsætning for det tværgående samarbejde aftales med de relevante parter. Det kan fx være en fælles logisk datamodel, som de involverede domæner og aktører kan mappe deres egne fysiske datamodeller til uden at skulle ændre deres interne datamodeller. Styring af tværgående arkitektur respekterer, at der hvor nødvendigt kan anvendes domænespecifikke sprog, datamodeller og standarder. Den fælles arkitektur specialiseres og profileres, hvor der er behov for det, og hvor det giver ekstra værdi. Dog skal det sikres, at dette ikke modvirker overordnede behov for tværgående interoperabilitet. AR 1.2: Optimér arkitektur efter projektets og de fælles mål Projekters arkitekturleverancer optimeres ikke blot med henblik på projektets egne mål, men også under hensyn til de strategiske mål om sammenhæng og effektivitet med borgere og virksomheder i centrum. Projekter skal således bidrage til en udvikling af en stadig mere digitalt sammenhængende offentlig sektor, der deler data og har et stadigt mere sammenhængende it-landskab. Hvis der er modstrid mellem et projekts behov og den fælles arkitekturs krav, dokumenterer projektet dette med argumentation for, hvorfor man ikke følger tværgående hensyn og den fælles arkitektur. Hvis der er en finansieringsmæssig udfordring (en høste-så problematik ), eskaleres problemstillingen til behandling på højere niveau. AR 1.3: Anvend fælles ramme for beskrivelse af arkitekturen Projekter udarbejder arkitekturleverancer efter den fællesoffentlige dokumentationsramme, som udpeger krav til arkitekturbeskrivelser, som skal indgå i projektstyringen og i forbindelse med arkitektur-review. Det gør det nemmere at skabe Side 13

14 overblik og analysere, udarbejde, reviewe, godkende og anvende dokumentation på tværs af aktører. Projekter udarbejder relevant og aftalt arkitekturdokumentation efter den fællesoffentlige dokumentationsramme til kvalitetssikring i forbindelse med dialog med interessenter, arkitektur- og projekt-review og eventuelle høringer. Projekter udstiller og deler arkitekturdokumentationen, således at andre kan få adgang til denne og genbruge relevante dele. AR 1.4: Sørg for review af projektets arkitektur Projekters arkitekturleverancer kvalitetssikres efter den fællesoffentlige ramme for arkitektur-review, der beskriver proces, roller, ansvar og formater for review, afrapportering samt beslutninger. Det afklares tidligt om og hvornår et projekt skal gennem arkitektur-review. For at undgå tilbageløb bør review ske allerede i idé- og analysefasen. Efter behov kan der også ske review i senere faser. Projekter udarbejder aftalt dokumentation til grund for review. Her tages der udgangspunkt i den fælles dokumentationsramme. Projektets styregruppe behandler review-rapporten og tager stilling til reviewets anbefalinger. AR 1.5: Hav tilstrækkelige kompetencer til arkitektur-arbejdet Evnen til at arbejde med arkitektur skal betragtes som en del af en organisations modenhed på linje og i sammenhæng med evnen til at styre projekter, leverandørrelationer og drift. Derfor skal digitaliseringsprojekter bemandes med ressourcer, der har tilstrækkelig kompetence og viden til at sikre at arkitekturprodukterne har den kvalitet, som projektet kræver. Projekter planlægger hvilke produkter, der kræver arkitekturfaglige kompetencer, hvornår de skal udarbejdes og hvem der skal udarbejde dem. Projektejer sikrer, at projektet har adgang til de nødvendige ressourcer med de rigtige arkitekturkompetencer til rådighed på rette tidspunkt i projektforløbet. Side 14

15 Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet Tilrettelæggelsen af arkitekturen i en løsning kan have implikationer for opgaveløsningen langt frem. Sammenhæng på sigt skal derfor tænkes ind fra start. AR 2.1: Anvend og udbyg den fællesoffentlige rammearkitektur Digitaliseringsprojekter anvender den fællesoffentlige rammearkitektur og tilhørende referencearkitekturer, byggeblokke og specifikationer for at fremme sammenhæng, innovation og effektivitet. I udformningen af deres forretnings- og it-arkitektur tager projekter udgangspunkt i den fællesoffentlige rammearkitektur, herunder de relevante referencearkitekturer og byggeblokke samt de fællesoffentlige tekniske standarder og infrastrukturkomponenter som fx NemID/MitID og NemLog-in. Projekter med ansvar for udvikling og realisering af dele af den fællesoffentlige rammearkitektur, fx en referencearkitektur, en standard eller en teknisk komponent, medvirker til at sikre at der er en plan og ansvar for fremtidig styring, drift og vedligeholdelse. AR 2.2: Anvend åbne og internationale standarder Offentlige digitale løsninger bygger så vidt muligt på internationale specifikationer og standarder, der modsvarer de konkrete behov og som er åbne, udbredt internationalt og sikret vedligeholdelse. Ved at bygge på internationale standarder og specifikationer kan Danmark høste gevinster af det internationale standardiseringsarbejde, som ofte kræver mange ressourcer. Når internationale standarder og specifikationer er åbne og modne, øges mulighederne for, at der er flere leverandører og produkter og dermed øget konkurrence, innovation og lavere priser. Når der anvendes internationale standarder, herunder særligt fælleseuropæiske standarder, øges mulighederne for international interoperabilitet. Som udgangspunkt anvendes åbne, internationale standarder og specifikationer. Dette skal altid bero på en konkret vurdering. Hvor nødvendigt udvikles danske profiler på internationale standarder og specifikationer. Hvor det er relevant, oversættes standarder til dansk. AR 2.3: Undgå afhængighed af leverandører og proprietære teknologier Offentlige myndigheder skal så vidt muligt undgå tekniske løsninger, der skaber bindinger til specifikke leverandører og til proprietære teknologier og produkter. Dette medvirker også til at udvikle et marked, hvor flere leverandører kan kon- Side 15

16 kurrere om at levere systemer og services innovativt, billigt og fleksibelt til den offentlige sektor, og hvor der både er plads til standardløsninger og moduler fra flere leverandører baseret på åbne snitflader. I forbindelse med nyanskaffelser og videreudvikling af it-løsninger stilles så vidt muligt krav om anvendelse af åbne standarder med stor udbredelse, der er uafhængige af bestemte leverandører, teknologier eller produkter. Hvor det er relevant anvendes bæredygtige open source komponenter. Der sikres aftalemæssige og tekniske rammer for, at der senere kan skiftes til en anden leverandør, herunder at data er dokumenteret og kan trækkes ud af it-løsningen. AR 2.4: Byg forandringsparat med udgangspunkt i brugeren Offentlig digitalisering skal være værdiskabende og skabe rum for innovation og effektivisering. Derfor skal udviklingen af løsninger tilrettelægges, så der er optimale muligheder for at skabe nye løsninger på konkrete behov og for at tilpasse og udskifte løsninger, når de forretningsmæssige og brugernes behov eller de teknologiske muligheder skifter. Brugerne inddrages fra starten og løbende i forbindelse med udvikling og test af nye løsninger. Løsninger udvikles, hvor det er relevant og muligt iterativt efter agile metoder, således at der løbende kan læres, prioriteres og justeres, hvor der er behov for det. Nye løsninger opdeles, hvor det er relevant og muligt, i mindre moduler med snitflader baseret på åbne standarder, således at det enkelte modul nemt kan udskiftes. AR 2.5: Stil data og løsninger til rådighed for private Offentlige data og it-services er aktiver, som i mange tilfælde kan skabe værdi for samfundet udover det oprindelige formål. Derfor bør de stilles til rådighed for private, hvor det er relevant og muligt. Projekter skal tidligt vurdere mulighederne for at data, it-services og komponenter stilles til rådighed for private Hvis det besluttes, at dele data, it-services eller komponenter laves en plan for at håndtere eventuelle barrierer af økonomisk, organisatorisk, juridisk eller teknisk karakter. Side 16

17 Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden Projekters arkitekturleverancer skal bidrage til at sikre, at gældende love og anden regulering overholdes samtidig med, at lovgivningen udfordres og gøres digitaliseringsklar. AR 3.1: Tag højde for juridiske bindinger i forhold til deling og genbrug af data og it-systemer Arkitekturarbejdet sikrer, at gældende regulering overholdes, identificerer problemstillinger vedr. juridiske bindinger i forhold til tværgående processer, datadeling og genbrug af it-systemer samt giver løsningsforslag til disse problemstillinger. Digitale løsninger skal følge loven, men som følge af digitaliseringen opstår også nye muligheder for at indrette den offentlige sektor på en mere hensigtsmæssig måde eller at regulere på en bedre måde. Derfor skal arkitekturen også anvendes til at udvikle nye og bedre muligheder for regulering og lovgivning. Projekter sikrer, at der er taget højde for gældende dansk lovgivning, herunder forvaltningsloven, arkivloven og relevant EU-regulering. Projekter identificerer som led i arkitekturarbejdet problemstillinger i forhold til datadeling og genbrug af data og it-services samt opstiller løsningsforslag, der sikrer, at forretnings- og it-arkitekturen overholder juridiske bindinger, og hvor det er relevant, opstiller forslag til ændring af disse. AR 3.2: Bidrag til digitaliseringsklar lovgivning Arkitekturen i digitaliseringsprojekter skal, hvor det er relevant, bidrage til fremover at skabe et bedre grundlag for digitaliseringsklar lovgivning, fx ved at skabe klarhed om de processer, regler og informationer, der indgår i den fælles opgaveløsning og ved den it-løsning, der anvendes. Hvor der identificeres uhensigtsmæssige barrierer for digitalisering i lovgivningen eller i regler for sagsbehandling o.l., skal projekter bidrage til at udfordre lovgivningen og reglerne med relevante løsningsforslag. Projekter skal være opmærksomme på, om der er uhensigtsmæssige krav til anvendelse af bestemte teknologier i lovgivningen, som fx hæmmer områdets teknologiske dynamik og muligheder for innovation. Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikres Tillid er centralt i anvendelsen af digitale løsninger. Borgere og virksomheder skal have tillid til, at anvendte informationer behandles på betryggende vis og i henhold til gældende ret. Side 17

18 AR 4.1: Opfyld krav til informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse Når der etableres digital understøttelse af tværgående processer og deling af data sker det på baggrund af en gennemarbejdet og fyldestgørende sikkerhedsmodel. Informationssikkerhed skal være et integreret element lige fra udbudsproces til go-live af systemer. Projekter foretager tidligt en risikovurdering og en vurdering af konsekvenserne for privatlivets fred og informationssikkerheden i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige og fællesoffentligt aftalte krav hertil. Hvis cloud computing er en del af projektet tages højde for de særlige krav hertil. Den digitale løsning designes således, at privatlivsbeskyttelse og sikkerhed sikres, herunder at kun nødvendige følsomme data udveksles og opbevares. AR 4.2: Anvend fælles arkitektur for informationssikkerhed Forudsætningen for, at der kan skabes sammenhængende brugerrejser og tværgående arbejdsprocesser og datadeling på tværs af domæner, er, at sikkerhed håndteres på en sammenhængende måde, herunder at håndtering af brugerrettigheder, sikkerhedsprocesser, sikkerhedsmodeller og infrastrukturkomponenter er sammenhængende og interoperabel. Projekter tager udgangspunkt i den fællesoffentlige referencearkitektur for brugerstyring, der fastsætter rammerne for, hvordan offentlige myndigheder skal arbejde med digital brugeradministration og adgangskontrol. Projekter sikrer, at der ved tværgående processer aftales og anvendes sikkerhedsmodeller, der håndterer sikkerhed på tværs af domæner. Princip 5: Processer optimeres på tværs Digitale løsninger udarbejdes med borgere og virksomheder som udgangspunkt, så serviceforløb opleves sammenhængende på tværs af myndigheder. AR 5.1: Design sammenhængende brugerrejser Digitale services designes med brugeren som udgangspunkt og med et kendskab til hele processen, således at brugeren oplever en god, nem og sammenhængende service også på tværs af myndigheder. Projekter sikrer, at udviklingen af digitale løsninger tager udgangspunkt i en identifikation og forståelse af relevante brugerrejser i forbindelse med brugernes opgaver. Side 18

19 Projekter analyserer både brugerrejser og brugeroplevelser med henblik på at optimere de digitale services, så de er intuitive, effektive og sammenhængende. AR 5.2: Optimér tværgående processer efter fælles mål Tværgående processer optimeres med udgangspunkt i fælles mål for sammenhængende, effektive og værdiskabende arbejdsgange. Projekter optimerer de tværgående processer ud fra de fælles mål for hver proces og dokumenterer dem efter aftalt metode, inklusive relevante hændelser, aktiviteter og beslutningsregler i processerne. Dokumentation udstilles og deles, så den kan genbruges, hvor processer er generiske og kan implementeres i flere organisationer. Projekter sikrer, at de berørte myndigheder opstiller et sæt af fælles kvalitetsmål og målepunkter, som skal være styrende for, hvordan aftalte tværgående processer optimeres. Fx vedr. kvalitet, ressourceforbrug, ventetid, gennemløbstid og konkrete krav til aktiviteter. Der udarbejdes aftaler, der tydeliggør, hvem der har ansvar for hvad i de tværgående processer. Princip 6: Gode data deles og genbruges Data skal betragtes som en ressource, som gennem deling og genbrug anvendes til at skabe værdi for borgerne og virksomhederne og til at skabe sammenhæng i den offentlige sektor. AR 6.1: Del og genbrug data Hvis egnede data skabes eller indsamles af én myndighed, skal de i videst mulig omfang genbruges af andre myndigheder, hvis det er lovmedholdeligt og praktisk muligt. Borgere og virksomheder skal ikke belastes unødigt med at aflevere de samme oplysninger til det offentlige flere gange. Som udgangspunkt for beslutninger om deling og genbrug vurderer projekter i analysefasen potentialer og begrænsninger. Vurderingen foretages fx ud fra, om der er tale om personhenførebare eller fortrolige data, om data har karakter af master data, eller om der er tale om transaktionsdata eller midlertidige data, om der er tale om små eller store mængder data, om data er simple eller komplekse osv. Projekter, der skal bruge nye data, undersøger om tilsvarende data allerede indsamles af andre myndigheder eller virksomheder. Hvis andre indsamler stort set tilsvarende data, undersøges det, om der kan laves en fælles indsamling og kvalitetssikring af data. Projekter sikrer, at relevante myndigheder stiller relevante data til rådighed for relevante parter. Side 19

20 Hvor der er behov for det, laves der en klar aftale om ansvar i forhold til indsamling, dokumentation, udstilling, opdatering og anvendelse af data. AR 6.2: Anvend fælles regler for dokumentation af data For at fremme genbrug af data beskrives data og begreber efter fælles regler. Det er nødvendigt for at sikre, at data forstås korrekt og passer sammen, når de anvendes på tværs af myndighedernes forskellige processer og it-systemer. Projekter anvender de fællesoffentlige regler for begrebs- og datamodellering til at beskrive den semantiske betydning og modellering af data. Reglerne understøtter, at der skabes sammenhæng fra begreberne i lovgivningen til data, der udstilles via et it-systems snitflader. Projekter beskriver deres data og begreber så fyldestgørende, at de kan forstås og genbruges i andre sammenhænge. AR 6.3: Giv data den kvalitet som efterspørges Data, der indsamles eller skabes i en it-løsning, skal være i en kvalitet, der muliggør tværgående anvendelse og genbrug i andre it-løsninger. Der kan spares offentlige ressourcer ved at anvende og genbruge data på tværs af offentlige myndigheder og private virksomheder, men gevinsten ved at genbruge data kan først realiseres, når data har en tilpas høj kvalitet. Projekter dokumenterer kvaliteten af data efter fælles sprog for datakvalitet. Projekter undersøger, om der er en positiv business case for at løfte datakvaliteten gennem samarbejde og evt. samfinansiering med andre myndigheder eller private aktører. Projekter undersøger i hvilket omfang borgere og virksomheder kan inddrages i indsamling og kvalitetssikring af data. AR 6.4: Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller Beskrivelser af datakilder, begreber og datamodeller udstilles således, at myndigheder og private kan få indsigt i, hvilke data offentlige myndigheder har og dermed vurdere potentielle muligheder for genbrug. Beskrivelser af datakilder, begreber og datamodeller udstilles efter fælles standarder, fx på myndighedens hjemmeside eller i et fælles katalog. Side 20

21 Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt Digitale løsninger bygges, så de kan indgå i et velfungerende samspil med andre organisationers digitale systemer og bidrage til sammenhæng på tværs. AR 7.1: Design og udstil snitflader efter fælles integrationsmønstre og tekniske standarder Projekter sikrer at data og services kan udstilles med åbne snitflader og at relevante selvbetjeningsløsninger, fagsystemer og generelle infrastrukturservices kan integreres med hinanden således, at den sammenhængende service og tværgående proces understøttes digitalt. Når de enkelte projekter gang på gang skal udvikle løsninger på problemstillinger, der allerede er løst, betyder det forøgede udviklings- og vedligeholdelsesomkostninger, længere udviklingstid og større risiko for fejl. Integration af it-løsninger sker derfor ved brug af fælles integrationsmønstre og data udveksles i henhold til aftalte protokoller. Projekter beskriver eksplicit konkrete behov for snitflader, der efterspørges fra offentlige myndigheder eller virksomheder. Projekter sikrer, at de mest hensigtsmæssige integrationsmønstre identificeres og aftales med udgangspunkt i de afklarede krav til informationsindhold og servicemål. Integrationer designes vha. fælles aftalte integrationsmønstre. Snitflader og services overholder aftalte tekniske formater og protokoller, der understøtter sikker og effektiv transport af data. Projekter sikrer at oplysninger om snitflader udstilles efter fælles standarder, så de er tilgængelige for relevante parter, fx i et fælles katalog. Princip 8: Data og services leveres driftssikkert Det skal være sikkert og effektivt at anvende data og services, der stilles til rådighed af andre parter. Derfor skal den underliggende infrastruktur leve op til aftalte servicemål. AR 8.1: Levér data og services i henhold til aftalte servicemål Efterhånden som tværgående processer, datadeling og fælles komponenter udbredes i den offentlige sektor, vil de enkelte it-løsninger blive mere og mere afhængige af it-services, der ligger uden for kontrol af den enkelte myndighed. Myndigheder og andre dataanvendere, som fx virksomheder, skal kunne stole på, at væsentlige data og it-services er tilgængelige inden for aftalte tidsrum og med aftalte kvalitetskriterier. Side 21

22 Projekter afklarer hvordan effektiv og sikker levering sker bedst. Det kan være med egen distributionsløsning eller fx via en af de større distributionsplatforme, som fx den nationale serviceplatform på sundhedsområdet, den fælleskommunale serviceplatform og den fællesoffentlige datafordeler. Projekter sikrer, at der udarbejdes og publiceres aftaler om tilgængelighed, svartider, operationelle forhold og relevante kvalitetskriterier for data og itservices, der udstilles til genbrug. Projekter vurderer, om robusthed og tilgængelighed af byggeblokke, der indgår i flere it-løsninger eller i fælles infrastruktur, opnås gennem høje servicemål eller via flere installationer. Projekter sikrer, at der gennemføres relevante test, herunder test af sikkerhed, belastning og skalerbarhed. Side 22

23 Styregruppen for data og arkitektur

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles

Læs mere

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål

Læs mere

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017 Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD) Styregruppen for data og arkitektur Reviewrapport for: data og dokumenter (RAD) Indhold Arkitekturreview (scopereview) af referencearkitektur for deling af data og dokumenter 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL, ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN

BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen

Læs mere

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering (rammearkitekturen) 1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef

Læs mere

Styregruppen for data og arkitektur

Styregruppen for data og arkitektur Styregruppen for data og arkitektur Review-rapport for: Indhold Arkitekturreview af referencearkitektur for 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume 2 Indstilling 3 Anbefalinger 3 Anbefalinger til det nuværende

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN

FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Proces for udarbejdelse af vision og målbillede for rammearkitekturen Fase 1 (november): Afklaring af vision Workshop om

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

Give mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.

Give mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler. DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017

Læs mere

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder

DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur

Grunddataprogrammet. Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur Grunddataprogrammet Præsentation den 24. februar 2016 Deniz Gøgenur deng@nanoq.gl Overordnede mål og perspektiver Strategiske mål for programmet: Grunddataprogrammet skal sikre korrekte grunddata, der

Læs mere

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE

Læs mere

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

It- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune

It- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien

Læs mere

BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi

BORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi - potentielle retlige udfordringer Europas mest digitaliserede land Kommunernes hidtidige placering Forrige digitaliseringsstrategi: De 4 bølgelove 2012-2014:

Læs mere

Aftale om digitaliseringsklar lovgivning

Aftale om digitaliseringsklar lovgivning Aftale om digitaliseringsklar lovgivning I lovgivningen er der mange undtagelser og uklare begreber, som både gør det svært for borgerne at gennemskue, hvilke regler der gælder, men også giver lange sagsbehandlingstider

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

En digitalt sammenhængende offentlig sektor

En digitalt sammenhængende offentlig sektor En digitalt sammenhængende offentlig sektor Hvidbog om arkitektur for digitalisering UDKAST TIL KOMMENTERING: 6. februar 2017 Kommentarer eller forslag til udkast til Hvidbog om arkitektur for digitalisering

Læs mere

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen Referencedatamodelprojektet Overblik over DDV Governance-modellen Version 1.0 23. oktober 2012 ISBN: --- Titel: Udgiver: Overblik over DDV Governance-modellen DANVA Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur

Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 8 Punkt 13 Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur Juni 2017 Revision. Skat. Rådgivning. Overblik over kvalitative målepunkter # Målepunkt 1 Bedre betingelser

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016 Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

INGER TÆLL OR TIDSF FREM

INGER TÆLL OR TIDSF FREM FREMTIDSFORTÆLLINGER Når jeg står i en særlig livssituation, får jeg automatisk information, råd og vejledning fra min kommune, så jeg ikke behøver kontakte kommunen unødigt. FREMTIDSFORTÆLLING BORGEREN

Læs mere

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG, KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG, EM@RAMBOLL.COM 19.06.2017 INTRODUKTION TIL RAMBØLL Rambøll Uafhængigt ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed Rambøll

Læs mere

Arkitektur i projekter

Arkitektur i projekter lederdag i staten, Eigtveds Pakhus, den 3. oktober 2013 Hvad betyder det, at vi kan indarbejde it-arkitektur i vores projekter tidligt, og hvordan kan vi gøre det?, enterprise arkitekt, Dagsorden Præsentation

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Folkekirkens It s arkitekturprincipper

Folkekirkens It s arkitekturprincipper Folkekirkens It s arkitekturprincipper Arkitekturprincipperne består af 11 principper, som skal anvendes ved alle nyanskaffelser og større ændringer af eksisterende it systemer. Arkitekturprincipperne

Læs mere

ADGANG TIL EGNE DATA ADGANG TIL EGNE IT-ARKITEKTURRÅDET. Den 17.maj 2017

ADGANG TIL EGNE DATA ADGANG TIL EGNE IT-ARKITEKTURRÅDET. Den 17.maj 2017 ADGANG TIL EGNE DATA Den 17.maj 2017 1 Drøftelse Drøfter den fælleskommunale vision for adgang til egen data Drøfter udvælgelsen af type af pilotprojekt samt evt. ønsker til det videre arbejde med handleplanen

Læs mere

It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur

It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur www.pwc.dk It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur Revision. Skat. Rådgivning. Interviews og workshop har været primær input til udarbejdelsen af målepunkter, som har haft

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Overordnet Informationssikkerhedsstrategi. for Odder Kommune

Overordnet Informationssikkerhedsstrategi. for Odder Kommune Overordnet Informationssikkerhedsstrategi for Odder Kommune Indhold Indledning...3 Mål for sikkerhedsniveau...3 Holdninger og principper...4 Gyldighed og omfang...5 Organisering, ansvar og godkendelse...5

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den 15.09.2016 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune

Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Digitaliseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2017 7 Mål for kerneopgaver 7 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI April 2016 BRØNDBY KOMMUNE

DIGITALISERINGSSTRATEGI April 2016 BRØNDBY KOMMUNE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 April 2016 BRØNDBY KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Strategisk sammenhæng... 3 3. Strategiske indsatsområder... 3 3.1 Borgerne skal videst muligt mestre

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

Roadmap for VERA Q Q Q Q Rettighed. Klassifikation. Organisation. Beskedfordeler. Serviceplatform

Roadmap for VERA Q Q Q Q Rettighed. Klassifikation. Organisation. Beskedfordeler. Serviceplatform Roadmap for VERA Q3 2015 Rettighed Q2 2015 Klassifikation Q1 2015 Organisation Beskedfordeler Q4 2014 platform Indledning Kommunerne i Vendssyssel ønsker at etablere en moderne infrastruktur til at understøtte

Læs mere

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale

Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Der er udbudt følgende delaftaler: Delaftale 1: Digital forretningsstrategi Delaftale 2: It-strategi og governance Delaftale 3: It-konsulenter

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

PRINCIPPER FOR DIGITALISERING OG IT

PRINCIPPER FOR DIGITALISERING OG IT PRINCIPPER FOR DIGITALISERING OG IT IGITALISERING G IT Forord Indenfor digitalisering og IT sker udviklingen med hastige skridt. Udefra kommende faktorer, nye teknologier mv. har stor indflydelse på vores

Læs mere

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post Næste generation Digital Post, 2016 Indhold Indledning... 2 Kap. 1 Formelle rammer... 3 Kap. 2 Vision og formål... 3 Kap. 3 Næste generation

Læs mere

Status for SAGERA-programmet

Status for SAGERA-programmet Status for SAGERA-programmet Godkendelse og organisation Information til leverandører og kommuner Projekt 1 vedr. governance, mål og indhold for rammearkitekturen Projekt 2 vedr. kommunal modning, kommunikation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER Anne Marie Carstens, chefkonsulent og Morten Steffensen, specialkonsulent, Kontor for teknik og miljø Agenda Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi v/ Anne Marie

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær

FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær KL har gennemført markedsanalyse på selvbetjeningsløsninger i efteråret 2015: Kommuner

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere