Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin

Transkript

1 Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Samfundsmedicin Center for Kvalitet, Region Syddanmark Afdeling / Hospital Socialmedicinsk Afsnit, Odense Kommune Godkendt den i DRRLV 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Obligatoriske kurser og forskningstræning Uddannelsesvejledning Evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorrapporter Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet samfundsmedicin er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram er en konkretisering af Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin, maj 2013" og indeholder en beskrivelse af afdelingen / afdelingerne, som varetager den aktuelle samfundsmedicinske uddannelse inkl. arbejdsfunktioner, undervisning, forskning mv. Det indeholder endvidere en skematisk oversigt over kompetencekravene og de tilhørende lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt en beskrivelse af, hvordan disse udmøntes i de(n) konkrete afdeling(er). Tilsvarende er der en beskrivelse af, hvordan uddannelsesvejledningen foregår i de(n) pågældende afdeling(er). Sidst i uddannelsesprogrammet findes oplysninger om evaluering af uddannelsen samt nyttige links. Specielle regionale forhold Den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse består jf. målbeskrivelsen af en kombination af samfundsmedicinske og kliniske ansættelser samt teoretiske og færdighedstrænende moduler (generelle kurser, forskningstræning, specialespecifikke kurser). Uddannelsesstillingerne i samfundsmedicin omfatter et 1-årigt introduktionsforløb og et 4-årigt hoveduddannelsesforløb. Alle uddannelsesstillinger skal være klassificeret til samfundsmedicinsk uddannelse før ansættelsesstart. I forbindelse med introduktionsuddannelsen skal den uddannelsessøgende læge gives indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres. Med henblik på at kvalificere lægens evt. valg af samfundsmedicin som sit fremtidige speciale, tilbydes introduktionslægen som et led i karrierevejledningen 2-3 uddannelsesdage på et par af de samfundsmedicinske afdelinger i videreuddannelsesregionen, som har en opgaveportefølje, der er væsentligt anderledes end på den afdeling, hvor lægen er ansat eller - hvis aktuelt - besøg i andre specialer. Den uddannelsessøgendes vurdering af specialevalg foretages i samarbejde mellem den uddannelsessøgende og vejlederen i god tid inden afslutningen af introduktionsuddannelsen. Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) anbefaler, at den samfundsmedicinske hoveduddannelse består af 18 mdr s samfundsmedicin (ansættelse på 1 samfundsmedicinsk afdeling i 18 mdr. inkl. udarbejdelse af forskningstræningsopgave) mdr s klinik (ansættelse på 2-3 kliniske afdelinger á min. 6 mdr.) mdr s samfundsmedicin (ansættelse på 1-2 samfundsmedicinske afdelinger heraf 1 ansættelse af min. 12 mdr.) Uddannelsesforløbene tilstræbes sammensat, således at uddannelseslægen får et så bredt kendskab til de mange forskelligartede samfundsmedicinske opgaver som muligt herunder som minimum er ansat 6 mdr. i en afdeling med socialmedicinske opgaver og 6 mdr. i en afdeling med administrative opgaver. Den kliniske del af hoveduddannelsen aftales individuelt. Ved første ansættelse i hoveduddannelsesforløbet skal der træffes en beslutning om valg af kliniske ansættelser. YL kontakter sin uddannelsesansvarlige overlæge, der sammen med YL kontakter mulige afdelinger og træffer aftale om ansættelsesvarighed og tidspunkt. Den uddannelsesansvarlige overlæge udarbejder i samarbejde med de uddannelsesansvarlige overlæger på de kliniske afdelinger en uddannelsesplan med beskrivelse af varighed, kompetencemål, læringsrammer (inkl. beskrivelse af hvilke opgaver, der skal varetages, vagtforhold etc.) samt kompetencevurderings- 3

4 metoder i hver enkelt af de kliniske ansættelser. Uddannelsesplanen sendes til specialets sagsbehandler i Den Lægelige Videreuddannelse (se oversigt på som udarbejder tillæg til Ansættelses- og Uddannelsesaftalen. Generelt gælder, at kun kliniske ansættelsessteder, som kan bidrage til, at kompetencen H8 Kliniker opnås, bør godkendes som uddannelsessted. Det skal sikres, at alle konkretiseringer og delmål i kompetencen H8 Kliniker kan opnås gennem de samlede kliniske ansættelser i det pågældende hoveduddannelsesforløb. De enkelte kliniske ansættelser skal være af mindst seks måneders varighed, og kan foregå på sygehusafdelinger (somatiske eller psykiatriske) eller i almen praksis. De kliniske kompetencer anbefales opnået ved ansættelse inden for hovedområderne: medicin, kirurgi, almen medicin og psykiatri. Det bør tilstræbes, at uddannelseslægen, inklusiv sin kliniske basisuddannelse, ender med at have haft ansættelse indenfor mindst tre af disse hovedområder af hensyn til bredden i den kliniske uddannelse. Det bør desuden tilstræbes, at de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbene, har et bredt udsnit af patienttyper. Formålet med den kliniske uddannelse er at udvikle den uddannelsessøgende læges generelle kliniske færdigheder til et niveau, der ligger væsentligt over den kliniske basisuddannelse, således at lægen får et bredt kendskab til den kliniske referenceramme, herunder sundhedsvæsenets organisering, som grundlag for det fremtidige samfundsmedicinske virke. I de kliniske ansættelser forventes den uddannelsessøgendes kliniske arbejde derfor som minimum at foregå på niveau med læger i introduktionsstilling i de pågældende specialer eller læger i hoveduddannelse indenfor almen medicin, når disse er i deres sideuddannelse. Desuden bør den kliniske ansættelse så vidt muligt give mulighed for at sætte arbejdet på den kliniske afdeling i samfundsmedicinsk perspektiv, fx ved inddragelse i afdelingens administration, ledelse og planlægning af afdelingens arbejde, inddragelse i samarbejdsrelationer til embedslægeinstitutionerne og lignende. Det forventes, at de kliniske ansættelsessteder, foruden det kliniske og det administrative arbejde, giver de uddannelsessøgende læger mulighed for at deltage i årsmøder, kurser og kongresser af relevans for det samfundsmedicinske speciale. Den konkrete, individuelle vejledning foregår på de enkelte uddannelsessteder. Spørgsmål og problemer i relation til konkrete uddannelsesforløb, der ligger udover den almindelige vejlederrolle, skal forelægges den konkrete afdelings uddannelsesansvarlige overlæge eller ledende overlæge. Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprogrammet og uddannelsesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende og vejlederen forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. Karrierevejledning indgår som et væsentligt element i lægers videreuddannelse og skal være med til at sikre, at lægen foretager det bedste valg i forhold til muligheder og kompetencer inden for den fastsatte tidsramme i den lægelige videreuddannelse. En forudsætning for at opnå tilladelse til at betegne sig speciallæge i samfundsmedicin efter afsluttet hoveduddannelse er underskrift i målbeskrivelsens logbog på opfyldelse af alle kompetencemål (introduktions- og hoveduddannelse). Kompetencerne underskrives af daglig vejleder / hovedvejleder / uddannelsesansvarlig overlæge på den afdeling, hvor den pågældende kompetence er opnået hhv. af kursusleder, for så vidt det drejer sig om kompetencer opnået ved kursus. Attestation for at alle læringsmål er opnået (summativ evaluering), og at det enkelte uddannelseselement er tidsmæssigt gennemført, skal foretages af den uddannelsesansvarlige overlæge. 4

5 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen Dette uddannelsesprogram angiver, hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed. Nærværende uddannelsesforløb har således følgende sammensætning: Introduktionsuddannelse Ansættelsessted (Afdeling, hospital/praksis) 12 mdr. Hoveduddannelse 1. samfundsmedicinske ansættelse Kliniske ansættelser 2. samfundsmedicinske ansættelse 3. samfundsmedicinske ansættelse Center for Kvalitet, Region Syddanmark Aftales individuelt. Odense Kommune, Socialmedicinsk afsnit 18 mdr mdr. 12 mdr. 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af de(t) ansættelsessted(er) lægen skal ansættes på i de samfundsmedicinske dele af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. Der er ikke medtaget beskrivelse af eventuelle kliniske ansættelsessteder i uddannelsesforløbet, idet uddannelseslægerne selv prioriterer og sammensætter deres kliniske ansættelser, og disse derfor er forskellige fra uddannelsesforløb til uddannelsesforløb (læs nærmere i afsnit 1). 1. Center for Kvalitet, Middelfart, Region Syddanmark 5

6 Ansættelsesstedet generelt Center for Kvalitet er en regional institution, der arbejder for at fastholde, dokumentere og forbedre kvaliteten af pleje og behandling af mennesker med somatiske eller psykiatriske lidelser. Dette arbejde sker gennem samarbejde med regionens sygehuse, regionens stabsfunktioner og primærsektoren i regionen. Centeret skaber viden om, hvilke metoder til kvalitetsudvikling inden for sundhedsområdet, der virker bedst Desuden understøtter det konkrete udviklingsprojekter på regionens sygehuse, i psykiatrien, i almen praksis og i samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og kommuner i regionen Som en del af kvalitetsdagsordenen arbejder Center for Kvalitet med patientsikkerhed, analyse og læring på baggrund af de utilsigtede hændelser, der rapporteres fra autoriserede sundhedspersoner, patienter og pårørende. Ved Centeret er opbygget en forskningsenhed i samarbejde med Inst. for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet. Enheden skal kombinere forskning i kvalitet med praksis inden for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling. Pt. er der tilknyttet én professor, tre lektorer, én post doc og 7 ph.-d.- studerende. For mere udførlig beskrivelse henvises til Centerets hjemmeside, [ Patientsikkerhed ] [ Patientforløb] [ Forskning] [ Metoder ] Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Den uddannelsessøgende læge vil blive introduceret inden for alle fire hovedområder nævnt ovenfor. Inden for Patientsikkerhed vil lægen skulle gennemgå et grunduddannelseskursus i patientsikkerhed. Der er tale om et grundkursus, som udbydes til sygehusenes kliniske stabe flere gange årligt, og som drives af Center for Kvalitet sammen med HR i regionen. Lægen vil blive introduceret til den regionale Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) og selvstændigt kunne trække data fra den. Lægen vil blive introduceret og deltage i opgaveløsningen i det daglige arbejde med at gennemse rapporterede utilsigtede hændelser, lave analyser, gennemgå materialet for mønstre og tendenser, lave opsummerende rapporter og være i dialog med klinisk personale på sygehuse og i primær sektoren. Lægen vil være under stadig supervision af Centerets seniore, akademiske stab, herunder læger. Inden for Patientforløb vil lægen blive introduceret til gældende problemstillinger inden for: forløbsprogrammer for kroniske patientforløb stratificering af patienter med kroniske sygdomme Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) og opfølgning herpå evalueringer af diverse projektforløb inden for kronisk sygdom og 6

7 patientinddragelse og herunder deltage i evalueringsopgaver (kvalitative evalueringer) Lægen skal deltage i den daglige drift, dvs. selvstændigt udføre delopgaver i forbindelse med ovennævnte faglige indsatsområder. Omfang aftales ad hoc med den daglige superviser, der er læge Inden for Forskning vil den uddannelsessøgende læge blive introduceret til forskning i kvalitet og risikostyring. Det vil omfatte indføring i gældende metoder og metodeproblemstillinger. Lægen vil blive introduceret til igangværende forskning ved Center for Kvalitet og vores samarbejdspartnere i og uden for regionen. Lægen forventes at deltage i de faglige diskussioner, der sker på ugentlig basis, samt også at løse en forskningsrelateret delopgave af mindre omfang (dataindsamling, analyse, litteraturindsamling / -gennemgang, præsentation), som aftales med lektorer / professor. Lektor eller professor vil være supervisor. Centeret vil tilbyde, at lægen kan finde sit emne til sin forskningstræningsopgave ved Centeret, og være behjælpelig med at gennemføre den. Inden for Metoder vil lægen blive introduceret til de forskellige metoder inden for procesanalyser, risikoanalyser, kulturændringer, auditering, monitorering, evaluering, mv. som er i brug i forbindelse med kvalitetskontrol og udvikling, samt risikostyring. Lægen forventes at deltage i diverse analyse- og procesarbejder, således at han/hun får et dybere indblik i metoderne. Men lægen forventes ikke at kunne håndtere dem på selvstændig basis. Supervisionen vil blive foretaget af en af Centerets akademiske medarbejdere. Undervisning Møder og Konferencer: Hver mandag afholdes Centermøde, med formaliseret dagsorden og referat. Dette er Centeret centrale møde, hvor der rapporteres om drift, økonomi, personale og tages drøftelser af strategisk og faglig art. Disse møder er der mødepligt til. Omtrent hver tirsdag formiddag er der Fagligt møde, hvor der fremlægges nyeste forskning, afholdes Journal Club, medarbejdere fremlægger faglige spørgsmål til sparring, diskussion af metoder, træning i nye metoder mv. Til disse møder er der ikke mødepligt, men det ses gerne at alle medarbejdere deltager og deltager aktivt. Lægen vil lære kompetencen at give faglige sparring, samt selv at forberede og fremlægge faglige spørgsmål og få sparring. Formaliseret undervisning: Der afholdes kurser i: Grundkursus i Patientsikkerhed, diverse kurser i risikoanalyser og ad hoc kurser i monitorering (Statistisk Proces Kontrol, Global Trigger Tool). Undervisere er akademisk personale ved Center for Kvalitet. Kurser og kongresser: Lægen skal deltage i mindst én relevant dansk og én udenlandsk kongres inden for risikostyring og kvalitet, og vil blive tilskyndet til at indsende oplæg (poster, paneldiskussion, foredrag el. lign), deltage i netværksdannelse eller lede møder. Alle udgifter bliver af holdt af Center for Kvalitet. Forskning Se ovenfor under Forskning. 2. ansættelse: 3. Odense Kommune, Socialmedicinsk afsnit Ansættelsesstedet generelt Socialmedicinsk Afsnit er en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune, som behandler sociale sager for borgere mellem år. Der er ansat en socialoverlæge (speciallæge i samfundsmedicin), sociallæger (forskellige kliniske og specialemæssige baggrunde), psykologer og sekretærer i Socialmedicinsk Afsnit. Socialmedicinsk Afsnits drift finansieres såvel af et fast budget som af indtægtsdækket virksomhed. 7

8 Socialmedicinsk Afsnits kerneydelser er lægefaglig konsulentbistand til medarbejdere i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune samt eksterne kommuner.. Socialmedicins Afsnit varetager undervisningen i Socialmedicin på læge-, fysioterapeut- og socialrådgiveruddannelsen. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Den hoveduddannelsessøgende læge vil i uddannelsesforløbet i Socialmedicinsk Afsnit opnå indgående kendskab til den samfundsmedicinske/socialmedicinske faglighed, primært i form af et helhedssyn på baggrund af et bio-psyko-socialt sygdomsbegreb og udstrakt anvendelse af tværfaglighed i den socialmedicinske arbejdsproces. Der kræves gode analytiske evner samt evne til overblik, syntese og selvstændigt arbejde. Borgeren i den socialmedicinske sammenhæng er ofte inde i en langvarig, svært belastet helbredsmæssig situation med primære og/eller sekundære psykosociale konsekvenser, også for borgerens familie. Dette medfører, at sociallægen bør være i stand til at udvise respekt og empati, samtidig med at grundighed, systematik og faglighed er afgørende for arbejdet med borgeren. Der lægges derfor stor vægt på kommunikationen, herunder sociallæge/borgersamtale, som et vigtigt instrument til kontakt, formidling og diagnostik af komplicerede sammenhænge. Sociallægernes arbejdsområder Møder med sagsbehandlere i Job Rehabiliterings- og Arbejdsmarkeds Centret: Sociallægens primære opgave består i at rådgive sagsbehandlerne om en borgers helbredsmæssige forhold i sociale sager, hvor helbredsmæssige forhold indgår, og som skal være tilstrækkelig dokumenteret og belyst, førend sagsbehandler kan træffe en afgørelse. Det kan dreje sig om sager indenfor kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Derudover i forberedelse af sager til forelæggelse i Rehabiliteringstemas i forbindelse med vurdering af fleksjob, førtidspension og ressourceforløb. Sociallægen udtaler sig ikke om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne sociale ydelser. På baggrund af sagsbehandlers præsentation af en konkret borgersag vurderer sociallægen, om de foreliggende helbredsoplysninger er tilstrækkelige til at foretage en fyldestgørende lægefaglig vurdering (sociallægenotat). Såfremt dette ikke er tilfældet, vurderer sociallægen, hvilke supplerende helbredsoplysninger, der skal rekvireres til sagen, og hvem der har ansvaret herfor (der henvises til notat om indhentelse af LÆ- og psykologattester og speciallægeerklæring af 9. maj 2012). Med baggrund i de foreliggende helbredsoplysninger udfærdiger sociallægen, efter aftale med sagsbehandler, et sociallægenotat, der indeholder en individuel vurdering af helbredsforholdenes betydning for borgerens funktionsevne, behandlingsmuligheder, prognose og skånehensyn i forhold til fremtidig arbejdsmarkedstilknytning. Et sociallægenotat kan være i form af lægeskøn, socialmedicinsk vurdering eller socialmedicinsk journal ved samtale med borger. Helbredsresumé udfærdiges i sager, som sagsbehandler indstiller til Rehabiliteringsteams. For opbygning af de forskellige former for sociallægenotater henvises der til eksempler i Socialmedicinsk Afsnit introduktionsmappe for sociallæger. Vurdering i " -sager": Sociallægen vurderer de helbredsmæssige forhold i følgende sagstyper: Dækning af merudgifter (for voksne 100 i Lov om social service(sel), for børn 41 og 42) Hjælpemidler ( 112, SEL), Økonomisk bistand til sygebehandling ( 82, Lov om Aktiv socialpolitik) Her vurderer sociallægen helbredsforholdenes betydning i forhold til det, der ansøges om. Det anbefales, at man i forbindelse med behandling af disse sager, gennemlæser lovgivningen på området, særligt med fokus på de helbredsmæssige kriterier. 8

9 Sundhedscenter: I Sundhedscenter Vollsmose inddrages sociallægen ad hoc i forskelligartede opgaver. Sociallægen medvirker bl.a. i borgersamtaler og rundbordssamtaler, men kan også have koordinerende funktion i forhold til hensigtsmæssig anvendelse af sundhedsvæsenet, tilbyde hjælp til medicingennemgang og forestå undervisning af personalet i helbredsmæssige problemstillinger. Undervisning: Sociallægerne medvirker til undervisning af kolleger og samarbejdspartnere. Dertil er der mulighed for at varetage undervisningen i socialmedicin af studerende på læge-, fysioterapeut- biomekanikog socialrådgiveruddannelsen. Undervisning Konferencer: Socialmedicinsk Afsnit har ugentlige sagsmøder, med deltagelse af sociallæger og psykologer og eventuelle inviterede samarbejdspartnere som f.eks. psykiater. Formålet med de tværfaglige sagsmøder er at drøfte konkret borgersager og principielle forhold. Derved opnås sparring i forhold til enkeltsager samt en faglig kvalitetssikring og udvikling. Socialmedicinsk Afsnit her en gang om måneden personalemøde. Alle ansatte er ansvarlige for, at sætte punkter på dagsordenen til drøftelse. Formaliseret undervisning: Sociallægerne i Socialmedicinsk Afsnit afholder ugentlige lægemøder. Lægerne skiftes på møderne til at holde oplæg med efterfølgende diskussion om forskellige emner med relevans for det socialmedicinske arbejdsområde. Emnerne kan være: Ny lovgivning med betydning for f.eks. et sygedagpengeforløb, Sygdomsprognose vs. arbejdsmarkedsprognose, Funktionsevne vs. Arbejdsevne, Arbejdsskade- og patientforsikringssager i relation til forløb af sygedagpengesager, Behandlingsmuligheder og funktionsafklaringer af borgere med PTSD i forhold til afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag, Sundhedsaftaler, Patientforløbsprogrammer m.v. Socialmedicinsk Afsnit afholder 3-4 gange årligt temamøder, hvor eksterne undervisere holder oplæg med efterfølgende diskussion af aktuelle temaer med relevans for det socialmedicinske arbejdsområde. Socialmedicins Afsnit deltager 2-3 gange årligt i temadage. Den ene temadag foregår sammen med de 3 socialmedicinske enheder i Jylland. De øvrige arrangerer Socialmedicinsk Afsnit selv. Kurser og kongresser: De hoveduddannelsessøgende læger deltager i de teoretiske kurser arrangeret af den Lægelige Videreuddannelse og Dansk Samfundsmedicinsk Fraktion Deltagelse i fokuserede ophold, kurser og konferencer sker efter aftale med socialoverlægerne i Socialmedicinsk Afsnit Forskning Sociallæger deltager i det omfang det er muligt i interne, tværforvaltnings- og tværsektorielle projekter. Hoveduddannelseslæger udarbejder forskningstræningsopgaver som led i speciallægeuddannelsen under vejledning af speciallæge i samfundsmedicin med forskningserfaring på ph.d. niveau. 9

10 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at lægen skal have opnået samtlige kompetencer ved afslutningen af uddannelsen. Det forventes således også, at uddannelseslægen udvikler kompetencer, der ligger ud over minimumskompetencerne. For hver enkelt kompetence er der angivet konkretiseringer og anbefalede læringsmetoder samt kompetencevurderingsmetoder. Ved vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer, skal den anvendte metode til kompetencevurdering kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og eventuel justering af uddannelsen undervejs. I den samfundsmedicinske introduktions- og hoveduddannelse anvendes kun to læringsstrategier, som i realiteten bliver obligatoriske, idet den obligatoriske kompetencevurdering i form af den strukturerede vejledningssamtale vha. kompetencekort for alle kompetencernes vedkommende forudsætter, at begge de nævnte læringsstrategier er taget i anvendelse. Det drejer sig om følgende to læringsstrategier: Arbejde med relevante opgaver Udarbejde portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog Den obligatoriske kompetencevurderingsmetode: Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort Nærmere beskrivelse af læringsmetoder og vejledning til opbygning af portefølje samt kompetencekort mm. findes på DASAMS hjemmeside på Uddannelseslægen skal opnå færdigheder inden for alle de syv lægeroller: Medicinsk ekspert/lægefaglig, Sundhedsfremmer, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Akademiker/forsker og underviser samt Professionel. Alle syv roller er væsentlige i det samfundsmedicinske speciale, og ikke mindst Kommunikator-, Samarbejder-, Leder/administrator/organisator- samt Sundhedsfremmer-rollen betragtes som en væsentlig del af den samfundsmedicinske ekspertrolle. Opdelingen i lægeroller er teoretisk, idet enhver lægelig kompetence indeholder elementer fra de fleste af de syv roller. Opdelingen kan dog tjene til en bevidstgørelse om indholdet af de enkelte kompetencer. Det er karakteristisk for de lægelige opgaver, at læring bliver en cirkulær proces, hvor uddannelseslægen springer på et sted i cirklen, og efterhånden får en forståelse af de mange elementer cirklen er bygget op af. Med andre ord, så foregår læring inden for det samfundsmedicinske fagområde ikke som en lineær læringsproces, hvor det ene håndgreb er en forudsætning for, at det næste håndgreb kan læres. Disse forhold betyder, at det ikke giver mening detaljeret at angive i hvilken rækkefølge kompetencerne erhverves. Derimod kan der angives et ca. tidsrum, indenfor hvilket den enkelte kompetence forventes opnået i den pågældende ansættelse. 10

11 Nedenfor findes anvisning på, i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er jf. ovenstående tilstræbt fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges ikke for den enkelte ansættelse, da disse jf. målbeskrivelsen alle er obligatoriske. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse generelt og specifikt på det konkrete ansættelsessted er beskrevet i afsnit 3.2. CHECKLISTE - hoveduddannelse (logbog findes i målbeskrivelsen) Mål, nummer og kompetence mål. H1 Administrativ sagsbehandler Konkretisering af mål Kunne håndtere enkeltstående sager og længerevarende sagsforløb Kunne journalisere korrekt Kunne kommunikere mundtligt og skriftligt Læringsmetoder Kompetencevurderingsmetode Arbejde med relevante opgaver Udarbejde egen portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort Tidspunkt for forventet kompetencegodkendelse (mdr.) (her indsættes antal kolonner efter hvor mange delansættelser der er i forløbet, og hver kan evt. underinddeles i søjler a 3-6 mdr. s perioder, afhængig af uddannelsens varighed) 1.ansætelse 2.ansætelse 3.ansættelse 6 6 Måned 3-6 mdr (journalisering) Kunne fremlægge sager 3 Kunne samarbejde 3 Kunne balancere hensyn og roller 9 H2 Socialmediciner Kunne varetage den socialmedicinske lægerolle herunder kunne foretage socialmedicinsk undersøgelse og journalskrivning Kunne håndtere socialmedicinske sager i øvrigt Arbejde med relevante opgaver Udarbejde egen portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort 3-6 mdr 6-12 mdr Kunne journalisere korrekt 3-6 mdr. Kunne kommunikere mundtligt og skriftligt 3-6 mdr. Kunne fremlægge 11

12 sager 3-6 mdr Kunne samarbejde bredt 6-12 mdr Kunne balancere hensyn og roller 6-12 mdr H3 Mødeleder Kunne indkalde til møde Kunne udarbejde dagsorden Kunne lede møde Kunne udfærdige et komplekst referat Arbejde med relevante opgaver Udarbejde egen portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort H4 Teamleder Kunne lede team, udvalg eller arbejdsgruppe Arbejde med relevante opgaver Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort 6-12 mdr Udarbejde egen portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog H5 Underviser og vejleder Kunne tilrettelægge egen og andres læring Kunne vejlede kollegaer/andet personale i deres læring Kunne undervise Arbejde med relevante opgaver Udarbejde egen portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort 6-12 mdr H6 Organisationsudvikler Kunne deltage i organisationsudvikling Arbejde med relevante opgaver Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort 9 Udarbejde egen portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog H7 Sundhedsplanlægger Kunne deltage i sundhedsplanlægningsopgaver Arbejde med relevante opgaver Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort 9 Udarbejde egen portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog 12

13 H8 Kliniker Kunne håndtere patientforløb Kunne kommunikere mundtligt og skriftligt i en klinisk kontekst Kunne samarbejde tværfagligt og tværsektorielt Kunne deltage i administrativt arbejde i en klinisk afdeling Arbejde med relevante opgaver Udarbejde egen portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Som anført tidligere anvendes der i den samfundsmedicinske introduktions- og hoveduddannelse kun to obligatoriske læringsstrategier: Arbejde med relevante opgaver Udarbejde portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog og én obligatorisk kompetencevurderingsmetode: Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort Begge læringsstrategier skal anvendes ved samtlige kompetencemål. Arbejde med relevante opgaver Under såvel introduktions- som hoveduddannelse foregår erhvervelse af de enkelte kompetencer under vejledning. I starten af en ansættelse følges den uddannelsessøgende tæt, men i løbet af ansættelsesperioden foregår arbejdet mere og mere selvstændigt i takt med det stigende kompetenceniveau. De opgaver, som uddannelseslægen arbejder med i introduktionsuddannelsen er fortrinsvis ukomplicerede og typiske for afdelingen. De opgaver, som hoveduddannelseslægen arbejder med stiger i sværhedsgrad fra ukomplicerede og typiske for den pågældende afdeling til komplicerede og atypiske. Udarbejde portefølje inkl. uddannelsesplan og læringsdagbog Introduktionslægen skal som led i sin læring opbygge en portefølje indeholdende 1. Logbog - målbeskrivelse for specialet - ansættelseskontrakter - uddannelsesprogram for hver enkelt ansættelse - målbeskrivelsens checkliste med underskrift på alle de obligatoriske kompetencer, gennemførte obligatoriske generelle og specialespecifikke kurser samt forskningstræning - kursusbeviser på alle obligatoriske kurser - attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelsesforløb (alle ansættelser) 2. Karriereplan 3. Uddannelsesplan (en ny uddannelsesplan for hvert ansættelsessted) 13

14 4. Samtaleskemaer 5. CV 6. Læringsdagbog Nærmere beskrivelse af læringsmetoder og vejledning til opbygning af portefølje mm. findes på DASAMS hjemmeside på Struktureret vejledersamtale vha. kompetencekort Dette er en aftalt vejledersamtale, hvor der med udgangspunkt i de af DASAMS udarbejdede kompetencekort gives feedback på de delkompetencer, der er erhvervet siden sidste samtale. Ved hjælp af kompetencekortene bliver det muligt at vurdere, om den uddannelsessøgende læge på et tilstrækkeligt højt niveau har eller ikke har erhvervet alle de delkompetencer, der er nødvendige for en godkendelse af hver konkretisering og i sidste ende den samlede kompetence. Den uddannelsessøgende læge får i forbindelse med den strukturerede vejledersamtale mulighed for, med udgangspunkt i sin læringsdagbog (se nedenfor), at fremlægge sine egne overvejelser/refleksioner over opgavehåndteringen, herunder egen rolle og indsats, hvilket bidrager til læringen. Kompetencekortene findes på DASAMS hjemmeside på 1. ansættelse: Center for Kvalitet, Region Syddanmark Læringsmetoder Den uddannelsessøgende læge vil dagligt få supervision, støtte og vejledning fra såvel den lægelige vejleder, som den seniore akademiske stab, til at løse de tildelte opgaver. Disse opgaver vil blive selekteret til at understøtte erhvervelsen af kompetencemålene nævnt ovenfor. Der vil også være elementer af selvstudium, hvor emnet vil være udvalgt af den lægelige vejleder, og som vil ligge i forlængelse af de opgaver, som den uddannelsessøgende læge skal løse. Både løste opgaver og selvstudier forventes fremlagt til diskussion og sparring ved centerets ugentlige faglige møder. Derudover skal den uddannelsessøgende læge deltage i diverse obligatoriske kurser inden for patientsikkerhed, risikoanalyser mv. som alle nyansatte skal gennemgå; udover at deltage i de obligatoriske kurser i forbindelse med hoveduddannelsen i samfundsmedicin, herunder de obligatoriske forskningstræningskurser. Det forventes at den uddannelsessøgende læge deltager aktivt såvel i mindst én udenlandsk kongres inden for kvalitets- og patientsikkerhedsområdet, som adskillige danske ditto. Kompetencevurderingsmetoder Strukturerede samtaler mellem den uddannelsessøgende læge og den lægelige vejleder, sammen med ovennævnte daglige supervision. 2.,ansættelse Socialmedicinsk Afsnit, Odense Kommune Læringsmetoder Den primære læringsmetode er med støtte, vejledning, supervision og feedback at lære, mens den hoveduddannelsessøgende arbejder med forskellige arbejdsopgaver i Socialmedicinsk Afsnit, der er relevante for opnåelsen af hoveduddannelsesprogrammets kompetencer. 14

15 Det forventes at den hoveduddannelsessøgende læge tilegner sig de teoretiske kompetencer ved selvstudie, deltagelse i de obligatoriske kurser for læger i samfundsmedicinsk hoveduddannelse og udfærdigelse af forskningstræningsopgave. Den hoveduddannelsessøgende læge fremægger cases til tværfaglige sagsmøder og lægemøder i Socialmedicinsk Afsnit, og forestår intern samt evt. ekstern undervisning. Kompetencevurderingsmetoder Struktureret samtale med vejleder samt struktureret observation og feedback. 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning Specialespecifikke kurser Der er ingen specialespecifikke kurser i introduktionsuddannelsen. I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende læge gennemgå 10 specialespecifikke kurser (30 dage á syv timer). De specialespecifikke kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Ansvarlig for kurserne er hovedkursusleder for DASAMS. Annoncering og nærmere beskrivelse af de enkelte kurser og læringsmål findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og på DASAMS hjemmeside på Generelle kurser I introduktionsuddannelsen gennemføres kursus i vejledning, og i hoveduddannelsen gennemføres 3 kurser i samarbejde, organisation og ledelse (SOL I-III). De generelle kurser udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. Lægen skal selv tilmelde sig kurserne. Tilmelding til SOL 1 og SOL 3 via Tilmelding til SOL 2 sker til Sundhedsstyrelsen: For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside Forskningstræning Forskningstræning gennemføres i hoveduddannelsen så vidt muligt i 1. samfundsmedicinske ansættelse. Forskningstræningsbeskrivelse for samfundsmedicin i Videreuddannelsesregion Syd findes på her: Den uddannelsessøgende læge skal selv tilmelde sig Grundkursus på SDU, se Læger med opnået ph.d.-grad inden for sundhedsvidenskab eller forskning på tilsvarende niveau kan opnå dispensation for forskningstræningen. Ansøgning sendes til specialets sagsbehandler. Forskningstræningen dokumenteres i målbeskrivelsen logbog. 15

16 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg (se også side 3). Nedenfor findes kort beskrivelse af uddannelsesvejledningen på de(t) ansættelsessted(er) lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. ansættelse: Center for Kvalitet, Region Syddanmark Organisering af den lægelige videreuddannelse Centerets chef, der er speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. (epidemiologi) vil have det overordnede ansvar for hoveduddannelsesforløb. Den daglige undervisning og supervision vil dels varetages af centerchefen og dels af seniort akademisk personale, herunder seniore forskere. Centerchefen vil være den uddannelsessøgende læges daglige kontaktperson, og i hans fravær: souschefen. Rammer for uddannelsesvejledning Den lægelige vejleder og den uddannelsessøgende læge afholder introduktionssamtale inden for de første 2 uger af ansættelsen. Til introduktionssamtalen gennemgås porteføljen med særlig vægt på målbeskrivelse, uddannelsesprogram, logbog og planlægning af individuel uddannelsesplan. Desuden afholder den lægelige vejleder og den uddannelsessøgende læge minimum 2 vejledersamtaler i ansættelsesforløbet, den sidste ca. 1 måned før afslutning af uddannelsesforløbet. Den uddannelsessøgende læge er ansvarlig for at booke tid med den lægelige vejlederen til vejledermøder. Ved hvert vejledermøde vurderes det hidtidige forløb i forhold til uddannelsessøgende læges progression i læring og opnåelse af uddannelsesprogrammets kompetencer. Logbog ajourføres. Der udarbejdes efter behov læringskontrakt for de enkelte læringsmål og fastsættes en tidsfrist for opnåelse af målene. Ved behov foretages tillige udvikling og justering i den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesplan. Den lægelige vejleder kontrasignerer den uddannelsessøgende læges logbog, når denne vurderer, at kompetencerne er opnået. Ved den afsluttende samtale evaluerer den uddannelsessøgende læge uddannelsesstedets uddannelsesfunktion. Udarbejdelse af uddannelsesplan Ved ansættelsesstart skal den uddannelsessøgende læge deltage i et månedlangt introduktionsprogram, der omfatter alle faglige afsnit i Centeret, inklusive Forskningsenheden. Ved introduktionssamtalen planlægger den uddannelsessøgende læge og den lægelige vejleder en individuel uddannelsesplan for den uddannelsessøgende læge, og denne plan skal foreligge skriftlig inden for de næste fire uger. Uddannelsesplanen justeres ved behov i forbindelse med vejledersamtaler med den lægelige vejleder. 16

17 Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Som nævnt ovenfor vil der i løbet af den første måneds ansættelse ske en formaliseret og planlagt introduktion til alle faglige områder inden for Center for Kvalitet: - patientsikkerhed, risikostyring - patientforløb og patientinddragelse - diverse evaluerings- og målemetoder af såvel kvantitativ som kvalitativ karakter - forskning, både den løbende forskning inden for ikke-klinisk kvalitet, som de igangværende ph.d-forløb Herudover vil den uddannelsessøgende læge skulle deltage i et planlagt introduktionsforløb i de regionale stabsfunktioner i Regionshuset i Vejle. Supervisionen og vejledningen inden for de forskellige fagområder vil blive varetaget af det seniore akademiske personale, som den uddannelses vil være tilknyttet i kortere eller længere planlagte perioder. Den lægelige vejleder vil være i daglig kontakt med den uddannelsessøgende læge, og deltage i såvel vejledning som supervision. Den uddannelsessøgende læge vil for hvert fagområde blive involveret i opgaveløsning, få tildelt enkeltopgaver, skulle forberede/ deltage i/ lede møder, fremlægge resultater af opgaver mv. For alle aktiviteter gælder, at den uddannelsessøgende læge vil blive superviseret og vejledt såvel af det seniore akademiske personale som af den lægelige vejleder. Det forventes, at den uddannelsessøgende læge i løbet af den 18 måneder lange uddannelse påtager sig større og større ansvar og mere og mere selvstændige opgaver, men at det aftales løbende med den lægelige vejleder. Den lægelige vejleder sørger for, via regelmæssige vejledersamtaler, at vurdere om uddannelsesplanen og tilegnelsen af de planlagte kompetencer sker fyldest. Når planlagte kompetencemål er opnåede, vil der ske kontrasignering i den uddannelsessøgende læges logbog. Konferencer/møder Det vil blive aftalt ved de indledende samtaler og undervejs i ansættelsen, hvilke og hvor mange konferencer og møder, det forventes at den uddannelsessøgende læge skal deltage i under sit uddannelsesforløb. Som minimum forventes det, at den uddannelsessøgende læge deltager i én international faglig relevant konference per år, samt to danske. Desuden skal den uddannelsessøgende læge deltage i relevante faglige møder i regionen og nationalt, inden for kvalitet og patientsikkerhed. 2., ansættelse: afdeling, hospital/praksis (indsæt LINK) Som skabelon ved 1. ansættelse 3. ansættelse: Socialmedicinsk Afsnit, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune Organisering af den lægelige videreuddannelse Den uddannelsesansvarlige overlæge, der er speciallæge i samfundsmedicin, har det overordnede ansvar for den samfundsmedicinske speciallægeuddannelse i Socialmedicinsk Afsnit. Den hoveduddannelsessøgende læge tilknyttes ved ansættelsens start en hovedvejleder, som sammen med den hoveduddannelsessøgende læge løbende afholder uddannelsessamtaler. Hovedvejlederen har en overordnet rådgivende og koordinerende funktion og er sammen med den hoveduddannelsessøgende læge ansvarlig for gennemførelse af uddannelsesprogrammet. Den daglige vejledning varetages af socialoverlæger og sociallæger, som den hoveduddannelsessøgende læge samarbejder med omkring daglige arbejdsopgaver. Rammer for uddannelsesvejledning 17

18 Hovedvejleder og den hoveduddannelsessøgende læge afholder introduktionssamtale inden for de første 2 uger af ansættelsen. Til introduktionssamtalen gennemgås porteføljen med særlig vægt på målbeskrivelse, uddannelsesprogram, logbog og planlægning af individuel uddannelsesplan. Ud over introduktionssamtalen afholder hovedvejleder og hoveduddannelsessøgende læge minimum 2 vejledersamtaler i ansættelsesforløbet, den sidste ca. 1 måned før afslutning af uddannelsesforløbet. Den hoveduddannelsessøgende læge er ansvarlig for at booke tid med hovedvejlederen til vejledermøder. Ved hvert vejledermøde vurderes det hidtidige forløb i forhold til hoveduddannelseslægens progression i læring og opnåelse af uddannelsesprogrammets kompetencer. Logbog ajourføres. Der udarbejdes efter behov læringskontrakt for de enkelte læringsmål og fastsættes en tidsfrist for opnåelse af målene. Ved behov foretages tillige udvikling og justering i den hoveduddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesplan. Den uddannelsesansvarlige overlæge kan deltage i en eller flere samtaler. Den uddannelsesansvarlige overlæge kontrasignerer den hoveduddannelsessøgende læges logbog, når hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge vurderer, at kompetencerne er opnået. Ved den afsluttende samtale evaluerer den hoveduddannelsessøgende læge uddannelsesstedets uddannelsesfunktion. Udarbejdelse af uddannelsesplan Formålet med den individuelle uddannelsesplan er at kvalificere og nuancere uddannelsesprogrammet svarende til den enkelte hoveduddannelsessøgende læges forudsætninger, erfaringer, mål, forventninger til uddannelsesforløbet og muligheder for at opnå hoveduddannelsens kompetencer. Ved introduktionssamtalen planlægger den hoveduddannelsessøgende læge og hovedvejleder en individuel uddannelsesplan for den hoveduddannelsessøgende læge. Inden for 4 uger efter introduktionssamtalen udarbejder den hoveduddannelsessøgende læge i samarbejde med hovedvejlederen en skriftlig uddannelsesplan. Uddannelsesplanen justeres ved behov i forbindelse med vejledersamtaler med hovedvejleder. Kopi af uddannelsesplanen og justeringer heraf udleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde I løbet af et 2 ugers introduktionsforløb bliver lægen introduceret for de forskellige arbejdsområder for sociallæger i Socialmedicinsk Afsnit og deltager i afsnittets tværfaglige sagsmøder og lægemøder. Hoveduddannelseslægen vil i introduktionsforløbet følges med erfarne kolleger rundt til de forskellige arbejdsområder. Hvis de hoveduddannelsessøgende læge har gennemført introduktionsuddannelsen på afdelingen forkortes introduktionsforløbet. Dertil vil den hoveduddannelsessøgende læge blive introduceret og oplært af hovedvejleder eller kollega inden for de arbejdsområder, som den hoveduddannelsessøgende læge selv har ansvaret for efter afsluttet introduktionsforløb. I introduktionsforløbet introduceres den hoveduddannelsessøgende læge tillige for Socialmedicinsk Afsnit notat- og journalkoncept, samarbejdsaftaler vedrørende læge- og psykologattester, ansvarsområde for sociallæger i kommunal borgersagsbehandling m.m. I de første 1-2 måneder af ansættelsen gennemgår socialoverlægen sammen med den hoveduddannelsessøgende læge dennes socialmedicinske notater, - journaler og attestanmodninger med henblik på oplæring og kvalitetssikring. Herefter har den hoveduddannelsessøgende læge mulighed for ved behov, at drøfte sager med socialoverlæger og sociallæger eller på tværfaglige sagsmøder og lægemøder i Socialmedicinsk Afsnit. Den hoveduddannelsessøgende læge tilknyttes ved ansættelsens start en hovedvejleder, der som udgangspunkt er speciallæge i samfundsmedicin, alternativt hoveduddannelsessøgende læge i den sidste samfundsmedicinske ansættelse før opnåelse af samfundsmedicinsk speciallægeaner- 18

19 kendelse eller speciallæger i andre speciallæger end samfundsmedicin, men med mange års erfaring inden for samfundsmedicinske arbejdsområde. Det er den hoveduddannelsessøgendes hovedvejleder, der godkender opnåede kompetencemål i forbindelse og signerer for opnåede kompetencer i den hoveduddannelsessøgende læges logbog i forbindelse med vejledersamtaler. I vurderingen inddrager hovedvejleder de daglige vejlederes erfaring og vurdering af den hoveduddannelsessøgendes kompetencer. Den uddannelsesansvarlige overlæge kontrasignerer den hoveduddannelsessøgende læges logbog, når hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge vurderer, at kompetencerne er opnået. 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. 5.1 Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via hvortil den yngre læge modtager log-in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 2 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger

20 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3 Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter. 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse Specialeselskabets hjemmeside Dansk Selskab for Folkesundhed, DSFF Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, DASAMS Sundhedsstyrelsen Den lægelige videreuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: Andre Lægeforeningens karriererådgivning (karrieresparring)