PENSUMBESKRIVELSE FOR HUMANBIOLOGI OG SYGDOMSLÆRE

Transkript

1 PENSUMBESKRIVELSE FOR HUMANBIOLOGI OG SYGDOMSLÆRE til brug for uddannelserne i Folkesundhedsvidenskab og Civilingeniør: Medicin & Teknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Version 1.8 Gældende fra sommer-eksamen 2008

2 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 2 FORORD til version 1.8 Nærværende pensumbeskrivelse definerer pensum i faget Humanbiologi og Sygdomslære ved uddannelserne i Folkesundhedsvidenskab og Civilingeniør: Medicin & Teknologi ved Københavns Universitet. Pensumbeskrivelsen er lærebogsuafhængig. I pensumbeskrivelsen er søgt anvendt de i Danmark anvendte medicinske betegnelser, som ofte er en blanding af dansk og latin/græsk. For at lette læsningen er i visse tilfælde også den engelsk/amerikanske betegnelse anført. For at forebygge misforståelser er der i det følgende udarbejdet en liste over de i denne pensumbeskrivelse anvendte adfærdstermer med definition: - definere: er et præcist udtryk og skulle ikke volde vanskeligheder. - angive/anføre: typisk ønskes en opremsning (f.eks.: angive hvilke typer af stoffer, som transporteres gennem cellemembranen ved simpel diffusion ) eller anførsel af en relation (f.eks.: angive relationen: ph = log [H + ]) eller et eksakt tal (f.eks.: angive antallet af kromosomer i den humane celle). - beskrive: bruges, når der ikke indgår årsags-virkningsforhold i emnet. Beskrivelsen kan naturligvis gøres mere eller mindre detaljeret (jfr. næste punkt). - redegøre for: bruges, når man ønsker en sammenhængende beskrivelse af processer, mekanismer og/eller patologiske tilstande hvori der indgår årsags- virkningssammenhænge. - skitsere: anvendes når man ønsker kendskab til en kurves forløb med angivelse af parametre (kvalitativt) på X og Y akse. - tegne: anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af parametrenes art og enhedernes størrelse på X og Y akse. Eksamen: 4 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. Bedømmelse efter 7-skalaen med ekstern censur korte spørgsmål (afhængig af underspørgsmål). Forår 2000, pensumbeskrivelse udfærdiget af Flemming Dela. Juli 2000, rettelse af enkelte mindre fejl og sproglige korrektioner, Flemming Dela. Oktober 2002, tilføjet pensum i mikrobiologi, Bente Stallknecht. Juni 2003, gennemgribende revision bl.a. med tilføjelse af pensum i reproduktion og psykiske lidelser, Bente Stallknecht. November 2003, tilføjet pensum i almen medicin, Bente Stallknecht. Februar 2004, tilpasset pensum i mikrobiologi, Bente Stallknecht. Februar 2006, tilpasset pensum i mikrobiologi og almen medicin, Bente Stallknecht. Februar 2007, tilpasset pensum i almen medicin, Bente Stallknecht August 2007, gennemgribende revision, Bente Stallknecht

3 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL ANATOMI OG FYSIOLOGI, BASAL BIOKEMI, CELLEBIOLOGI... 6 GRUNDLIGGENDE BIOKEMI... 6 DEN EUKARYOTE CELLE... 6 INTRODUKTION TIL KROPPENS VÆV... 7 EPITELVÆV... 7 STØTTEVÆV... 8 FEDTVÆV... 8 MUSKELVÆV... 8 NERVEVÆV... 8 METABOLISME (SE ENDVIDERE LEVER- OG GALDEVEJE)... 8 KULHYDRAT METABOLISME...8 PROTEIN METABOLISME... 8 LIPID METABOLISME... 9 ERNÆRING... 9 ENERGIOMSÆTNING OG TEMPERATUR REGULERING... 9 CANCER TUMORBIOLOGI SYGDOMSLÆRE: UDREDNING OG BEHANDLING IMMUNSYSTEMET ANATOMI OG FYSIOLOGI BEVÆGEAPPARATET KNOGLER LEDANATOMI OG FYSIOLOGI MUSKELFYSIOLOGI KNOGLESYGDOMME OG FRAKTURER LEDSYGDOMME SENE- OG MUSKELLIDELSER RYGSMERTER INFLAMMATORISKE LED OG BINDEVÆVSSYGDOMME SMERTESYNDROMER GENERELT OM BEVÆGEAPPARATSSYGDOMME NERVESYSTEMET NERVESYSTEMETS OPBYGNING ELEMENTÆR NEUROFYSIOLOGI OG BIOFYSIK PERIFERE NERVER MEDULLA SPINALIS MED OMGIVENDE VÆV HJERNE MED OMGIVENDE VÆV INTEGRATION AF NERVESYSTEMETS FUNKTIONER SANSER DET AUTONOME NERVESYSTEM PSYKISKE LIDELSER PSYKIATRIENS ORGANISATION FOREKOMST AF PSYKISKE SYGDOMME GENEREL PSYKOPATOLOGI...17

4 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 4 GENERELLE BEHANDLINGSPRINCIPPER SKIZOFRENI DEPRESSIONSSYGDOMMEN (UNIPOLAR) BIPOLAR AFFEKTIV SYGDOM NERVØSE LIDELSER OG SPISEFORSTYRRELSER MISBRUG RETSPSYKIATRI MIKROBIOLOGI BAKTERIOLOGI VIROLOGI PARASITOLOGI MYKOLOGI VACCINATION ANTIBIOTIKA GENEREL HYGIEJNE LUFTVEJSINFEKTIONER TARMINFEKTIONER FORDØJELSESKANALEN OG BUGSPYTKIRTLEN ANATOMI OG FYSIOLOGI ABSORPTION SYGDOMSENHEDER I GASTRO-INTESTINALKANALEN LEVER OG GALDEVEJE (SE ENDVIDERE METABOLISME) ANATOMI OG FYSIOLOGI LEVER- OG GALDEVEJSSYGDOMME OG SYMPTOMKOMPLEKSER ENDOKRINOLOGI ALMEN ENDOKRINOLOGI HYPOTHALAMUS OG HYPOFYSE THYREOIDEA OG JOD-STOFSKIFTET PARATHYREOIDEA OG FORSTYRRELSER I KALCIUMSTOFSKIFTET BINYRERNE DEN ENDOKRINE PANKREAS REPRODUKTION ANATOMI FYSIOLOGI BEFRUGTNING OG GRAVIDITET FØDSEL OG AMNING NYRER, URINVEJE, PH, VÆSKE- OG ELEKTROLYTBALANCE ANATOMI OG FYSIOLOGI NYRESYGDOMME HJERTE OG KREDSLØB BLODET FORMEDE ELEMENTER BLODSYGDOMME HJERTETS ANATOMI HJERTETS ELEKTRISKE AKTIVITET HJERTETS MEKANISKE FUNKTION KREDSLØBET ALMENE TRÆK AF KREDSLØBETS ANATOMI OG FYSIOLOGI... 34

5 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 5 HÆMODYNAMIK BLODTRYK VÆSKEBEVÆGELSE OVER KAPILLÆRMEMBRANEN OG LYMFEDANNELSE DET FØTALE KREDSLØB HJERTEKAR-SYGDOMME ATEROSKLEROSE ISKÆMISK HJERTESYGDOM...36 HJERTEINSUFFICIENS HYPERTENSIO ARTERIALIS...37 INFEKTIONER I HJERTET HJERTEKLAPSYGDOMME HJERTERYTMEFORSTYRRELSER VENESYGDOMME DET LYMFATISKE SYSTEM DET RESPIRATORISKE SYSTEM ANATOMI OG FYSIOLOGI RESPIRATIONSFYSIOLOGI LUNGESYGDOMME ALMEN MEDICIN... 41

6 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 6 INTRODUKTION TIL ANATOMI OG FYSIOLOGI, BASAL BIOKEMI, CELLEBIOLOGI - redegøre for begrebet homeostase. - redegøre for feedback mekanismen (negativ og positiv) samt give eksempler herpå. - beskrive det strukturelle hierarki af den humane organisme (atomer molekyler celler væv organer organ-systemer). - angive de humane væv i hovedgrupper (epithel støttevæv muskelvæv nervevæv flydende væv) samt give eksempler inden for hvert. - definere den anatomiske normalstilling. - forstå og anvende følgende anatomiske termer: medial/lateral, proximal/distal, superior/inferior, parietal/visceral, saggital/transversel, posterior/anterior, dorsal/ventral, superficiel/profund, intern/ekstern, luminal, dexter/sinister, axial/perifer. Grundliggende biokemi - redegøre for princippet i en hydrolytisk proces (hydrolyse). - beskrive ph skalaen, herunder angive relationen: ph = log [H + ]. Organiske stoffer - beskrive kulhydraters kemiske struktur; give eksempler herpå. - beskrive lipiders opdeling i steroider, triglycerider, phospholipider; give eksempler herpå samt anføre kemisk struktur for disse. - definere mættede, mono- og poly-umættede fedtsyrer. - beskrive proteiners opbygning af aminosyrer, samt aminosyrernes hovedbestanddele (aminogruppe, carboxylgruppe, sidekæde [ R ]). - definere et (poly)peptid. - definere et enzym som et protein med katalytiske egenskaber. - anføre to typer af nukleinsyrer (DNA og RNA). - skitsere og beskrive struktur og bestanddele af et nukleotid (fosfatgruppe, sukker, covalent binding til nitrogen-base). - beskrive opbygningen af DNA og RNA. - beskrive opbygningen af ATP. - redegøre for hydrolysen af ATP. - anføre at ATP s funktion er oplagring og videregivelse af energi. Den eukaryote celle - anføre en celles hovedbestanddele (plasmamembran, cytoplasma, kerne, kernemembran). Plasmamembranen - redegøre for bestanddele og opbygning. - redegøre for den generelle funktion af plasmamembranen. - beskrive de karakteristiske træk for transport ved simpel diffusion. - beskrive de karakteristiske træk for transport ved faciliteret diffusion. - beskrive mekanismen ved osmose.

7 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 7 - definere osmotisk tryk. - definere aktiv transport. - beskrive de karakteristiske træk ved aktiv transport gennem en cellemembran. - angive Na + /K + -pumpen og calcium-pumpen som eksempler på aktive transportsystemer. - redegøre for de væsentligste betydninger af aktiv transport (opretholdelse af iongradienter, osmotisk ligevægt over membranen, stabilisering af cellevolumen, forudsætning for sekundær aktiv transport ). - beskrive hvilke faktorer der er bestemmende for hvilemembranpotentialets størrelse og fortegn (koncentrationsforskelle og elektrisk potential over membranen). - definere endocytose, pinocytose og exocytose. Cytoplasmaet - anføre opdeling i organeller og cytosol. - anføre følgende organeller og kort beskrive deres funktion (endoplasmatisk reticulum, ribosomer, Golgi apparatet, lysosomer, mitokondrier, mikrotubuli, centrioler, cilier og peroxisomer). Cellekernen - anføre opdeling i kernemembran med porer, nukleolus og nukleoplasma. - beskrive kort cellekernens funktion. - definere et kromosom som kondenseret kromatin. - angive antallet af kromosomer i den humane celle. - definere et gen som et specifikt stykke af DNA strengen. - anføre mitochondrielt DNA. Cellecyklus - beskrive cellecyklus faser. - redegøre for DNA replikation. - beskrive mitosen. - redegøre for proteinsyntesen (transskription, mrna, translation, trna, codon, anticodon). INTRODUKTION TIL KROPPENS VÆV Epitelvæv - anføre at epitelvæv er karløst væv bestående udelukkende af celler. - beskrive funktion og lokalisation(er). - beskrive den generelle mikroskopiske anatomi. - beskrive typer og funktion af junctional complexes (tight junction, desmosome, hemidesmosome, gap junction). - redegøre for basalmembranens opbygning og bestanddele. - anføre principper for klassifikation af epitelvæv, og give eksempler herpå. - beskrive hvorledes epitelvæv fornys. - beskrive endokrine og exokrine kirtler fra epitelvæv.

8 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 8 Støttevæv - beskrive funktion og lokalisation(er). - anføre at bruskvæv er karløst væv bestående udelukkende af celler. - beskrive hovedbestanddelene af bindevæv (matrix indhold og celletyper). - give eksempler på bindevæv (løst, tæt, elastisk og retikulært bindevæv). Fedtvæv - beskrive funktion og lokalisation(er) af fedtvæv. Muskelvæv Se under Bevægeapparatet. Nervevæv Se under Nervesystemet. METABOLISME (Se endvidere Lever- og galdeveje) - definere anabolisme og katabolisme. - definere aerob og anaerob metabolisme. - beskrive slutprodukterne af kulhydrat-, protein- og lipid-katabolismen: CO 2, H 2 O, ATP og varme. Kulhydrat metabolisme - anføre kulhydrat katabolismens fire hovedtrin: fordøjelsen, glykolysen, citron syre cyklus (TCA cycle, Krebs cycle), elektron transport systemet. - anføre at glykolysen finder sted i cytoplasmaet. - redegøre for glykolysen s hovedtræk. - beskrive tre hastighedsregulerende trin i glukose metabolismen. - redegøre for nettodannelsen af ATP i glykolysen. - redegøre for hovedtrækkene i Krebs cyklus. - anføre at Krebs cyklus finder sted i mitokondrierne. - redegøre for nettodannelsen af ATP i Krebs cyklus. - anføre den anatomiske lokalisation af elektron transport kæden. - beskrive princippet i elektrontransportsystemet. - beskrive opbygning af glykogen (glykogenese) i hovedtræk; herunder anføre at denne primært finder sted i lever og skeletmuskel og stimuleres af insulin. - beskrive nedbrydning af glykogen (glycogenolysis) i hovedtræk. - beskrive glukoneogenesen (gluconeogenesis) i hovedtræk; herunder anføre at denne primært finder sted i leveren. - redegøre for substrater til glukoneogenesen (aminosyrer, glycerol, laktat). Protein metabolisme - anføre at efter absorptionen af aminosyrer optages hovedparten af disse i leveren. - beskrive den videre skæbne af de i leveren optagne aminosyrer: 1) afgivelse til blodet til brug for syntese af vævsproteiner. 2) syntese af leverens egne proteiner. 3) syntese af plasma proteiner. 4) substrat for glukoneogenese og opbygning af glykogen.

9 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 9 - angive at der findes essentielle og non-essentielle aminosyrer og beskrive betydningen heraf. - anføre hormoner som øger protein anabolismen (protein syntese): væksthormon (GH), insulin, glukocorticoider, thyroxin. Lipid metabolisme - beskrive nedbrydning af triglycerid til glycerol og fede syrer (fatty acids). - anføre at fedtsyrer er et næringsstof for hjerte- og skeletmuskel samt leveren, men ikke for hjernen. - anføre at oxidationen af fedtsyrer finder sted i mitokondrierne. - beskrive princippet ved β-oxidation; herunder anføre slutproduktet af denne (acetyl- CoA) samt dannelsen af keton stoffer. - redegøre for netto ATP-dannelsen ved fuldstændig oxidation af en 16-carbon fedtsyre (palmitinsyre). ERNÆRING - beskrive de seks hovedgrupper af næringsstoffer: kulhydrater, proteiner, lipider, mineraler, vitaminer og vand. - opdele vitaminer i fedtopløselige og vandopløselige; give eksempler fra hver gruppe samt beskrive disses funktion og effekten af mangel herpå. - beskrive vitamin- og mikronæringsstofmangel. - definere body mass index (BMI) (vægt i kilo divideret med højde i meter 2 [kg/m 2 ]). - inddele i vægtklasser baseret på BMI. - redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved adipositas. ENERGIOMSÆTNING OG TEMPERATUR REGULERING - redegøre for forhold som ændrer energiomsætningshastigheden. - definere basalstofskiftet. - beskrive metoder til måling af basalstofskiftet. - anføre at kulhydrat-, protein- og fedt- omsætningshastigheden kan beregnes ud fra målte værdier af iltoptagelse, kuldioxid- og nitrogen-udskillelse (indirekte kalorimetri). - redegøre for begrebet den dybe legemstemperatur (kernetemperatur). - beskrive de forskellige former for varmedannelse i organismen: den basale energiomsætning, energiomsætningshastigheden ved muskelarbejde og ved kulderystelser. - redegøre for varmeudvekslingen mellem legemsoverfladen og omgivelserne ved stråling, konduktion, konvektion og fordampning. - redegøre for organismens muligheder for at kontrollere varmedannelsen og varmeafgivelsen. - redegøre for kroppens adaptation til ophold i varme. - redegøre for begreberne: feber, pyrogener, varmesynkope (kredsløbsinsufficiens som følge af kutan arteriole dilatation), hedeslag og hypotermi.

10 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 10 CANCER Tumorbiologi - beskrive neoplasi og herunder 1) opdele neoplasier i benigne og maligne tumorer og 2) anføre forskelle i vækstkarakteristika for disse. - anføre at malignitet kræver en histologisk/cytologisk diagnose og nævne karakteristika for malignitet på celleniveau (cytologisk undersøgelse) [f.eks. differentieringsgrad baseret på cellestørrelse og -form, kerne/cytoplasma ratio, DNA indhold, nucleoli, mitoser] og på vævsniveau (histologisk undersøgelse) [f.eks. invasiv vækst, polaritet, anaplasi, nekroser]. - angive hvad der forstås ved anaplasi og differentiering. - anføre at cancer i princippet udgår fra én celle (klonal vækst) og at genetisk instabilitet i tumorcellen fører til at enhver tumor er unik og heterogen. - anføre at cancer altid er betinget af en række genetiske ændringer, dvs. ændringer på DNA-niveau: mutationer, deletioner, multiplikationer eller translokationer. - anføre at celleregulation er en balance af bestemte typer af gener (onkogener, supressorgener, DNA-reparationsgener, apoptosegener). - beskrive hvorledes DNA mutationer kan opstå: carcinogener (fysiske, kemiske, infektioner), tilfældig mutation og fejl i cellens DNA reparation. - definere en metastase. - redegøre for spredning af cancerceller og angiv spredningsveje. Sygdomslære: Udredning og behandling - anføre at maligne sygdomme stadieinddeles, og give eksempler på dette, samt angive baggrunden for stadieinddeling. - redegøre for princippet i et udredningsforløb ved mistanke om cancer. - beskrive principperne for lokal og systemisk behandling af cancer herunder effekten på tumorvækst, og give eksempler på dette. - anføre karakteren af evt. bivirkninger ved forskellige typer af behandling og tilhørende behov for støttende behandling. - anføre baggrund for behandlingssvigt (klon selektion eller resistensudvikling). - angive betegnelserne for klinisk helbredelse dvs. ingen sporbar restsygdom (remission) og tilbagefald af sygdommen (recidiv). IMMUNSYSTEMET Anatomi og fysiologi - beskrive lymfocytternes cirkulation mellem blod, væv og lymfoide organer. - definere uspecifik og specifik immunitet (forsvarsmekanismer). - beskrive hovedkomponenterne i uspecifik immunitet og deres funktion. - beskrive hovedkomponenterne i specifik immunitet og deres funktion. - beskrive immunsystemets forskellige celler og deres funktion. - redegøre for forskellen på cellemedierede og humoralt medierede (ikke-cellulære) reaktioner.

11 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 11 - angive at cytokiner virker som signalmolekyler mellem immunsystemets celler. - redegøre for forløbet af en betændelsesreaktion (inflammation). - angive at der findes forskellige typer af antistoffer (immunglobuliner). Vaccination - beskrive forskellen på passiv og aktiv immunisering. - beskrive forskellige typer af vacciner. Allergi - definere allergi. - beskrive patogenesen i forskellige typer af allergiske reaktioner. - angive eksempler på forskellige typer af allergi. Autoimmune sygdomme - definere autoimmune sygdomme. - angive eksempler på autoimmune sygdomme. HIV og AIDS - redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, forebyggelse, symptomer (hovedtræk), principper for behandling og prognose ved HIV-infektion/AIDS. BEVÆGEAPPARATET Knogler - beskrive forskellige typer af knogler (rørknogler, terningeformede knogler, flade knogler, korte/uregelmæssige knogler). - beskrive hvor de forskellige knogletyper findes. - beskrive opbygningen af en rørknogle, herunder kort beskrive hvorledes knoglen vokser. - kort beskrive den histologiske opbygning af en knogle herunder periost, kompakt og spongiøst knoglevæv. - angive navne på skulderågets og bækkenets knogler, de lange rørknogler på lår, underben, overarm og underarm på dansk og/eller latin. - kort beskrive ryggens anatomi, herunder angive antallet af ryghvirvler cervicalt, thoracalt og lumbalt. - beskrive struktur og funktion af en ryghvirvel, bækkenet og skulderåget. - beskrive opbygning og funktion af en intervertebral diskus. - i hovedtræk beskrive opbygningen af hånden og fodens skelet. - redegøre kort for funktionen af osteogene celler, osteoblaster, osteocytter og osteoclaster. - beskrive hvorledes knoglemodelering/remodelering foregår og reguleres. Ledanatomi og fysiologi - klassifikere led i uægte led (fibrøse forbindelser: suturer og syndesmoser; bruskforbindelser: symfyser) og i ægte led (synoviale led) og angive eksempler herpå.

12 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 12 - beskrive forskellige typer af ægte led (hængselled, kugleled, glideled) og angive eksempler herpå. - beskrive og skitsere et ægte leds opbygning og komponenter (fibrøs ledkapsel, ledbrusk, synovialhinde, synovialvæske) og disses funktion. Muskelfysiologi - opdele muskler i skeletmuskel, glat muskel og hjertemuskel og beskrive hovedtræk af forskelle imellem disse med hensyn til: motor kontrol, motor endeplader, anatomisk organisation af muskelcellerne, lokalisation i kroppen, kontraktile egenskaber. Skeletmuskler - beskrive musklens strukturelle opbygning i muskelfasikler (muskelfiberbundter), muskelfiber (muskelcelle), myofibriller og myofilamenter. - beskrive en motor-unit (motorisk enhed). - beskrive den motoriske endeplade (neuromuskulære synapse) og hvorledes muskelcellen aktiveres. - redegøre for funktionen af det sarkoplasmatiske reticulum og t-tubuli (t-rør). - beskrive hovedtræk i den nervøse stimulation af muskelkontraktionen. - beskrive princippet i exitations-kontraktions koblingen (stimulering og kontraktion af en muskelfiber). - redegøre for hvorledes der dannes energi (ATP) til denne proces. - definere tetanus (tetanisk kontraktion). - beskrive en isometrisk, isoton, concentrisk og eccentrisk kontraktion. - beskrive baggrunden for gradering af muskelkraft (antal stimulerede fibre; tværsnitsareal, længde-spændings forhold). - kort beskrive mekanismer bag udviklingen af muskeltræthed. Knoglesygdomme og frakturer - beskrive årsager til knoglebrud (frakturer). - anføre forskellige typer af knoglebrud (skråfraktur, tværfraktur, spiralfraktur, ekstra/intraartikulær, disloceret/udisloceret, åbne/lukkede). - kort beskrive hvorledes heling af knoglebrud foregår. - redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved de almindeligste frakturer: o collum femoris fraktur. o collesfraktur. o humerus fraktur. - beskrive de forskellige dele af behandlingen af knoglebrud (reponering [reposition], fiksation, rehabilitering [genoptræning]). - beskrive forskellige former for fiksation (gipsning, bandager, osteosyntese [opereret brud]). - skitsere forskellige former for osteosyntese. - beskrive de almindeligste komplikationer ved knoglebrud. - redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved osteoporose (knogleskørhed).

13 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 13 Ledsygdomme - redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, forebyggelse og principper for behandling ved osteoartrose (slidgigt, artrose). Sene- og muskellidelser - kort beskrive symptomer, diagnostik og behandling ved akutte muskel og senelidelser (fibersprængninger og rupturer). - kort beskrive symptomer, forløb og behandling ved overbelastningstilstande i og omkring sener (tendinitis og tendovaginit [seneskedehindebetændelse]). Rygsmerter - redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved: o degenerative lidelser i cervikal- og lumbaldelen af ryggen. o facetledssyndrom ( hold i ryggen, hekseskud ). o discusprolaps (se endvidere Medulla spinalis med omgivende væv). - anføre andre årsager til rygsmerter (osteoporotisk sammenfald, spinalstenose, kræft, infektion). Inflammatoriske led og bindevævssygdomme - definere begreberne artritis, myositis, osteitis, vaskulitis, arteritis og synovitis. - kort beskrive generel patofysiologi ved ikke-infektiøse (autoimmune) inflammatoriske bindevævssygdomme. - beskrive principperne for anti-inflammatorisk og immunosuppressiv behandling, herunder anføre steroid injektioner i led. - kort beskrive immunmodulerende behandling. - redegøre for forekomst, ætiologi og patogenese, symptomer, mulige komplikationer, forebyggelse og principper for behandling ved: o reumatoid artritis. o reaktiv artritis. - kort beskrive symptomer, forløb og behandling ved psoriasis gigt, urinsyre gigt (arthritis urica), Bechterews sygdom og Sjögrens syndrom. Smertesyndromer - kort beskrive myoser/muskelinfiltrationer og fibromyalgisyndromet. - definere begrebet forskudt smerte og angive eksempler herpå. - kort beskrive og diskutere psykologiske og sociale forholds betydning ved kroniske smertetilstande og den mulige fysiologiske baggrund herfor. - kort diskutere begrebet sygeliggørelse i relation til uspecikke smertetilstande. - kort beskrive virkningsmekanismer og de vigtigste bivirkninger for de almindeligste former for smertestillende medicin (paracetamol, anti-inflammatoriske midler, opioider/morfika).

14 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 14 Generelt om bevægeapparatssygdomme - kort beskrive og diskutere mulig primær og sekundær forebyggelse af de vigtigste sygdomsgrupper (arbejdsergonomiske forhold, fysisk træning og psykosociale forhold). NERVESYSTEMET Nervesystemets opbygning - angive at nervesystemet kan inddeles i det centrale og det perifere nervesystem, og beskrive elementerne i hvert af disse systemer. - definere det somatiske og det viscerale nervesystem. - definere grå og hvid substans og redegøre kort for disses opbygning. - redegøre for nervecellers opbygning og funktion, herunder for betydningen af de cellulære elementer. - beskrive neuronernes struktur angive neuronklassifikation på basis af struktur og funktion. - beskrive nervesystemets støtteceller. Elementær neurofysiologi og biofysik - redegøre for hvilemembranpotentialet, herunder hvordan det vedligeholdes og betydningen af iongradienter. - redegøre kort for forskellige typer af membrankanaler. - redegøre for aktionspotentialets generering, propagering og elektrofysiologiske karakteristika, herunder alt-eller-intet princippet og betydningen af myelinisering. - angive at der findes kemiske og elektriske synapser og beskrive kort deres anatomiske strukturer. - redegøre for kemiske synapsers normale funktion, og give eksempler på hvordan sygdom kan påvirke denne funktion; endvidere angive eksempler på hvordan medicinsk behandling kan påvirke synapsernes funktion. - beskrive postsynaptiske potentialer og angive forskellen på exitatoriske og inhibitoriske postsynaptiske potentialer. - angive de vigtigste neurotransmittere. - beskrive at neuroner via deres mange synapser indgår i neurale kredsløb, som kan ændre informationsflowet i neuronerne f.eks. i form af negativ feedback, positiv feedback eller lateral inhibition. Perifere nerver - angive at der findes 31 par spinalnerver. Angive, at der er nerveplekser, disse funktion og lokalisation. - angive at der findes 12 par kranienerver. - redegøre for sygdommene polyneuropati, carpaltunnelsyndrom og myastenia gravis, herunder patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling.

15 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 15 Medulla spinalis med omgivende væv - redegøre for medulla spinalis (rygmarvens) anatomi og funktion, herunder alfa- og gamma-motorneuroner. - redegøre kort for hjernehindernes anatomi og funktion. - redegøre for ventral- og dorsalrødder, spinalganglier og spinal nerve. - beskrive et tværsnit af medulla spinalis. - redegøre for de fysiologiske forhold ved en frivillig muskelbevægelse. - definere en refleks. - redegøre for strækrefleks og flexorrefleks. - redegøre for patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling ved diskusprolaps (se endvidere Rygsmerter). - redegøre for andre sygdomme, der kan ramme medulla spinalis med omgivende væv, herunder patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling. Hjerne med omgivende væv - angive at hjernen består af storhjerne (cerebrum), lillehjerne (cerebellum), mellemhjerne (diencephalon) og hjernestamme; hjernestammen er en samlebetegnelse for midthjerne (mesencephalon), hjernebro (pons) og den forlængede marv (medulla oblongata). - angive væsentlige anatomiske kendemærker for disse områder, og redegør kort for områdernes funktion. - redegøre kort for hjernehindernes anatomi og funktion. - redegøre kort for patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling ved meningitis og neuroborreliose. - angive de fire hjerneventrikler. - beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, cirkulation og resorption. - redegøre kort for blod-hjerne-barrieren, samt angive tilstande hvor den er defekt (cancer, infektioner, traumer). - beskrive lokalisationen af hvid substans i hjernen, herunder definere associations-, kommisur- og projektionsfibre. Integration af nervesystemets funktioner - redegøre kort for patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling ved spændingshovedpine og migræne. - angive forskellige kemiske stoffer, der påvirker centralnervesystemet, og beskrive hvordan de virker. - beskrive hvad man kan se på EEG (søvn, coma, epilepsi). - redegøre kort for patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling ved: o epilepsi. o Alzheimers sygdom. o dissemineret sclerose. - redegøre for patofysiologi, forebyggelse, symptomer og behandling ved apoplexia cerebri (slagtilfælde). - kort beskrive de basale gangliers funktion. - redegøre kort for patofysiologi, symptomer og behandling ved Parkinsons sygdom. - redegøre kort for symptomer og behandling ved hjernetumorer.

16 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 16 - beskrive at hypofysen udskiller hormoner under kontrol af hypothalamus og nævne tilstande, hvor denne funktion er påvirket (se endvidere Endokrinologi). Sanser - redegøre kort for smagssans og lugtesans (kemoreceptorer, turn-over, submodaliteter/kvaliteter). - redegøre for hørelse og ligevægtssans (mekanoreceptorer, indre øre, adækvat stimulus, stereocilier, frekvens/lydtryk). - redegøre for synssans (fotoreceptorer, centralsyn, synsfelt, farvesyn, dybdesyn). - beskrive anatomiske strukturer af væsentlig betydning for øjets funktion (cornea, linse, pupil, retina, maculaområde, nervus opticus, øjenmuskler). - beskrive anatomiske strukturer af væsentlig betydning for ørets funktion (Det ydre øre samler lyd, som påvirker trommehinden. I mellemøret er der tre små knogler, som leder luftsvingninger til svingninger i væsken i det indre øre, to stabiliserende muskler. I det indre øre: ovale vindue, runde vindue, scala vestiuli, scala media og scala tympani, tectorial membran, basilar membran, hårceller, nervefibre). - redegøre kort for forløbet af (1) pyramidebaner (tractus corticospinalis), (2) bagstrengs-lemniscus-medialis-systemet, (3) tractus spino-thalamicus lateralis og (4) tractus spino-thalamicus anterior; herunder specielt hvilken form for signaler der løber heri, at der er tale om hvid substans og hvor fibre evt. krydser. - redegøre for følesansen. - beskrive smertetilstande og deres behandling. Det autonome nervesystem - beskrive at det perifere autonome nervesystem består af en sympatisk, en parasympatisk og en enterisk del. - redegøre for anatomiske og fysiologiske forskelle på det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. PSYKISKE LIDELSER Psykiatriens organisation - beskrive den typiske opbygning af en psykiatrisk afdeling (lukkede, skærmede, åbne afdelinger) og baggrunden for denne organisation. - angive de behandlingsmæssige tilbud uden for hospitalerne. - beskrive en distriktspsykiatrisk enhed og formålet med denne. - angive den primære målgruppe for distriktspsykiatrien. Forekomst af psykiske sygdomme - angive prævalenstal for depressionsygdom, bipolar affektiv sygdom, angstsygdomme, skizofreni, misbrug, OCD samt spiseforstyrrelser (anorexia nervosa og bulimia nervosa). - angive antal selvmord årligt i Danmark. - angive procentvis forekomst af suicidium blandt bipolar affektive patienter samt skizofrene patienter. - redegøre for Goldberg og Huxleys 5-niveaus model og kunne diskutere denne.

17 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 17 Generel psykopatologi - definere en hallucination. - angive de 5 forskellige typer hallucinationer (høre-, syns-, etc.) og give eksempler herpå. - definere en vrangforestilling. - beskrive forskellige typer af vrangforestillinger og herunder beskrive hvad der forstås ved bizarre vrangforestillinger og hvilken patientkategori disse er karakteristiske for. - beskrive subjektive tankeforstyrrelser. - beskrive styringsoplevelser. - beskrive katatone symptomer. - redegøre for depressive kernesympromer. - redegøre for depressive ledsagesymptomer. - redegøre for maniske kernesymptomer. - beskrive angstsymptomer. - beskrive tvangssymptomer (tvangshandlinger og tvangstanker) og give eksempler herpå. - beskrive kognitive symptomer. - angive hvad der forstås ved positive og negative symptomer (skizofreni) og give eksempler herpå. Generelle behandlingsprincipper - angive principielle behandlingsmetoder i form af psykofarmaka, ECT, samtaleterapi, fysioterapi; herudover angive vigtigheden af socialpsykiatrisk støtte. - kort redegøre for de 6 principielle grupper af farmaka som anvendes til behandling af psykisk sygdom samt ECT, herunder kunne skitsere virkninger og bivirkninger. - kort redegøre for psykoterapeutiske behandlingsprincipper. Skizofreni - redegøre for skizofreni-sygdommens epidemiologi. - redegøre for sygdommens ætiologi. - redegøre for klassiske skizofrene symptomer (psykopatologi). - kort redegøre for behandling med inddeling i akutfase, stabiliserings- og udskrivningsfase. Depressionssygdommen (unipolar) - redegøre for depressionsygdommens epidemiologi. - redegøre for sygdommens ætiologi. - redegøre for klassiske depressive symptomer. - angive at psykotiske symptomer forekommer, give eksempler herpå og angive at disse typisk er stemningskongruente. - kort redegøre for behandling med inddeling i akut behandling og stabiliserende behandling. Bipolar affektiv sygdom - redegøre for bipolar affektiv sygdoms epidemiologi.

18 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 18 - redegøre for sygdommens ætiologi. - angive at diagnosen inkluderer enten tilbagevendende manier eller både manier og depressioner hos samme person, og at den enkelte episode af depression ikke kan skelnes fra unipolar depression. - redegøre for klassiske maniske symptomer. - angive at psykotiske symptomer forekommer, give eksempler herpå og angive at disse typisk er stemningskongruente. - kort redegøre for behandling af mani, bipolar depression samt forebyggende behandling af bipolar affektiv sygdom. Nervøse lidelser og spiseforstyrrelser - redegøre for epidemiologi og ætiologi ved angstforstyrrelser. - redegøre for fysiske og psykiske symptomer ved generaliseret angst. - redegøre kort for behandlingen af generaliseret angst. - redegøre for epidemiologi og ætiologi ved fobisk angst. - beskrive de tre typer fobisk angst (agorafobi, enkeltfobi og socialfobi) og kort redegøre for behandlingen heraf. - redegøre for symptomerne ved panikangst samt kort redegøre for behandlingen heraf. - redegøre for epidemiologi, ætiologi og symptomer ved OCD, samt kort redegøre for behandlingen heraf. - redegøre for epidemiologi, ætiologi og symptomer ved anorexia nervosa, samt kort redegøre for behandlingen heraf. - redegøre for epidemiologi, ætiologi og symptomer ved bulimia nervosa, samt kort redegøre for behandlingen heraf. Misbrug - redegøre for begreberne psykisk afhængighed, fysisk afhængighed, tolerans og kontroltab. - beskrive generelle årsagsforhold ved misbrug. - redegøre for epidemiologi og ætiologi ved alkoholmisbrug. - beskrive alkoholabstinenstilstanden og behandlingen heraf. - beskrive de psykiatriske og somatiske komplikationer til alkolholmisbrug. - angive at der relativt ofte ligger anden psykopatologi til grund for recidiverende alkoholmisbrug og give eksempler herpå (co-morbiditet). - skitsere behandlingsforløb for alkoholmisbrug. - kort redegøre for forbrug af benzodiazepiner, epidemiologi, virkning, abstinenstilstand og behandlingen heraf. - kort redegøre for epidemiologi, virkning og behandling af cannabismisbrug. - kort redegøre for epidemiologi, virkning og behandling af opiatmisbrug. - kort beskrive misbrug af centralstimulantia. Retspsykiatri - angive at retspsykiatri inddeles i civilretslige og strafferetslige forhold. - redegøre for civilretslige forhold, herunder tvangsindlæggelse (på røde og gule papirer), tvangstilbageholdelse, tvangsmedicinering samt tvangsfiksering, betingelserne for at disse kan/skal finde sted samt give eksempler herpå.

19 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 19 - kort beskrive "mindste middels princip". - angive patienternes klagemulighed, patientrådgivernes funktion samt de lokale patientklagenævns funktion. - beskrive hvad der forstås ved værgemål. - angive hvad der forstås ved en mentalobservation, at det er retten som tager beslutning om en sådans udførelse samt angive henholdsvis lægens og rettens rolle i vurderingen af patienten/personen. - kort beskrive de strafferetslige forhold vedr. anbringelsesdomme og behandlingsdomme. MIKROBIOLOGI - angive de vigtigste hovedgrupper af mikroorganismer. - angive forskelle mellem pro- og eukaryote celler. - definere hvad der forstås ved et patogen. - redegøre for begrebet virulens. - angive de overordnede virulensfaktorer. - angive hvad der forstås ved opportunistiske mikroorganismer. - angive hvad der forstås ved inkubationstid. Bakteriologi - redegøre for bakteriecellens principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur. - beskrive inddeling af bakterier ud fra morfologi og Gram-farvbarhed. - beskrive bakteriers formering og vækst. Virologi - definere hvad et virus er. - redegøre for virus principielle opbygning, størrelsesforhold og struktur. - beskrive inddeling af virus. - redegøre for formering af viruspartikler. Parasitologi - beskrive inddeling af parasitter. - beskrive livscyklus, sygdomsforløb og udbredelse for malaria. Mykologi - beskrive inddeling af svampe. - angive de vigtigste infektioner forårsaget af svampe. Vaccination - angive hvad der forstås ved vaccination. - beskrive de almindeligt anvendte former for vaccine. Antibiotika - redegøre for antibiotikas virkningsmekanismer. - redegøre for resistensudvikling overfor antibiotika.

20 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 20 Generel hygiejne - angive de vigtigste smittekilder for mennesker. - angive de vigtigste smitteveje. - definere en nosokomiel infektion. - beskrive og definere sterilisation og desinfektion. Luftvejsinfektioner - redegøre for sygdomsforløb, smitteveje og profylakse for: - Mycobacterium tuberculosis - Streptococcus pneumoniae - influenzavirus Tarminfektioner - definere zoonotiske infektioner. - redegøre for sygdomsforløb, smitteveje og profylakse for: - Salmonella, Campylobacter, Yersinia og E. coli - virusbetingede tarminfektioner FORDØJELSESKANALEN OG BUGSPYTKIRTLEN Anatomi og fysiologi - anføre fordøjelseskanalens makroanatomiske opdeling (mundhule (cavum oris), svælget (pharynx), spiserøret (oesphagus), mavesækken (ventriklen), tyndtarmen (intestinum tenue), tyktarmen (intestinum crassum), endetarmen (rectum). - anføre at gastrointestinalkanalen er den intraabdominalt beliggende del af fordøjelseskanalen. - beskrive bughulens beklædning med bughinden (peritoneum), som også beklæder de fleste af de intraabdominale organer og strukturer. - anføre at det meste af tarmen er ophængt i et fedtrigt tarmkrøs som indeholder kar og nerver. - anføre at veneblodet fra gastrointestinalkanalen samles i vena portae. - angive to anastomoser mellem portåresystemet og cavasystemerne (overgang mellem oesophagus og ventriklen + overgangen mellem nederste del af rectum og analkanalen) og redegøer for deres kliniske betydning ved portal hypertension. Mundhulen (cavum oris) - beskrive at fordøjelsen af føde begynder i mundhulen ved tygning/findeling af føden samt tilførsel af spyt fra spytkirtler som indeholder enzymet amylase, som medvirker til nedbrydning af stivelse (større kulhydratkomplekser) til disakkarider, samt mucin. Svælget (pharynx) og spiserøret (oesophagus) - beskrive at fødebolus passerer gennem svælget, bag om strubelåget (epiglottis) som nu lukker af til luftvejene, og ned i spiserøret (oesophagus) ved synkebevægelsen som består af en voluntær oral fase, en involuntær pharyngeal og oesophageal fase.

21 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 21 - beskrive at fødebolus passerer ned gennem spiserøret (oesophagus) ved peristaltiske bevægelser. Mavesækken (ventriklen) - beskrive beliggenhed, form, størrelse og hovedtræk af makroanatomien (cardia, fundus, corpus, antrum, sphinctere, pylorus, muskelstrøg, rugae). - beskrive hovedtræk af ventrikelslimhindens opbygning. - beskrive bestandele og funktion af ventrikelsaften (saltsyre: medierer omdannelsen af pepsinogen til pepsin, slår bakterier ihjel; pepsinogen: forstadie til pepsin som nedbryder peptidbindingerne i proteinstof; mucus: basisk væske som beskytter ventrikelslimhinden mod saltsyren; intrinsic factor: nødvendig for absorption af vitamin B12 i tyndtarmen; lipase: nedbryder fedtstof). - redegøre for ventriklens funktion. - beskrive regulationen af ventrikelsaftens sekretion. Tyndtarmen (intestinum tenue) - anføre at tyndtarmen opdeles makroanatomisk i tolvfingertarmen (duodenum), jejunum og ileum. - beskrive beliggenhed, størrelse og hovedtræk af anatomien (plicae circulares, villi, krypter, brush border [mikrovilli]). - redegøre for tyndtarmens funktion. Tyktarmen (intestinum crassum, colon ), endetarm (rectum), analkanalen og anus - redegøre for funktionen. - anføre at tyktarmen opdeles makroanatomisk i cecum, colon ascendens, colon transversum, colon descendens og colon sigmoideum. - beskrive beliggenhed, størrelse og hovedtræk af anatomien (colon: taeniae coli, haustra, forskelle i forhold til tyndtarmen og dette s betydning i relation til funktionen; rectum, analkanalen, anus: plicae transversales, sphinctere). Bugspytkirtlen (pankreas) - beskrive beliggenhed, størrelse, form og hovedtræk af anatomien. - beskrive at pankreas indeles i en eksokrin og en endokrin del. - anføre eksokrine sekretionsprodukter (lipase, amylase, proteolytiske enzymer) og beskriv deres funktion. - anføre at pankreas saft indeholder bikarbonat (HCO 3 - ) til buffering af chymus som ankommer fra ventriklen. - anføre stimuli for pankreas eksokrine sekretion: nervøs kontrol, hormonal kontrol (sekretin og kolecystokinin). Absorption - redegøre for absorptionen af kulhydrat, protein og fedt i gastrointestinalkanalen. - angive at organismen indtager energi i form af kulhydrat, protein, alkohol og fedt samt angive disse stoffers relative energiindhold. - redegøre for kolesystokinin (CCK), gastric inhibitory peptide (GIP), gastrin, sekretin s rolle i fordøjelsesprocessen (produktionssted, stimulus, funktion).

22 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 22 Sygdomsenheder i gastro-intestinalkanalen - beskrive kort undersøgelsesmuligheder. - redegøre kort for forekomst, ætiologi og patogenese, forebyggelse, symptomer, mulige komplikationer og principper for behandling ved: o ulcussygdommen. o cancer ventriculi. o cøliaki. o laktoseintolerans. o Mb. Crohn. o colitis ulcerosa. o gastroenteritis acuta. o cancer coli. o akut appendicit. o diarre (m/u steatore). LEVER OG GALDEVEJE (se endvidere Metabolisme) Anatomi og fysiologi - beskrive leverens lokalisation, størrelse, farve, og opdeling i lobi. - beskrive galdeblærens lokalisation i forhold til leveren. - redegøre for galdeblærens og galdegangenes funktionelle sammenhæng med leveren. - i hovedtræk beskrive makroskopisk organisation og forløb af vena porta (hepatic portal vein), højre og venstre hepatiske duct, ductus cysticus (cystic duct), ductus hepaticus communis (common bile duct), galdeblæren, arteria hepatica (hepatic artery), venae hepaticae (hepatic veins). - i hovedtræk beskrive den mikroskopiske anatomi af lever lobuli og disses funktion. - anføre leverens hovedfunktioner: deltagelse i kulhydrat, lipid og protein metabolismen, produktion af galde, afgiftning, lagring af fedtopløselige vitaminer (A, D og K) og jern. Kulhydrat metabolismen - beskrive leverens optagelse af monosakkarider fra porta blodet efter et måltid, og at disse lagres i leveren som glykogen (glykogenese). - anføre at leveren er et betydeligt depot for kroppens indhold af glykogen, og at dette kan mobiliseres (glykogenolyse) som glukose og frigives til blodet. - redegøre for insulin og glukagons rolle ved regulationen af leverens glukoseproduktion Lipid metabolismen - beskrive leverens oxidation af fedtsyrer (fatty acids) ved β-oxidation. - anføre at leveren syntetiserer fedtsyrer (fatty acids) (primært palmitinsyre) på basis af acetyl-coa og at disse frigives til plasma. - anføre at leveren er den vigtigste kilde til syntese og frigivelse til plasma af VLDL (very-low-density-lipoprotein).

23 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 23 - anføre at VLDL har stort indhold af triglycerid og fungerer som carrier af dette fra leveren til andre organer (f.eks. muskler) hvor triglyceriden nedbrydes til fedtsyrer (fatty acids), v.h.a. lipoprotein lipase enzymet, hvilke kan metaboliseres og derved danne energi (ATP-formation). - anføre at HDL (high-density-lipoprotein) og LDL (low-density-lipoprotein) primært dannes i plasma (fra chylomikroner og VLDL), men også i leveren. - anføre at HDL s funktion er at fjerne kolesterol fra perifere væv og transportere dem til leveren. - anføre at LDL s funktion er at transportere kolesterol fra leveren til andre organer (f.eks. binyrer, ovarier, testes), hvor det danner basis for dannelsen af steriodhormoner (f.eks. aldosteron, cortisol, progesteron, testosteron). - anføre at leveren optager chylomikron- og VLDL-rester (remnants) efter at disse har frigivet deres indhold af fedtsyrer og glycerol i blodkarrene (via lipoproteinlipase enzymer i endothelcellerne). - anføre at leveren tillige optager LDL fra blodet. - anføre klinisk eksempel på vigtigheden af leverens funktion i lipoproteinmetabolismen: familiær hyperkolesterolemia, hvor leveren mangler LDL receptoren, hvilket resulterer i ophobning af LDL i blodet og dermed stor risiko for hjerte-kar sygdom. - anføre at leveren er vigtig i dannelsen ketonstoffer, men ikke selv kan metabolisere disse. - beskriv kort leverens rolle i kolesterol homeostasen: o kolesterol dannes i leveren dels som de novo syntese og dels fra LDL optaget i leveren. o hepatisk kolesterol anvendes ved dannelsen af galdesyrer, ved syntese af VLDL og ved syntese af cellemembraner i leveren. o kolesterol clearance (udskillelse fra kroppen) kan ske fordi den enterohepatiske cirkulation er inkomplet Protein metabolismen - beskrive at leveren producer hovedparten af plasmaproteinerne, og give 3 eksempler herpå (f.eks. albumin, fibrinogen, protrombin [koagulationsfaktor II], prokonvertin [koagulationsfaktor VII], Stuart faktor [koagulationsfaktor X], transferrin). - anføre at måling af plasmaproteinkoncentrationer (se ovenfor) i blodet bruges som mål for leverens metaboliske funktion. - angive at transformationen af ammoniak (NH 3 ) fra bl.a. nukleinsyre metabolismen til urinstof foregår i leveren og angive at ammoniak er neurotoksisk, og at leversvigt (f.eks. som følge af alkoholmisbrug) dermed kan føre til hepatisk encephalopati. - anføre at syntese af non-essentielle aminosyrer fra de essentielle aminosyrer foregår i leveren. Vitaminer og mineraler - anføre at leveren fungerer som lager for vitamin A, D og K. - anføre at leveren deltager i nedbrydningen af udtjente erythrocytter, og at der i leveren findes et depot af jern (dels frit og dels som ferritin) som kan mobiliseres til blodet i form af transferrin.

24 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 24 Syntese og sekretion af galde - anføre at leveren producerer galde. - beskrive hovedbestanddelene af galde (vand, elektrolytter, galde salte, bilirubin, kolesterol). - anføre at galdeblærens indhold af galde er et koncentrat af den hepatisk producerede galde. - beskrive den enterohepatiske cirkulation af galdesalte. - beskrive stimuli for galdeblærekontraktion (CCK øgning som følge af fødeindtagelse). - anføre at måling af plasma koncentrationen af bilirubin og leverenzymet basisk fosfatase bruges ved vurdering af leverens ekskretoriske funktion. Lever- og galdevejssygdomme og symptomkomplekser Undersøgelsesmetoder - beskrive hvad der forstås ved leverprøver, og hovedtræk af deres anvendelse. - beskrive hvorledes levercellernes funktion og leverens ekskretion kan vurderes ud fra analyse af blodprøver (f.eks. albumin, koagulationsfaktor II, VII, X, basisk fosfatase, alanin aminotransferase [ALAT], aspartataminotransferase [ASAT]). - anføre at der kan udtages en biopsi af levervævet. - anføre at ultralyd og CT/MR-scanning kan anvendes ved mistanke om patologiske forhold i leveren (f.eks. cyster, abscesser, metastaser). - anføre at røntgenundersøgelser i kombination med kontraststof bruges ved fremstilling af galdevejene (endoskopisk retrograd choledocho-pancreaticografi [ERCP]). Hepatitis Virushepatitis - anføre at der er påvist 6 forskellige virus der forårsager virushepatitis (HAV, HBV, HCV, HDV, HEV HGV). - anføre at HDV, HEV og HGV er sjældne i DK. o For HAV, HBV og HCV: redegøre for forekomst, smittevej(e), ætiologi og patogenese og forebyggelse (herunder evt. vaccination). beskrive symptomer og fund, diagnose og hovedtræk af behandling. Hepatitis forårsaget af anden årsag - anføre at hepatitis tillige kan forårsages af andre virus, af bakterier og som følge af toksisk påvirkning. - give eksempler på hepatitis som følge af toksisk påvirkning (lægemiddelforgiftninger [eks. paracetamol (Panodil) og anæstesigassen Halothan], svampe, kobber, bly, jern). - anføre at toksisk hepatitis som følge af paracetamol forgiftning kan føre til akut leversvigt med høj dødelighed. Andre infektioner i leveren - beskrive hovedtræk af sygdommen schistosomiasis (bilharziose): globalt set hyppigste forekommende kroniske leversygdom (cirka 200 millioner angrebne); udbredt i fjernøsten, Afrika, Mellemøsten og nordlige dele af Sydamerika; ved hudkontakt med vand indeholdende den infektiøse parasit (kaldet cercaria ) trænger denne gennem huden

25 Pensumbeskrivelse for Humanbiologi og Sygdomslære. Version 1.8 Side 25 og lejrer sig bl.a. i portalvenegrenene hvor han- og hunparasitten kønsmodnes og sammenkobles; de vandrer herefter til veneplekser omkring rectum for at æggene kan udskilles med fæces (diagnostisk kriterium); nogle æg føres med blodet tilbage til leveren og giver her anledning fibrosedannelse; leverfunktionen bliver ikke påvirket væsentligt, men den kroniske infektion giver anledning til hepatomegali og især portal hypertension p.g.a. fibrosedannelse i v. porta (igen førende til bl.a. oesophagusvaricer); behandles medicinsk med god effekt i det akutte stadie hvorimod de kroniske leverforandringer kun vanskeligt kan behandles; infektionen kan forebygges ved bekæmpelse af sneglene som er mellemvært for parasittens æg. - beskrive hovedtræk af sygdommen ekinokokcyste (hydatidcyste): globalt set almindeligste form for levercyste; findes også i Nordeuropa; skyldes infektion med bændelormen echinococcus ; hunden er vært og fåret den almindeligste mellemvært infektion sker via æg i hundefæces; æggene optages gennem menneskets tarmvæg og slår sig ned typisk i lever (gerne højre leverlap) og lunger hvor der dannes en væskefyldt cyste hvori adskillige bændelorme, ca. 5mm lange, dannes; udvikles over 5 til 20 år og kan opdages tilfældigt, men gerne som følge af tryksymptomer p.g.a. cystens tiltagende størrelse; behandles med kirurgisk fjernelse af cysten + medicinsk behandling. Alkoholisk leversygdom og alkoholmisbrug - redegøre for ætiologi og patogenese, sygdomsbilled(er) (se endvidere nedenfor v/ cirrose ). - redegøre for alkoholmisbrug. - beskrive at alkohol (ethanol) nedbrydes i leveren til acetaldehyd v.h.a. enzymet alkohol dehydrogenase og videre til acetate (eddikesyre). - beskrive at alkohol dehydrogenase hæmmes ved indtagelse af antabus, hvilket fører til en ophobning af acetaldehyd i leveren (akut acetaldehyd forgiftning), førende til så ubehagelige symptomer (hjertebanken, flushing, hovedpine, kvalme, opkast, sveden, hypotension og konfusion) at patienten skræmmes fra at drikke. - anføre at alkoholisme ofte fører til dannelse af fedtlever og levercirrose. Levercirrose - anføre at diagnose stilles på grundlag af leverbiopsi(er) som udviser (irreversibel) ændret arkitektur af levervævet (svind af den normale lobulære opdeling, tilkomst af bindevæv). - redegøre for hyppige årsager til levercirrose (ca. 50% skyldes stort alkoholforbrug, og resten forskellige former for kronisk hepatitis [især HBV og HCV]). - redegøre for hovedproblemer ved levercirrose (nedsat leverfunktion og portal hypertension). - anføre symptomer og fund: hepatomegali (ses hos 2/3 [hos ¼ når leverranden til umbilicus (navlen)]), muskelatrofi, stellate naevi, rødfarvning af håndflader (palmart erythem), cirrosetient (grumset ansigtsfarve med tydelig kartegning), laklæber (atrofisk læbeslimhinde). - redegøre for komplikationerne ascites og oesophagusvaricer.