4.1 Friluftsliv. Amtsrådets mål. Foto: Naturturisme I/S

Transkript

1 4.1 Friluftsliv.qxd :26 Side 1 Foto: Naturturisme I/S 4.1 Friluftsliv Amtsrådets mål at udbygge og sikre et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder i regionen for såvel det uorganiserede som det foreningsbaserede friluftsliv, der dyrker særlige interesser i naturen. at friluftslivets muligheder skal styrkes på et bæredygtigt grundlag både - i forhold til naturværdierne i landskabet og - i forhold til lodsejere - samt i en indbyrdes afvejning mellem forskellige typer af friluftsinteresser, hvor disse måtte være modstridende. 113

2 4.1 Friluftsliv.qxd :26 Side 2 Friluftsliv Naturen/landskabet Skoven Stranden Bibliotek Biograf Kunstmuseum/udstilling Øvr. museer/udstillinger Teater Koncert (pop/rock) Koncert (klassisk) Opera Ballet Kilde: Jensen 1998, Friluftsliv i det åbne land 1995/95 Forskningsserien Nr. 25 Forskningscenteret for skov & landskab Hørsholm, 1998 (s. 25) Fig Centrale problemstillinger Især det organiserede friluftsliv, men også Danmarks Naturfredningsforening og kommunerne har i en årrække ønsket, at Fyns Amt udarbejder en sammenhængende og mere konkret regional politik, der særligt vedrører friluftslivet. Dette med henblik på at styrke de fysiske muligheder for friluftsaktiviteter i landskabet. Som grundlag for arbejdet med en friluftspolitik har Fyns Amt fået udarbejdet en udredning, der bl.a. indeholder: 1. En status/kortlægning over de aktuelle udfoldelsesmuligheder for friluftslivet/ turismen samt mulige konflikter/modstridende interesser. 2. En status for indsatsen for friluftslivet generelt og særlige indsatser. 3. En oversigt over ønsker/behov omkring friluftslivets muligheder. 4. En beskrivelse af hvor der er behov for særligt at tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresser og evt. styrkelse af naturgrundlaget for at sikre bæredygtighed. Der har omkring arbejdet hermed været nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra både lodsejere, frilufts- og naturorganisationer, samt turisterhvervet og kommuner, og Fritidstilbud % Andel af den voksne befolkning der har benyttet de nævnte fritidstilbud mindst én gang om året 96 hvor man også har drøftet forudsætninger for og mulige handlinger til fremme af eventuelle mål om at styrke de rekreative udfoldelsesmuligheder. Rapporten er tilgængelig på Fyns Amts hjemmeside. Status Fyns Amt har den længste kyststrækning af landets 14 amter, forholdsvis lukkede og meget attraktive farvande med småøer, varierede kulturlandskaber og en spændende geologi. Regionen har således et stort potentiale for friluftslivet både brugs- og oplevelsesmæssigt. Der er dog også en række anvendelses- samt tilgængelighedsproblemer i den fynske natur, der begrænser friluftslivets muligheder. Det hænger sammen med at det fynske landskab er temmelig intensivt udnyttet til mange formål med en forholdsvis stor befolkningstæthed og megen frugtbar dyrkningsegnet jord. Set i forhold til den øvrige del af landet er der relativt lidt skov og natur på land samt få og generelt små offentligt ejede arealer og fredede arealer. Hertil kommer, at der de seneste årtier er nedlagt mange stier samt mark- og skovveje i det åbne land og de resterende er ofte usammenhængende rester, der er vanskeligt anvendelige i friluftsmæssigt øjemed. Der er samlet set ikke nogen gennemgående/længere stiforløb og kun få lokale rundture i det fynske landskab. Også i de mange mellemstore og mindre skove er færdselsmulighederne ofte reelt meget begrænsede. Antallet af formidlede stiforløb (både offentlige og private) er også meget begrænset, uanset der er sket en vis vækst heri de senere år både på offentligt og privat initiativ. Dette er af særlig betydning i en situation hvor langt størstedelen af befolkningen bor i byer, hvilket nødvendiggør tilgængelig information om færdselsmulighederne i det åbne land. Udredningen beskæftiger sig også særligt med de bynære rekreative muligheder, da en daglig friluftsbrug mest finder sted indenfor 2,5 km fra bopælen og således forudsætter bynære 114

3 4.1 Friluftsliv.qxd :26 Side 3 REGIONPLAN 2005 områder og stier. Den peger på, at større skovog naturområder typisk findes i længere afstand fra byerne, og at der omkring mange af regionens kommunecentre og øvrige bymønsterbyer mangler gode nærrekreative udfoldelsesmuligheder - også bare i form af mindre arealer. Det gælder især for mange af byerne uden kystadgang, men også for nogle af de kystnære byer som f.eks. Assens. De begrænsede udfoldelsesmuligheder skaber visse steder et stort pres på naturen i få attraktive naturområder og skove og der kan opstå interessekonflikter mellem forskellige typer friluftsaktiviteter, ligesom der kan opstå interessekonflikter i forhold til private lodsejere og deres interesser af økonomisk og anden art. Udfoldelsesmulighederne på private arealer er i respekt af den private ejendomsret og efter lovgivningen mere begrænsede end på offentlige arealer. En nylig vedtagen ændring af Naturbeskyttelsesloven har i hovedtrækkene fastholdt de hidtidige adgangsbestemmelser. Væsentligt nyt er dog, at mulighederne for fortsat at nedlægge markveje, herunder adgangsveje til skove er blevet begrænset, hvis de har betydning for friluftslivet. Fremme af udfoldelsesmulighederne for friluftslivet på land i forhold til i dag, herunder løsninger på eventuelle konflikter mellem forskellige interessegrupper, vil i den fynske region uvægerligt berøre private lodsejeres ejendom i det omfang faciliteterne ikke udbygges gennem offentlige erhvervelser af ejendom. Til vands er der generelt fri fladefærdsel med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder. Friluftsmuligheder til søs er i den fynske region derfor særdeles gode også grundet mange lukkede og lavvandede farvande. Dette giver gode betingelser for mange typer af søsport. En række motoriserede søsportsaktiviteter er i vækst i disse år. Visse steder kan det give anledning til konflikter i forhold til naturgrundlaget, men det kan konstateres også at give anledning til interessemodsætninger i forhold til andre rekreative aktiviteter, så som ex. sejlsport og almindelige strandgæster. Fra flere sider peges der på et behov for afklaring af strategier og handling, som klart indeholder prioriteringer i forhold den profil, man i det fynske ønsker at satse på omkring udvikling af søsportsaktiviteter. Hidtidig indsats Udredningen viser imidlertid også, at der de seneste godt 10 år er gjort en del i den fynske region for at udbygge friluftsmulighederne, hvor både stat, amt, kommuner og private fonde samt nogle lodsejere har spillet en væsentlig rolle. Der er bl.a. gennemført en række naturgenopretningsprojekter, hvoraf mange har haft direkte sigte på at styrke friluftslivet og turismen. Der er således erhvervet/skabt mere end 1300 ha nye offentlige natur- og besøgsområder fordelt på godt 20 områder, her i blandt også bynære områder som Tarup-Davinde, Rudkøbing Vejle og Sundet v. Fåborg. En oversigt over disse tiltag fremgår af afsnit 7.1 om naturbeskyttelse. Der er desuden plantet ca. 600ha ny offentlig skov fordelt på godt 15 områder, hvor især områderne omkring Odense og Ringe må forventes udbygget de kommende år. Landskabet beriges i disse år også med flere vådområder efter vandmiljøplan II og III, som dog oftest er uden supplerende adgangsmuligheder, men alligevel skaber nye oplevelsesmuligheder. Endvidere er etableret ca. 30 nye mindre, men formidlede stiforløb på i alt godt 150 km. Der er endelig gjort en væsentlig øget formidlingsindsats omkring de eksisterende besøgsområder de seneste godt 10 år. Fyns Amt har endvidere i samarbejde med mange parter de seneste godt 10 år gjort en særlig indsats omkring temaer som cykel- og havørredturisme, hvor både udbygningen af infrastrukturen og formidlingen også har haft til formål at gavne de rekreative muligheder for regionens borgere. 115

4 4.1 Friluftsliv.qxd :27 Side 4 Friluftsliv Aktuelt gøres der omkring Naturturismeprojektet i Det Sydfynske Øhav en væsentlig indsats især for vandrere, med planer om etablering af en vandresti på ca. 240 km øhavet rundt og med håb om, at der lokalt vil blive etableret stisløjfer i tilknytning hertil. Også for havkajakker og andre småbåde satses på en udbygning af faciliteterne, og der gøres en stor formidlingsindsats om mulighederne i området. Ud over de ovenfor nævnte indsatser kunne nævnes flere andre initiativer, der har til hensigt at fremme fritidslivets muligheder i balance med hensynet til beskyttelse. Som eksempel herpå kan bl.a. nævnes Brugerrådet for Snævringen i Lillebælt, jf. hosstående tekstboks. Oversigt over ønsker/behov Generelle undersøgelser vedrørende befolkningens ønsker og behov viser bl.a.: Brugerrådet for Snævringen i Lillebælt Brugerrådet omfatter ca. 50 forskellige foreninger og interessegrupper. Brugerrådets formåls-paragraffer er: Beskytte og bevare de kystnære områder og farvande med henblik på natur og rekreative formål. Varetage og behandle brugernes interesser - både hvad angår de rekreative og de erhvervsmæssige interesser. Skabe dialog med henblik på at forebygge eventuelle interessekonflikter. Beskytte og forbedre havmiljøet med henvisning til Vejle og Fyns Amters vandområde-planer samt EUs vandrammedirektiv. Rådgive og samarbejde med relevante myndigheder. At langt størstedelen af befolkningen friluftsaktiviteter er almindelig uorganiseret brug af naturen til gåturen m.v. At befolkningen generelt ønsker mere natur og skove samt stier at færdes i og på samt mere information. Disse ting prioriteres langt højere frem for flere anlægsfaciliteter (parkering, toiletter m.v) i tilknytning til eksisterende områder. Også bynært er der både fra foreninger og institutioner især ønsker om flere naturarealer af mere "vild" karakter frem for mere parklignende arealer. Oplysninger fra fynske foreninger og idrætsefterskoler peger på behov for flere egnede områder til deres aktiviteter og som er beliggende i rimelig nærhed af deres base. Det er således også her tilgængeligheden til skove og naturområder, der peges på som de mest presserende behov og ikke en efterspørgsel efter f.eks. flere klubhuse og andre anlægsfaciliteter i det åbne land. Kolonirugende kystfugle Rovfugle i skov og mose Lavvandede områder med fældende svaner og rastende ande- / vadefugle Internationale fuglebeskyttelsesområder Fig Særlige sårbare områder Især ryttere, spejdere, orienteringsløbere og idrætsskoler som f.eks. i Oure, peger på problemer med arealer og adgang til at kunne udfolde deres aktiviteter og oplever primært 116

5 4.1 Friluftsliv.qxd :28 Side 5 REGIONPLAN 2005 en interessemodsætning i forhold til jagt. Jægerne er en interessegruppe, som (oftest i modsætning til de øvrige interessegrupper) traditionelt har betalt lodsejere for adgang til deres aktiviteter, og jagten udgør en væsentlig økonomisk interesse for jordejeren. Dette gælder ikke mindst de senere år, hvor indtægterne fra skovbrug har været stærkt vigende. Ud over generelt bedre adgangsmuligheder til deres aktiviteter ønsker flere grupper bedre opholdsarealer, herunder primitive overnatningsmuligheder. Også lystsejlere, kajakroere og brugere af andre småbåde har i øvrigt udtrykt behov for bedre adgangsmuligheder til faciliteter på land (udflugtsmål), hvor forholdene til lodsejere er afklaret. Figur viser, hvor de særligt sårbare områder findes. Det er områder, der kræver særlig opmærksomhed. I relation til øvrige dyrearter, herunder det jagtbare vildt, er forudsætningerne for at begrænse effekten af forstyrrelser, at besøgstrykket i det enkelte område er moderat. Forudsætningen for, at friluftslivet ikke skaber forstyrrelser for det almindelige jagtbare vildt, er dog også, at besøgstrykket i de enkelte områder er moderat. Amtsrådets holdninger Amtsrådet finder, at der er mange gode grunde til at styrke friluftslivets udfoldelsesmuligheder: Forholdet til naturinteresserne Hvad angår forholdet mellem friluftsliv og naturbeskyttelsesinteresserne er der især konflikter knyttet til ynglende og rastende fugle. Det er primært langs kysterne og til vands, at der er problemer - især for en række truede terne- og vadefugle, samt i visse større skovområder, hvor der nogle steder er behov for ro til sjældne rovfugle m.v. Væksten i søsport (herunder flere motoriserede aktiviteter), hvor man især færdes på lavt vand, har skærpet problemerne med at varetage fuglebeskyttelsesinteresser langs kyster, holme og i vandområder. Foto: Naturturisme I/S Aktiviteter i naturen, frisk luft, fred og ro er vigtige parametre for valg af bosætningssted. Attraktive bosætningsmuligheder hænger igen sammen med gode betingelser for at fremme erhvervslivet, herunder at tiltrække højt prioriterede virksomhedstyper og velkvalificeret arbejdskraft. Gode friluftsmuligheder kan ses som et væsentligt led i både at sikre byernes og landdistrikternes attraktivitet for bosætning og beskæftigelse. Gode friluftsmuligheder understøtter turismen og denne sektor har behov for udbyggede friluftstilbud i naturen, hvis den fynske turisme skal kunne følge med i konkurrencen med andre regioner. Friluftsaktiviteter er med til at styrke folkesundheden og øge livskvaliteten, og gode friluftsmuligheder er dermed også et væsentligt led i en forebyggelsespolitik på sundheds- og socialområdet. Friluftsaktiviteter øger indlæringsevnen hos børn og unge. Ovenstående har i vidt omfang belæg i en række forskellige undersøgelser, der er gennemført de senere år og amtsrådets overord- 117

6 4.1 Friluftsliv.qxd :28 Side 6 Friluftsliv nede målsætninger med en friluftspolitik skal ses i lyset af ovenstående. En offensiv friluftspolitik vil direkte understøtte vision 3 om "Fyn - det bedste sted at leve". Indirekte vil det understøtte vision 4 om "Fyn som vækstområde i videns- og oplevelsesøkonomien". Amtsrådet finder grundlæggende, at der er behov for en bred indsats, hvis regionen i konkurrence med andre dele af landet skal matche borgeres og turisters fremtidige krav om tilbud og kvalitet i omgivelserne. Amtsrådet er således opmærksomt på, at den fynske region, hvad angår naturområder på land og tilgængelighed generelt til landskabet, på mange måder står relativt svagt i udgangspunktet, og at også andre landsdele investerer væsentligt i en udbygning af mulighederne i disse år. Den fynske region må ikke sakke bagud i denne udvikling. Tværtimod er der behov for en indsats, som bringer regionen i front. Amtsrådet finder først og fremmest, at det er vigtigt, at fortsætte og gerne øge den ret omfattende indsats, der har været i gang de senere år for at styrke friluftslivet, turismen og naturgrundlaget i tæt kombination, og som allerede har skabt væsentlige resultater. Det er således vigtigt fortsat at prioritere projekter, som tilgodeser flere formål på en gang, da de samlede ressourcer til investeringer i natur, miljø og friluftsliv er begrænsede. I forlængelse heraf er det også oplagt at fortsætte den særlige indsats der har været gjort omkring udvikling af stærke og profilerende temaer som cykel og havørredturismen samt naturturismeprojektet i Det sydfynske Øhav, hvor der i alle 3 sammenhænge arbejdes med både udbygning af faciliteter til sikring af bæredygtigheden og information/markedsføring, samtidig med, at disse temaer har ført til en øget turisme og øget omsætning i regionen. Forudsætningen for en vellykket friluftspolitisk indsats er i øvrigt, at både kommuner, sta- 3 profilerende fynske turismetemaer med fælles mål: Fremme af bæredygtig turisme og samtidig styrkelse af attraktiv bosætning baseret på naturgivne ressourcer af høj kvalitet. Havørred Fyn: Iværksat af Fyns Amt i Formål: Udvikling af en lukrativ lystfiskerturisme på grundlag af store bestande af havørred i fynske vandområder. Hovedaktiviteter: 1) Udsætning af havørreder for at styrke den naturlige bestand, 2) Forbedring af opgangs- og gydemuligheder i de fynske vandløb, 3) Udvikling af lystfiskerturismen i samarbejde med turisterhvervet. Økonomi: Fyns Amt anvender årligt 3 mio kr. Cykel Fyn: Iværksat af Fyns Amt i Formål: At gøre Fyn & Øer kendt i ind- og udland som et særligt oplagt sted for cykelferie. Hovedaktiviteter: 1) Udvikling og vedligeholdelse af et bredt dækkende cykelrutenet af høj kvalitet, 2) Forbedring af natur- og kulturoplevelsestilbud langs ruterne, 3) Produktudvikling og markedsføring af cykelturismen. 1) og 2) har amtet ansvaret for, mens Fyntour og erhvervet står for 3). Økonomi: Fyns Amt anvender årligt 0,5 mio kr. Naturturisme i Det sydfynske Øhav: Iværksat i et samarbejde mellem de 9 mål 2 kommuner, turistforeninger, Fyntour og Fyns Amt i Formål: Bredt at styrke områdets attraktivitet som turistmål og bosætningssted, gennem at skabe øget tilgængelighed til naturoplevelser på et bæredygtigt grundlag. Hovedaktiviteter: 1) Etablering af ca. 250 km vandresti Øhavet rundt, 2) Udbygning af faciliteter for havkajak- og anden småbådsturisme, særlige tiltag til beskyttelse af sårbar natur og udbygning af lokale oplevelsestilbud i natur og kultur, 3) Formidling. Økonomi: Samlet budget på godt 15 mio kr. i

7 4.1 Friluftsliv.qxd :28 Side 7 REGIONPLAN 2005 ten, private fonde og lodsejere spiller aktivt med og at der de kommende år samarbejdes i hele regionen om forbedringer af friluftslivets muligheder. En friluftspolitik for det fynske område må således ikke være amtets alene. Amtsrådet har drøftet emnet med samtlige fynske kommuner og har med tilfredshed konstateret, at stort set alle ser et behov for tiltag til fremme af befolkningens friluftsmuligheder og udtrykker vilje til samarbejde herom. De konkrete kommunale ønsker spænder bredt fra flere sammenhængende stisystemer (f.eks. de østfynske kommuner ønsker etableret et større stisystem på tværs af kommunegrænser) til ønsker om mere bynær skovrejsning og genskabelse/forbedringer af natur. Amtsrådet finder også, at det er vigtigt, at der arbejdes med konkrete løsninger på aktuelle konflikter mellem friluftsinteresserne samt en forebyggelse af potentielle konflikter. Det gælder både i forhold til private lodsejere, indbyrdes mellem forskellige friluftsaktiviteter og i forhold til naturgrundlaget. Amtsrådet finder det grundlæggende vigtigt, at sikre det almindelige friluftsliv gode muligheder på gratis basis. Adgang til naturoplevelser er generelt reguleret via adgangsbestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Amtsrådet finder det, som et led i at opfylde målsætningerne og på baggrund af de fynske forhold i dag, nødvendigt med en indsats, der visse steder skaber udbyggede adgangsmuligheder. Amtsrådet finder at forskellige virkemidler må tages i brug. Bl.a. vil der fremover fortsat være behov for at udbygge omfanget af offentligt ejede naturarealer og skove i det fynske område. Dette er imidlertid en bekostelig og derfor også langsigtet indsats. Det vil således tage adskillige år at øge andelen af offentligt ejede naturarealer væsentligt. Det vil bl.a. derfor desuden være nødvendigt sine steder mod erstatning at erhverve udvidede færdselsrettigheder på private arealer. Alene hensynet til det almene uorganiserede friluftsliv kan f.eks i næromgivelserne til større byer tale herfor. Også i forhold til en række særlige brugergrupper kan det i et vist omfang være aktuelt, at det offentlige går ind og erhverver rettigheder, som sikrer disse bedre adgang til at udøve deres aktiviteter på private arealer. Amtsrådet har bl.a. hæftet sig ved, at en relativt stor brugergruppe som ryttere i dag har meget begrænsede udfoldelsesmuligheder, hvorfor behovet for flere ridestier er stort. Det gælder ikke mindst i næromgivelserne til nogle af de større rideskoler, men også i udvalgte større skove og naturområder. Også sikkerhedsforhold på veje kan tale for sådanne indsatser. Ligeledes finder Amtsrådet, at der er en væsentlig offentlig interesse i, at f.eks. uddannelsesinstitutioner som idrætsskoler mv. sikres tilstrækkelige faciliteter for deres særlige friluftsaktiviteter, der ellers risikerer at komme i konflikt med omgivelserne. Det kan fordre behov for investeringer i udvidede brugsrettigheder i udvalgte områder. Amtsrådet respekterer således grundlæggende, at i det omfang det offentlige søger at erhverve udvidede færdselsmuligheder på privat ejendom, kan det fordre en økonomisk kompensation, der erstatter det tab og kompenserer de gener, som lodsejeren påføres. Amtsrådet erkender dog også, at det ikke vil være muligt for det offentlige at sikre alle brugergrupper gratis adgang til udfoldelse af deres aktiviteter. En række særlige brugergrupper kan således blive nødt til at acceptere, at skulle betale for udøvelsen af deres aktiviteter på privat ejendom i det omfang disse går ud over de lovgivningsmæssige rammer for adgang til privat ejendom og de reelt er forbundet med mærkbare omkostninger for ejerne. Dette i lighed med hvad især jægere, men også delvist lystfiskere, orienteringsløbere og ryttere hidtil har været vant til. Betalingsevnen blandt forskellige brugergrupper er forskellig, hvilket kan være et argument for, at det offentlige særligt går ind 119

8 4.1 Friluftsliv.qxd :28 Side 8 Friluftsliv Foto: Fyntour og støtter visse brugergruppers muligheder for at erhverve særlige rettigheder til udøvelse af deres aktiviteter. Eksempelvis indenfor interesser, der særligt dyrkes af børn og unge. Det er i øvrigt vigtigt med en tæt dialog med lodsejere om at opnå rettigheder til at udgive information om særlige stiforløb, der både kan forbedre adgangsmuligheder og løse konflikter ved at styre en stor del af færdselen på private arealer. Det er endelig vigtigt, at fremme lodsejeres 120 ikke mindst de større skovejeres - positive indsats for koordinering af forskellige brugergruppers anvendelse af deres arealer for at mindske konflikter. Særligt for søsportsaktiviteter finder Amtsrådet både ud fra hensyn til de særlige naturbeskyttelsesinteresser i de lukkede farvande og ud fra hensynet til andre brugergrupper, at der primært bør satses på fremme af de ikke motoriserede aktivitetsformer. Sejlads i kajakker og andre småbåde, der er i vækst

9 4.1 Friluftsliv.qxd :28 Side 9 REGIONPLAN 2005 bør generelt nyde fremme i hele regionen. Men under hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne er der behov for visse steder - i lighed med tiltag inden for naturturismeprojektet i Det sydfynske Øhav -, at formidle egnede ruter og sine steder begrænse færdselen. Amtsrådet finder i øvrigt, at vilkårene for handicappedes adgang til naturoplevelser fremover bør vies større opmærksomhed og mulighederne for at realisere en særlig indsats, der også kan være et aktiv og positivt profilskabende for regionen må afdækkes nærmere. Amtsrådet er opmærksomt på, at de samlede ressourcer, der fremover vil være til rådighed for udbygning af friluftslivets muligheder, er begrænsede. Dette understreger dels det nævnte behov for et engagement fra mange sider i realiseringen af en offensiv friluftspolitik for den fynske region, dels behovet for at sikre koordinering omkring de enkelte tiltag. Eksempelvis skal der tænkes i, at de samme opholdsfaciliteter i videst mulige omfang kan anvendes af forskellige brugergrupper som f.eks. vandrere, cyklister, kajakroere m.fl. Strategi og indsats På baggrund af ønsker fra diverse friluftsorganisationer m.fl. og amtets viden i øvrigt om centrale problemstillinger både vedr. det uorganiserede og det foreningsbaserede friluftsliv, har Amtsrådet fundet, at en regional friluftspolitik bør sætte fokus på følgende strategiske emner: Fremme af tilgængeligheden til det åbne land/naturoplevelser flere steder i regionen, herunder både besøgsområder ved kyst, skov og andre naturområder med tilhørende faciliteter som rastepladser og information m.v samt ved udbygning af stier og stisløjfer flere steder. En særlig indsats for de nærrekreative muligheder tæt ved byer/større bosætningsområder. Fremme af gode vilkår for en række søsportsaktiviteter som havkajaksejlads og brug af andre små både, der er i generel vækst. Fastholdelse og fremme af særlige tiltag i øvrigt, som styrker hele Fyns position/profil, som en attraktiv region for både bosætning og turisme, ex. cykelturisme, havørredprojektet m.v.. Styrkelse af naturgrundlaget og forebyggelse af konflikter både i forhold til naturen og lodsejere for at sikre bæredygtighed og kvalitet i udviklingen af de rekreative muligheder. I relation til disse fokusområder finder Amtsrådet mere konkret, at der i den kommende regionplanperiode bør arbejdes med følgende indsatser, som må anses at være af interesse i et regionalt perspektiv: Der bør generelt oplyses bedre om de nugældende adgangsrettigheder i det åbne land. Der bør til aflastning af de få store centralt beliggende besøgsområder som Svanninge Bakker og Langesø skovene og gerne bynært satses langsigtet på at skabe nogle flere større besøgsområder i en blanding af skove og åbne arealer med udvidede færdsels- og aktivitetsmuligheder. Tarup-Davinde er et eksempel på en sådan satsning. Kvaliteten ved det større antal mindre besøgsområder både indlands og ved kysterne kan og bør øges ved at områderne relevante steder forbindes ved stier gennem det åbne land eller blot ved at de forsynes lokalt med stier, der giver mulighed for rundture lidt bredere ud i det åbne land. Amtsrådet vil arbejde for en udvidet indsats for bynær offentlig skovrejsning i forhold til den nuværende udviklingstakt - ikke mindst hvor man også kan tilgodese grundvandsbeskyttelsesinteresser. I landskabet omkring regionens bymønsterbyer, der udgør de primære bosætningssteder, bør der være et net af primitive stier, der skaber attraktive muligheder for kortere eller længere rundture. Nettet 121

10 4.1 Friluftsliv.qxd :28 Side 10 Friluftsliv bør forbinde bynære skove og andre mindre og større naturområder. Der bør også i andre egne end den sydfynske etableres længere stiforløb og bl.a skal fjernvandreruten gennem Danmark også føres over Fyn. de skal afdækkes og evt. søges realiseret. I tæt samspil med naturgenopretningstiltag af hensyn til miljøet og naturen bør som minimum fastholdes den hidtidige indsats for udbygning af offentligt ejede naturområder. På visse kyststrækninger skal der arbejdes for forbedringer i offentlighedens tilgængelighed til strande og bl.a. er der ved visse sommerhusområder behov for at sikre offentligheden bedre adgangsmuligheder til stranden og opholdsarealer. Dette i øvrigt på en måde, der minimerer konflikter i.f.t. grundejernes interesser. Amtsrådet vil generelt være tilbageholdende med at tillade nedlæggelse af flere stier i det åbne land, især hvor disse indgår eller kan komme til at indgå i mere sammenhængende stiforløb/rundture. Der bør gøres en indsats for etablering af flere ridestier. Behovet knyttet til idrætsefterskolers udfoldelsesmuligheder må vurderes nøjere og udvidede adgangsrettigheder bør evt. erhverves for at dække deres behov og minimere konflikter i forhold til lodsejere og andre interesser. Amtsrådet vil arbejde for at fastholde og om muligt udbygge de særlige indsatser omkring følgende turismeprojekter, der også er til gavn også for friluftslivet i regionen: - havørredfiskeri/lystfiskertemaet - cykelturismen - naturturismen i Det sydfynske Øhav Friluftsmuligheder for handicappede bør formidles bedre og på udvalgte steder konkret forbedres, så handicappede gives et alsidigt udbud af oplevelser. Mulighederne for en større regional satsning omkring friluftstilbud til handicappe- Søsportsaktiviteter i småbåde som kajakker bør generelt nyde fremme i hele regionen, men i kombination med en indsats for at fremme aktiviteterne i områder der er robuste og beskyttelse af særligt sårbare områder af de fynske farvande. Amtsrådet vil de kommende år følge udviklingen hvad angår motoriserede søsportsaktiviteter og såfremt en vækst heri giver anledning til problemer i visse områder vil man i samarbejde med relevante andre myndigheder og organisationer m.v overveje mulige initiativer til løsning af konflikterne. Særligt hvad angår en fokuseret indsats for at styrke de bynære rekreative omgivelser skal fremhæves, at Amtsrådet allerede har taget et initiativ til i samarbejde med kommunerne at gøre en målrettet indsats. Det er igangsat som en aktivitet i forbindelse med Den regionale Udviklingsplan og under overskriften "Bo på Fyn" og vil involvere både staten, lokale foreninger og borgere. I første omgang skal behov og relevante projekter i forhold til de enkelte byer identificeres og udvalgte eksempelprojekter gennemføres. Nogle projekter vil være dyre og forudsætte medfinansiering fra staten - f.eks., hvis det drejer sig om øget skovrejsning. Andre projekter som f.eks. udbygning af bynære og sammenhængende primitive vandrestier vil kræve mindre investeringer. Amtsrådet vil i øvrigt prioritere indsatsen for stiforløb i de kommuner, som vil samarbejde om realisering heraf, idet dette er forudsætningen for succes, ligesom aktiv borgerinddragelse er afgørende. Tilsvarende gælder for prioriteringen af længere ruteforløb, hvor det supplerende forudsætter, at flere nabokommuner er villige til at bidrage til projekternes realisering. 122