INDHOLDSFORTEGNELSE 11 KORT KORT 1 KORT 2 KORT 3 KORT 4 KORT 5 VANDRERUTER STRANDE FUGLETÅRNE OPHOLDSPLADSER MARITIME FACILITETER

Transkript

1 4

2 Titel: Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav Forfatter: Jens Nyeland Redaktør: Peter Blanner, Nationalparksekretariatet Udarbejdet til: Nationalpark-undersøgelsen Det Sydfynske Øhav Udarbejdet: November

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING BAGGRUND SAMMENFATNING OMRÅDET BEFOLKNINGENS BRUG AF NATUREN 9 6 BEGRÆNSNINGER I FRILUFTSLIVET LOVMÆSSIGE FORHOLD KONFLIKTER NATURHENSYN NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE MULIGHEDER ADGANG OG OPHOLD STIER ADGANG TIL KYSTEN OVERNATNING OPHOLD ØHAVET - VANDAKTIVETETER SMÅBÅDE JAGT OG FISKERI VANDSPORT FRILUFTSRUM EKSEMPLER PÅ PROJEKTER 30 9 KONKLUSIONER GENERELT BARRIERER ØNSKER OG BEHOV SPECIFIKKE ANBEFALINGER FORMIDLING FOKUSOMRÅDER LITTERATUR KORT KORT 1 KORT 2 KORT 3 KORT 4 KORT 5 VANDRERUTER STRANDE FUGLETÅRNE OPHOLDSPLADSER MARITIME FACILITETER 3

4 1 INDLEDNING Interessen for naturen har gennem mange år været støt stigende og stadig flere mennesker benytter naturen til rekreative formål året rundt. I Fyns Amts udredning fra 2004 er refereret en række undersøgelser fra Forskningscenter for Skov og Landskab der viser, at ca. 96% af den voksne danske befolkning således har været på en kortere eller længere tur i naturen mindst én gang i løbet af et år. Naturen har således en afgørende betydning for danskernes trivsel og dermed også for deres sundhed. Vi benytter naturen på et væld af forskellige måder, som vi under ét kalder Friluftsliv. Definitionen af friluftsliv følger hér Fyns Amts udredning og Faaborg-Midtfyn Kommunes friluftsstrategi 2008: Aktiviteter der foregår i fritiden uden for hjemmet, arbejdspladsen og anlagte baner - altså ude i landskabet, i naturen, på vandet, under vandet, i luften - uorganiseret såvel som organiseret i foreninger m.v. De refererede undersøgelser viser, at ca. 96% af den voksne danske befolkning primært kommer i naturen for at gå en tur, få frisk luft og opleve naturen. Aktiviteter som kørsel på mountainbike, sejlads, jagt, ridning var i undersøgelsen langt mindre hyppig. Langt den største del af friluftslivet foregår som individuelle ture - kun ca. 10% foregår som fællesarrangementer. Man kan inddele friluftsbrugerne i to hovedkategorier: 1. det uorganiserede friluftsliv, som vi alle er en del af, når vi f.eks. går en tur i skoven eller tager vores løbesko på og løber en tur langs stranden. 2. det organiserede friluftsliv som består af foreninger, der mere organiseret benytter naturen til deres aktiviteter. Til denne kategori hører spejdere, orienteringsløbere, jægere, fiskere, guidede ture under f.eks. DOF (Dansk Ornitologisk Forening). Et vigtigt element i forbindelse med friluftslivet er samhørigheden med naturen - at man er en del af naturen under udøvelsen af aktiviteten. Naturen er en forudsætning for friluftsaktiviteterne - men friluftslivet påvirker også naturen. Det er derfor afgørende, at friluftsaktiviteterne foregår under størst mulig hensyntagen til naturen, at friluftslivet foregår på et bæredygtigt grundlag. Derfor er det vigtigt, at have et indgående kendskab til naturens bæreevne for at kunne vurdere, hvilke friluftstiltag et område kan bære. Det være sig bl.a. slitage og forstyrrelser, både visuelle og auditive forstyrrelser. Endvidere er det vigtigt, at friluftsfaciliteterne er æstetisk rigtige således, at den enestående naturoplevelse ikke reduceres/ødelægges. Det unikke sydfynske landskab byder på enestående muligheder for dem der gerne vil dyrke friluftslivet. Der er i de seneste år gjort en stor indsats fra det gamle amt og fra de nye kommuner for at åbne landskabet for besøgende. Der er imidlertid stadig plads til forbedringer, både hvad angår mængden og kvaliteten af 4

5 friluftstilbud, og det kan samtidig konstateres at befolkningen efterspørger en lang række nye muligheder. Man kan groft sige, at de nuværende friluftsmuligheder og lokaliteter kan betragtes som en række spredte hotspots - altså egnede områder der ligge placeret langt fra hinanden - uden ret mange muligheder ind imellem. Eksempelvis kan her fremhæves Svanninge Bakker nord for Faaborg, Dovns Klint på Syd-langeland og Helnæs. Nationalparkprojektets undersøgelsesområde er relativt heterogent (set i forhold til f.eks. Vadehavet) og udover at det omfatter et stort lavvandet havområde med en lang række småøer og holme, omfatter det også storbakkede landskaber med mange forskellige naturtyper, og dermed også med en meget varieret flora og fauna. Set i forhold til udvikling af friluftslivet rummer området endog meget store potentialer. Sydfyn og Øer her Sydlangeland - byder sig til med enestående muligheder for dem, der vil dyrke friluftslivet Området er desuden karakteriseret ved at andelen af offentligt ejede skove og naturområder er meget lille og mindre end de fleste andre steder med en tilsvarende befolkningstæthed. Arealet af de statsejede arealer udgør max 4% af arealet inden for nationalpark-processens undersøgelsesområde. Udfoldelsesmulighederne på private arealer er efter lovgivningen mere begrænsede end på offentlige arealer, hvilket medfører nogle udfordringer i forhold til friluftslivet. En række forhold og hensyn gør, at der er visse begrænsninger omkring friluftslivet og dets muligheder. Helt grundlæggende er det naturbeskyttelsesloven der har til formål at beskytte naturen samtidig med at den skal sikre adgang for offentligheden. Ud over de lovmæssige begrænsninger for færdsel på privat jord, kan der opstå konflikter imellem forskellige brugergrupper og/eller mellem brugergrupper og lodsejere. Alle disse hensyn skal man tage højde for i udviklingen af friluftslivet. 5

6 2 BAGGRUND Der eksisterer en del litteratur på området, idet bl.a. det tidligere Fyns Amt (2004) har udarbejdet en analyse af det eksisterende friluftsliv, og herunder refereret en række undersøgelser af befolkningens ønsker og behov, og givet en vurdering af potentialerne. Hertil kommer, at Faaborg-Midtfyn Kommune for nylig har offentliggjort en friluftsstrategi (2008), samt at Friluftsrådet har udgivet en række publikationer om emnet i hhv. Langeland og Svendborg kommuner. Endvidere er der i de senere år blevet publiceret en del litteratur der beskæftiger sig med emnet på nationalt plan og med forskellige indgangsvinkler. Inden for undersøgelsesområdet skal desuden nævnes at Svendborg Kommune planlægger at udgive en friluftsstrategi i forbindelse med den kommende 4-årige planperiode. Trods denne eksisterende viden er der stadig en hel del huller, særlig i forhold til friluftslivet i en evt. kommende nationalpark. Der er stor geografisk spredning på viden, og der er især en stor mangel på kvantitativ viden vedrørende den nuværende brug af de friluftsfaciliteter der eksisterer. Derfor er det de generelle danske erfaringer inddraget hvor det har været relevant. Strand og vand giver muligheder for herlige udfoldelser her ved Stengade på Langeland Det har været formålet med nærværende rapport, at samle hvad der findes, i et forsøg på at give læseren et samlet overblik over både de eksisterende muligheder og mangler, for hermed at kunne arbejde videre med emnet. Indsamling af primære data har ligget uden for de økonomiske rammer for denne analyse, vel vidende at det datamateriale der ligger til grund for kortene i analysen i flere tilfælde ikke er fuldt dækkende, hvorfor en eventuel tolkning skal foretages med nogen forsigtighed. Det er hensigten, at kortene udelukkende skal tjene til at give læseren et overblik over fordelingen af muligheder og tilbud i området - de er ikke ment som eksempelvis en rutebeskrivelse. 6

7 3 SAMMENFATNING I forbindelse med oprettelsen af en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav er der iværksat en række analyser der bl.a. har til hensigt at dokumentere eksisterende værdier samt muligheder inden for undersøgelsesområdet. Sammen med naturen, kulturhistorien, og erhvervslivet er friluftslivet en hovedhjørnesten i den danske nationalparkmodel. Nærværende rapport har til hensigt at give et overblik over eksisterende friluftsmuligheder og tilbud i undersøgelsesområdet, samt at præsentere og diskutere friluftslivets potentialer og ønsker i en eventuel kommende nationalpark. Som udgangspunkt henvender rapporten sig til hovedarbejdsgruppen, der arbejder med temaet Friluftsliv. Med afsæt i rapporten, diverse andet baggrundsmateriale, samt ideer fra borgere og organisationer, skal Friluftsgruppen udarbejde en plan for, hvorledes friluftslivet kan udvikle sig i en evt. kommende nationalpark Det Sydfynske Øhav. Der er gennemført en analyse af det foreliggende materiale om friluftslivets udfoldelsesmuligheder inden for undersøgelsesområdet i nationalparkprojekt Det Sydfynske Øhav. Analysen viser for det første, at det eksisterende materiale fra kommunerne og staten er meget uensartet. En enkelt kommune har gennemført en fuld edbregistrering af samtlige stier i kommunen, hvor andre kommuner ikke har tilsvarende materiale. Forekomsten af faciliteter for friluftsaktiviteterne er ligeledes meget forskelligt præsenteret. Det har ikke været opgaven med nærværende analyse at råde bod på denne uensartethed, blot at konstatere at den er der. Det kan yderligere konstateres, at på trods af at der foreligger visse kort o.l. over hvilke faciliteter der er til rådighed, er der ingen oplysninger om hvor mange brugere der rent faktisk anvender de eksisterende tilbud fx stier, badestrande, lejrpladser m.v. Det fremhæves at Fyns Amt i tiden fra 1991 og frem til amternes nedlæggelse har arbejdet for at øge mulighederne for at færdes i det åbne landskab gennem en række projekter, i samarbejde med både kommuner og lodsejere. Fyns Amt gennemførte ligeledes en stor udredning af brugernes ønsker og behov og af lodsejernes opfattelse af friluftslivet. Mange af de konklusioner der blev draget gennem dette arbejde, er stadig gældende, og kan danne grundlag for nye strategier og handleplaner fx i forbindelse med den kommunale planlægning. Rapporten afsluttes med at anbefale en række fokusområder, som især vil kunne fremmes såfremt Det Sydfynske Øhav udpeges som en ny nationalpark. Det er: Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant. De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne land i Det Sydfynske Øhavsområde. I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier. 7

8 Opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier bør udbygges med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigtstårne og informationsskilte. Antallet af primitive overnatningssteder bør øges, især langs områdets stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters. Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af friluftsfaciliteterne og som kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet. 4 OMRÅDET Det område der indtil videre er udpeget som mulig nationalpark (Se nedenfor), udgøres af det meste af det sydfynske øhavsområde alle øer inklusiv, med undtagelse af dele af Langeland og Ærø, og de store og mellemstore byer. I vest inkluderes Helnæs og i nord inkluderes Svanninge- og Egebjerg Bakker og området op til Lundborg i den østlige del. Området omfatter altså dele af de fem kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland. Der er tale om et meget heterogent område i mange henseender fx mht. geologi, naturtyper, kulturhistorie etc. Området udgør ca hektar, hvoraf omkring hektar er land og cirka hektar er hav. Den røde streg trækker grænsen for det såkaldte undersøgelsesområdet. Det er sandsynligvis inden for denne streg, en eventuel nationalpark kommer til at ligge, i hvert fald i store træk 8

9 5 BEFOLKNINGENS BRUG AF NATUREN Befolkningens friluftsmæssige anvendelse af skove og andre naturområder uden for byerne samt ønsker og behov er belyst i en række undersøgelser lavet for Forskningscenter for Skov- og Landskab. Borgernes brug af det åbne land og skovene Undersøgelserne fra Forskningscenter for Skov og Landskab, som refereret i Fyns Amts udredning fra 2004, har vist, at naturen er overordentlig populær. Ca. 96% af den voksne danske befolkning har indenfor det sidste år været på tur i naturen/ landskabet mindst én gang. Ca. 60% har været af sted inden for den sidste uge. Skov og strand besøges i størst antal, men også marker, søer og enge modtager mange besøg. Langt størstedelen af befolkningens brug af naturen/landskabet vedrører almindelige gåture og blot det at opleve naturen/stedet. Aktiviteter som kørsel på mountainbike, ridning og jagt var i undersøgelsen langt mindre hyppig. En del af friluftslivet foregår som en del af fællesarrangementer inden for det organiserede friluftsliv, som fx lejrture, spejderture, rollespil, skovens dag, hubertusjagt m.v. Det udgør dog kun en mindre del. 10% angiver at have deltaget i et fællesarrangement i forbindelse med seneste naturbesøg. Det er karakteristisk, at det daglige friluftsforbrug finder sted inden for 2-2,5 kilometer fra bopælen i forbindelse med en gåtur. Besøgene i naturen foregår generelt relativt tæt på opholdsstedet. Over 2/3 af naturgæsternes seneste besøg i det åbne land fandt sted inden for en radius af 10 km fra startstedet og omkr. 1/3 blot omkring 2 km. Inden for de seneste par årtier er den gennemsnitlige transportafstand og - tid faldet, hvilket tyder på en øget betydning af de rekreative muligheder i nærområdet. Undersøgelserne viste endvidere, at Skov- og Naturstyrelsens arealer på Fyn (ca ha) i 2004 samlet blev besøgt af ca besøgende årligt, svarende til besøgende gæster per dag eller 425 besøgende per hektar per år. I undersøgelsen ligger statsskovdistriktets arealer alle i grupper intensivt besøgte skovog naturarealer. Fyns statsskovdistrikt oplever således stor efterspørgsel, herunder især fra det mere organiserede friluftsliv, på større sammenhængende naturområder. Registreringen har kun omfattet en del af de fynske områder, men viser dog en tendens. Topscorerne er således typisk større, sammenhængende, offentligt ejede områder samt enkelte større private skove, der prioriterer det rekreative. Befolkningens ønsker til forandringer i landskabet Befolkningens ønsker til forandringer i naturen/landskabet blev ligeledes undersøgt af Forskningscenter for Skov og Landskab, refereret i Fyns Amt (2004), idet 9

10 man bad et større antal personer prioritere 20 konkrete forslag til ændringer. Ønsker om flere naturområder og skove, renere strande og søer, flere snoede vandløb og flere muligheder for at foretage rundture til fods og på cykel scorede her meget højt, mens deciderede anlæg som fx flere parkeringspladser, anlæg til sportsaktiviteter ikke umiddelbart synes at være det, der skal til for at forbedre befolkningens muligheder for friluftsliv. Undersøgelsen belyser ikke det organiserede friluftslivs ønsker og behov nærmere. Borgernes brug og ønsker til de nærrekreative områder Den ovennævnte undersøgelse viser også, at de grønne områder i og ved byerne bruges af næsten alle borgere. Hele 95-99% havde besøgt et af de nære grønne områder inden for det sidste år og hele 77% inden for de sidste 7 dage set over et år. Afstanden er af stor betydning for hyppigheden af besøg. Personer der bor mere end meter fra et grønt område, har færre besøg end gennemsnittet. Desuden har mangel på egnede områder, mangel på toiletter eller mangel på gode toiletforhold betydning, selvom sammenhængen er svagere. Mangel på toiletforhold er specielt et problem for de 0-6 årige og de 60+. Borgerne kommer primært i de grønne områder for at gå tur, få frisk luft og opleve naturen. Hovedparten foretrækker naturelementer som fugle og områder med naturligt dyre- og planteliv. To typer af grønne områder vurderes som vigtige for alle aldersgrupper. Det gælder: Uformelle fredelige grønne områder (træer, buske, højt græs, blomstrende urter samt fred og ro) og områder med dyreliv (egern, pindsvin, fugle, sommerfugle m.v.). Faciliteter som siddepladser og toiletter er lavere prioriteret. Mangel på toiletter bliver dog opfattet som en barriere for besøg i de bynære områder af 40-60% af de adspurgte. Foreninger og institutioners brug af og ønsker til de bynære grønne områder Som et markant resultat viser undersøgelsen, at inden for den organiserede brug er børneinstitutioner og skoler klare topscorere med hensyn til besøgshyppighed. Behandlingsinstitutioner for syge, ældre og handikappede er også hyppige brugere sammen med idræts- og friluftsforeninger. Et fællestræk for alle foreninger og institutioner er, at aktiviteterne primært er rettet mod at opleve naturen og således ikke kræver specielle faciliteter og legeredskaber. Omkring to tredjedele af de deltagende institutioner for syge, ældre og handikappede bruger byens grønne områder. 10

11 6 BEGRÆNSNINGER I FORHOLD TIL FRILUFTSLIVET 6.1 LOVMÆSSIGE FORHOLD Naturbeskyttelsesloven tilsigter særligt, at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter, deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Endvidere skal den medvirke til at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige interesser, og den skal give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Hvor må man færdes? På hegnede arealer uden græssende dyr, med låger, stenter el. lign. Udyrkede arealer Ferske enge uden høslet Overdrev, heder, moser Udyrkede græsningsarealer Veje og stier i det åbne land Skove, på veje og stier Strande Klitfredede arealer Hvor må man ikke færdes? Hegnede arealer med græssende dyr Dyrkede arealer, herunder brak og høstede marker Bræmmer langs søer og vandløb Hegn og skel mellem dyrkede marker Lodsejere kan midlertidigt lukke skove og andre naturarealer i forbindelse med jagt. Det samme gælder når der foregår intensivt landbrugs- eller skovningsarbejde. I sådanne tilfælde skal lodsejeren tydeligt gøre opmærksom på aktiviteterne ved opsætning af midlertidige skilte. Færdsel er tilladt overalt på statsejede arealer, medmindre andet er påpeget. Generelt henstilles dog til, at man undgår/begrænser forstyrrelse af flora og fauna. Inden for undersøgelsesområdet findes en række sårbare naturområder (se Fuglerapporten og Landskabsrapporten, og til dels Øhavskortet). Her er der særlige restriktioner vedrørende færdsel, jagt og sejlads - noget der har stor betydning for friluftslivets udfoldelsesmuligheder. Hunde skal generelt holdes i snor. De eneste undtagelser er særligt udlagte hundeskove, hvor hundeejeren må færdes med sin hund uden snor. Hundeejeren skal have kontrol over situationen og kunne kalde hunden til sig, i fald det er nødvendigt. Desuden skal hunden og dens ejer gå tæt sammen. Herudover må man færdes med løs hund på stranden i perioden fra 1. september til 1. april. 11

12 6.2 KONFLIKTER Da en stor del af friluftsaktiviteterne foregår på privatejede arealer, udgør lodsejerne en væsentlig interessegruppe. Lodsejernes synspunkter blev belyst i Fyns Amts udredning fra 2004: De generelle regler om adgang i henhold til Naturbeskyttelsesloven er gode og tilstrækkelige til at sikre det lokale friluftsliv. Adgang inden for rammerne af naturbeskyttelsesloven giver meget få problemer. En række lodsejere oplever problemer med at befolkningen udviser manglende kendskab til de rammer og muligheder, som loven giver. Der er derfor behov for oplysningskampagne. Lodsejeren er den bedste til at koordinere adgang og aktiviteter, der kræver tilladelse, og som således ligger ud over lovens rammer. Herved kan hensynene til naturen, ejeren og andre brugergrupper sikres. Finder det ret og rimeligt at tilladelse til udvidet brug (dvs. adgang ud over adgangsret der giver i loven) i nogle tilfælde sker mod betaling. Eksempelvis er jagten således for mange en egentlig driftsinteresse. En evt. jagtleje har så stor økonomisk betydning for skovens økonomi, at jagtlejerens interesser og synspunkter nødvendigvis må tillægges stor betydning. Saglig og reel information om friluftsaktiviteters indvirkning på jagtværdier vil være ønskeligt. Finder ikke, at der er behov for flere veje og stier i skovene da den gennemsnitlige vej-/sporafstand i de danske skove er ca. 70 meter. Finder at Skovforeningens medlemmer er sit ansvar bevidst om at give den danske befolkning mange gode stunder i de danske skove, hvilket er række forlig mellem de berørte organisationer og Miljøministeren blandt andet er et eksempel på. Lodsejerne så muligheder for at styrke friluftslivet ved: Etablering af nogle gennemgående, mærkede stier på tværs eller rundt, der kunne markedsføres/formidles også til andre end lokalbefolkningen. Lodsejeren kompenseres økonomisk. Det har bl.a. den fordel for ejerne, at forstyrrelsen kunne koncentreres og flyttes derhen, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Skov-/og naturområder kan lejes af det offentlige i stedet for jagtlejen eller sammen med den og dermed kan der tilbydes udvidet adgang i forhold til loven til befolkningen. Ordningen er kendt fra Sjælland. Skovejeres aftaler med brugere: Fra ejernes synsvinkel var der et velfungerende aftalemiljø, der gav befolkningen gode vilkår, når de henvendte sig til skovejerne med forespørgsler om at anvende skoven til friluftsaktiviteter. Ejerne var glade for muligheden for at planlægge og koordinere aktiviteterne. Der var en generel positiv stemning over for publikum blandt skovejerne, og flere ejere var villige til at indgå flere aftaler, specielt for de mere stille aktiviteter. 12

13 Generelle udtalelser fra lodsejere: Omkring halvdelen af skovejerne oplevede, at de daværende adgangsregler blev overtrådt på deres ejendom svarende til, at det skete på omkring 70% af arealerne. Det drejede sig især om løse hunde, færdsel uden for stier og veje, ridning og mountainbike uden tilladelse og natfærdsel. Overtrædelsernes udbredelse kunne forklares ved befolkningens generelt dårlige kendskab til adgangsreglerne, og at nogle således troede, at de måtte mere end loven tillod. Konflikter mellem brugergrupper kendtes fra ca. 20% af ejendommene. Desuden var der flere konflikter jo større skovområderne var og jo tættere på byerne det lå. Dette afspejlede, at konfliktpotentialet hang sammen med besøgstrykket. Jo større skov og jo mere bynært et skovområde lå, jo flere ønsker var der om at benytte det. Ejerne fandt i de fleste tilfælde (ca. 70%), at de kunne hjælpe med at løse konflikterne ved koordinering, skabe dialog (tager dog tid) og information. Brugerbetaling var mest udbredt i de større skove. Brugerbetaling omfattede oftest ridekort og orienteringsløb. Perspektivering: Skovejerne var generelt positive og ville gerne indgå flere aftaler. Skovejerne var åbne for aftaler om stier og udvidet adgang i forhold til lovgivningen mod betaling. Bekræftede andre undersøgelser, der pegede på et meget ujævnt besøgstryk, hvilket kunne pege på behov for at sprede besøgstrykket. De hyppigste konflikter mellem brugergrupper involverede jagtinteresser, hvorfor der kunne være et behov for særskilt indsats på dette område. Pegede på behov for informationskampagne om adgangsreglerne der fokuserede både på hvad man måtte og ikke måtte. At både det rekreative pres og konflikterne var større jo mere bynært og jo større skovområderne var, hvilket underbyggede fokusområdet med at forbedre de bynære, rekreative muligheder. Undersøgelsen pegede på, at det mere organiserede friluftsliv specielt efterspurgte større, sammenhængende skov- og naturområder til deres aktiviteter. Jagtinteresser i relation til andre friluftsinteresser Det principielle konfliktpunkt er forstyrrelse af vildtet (Tind & Agger (2003), T. Blindbæk Olsen 2001). Almindelig færdsel på stier og veje giver ikke anledning til væsentlig forstyrrelse, der kan indebære gener i forhold til jagten. Dér hvor der kan være tale om generende forstyrrelser i forhold til jagtinteresser er i forbindelse med et større orienteringsløb, mountainbikeløb o.l., hvor der er tale om pludselige og omfattende ændringer i dyrenes omgivelser, herunder omfattende færdsel uden for stier og veje. Også ved hyppige små løb (ugentlige) kan stresspåvirkningen være høj. Disse aktiviteter er dog ikke uforenelige med hensynet til jagtinteresser, hvis de planlægges ordentligt. Der er på baggrund af en række undersøgelser opstillet for- 13

14 slag til måder, hvorpå forstyrrelser af råvildt kan reduceres. Det omfatter bl.a. at antallet af sådanne arrangementer ikke er for stort, at de afholdes på de rigtige tidspunkter af året - altså i perioder, hvor dyrene ikke er særligt sensitive - og ruter m.v. planlægges på en måde, der efterlader rolige dele af skovområderne og deres omgivelser. Der er altså i vidt omfang tale om problemer, der vil kunne håndteres ved udvisning af god vilje fra jægerside og ordentlig omtanke fra den pågældende brugergruppe. Hvad angår forstyrrelse af jagtbare fugle eksisterer der pt. mest viden i forhold til vandfugle, som der i Danmark er en stor tradition for jagt på. Undersøgelserne viser, at fødesøgende, rastende flokke af vandfugle er meget sårbare overfor forstyrrelser. Mest forstyrrende er aktiviteter der indebærer hurtige bevægelser og støj (speedbåde, jetski, m.v.), dernæst aktiviteter, der indebærer bevægelser, men med begrænset støj (sejlads, windsurfing, roning, kano-sejlads) og mindst er dem der foregår fra bredden (fiskeri, fugleobservationer osv.). Jagt har en væsentlig betydning for fuglenes flugtadfærd (flugtafstand) og dermed for hvor meget en given aktivitet forstyrrer. Fuglene er langt mere sky i områder med jagt end i områder, hvor der ikke forekommer jagt, hvorfor det kan være vanskeligere at opleve fugle- og dyrelivet under en vandretur i skove der også bruges til jagt. Men selv mere følsomme arter kan blive endog meget robuste overfor et betydeligt besøgstryk i områder, hvor der ikke er jagt. Det ser således ud til, at en lang række fugle i høj grad er i stand til at tilpasse sig menneskets tilstedeværelse i deres omgivelser. En undtagelse herfra er især ynglende kystfugle, der generelt er meget sårbare overfor færdsel i yngletiden. Sammenfattende kan siges at: Almindelig færdsel på stier og veje ikke giver anledning til væsentlig forstyrrelse af råvildt, hvis den ikke er for intensiv og der er god dækning. En spredning af de rekreative aktiviteter til flere områder så intensiteten og hyppigheden falder, kan samlet set sænke påvirkningen, så negative effekter på vildtet kan minimeres. Etablering af stier og faciliteter kan være med til at lede den rekreative færdsel så vildtet får områder med tilstrækkelig ro. Særligt brug (O-løb mv.) kan give anledning til betydelig forstyrrelse af råvildt, men bør kunne forenes med jagtinteresser ved at følge de anbefalede måder til reduktion af forstyrrelsen. Jagt øger skyheden hos jagtbart fugle- og hjortevildt og øger dermed forstyrrelseseffekten af diverse friluftsaktiviteter. 14

15 6.3 NATURHENSYN - FRILUFTSLIV PÅ NATURENS PRÆMISSER Der ligger et indbygget paradoks i at enhver friluftsaktivitet i princippet påvirker den natur den foregår i - samtidig med at naturgæsten netop ønsker at opleve naturen. Skal friluftslivet i et område udvikles yderligere, er det derfor afgørende, at den potentielle påvirkning af naturen vurderes med henblik på at minimere den som meget som muligt. Med andre ord, friluftslivet skal foregå på en for naturen bæredygtig måde. Nogle naturområder og mange arter af fauna og flora er sårbare og det er vigtigt, at kende til de eventuelle konsekvenser af friluftsmæssige tiltag. Visse naturområder kan bære højere besøgstryk end andre. Kendskab til hvordan man kan lede og fordele friluftsaktiviteterne ud fra naturområdernes bæreevne er under alle omstændigheder nødvendig og et væsentligt redskab i planlægningen af benyttelsen og beskyttelsen. For at minimere de potentielle påvirkninger af friluftsaktiviteter på sårbare naturområder, vil det være væsentligt, at man allerede i planlægningen af aktiviteterne inddrager en hensigtsmæssig placering af de rekreative anlæg som p-pladser, stier, fugletårne/skjul m.v. Der er især udenlandske erfaringer der klart viser, at man kan styre turiststrømmen derhen hvor man vil alene ved at udlægge P-pladserne de rigtige steder. Dette styrker både naturen og friluftslivet, fordi det kan sikre at de besøgende får de naturoplevelser de er kommet for, og fordi man skåner de sårbare områder. Et godt eksempel er Vejlen på Tåsinge. Tilsvarende kan der være perioder hvor det ikke er muligt at kombinere friluftslivet og sårbar natur, eksempelvis i forbindelse med yngleområder for bl.a. dværgterne og havterne - to arter der typisk yngler på sandstrande på øde holme og øer. Her vil det være nødvendigt med en tidsmæssig regulering af færdslen fx ved et forbud mod at færdes i selve yngletiden. Friluftslivet skal foregå på en for naturen bæredygtig måde. Der skal tages hensyn til fuglene blandt andre. Her er vi på Lyø Rev 15

16 Friluftslivets indvirkning på naturen er blevet undersøgt både internationalt og nationalt (se opsummering i: Esben Tveterås Tind & Peder Agger: Friluftslivets effekter på naturen i Danmark, Roskilde 2003). Denne rapport konkluderer at hovedproblemer omkring effekten af friluftslivet i Danmark opatår i relation til: Kolonirugende fugle Vandfugle der søger føde i flok Rovfugle De antalsmæssigt vigtigste arter af ynglefugle der let påvirkes af forstyrrelser, er især ederfugl, klyde og hættemåge - alle er de kystfugle der yngler i kolonier på strandenge, odder, tanger på mindre beboede og ubeboede øer. Og som nævnt ovenfor de sårbare og truede arter dværgterne og havterne. I forhold til rovfuglene er der tale om følgende arter: hvepsevåge, rød glente, havørn, rørhøg, duehøg, men også ravnen er taget med selv om der ikke er tale om en rovfugl. Ravnen er en lokalt udbredt art, der har en sund bestand i det sydfynske. Desuden bør omtales skægmejse, rørdrum, og isfugl som relativt sjældne og/eller fåtallige arter som kræver særligt hensyn. Fældende svaner og rastende vadefugle er udsatte i de perioder hvor de fælder svingfjerene og/eller opholder sig midlertidigt for at søge føde til forårs- og efterårstrækkene. I disse tilfælde kan benyttelsen ikke kombineres med beskyttelsen, og det kan være nødvendigt at indføre en regulering af adgangsforholdene. Det kan ske ved lovbestemte adgangsforbud, som fx i Vildtreservat Det Sydfynske Øhav, eller i form af fuglebeskyttelsesområder hvor der er særlige restriktioner i forhold til adgang og færden. Således er der flere af småøerne, hvor dele af øerne er udlagt som fuglebeskyttelsesområde, ligesom der er lavvandede områder, hvor store forekomster af fx knopsvaner fælder deres svingfjer i en periode om sommeren. Andefugle, inkl. svaner, smider én gang årligt deres sving(flyve) fjer for at erstatte dem med nye friske der vokser ud i løbet af 4-5 uger. I denne periode er det meget vigtigt, at fuglene får ekstra fred og ro, da de er ude af stand til at flyve og dermed er meget sårbare. Desuden er der indført henstillingsområder - områder hvor besøgende opfordres til at udvise en bestemt adfærd eller til at holde sig på afstand. I 2008 blev der indført 8 henstillingsområder i Det Sydfynske Øhav, og ifølge analysen Kystfugle i Det Sydfynske Øhav af Rasmus Bisschop-Larsen (2009) er der tegn på at disse henstillinger efterleves. 16

17 7 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE MULIGHEDER - STATUS OG KARAKTERISTIKA Noget helt centralt for et område med veludbyggede friluftsmuligheder er infrastrukturen, herunder muligheder for at kunne bevæge sig rundt i landskabet. For de fleste mennesker er det at kunne gå, cykle eller ride en tur, noget af det vigtigste i forhold til at dyrke friluftslivet. I det følgende gennemgås kort de vigtigste eksisterende elementer for friluftslivet i Det Sydfynske Øhav 7.1 ADGANG OG OPHOLD STIER Adgangen til naturen er central for udfoldelsen af friluftslivet. Stier for gående, cyklende, eller ridende åbner skove og landskaber for de besøgende. Skov- og Naturstyrelsens foldere Vandringer i Statsskoven er eksempler på utroligt populære informationsmaterialer, der guider folk rundt og informerer om områdernes natur- og kulturhistorie. Der findes ikke mange tilgængelige kort over afmærkede stier i landskabet, hverken over vandrestier, cykelstier, ridestier, mountainbike-stier m.m. Det grundlæggende kort er de topografiske grundkort i 1 : også kaldet 4-cm kortene - hvor alle veje og stier er angivet, uanset ejer- eller afmærkningsforhold. Det har ligget uden for denne analyses rammer at give en samlet fremstilling af de eksisterende stisystemer til de specifikke friluftsaktiviteter. Nogle steder på Sydfyn og Øer er der god adgang til kysten. Andre steder kniber det 17

18 På nationalparkundersøgelsens hjemmeside er der samlet en række udsagn vedr. vandreruterne i det sydfynske område. Udsagnene viser, at ét af problemerne i det sydfynske område er at de afmærkede stisystemer ikke er sammenhængende. For overhovedet at kunne gå i sløjfer kræver det et stort lokalkendskab. Vandreture Vandrestier kan overordnet set inddeles i 2 kategorier. Dels dagsture (korte og lange) og dels de lange ruter, hvor der er mulighed for overnatning under vejs typisk på primitive overnatningssteder. Dagsture Områder hvor man kan gå en længere tur findes flere steder inden for området se bl.a. Skov- og Naturstyrelsens foldere), men særligt skal fremhæves Svanninge Bakker, Svanninge Bjerge, de statsejede skove ved bl.a. Sollerup, skovene omkring Svendborg, det nordlige Langeland, Sydlangeland og skovområdet på Ærø og Helnæs. Desuden er der kortere vandrestier i forbindelse med flere attraktive naturlokaliteter herunder Monnet på Tåsinge og mange andre steder. Særligt i de statsejede områder er der udgivet foldere med rutebeskrivelser til rundture og diverse information omkring det pågældende område. Men uden for disse områder er det vanskeligt at vandre en rundtur. På kort 1 er angivet de områder hvor der findes en speciel folder med angivelse af vandreruter. Længere ruter Der findes én længere vandrerute i området: Øhavsstien. Denne 220 kilometer vandresti går rundt om hele Øhavet, fra Faldsled i vest til Lindelse Nor i øst og til Lohals i nord. I forbindelse med stien er der udlagt diverse rastepladser. Stiens brugere efter-spørger dog denne slags faciliteter i endnu højere grad. Der er kun i mindre grad arbejdet med at etablere primitive overnatningsmuligheder. Etableringen af Øhavsstien har styrket områdets friluftsmuligheder for både lokale og turister. Der er af mange brugere af stien udtrykt ønske om at der etableres flere rundtursmuligheder på Øhavsstien. Øhavskortet med Øhavsstien indtegnet er vedlagt rapporten. Småøerne Et særkende for Det Sydfynske Øhav er de mange småøer. Et besøg på disse øer er primært forbundet med en stor grad af friluftsliv. Ønsket om at op-leve og se øen må formodes at være et væsentligt motiv for besøget på øen. Markerede vandrestier rundt om øen er derfor et stort aktiv for øen. Der findes sådanne rundtursmuligheder på Lyø, Drejø og Skarø. Der har tidligere været en sti rundt på Strynø etableret som et spor i landskabet. Lokale kræfter har arbejdet på at genetablere denne sti men har mødt modstand fra nogle af stiens jordejere. Cykelstier Det sydfynske område er med sit varierede landskab, enestående natur- og kulturhistorie særdeles egnet til cykelferie og cykeludflugter. Der findes en del materiale, med foreslåede ruter som består af både egentlige cykelstier og ruter langs 18

19 landevejene. Egentlige cykelstier uden for de større byer er der dog ikke mange af. Fyns Amt tog i initiativ til udvikling af cykelturismen - Cykel Fyn. I 1992 investerede amtet i etablering af omkring 1000 km skiltede cykelruter på Fyn og Øer, samt i udgivelse af et regionalt cykelkort. Desuden etableredes et samarbejde med Fyntour og turisterhvervet om produktudvikling og markedsføring omkring dette tema. Cykelturismen på Fyn blev i 1996 analyseret af eksterne konsulenter. Dengang viste undersøgelsen, at hele Fyn har årlige overnatninger fra deciderede cykelturister og det generede i 1996 en omsætning på 79 mio. kr. Cykelturisme er et godt aktiv for Sydfyn og øerne I dag har de sydfynske kommuner fortsat Cykel Fyn under Syddansk Turisme, baseret på følgende hovedaktiviteter: Vedligeholdelse og forbedring/udbygning af rutenettet. Udbygning af natur- og kulturoplevelser samt små opholdspladser langs ruterne. Produktudvikling og fælles markedsføring af cykelturismen med udvikling af tilbud som cykelleje, pakkerejser, særlige tilbud til cykelturister m.v. Projektets sigte er ikke kun at udvikle cykelturismen for turister, men også at forbedre fynboernes rekreative muligheder. Når der således eksempelvis skabes en ny cykelrute på Nordlangeland er det også til gavn for friluftsmulighederne lokalt. Som grundlag for fortsat udvikling pegede Fyns Amt specifikt på: Forbedringer af rutenettet, så strækninger på trafikerede vej helt undgås. Dette vil ofte indebære aftaler for brug af private veje. Enkelte steder kan det være nødvendigt med nyanlæggelse af cykelstier for at skabe forbindelse mellem eksisterende småveje. 19

20 Sikre at der med passende mellemrum langs ruterne er raste- og opholdsarealer. Fortsat udbygning af natur- og kulturoplevelser langs ruterne Videreudvikling af information om natur- og kulturoplevelser på ruterne. (Fyns Amt 2004). Ridestier Det sydfynske landskab rummer et stort potentiale for hestehold. De mange mindre ejendomme der ligger tæt i forhold til andre dele af landet, er attraktive at købe for hesteinteresserede byfamilier. Samtidig har strukturudviklingen i landbruget betydet at de enkelte landbrugsbedrifter har haft behov for at opkøbe jorden for at sikre harmonikravene i reglerne om husdyrhold, men har videresolgt bygningerne. Nogle steder er dette sket uden nævneværdige jordtilliggender, men andre steder er der fortsat knyttet nogle hektar til ejendommene, hvilket åbner muligheder for hestehold. På trods af at dette potentiale, og på trods af at interessen for ridning fortsat er stigende, er forekomsten af ridestier meget begrænset i forhold til eksempelvis områder omkring Århus og i Nordsjælland. En primær årsag til dette er, at der på Fyn er relativ lidt statsejet jord/skov. En betragtelig del af skovene i det sydfynske er privatejet og mange lodsejere bruger mark- og vejfredslovens mulighed for at forbyde ridning i deres skove. Der er dog flere større private skovområder på Sydfyn, særligt omkring Faaborg og enkelte ved Svendborg og på Langeland hvor ridning tillades mod køb af ridekort.. Statens skovområder er åbne for ridning på skovveje. Det område der pt. har de bedste tilbud for ryttere er området nord for Faaborg. Her ejer staten større områder hvor ridning er tilladt på skovvejene, og flere af områdets private skove har ridekortsordninger. Naturturisme samarbejder med en række private skovejere på at åbne op for ridemulighederne i de større skove. Mountainbikeruter Naturbeskyttelsesloven sikrer at der må cykles på alle veje og stier, hvor man kan færdes med almindelig cykel. Dette udelukker færdsel med mountainbikes på mange mindre stier. Netop brugere af mountainbike ønsker oftest at benytte disse stier, da de kan give den ønskede udfordring og spænding. Udover at brugen ofte er ulovlig kan det også give uheldige konflikter med stiens andre brugere. Vandrere kan føle sig utrygge og der kan opstå direkte farlige situationer. For at imødekomme behovet for at cykle mountainbike og undgå konflikter med naturinteresser eller andre brugere etableres der mange steder i landet særlige ruter for mountainbike. I dag findes der ingen særlige mountainbikeruter på Sydfyn og Øerne. Det er uklart, hvorvidt der er lokale ønsker i området, men en undersøgelse bør afdække dette spørgsmål. 20

21 Hundeskove Normalt skal hunde være i snor, når man færdes i naturen. Men i følgegruppen for Fyns Amts udredning fra 2004 blev der fra skovejernes side givet udtryk for problemer med løse hunde i skovene. Dette problem kan fx løses ved at der etableres særlige hundeskove, hvor det er muligt at gå tur med sin hund uden snor, men under opsyn. Kun to steder er der i dag hundeskove; i) Feddet ved Brydegård nord for Helnæs og ii) Vestre Vænge, Lohals på Langeland. Området må derfor siges, at være temmelig fattigt på denne type friluftstilbud. Fyns Amt (2004) indikerede følgende behov vedr. stier for amtet som helhed. Det foreslås, at tage afsæt i nævnte punkter i forbindelse med nationalpark-arbejdet i Det Sydfynske Øhav vedr. friluftsliv og stier. At arbejdet med lokale stiforløb opprioriteres (i kommunerne), både hvad angår registrering, lovpligtig stifortegnelse, sikring af eksisterende forløb og skabelse af muligheder for mindre rundture. At der på regionalt niveau skabes længere sammenhængende ruter, der forbinder natur- og kystbesøgsområder, og som lokale stisløjfer kan knytte an til. At der i forbindelse med udbygning af stinet også tænkes andre brugergrupper som ryttere og ikke kun cyklister og vandrere. At ruterne lægges, så de i videst muligt omfang kan drage nytte af eksisterende faciliteter i form af rastepladser, bålpladser, primitive overnatningsmuligheder, p- pladser m.v. Vurdere muligheder for at benytte nedlagte jernbanestrækninger og kirkestier ved etablering af stier ADGANG TIL KYSTEN Næst efter en tur i skoven udgør stranden og kysterne de mest besøgte naturområder i henhold til Fyns Amts udredning fra En forudsætning for kystrelaterede aktiviteter er, at adgangsforholdene er i orden. Der skal være tilstrækkeligt med adgangsveje til kysten i form af veje med tilhørende P-pladser, stier m.v. Kravene er yderst forskellige - lystfiskere forventer oftest kun at der er en kort sti til stranden fra en P-plads ved en asfalteret vej. Dykkere ønsker at kunne køre helt ned til kysten da deres udstyr er omfangsrigt og tungt. Kajakroere ønsker ligeledes adgang med bil helt ned til kysten for at kunne sætte deres både i vandet. Badegæster ønsker en god sandstrand med godt badevand i gå-afstand fra en P-plads. Og vandrere ønsker at kunne følge en kyststrækning over længere afstande, samtidig med at der er hyppige muligheder for at komme op på asfalterede veje for at fange en bus eller på anden måde blive afhentet i bil. I store dele af Det Sydfynske Øhav er der kun meget få veje og stier der fører ned til kysten. De typiske steder er tilkørsler til moler og havne, og til de skiltede badestrande. 21

22 C En vandretur langs stranden kan være helsebringende for krop og sjæl I Fyns Amts redegørelse fra 2004 fremhæves fx østkysten af Langeland som et område hvor adgangsforholdene er gode, men omvendt nævnes adskillige strækninger inden for det nuværende undersøgelsesområde (Faaborg-Svendborg, Tåsinges vestkyst, Ærø rundt m.fl.) som kyststrækninger hvor tilgængeligheden er begrænset. En fremtidig friluftsplan bør fokusere på at skabe bedre muligheder for at lokalbefolkningen og turister kan få adgang til denne karakteristiske og populære naturtype. Badestrande (KORT 2) Det Sydfynske Øhav er særlig kendt for det våde element herunder badefaciliteter. Området byder på en enorm kyststrækning, hvor der mange steder er gode badefaciliteter. Der er offentlige badestrande jævnt fordelt over området,dog af varierende kvalitet og med betydelig forskel i kapacitet. I tabel 1 fremgår det hvilke badestrande der i 2009 var tildelt Blå Flag kvalitetsmærkningen. Tabel 1. Strande der i 2009 havde opnået Blå Flag kvalitetsmærkningen. Blå Flag er en kvalitetssikring, hvor en række krav skal være opfyldt for at få tildelt det Blå Flag. Det drejer sig bl.a. om vandkvalitet og miljø, miljøinformation, diverse faciliteter, sikkerhed etc. Strand Bøjden Strand Klinten Strand Bagenkop Sommerland Emmerbølle Strand Hesselbjerg Strand Lohals Strand Ristinge Strand Christiansminde Strand Ballen Strand Lundeborg Strand Slotshagen Strand ved Valdemars Slot Smørmosen Strand Vester Strand Kommentarer Ligger i Faaborg og dermed lige udenfor området Ligger i Svendborg og dermed lige udenfor området 22

23 Af større badestrande der i 2009 fik tildelt det Blå Flag, bør fremhæves flere af de langelandske strande fx Ristinge, Emmerbølle, Bagenkop etc. Desuden Smørmosen på Thurø, Lundeborg i den vestlige del, samt Ballen på den sydfynske kyststrækning mellem Svendborg og Faaborg. Hertil kommer Horneland, tre strande på Ærø og én på Lyø. Desuden er der en lang række mindre strande der formentlig overvejende benyttes af lokale. Disse indgår typisk ikke i Blå Flag mærkningen, men kan ofte være udmærkede strande alligevel. Badebroer findes i forbindelse med de fleste af nævnte strande, men af meget varierende kvalitet. Handikapvenlige strande (KORT 2) Der findes tre handikapvenlige strande med måtter lagt ud i vandet, alle på Langeland. Ved Emmerbølle er der opsat en særlig badebro, hvor kørestolsbrugere kan komme op og ned i vandet. Der stilles specielle saltvandsbestandige kørestole til rådighed ved alle tre strande. Snorkeldykning og dykkersteder Der er mange egnede steder, hvor man kan få gode oplevelser, hvis man snorkeldykker. Lavvandede kystnære områder fx med ålegræsvegetation eller stenrev byder på naturoplevelser af høj kvalitet. I forbindelse med dykning skal det fremhæves, at der ved Bagekop havn er planer om at etablere en undersøisk kulturpark - noget ganske unikt. Her vil man kunne opleve skulpturerne, og hvordan den marine flora og fauna gradvist etablerer sig og bruger det nyskabte miljø. For egentlig dykkere, dvs. dykning med flasker (scubadykkere), er der mange muligheder i det maritime miljø. Udover de naturmæssige muligheder som eksempelvis stenrev, forekommer der et utal af vrag. Gennem århundreder er større eller mindre skibe sunket i det Sydfynske Øhav - og hvert vrag fortæller sin spændende historie. Der findes en hjemmeside, hvor alle de vrag der er offentligt kendt er registreret med GPS position og information og historie omkring vraget. Endvidere er der mange områder, hvor man kan dyrke undervandsjagt på diverse fiskearter, og der er i Lindelse Nor etableret en dykkersti, som også er velegnet til snorkling. Et helt unikt dykkerelement for Det Sydfynske Øhav er de undersøiske bopladser fra stenalderen, som i dag ligger på 3-4 meters vanddybde. Der er til dato registreret ca. 60 undersøiske lokaliteter. Hertil kommer resterne af de undersøiske skove der i jægerstenalderen og før dækkede store dele af det nuværende øhav. Der skal naturligvis iagttages særlige regler når man dykker på disse steder, og indsamling af evt. effekter bør kun udføres i overensstemmelse med museerne. Lystfiskersteder I forbindelse med projektet Havørred Fyn er der senest i 2007 udgivet en guide der henviser til 117 fiskepladser på hel Fyn hvoraf en stor del ligger inden for undersøgelsesområdet. Pladserne er forsynet med skilte ved vandet eller ved nærmeste P-plads OVERNATNING En del af friluftslivets brugergrupper som fx kajakroere vil typisk have behov for overnatningsmuligheder i form af primitive overnatningssteder, som kan være 23

24 med eller uden shelters. Stederne skal ligge tæt på vandet således at der er let adgang fra stranden, og således at man kan holde opsyn med sin kajak. Afstanden mellem overnatningsstederne skal passe til længden af dagsturene. Omkring øhavet er der, som angivet på Øhavskortet fra 2009, et rimeligt netværk af primitive overnatningssteder, men gennem nationalparkundersøgelsens hjemmeside er der flere der har ønsket flere. Primitive overnatningssteder der er tilgængelige fra landsiden findes i form af teltpladser - pladser oftest på privat ejendom hvor man som vandrer eller cyklist kan slå sit telt op for en beskeden pris. Mange af teltpladserne ligger i tilknytning til Øhavsstien, en del ligger kystnært og en del også indenlands. Shelters findes i dag kun ganske få steder, og er en overnatningsform der er blevet efterspurgt fra mange borgerne i undersøgelsesområdet. Især for skoler og andre uddannelsesinstitutioner vil det være en velkommen mulighed med flere primitive overnatningssteder og lejrpladser, hvor et ophold på en eller flere nætter kan være med til at give deltagerne en række unikke naturoplevelser. Overnatning under primitive former her i et shelter appellerer til friluftsfolk i alle aldre OPHOLD Mange der besøger kysterne vil ønske at opholde sig en halv eller en hel dags tid på stedet. En forudsætning er, at der gode faciliteter, hvilket i praksis fx kan betyde - at der er toiletter til rådighed, - at der er borde og bænke til at indtage frokosten eller kaffen ved, - at der er bålplads til at riste pølserne eller skumfiduserne over, - at der er udsigtspunkter eller udsigtstårne. Fugletårne (KORT 3) Sydfyn og Øhavet har en enestående fuglefauna der både omfatter ynglefugle, trækfugle, rastende fugle og overvintrende fugle. 24

25 I forbindelse med enkelte af lokaliteterne er der opsat fugletårn eller skjul så besøgende kan opleve fuglene uden at forstyrre mere end højst nødvendigt. I området er der i alt 9 fugletårne, hvilket er et pænt antal når man tænker på hvor stor tiltrækning Det Sydfynske Øhav har på fugleinteresserede, selv om den geografiske fordeling er noget skæv. Opholdspladser (KORT 4) Et væsentligt element i den uorganiserede brug af naturen i form af vandrere, cyklister, ryttere o.l. er at man har behov for pauser. Det er derfor vigtigt at der langs de udlagte ruter og stier er et passende antal opholdspladser. Naturturisme i Svendborg har fx arbejdet på at etablere de såkaldte kaffepletter. Det er pladser der alle ligger i tilknytning til Øhavsstien, hvor der er borde og bænke til rådighed, hvor der er informationsskilte der fortæller om områdets natur, og hvortil man principielt kun kan komme til fods. Enkelte kan man dog også nå på cykel. Der er med udgangen af 2009 etableret i alt 10 kaffepletter i Det Sydfynske Øhav - 3 på Langeland, 3 i Svendborg Kommune, 2 på Ærø og 2 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Herudover er der blot to egentlige bålpladser angivet, nemlig det nordlige Langeland og ved Arreskov Sø. Udbuddet af opholdspladser i undersøgelsesområdet er generelt meget lavt, og der er fra turisterhvervet og gennem nationalparkundersøgelsens hjemmeside fremsat mange ønsker til flere opholdspladser langs de udlagte stier. Forslagene går på etablering af flere toiletfaciliteter og borde og bænke langs Øhavsstien, og der er flere ønsker til grillpladser m.m. Såfremt de kan placeres på en attraktiv beliggenhed vil antallet af brugere i form af børnefamilier, skoleklasser o.l. kunne forøges væsentligt. Udfordringen er, at stort set al ejendom langs med stierne er privat ejendom, hvorfor der skal etableres aftaler med lodsejerne om køb eller leje eller afgivelse af arealer. 7.2 ØHAVET - VANDAKTIVITETER Maritim Turisme - generelt Friluftsmulighederne i det maritime Sydfyn, er gode og velkendte. Området har store maritime traditioner, der bl.a. afspejles i et stort antal havne. Udviklingen indenfor lystsejlerturisme har særlig haft fokus på serviceforhold og oplevelser knyttet til havnemiljøerne og det umiddelbare bagland. Ligeledes er der også sat fokus på at styrke det kulturhistoriske maritime miljø omkring gamle træskibe, bl.a. gennem smakkecentret på Strynø. Brugen af Øhavet som friluftsområde rummer et meget stort potentiale, som vil kunne udvikles yderligere. Der er i nærværende rapport lagt vægt på de mindre både, typisk de både man kan have med på vognen eller på en trailer. Man vil kunne vælge sit udflugtsmål hjemmefra, og som man kan sætte i vandet fra kysten. Denne form for friluftsliv stiller krav til adgang til kysten og til en række faciliteter langs med kysterne. 25