Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

Transkript

1 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler Poul Dengsøe Jensen og Nicolas Nielsen Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

2 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever - En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler Poul Dengsøe Jensen Nicholas Nielsen Redigering: Marie Wiuff Kruse Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2006 Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Omslag og tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: ******** Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse.

3 Indhold Forord 5 Resumé 7 1 Baggrund for undersøgelsen 9 Efterskolens særlige dannelsesrum 11 Rygeregler og sundhedsfremme 12 Potentialet for indsatser 13 Nationale tobaksindsatser 14 Smøg til side -programmet 14 2 Formål og undersøgelsesdesign 17 Forskningsspørgsmål 19 Data 19 Undersøgelsesdesign 20 Måling af rygevaner 20 Statistisk analyse 21 3 Rygeadfærd ved starten på efter-skole 23 Rygevaner 25 Cigaretforbrug 26 Rygedebutalder 27 Rygerelationer 28 Vandpiberygning 28 4 Rygemiljøer 31 Skolen som rygearena 33 Gener ved tobaksrøg 33 Rygesamvær mellem lærere og elever 34 Skolens ansvar for elevers rygestart 35 Rygning i hjemmet 36 Bedste vens rygevaner 37 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning 39 Analyseramme 41 Diffusionsteoriens fem kategorier 41 Opfinderne 43 Frontløberne 43 Medløberne 44

4 Skeptikerne 45 De lette afvisere 45 De hårde afvisere 46 Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler 47 Sundhedsfremme og optagelse af rygere 48 6 Rygevaner over et skoleår 53 Rygeforløb alle elever 55 Rygeforløb i sundhedsfremmekategorierne 56 7 Rygemiljøets betydning for rygestart 61 Rygeovergange på et skoleår 63 Sundhedsfremmekategorierne og rygestart 64 Andel rygere og rygestart 65 Lærer-elev-rygning og rygestart 66 Rygepolitik og rygestart 67 Øvrige prædiktorer for rygestart 68 8 Konklusion 71 9 Perspektivering Referenceliste 81 Bilag 85 Bilag 1: Undersøgelsesforløbet 87 Bilag 2: Frafaldsanalyse 90 Bilag 3: Operationalisering af skolernes sundhedsfremme 94 Bilag 4: Rensning af data og omkodning 98 Bilag 5: Interviewguide til efterskoleledere 102 Bilag 6: Baseline spørgeskema 104 Bilag 7: Follow-up spørgeskema 112

5 Forord Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner for skoleåret blandt elever på 40 efterskoler i Nordjyllands Amt og Storstrøms Amt. Den fortæller om elevernes generelle rygeadfærd ved skolestart samt risiko for rygestart i løbet af et skoleår, men også hvilke tiltag efterskolerne foranstaltede i denne periode for bedre at kunne håndtere denne problematik og om de virkede. Meningen med rapporten er at opkvalificere rygeforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden og konkrete anbefalinger. Både i forhold til efterskolernes daglige arbejde med de unge og i forhold til de mange andre aktører (politikere, efterskolernes fagorganisation, forældre, kommunale forebyggelseskonsulenter mv.), som har direkte eller indirekte indflydelse på efterskolers praksis. Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Nicholas Nielsen og Ulla Møller Hansen har foretaget de statistiske analyser, projektchef Gert Allan Nielsen og seniorstatistiker Gerda Engholm har fungeret som vejledere for hhv. metodiske og statistiske spørgsmål, mens Niels Christensen og Naja Nielsen har oparbejdet data. Mange tak for det gode samarbejde til konsulenterne i Nordjyllands Amt, Charlotte Færch og Iben Lundager, samt Storstrøms Amt, Torben Cordtz og Kirsten Kure. De har alle været en uvurderlig hjælp i forbindelse med aftaler med skoler, afrapportering og ikke mindst distribuering og indhentning af spørgeskemaer. Endelig en stor tak til personalet og eleverne på de 40 deltagende efterskoler for deres velvillige samarbejde samt Morten Kromann Nielsen, Fyns Amt, for sit faglige input. Per Kim Nielsen, november 2006 Projektchef, Projekt Børn, Unge & Rygning

6 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

7 Resumé Rapporten Risiko for rygestart blandt efterskoleelever - en forløbsundersøgelse på 40 efterskoler placerer efterskoleelever blandt de mest rygende børn og unge herhjemme og peger på en markant risiko for rygestart på efterskoler. Rapportens bagvedliggende undersøgelse viser, at knap hver tredje elev røg ved starten af efterskoleopholdet, en stor del var storrygere, og mange færdedes i rygende miljøer. Således kom godt halvdelen fra hjem med mindst én rygende forældre, og knap halvdelen havde en bedste ven, som var ryger. De rygende elever røg primært sammen med vennerne men også med lærere på efterskolen. Rygesamværet med sidstnævnte gruppe betød en udbredt rygekontakt mellem lærere og elever. Denne rygekontakt var ikke kun synlig for rygerne men også for mange af de ikke-rygende elever. På langt de fleste efterskoler var elev-rygning tilladt på skolens område, og otte ud af ti elever mente, at det var tilladt for elever at ryge på efterskolen. Bag denne overordnede karakteristik af rygemiljøet på de undersøgte efterskoler tegnede der sig et mangfoldigt billede af efterskolers rygepolitikker, holdninger til elev-rygning, andel af rygere på skolen og risiko for rygestart. Undersøgelsen peger således på en opdeling af efterskolerne i seks sundhedsfremmekategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. Førstnævnte gruppe (opfinderne) var de skoler i undersøgelsen med mest restriktive rygepolitikker og sundhedsfremmende holdninger til rygning. De havde et generelt rygeforbud og udtrykte sig positivt overfor rygeforebyggelse, mens den mindste tilslutning fandtes i sidstnævnte gruppe af skoler (de hårde afvisere) med ganske få rygerestriktioner og en klar afvisning af f.eks. skolens ansvar for elevers rygestart. Ligeledes optog skeptiker- og afviserskolerne, op til fem gange så mange rygende elever end opfinderne, frontløberne og medløberne, hvilket gav en klar opdeling i ryger-skoler og ikke-ryger-skoler. Dertil sås også forskelle i forhold til elevernes risiko for rygestart. Generelt blev 11,5 % af ikke-rygerne til rygere på et skoleår, hvilket på landsplan svarede til omkring efterskoleelever. Opdeles denne generelle opgørelse efter sundhedsfremmkategorier startede 4-7 % af ikke-rygerne med at ryge på opfinder-, frontløber

8 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever og medløberskolerne, mens % startede på skeptiker-, de lette afviser- og de hårde afviserskoler. Dermed ses en opdeling i lav-risiko-skoler (opfinderne, frontløberne og medløberne) og høj-risiko-skoler (skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere) for rygestart. Forskellene skyldtes især mange rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever på høj-risiko-skolerne, ligesom elevers manglende tro på at kunne sige nej til cigaretter og positive holdninger til cigaretrygning var afgørende faktorer. Derimod så det ikke ud til, at alene formuleringen af en restriktiv rygepolitik havde en forebygende effekt, da de faktiske rygeforhold på efterskoler, var af større betydning. Pga. de mange rygende elever, den høje risiko for rygestart (især på højrisiko-skolerne), antallet af børn og unge, som starter med at ryge, rygemiljøets betydning og manglen på effektive rygepolitikker anbefaler rapporten et generelt rygeforbud på samtlige efterskoler for både lærere og elever. Desuden er der et behov for mere oplysning og klare handlingsanvisninger til skoleledelsen og personalet, så skolerne får mere viden og brugbare redskaber til bedre at kunne håndtere en sådan opstramning. Ligesom det ville være gavnligt med undervisning af elever i bedre at kunne sige nej til cigaretter.

9 1 Baggrund for undersøgelsen

10 10 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

11 1 Baggrund for undersøgelsen 1 De danske efterskoler er enormt populære i disse år. Mere end unge i alderen år starter hvert år på en af landets omkring 250 efterskoler, svarende til 15 % af alle grundskoleelever på /11. klassetrin (Danmarks Statistik, 2006). Dette er mere end en fordobling i forhold til 1981/82, hvor kun 6 % af alle grundskoleelever tog på efterskole (Madsen, 1995), hvilket understreger efterskolernes stigende betydning som opdragende institution i Danmark. Efterskolernes popularitet tilskrives ikke mindst tilbudet om et anderledes hverdagsliv tilsat en undervisning, som kun udfolder sig på en efterskole (Madsen, 1995). Formelt er de selvejende efterskoler ikke forpligtet til at følge undervisningsplanen i folkeskoleloven lig de almindelige folkeskoler. Sigtet med undervisningen er, at de rummer en bred almen karakter med sigte på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse (Undervisningsministeriet, 2003). Da langt de fleste elever ønsker de samme kvalifikationsmuligheder som deres jævnaldrende, og efterskolerne i et vist omfang står i en konkurrencesituation med den almindelige folkeskole, underviser langt de fleste efterskoler i dag i de traditionelle skolefag med tilbud om eksamen i folkeskolens afgangsprøve. Kun enkelte skoler (typisk de med elever med markante indlæringsvanskeligheder) fravælger dette tilbud (Madsen, 1995). Til trods for harmoniseringen med det konventionelle skolesystem har de fleste efterskoler et ideologisk udgangspunkt, som tilbyder et alternativ fjernt fra de unges almindelige hverdag. Den grundtvigianske skole markerer sig f.eks. med fortælling og sang, den kristne med morgenandagt og den socialistiske med fællesmøder. Det er disse aktiviteter, der i populariseret udgave benævnes som skoleformens særtræk per excellence værdier i hverdagen, hvor menneskelig helhed placeres i centrum og gerne skulle genkendes i skolens daglige gøremål, normer og regler. (Madsen, 1995:34). Efterskolernes undervisning byder derfor i højere grad end den almindelige folkeskole på kreative fag så som teater, musik og idræt. Dertil kommer specialundervisning for elevgrupper med helt særlige behov (ordblinde og sent udviklede). Endelig opleves en markant søgning til efterskolernes 10. klasse, hvilket kan ses som udtryk for, at efterskolerne har mere specifikke tilbud til netop 10. klasseelever i forhold til den almindelige folkeskole. Efterskolens særlige dannelsesrum Efterskolerne tilbyder - med sin helt særlige sociale dynamik - et næsten ideelt rum for frigørelse fra forældrene og indgåelse i nye ungdomsfællesskaber (Nielsen, 2003). Som dannelsesrum fremhæves efterskolen som noget særligt netop pga. forældrenes fravær og skolens afledte ansvar for elevernes praksis i fritiden. Efterskolernes særlige dannelsesrum deles analytisk op i tre rum: 1) Det frie rum 11

12 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever (den tid og de rum, f.eks. værelset, gangene, fællesrum, der er afsat til elevernes frie afbenyttelse), 2) Det nødvendige rum (den tid og de rum, der er afsat til formaliseret undervisning i f.eks. klasseværelserne), 3) Det kontraktfæstede rum (skolens opdragerfunktion baseret på skolens ideologi/værdigrundlag). Der danner sig imellem disse tre rum et komplekst mønster af forskellige spændingsforhold, der enten set fra et elevperspektiv fremstår som modsætninger eller integrerede enheder. Det modsatrettede er tilfældet, hvis der f.eks. ikke er sammenhæng mellem det kontraktfæstede rum den ideologi og de værdier, som skolen profilerer sig med og den praksis, der udfolder sig i undervisningen det nødvendige rum. Til stor forvirring for de unge. Et andet vigtigt spændingsforhold ligger imellem det nødvendige rum og det frie rum. F.eks. hvis det nødvendige rum kræver megen forberedelse til undervisningen og dermed griber meget ind i det frie rum. Men det kan også gælde, hvis der er formuleret adfærdsregulerende regler om f.eks. rygning, der både gælder i det frie og det nødvendige rum. På den måde vil nye tiltag i det nødvendige rum - som f.eks. skærpede rygeregler - løbende indskrænke efterskoleelevernes udfoldelsesmuligheder, også i det frie rum. Rygeregler og sundhedsfremme I august 2001 vedtog Folketinget en opstramning af de eksisterende rygeregler, der bl.a. betyder, at det i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler ikke længere er tilladt for eleverne at ryge. Dvs. at al elev-rygning skal flyttes udenfor matriklen. Samtidig blev det indskærpet, at lærernes rygning ikke længere må være synlig for eleverne. Det er kun tilladt i lokaler, hvor eleverne til dagligt ikke færdes. For efterskolerne var opstramningen knap så restriktiv. For denne grundskoleform vedtog Folketinget ikke et decideret forbud mod elevernes rygning men et krav om, at hver skole skulle formulere en rygepolitik, så ingen følte sig generet af røg, og ikke mindst så børn kan opfylde undervisningspligten på sådanne institutioner i stedet for folkeskolen uden at blive påvirket til at ryge (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001). Der lå altså både et ønske om at begrænse røggenerne samt en hensigtserklæring om, at de nye rygeregler skal virke præventivt i forhold til efterskoleelevers rygestart. I selve regelsættet fremgår dog ikke konkrete handlingsanvisninger i forhold til, hvordan sådanne regler skal administreres, og det er derfor op til den enkelte efterskole selv at formulere indholdet i rygepolitikken. Da efterskolerne har meget forskellige værdigrundlag, har de nye rygeregler betydet en stor mangfoldighed i rygepolitikker. Nogle skoler ofte de med en klar sundhedsfremmediskurs - er helt røgfrie, mens andre praktiserer rygereguleringer ud fra en selvforvaltningsdiskurs om, at rygning er en del af livet uden for skolen og dermed ikke skolens ansvar. Skolens kontraktfæstede rum kan derfor være helt afgørende for, hvor restriktiv en rygepolitik der håndhæves på hver skole, ligesom det kan have afgørende betydning for, om sundhedsfremme og forebyggelse overhovedet figurerer på skolens dagsorden (Nielsen, 2003). 12

13 1 Baggrund for undersøgelsen Potentialet for indsatser En af de mest sejlivede myter om efterskolerne er, at mange efterskoleelever starter med at ryge, mens de går på efterskole. I skoleåret 2000/2001 undersøgte Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse rygeforekomsten blandt en gruppe efterskoleelever og fandt, at 27 % var regelmæssige rygere (dvs. ryger minimum én gang om ugen) ved starten af skoleåret og 31 % ved skoleårets afslutning - altså en stigning på i alt fire procentpoint over et skoleår (Gallup, 2001). Undersøgelsen er desværre vedhæftet med for stor usikkerhed til at kunne bevise en sådan stigning, men viser dog en interessant tendens 1. Med de mange rygere og en forventet høj rate af elever som starter med at ryge, placeres efterskolerne højt på rangstigen over ungdomsarenaer med potentiale for rygeforebyggende arbejde. En af de modstandere, der nævnes, er den handlekontekst, som findes på efterskoler, hvor ikke mindst deltagelsen i fællesskabet tillægges stor betydning. Det handler om at være med lige fra skolestart og skabe sig adgang til fællesskaberne, og det er graden af denne deltagelse, som eleverne måler deres egen succeser i forhold til i løbet af de første uger og måneder (Ingholt, 2002:39). Set fra den unges perspektiv drejer det sig om vedvarende at holde fast i og konsolidere sin deltagelse i disse fællesskaber for dermed løbende at udfolde sin indflydelse i fællesskabet (Højholt 2000:55). Rygning kan i den sammenhæng indgå som et redskab til den adgang, der for den enkelte unge meget nært hænger sammen med en udvidelse og en udvikling af den personlige handleevne (Ingholt, 2002:53). 1 1) Undersøgelsen blev foretaget i oktober 2000 og maj 2001 og fulgte rygevanerne blandt eleverne på 27 efterskoler. Desværre var der et relativt stort frafald og det viste sig umuligt at følge den samme elevgruppe. Derfor er der ikke tale om en egentlig forløbsanalyse men i stedet to tværsnitsundersøgelser med hver sin elevpopulation. 13

14 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Nationale tobaksindsatser Hidtil har den nationale tobaksindsats rettet mod efterskoler været meget begrænset. Senest var i forbindelse med før nævnte lovændring om røgfrie miljøer, hvor Hjælp røgen ud -projektet sendte en opfordring ud til samtlige efterskoleforstandere om aktivt at arbejde med rygning i efterskoleundervisningen 2. Siden denne indsats har der ikke foregået en egentlig national tobaksindsats rettet mod efterskoler de indsatser, der har fundet sted, og som vi har kendskab til, har været få, sporadiske rygestoptilbud uden en overordnet koordinering. Ofte har der været tale om, at skolens egne ansatte har afholdt et enkelt rygestopkursus for eleverne, eller et amt har sendt en uddannet rygestopinstruktør ud, hvis efterskolen direkte har bedt om det. Eneste undtagelse i dette generelle billede er Nordjyllands Amt. Smøg til side -programmet I 2001 besluttede Nordjyllands Amt sig for at iværksætte Smøg til side -programmet. Formålet med Smøg til side... -programmet var at reducere antallet af rygere på efter- og ungdomsskoler, såvel som antallet af unge der udsættes for passiv rygning samt at udsætte unges eventuelle rygedebut (Nordjyllands Amt, 2002:3). Indsatsen i 2001 involverede en bred vifte af elementer, som skolerne kunne vælge i mellem: Et antiryge roadshow med en stand-up-komiker og to rygestopinstruktører, et opfølgningsmøde med rygestopinstruktører, en værktøjskasse med diverse undervisnings- og informationsmaterialer, rygestopkurser både for ansatte og elever, et help-kit, der skulle hjælpe unge igennem de første uger af et rygestopforløb samt et magasin for unge om rygning. Kampagneindholdet i Smøg til side har med tiden udviklet sig, og indholdet i 2004/2005 så da også anderledes ud, end da materialet første gang blev præsenteret. En stand-up-komiker indgik ikke længere i programmet, og programmet blev nu kun udført af rygestopinstruktører, mens lærere og ansatte blev tilbudt et informationsmøde om rygepolitik og rygestopkurser, og elever kunne vælge et informationsmøde om rygningens skadevirkninger, rygestopkurser, kuliltemåling med en kort samtale om rygning samt undervisningsmateriale. Alle disse elementer var gratis, og 20 ud af amtets i alt 26 efterskoler meldte sig til kampagnen. Kræftens Bekæmpelse evaluerede indsatsen ud fra udvalgte succesmål bl.a. hypotesen om, at Smøg til side kunne forebygge rygestart hos de elever, som gik på indsatsskolerne. Denne hypotese blev der ikke fundet belæg 2) Hjælp røgen ud -projektet var et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, der ønskede at understøtte skolerne i at skabe et skolemiljø med mindre røg. På hjemmesiden kunne bl.a. skoleledelsen læser nærmere om lovteksten og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 14

15 1 Baggrund for undersøgelsen for i analysen (upubliceret rapport, Kræftens Bekæmpelse). Spørgsmålet er derfor, om andre mere generelle forhold kan have betydning for elevernes rygestart, og om eventuelle fund kan omsættes til konkrete anbefalinger, hvis risikoen for rygestart blandt efterskoleelever fremover skal minimeres. 1 15

16 16 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

17 2 Formål og undersøgelsesdesign

18 18 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

19 2 Formål og undersøgelsesdesign 2 Som nævnt i kapitel 1 peger tidligere undersøgelser på en høj rygeforekomst blandt efterskoleelever, en stor mangfoldighed i efterskolernes rygepolitikker og en måske høj risiko for, at elever starter med at ryge, mens de går på efterskole. Spørgsmålet er, hvor stor risikoen er, og om der en direkte sammenhæng mellem efterskoleelevers risiko for rygestart og rygemiljøet. Derfor opstilles følgende forskningsspørgsmål med dertilhørende hypoteser: Forskningsspørgsmål 1) Hvilke rygemiljø-forhold eksisterer på efterskoler med hensyn til elevernes rygeadfærd, ledelsens holdninger til elev-rygning og skolernes rygepolitikker? Hypoteser: Rygeforekomsten, cigaretforbruget og andre rygeadfærdsforhold er generelt højere blandt efterskoleelever end blandt deres jævnaldrende. Der eksisterer en bred mangfoldighed i rygepolitikker og holdninger til elev-rygning på efterskoler. 2) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår, og hvilken rolle spiller efterskolernes rygemiljøer i den sammenhæng? Hypoteser: Der ses en markant stigning i andel rygere over et helt skoleår, især på efterskoler med en lav grad af sundhedsfremme i relation til rygning. Efterskolernes rygemiljø har en væstntlig betydning i forhold til elevernes rygestart. Data For at kunne belyse spørgsmålene blev der indsamlet data på to niveauer: 1) Skoleniveau: Med teoretisk afsæt i Rogers diffusionsteori blev alle efterskoler inddelt i seks sundhedsfremmekategorier: Opfindere, frontløbere, medløbere, skeptikere, lette afvisere og hårde afvisere (Rogers, 1995). Skolernes placering blev afgjort af skolens rygeregler, ledelsens forandringsvillighed overfor opstramninger, ønsket om tobaksforebyggende tiltag og generelle holdning til ansvar for elevernes rygning. 19

20 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever 2) Elevniveau: Beskrivelse af elevernes rygevaner før de starter på efterskole, rygevaner en måned efter start på efterskole og rygevaner en måned før afslutningen af efterskoleopholdet. Desuden indgik spørgsmål om elevernes sociale baggrund, deres generelle rygeadfærd, personlige kompetencer i forhold til ikke at starte med at ryge samt oplevelse af skolens rygepolitik. Undersøgelsesdesign Der blev ved skolestart foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, som dækkede spørgsmålene på elevniveau (baseline undersøgelse). Midt på skoleåret blev der foretaget et telefoninterview med samtlige efterskoleforstandere, der dækkede spørgsmålene på skoleniveau. Til slut - kort før skoleårets afslutning - blev endnu en spørgeskemaundersøgelse med eleverne gennemført (follow-up undersøgelse) med samme spørgsmål som i første måling (se figur 1). Figur 1: Undersøgelsesdesign 1 Baseline undersøgelse Elevniveau 2 Telefoninterview Skoleniveau 3 Follow-up undersøgelse Elevniveau Måling af rygevaner Opbygningen af undersøgelsesdesignet gjorde det muligt at følge elevernes rygevaner på tre udvalgte tidspunkter: Før skolestart (måling T1), efter skolestart (måling T2) og kort før afslutningen på efterskole (måling T3) (se figur 2). Figur 2: Måling af rygevaner MålingT1 MålingT2 Måling T3 Før skolestart Efter skolestart Før afslutning på efterskole 20

21 2 Formål og undersøgelsesdesign De to første målinger af rygevanerne (måling T1 og T2) blev foretaget i baseline-målingen i ét skema ved at spørge til elevens rygevaner før skolestart og på selve spørgetidspunktet (3-5 uger efter skolestart). Den sidste måling (måling T3) spurgte til rygevanerne før eleverne sluttede på efterskole (3-5 uger før afslutning). På den måde kunne elevernes rygevaner følges over et helt skoleår. I alt elever returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svarprocent på i alt 91,1 %. Heraf udfyldte elever også det andet spørgeskema (follow-up) med korrekte ID-koder, som kunne kobles med svarene i baselineundersøgelsen. Det var denne gruppe elever, der udgjorde forløbsgruppen (som kunne følges over et helt skoleår), hvilket svarede til 60 % af alle de elever, som var indskrevet på de 40 deltagende skoler 3. 2 Statistisk analyse Imellem hvert måletidspunkt kunne eleverne foretage en rygeovergang, hvor ikke-rygerne kunne blive til rygere. Derved kunne de opstillede forskningsspørgsmål relateret til rygevaner over et helt skoleår besvares på baggrund af målinger, der matchede de opstillede målebehov: I spørgsmålet om elevernes rygeadfærd ved skolestart blev måling T2 anvendt, og når det drejede sig om elevernes udvikling i rygevaner over et helt skoleår, blev måleintervallet T1-T3 anvendt. Analysen kom derved til at indeholde én tværsnitsanalyse (måling T2) og én forløbsanalyse (måling T1-T3). Tværsnitsanalysen blev foretaget som en deskriptiv analyse af rygevaner ved skolestart, mens undersøgelsens forløbsanalyse fulgte eleverne over et helt skoleår med anvendelse af almindelig logistisk regressionsanalyse for at finde sammenhænge mellem efterskolernes rygemiljø og risiko for rygestart. Foruden rygestart som udfaldsvariabel i analysen indgik efterskolers rygemiljø som analysens forklarende variabel. Konkret drejede det sig om at inddrage andel rygere, rygepolitikkens indhold samt rygesamvær mellem lærere og elever som forklarende variable i analysen. Desuden er der i analysen anvendt potentielle konfoundere, hvilket vil sige variable, der kan øge eller mindske evt. sammenhænge. Disse konfoundere indgik i spørgeskemaerne og blev indkredset ud fra statistiske analyser af datasættet (se tabel 1). 3) Efter udfyldelsen af baseline skemaet blev en skole taget ud af undersøgelsen pga. for få besvarelser i follow-up undersøgelsen. Dette betyder, at svarprocenten for baselineskemaet måles på baggrund af 41 efterskoler, og svarprocenten for forløbsgruppen måles på baggrund af 40 efterskoler (jf. bilag 1). 21

22 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Tabel 1: Oversigt over rygestart analysens variable Udfaldsvariabel Forklarende variable Potentielle konfoundere Rygevaner Rygemiljø på Køn - Rygestart skolerne Alder - Andel rygere på Forældres skolen uddannelse - Rygepolitik Familiemønster - Oplever lærer-elev Forældres rygesamvær rygevaner Venners rygevaner Vandpiberygning Self-efficacy Beslutningsbalance Viden om rygning Antal år på efterskole Øvrige variable Kendskab til skolens rygepolitik Gener ved passiv rygning Oplevelse af skolens rygepolitik Deltagelse i rygestoparrangementer Kvalitetsvurdering af arrangementerne Sociale rygerelationer uden for efterskolen Cigaretforbrug Rygedebutalder Støtte til rygestop Motivation for rygestop Planer om rygestop Forsøgt rygestop 22

23 3 Rygeadfærd ved starten på efterskole

24 24 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

25 3 Rygeadfærd ved starten på efterskole 3 Dette kapitel fremlægger resultaterne fra første måling af elevernes rygeadfærd, dvs. 3-5 uger efter starten på efterskole (måling T2). Hypoteserne, der ønskes besvaret, omhandler, hvorvidt rygeforekomsten, cigaretforbruget og andre rygeadfærdsvariable generelt var højere blandt efterskoleelever ved start på efterskole sammenlignet med børn og unge generelt. De overordnede fund bekræftede dette: Fakta 31,4 % af eleverne røg regelmæssigt (dvs. dagligt eller ugentligt) Heraf var 49,4 % storrygere (dvs. dagligt forbrug på 15 cigaretter eller derover) 55,2 % af de regelmæssige rygere røg med lærerne på efterskolen. Rygevaner Efter start på efterskole røg 31,4 % af eleverne regelmæssigt (dvs. dagligt eller ugentligt). Det er ikke muligt at sammenligne denne rygeforekomst med rygeforekomsten blandt unge generelt, da der ikke findes en lignende undersøgelse for samme aldersgruppe. Den eneste danske skolebaserede undersøgelse, der findes, er Skolebørnsundersøgelsen fra 2002, der ser på daglig rygning blandt 9. klasse-elever i den almindelige folkeskole (Due og Holstein, 2003). Dvs. et andet klassetrin og en lidt yngre aldersgruppe end den, man typisk ser på efterskoler (10. klasse elever, 16 år) samt en anden opgørelse af rygevaner. Så for at komme tættere på undersøgelseskriterierne i Skolebørnsundersøgelsen undersøges andel dagligrygende efterskoleelever på 15 år. For dem gjaldt det, at 28 % af drengene og 27,4 % af pigerne var dagligrygere. I Skolebørnsundersøgelsen 2002 gjaldt det for 14 % af drengene og 16 % af pigerne. Sammenligningen placerer dermed gruppen af efterskoleelever blandt de mest rygende børn og unge i Danmark og bekræfter lignende fund i tidligere undersøgelser (jf. Gallup 2001). Det skal i den sammenhæng nævnes, at rygevanerne dækker over en stor spredning i andel rygere på de undersøgte 40 efterskoler lige fra 6 % til 60 %. Mere detaljeret havde 28,8 % af eleverne aldrig prøvet at ryge da de startede på efterskole, mens hhv. 20,8 % og 12,7 % var afprøvende og eksperimenterende rygere (dvs. havde røget et par gange eller en gang imellem). Derudover var 6,3 % tidligere rygere (se tabel 2). 25

26 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Tabel 2: Elevers rygestatus ved start på efterskole Hvordan var dine rygevaner EFTER du startede på efterskole? N % Aldrig ryger ,8 Afprøver ,8 Eksperimenterende ,7 Regelmæssig ryger ,4 Tidligere små- ryger/eksryger 203 6,3 Total Manglende besvarelser 186 I alt 3405 Cigaretforbrug Cigaretforbruget blandt de regelmæssige rygere var højt sammenlignet med aldersgruppen generelt, idet 49,4 % havde et forbrug på 15 cigaretter om dagen eller derover. Dvs. knap halvdelen af de regelmæssige rygere kunne klassificeres som storrygere, hvilket svarede til 14,6 % af alle elever. Til sammenligning viste den seneste monitorering af unges cigaretforbrug, at 2,2 % af drengene og 3,3 % af pigerne i gruppen af 16-årige var storrygere (Ringgaard og Nielsen, 2005) (se tabel 3). Tabel 3: Dagligt cigaretforbrug blandt regelmæssige rygere Hvor mange cigaretter ryger/røg du dagligt? N % Ryger ikke hver dag 68 7,2 1-4 cigaretter 41 4,3 5-9 cigaretter , cigaretter , cigaretter , cigaretter , cigaretter 22 2,3 30 cigaretter eller mere 29 3,1 Total ,0 Manglende besvarelser 61 I alt

27 3 Rygeadfærd ved starten på efterskole Rygedebutalder Efterskoleelever, som røg/havde røget regelmæssigt, da de startede på efterskole, debuterede tidligere end unge generelt. I alt 67 % i denne gruppe havde et ugentligt forbrug, allerede inden de fyldte 14 år, og den typiske debutalder lå på 13 år (se tabel 4). For både drenge og pige gjaldt det, at gennemsnitsalderen for rygedebut lå under 13 år (se tabel 5). Sammenligner man med 16-årige generelt, debuterer 40 % af drengene og 44 % af pigerne, inden de fylder 14 år, og den typiske debutalder er 14 år for både drenge og piger (særkørsel MULD data , Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen). Dvs., at efterskoleeleverne generelt ryge debuterede ét år tidligere end deres jævnaldrende (se tabel 4 og 5). 3 Tabel 4: Rygedebutalder blandt elever som røg/havde røget regelmæssigt Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge N % mindst én gang om ugen? 10 år eller under ,0 11 år ,9 12 år ,9 13 år ,2 14 år ,1 15 år ,4 16 år 34 3,0 17 år 5 0,4 Total ,0 Manglende besvarelser 49 I alt 1174 Tabel 5: Gennemsnitlig rygedebutalder blandt de, som røg/havde røget regelmæssigt Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge N Debutalder mindst én gang om ugen? Gennemsnitlig rygedebutalder ,8 Manglende besvarelser 49 I alt

28 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Rygerelationer Blandt de regelmæssige rygere foregik rygning mest sammen med venner derhjemme eller i selskab med venner på efterskolen (hhv. 97,8 % og 97,0 %). I alt 63,2 % røg sammen med deres forældre. Dertil kom, at 55,2 % røg sammen med lærerne på skolen (se tabel 6). Tabel 6: Rygeinteraktion blandt regelmæssige rygere Ryger du når du er sammen med? N % Forældre ,2 Venner derhjemme ,8 Venner på efterskole ,0 Lærerne på efterskolen ,2 Der findes ikke nyere opgørelser over forekomsten af danske unges rygeinteraktion med venner, forældre, lærere mv., og det vides derfor ikke, om tallene for efterskoleelever ser anderledes ud sammenlignet med unge generelt. Man må dog forvente, at der er flere efterskoleelever, der ryger i selskab med lærerne sammenlignet med jævnaldrende elever i den almindelige folkeskole, hvor der er rygeforbud for elever, og hvor lærerne ikke må ryge i elevernes påsyn 4. Vandpiberygning Godt halvdelen af eleverne (52.3 %) angiver, at de i eller andet omfang har prøvet at ryge vandpibe (se tabel 7). Dette niveau ligger omkring gennemsnittet for 16-årige generelt; 47,1 % blandt drengene og 48,8 % blandt pigerne (Ringgaard og Nielsen, 2005). 4) Betydningen af denne lærer-elev-rygeinteraktion i forhold til elevers rygestart er ikke undersøgt, men observationen er interessant, da den meget vel kan have betydning for elevernes videre rygeadfærd. Et dansk studie har f.eks. dokumenteret, at alene læreres synlige rygning i skoletiden har betydning for elevers rygeadfærd, og man må derfor formode, at denne sammenhæng også forekommer, hvis læreren ligefrem ryger med eleven (Poulsen et al., 2002). 28

29 Tabel 7: Vandpiberygning Har du prøvet at ryge vandpibe? N % Nej Ja, en enkelt gang Ja, flere gange Ja, ryger det jævnligt Total Manglende besvarelser 92 I alt Rygeadfærd ved starten på efterskole 3 29

30 30 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

31 4 Rygemiljøer

32 32 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

33 4 Rygemiljøer 4 I kapitlet beskrives efterskoleelevers færden i rygemiljøer samt elevernes vurdering af efterskolen som rygemiljø. Betragter de f.eks. efterskolen som et sted, hvor det forekommer naturligt, at ryge? Og hvor synligt er rygefællesskabet mellem lærere og elever? Tilsammen giver resultaterne et indtryk af de rygemiljøer, som omgiver eleverne både på og udenfor efterskolen. De overordnede fund viser, at: Fakta 79,9 % oplevede efterskolen som et sted, hvor eleverne gerne måtte ryge 10,4 % følte sig ofte eller meget ofte generet af passiv rygning 42,6 % oplevede ofte eller meget ofte lærere og elever ryge sammen 52,2 % kom fra et hjem med minimum én voksen ryger. Skolen som rygearena Langt de fleste elever opfattede efterskolen som en arena, hvor det var tilladt elever at ryge. I alt 79,9 % var således uenige i, at deres efterskole forbød eleverne at ryge, mens 12,1 % var enige, og 7,9 % var i tvivl (se tabel 8). Tabel 8: Skolen som rygearena Oplever du efterskolen som et sted, hvor N % eleverne IKKE må ryge? Ja ,1 Nej ,9 Ved ikke 208 7,9 Total ,0 Manglende besvarelser 223 I alt 2849 Gener ved tobaksrøg Det var dog ikke sådan, at elevernes oplevelse af, at det var tilladt at ryge på efterskolen, også gav dem oplevelsen af massive røggener. Kun 10,4 % følte sig således enten ofte eller meget ofte generet af tobaksrøg, når de færdedes på skolen, mens 36,6 % sjældent oplevede disse gener. Mere end halvdelen (53 %) følte sig aldrig generet. Noget kunne derfor tyde på, at efterskolerne overholdte 33

34 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever den del af lovgivningen der siger, at efterskoler skal sikre, at unge og uddannelsessøgende kan undgå passiv rygning (jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001) (se tabel 9). Tabel 9: Gener ved tobaksrøg Hvor ofte føler du dig generet af tobaksrøg, N % når du færdes på skolen? Meget ofte 96 2,9 Ofte 247 7,5 Sjældent ,6 Aldrig ,0 Total ,0 Manglende besvarelser 113 I alt 3405 Rygesamvær mellem lærere og elever I elevernes færden rundt på efterskolens område blev de i stedet eksponeret for en anden rygerelateret problematik: Rygning mellem lærere og elever. Det blev i kapitel 3 fortalt, at 55,2 % af de regelmæssige rygere røg sammen med lærerne. I alt 42,6 % af alle elever havde over skoleåret oplevet denne rygeinteraktion ofte eller meget ofte, mens de gik på skolen, mens 39,9 % sjældent oplevede det. I alt 17,5 % havde aldrig set det (se tabel 10). 34

35 Tabel 10: Oplever lærere ryge med eleverne Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge, mens de var sammen med eleverne? N % Meget ofte ,6 Ofte ,0 Sjældent ,9 Aldrig ,5 Total ,0 Manglende besvarelser 118 I alt Rygemiljøer 4 Skolens ansvar for elevers rygestart Mere end halvdelen (56,8 %) af eleverne mente, at efterskolen følte et ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen. Resten var enten i tvivl (21,7 %) eller ikke enige i udsagnet (21.4 %), hvilket efterlader et indtryk af en splittelse omkring spørgsmålet (se tabel 11). Tabel 11: Holdning til skolens ansvarsfølelse for elevers rygestart Efterskolen føler ansvar for, om elever starter med at ryge, mens de går på skolen? N % Ja ,8 Nej ,4 Ved ikke ,7 Total ,0 Manglende besvarelser 167 I alt

36 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Rygning i hjemmet Ser man på elevernes færden i rygemiljøer generelt, viste det sig, at eleverne ikke kun færdedes i rygende miljøer på efterskolen men også i deres private hjem. I alt 43 % af elevernes mødre og 41 % af fædrene var således rygere (se tabel 12). Tabel 12: Forældres rygevaner Ryger din? N % Mor ,9 Far ,2 Da mere end 40 % af eleverne kom fra et brudt familiemønster, hvor de ikke boede sammen med begge deres biologiske forældre, var det relevant at se på rygeforekomsten blandt alle voksne, som eleverne boede sammen med. På den måde var det muligt at få et mere præcist billede af, i hvilket omfang eleverne var eksponeret for voksen rygning i hjemmet. Ifølge eleverne boede 52,2 % med minimum én voksen, som var ryger 5 (se tabel 13). Tabel 13: Bor med minimum én voksen som ryger Ryger én eller flere voksne i hjemmet? N % Ja ,2 Nej ,8 Total ,0 Manglende besvarelser 110 I alt ) Da flere af eleverne boede både hos mor og far, kan hjem være begge steder. Dermed øgedes risikoen for rygning i hjemmet automatisk, da den enkelte forældres nye partner var yderligere en potentiel voksenryger. 36

37 4 Rygemiljøer Bedste vens rygevaner Der var dog ikke kun i hjemmet men også med vennerne, at efterskoleeleverne ofte færdedes blandt rygere. Hele 49 % af alle efterskoleelever meddelte, at deres bedste ven eller veninde var ryger. På den måde udgør rygning en meget naturlig del af mange efterskoleelevers sociale liv såvel på som udenfor efterskolen (se tabel 14). 4 Tabel 14: Bedste vens/venindes rygevaner Ryger din bedste ven eller veninde? N % Ja Nej I alt

38 38 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

39 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning

40 40 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

41 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning 5 I kapitlet gennemgås resultaterne fra telefoninterviews om sundhedsfremme i relation til rygning med forstanderne på de 40 deltagende efterskoler. Formålet med interviewene var at afdække hypotesen om en stor mangfoldighed i rygepolitikker og holdninger til rygeforebyggelse i efterskolemiljøet. Desuden analyseres hvilke skoletyper, der optager flest rygere. Fakta: Der var stor spredning i efterskolernes tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning De færreste skoler tilsluttede sig i høj grad idéen om sundhedsfremme i relation til rygning Rygerne rekrutteredes især til de efterskoler, som ikke prioriterede denne idé Analyseramme Som baggrund for samtalerne med forstanderne identificeredes to dimensioner, der i hovedtræk afspejlede graden af sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning. Det drejede sig om: 1. Rygepolitikdimensionen: Afdækkede skolens opstillede rammer for rygning både blandt ansatte og elever. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten restriktiv eller ikke-restriktiv. 2. Holdningsdimensionen: Afdækkede skolernes holdninger til elevernes rygning, følelse af medansvar og strategier indenfor rygeforebyggelse. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten positiv eller negativ overfor rygeforebyggelse på skolen. For nærmere indsigt i dimensionerne og selve operationaliseringen af sundhedsfremmekategorierne se bilag 3. Diffusionsteoriens fem kategorier På baggrund af rygepolitik- og holdningsdimensionerne blev hver skole placeret i en sundhedsfremmekategori. Dette skete på basis af en analysemodel inspireret af kommunikationsteoretikeren Everett M. Rogers diffusionsteori om aktørers tilslutning til en ny idé - i dette tilfælde efterskolers tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning. I Rogers optik kategoriseres medlemmerne i et givent socialt system ud fra, om de sent eller tidligt har tilsluttet sig den nye idé (Rogers, 1995:261). I alt opstiller Rogers fem modtagergrupper: 41

42 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Opfinderne: Udstråler dristighed og interesse for nye ideer, der dog forudsætter væsentlige finansielle ressourcer til at dæmpe de mulige tab, da en fornyelse ikke nødvendigvis medfører økonomisk vinding. En opfinder må således være i stand til at håndtere den usikkerhed, som følger med, og acceptere den modgang, der kan komme, hvis en ny idé mislykkes. En opfinder nyder langt fra altid respekt fra andre medlemmer i det sociale system (han/hun er nærmest en slags outsider) men spiller en utrolig vigtig rolle som gatekeeper i forhold til at importere idéen og bryde grænser. Frontløberne: Gruppen er langt mere integreret i det lokale, sociale system end opfinderne og har derfor en langt større gennemslagskraft i systemet end opfinderne. Potentielle frontløbere lytter til frontløberne, og da frontløberne ikke er langt foran i forhold til at importere den nye idé, agerer de som rollemodeller for mange af de medlemmer, som ligger lidt efter. Frontløberne ved, at positionen som respekteret og central aktør kræver velovervejede beslutninger, og strategien er derfor, at de indfører fornyelser ved at evaluere dem i samarbejde med deres eget netværk af medlemmer. Medløberne: Disse tager typisk nye idéer til sig senere end frontløberne men stadig tidligere end gennemsnittet i det sociale system. Det er blot ikke dem, som går forrest, og de følger først med efter nøje overvejelser. Men eftersom de befinder sig midt imellem frontløberne og skeptikerne, er gruppen af medløbere vigtige i forsøget på at vinde generel opbakning til idéen. Skeptikerne: Nye idéer bliver betragtet med en vis skepsis og forsigtighed i denne gruppe, og typisk vil de ikke indføre dem, før størstedelen i det sociale system har tilsluttet sig. Typisk vil knappe ressourcer betyde, at usikkerheden ved en ny idé skal være fejet bort, før skeptikerne tilslutter sig. I denne motiverende proces vil ligesindede spille en afgørende rolle. Afviserne: Er altid de sidste, som i et socialt system tilslutter sig en ny idé. De er ikke særligt integrerede i det sociale system - nærmere isolerede - og deres præference er fortiden (dvs. handlinger følger traditionen). De er mistænksomme overfor innovative forslag og aktører, som ønsker forandring. Modstand kan - fra afvisernes synspunkt - forekomme rationel, da ressourcerne er begrænsede, og de vil føle sig sikre på den nye idé, før de tilslutter sig. Det paradoksale er, at det oftest er afviserne, som har det største behov for at indføre den nye idé. Med udgangspunkt i telefoninterviews med de 40 deltagende efterskoleforstandere gennemgås her en analyse af efterskolernes tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning. Der vil være tale om en generaliserende karakteristik af diffusionsteoriens kategorier ud fra samtalerne. 42

43 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning Opfinderne Vi har totalt rygeforbud også blandt lærerne pga. et klart pædagogisk ansvar (forstander på opfinderskole). Opfindergruppen bestod af én skole. Eleverne var bogligt og socialt stærke elever, som brugte efterskolen som et videre springbræt til gymnasiet. Efterskolen havde siden sin opstart i 2000 indført et totalt rygeforbud både for lærere og elever. Lærerne måtte gerne ryge privat, men elever optagedes ikke, hvis de i forvejen var rygere. Derfor var andelen af rygende elever ved skolestart da heller ikke særlig høj (13,3 %). For skolens elever gjaldt det, at rygning var hjemsendelsesgrundlag, også hvis det skete udenfor skoletiden - helt på linie med reglerne omkring indtagelse af rusmidler som hash og alkohol. Skolen anså denne restriktive linie som et vigtigt pædagogisk redskab i ambitionen om at sende et klart signal til elevgruppen om det usunde ved rygning. Holdningen til den øvrige efterskoleverden var, at de udklækkede alt for mange nye rygere, og at hver skole derfor burde tage mere ansvar. Forstanderen pointerede, at det var vigtigt ikke at give efter for pres fra elever, forældre, ansatte m.fl., men at det handlede om at stå fast i sin beslutning om totalt rygeforbud. Skolens forstander følte sig meget alene i forstanderkredse med denne linie og mente, at det krævede en del indkøring, før andre efterskoler kunne praktisere det samme. 5 Frontløberne Vi ønsker opstramninger frem imod et forbud og går gerne forrest (forstander på frontløberskole). I alt seks efterskoler i undersøgelsen kunne kategoriseres som frontløbere. Elevgruppen bestod typisk af velfungerende unge uden markante sociale og faglige problemer. Skolerne ønskede rygeforbud, følte et ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen, og så skolens ansatte som rollemodeller, også hvad angik rygning. Derfor måtte de ansatte heller ikke ryge sammen med eleverne - eller det forekom i hvert fald sjældent - og hvis eleverne skulle ryge, foregik det udenfor og kun med forældrenes tilladelse. Blev en elev taget i at ryge uden tilladelse, involveredes forældrene med det samme, så det ikke var et mellemværende mellem skolen og eleven men mellem forældrene og eleven. På flere skoler var en sådan regelbrydning hjemsendelsesgrundlag på linie med alkohol- og stofindtag. Typisk havde skolerne været igennem en længere opstramningsproces af rygepolitikken og arbejdede på interviewtidspunktet frem imod at blive helt røgfri indenfor de næste par år. Dette begrundedes med en samfundsudvikling med mere fokus på røgfrie miljøer, men også med udskiftning i personalet eller en klar uoverensstemmelser mellem ideologi og praksis. Sidstnævnte gjaldt især på idrætsefterskoler, som var velrepræsenteret i gruppen af frontløbere, hvor røg og idræt ikke rigtig hører sammen, som en forstander udtrykte det. Der var blandt frontløberne et udbredt ønske om en lovhjemmel til at gribe mere håndfast ind og lave forandringer både i forhold til de ansattes og elevers rygning. Frontløberne ønskede derfor en lovgivning, der kunne gøre denne forandring nemmere at implementere. Samtidig var den generelle opfattelse, at en opstramning skulle sikre lige vilkår for alle efterskoler, så de som opstrammere ikke blev straffet med et mindre elevgrundlag, da de frygtede, at rygende 43

44 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever eleverne ville søge ind på skoler med færre rygerestriktioner. Gennemsnitligt var andelen af regelmæssige rygere på frontløber-skolerne relativ lav (16,6 %). Medløberne Vores stramme rygepolitik følger strømmen, uden vi ønsker at gå forrest (forstander på medløberskole). Gruppen af medløbere talte i alt seks skoler med både velfungerende og knap så velfungerende elever. Karakteristisk for medløber-skolerne var, at de i vid udstrækning havde taget idéen om en restriktiv rygepolitik til sig og derfor - lig frontløberne - havde nogle regler, der begrænsede lærernes rygning med eleverne samt bevirkede, at al elev-rygning forgik udendørs, og at eleverne kun måtte ryge på skolens område med tilladelse hjemmefra. Lig frontløberne involveredes forældrene, hvis sidstnævnte regel blev brudt. Disse regler bundede ikke i klare holdninger til elevernes rygning men var mere en indstilling om at følge den generelle udvikling. Modsat frontløberne var medløberne ikke engageret i at begrænse elevernes rygning. De følte f.eks. ikke noget ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen - det var ifølge dem forældrenes fulde ansvar. De var heller ikke positive overfor et totalrygeforbud på efterskoler og stillede sig mere negative overfor tanken om, at personalet var rollemodeller for eleverne og skulle handle derefter, også når det gjaldt rygning. Den negative holdning til et rygeforbud skyldtes en manglende tro på, om det overhovedet hjalp, at de mest udsatte elever ville føle sig endnu mere pressede, end de var i forvejen, at der ville opstå konflikter med personalet, hvis forbudet også kom til at gælde deres rygning, og at der kunne opstå praktiske problemer f.eks. med kontrollen af eleverne. Til trods for denne modvilje mod lovmæssige opstramninger udtrykte medløberne, at de naturligvis ville følge lovgivningen, hvis den blev ændret, men de ville ikke gå forrest i denne udvikling. Rygeforekomsten blandt eleverne, der blev rekrutteret, var på niveau med frontløbernes (17,1 %). Skeptikerne Vi ønsker opstramninger, men modpresset er for stort lige nu (forstander på skeptikerskole). Skeptikerne talte i alt otte efterskoler. Flere af skolerne optog primært bogligt og socialt svage elever og havde det til fælles, at de ønskede at sikre eleverne røgfrie rammer og formindske risikoen for, at flere begyndte at ryge. Skolerne manglede blot den nødvendige regelramme og rygepraksis til at sikre det. Ganske vist foregik al elev-rygning udendørs, men langt de færreste forbød lærerne at ryge sammen med eleverne og hvis det var tilfældet, blev reglen ikke overholdt. Flere af skolerne havde ingen regel om forældretilladelse og involverede ikke forældrene, hvis en elev røg på skolen. Men skeptikerne havde de bedste intentioner om at begrænse rygning blandt eleverne og følte derfor et ansvar, hvis en elev startede med at ryge, mens han eller hun gik på skolen. Skolerne ønskede da også et rygeforbud, hvis det rent praktisk kunne lade sig gøre og betragtede de ansatte som rollemodeller for eleverne, også i forhold til rygning. En af skolerne påpegede f.eks., at netop for skoler som dem med socialt svage elever var rol- 44

45 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning lemodelproblematikken aktuel, da ressourcesvage elever i vid udstrækning søgte opmærksomhed og bekræftelse hos de ansatte. Derfor var risikoen for negativ påvirkning ved at ryge med eleverne en problematik, som forstanderen mente, personalet virkelig burde tage alvorligt. Men for skeptikerne var det svært at sætte handling bag holdningerne pga. de ulemper, de mente fulgte med. Her pegede de især på kampe med lærerstaben, som mente, at elevgruppen havde det svært nok i forvejen og derfor ikke havde brug for flere restriktioner. Forstanderne selv så dog også problemer ved at skulle være kontrollører af et rygeforbud, der oven i købet kunne skabe elevflugt. En problematik der ikke mindst gjaldt gruppen af skeptikere med en relativ høj rygeforekomst blandt de rekrutterede elever (38,7 %). 5 De lette afvisere Der er strammet så rigeligt op, og eleverne kan selv administrere, om de vil ryge eller ej (forstander fra let afviserskole). Gruppen af afvisere var en heterogen gruppe og blev derfor underopdelt i to grupper: De lette afvisere og de tunge afvisere (jf. Rogers anbefalinger s. 263). Fælles for begge grupper var, at ingen af skolerne opfyldte kravene for regel- og holdningsdimensionen. De lette afvisere, der talte i alt elleve skoler, var imidlertid den af de to grupper, som svarede positivt på flest spørgsmål. For næsten alle gjaldt det, at al elev-rygning foregik udendørs og kun med forældretilladelse. Blev dette forbud ikke overholdt, kontaktede man forældrene. Derimod var det de færreste lette afviserskoler, som havde klare regler om, at lærerne ikke måtte ryge med eleverne. Ligeledes var stort set alle skoler negative overfor et rygeforbud, de færreste følte et direkte ansvar, hvis en elev startede med at ryge på skolen, og kun ganske få betragtede de ansatte som rollemodeller for elevernes rygning. I den sammenhæng mente nogle forstandere, at rygning mellem lærere og elever var med til at styrke relationen imellem parterne og så derfor rygning som et plus i forsøget på at vinde elevernes fortrolighed. Grundlæggende mente flere skoler, at eleverne selv kunne træffe et reflekteret valg om de ville ryge. Så i stedet for regler, der begrænsede elevens råderum, handlede det i stedet om at kompetenceudvikle eleverne. I det hele taget var indførsel af nye rygeregler - ifølge de lette afvisere - udtryk for overformynderi: Skal vi så også forbyde dem at drikke cola?, som en forstander påpegede. Så når et rygeforbud blev afvist af de fleste, skal det ikke mindst ses i lyset af en generel holdning om, at forbud ikke hjælper. Et forbud ville være for svært at kontrollere, og man risikerede blot, at eleverne ville blive stødt væk. Desuden skulle skolerne gå på kompromis med traditionen om skolernes medbestemmelse, ligesom en begrænsning af lærernes rygning ville skabe al for megen uro. Generelt mente de lette afvisere, at problemerne med en opstramning ville overskygge effekten, og desuden udgjorde rygning heller ikke skolernes pædagogiske ansvarsfelt. Det gjaldt mere om at kompetenceudvikle de unge til at træffe et fornuftigt valg mht. rygning. Selv beskrev forstanderne på de lette afviserskoler deres elever som almindeligt fungerende unge med kun få undtagelser. I gennemsnit røg 28,2 % regelmæssigt, inden de startede på efterskole. 45