Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Bispebjerg er en sammensat bydel, præget af enkeltområder med forskellige bymæssige strukturer, som bliver mere åbne og grønne, jo tættere man kommer på de store friområder mod nord. Bydelens karakteristiske rumlige træk kommer især til udtryk i brydningen mellem bydelens etagebebyggelse og de åbne friområder eller områder med lav villabebyggelse. I Emdrup-kvarteret markerer etagebebyggelserne Håndværkerhaven og Kantorparken sig rumligt med bygningsfronter ud mod Bispebjerg Parkallé og de omliggende villaområder. Frontdannelserne er endvidere markante i brydningen mellem Bispebjerg Kirkegårds store flade og de 5-etages bygningsfronter der indrammer kirkegårdsarealet mod syd og øst. Endvidere danner karrébebyggelser på begge sider af Borups Allé sammenhængende bygningsfronter mod det store og veldefinerede gaderum. Endelig rummer bebyggelserne syd for Grundtvigskirken en række fine, rumlige træk, som bl.a. skyldes en overordnet samlet planlægning af området. Karaktergivende for bydelen er tillige overgangen mellem Utterslev Mose og de tilstødende villaområder. Her dannes i et slynget forløb overgang mellem mosens flade arealer og villaområdets let kuperede terræn. 12. Bispebjerg Utterslev Moses rumlige betydning for bydelen kommer endvidere til udtryk gennem de værdifulde udsigtsmuligheder over de store landskabelige naturområder. Betragter man bydelens grænser, er de overvejende klart definerede. Mod nordvest udgør Utterslev Mose en klar afgrænsning mod nabokommunerne. Mod vest danner Borups Allés vejareal en præcis grænse, og mod øst danner banearealer klare grænser mod henholdsvis Ydre Nørrebro og Ydre Østerbro. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur De overordnede elementer i bydelens grønne struktur er Utterslev Mose, som er en del af et større sammenhængende parkområde og Bispebjerg Kirkegård, som ligger centralt i bydelen. Dertil kommer Lersøparken, de mange parkbebyggelser og villaområderne, der bidrager til, at bydelen bliver mere grøn jo tættere man kommer de nordlige friområder. 1. Utterslev Mose 2. Bispebjerg Parkallé 3. Bispebjerg Kirkegård 4. Lersøparken Bydelens bebyggelsesstruktur ændres gradvis fra tætte karréformer i bydelens sydlige del til åben villabebyggelse mod Utterslev Mose og grænsen mod Gladsaxe og Gentofte. Derimellem ligger et delvist åbent etagehusområde med stok- og vinkelbyggeri. Villabebyggelse Stok- og vinkelbebyggelse Karrebebyggelse Friområde Kolonihaver Bydelen opdeles af store udfaldsveje, der sammen med jernbanen langs bydelens østgrænse er væsentlige strukturskabende elementer. 1. Frederiksborgvej 2. Tuborgvej 3. Tagensvej 4. Hareskovvej 5. Tomsgårdsvej 6. Frederikssundsvej 7. Borups Allé 8. Jernbane Grundtvigskirkens størrelse og beliggenhed på toppen af Bispebjerg Bakke gør den til en væsentlig del af bydelens identitet. Frederiksborgvej ud for Bispebjerg Kirkegård, hvor boligblokke fra 1930 erne danner bygningsfront mod kirkegårdsarealet.

3 Karakteristiske bebyggelser 1. Kantorparken 2. Håndværkerhaven 3. På Bjerget 4. Bispebjerg Hospital 5. Bispeparken 6. Storgården 7. Karrébebyggelse ved Skoleholdervej 8. Rentemestervej-området 9. Bebyggelse omkring Oldermandsvej 10. Bebyggelse ved Møntmestervej 11. Ørnevej-området 12. Vibevænget 13 Karrébebyggelse ved Borups Allé Bydelens pladser a. *Bispebjerg torv b. *Utterslev Torv c. *Emdrup Torv d. *Lyngsies Plads/ Nørrebro Station * Plads omlagt indenfor de seneste år

4 Bebyggelsen. Bydelen er overvejende udbygget med boliger. De optræder dels som lukkede karreer, dels som fritliggende stokke eller vinkelbygninger i den syd- og østlige del. Mod Utterslev Mose og grænsen til Gladsaxe og Gentofte er områderne udbygget med åbne villakvarterer. 12. Bispebjerg Den tætte, lukkede karréstruktur findes især i bydelens sydlige del ved Nørrebro Station og langs Frederikssundsvej. Her - i forlængelse af Nørrebrogade - består bebyggelsen overvejende af 5 etages karréejendomme, ofte sammensat af enkeltbygninger. Karrébebyggelser langs Skoleholdervej danner bygningsfront mod Bispebjerg Kirkegård. Mellem karreerne ligger beplantede opholdsaraler. I kvartererne ved Mågevej / Borups Allé og syd for Bispebjerg Kirkegård er karreerne større og opført efter overordnede planer således at karreerne indgår i store helheder - storkarreer. Bebyggelsen bliver mere åben og gaderne er ligeledes bredere, og mellem karreerne ligger beplantede opholdsarealer. Kik mod Grundtvigskirken fra grønning i Kantorparken. Bydelen har imidlertid fået sit særlige præg af de åbne parkbebyggelser, som blev opført i området syd for Grundtvigskirken inden for en relativ kort periode i 1930 erne. Med et fælles formsprog og ens byggematerialer er der her opnået et byggeri med en sammenhængende arkitektonisk helhed. Boligkvarter omkring Landsdommervej, hvor åbne afvekslende gårdrum vender ud mod det lokale vejnet I Bispeparken mellem Frederiksborgvej og Tagensvej danner boligblokkene en klar afgrænsning mod indfaldsvejene og indrammer samtidig en række gårdrum langs det lokale vejnet. I bebyggelsen indgår tillige en markant grønning med Grundtvigskirken som point de vue. Omkring Grundtvigskirken ligger På Bjerget, en karrélignende bebyggelse, der er nøje planlagt i forhold til kirken, bl.a. understreger bebyggelsens beskedne proportioner kirkens monumentale arkitektur. Bebyggelsen respekterer tillige kirkens visuelle dominans på bydelens højeste punkt og muliggøre kik mod kirken fra de lavere beliggende omgivelser. Det er derfor af stor betydning, at de elementer i kirkens omgivelser, der indrammer sigtelinier med kirken som point de vue, fremover fastholdes og raffineres. Boligkvarter øst for Borups Allé, hvor halvoffentlige haverum bidrager til et åbent og grønt kvarter. Telefonhusets tårn ses for enden af Rørsangervej. Erhvervsområdet omkring Ørnevej præges af en blandet og usammenhængende bebyggelse. Bydelens nordlige del omkring Frederiksborgvej er overvejende forbeholdt en åben villabebyggelse, der med haver og hækbeplantninger formidler en grøn overgang til de åbne friområder. Karakteristisk for området er det kuperede terræn, der falder dels mod Utterslev Mose og dels mod grænsen til Gladsaxe og Gentofte. Det lokale vejnet følger terrænets stigninger og fremhæver dets skrånende karakter. Kvarteret omkring Rentemestervej har gennem tiden fået en selvgroet, uegal karakter. Erhvervsområderne omkring Rentemestervej og Ørnevej har en selvgroet karakter med en blandet bebyggelse, der adskiller sig fra den øvrige bydel. Opløste og usammenhængende gaderum præger disse kvarterer, og den fremtidige planlægning må derfor styrke etablering af harmoniske gadeforløb og sigte mod en samlende helhed. Frederikssundsvej set mod Nørrebro Station med højbaneanlægget. Bispebjerg Hospital er et andet særligt område i bydelen, hvor det oprindelige symmetriske anlæg fra omkring 1910 i dag er bevaret som en stram parkbebyggelse med pavilloner placeret omkring en central akse. Senere er området udbygget med store, moderne hospitalsanlæg. Frederikssundsvej set mod nord, hvor vejanlægget udskiller Frederiksborgvej.

5 Pladsen ved Grundtvigskirken indrammes af en lav 2-etages bebyggelse, hvis proportioner indgår i et fint samspil med den monumentale kirkebygning. Trafikarealer rafikarealer. Bydelen præges af store gennemgående gader, der sammen med jernbanearealer langs bydelens østgrænse udgør væsentlige strukturskabende elementer. Bydelen indeholder kun i begrænset omfang markante byrum, men den har enkelte karakterfulde gadeforløb, med rumlige kvaliteter af værdi for bydelen. De gamle udfaldsveje Frederikssundsvej og Frederiksborgvej følger de oprindelige forløb i terrænet. På de inderste forløb har gaderne et forholdsvis smalt profil, med høj og tæt randbebyggelse, der danner god rumlighed. Karakteristisk for Frederikssundsvej er pladsen ved Nørrebro Station, hvor højbanen og stationen markerer sig som lokale vartegn. Frederiksborgvejs slyngede og bakkede forløb gennem bydelen skaber flere afvekslende og markante gadeforløb. Langs Bispebjerg Kirkegård opnår gadeforløbet en særlig effekt hvor gaden, i en svag krumning, stiger mellem kirkegårdens lave mur og en lang rolig facadefront mod øst. Borups Allé og Tagensvej er nyere markante udfaldsveje, anlagt med større vejbredder. Især Tagensvej har en afvekslende karakter i sit lange forløb gennem bydelen. Gaden opnår især store rumlige kvaliteter i forløbet på bakkeskråningen op mod Bispebjerg Torv. Boligområde syd for Grundtvigskirken præget af store åbne gårdrum indrammet af stok- og vinkelbygninger. Tuborgvej/Hulgårdsvej er en del af ringgadenettet omkring København. Den relativt store gadebredde skaber en markant opdeling af bydelen. Gaden har en forholdsvis grøn karakter, der dels skyldes allébeplantningen, dels at gaden passerer en række mindre, grønne anlæg. Lokalgaderne gennem 1930 ernes stok- og vinkelbebyggelser danner gadeforløb af forskellig art. I stokbebyggelser med boligblokke vinkelret på gaden får gaden en grøn karakter, hvor gavle og friarealer skaber et regelmæssigt mønster. Hvor derimod tæt vinkelbebyggelse er dominerende, går gaderne gennem bebyggelsernes gårdrum og danner afvekslende rumforløb. Nogle af bydelens pladser er rumligt uklare, overvejende forårsaget af store vejanlæg og dårlig møblering. Gennem en arkitektonisk bearbejdning kan byrum som Borups Allé/ Frederikssundsvej og Hulgårds Plads få kvalitet og betydning for lokalområderne som det er sket med Bispebjerg Torv og Utterslev Torv, der har gennemgået omlægninger. Kirkepladsen ved Grundtvigskirken står som et af bydelens fineste byrum. Indrammet af en egal lav bebyggelse indgår pladsen i et fint arkitektonisk rumforløb sammen med Bispebjerg Torv, den korte gadestrækning mellem pladserne og det grønne anlæg bag kirken.

6 12. Bispebjerg Den store plæne i Lersøparken med Bispebjerg Hospitals hovedbygning i baggrunden. Friområder riområder. Utterslev Mose, der er anlagt som naturpark er bydelens største overordnede friområder. Mosen er en del af et større sammenhængende parkbælte, som strækker sig omkring København fra Bispebjerg, langs grænserne til nabokommunerne og videre mod Kalvebod Strand i syd. Bispebjerg Kirkegård knytter sig til dette parkbælte og er en del af bydelens grønne struktur. Kirkegården er anlagt i et stramt geometrisk mønster med præcise grænser mod den omliggende by. Anlæggets markante poppelallé mod nord ligger i fortsættelse af Grundtvigskirkens øst/vest gående hovedakse. Lersøparken er anlagt med en stor græsklædt skråning op mod Bispebjerg Hospitals markante hovedport. Parken indeholder et stort kolonihaveområde mod jernbanen, der udgør en barriere mod Ydre Nørrebro. Spredt i bydelen findes endvidere en række mindre, grønne områder i form af sportspladser, anlæg og beplantede pladser. Blandt de grønne anlæg kan nævnes områderne nord og syd for Grundtvigskirken, det brede grønne strøg Bispebjerg Parkallé samt Emdrupparkens Idrætsanlæg. Det er karakteristisk for bydelen, at den får en mere åben og grøn karakter jo tættere man kommer de nordlige friområder. Udsigt over Utterslev Mose, med Grundtvigskirken i horisonten. Var artegn og sigtelinier telinier. Bispebjergs udbygning med store egale boligbyggerier har kun givet plads til få markante bygningsværker, der i størrelsesorden og beliggenhed har betydning som vartegn. Grundtvigskirken er bydelens monumentale fikspunkt. Kirkens størrelse og arkitektur samt dens beliggenhed højt på Bispebjerg Bakke, gør den synlig som vartegn over store afstande. Kirketårnet indgår også som overordnet vartegn i Københavns silhuet. Bispebjerg råder tillige over en række mindre karakteristiske vartegn. Især kan nævnes skorstenen på Lygtens Varmeværk, Bispebjerg Krematorium, Nørrebro Station med højbanen og hovedbygningen til Bispebjerg Hospital. Omkring Grundtvigskirken, hvor bebyggelsen er opført efter overordnede planer, er der skabt flere sigtelinier mod kirken. Sigtelinien mod vest gennem kirkegårdens poppelallé rammer tårnbygningen i Tingbjergbebyggelsen. Gennem Rørsangervej i bebyggelsen Vibevænget kan iagttages en sigtelinie der rammer telefonhusets tårn i Borups Allé.