PANTAENIUS NEWS Tursejlads Undgå fejlnavigation og grundstødninger Side 8. Pantaenius 20 år i Danmark og ny afdeling i Norge Side 2

Transkript

1 NEWS 2015 Pantaenius 20 år i Danmark og ny afdeling i Norge Side 2 Tursejlads Undgå fejlnavigation og grundstødninger Side 8 Teenagere om bord Hjælp, hvordan får jeg mine teenagere med Side 4

2 NY FILIAL I NORGE. Den 1. januar 2015 åpnet vi vår nye fi lial i Norge med kontor på Filipstad Brygge i Oslo. Kontoret blir ledet av Trond Vika Furu, en ung og erfaren seiler, med bakgrunn fra forsikringsbransjen. Med åpningen av en fi lial i Norge og med Trond som kontaktpunkt, imøtekommer vi våre eksisterende og potensielle norske kunder med direkte service i Norge. Vi vil i løpet av året omlegge alle våre norske forsikringer fra danske kroner til norske kroner, og det gir samtidig mulighet for å innbetale forsikringspremien direkte på en norsk bankkonto. Alle norske kunder vil bli kontaktet skriftlig omkring denne omleggingen, så om du har din båt forsikret hos oss, behøver du ikke foreta deg noe. Vi synes også det ville vært hyggelig, om du kommer innom vår stand på én av messene; Sjøen for Alle, Dra til Sjøs eller Båter i Sjøen, i løpet av året. Trond Vika Furu, daglig leder av Pantaenius fi lial i Norge Trond er 31 år og født og oppvokst i Oslo. Trond har seilt siden han var barn og har vært med på ARC en over Atlanteren og arbeidet som skipper i Karibien, Middelhavet og nordiske farvann. Han har Båtførerprøven og D5LA sertifi kat utstedt av Sjøfartsdirektoratet samt Høyhastighetskurs fra Spectre Marine. Han har en IW31 fra 1970 som han holder på med å renovere og han er aktiv med kiting sommer som vinter. Trond har følgelig sin kunnskap om seilas og båtliv fra egen erfaring. Han kjenner også godt til forsikringsbransjen og da spesielt båtforsikring, hvor han har arbeidet og utdannet seg de siste årene. Benytt sjansen og møt Trond på en av våre messer, første gang på Sjøen for Alle, Lillestrøm! BÅDUDSTILLINGER Vi har i år fornøjelsen af at deltage i årets Boatshow 2015 i Messe C i Fredericia. Vi har som altid en stand på udstillingen, hvor vi vil stå klar til at servicere alle besøgende, som kunne have lyst til at få en snak om bådforsikring eller få råd og vejledning om de udfordringer, du kan møde som bådejer. Du fi nder os på standnr. A-1252 i Hal A. Vi glæder os til at se dig. BOGANMELDELSE Normalt bruger vi ikke tiden på at anmelde bøger her i vores Pantaenius News, men vi gør i år en undtagelse. Jon Amtrup og Bob Shepton har sammen skrevet bogen HIGH LATITUDE SAILING, how to sail the cold water of the world. En håndbog for den, som vil sejle enten i Arktisk eller Antarktisk, men den er også meget mere. Bogen beskriver alle de forhold, som man bør tænke på, når man planlægger at begive sig på tur med båden. Selvfølgelig er bogen skrevet ud fra ekstreme forhold, da forfatterne skriver om deres erfaringer fra det høje nord og det dybe syd, men alt i alt beskriver bogen alle de Messeoversigt 2015: Boatshow, Fredericia 27/2-1/3 og 5/3-8/3 Sjøen for Alle, Lillestrøm 18/3-22/3 Dra til Sjøs, Bergen 9/4-12/4 Flydende Bådudstilling, Ishøj Havn 28/8-30/8 Båter i Sjøen Oslo Aker Brygge 3/9-6/9 forhold, som man skal tage stilling til, inden man begiver sig på vandet. Jeg vil tillade mig at sige, at det er det tætteste, jeg har været på en bog om godt sømandskab. Bogen er på 340 sider og skrevet på engelsk, dette for at kunne nå et bredere publikum samt det faktum, at Bob Shepton er Englænder. Bogen koster NOK 300, men vi har fået lov til at tilbyde den til vores kunder med en rabat på 15% = NOK 255. Du kan bestille ved at skrive til os på info@pantaenius.dk og oplyse navn og adresse, samt hvor mange bøger du ønsker! Gert Toft, direktør Pantaenius. 2

3 20 ÅR I DANMARK år er det 20 år siden, at kontoret i Danmark startede I sine aktiviteter. Debuten for kontoret var på messen i Fredericia i 1995, og alle 3 medarbejdere var på plads sammen med støtter fra hovedkontoret i Hamborg. Det blev en yderst travl messe, hvor potentielle kunder stod i kø for at bestille tilbud på bådforsikringer. Siden da er det kun gået fremad, og i dag er vi vokset til 15 medarbejdere og med en ny fi lial i Norge. Vi har gennem disse 20 år udviklet os til én af de største formidlere af bådforsikringer i Danmark. Vi vil markere de 20 år i Danmark med fl ere forskellige tiltag i løbet af året! Det første tiltag vil være i forbindelse med messen i Fredericia, hvor vi vil have en spørgekonkurrence på vores stand. Besøg derfor vores stand på bådmessen i Fredericia og deltag i konkurrencen, hvor der vil være fl otte lodtrækningspræmier! Følg med på Facebook Pantaenius besætning

4 SOMMERFERIE I BÅDEN Tag venner og telt med Sådan får du dine teenagere med. At få halet en eller fl ere teenagere med om bord, på båden kan være lidt af en udfordring. Men med omtanke og planlægning kan det gå hen og blive en tilbagevendende succes at få dem med på sommerferien. Der fi ndes utallige artikler om at sejle med små børn. Men når de bliver teenagere, og udfordringen er, at de per defi nition bare ikke gider det, forældrene gør hvad så? I virkeligheden er det lidt ligesom, da de var små det er bare om at komme af sted! Ikke så meget snak men en smule planlægning er som altid en god idé. Danmark og Sverige er perfekte destinationer til en sommer med teenagere om bord. Der går altid et tog eller en bus derfra, og det giver muligheder for ungdommen for at af- og påmønstre undervejs. Start med at tjekke omgangskredsens ferieplaner og koordiner med dem, der har jævnaldrende unge. I kan mødes, følges ad eller samle nogle op undervejs, hvis der er plads i båden. Det faktum at man pludselig er 5 voksne om bord kan i sig selv være udfordrende. Tolerancetærsklerne kan blive presset lidt ekstra på en sommertur. Og hvis man er vokset ud af båden, fordi familien bogstaveligt er blevet større, kan det let blive en anstrengende ferie. Det er der råd for. Hvis vennerne også er sejlere, er det jo oplagt at følges ad måske fordele sig lidt i bådene, så teenagerne kan chille sammen. Hvis vennerne er landkrabber og mere til sommerhus eller badehotel, så kan man jo lægge kursen forbi nærmeste havn og hænge ud med dem der. Alternativt kan man sejle ud til en ø og slå telt op til ungdommen i et par dage. Vores ture har de sidste mange år gået til Bohuslän Skærgården typisk via Anholt, Gøteborg og Marstrand. Og det er der fl ere grunde til. Børnene elsker Anholt og det har de altid gjort ligesom vi selv gør det. For teenagere er Anholt derfor et sikkert hit og godt sted at starte turen. Det sætter et væld af gode minder i gang hos alle. Og så er der fest, strand og aktiviteter for alle. I uge 30 er der underholdning 24/7, da den årlige surfuge ligger her og så er der i hvert fald noget at se på og nogen at holde fest med. Kite-surfere fra hele landet hænger ud på stranden og i vandet. Det skaber en helt særlig cool atmosfære på øen. Der er også mulighed for at leje sups (stand-up-paddleboards), hvilket både er god motion og kan udvikle sig til kapsejlads og vandkampe. 4

5 Tag et telt med og lad teenagerne sove på campingpladsen og bliv gerne ekstra dage på øen. Hvis I kombinerer det med at møde nogle venner, så har både I og teenagerne alle tiders frirum. Og så kan I jo mødes på stranden eller til musik og mad om aftenen. Vi har gjort det med stor succes og jo fl ere venner jo bedre. Et par gange har vi sendt de unge i forvejen i en båd med en erfaren skipper om bord, og så er det blevet en ny oplevelse særligt uforglemmeligt for de af børnenes venner, som ikke har sejlet før. Ofte er det endt som sommerens højdepunkt simpelthen på grund af det sociale set-up (og strabadserne ved overhovedet at komme derop sammen). Generelt er det ligesom da børnene var små en god idé at jagte nogle steder, hvor der er oplevelser enten i form af byliv eller optimale muligheder for at hænge ud og bare slappe af som f.eks. Anholt og øerne i skærgården, hvor man stadig kan fi nde steder, der ikke er overrendte, hvis man er til det. Kombiner det med besøg i byerne, så forener det alles behov. Byer som Gøteborg, Marstrand og Århus er oplagte destinationer for teenage-familier. Der er masser af shopping muligheder, byliv, gourmetmad, hyggelige cafeer og restauranter, musiksteder og biografer. I Marstrand er der altid fest, og er man heldig at komme i den uge, hvor der er det årlige Stena Match Cup stævne er der med garanti underholdning selv for dem, som ikke interesserer sig for kapsejlads: Der er masser af smukke, unge mennesker i byen og noget at kigge på til lands og til vands! Hvis ungerne interesserer sig for tennis, så slå turen forbi Båstad på vejen op eller hjem. Køb et dagspas, der giver adgang til tennisområdet, hvor stjernerne spiller. Eller bliv underholdt ved at iagttage det svenske jetset liv, som udfolder sig i dagene omkring tennisturneringerne, der altid ligger i højsæsonen (midt/slut juli). I yderhavnen er havnepengene cirka normalt niveau. Hvis man vil ligge midt i festen, indeklemt blandt 50 fods motorbåde med lilla lys i dørken, koster det kr i døgnet i inderhavnen, og man skal klart bestille plads! Til gengæld er der underholdning døgnet rundt! Lægger man turen op nord for Gøteborg er der masser af muligheder for at kombinere ønsker om fredelig ø-idyl Sejl efter oplevelserne 5

6 med det mere festprægede havneliv i f.eks. Fjallbacka, Hunnebostrand og Smøgen. Det kan godt være, der ikke er wi-fi på ankerpladsen under fuldmånen men så er der til gengæld fri badning og muligheder for at udforske øerne omkring i gummibåd. Har endnu ikke mødt en teenager, der trods eventuel ungdomssløvsind ikke kunne overtales til at race en tur i gummibåden, springe på hovedet i vandet eller bare slappe af på fordækket. Norske Frederiksstad, der ligger 60 sm syd fra Oslo, en destination, som er tæt på de smukke Kosta-øer og en atmosfærefyldt by med fl ere tilbud også for unge. Indsejlingen er lang men en fi n afveksling fra de ydre skærgårdsøer. Hvert år er byen vært for en koncert og et marked med mad og tøj i bedste Christiania-stil. Det fi nder sted ude i den gamle del af byen. Hvis man ligger inde langs kajen i kanalen, kan man tage en lille færge, som går i pendulfart derover. Nordmænd fl okkes hertil og koncerten byder ofte på kendte navne, som gør det interessant også for teenagere at være med. En anden favorit-destination, som kan kombineres med lidt byliv i skønne Århus, er Samsø. Her sker der altid noget, uanset om man er der i festival-ugen, hvor Ballen havn er pakket med både eller i august måned, hvor det er mere roligt. Samsø har masser at byde på. Cykler kan lejes og bakkerne forceres. Der er mange små hyggelige restauranter, musik, butikker og gourmetmad-udsalg, som kan friste alle. Hvis teenagerne skal hjem, have en ven med eller vælger at hoppe på sommerferien her, er det let. Med den nye færgeforbindelse til Ballen bliver overfarten i 2015 kortere, og så er den bæredygtig! Øen producerer selv biobrændsel til færgen. For miljøbevidste teenagere er bæredygtighed et argument for at udforske øen. Samsø er selvforsynende med energi og alene af den grund et besøg værd og måske afsæt for en god diskussion om miljø og samfundssind i familien. At sejle i Danmark og Sverige er helt oplagt af så mange grunde, at der ikke er plads til at skrive om det hele. Lyset, skønheden, de små idylliske havne, skærgårdsidyl og de mange anker muligheder er blot nogle af dem. Men i forhold til at sejle med teenagere er der især én ting, der bør fremhæves. Det er let at komme til med offentlig transport. Man kan stort set altid hoppe på en færge og et tog og dermed gøre det muligt at få sine børn og/eller deres venner med om ikke på hele turen så noget af den. Sejler man til Bohuslän er det meget let at tage toget til Gøteborg og lave udskiftning af besætningen her. Vælger man Marstrand, tager det bare en times tid længere med bus fra Gøteborg. Vælger man den østsvenske kyst så går Kystbanen direkte til Kalmar. Og så giver det at sejle med teenagere en mulighed for at stå op med solen og lade de trætte unge sove til de vågner. Man går i havn med udhvilede unge og afslappede forældre, der har fået sejlet igennem man kan snildt nå en mil, mens de snorker og så er halvdelen af dagen jo kun gået! På den måde er det næsten som at sejle rundt med en lille baby! Af Anette Molbech 6

7 BÅDFORSIKRING UDEN OVERRASKELSER En forsikringsdækning med få undtagelser og erstatning uden afskrivning er med til at sikre mange lystsejlere mod ubehagelige overraskelser. Har du en skade på din båd, kan du let blive ubehageligt overrasket over erstatningen, hvis du ikke er opmærksom på forsikringsvilkårene, og hvordan erstatningen nedsættes på grund af alder. Men hos Pantaenius erstattes skader uden afskrivning. Totalskades båden, erstatter Pantaenius den med den forsikringssum, som er aftalt i policen, og ikke handelsværdien. Så har du sikkerhed for den erstatning, som du får ved en totalskade. Pantaenius erstatter delskader uden afskrivning. Det gælder også hvis bådens sejl, sprayhood eller cockpitkaleche skal erstattes. Her erstatter vi de nødvendige reparationsudgifter eller den nødvendige udgift til køb af nyt uden afskrivning. Og erstatning for skader på mast og rig er ikke begrænset til en procentdel af bådens forsikringssum, da vi her erstatter de nødvendige udgifter op til bådens forsikringssum. ingen selvrisiko ved totalskade, indbrud, lynnedslag og transportskader. Der er heller ingen selvrisiko, hvis din båd ligger fortøjet i havnen, og påsejles af en anden båd. Du har forsikringsdækning til sejlads hele året. Og som standard har du et stort sejladsområde, som dækker de fl este sejleres behov. Skal du på langtur til Middelhavet, Caribien eller på jordomsejling fi nder vi normalt let en løsning, som passer dig. Ansvarsforsikringen dækker World Wide dit erstatningsansvar for skader op til kr, så du ikke skal tegne tillægsforsikringer, hvis du deltager i regattaer i udlandet. Sammen med forsikringen udstedes et internationalt blåt bevis, som dokumenterer forsikringen. Ansvarsforsikringen dækker ikke kun båden, men også erstatningsansvar ved brug af vandsports- og dykkerudstyr i forbindelse med båden som f.eks. trækning af vandski. Stort sejladsområde Ansvarsforsikring med høj dækning Er bådens hovedmotor en påhængsmotor erstattes den ved tyveri og totalskade af båden med den forsikringssum, som er aftalt i policen og uden afskrivninger. Har du f.eks. en trollingbåd eller speedbåd med en større påhængsmotor, hvor motoren er forsikret for f.eks kr, erstattes den derfor med kr ved tyveri eller totalskade uanset motorens alder. En påhængsmotor til bådens jolle erstattes med det, som det koster at anskaffe en tilsvarende ny motor. Eneste fradrag i erstatningen er eventuel selvrisiko på skaden. Hos Pantaenius er der ingen selvrisiko ved de fl este skader, som du ikke har indfl ydelse på. Derfor er der Skadesmedarbejderne hos Pantaenius er selv sejlere. Pantaenius har et stort netværk af lokale reparatører og producenter. Internationalt har vi et stort netværk igennem surveyore/taksatorer og Pantaenius afdelinger i andre lande. Det gør det lettere at servicere dig ved skader. Ikke kun hvis skaden sker i Skandinavien og Europa, men også hvis du tager på langtur udenfor Europa. Ved akutte skader kan du komme i kontakt med en skadesmedarbejder døgnet rundt på vores nødtelefon. Med Pantaenius App på din android eller iphone kan du let lave en online skadesanmeldelse, og i App har du let adgang til kontaktoplysninger og oplysninger om, hvad du skal gøre i skadesituationer. Service ved skader 7

8 HURTIG HJÆLP EFTER GRUNDSTØDNING Grundstødningen Råd fra Pantaenius Skaderne var større end vi troede Uffe Hansen fi k sin båd repareret i Sverige efter en grundstødning ved Skärshamn. Da han sejlede båden hjem, var han grundstødt igen, hvis han havde stolet blindt på den autoguide rute, som kortplotteren foreslog. Hans erfaring med ikke kun at basere navigationen på kortplotteren, bør deles med andre sejlere, og vi bringer her Uffes indlæg. Vi var i sommeren 2014 på tur i den svenske skærgård ved Göteborg. Den 17. juni var vi på vej fra Åstol syd for Tjörn til Mollösund og skulle passere det smalle farvand Lille Jomfruhullet sydvest for Skärshamn. Det gik også godt med at komme igennem, men så skete det, der ikke må ske. Vi fulgte efter en svensk sejlbåd på størrelse med vores Nordship 870 og kom uden for den sikre rute, men havde ikke det samme kendskab til farvandet som svenskeren. Resultatet var, at vi ramte et skær med ca. 3 knob. Det var ikke behageligt, men vi kom heldigvis ikke noget til, og båden tog ikke vand ind, så vi fortsatte til Mollösund ca. 2 timers sejlads fra uheldsstedet. Dagen efter kontaktede vi Pantaenius i Skive for at melde grundstødningen. Skademedarbejderen ville sørge for, at vi blev kontaktet af en taksator i Sverige. Dette skete 15 min. senere. Allerede her fi k vi fornemmelsen af, at man hos Pantaenius ved, hvad man har med at gøre. Hos Pantaenius mente man, at det var bedst, at båden kom på land for at få skaden besigtiget. Da vi ikke kunne få båden op i Mollösund på grund af travlhed med mange søsætninger op til midsommer, blev løsningen at sejle til Orust Yacht Service i Henån. Da vi først ankom ca. kl , regnede vi med, at besigtigelsen først ville ske dagen efter. Men taksatoren Bengt Arvidsson stod allerede på kajen og ventede på os. Ti minutter senere var vi på land, og den ydre skade blev besigtiget sammen med Jimmy Johansson fra Orust Yacht Service. Der så vi, at skaden var værre end først antaget, og dagen efter skulle dørken fjernes, for at man kunne inspicere omkring kølsvinet. Der var en del delamineringer, og man frarådede os at sejle over Kattegat uden at få skaden repareret. Vi havde hele tiden en tryg fornemmelse af både Bengt Arvidsson og Jimmy Johansson, og overlod roligt vores båd til reparation her. Den 17. juli var båden klar til afhentning, og vi fi k leveret en båd i top rengjort stand, hvor vi blot skulle stuve alle vore ejendele i båden og tage hjem med forvisning om, at båden nu var ok. Den hurtighed, professionalisme og ro, hvormed Pantaenius reagerede på vores skadesanmeldelse gjorde nok, at vi aldrig nåede at blive paniske eller bange for at sejle i skærgården. Jeg havde nok regnet med, at man på værftet ville komme med nogle små spydige bemærkninger om grundstødningen, men det hele blev håndteret utroligt professionelt og venligt. Vi var dog heller ikke alene om at grundstøde i området. Mens vi lå i Orust kom en tysk sejlbåd ind, som også skulle op efter en grundstødning. Da vi var på vej hjem fra Sæby mod Øster Hurup, havde jeg fået vores Garmin kortplotter til via autoguide at beregne en rute, men på grund af sikker dybde var slut punktet ændret lidt. Omkring Asaa er der en sandtange, som vores plotter ikke umiddelbart havde taget højde for, måske fordi tangen ændrer sig alt efter vind og vejr. Da vi kom tæt på, kunne jeg se, at overfl aden på vandet ændrede sig, og vi måtte lidt længere mod øst for at holde fri af tangen. Bag os kom en svensk Najad 360, pudsigt nok bygget på det værft, som havde repareret vores båd. Han var også på vej mod tangen. Vi forsøgte at anråbe ham, men nåede ikke at stoppe ham, og han gik hårdt på grund. Heldigvis var det kun sandbund, men han kunne ikke komme fri ved egen hjælp. Vi fi k kastet et tov over til ham og efter en halv times arbejde trukket ham fri. Han fortalte, at hans GPS også havde vist, at han kunne gå over tangen. Heraf kan man lære, at selvom man har alle tekniske hjælpemidler til at beregne en rute, så skal man alligevel selv holde udsyn, og vurdere hvad der ligger forude. Uffe Hansen Risskov 8

9 Indvendig revne i glasfi ber. Bengt Arvidsson vurderer revne ved kølen. HÅNDTERING AF SKADER Pantaenius har en fordel af et stort netværk, når der sker en grundstødning eller en anden skade, som kræver hurtig reaktion. I artiklen side 8 beretter Uffe Hansen om, hvordan han oplevede, at hans skade blev håndteret, da han havde en grundstødning i den svenske skærgård. Vi beskriver her, hvordan vi brugte vores netværk. Til Uffes indlæg kan Pantaenius oplyse, at det ikke altid kan organiseres, at en taksator tager imod, når en båd efter en større skade, anløber en havn. Og der er heller ikke altid behov for det. Men når vi i Pantaenius modtager en melding om en grundstødning eller en anden skade, som kan være alvorlig, forsøger vi hurtigt at skabe ro og overblik over situationen. Vi forsøger enten selv eller om nødvendigt gennem eksterne taksatorer og samarbejdspartnere, som vi har mange af, at guide kunden igennem situationen så unødvendige risici undgås, og kunden føler, at der er styr på det. Ved Uffes skade havde vi den første kontakt med Uffe. En taksator fra MCS (Marine Claim Service) i Malmø, som er et selskab i Pantaenius gruppen, og som udfører takseringsopgaver for os og andre selskaber, blev med det samme involveret. MCS satte Bengt Arvidsson (en selvstændig taksator) på sagen, da Bengt var tættere på geografi sk. Bengt havde herefter kontakten til Uffe og tog de relevante beslutninger. Ved Uffes skade tog det ca. en måned fra grundstødningen var sket, og til båden var færdigrepareret. I sommersæsonen, hvor der kan være ferielukning, og ved travlhed hos reparatører, kan der gå længere tid. Ved mindre skader aftales det derfor sommetider, at der kan laves en midlertidig reparation og resten senere eller efter endt sejlsæson. Grundstødninger i Sverige er normalt ret lette at håndtere, da der fi ndes fl ere kompetente reparatører inden for rimelig afstand med erfaring i den slags reparationer. Reparationstider GRUNDSTØDNING HVAD SÅ? Sejlads i ukendt farvand øger risikoen for grundstødning. Der er stor forskel på skader efter en grundstødning. Nogle gange kan man sejle videre, når skaden er undersøgt. Andre gange er det nødvendigt at reparere skaden inden videre sejlads. En let grundstødning på blød bund giver sjældent de store skader. Dog kan der ved motorbåde ske skade på skrue og evt. drev også ved en let grundstødning. Her er det vigtigt at være opmærksom på, om der er kommet vibrationer og mislyde i drivlinien. Vibrationer og ubalance kan give yderligere skade på gear/aksel. Ved sejlbåde er de mest almindelige indvendige skader krakeleringer eller revner i området ved kølens bagkant, som bliver trykket op ved en grundstødning. Et godt råd er at søge havn efter en grundstødning, så det er muligt at undersøge skaden nærmere. Når båden inspiceres sammen med en fagmand kan det vurderes, om det er nødvendigt at få båden taget op eller om det er forsvarligt at sejle videre og få foretaget en evt. reparation senere. Det er ikke ved alle grundstødninger, man umiddelbart kan se, om der er sket skade på båden udover skrabemærker på køl/bund. Selv om båden ikke er blevet utæt, kan skaderne være omfattende. Indvendige revner kan være skjult af dørken eller apteringen. Er din båd kaskoforsikret igennem Pantaenius dækkes inspektion efter grundstødningen uden selvrisiko. Der er dog selvrisiko ved reparation af en eventuel skade. Undersøgelse af skaden Inspektion 9

10 Wiren testes i skruestik med specialkæber i aluminium, som er tilpasset wiren, så klemskader undgås. Metoden bør kun bruges af fagfolk. TIPS OG TRICKS TIL AT UNDGÅ RIGHAVARI Forårstid er lig med tid til at tjekke riggen. Pantaenius har opfordret Jesper Kragh Jespersen, rigger hos AFI Marine i Aarhus, til at skrive om dette emne. Her er Jespers indlæg. Efter at have arbejdet med rigning i mere end 20 år, har vi set mange forskellige haverier på rig og rigning. Vi vil her prøve at give lidt af vore erfaringer videre, så du kan undgå at være en af de uheldige. De fl este righaverier kunne være undgået, ved at tage nogle få men simple forholdsregler. Eksempelvis ved regelmæssigt at inspicere riggen visuelt. Næsten alle haverier sker, fordi beslag i masten revner, terminaler på wiren knækker, eller ved at selve wiren knækker. Derfor bør beslagene på masten ses grundigt efter, inden masten monteres i foråret. De fl este giver deres mast en eller anden form for masteolie, og det er nærliggende at bruge 5 minutter ekstra ved denne lejlighed og se de beslag efter, som vant og stag er fastgjort i. Specielt skal man være opmærksom på revner i beslagene. Finder man revner, bør man straks udskifte beslagene med nye. Hvis der er revner i masten, bør man tage kontakt til en masteproducent for at få vurderet omfanget af skaden. Terminalerne i enden af wirerne kan også revne, så de i sidste ende knækker og dermed fører til mastehaveri. Det kan være svært at se revner i terminalerne, men vær specielt opmærksom på de steder, hvor de er svejset. Rigningswire er typisk af typen 1x19, som består af 19 tyndere tråde, også kaldet kordeler. Når en wire er ved at blive træt, vil man som regel få en advarsel om, at den er ved at knække, fordi en eller fl ere kordeler knækker. Sker dette, bør man straks udskifte wiren, da de resterende kordeler vil blive belastet mere, end de er beregnet til, og derfor er i umiddelbar fare for at knække. Typisk vil wiren knække lige i overgangen til terminalen, fordi wiren her er blevet stresset, da terminalen blev trykket/valset på wiren. En anden skade, som vi ser 4 til 5 gange hvert år, er ødelagte forstag i forbindelse med rullesystemer. Mange sejlere oplever på et eller andet tidspunkt, at deres rullesystem ikke ruller ud eller ind, som det burde. Det kan der være mange grunde til, men vigtigst er det, at bevare det kølige overblik og vurdere hvad problemet er, inden man haler hårdere, end det burde være nødvendigt. En klassisk fejl er, at faldet til genuaen er snoet rundt om forstaget. Sker dette, vil man kunne rulle 1 til 2 omgange, og så vil det blive hårdere og hårdere at hale. Når faldet bliver helt tot, vil man, hvis man fortsætter med at hale, begynde at sno forstagswiren op, og i sidste ende vil kordelerne begynde at knække. Og i værste fald vil forstaget knække og masten falde ned! Hvis man oplever, at rullesystemet ikke vil rulle ud eller ind, bør man overveje at bjærge sejlet på gammeldags maner, i stedet for at forsøge sig med overdreven brug af kræfter. Typiske årsager til at faldet snor sig omkring forstaget er forkert vinkel mellem forstag og fald, som f.eks. hvis man ruller sejlet, mens man sejler 10

11 MIN BÅD HAR FÅET EN BILKA BULE HVAD GØR JEG? I ferieperioden er der tæt trafi k i mange lystbåde havne. Mange sejlere kommer til havne, som de ikke kender og pladsen til at manøvrere er nedsat af både, som ligger fortøjet udenpå hinanden. Der sker mange påsejlinger af både, som ligger fortøjet. De fl este skader er dog småskader som skrammer på fenderliste, gelcoatskader, bøjede pulpits eller bøjede sceptre. Skaderne kan sammenlignes med de buler og parkeringsskader, som bilen kan få på supermarkedets parkeringsplads. Bliver din båd påsejlet af en anden båd, mens du ligger fortøjet i en havn, er der ingen selvrisiko på skaden ved Pantaenius. Heller ikke selv om du ikke kender skadevolder. Ingen selvrisiko læns, hvor forstaget kan være meget slapt. Topsvirvlen på rullesystemet kører ikke let nok og låser derfor og trækker faldet med rundt. Hos AFI Marine udfører vi hvert år i oktober og november et gratis rigeftersyn, hvor vi gennemgår vanter og stag for eventuelle fejl, og samtidig efterser og smører vi vantskruer. Terminalerne efterses visuelt. Vi spænder wiren fast i en skruestik med en aluminiumskæbe, som er tilpasset wiren, og vrider i terminalen, så wiren åbnes en smule. På den måde kan vi se, om der skulle være en kordel, som er knækket. Hvis kordelen er lige ved at knække, vil den som regel gøre det, når wiren vrides. Det er her meget vigtigt ikke ukritisk at dreje løs, og stresse wiren unødigt. Vantskruer renses og smøres med fedt eller rigolie. Samtidig vurderer vi, om gevindet er skadet og derfor risikerer at sætte sig uhjælpeligt fast. I sjældne tilfælde har vi oplevet, at gevindterminalerne er trukket ud af vantskruerne, fordi gevindet har været slidt op. Endeligt udfærdiger vi en rapport om riggen og kommer med kommentarer til tilstanden. Skulle der være ting, der trænger til udskiftning, laver vi et uforpligtende tilbud. Kort sagt kan der være mange penge at spare ved at bruge meget kort tid på se sin rig grundigt efter, ligesom man kan spare sig selv for ærgrelser over at gå glip af sejltid i den allerede alt for korte sejlsæson. Men ved du hvem, som har påsejlet din båd, vil vi gerne have oplysninger om modparten: navn, adresse og policenummer på dennes ansvarsforsikring. Det vil være fi nt, hvis du kan tage et foto af hans forsikringspolice. Hvis du og modparten er enige om, hvad som er sket, kan I med fordel lave en fællesbeskrivelse af hændelsesforløbet, som I underskriver. Også for at du kan undgå evt. bonusbelastning det næste år, hvis du ikke har optjent ret til en friskade. Send os et par fotos af skaden på din båd og lidt info om, hvor og hvornår skaden er sket. Kender du modparten, vil vi gerne have oplysninger om denne. Du kan fi nde en skadesanmeldelse på vores hjemmeside, sende os en mail eller bruge Pantaenius App på din smartphone. Og du kan selvfølgelig ringe til vores skadesafdeling, hvis du har behov for det. Anmeldelse til Pantaenius iphone Android 11

12 KONTAKT BÅDFORSIKRING Danmark Pantaenius A/S Østerbro 11, Postboks 110, 7800 Skive Tlf Fax Norge Pantaenius NUF Filipstad Brygge, Oslo Tlf ANDRE AFDELINGER FOR BÅDFORSIKRING Tyskland Hamborg München Østrig Wien Storbritannien Plymouth Monaco Monaco Spanien Palma de Mallorca Sverige Malmö USA New York / Newport / Annapolis inquiries@pantaenius.com Australien Sydney info@pantaenius.com.au AKUTTE SKADER HOTLINE Døgnåbet alle ugens dage