Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004
|
|
- Martin Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Osteklokke eller flowpack? - en livscyklusvurdering af Malteost 11. juni 2004 Af Carsten Fricke, Arla Foods, Carsten Nielsen, Arla Foods, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 0. Resumé Convenienceprodukter bliver udviklet fordi der er et marked for dem. De bruger mere emballage end traditionelle produkter, og industrien står for størstedelen af tilberedning, hvis ikke den hele. Der er et stigende marked for disse produkter men hvad betyder det for miljøet? I denne rapport har vi beregnet forbruget af hovedmaterialer og primær energi for alle de processer, der bliver påvirkes ved at en forbruger skifter fra at købe traditionel danbo-ost i flowpack til at købe convenienceproduktet Malthe. Resultatet viser, at for nogle grupper af forbrugere kan skiftet føre til miljøforbedringer. Emballage har negative miljøpåvirkninger ved dets produktion og bortskaffelse. Men disse forhold kan opvejes ved at industrien har et stabilt lavt spild (afskæringsprocenter), og at spildprodukter (som osteafskær) kan udnyttes som råvare i industrien, mens det hos forbrugeren oftest blot er affald Økonomisk forbruger Standard forbruger Yuppie Malthe Figur 0.1. Samlet forbrug af primær energi (MJ) ved forbrug af 250 g danbo-ost. Forbruget vises for tre typer forbrugere. Figur 0.1 viser den samlede ændring i forbrug af primær energi ved skift til fra traditionel danbo-ost i flowpack til Maltheost for tre typer forbrugere (se afsnit 4.1). Forbrugertyperne er opstillet ud fra egne erfaringer om forbrugeres omgang med ost, og vi kan ikke sige noget om, hvor repræsentative de er. 1
2 Da miljøpåvirkningen fra udskæringsprocessen er minimal, gælder resultaterne for Maltheost i såvel den skiveskårede version, som i hele ostestykker. 1. Formål og afgrænsning 1.1. Formål Formålet med denne livscyklusvurdering er at sammenligne miljøprofilen for 250 g skæreost pakket og solgt i henholdsvis en Maltheklokke flowpack (plastfolie som man typisk kender den fra supermarkedet) Disse er udvalgt for at undersøge holdbare salgsargumenter for et skift fra den traditionelle flowpack emballage til en mere luksus- og convenience-præget maltheklokke Livscyklusvurderingen skal belyse, om Maltheost solgt i osteklokke er mere eller mindre miljøvenlig end Maltheost solgt i Flowpack. Dette er interessant, fordi det vil være oplagt, at den miljøvenlige forbruger vil opfatte Malthe-osteklokken som emballage-fråds fordi den fylder meget i skraldespanden. Arla, derimod, har fokus på de osteskorper, som forbrugeren smider ud når osten købes i Flow-pack. Når osten skæres ud til Maltheklokken, genbruges osteafskær til fremstilling af smelteost. Når forbrugeren køber ost i flowpack, går skorper og spild i forbrugerens skraldespand. Livscyklusvurderingen skal informere beslutningstagere i Arla og/eller forbrugeren om alle påvirkninger bagud i værdikæden, som er konsekvenser af forbrugerens valg af Malthe eller flowpack-ost. Formålet med arbejdet har endvidere været at give Arla et indblik i, hvordan livscyklusvurderinger udføres, og hvad de kan bruges til. Sammenligningen af miljøprofilerne for de to emballagetyper skal i første omgang kun anvendes internt og der skal ikke træffes beslutninger umiddelbar i forlængelse af resultatet. På sigt vil livscyklusvurderingen muligvis kunne gøres mere detaljeret og anvendes i markedsføringen af de to produkter overfor kunder (supermarkeder) eller som basis for en ressourceoptimering af produktionen/pakningen af produktet. 1.2 Projektudførende og interessenter Livscyklusvurderingen er udført i forbindelse med projektet: Livscyklusvurderinger af Basislevnedsmidler, som er støttet af Direktoratet for FødevareErhverv. Livscyklusvurderingen er gennemført af Carsten Fricke, Arla Foods, og Anne Merete Nielsen fra 2.-0 LCA consultants. Da vurderingen ikke skal bruges aktivt i markedsføringssammenhæng, er er ikke udført nogen ekstern kritisk gennemgang af livscyklusvurderingen. 1.3 Definition af produkt, egenskaber og funktionel enhed I dette afsnit beskrives produktets afsætningsforhold for at sikre, at vurderingens sammenligning er relevant. 1. Egenskaber. Pligt: Pasteuriseret mælk er anvendt til ostefremstilling. Ostens ingredienser er af høj kvalitet. 2
3 God smag i holdbarhedsperioden. Emballagen har de rigtige barriereegenskaber i forhold til osten. Positionering: Convenience ingen osteskorper (Maltheklokke). Blikfang (Maltheklokke) Affald/miljøsignal - Maltheklokken fylder mere end alu- eller plastfolie. 2. Markedssegment: Private forbrugere. Ostespisere. I en efterfølgende følsomhedsvurdering (afsnit 4) sammenlignes miljøpåvirkningen fra tre forbrugergrupper med forskellige spildprocenter og emballeringsvaner: standardforbruger økonomisk forbruger yuppie forbruger 3. Produktalternativer: A. Danbo-ost solgt i flowpack. B. Malthe-ost solgt i osteklokke. 4. Funktionel enhed: 250g fortæret Danbo 45+ ost (svarende til indholdet i en typisk Maltheklokke). 5. Referencestrøm: For at levere den funktionelle enhed til fortæring, skal der produceres 294 g danbo-ost. 1.4 Processer i ostens livscyklus Som nævnt i afsnit 1.1 skal denne livscyklusvurdering informere Arla og/eller forbrugeren om alle påvirkninger bagud i værdikæden, som er konsekvenser af forbrugerens valg af ost i Maltheklokke eller flowpack. I dette afsnit identificeres, hvilke processer der påvirkes af dette valg, og som derfor medtages i livscyklusvurderingen. 3
4 Ost Udskæring Afskær Emballageproduktion Osteproduktion Emballering Emballage produktion Husholdning Dagrenovation til forbrænding Figur 1. Afgrænsning af en osts livscyklus. Figur 1 viser de processer, der påvirkes. Udskæring foregår på mejeriet, hvor skorper skæres af ost til Maltheklokken, mens ost i flowpack blot skæres i stykker. Ved emballering pakkes osten i hhv. maltheklokken og flowpack. I husholdningen har ost i flowpack behov for ekstra emballage ved opbevaring i køleskab, og skorper skal skæres fra. Landbrugets mælkeproduktion påvirkes ikke af valget mellem Maltheklokke eller flowpack. Mælkeproduktionens størrelse er bestemt af mælkekvoter, der fastsættes politisk. Produktionsformen og dens miljøpåvirkninger kan ændres gennem politisk regulering, eller hvis forbrugere begynder at efterspørge produkter, der stiller specifikke krav til landbrugets produktion, f.eks. økologisk drikkemælk. Mejeriernes osteproduktion påvirkes af forbrugernes spildprocenter, og hvorvidt der sendes industrielt osteafskær til smelteosteproduktion eller ej. Den påvirkes derimod ikke af produktionen af de 250 gram ost, der fortæres, da de er identiske i de to systemer. Distribution og butikssalg påvirkes, da Maltheosten og flowpacken har forskelligt rumfang. Denne forskel antages dog ikke at være betydende, og de to processer er derfor udeladt. Valget mellem ost i flowpack eller ost i Maltheklokke har konsekvenser for nogle produktioner uden for ostens livscyklus vist i figur 1. Biprodukterne fra udskæringen og husholdningen vil nemlig påvirke yderligere processer. Figur 2 og 3 viser det samlede system af påvirkede processer for de to produktalternativer, inklusiv udvidelsen som følge af biprodukterne. Når forbrugeren køber ost i Maltheklokken, skæres skorperne af på mejeriet, der bruger dem som input til produktion af smelteost. Ved at bruge afskæret kan Arla spare mælk til fremstilling af smelteost, og stadig få produceret den mængde smelteost, der er efterspørgsel efter. Den mælk, der hermed frigøres, bliver brugt til produktion af mælkepulver. Produktionen af mælkepulver er mindst rentabel, og står derfor bagerst i køen, når råmælken fordeles mellem de forskellige produktioner. Produktionen af frisk mælk, ost etc. er bestemt af, hvor meget forbrugerne vil købe, hvorimod produktionen af mælkepulver er bestemt af, om der er mælk 4
5 tilbage. Derfor vil netop produktionen af mælkepulver øges, hvis mængden af råmælk øges, hvad enten denne øgning sker ved en øgning af mælkekvoterne, eller som hér ved en besparelse i osteproduktionen (Weidema, under udg.). Fra husholdningen sendes den brugte emballage med dagrenovationen til produktion af kraftvarme. Samfundets efterspørgselen efter kraftvarme ændres ikke af, om folk køber ost i Maltheklokke eller flowpack. Produktionen af kraftvarme fra en anden energikilde må altså indskrænkes som følge af forbrændingen af emballagen. Når forbrugeren køber ost i flowpack, ryger skorper og endestykker i skraldespanden sammen med emballagen. Produktion af kraftvarme fra anden energikilde skal også inkluderes hér. Mængden af transport med bil og lastbil antages at være identisk i de to systemer og udelades derfor. Spildevandsrensning er ikke medtaget. Alle opgjorte emissioner udledes til rensningsanlæg, hvor de forårsager et energiforbrug. Dette energiforbrug er minimalt set i forhold til forbruget til produktionsprocesserne, og er derfor udeladt. Emissioner fra spildevandsanlægget til vandmiljøet er bestemt af politisk regulering, og er derfor ikke meddtaget. - mælk + mælk Udskæring afskær Mælkepulverproduktion Råostproduktion Emballageproduktion Emballering Ostesmeltning Husholdning Emballage Forbrænding af dagrenovation Fossile brændsler Kraftvarmeproduktion Kraftvarme Kraftvarme Figur 2. Flowdiagram for Malteost i osteklokke. 5
6 Ost Udskæring Emballageproduktion Emballering Emballageproduktion Husholdning Afskær, emballage Forbrænding af dagrenovation Fossile brændsler Kraftvarmeproduktion Kraftvarme Kraftvarme Figur 3. Flowdiagram for Malteost i flowpack. 1.5 Fordelingsprincipper (allokering) Fordeling / allokering er undgået ved at benytte proceduren som beskrevet i standarderne ISO og Det betyder, at i de tilfælde hvor én proces har flere outputs er systemet udvidet til at omfatte alle de processer, som reelt bliver påvirket. Disse processer omfatter både hovedproduktets processer samt de processer, der skyldes biprodukterne. Systemudvidelserne er beskrevet i afsnit Vurderingsmetode: MEKA-princippet Denne forenklede livscyklusvurdering er gennemført efter MEKA-princippet. Det betyder, at man samler data over alt, der går ind i et produkts livscyklus, opdelt i kategorierne Materialer Energi Kemikalier Andet Materialer Kategorien materialer anvendes som indikator for forbruget af ressourcer. Materialer dækker både forbruget af råstoffer, materialer og evt. hjælpestoffer. Råstoffer hentes op fra jorden (f.eks. jernmalm), mens materialer er bearbejdede (f.eks. stål, pap, plast). Hjælpestoffer er f.eks. tilsætningsstoffer og rengøringsmidler. Forbruget af materialer skal anføres som råstoffer, hvis det er muligt. 6
7 For elektriske og elektroniske produkter vil der under materialer typisk stå en række metaller (jern, aluminium, kobber). For fødevarer vil der typisk være en liste over forbruget af vand, tilsætningsstoffer og andre hjælpestoffer, råfosfatmalm (til fremstilling af fosforgødning) og emballagematerialer (bemærk dog, at plast og papir er placeret under energi, se nedenfor) etc. Kategorien Materialer er også indikator for de affaldsmængder, der kommer fra brug af ressourcerne. Forbruget bør opgøres som netto-forbrug, i hvert fald når de lægges sammen til sidst. På den måde vil det samtidigt være indikator for affaldsmængderne og de miljøeffekter, håndtering og bortskaffelse af affald giver Energi Energiforbrug er i langt de fleste tilfælde den væsentligste bidragyder til drivhuseffekten, forsuring og dannelsen af smog. Endvidere bidrager energiproduktion til næringssaltbelastning i kraft af den NOx, der dannes (Hauschild 1996, side 301). Energiforbruget anvendes derfor som indikator for disse miljøeffekter. Energiforbruget er samtidig indikator for forbruget af energi-ressourcer (råolie, naturgas, kul). Under dataindsamlingen er der indsamlet data om den energi, der anvendes i produktionen, dvs. som måles som kilowatttimer elektricitet, kubikmeter naturgas, liter olie, liter diesel til transport eller kubikmeter varmt vand til fjernvarme. Dette omregnes til primær energi. Fremstilling af energi kræver energi. Der er tab i alle fremstillingstrinnene, f.eks. er der typisk et tab på omkring 50-70% af energien ved fremstilling af elektricitet. Den energi, der skal udvindes fra jorden, er derfor væsentligt større end den energi, forbrugeren i sidste ende kan udnytte. Den energi, der skal udvindes, kaldes primær energi, og kan opgives som MJ energi, eller kan omregnes til de mængder af energiressourcer (kul, olie, naturgas), der er taget op af jorden. I denne livscyklusvurdering er al energi omregnet til primær energi og opgives i MJ. Som groft estimat antager vi følgende omregningsfaktorer: 1 kwh el = 10 MJ primær energi 1 MJ naturgas = 1 MJ primær energi 1 MJ olieprodukter = 1 MJ primær energi Kemikalier Kategorien kemikalier anvendes som indikator for kemiske stoffers påvirkning af mennesker og miljø. Det drejer sig f.eks. om stoffer, man ved eller tror kan være giftige. For fødevarer vil det typisk være pesticider, medicin (til dyrehold) og rengøringsmidler. Tilsætningsstoffer til fødevarer skal ikke stå her, men under materialer, da vi forudsætter, at man ikke tilsætter giftige stoffer til fødevarer. Kategorien kemikalier er udvidet til også at omfatte væsentlige emissioner til luft og vand (dog ikke emissioner fra forbrændingsprocesser (kuldioxid, CO 2, nitrogenoxider NO X etc.). Under Kemikalier kan det f.eks. være relevant at inkludere: Tungmetaller (f.eks. spredning af tungmetaller med handelsgødning) Lattergas (giver et væsentligt bidrag til drivhuseffekten. Emission fra fremstilling af handelsgødning). Pesticider (nogle kan f.eks. give grundvandsforurening). Næringssalte (bidrager til næringssaltbelastning af søer og vandløb. Kan være relevant i form af udvaskning fra landbrug og evt. fra spildevand) 7
8 Metan (giver et væsentligt bidrag til drivhuseffekten. Metan produceres bl.a. af køer) Partikler, støv. (partikler fra f.eks. biler mistænkes for at være årsag til bl.a. kræft). I denne vurdering medtages dog kun udledning af N og P til spildevandsrensning. Da udledningen til vandmiljøet fra renseanlæggene af disse stoffer er politisk bestemt, kan disse størrrelser derfor kun tages som indikatorer på et lille ekstra energiforbrug til spildevandsrensningen Andet Kategorien Andet opsamler det, der ikke umiddelbart kan relateres til input eller output (dvs. det, der går ind i processerne som materialer, energi eller kemikalier, eller ud som emissioner og affald). Det kan f.eks. være at der anvendes store arealer (jordens areal bliver på sigt en begrænset ressource, set ud fra et globalt perspektiv), arbejdsmiljø eller dyrevelfærd. I denne vurdering indføjes de øgede produktioner af smør, vallepulver og smør hér. 1.7 Tidsmæssig og teknologisk afgrænsning Det er intentionen, at data skal være repræsentative for det eksisterende teknologiniveau de kommende 5 år, dvs. for perioden Da det ikke er muligt at indsamle data fra fremtiden, er der indsamlet data fra eksisterende, anvendt teknologi. Det er vurderet, at disse data er repræsentative for de næste 5 års teknologiniveau. 1.8 Krav til datakvalitet og usikkerhed Denne livscyklusvurdering gennemføres på screenings-niveau, dvs. at vi anvender eksisterende tilgængelige data. Livscyklusvurderingen vil på screeningsniveau give et overblik over miljøkonsekvensernes størrelse, men usikkerheden vil generelt være stor, og konklusionerne behæftet med usikkerhed. 1.9 Udeladelser Følgende forhold er ikke medtaget i de følgende beregninger, men kun behandlet kort og kvalitativt i afsnit 4.3. Valle produceret fra osteproduktionen vil erstatte andre produkter i produktionen af dyrefoder. Denne er ikke medtaget. Maltheosten har en højere pris en traditionel danbo ost. Derfor vil forbrugeren få færre penge til alternativt forbrug ved at købe den. I nogle tilfælde vil Maltheosten bidrage til, at der bliver mere mælk tilgængelig for produktionen af tørmælk. Dermed øges eksporten af mælkepulver til den tredje verden. Effekten af denne eksport er ikke medregnet. Landbrugets mælkeproduktion er i dag styret af kvotesystemet, og påvirkes derfor ikke af mejeriernes eller forbrugernes forbrug af mælk, hvorfor de heller ikke er medregnet i denne vurdering. Hvis kvoterne ophæves, vil forbrugernes og mejeriernes forbrug af mælk kunne påvirke landbrugets processer, hvorfor de vil skulle medregnes. Et sådant scenarie er ikke beregnet i denne vurdering. Disse forhold kan undersøges i en egentlig livscyklusvurdering ud fra lcafood-databasen ( 8
9 2. Opgørelse af processernes miljøpåvirkning I dette afsnit gennemgås processerne vist i figur 2 og 3. De vigtigste miljøpåvirkninger fra processerne identificeres og kvantificeres så vidt muligt. Data for de industrielle processer kan findes i lcafood-databasen på Udskæring/emballering På Vejle Ostepakkeri (VOP) skrælles ostene og pakkes i folie og opbevares omkring 1 dag på kølelagre før ostene udskæres og emballeres. Til Maltheklokken afskæres ca 15 %. Dette går til produktion af smelteostene Birkum eller Cremo. Hvis der fra aftageren af oste i Flowpack er ønske om afskæring af hjørner, kan der også være afskær fra denne osteproduktion (ca 0,35 %). Hér ser vi kun på flowpackoste helt uden afskær. De færdige oste opbevares på kølelager inden de pakkes og distribueres til forretningerne. Forbruget af emballage til hhv. Maltheklokken og flowpacken er vist i tabel 2.1. Miljøpåvirkningerne fra selve udskæringsprocessen antages at være éns for de to systemer og udelades derfor. Tabel 2.1. Emballageforbrug og afskær ved udskæring og pakning af én ost. 1) angiver normalt afskær. Ved yderligere afskær af skorper kan procenten stige til 0,35 %. Kilde: Hansen (pers.kom.). Emballage Afskær Afskær pr 250 g fortæret ost Maltheklokken 32 g A-PET 15 % 44 g Flowpack 5 g OPA/12/LLPE 45 0 % 1 0 g 2.2 Husholdning Når ost i Malteklokken er kommet hjem til husholdningerne, kan den stilles direkte i køleskabet og spises som den er. På grund af designet antager vi, at spildprocenten er 0, dvs al osten spises. Forbrugeren vil derimod bruge ekstra emballage til at pakke flowpackosten ind, mens den opbevares i køleskabet. Vi antager hér, at flowpackosten indpakkes i 15 g plasticfolie. Spildprocenten antages at være 15 %, svarende til mængden af afskær til produktion af Maltheklokken. Det svarer til at skære ½ cm fra som skorpe på et ostestykke med overfladen 7 * 10 cm. Energiforbruget til opbevaring i køleskab antages at være éns for de to systemer, og udelades derfor. Miljøpåvirkningerne ved opbevaring af 1 kg ost hos forbrugeren er vist i tabel 2.3. Plastikfolien følges tilbage til produktionen af emballagen i afsnit 2.3. Da energiforbruget fra husholdningen (køleskabet) er éns i begge systemer, er processen husholdning udeladt af MEKA-skemaerne tabel 3.1 og 3.2. Tabel 2.2. Miljøkonsekvenser ved opbevaring og emballering af 1 stk ost i husholdning. Materialer Energi Kemi Andet Husholdning (osteklokke) Husholdning (flowpack) 15 g plasticfolie (LD-PE) 2.3 Emballageproduktion Miljøpåvirkningen ved fremstilling af emballager er vist i tabel 2.3. Energiforbrug er grove estimater baseret på Pommer og Bech (2001), og dækker over energi til fremstilling, såvel som fossilt brændsel, der indgår som materiale. 9
10 Tabel 2.3. Miljøpåvirkninger ved produktion af emballagematerialer. Materialer Energi Kemi Andet (primær energi) 1 g PET 0,08 MJ 1 g LD-PE 0,08 MJ 1 g LLPE 0,08 MJ I afsnit 2.1 og 2.2 er defineret, hvor meget emballage der bruges ved de to produktalternativer. I MEKA-skemaerne tabel 3.1 og 3.2 er miljøpåvirkningerne i tabel 2.3 omregnet til disse mængder. 2.4 Kraftvarmeproduktion Efter osten er spist i husholdningerne, indsamles emballagen og osteafskær (dette kun fra flowpackosten) med husholdningsaffaldet og bruges som brændsel i produktionen af kraftvarme. Den energi, der produceres, når materialerne forbrændes på et affaldsforbrændingsanlæg er beregnet som brændværdien * effektiviteten på affaldsforbrændingsanlægget. Det antages, at effektiviteten på affaldsforbrændingsanlægget er 50%. Brændværdien beregnes fra værdierne vist i nedenstående tabel. Tabel 2.3. Husholdningsaffald produceret ved forbrug af ost i Maltheklokke og flowpack. 1 Data fundet i Frees og Weidema, Osts brændværdi beregnet ud fra bestanddelenes brændværdier (Fluck, 1992), og ostens indhold (angivet på arlafoods.dk). Emner til forbrænding Brændværdi (MJ/kg) Brændværdi (MJ) I alt, inkl. effektivitetstab (MJ) Maltheklokke 32 g A-PET 23,6 1 0,76 0,38 Flowpack 5 g OPA/12/LLPE 45 32,4 1 0,16 15 g LDPE 44 g osteafskær 32,4 1 14,3 2 0,49 0,63 0, Ostesmelteri Når osten skæres ud til Maltheklokken, produceres noget osteafskær, som bruges til fremstilling af smelteost. Når forbrugeren køber ost i flowpack, går skorper og spild i forbrugerens skraldespand. Når forbrugeren køber Malteost, går spildet til produktion af smelteost. Dermed kan Arla spare noget af det råmælk, som ellers ville have været brugt til produktion af smelteost. Derfor er et fald i produktionen af smelteost fra råmælk også en konsekvens af forbrugerens valg mellem ost i flowpack eller ost i Maltheklokke, og skal derfor også med i miljøvurderingen. Hér antager vi, at afskæret erstatter ost produceret som Danbo ost, og at ostesmeltningsprocessen i øvrigt ikke påvirkes af dette skift i råvare. Derfor udelades data for denne proces. 2.6 Produktion af råost til smeltning Når en forbruger vælger ost i Maltheklokke, vil Arla fremstille mere smelteost af afskær. Til gengæld antager vi, at den råmælksbaserede produktion af smelteost til falde. Denne ost fremstilles på basis af råmælk, salt og osteløbe. Osteløben skønnes ikke at have nogen miljømæssig betydning og er derfor udeladt. Miljøpåvirkningerne fra denne proces stammer fra forbrug af energi til 10
11 opvarmning og nedkøling af mælken, forbrug af vand og forbrug af emballage. Emissionerne til luft stammer fra forbrænding af naturgas. Miljøpåvirkningerne ved produktion af 1 kg ost til smeltning er vist i tabel 2.6. Energiforbruget er omregnet til primær energi som forklaret i afsnit Tabel 2.4. Miljøkonsekvenser ved produktion af 1 kg Danbo ost til smeltning. Materialer Energi Kemi Andet 12 kg mælk 0.60 kwh el 24 g salt 4.8 MJ naturgas 15 l vand Emission til vand: 2.40 g N 0.80 g P Rengøringsmidler Ved produktion af Malteklokken bruges 44 g afskær til produktion af smelteost. Det antages at erstatte 44 g gul ost produceret som vist i tabel 2.6. I MEKA-skemaerne tabel 3.1 og 3.2 er tallene i tabel 2.4 omsat til disse mængder og energien er omregnet til primær energi som beskrevet i afsnit Produktion af vallepulver Når Maltheklokkens osteafskær erstatter råost, vil der ikke alene blive produceret mindre råost, men også mindre valle, som er et biprodukt i osteproduktionen. Valle videreforarbejdes til vallepulver ved inddampning. Brug af maltheklokken fortrænger derfor en produktion af vallepulver. I tabel 2.5 er vist miljøpåvirkningen fra produktionen af vallepulver. Tabel 2.5. Miljøkonsekvenser ved produktion af 1 kg vallepulver. Materialer Energi Kemi Andet 7,8 l valle 4.7 l vand 0.35 kwh el 7,2 MJ naturgas Emissioner til vand: 0,27 g N 0,11 g P Når afskæret fra en Maltheklokke anvendes til smelteostproduktion, vil der produceres 0,48 l mindre valle. I MEKA-skemaerne tabel 3.1 og 3.2 er tallene i tabel 2.5 omsat til disse mængder og energien er omregnet til primær energi som beskrevet i afsnit En ekstra produktion af vallepulver vil blive solgt til dyrefoder, hvor det vil erstatte andre input. Dette er dog ikke medtaget i denne MEKA. 2.8 Mælkepulverproduktion (af mælk fra fortrængt smelteost) Når produktionen af råost falder, faldet forbruget af mælk til ostefremstillingen også. Det er dog ingen grund til, at produktionen af mælk skulle påvirkes. Den mælk, der spares i osteproduktionen vil indgå i en anden produktion, nemlig produktionen af tørmælk. En øget produktion af mælkepulver er derfor også en konsekvens, hvis forbrugeren vælger Maltheklokken frem for flowpacken. Denne sammenhæng er uddybende forklaret i afsnit 1.4. Miljøpåvirkningerne ved produktion af 1 l mælkepulver er vist i tabel 2.6. Data er estimeret ud fra samme kilde som produktionen af vallepulver, hvorfor tallene er identiske. 11
12 Tabel 2.6. Miljøkonsekvenser ved produktion af 1 l mælkepulver. Materialer Energi Kemi Andet 7,8 l valle 4.7 l vand 0.35 kwh el 7,2 MJ naturgas Emissioner til vand: 0,27 g N 0,11 g P Ved produktion af Maltheklokken spares 0,53 l mælk. I MEKA-skemaerne tabel 3.1 og 3.2 er tallene i tabel 2.6 omsat til disse mængder og energien er omregnet til primær energi som beskrevet i afsnit
13 3. Vurdering I kapitel 2 blev miljøpåvirkningerne for de enkelte processer opgjort. I dette kapitel sammenstilles disse informationer til et samlet billede af miljøpåvirkningerne ved forbrugerens køb af ost i hhv. Maltheklokken og flowpack. 3.1 MEKA-skema Tabel 3.1. MEKA for Maltheklokken. Biproduktion af 70 g mælkepulver. Fortrængt produktion af 50 g vallepulver og 10 g smør. Trin i flowskema Materialer Energi Kemi Andet (primær energi) Produktion af emballage 2,6 MJ Produktion af råost (til smeltning, fortrængt produktion) - 0,53 kg mælk - 1 g salt - 0,7 l vand - 0,3 MJ (el) - 0,2 MJ (naturgas) - 92 mg N - 35 mg P Vallepulverproduktion (fortrængt produktion) Smørproduktion (fortrængt) Mælkepulverproduktion Kraftvarmeproduktion (fortrængt produktion) I alt - 0,2 l vand - 0,2 MJ (el) MJ (naturgas) 0,53 kg mælk 0,3 l vand - 1 g salt - 0,6 l vand - 0,02 MJ (el) MJ (naturgas) 0,2 MJ (el) 0.5 MJ (naturgas) -0,4 MJ - 13 mg N - 5,3 g P - 1,1 mg N - 0,6 mg P 18 mg N 7,5 mg P 1,9 MJ - 89 mg N - 34 mg P Fortrængt produktion af 50 g vallepulver Fortrængt produktion af 10 g smør Ekstra produktion af 70 g mælkepulver Tabel 3.2. MEKA for flowpack. Trin i flowskema Materialer Energi (primær energi) Produktion af 0,4 MJ (Flowpack) emballage 1,2 MJ (Plastfolie) Kraftvarme - 0,64 MJ I alt 1,0 MJ Kemi Andet 3.2 Delkonklusion Ved skift fra flowpack-klokken til Maltheklokken: Mere emballage bruger mere energi (1 MJ) Mindre osteproduktion sparer energi (- 0,5 MJ) Mindre osteproduktion sparer emissioner af N og P til vand. Maltheklokken flytter noget råmælken fra osteproduktionen til produktion af tørmælk. Det giver mindre produktion af vallepulver, og større produktion af tørmælk. Denne produktion er energikrævende. Det er ikke muligt at sige noget om forbruget af rengøringsmidler og deres påvirkning af miljøet. 13
14 4. Følsomhedsvurdering: forbrugerens adfærd I dette afsnit vil vi undersøge, hvordan vurderingens konklusioner påvirkes, hvis forbrugeren opfører sig anderledes end antaget i afsnit 2.4. Til det brug definerer vi to typer forbrugere: den sparsommelige, og yuppieforbrugeren. Disse sammenligner vi med standardforbrugerens forbrug af ost i hhv Maltheklokke og flowpack som defineret i kapitel 2. Den sparsommelige forbruger skærer kun 1 millimeter af som skorpe. Det svarer til et svind på 5 %. Osten opbevares i en plastikbeholder, der vaskes op og genbruges. Yuppieforbrugeren skærer ½ cm af som skorpe og må ofte smide osterester ud, fordi den er blevet for gammel. Derfor er spildet oppe på 25 %. Når osten opbevares i køleskabet bliver den pakket ind i 2 lag aluminiumsfolie (á 15 g). 4.1 Opgørelse I tabel 4.1 er der sat tal på den ændring der vil ske, hvis en forbruger fra hver af disse grupper skifter til at spise Maltheost. Miljødata for alle produktionsprocesser er som beskrevet i kapitel Tabel 4.1.Referencestrømmen for levering af den funktionelle enhed (250 g fortæret ost) til forbrugeren af Maltheost samt tre typer forbrugere af ost i flowpack. Husholdningsspild Hvor meget ost skal produceres for at 250 g kan fortæres af forbrugeren? Hvor meget ost smides ud med husholdnigsaffaldet? Hvor meget mælkepulver fortrænges pga produktionen af spild-ost? Malthe 0 % 294 g 0 g 68 g Standard 15 % 294 g 44 g 68 g Økonomisk 5 % 263 g 13 g 20 g forbruger Yuppie forbruger 25 % 333 g 83 g 130 g 4.2. Vurdering Ud fra mængderne i tabel 4.1 og procesdata fra kapitel 2, kan MEKA-skemaet for de to forbrugertyper opstilles. Da produktionen af ost ikke er ens ved sammenligningen mellem disse forbrugergrupper, må MEKA-skemaerne for Maltheklokken og standardforbrugeren (som defineret i kapitel 2) også udvides. Tabel 4.2. MEKA for Maltheklokken, produktion af osteafskær medregnet. Produktionen af spild-ost (44 g) og den fortrængte produktion af smelteost (44 g) udligner hinanden, og er derfor ikke medregnet. Trin i flowskema Materialer Energi Kemi Andet (primær energi) Produktion af emballage 2,6 MJ Kraftvarmeproduktion -0,4 MJ (fortrængt produktion) I alt 2,2 MJ 14
15 Tabel 4.3. MEKA standardforbruger af ost i flowpack. Produktion af 44 g ost. Biproduktion af 50 g vallepulver og 10 g smør. Fortrængt produktion af 70 g mælkepulver. Trin i flowskema Materialer Energi Kemi Andet (primær energi) Osteproduktion 0,53 kg mælk 1 g salt 0,7 l vand 0,3 MJ (el) 0,2 MJ (naturgas) 92 mg N 35 mg P Vallepulverproduktion 0,2 l vand 0,2 MJ (el) 0.3 MJ (naturgas) Smørproduktion 0,02 MJ (el) 0.01 MJ (naturgas) 13 mg N 5,3 g P 1,1 mg N 0,6 mg P Ekstra produktion af 50 g vallepulver Ekstra produktion af 10 g smør Mælkepulverproduktion Produktion af emballage Kraftvarme I alt - 0,53 kg mælk - 0,3 l vand 1 g salt 0,6 l vand - 0,2 MJ (el) MJ (naturgas) - 18 mg N - 7,5 mg P 0,4 MJ (Flowpack) 1,2 MJ (Plastfolie) - 0,6 MJ 1,3 MJ 88 mg N 34 mg P Fortrængt produktion af 70 g mælkepulver. Tabel 4.4. MEKA for økonomisk forbruger af ost i flowpack. Produktion af 13 g ost. Biproduktion af 10 g vallepulver og 4 g smør. Fortrængt produktion af 20 g mælkepulver. Trin i flowskema Materialer Energi Kemi Andet (primær energi) Osteproduktion 0,16 kg mælk 0,3 g salt 0,2 l vand 0,08 MJ (el) 0,06 MJ (naturgas) 30 mg N 10 mg P Vallepulverproduktion 0,07 l vand 0,05 MJ (el) 0,1 MJ (naturgas) 4 mg N 2 mg P Ekstra produktion af 10 g vallepulver Smørproduktion 0,01 l vand 0,005 MJ (el) 0,003 MJ (naturgas) Mælkepulverproduktion - 0,16 kg mælk -0,09 l vand - 0,07 MJ (el) - 0,1 MJ (naturgas) 0,3 mg N 0,1 mg P - 5 mg N - 2 mg P Ekstra produktion af 4 g smør Fortrængt produktion af 20 g mælkepulver Produktion af emballage Husholdning Kraftvarmeproduktion I alt 0,3 g salt 0,2 l vand 0,4 MJ - 0,2 MJ 0,3 MJ 26 mg N 10 mg P Brug af plastikboks Tabel 4.5. MEKA for yuppie-forbruger af ost i flowpack. Produktion af 83 g ost. Biproduktion af 90 g vallepulver og 25 g smør. Fortrængt produktion af 130 g mælkepulver. Forbrug af energi og materialer ved produktion af aluminiumsfolie er estimeret ud fra BUWAL-databasen i SimaPro (Alufoil B). Aluminiums brændværdi er fundet i Frees og Weidema (1998). 15
16 Trin i flowskema Materialer Energi (primær energi) Osteproduktion 1,0 kg mælk 0,5 MJ (el) 2 g salt 0,4 MJ (naturgas) 1,2 l vand Vallepulverproduktion 0,4 l vand 0,3 MJ (el) 0,6 MJ (naturgas) Kemi 174 mg N 66 mg P 24 mg N 10 mg P Andet Produktion af 90 g vallepulver Smørproduktion 0,06 l vand 0,03 MJ (el) 0,02 MJ (naturgas) Mælkepulver - 1,0 kg mælk - 0,4 MJ (el) - 0,6 l vand - 0,9 MJ (naturgas) Produktion af emballage Kraftvarmeproduktion I alt 2 g salt 1 l vand 2 mg N 0,6 mg P - 35 mg N - 14 mg P 0,4 MJ (flowpack) 4 MJ (alu-folie) - 1 MJ 4,3 MJ 170 mg N 60 mg P Ekstra produktion af 25 g smør Fortrængt produktion af 130 g mælkepulver 4.3 Sammenstilling og diskussion I tabel 4.6 sammenlignes resultaterne fra de fire ovenstående MEKA-skemaer. Da mange af tallene i disse beregninger har været grove skøn og på grund af de mange udeladelser nævnt i afsnit 1.9, skal der være mindst faktor 3 forskel for at forskellen kan anses for at være signifikant. Ikke desto mindre kan der alligevel drages konklusioner. Ikke overraskende har Maltheosten et større forbrug af primær energi end den økonomiske forbruger. Mere uventet er det, at forbruget alligevel ligger i samme størrelsesorden som de andre alternativer. Dette tyder på, at man kan finde forbrugergrupper, for hvem forbrug af Maltheosten kan lede til faktiske miljøforbedringer. Der er gode chancer for at finde miljøforbedringer ved at søge viden om forbrugernes adfærd og inddrage den i produktudviklingen. Imod Maltheklokken taler energiforbruget. For Maltheklokken taler emissioner til vand og forbrug af materialer. Udeladelsernes betydning for konklusionerne Hvis vallepulverets fortrængning af andre foderkilder medregnes, vil det stille yuppieforbrugeren og i nogen grad standardforbrugeren lidt bedre ved at mindske det samlede forbrug af primær energi. Hvis forbrugergruppens alternative forbrug (se afsnit 1.9) er energiintensivt som f.eks. ferierejser, kan denne proces tale betydende til Maltheostens fordel. Vi mangler viden om, hvilken rolle den ekstra tørmælk spiller på de markeder, den sælges på. Den kan være med til øge befolkningens sundhedstilstand i det omfang den sælges i lande, hvor fødevareforsyingen er dårlig. Omvendt kan den være med til at forværre befolkningens sundhedstilstand, hvis den sælges som modermælkserstatning til de mindste børn, som man så i Afrika i 1970 erne. Disse forhold medregnes ikke i en traditionel miljøfaglig livscyklusvurdering, men da produkters indflydelse på folkesundhed kan have afgørende betydning for virksomheders image, var det måske værd at undersøge. Hvis kvotesystemet for mælkeproduktionen ophører, skal landbrugets mælkeproduktion også medregnes. Det må forventes at stille Maltheosten væsentligt bedre. Tabel 4.6. Sammenligning af MEKA-resultater. Materialer Energi (primær energi) Kemi Maltheklokken 2,2 MJ Andet 16
17 Flowpack: standardforbruger 1 g salt 0,6 l vand 1,3 MJ 88 mg N 34 mg P + 50 g vallepulver + 10 g smør - 70 g mælkepulver Flowpack: økonomisk forbruger Flowpack: yuppieforbruger 0,3 g salt 0,2 l vand 2 g salt 1 l vand 0,3 MJ 26 mg N 10 mg P 4,3 MJ 170 mg N 60 mg P + 10 g vallepulver + 4 g smør - 20 g mælkepulver + 90 g vallepulver + 25 g smør g mælkepulver 5. Referencer * Fluck R. (ed.). (1992). Energy in Farm Production. Elsevier. * Frees N, og Weidema B P. (1998). Life Cycle Assessment of Packaging Systems for Beer and Soft Drinks. Miljøprojekt 406. Danmark: Miljøstyrelsen. * Hansen, Kirtsten F., Vejle Ostepakkeri. Personlig korrespondance 27/06/02. * Hauschild M. (red.), (1996). Baggrund for miljøvurdering af produkter. Udvikling af miljøvenlige industriprodukter. Institut for Produktudvikling, DTU, Miljøstyrelsen og Dansk Industri. * Nielsen PH, Nielsen AM, Weidema BP, Dalgaard R and Halberg N (2003). LCA food data base. * Pommer K, P Bech, H Wenzel, N Caspersen, S Irving Olsen (2001). Håndbog i miljøvurdering af produkter en enkel metode. Danmark: Miljøstyrelsen. Kan hentes via publikationsdatabasen på * Weidema B P. (under udgivelse). Market information in life cycle assessments. Technical report. Miljøstyrelsen. 17
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereMiljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003
Miljøvurdering af slagtet svin 13. august 2003 Claus Skodborg Nielsen, Danish Crown, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants. 1. Formål og afgrænsning 1.1. Formål Vi ønsker at give et overblik over
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereLCA eksempel / Kaffemaskine
Dette dokument er et udpluk fra dokumentet: Fra Håndbog til miljøvurdering af produkter. Hvor der er gennemgået et eksempel på LCA på en kaffemaskine. Sidst i dokumentet er der en række datatabeller, der
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereOffentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereBrød til haps-dog. Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants
Brød til haps-dog - mulige miljøforbedringer i produktkæden 13. august 2003 Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 1. Formål og afgrænsning I dette kapitel formulerer
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereCO 2 -opgørelse 2007/08/09
CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereEPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt
EPS-emballage pakker produkterne miljøansvarligt PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter Fortæller varens historie I et moderne samfund kan emballage ikke undværes. Emballage er en forudsætning
Læs mereOversigt over miljøpåvirkninger fra rundstykker
Oversigt over miljøpåvirkninger fra rundstykker 29. maj 2002 Charlotte Feldvoss, Cerealia Danmark A/S, Mette Kann, Cerealia Unibake A/S, Lone Rosing, Cerealia Unibake A/S, Karen Dahlslund Leth, Aggers
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereMILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereIndledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata
CO2-vejledningen CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata Thomas H Christensen Dakofa Marts 2012 Indledning Formålet med denne vejledning i CO 2-opgørelser er at
Læs mereVejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereSkatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt
Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereklimastrategi for danish crown koncernen
klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,
Læs mereHar forbrugerne dømt plast ude?
Workshop den 23. januar 2019 ved Gate 21 Plast i virksomhedernes produkter og emballager Har forbrugerne dømt plast ude? Karina Kjeldgaard-Nielsen, Faglig Leder Teknologisk Institut Skrækscenariet Undersøgelse
Læs mereEPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen
EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent
Læs merePrutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:
Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereLCA eksempel / Kaffemaskine
Dette dokument er et udpluk fra dokumentet: Fra Håndbog til miljøvurdering af produkter. I udplukket er der udeladt store dele af original-dokumentet. I den første del gennemgås nogle overordnede forhold,
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereMarts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET
Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereBæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech
Bæredygtig Udvikling i Grundfos Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech 28-09-18 Mig Grenå Gymnasium Matematisk Student 2004:2007 Aarhus Universitet Nanoscience 2009:2017 Bachelorprojekt
Læs mereKAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?
? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereØkonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder
Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling
Læs mereL 86/6 Den Europæiske Unions Tidende (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN
L 86/6 Den Europæiske Unions Tidende 5.4.2005 II (Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold
Læs mereVi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle
Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.
Læs mereMiljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt
Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik
Læs mereMiljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereEPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804
Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereMiljøvaredeklaration
Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020
Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereLette løsninger for et bedre miljø!
Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange
Læs mereEnergi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereHusholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereEPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019
Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs merePlast i dagrenovation
Plast i dagrenovation Sammensætning af plast i dagrenovation fordelt på produktgrupper og plasttype. Udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening. Econet AS Udarbejdet af: Claus Petersen Dato: 22. april
Læs mereMiljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense
Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mere