m ninger September årgang nr. 3 TEMA: Den lille appetit ERNÆRING I BAGGRUND I ETIK EMBALLAGE I NYHEDER FORSKNINGSNYT I PORTRÆT

Transkript

1 & m ningr Sptmbr årgang nr. 3 TEMA: Dn lill apptit ERNÆRING I BAGGRUND I ETIK EMBALLAGE I NYHEDER FORSKNINGSNYT I PORTRÆT

2 MÆLK &m ningr nr 3 sptmbr 2006 Mælk og mningr udgivs til n fast krds af fødvar- og rnæringsintrssrd samt til sundhds- og undrvisningssktorn. Mælk og mningr tagr udgangspunkt i aktull tmar, dr på forskllig vis brørr Arla Foods produktsortimnt og virksomhd. Udgivls: Arla Foods amba Skandrborgvj Viby J T: F: Rdaktion: Koncrnkommunikationschf Astrid Gad Nilsn (ansv.) Rdaktør Maja Møllr Journalist Ing Hald Layout: Pravda Tryk: Scanprint INDHOLDSFORTEGNELSE: 3 Md kundn som sparringspartnr 5 For lidt fokus på rnæring i pljsktorn 7 Vi kan gør dt bdr Ud md små snippr og stramm låg 8 Om mælk og mangfoldighd Svrig vil sænk forbrugt af salt 9 Nj til børnarbjd Dansk råmælksost på vj 10 Mælkn dr var forud for sin tid 12 Kundrns tillid gør mig glad LEDER: Småt mn godt Hvordan sr man typisk ud, hvis man har ring apptit og r, hvad vi i profssionl forstand kaldr småtspisnd? Er man nødvndigvis gamml, tynd og svækkt af sygdom llr kan man også vær ung/yngr og tilsynladnd normalvægtig? Er småtspisnd i all sammnhæng dt samm som at vær undrvægtig? Spørgsmåln opstod i forbindls md dnn udgav af Mælk & Mningr, hvor vi båd fokusrr på at hav ring apptit og på Arlas ny nrgidrik, Protin. Drikkn rttr sig mod dn småtspisnd grupp og vil i først omgang kun vær tilgænglig på n rækk af landts syghus og pljhjm. For mns d fl st af os har t tydligt billd af, hvad dt vil sig at vær fd og ovrvægtig, r dt at vær småtspisnd knap så tydligt. Jg har fornylig st tal, hvor dt skønns, at ca har bhov for nrgidrikk og andt. Og tallt r ftr alt at dømm stignd. Flr diætistr og økonomar har gnnm mang år opfordrt Arla til at udvikl t nrgiholdigt produkt til småtspisnd/undrrnærd, og slvom dt r ærgrligt, at idn har vært læng undrvjs i Arla-systmt, r dt dsto mr glædligt at hør, hvor positivt produktt r blvt modtagt i løbt af d først ugr. Båd af vors profssionll brugr og kontaktr på syghusn, mn også af gruppn af pårørnd. I øjblikkt får Arla Forum fl r hnvndlsr dagligt fra privat, dr ønskr at vid, hvor produktt kan købs i butikkrn. Forståligt nok, for hvis dn ny drik kan forbdr rnæringstilstandn hvorfor så ikk fortsætt ftr hjmsndls til gn bolig? Rdaktør Maja Møllr Arla Foods amba mam@arlafoods.com 2

3 Md kundn som sparringspartnr Arla Foods ny nrgidrik Protin r rsultatt af t nytænknd og værdifuldt samarbjd mllm lvrandør og kundr. TEMA: dn lill apptit Hlt fra bgyndlsn af nrgidrikprojktt valgt Arla Foods at inddrag Bodil Nyby, dr r drifts- og komptncudviklingschf hos Mdirst md ansvar for Frdriksborg amts syghus, og Gitt Brum, chføkonoma på Glostrup Amts Syghus. D har bgg stor faglig indsigt og kndr slutbrugrns bhov, smag og vanr. Dn vidn har vært værdifuld for Arla Foods i udviklingsfasn, hvor blandt andt ingrdinsr, smagsvariantr, konsistns og mballag har vært til diskussion. Jg syns, dt r n fantastisk god id at involvr os. Jg sr frm til lancringn, for jg mnr, dr virklig r t bhov for t produkt af dnn typ. Da dt jo r vors mst sårbar patintr, dr får nrgidrikkn, har fødvarsikkrhdn høj prioritt. Drfor r jg tryg vd, at Arla Foods står bag produktionn, sigr Bodil Nyby. grn mr af dnn form for udviklingssamarbjd mllm industri og forbrugr. Dt givr mulighd for at lægg dn sædvanlig pænhd lidt væk og samtidig få brudt nogl af d fordomm, vi har om hinandn. Vors forskllig komptncr kan giv mrværdi, sigr hun. Også Bodil Nyby r glad for, at Arla Foods r på forkant md dn trnd, dr kalds customr-mad, hvor kundrn samarbjdr md lvrandørn om produktudviklingn. Hvis vi kan få industrin til at udvikl og frmstill produktr til vors brugr, dr r lig så god som vors gn og lvr op til vors bhov og kvalittskrav, hvorfor skull vi så ikk gør dt? Dt sikrr os t fælls fodslag. Brd intrss Mdirst står for forpljningn på flr dansk og svnsk syghus, og flr af Bodil Nybys kollgr har vist stor intrss for dt ny produkt. Jg forvntr, at dt vil vær ftrspurgt på båd syghus og pljhjm, mn også som t tilbud til nyligt hjmsndt patintr. Drfor r dt vigtigt, at produktt r flksiblt og for ksmpl lvrs i kartonr md kun n halv litr, sigr hun. Fælls fodslag Gitt Brum frmhævr, at man som involvrt i procssn oplvr t størr jrskab til produktt, når dt kommr på markdt. Jg kan bidrag md t kndskab til markdt og vidn om, hvilk barrirr, dr finds og hvilk krav og opfattlsr, n ny producnt vil bliv mødt md. Jg sr gnrlt Hll Hansn, ass. chføkonoma fra Glostrup Amts Syghus, kvalittskoordinator Birgitt Søndrgaard fra Mdirst, Hillrød Syghus, og ky account managr John Gynthr fra Arla Foodsrvic bdømmr n af d tidlig Protin variantr. Protin nrgidrik Udviklt til småtspisnd patintr Fås i sukkrvariantrn: Applsin, Frskn/Passion, Hindbær, Vanilj/Citron Fås i aspartamvariantrn: Hindbær og Vanilj/Citron Indholdr 6,3g fdt og 5,7g protin Protin m/sukkr: 9,3-13g kulhydratr, kj Protin sødt m/aspartam: 1,1g kulhydratr, kj 3

4 MÆLK &m ningr nr 3 sptmbr 2006 Fotograf: Pll Rink / POLFOTO Næringsindhold i udvalgt drikkvarr: Produkt Enrgi Protin (g) Fdt (g) Protin nrgidrik m. sukkr, frskn/passion 500 kj / 120 kcal 5,7 6,3 Protin nrgidrik m. sukkr, applsin 560 kj / 130 kcal 5,7 6,3 Protin nrgidrik m. sukkr, hindbær 530 kj / 130 kcal 5,7 6,3 Protin nrgidrik m. sukkr, vanilj/citron 540 kj / 130 kcal 5,7 6,3 Protin nrgidrik m. aspartam, hindbær 370 kj / 90 kcal 5,7 6,3 Protin nrgidrik m. aspartam, vanilj/citron 360 kj / 90 kcal 5,7 6,3 Koldskål md tykmælk og æg 310 kj / 70 kcal 2,2 2,2 Sødmælk 270 kj / 60 kcal 3,4 3,5 Ltmælk 190 kj / 45 kcal 3,4 1,5 Skummtmælk 140 kj / 35 kcal 3,5 0,1 Frugtsaft, sødt, fortyndt 179 kj / 43 kcal 0 0 Gulrodsjuic 177 kj / 42 kcal 0 0 Sodavand, sød, all slags 168 kj / 40 kcal 0 0 Frugtsaft, usødt, fortyndt 36 kj / 10 kcal 0 0 4

5 TEMA: dn lill apptit For lidt fokus på rnæring i pljsktorn Forbyg rnæringsproblmr blandt ældr vd at ansætt klinisk diætistr i kommunrn og vd at syghus og hjmmplj udvkslr rfaringr om ældrs rnæring, anbfalr rapport. Hvad finds dr af spcialfødvarr til småtspisnd? Hvordan lokkr man mad i n prson, dr lidr af kvalm llr synkbsvær? Hvad btydr vægttab for dn ældr? Kirstn Færgman, klinisk diætist og cand.scint i Human Ernæring, oplvd t stort bhov for mr vidn om bl.a. undrrnæring, da hun som koordinator på t rnæringsprojkt undrvist prsonal i hjmmpljn i Grnaa, Rosnholm og Mariagr kommunr. Projktts formål var at saml vidn og rfaringr om, hvordan syghus og dn kommunal hjmmplj kan forbdr samarbjdt omkring undrrnærd og småtspisnd ældr. Projktt tog udgangspunkt i Randrs Cntralsyghus/Grnaa Syghus, dr finansird projktt md støtt fra Sundhdsstyrlsns pulj Bdr mad til syg. Slv om pljprsonalt godt vidst, at kostn r vigtig for d ældr, var mang af d ting, jg fortalt, ny for dm, sigr Kirstn Færgman. Rapportn om rnæringsprojktt forslår bl.a., at syghus og hjmmplj udvkslr rfaringr om rnæring, og at syghusn udarbjdr t særligt dokumnt md rnæringsoplysningr, som skal følg patintn ftr udskrivning. Dsudn forslås, at d ny storkommunr indførr rglmæssig vjning af ældr ovr 75 år og ansættr klinisk diætistr til at undrvis pljprsonalt og vjld borgrn om rnæring. Stor vægttab kostr dyrt At dr r god økonomi i kommunalt ansatt diætistr, visr t rgnstykk, som Kirstn Færgman lavd for t års tid sidn ftr t mød md to ældr og stærkt undrvægtig kvindr på hhv. 86 og 91 år. Bgg havd tabt 30 kg indn for t års tid og var blvt mgt svækkd og pljkrævnd. Hvor d to tidligr fik praktisk hjælp halvandn tim hvr 14. dag, havd d nu bhov for hjælp fm gang om dagn. D stor vægttab kunn hav vært undgåt, hvis kommunn havd haft n klinisk diætist, dr kunn hav igangsat t forløb allrd vd tab af d først tr kilo. Jg rgnd ud, kommunn kunn hav spart cirka kr. om årt i pljbsøg pr. borgr, hvis diss vægttab var blvt brmst, sigr Kirstn Færgman. Pljhjm udn rnæringsfokus Landts pljhjm har også brug for hjælp omkring rnæring, visr n ny undrsøgls fra Danmarks Fødvarforskning. Ifølg dn har kun 15 procnt af pljhjmmn styr på næringsindholdt i dn mad, d srvrr for bborn. Og på 6 ud af 10 pljhjm talr køkkn- og pljprsonalt ikk sammn om bborns kost. Dt r t problm, st i lyst af, at sks ud af 10 ældr på pljhjm r undrvægtig og har brug for særlig næringsrig kost. Dr r alt for lang vj fra køkknt til pljprsonalt, og så findr køkknt aldrig ud af, at fru Jnsn faktisk ikk kan tygg sin mad, mn d blivr vd md at snd dn op. Og d opdagr ikk, at d tynd og småtspisnd nok hllr skull hav massr af piskflød i stdt for råkost, udtalr sniorforskr Ann Mari Bck fra Danmarks Fødvarforskning til Ntavisn Altingt.dk. (ih) Tmadag om småtspisnd Dt tynd topmød r ovrskriftn på n tmadag om småtspisnd, dr findr std dn 18. sptmbr i Odns Kongrscntr. Arrangør r Forningn af Klinisk Diætistr, dr har invitrt n rækk fagfolk til at fortæll om, at dr båd r øgt livskvalitt til småtspisnd ældr og massr af offntlig kronr at spar, hvis rnæringn r i ordn. I dag inddrags diætistr alt for sjældnt i at forbygg og følg op på t bhandlingsforløb. Drfor vil vi grn pg på, at dt ikk mdførr n mrudgift for sundhdsvæsnt at gør samtalr md n diætist til n krnydls i t sygdomsforløb. Dt vil blot btyd n omdirigring af udgiftrn, fordi diætistns vjldning gør, at småtspisnd kommr sig hurtigr ftr n opration llr sygdom, sigr forningns formand, Ccilia Arndal. (ih) Læs mr om Dt tynd topmød på BESTIL MATERIALER: Mælk og ost når apptittn r lill Spcialfoldr. Bstills undr Arla Forum på: Kost til småtspisnd Ovrhads llr CD-rom. Pris: 75 kr. Bstills hos Arla på mailadrssn: ala@arlafoods.com Omsorg gnnm mad og drikk Bog om mad til ældr, 52 sidr. Fås også som 16 ovrhadplanchr. Lokkmad 12 sidrs hæft md 8 opskriftr på nrgidrikk til småtspisnd. Bgg bstills på: 5

6 MÆLK &m ningr nr 3 sptmbr 2006 EMBALLAGE»Hvorfor r jrs ny mælk-/surmælksprodukt kartonr ikk vnlig mod folk md gigtsvag hændr?jg r 75 år og har dårlig fingr, dt r næstn umuligt at åbn mælkkartonrndn lill plastiksnip, dr grn skull fjrn hl lågt, brækkr oft af. Så må man hav gang i saks, kniv llr andr instrumntr, for ovrhovdt at komm i kontakt md yoghurtn«læs flr kommntarr og spørgsmål samt svarn undr Arla Forum på 6 Ny mballagr fra Arla: Skrulåg på Arla Eksprs og Harmoni mælkkartonr Cultura, Yoggi og Chasy yoghurt i ny, rundr mballag md skrulåg og strop-åbning Kaffmælk og kaffflød i trkantd portionsstørrlsr Skivskårt Danablu i gnluk-pakningr Klovborg skærost i ostklokk md gnluk Mang md svag hændr Cirka danskr ovr 18 år har slidgigt, dr typisk svækkr hændrn Cirka danskr ovr 15 år skønns at hav n form for gigt 16,8 procnt af dn voksn dansk bfolkning har haft bsvær md at brug arm og/llr hændr indn for dt snst år Især kvindr ovr 45 år oplvr problmr md at brug arm og/ llr hændr Kild:

7 mballag Vi kan gør dt bdr Tilgænglighd blivr t af fokusområdrn for n hlt ny projktgrupp i Arla, dr skal udvikl n nordisk mballagstratgi for yoghurt, mælk og flød-produktr. Ud md små snippr & stramm låg Sidn Arla satt skrulåg på n rækk mælk- og yoghurtproduktr, har mang forbrugr klagt til forbrugrcntrt Arla Forum ovr d ny mballagr. Størst kritikpunkt r, at mang børn, ældr og gigtsvag prsonr har stor problmr md at åbn mballagn. Blandt kritikrn r Gigtforningn, dr i dagsprssn har undrt sig ovr, at Arla har lancrt n mballag, hvor dr tilsynladnd ikk r tænkt ovr tilgænglighd for gigtsyg og andr md svag hændr. Kritikkn fik Arlas marktingchf Jspr Friis Sørnsn til at tag på bsøg hos Gigtforningn for at lytt og lær mr om d særlig håndproblmr, dr oft følgr i kølvandt på n gigtsygdom. Dt var n aha-oplvls at bsøg Gigtforningns fysiotraput. Jg fik t kursus i håndtilgænglighd hvad kan man, når man har svag hændr, hvor liggr svaghdn i vors mballagr, osv. Bsøgt åbnd prspktivr for, hvordan vi kan udvikl og forbdr vor mballagr, sigr Jspr Friis Sørnsn. Skal stadig hold tæt Arla udviklr typisk sin mballagr i t tæt samarbjd md mballaglvrandørr. Og all mballagr tsts grundigt, indn d snds på markdt, forsikrr Jspr Friis Sørnsn. At n dl forbrugr alligvl oplvr, at mballagn ikk fungrr optimalt, ærgrr ham. Jg har dt skidt md dn kritik, vi får via Arla Forum, for dt btydr, at vi ikk har gjort vors arbjd godt nok. Vi følgr rklamationrn mgt nøj og går tilbag til mballagproducntrn for at få rttt problmrn. F.ks. har vi løbnd forbdrt skrulågn, sigr han. Gigtforningns rfaringr omkring håndtilgænglighd vil bliv inddragt i kommnd mballagprojktr, lovr Jspr Friis Sørnsn. Mn da mballagrn samtidig skal hold så tæt, at d opfyldr krav om holdbarhd, hygijn og sikkrhd undr transportn, r dt så godt som umuligt at lav n mballag, dr kan åbns af all. Dr vil altid vær n lill procntdl, vi ikk kan hjælp. Vi har svært vd at strækk n mballag så langt, at dn kan åbns af n prson, dr i dag r afhængig af at hav hjælpmidlr til rådighd for at åbn mballagr, sigr han. Nordisk mballagstratgi Arla har fornylig sammnsat n projktgrupp, dr skal udvikl n nordisk mballagstratgi for yoghurt, mælk og flød-produktr. Ldr af projktt r Packaging Platform Managr Mtt Salling-Mortnsn. Formålt md dtt projkt r at s på, hvordan vi frmovr kan bliv bdr til at imødkomm forbrugrns bhov og forvntningr til Arlas mballagr. Vil d hav pap llr plastløsningr? Vil d hav skrulåg? Skal størrlsn vær n llr halvandn litr? I projktt vil vi også hav fokus på ønskr fra gruppr md mr spcill bhov, såsom nmmr tilgænglighd, sigr hun. Også famili- og forbrugrministr Lars Barfod har sat tilgænglighd på sin dagsordn. Han ndsatt allrd sidst år n arbjds- og styrgrupp, bstånd af bl.a. Gigtforningn og rpræsntantr fra mballag- og fødvarindustrin. Gruppn har tagt initiativ til t projkt, dr skal inspirr dansk virksomhdr til at tænk mr i brugrvnlig mballagr. Forbrugrstyrlsn har afsat kr. til projktt, dr vil bliv igangsat snr på årt. (ih) Gigtforningn glædr sig ovr Arlas vlvilj ovr for at tænk mr i håndtilgænglighd frmovr. Arlas løft om at inddrag Gigtforningns rfaringr om håndtilgænglighd i frmtidig mballagprojktr glædr forningns fysiotraput Ln Mandrup Thomsn. Vi har råbt op om d hr problmr i 10 år, mn hidtil r dr ikk rigtig skt nogt. Nu syns vi, dr r vd at komm mr fokus på håndtilgænglighd, og vi oplvr at mød n vlvilj hos industrin, hriblandt Arla, sigr hun. Gnnm sit arbjd i Gigtforningn kndr Ln Mandrup Thomsn alt til, hvornår n mballag r god llr dårlig for prsonr md gigt i hændr llr arm. Prsonr md gigt har især svært vd at åbn mballagr, dr krævr pinctgrb llr stor styrk. F.ks. krævr dt stor styrk at åbn t skrulåg på marmlad llr på Arlas ny mælkkartonr. Pinctgrb brugr man typisk til ost- llr pålægssnippr. Og jo mindr og glattr snippn r, jo sværr r dn at åbn, sigr hun. Godt for all Gigtforningn valgt sidst år at sætt særlig fokus på håndtilgænglighd og mballag. Bl.a. vd gnnm undrsøglsr at dokumntr, at gnstridig mballagr ikk kun r t problm for prsonr md gigt, mn også for f.ks. ældr og børn. Dt, dr r godt for folk md gigt, r godt for mang andr. Vors mål r, at tilgænglighd kan bliv t konkurrncparamtr, og vi håbr, at producntr som Arla tør sats og bgyndr at still størr krav om tilgænglighd ovr for mballagindustrin, sigr Ln Mandrup Thomsn. (ih) 7

8 MÆLK &m ningr nr 3 sptmbr 2006 rnæring Om MÆLK & mangfoldighd Claus Myrs mælksymposium sættr fokus på kvalittn af dansk mælk og ost. Er dansk mælk og ost i vrdnsklass?. Dt var ovrskriftn, da Myrs Madhus og KVL, Dn kgl. Vtrinær- og Landbohøjskol, forldn invitrd til t mælksymposium md fokus på mælk og ost i Købnhavn. Dt r andn gang kok og gastronomisk iværksættr Claus Myr tagr initiativ til t mælksymposium. Hans ønsk md arrangmntt r at skab dbat om mælkkvalitt og vis forbrugrn dn stor brdd og variation, dr finds indn for mælkkatgorin. Samtidig vil han grn præg udviklingn og vær md til at udvikl kvalittrn og mangfoldighdn i dn dansk mjrikultur. Dtt års program bød på oplæg om mælkns snsorisk gnskabr, dns kvalittr og prspktivrn i at lav råmælksost i Danmark. Oplæggt om råmælksost blv lvrt af Jns Lindbrg, jr af forrtningn Grand Fromag i Århus. Mælkns indr kvalittr Fra Arla Foods dltog Nw Vntur Managr Katrin Hvid Ellgård md t oplæg om mælkns indr kvalittr. Hun tog udgangspunkt i d mang mådr, kvalitt kan btragts på, og som ksmplr på mælkns indr kvalittr fortalt hun bl.a. om mælkns indhold af dt søvndyssnd stof mlatonin samt dt morfinlignnd stof dr opstår, når mavn ndbrydr protint kasin til casomorfin. Stort mælkmarkd Sminart indholdt i år t stort mælkmarkd, hvor 14 producntr dlt smagsprøvr ud. Hr kunn dltagrn bl.a. smag på n rækk karaktrfuld råmælksost samt på upasturisrt mælk fra ko, får, gd, hopp og kaml. Sminart sluttd md at kår årts dansk sødmælk blandt 13 standardisrd sødmælkstypr. Et profssionlt dommrtam bstånd af bl.a. mjristr, kokk og vidnskabsfolk dlt førstpladsn mllm Bornholms Andlsmjri og Hirtshals Andlsmjri. Ovr 80 prsonr dltog i arrangmntt. (ih) Svrig vil sænk forbrugt af salt Som mang andr vstlig land har også Svrig fokus på at ndsætt bfolkningns forbrug af salt. Et nyt udspil fra dt svnsk Livsmdlsvrkt har som målsætning at halvr svnskrns saltindtag til dn anbfald dagsdosis på 6 gram salt indn 1. januar For at nå drtil har Livsmdlsvrkt indldt t samarbjd md samtlig rlvant branchr og fødvarproducntr hriblandt Arla - om at sænk indholdt af salt i industrilt forarbjdd fødvarr. Hrhjmm r Dansk Fødvarforskning i øjblikkt i gang md at undrsøg 100 danskrs saltvanr. Rsultatrn fra undrsøglsn skal bl.a. brugs til at ovrtal dn dansk fødvarindustri til at brug mindr salt i drs produktr. Hos Arla har søglyst gnnm længr tid vært rttt mod dt tilsatt salt. I løbt af dtt og næst år forvntr Arla at kunn rlancr suppr og saucr md t rducrt saltindhold på mllm 4 og 20 procnt på dt dansk markd. (ih) 8

9 tik Nj til børnarbjd Arla stillr klar krav til sin lvrandørr om, at børnarbjd i produktionn ikk accptrs. Etisk rglsæt For at bliv lvrandør til Arla, skal n virksomhd bl.a. undrskriv diss krav: Kan vi vær sikr på, at kakaon i kakaomælk ikk r lavt af børn llr slavr? Sådan skrv n forbrugr i sommr til Arla Forum. Spørgsmålt kom ftr at n svnsk rapport afslørd, at mang børn arbjdr undr kritisabl forhold på n rækk kakaofarm i Vstafrika. Båd hrhjmm og i udlandt r dr stignd fokus på, at millionr af børn i bl.a. Afrika, Asin og Østuropa misbrugs som arbjdskraft i virksomhdr, dr producrr varr til vstlig land, hrundr Danmark. Hos Arla Foods r bskdn til d intrnational lvrandørr klokkklar: Børnarbjd llr tvangsarbjd tolrrs ikk. Lvrandørrn skal dsudn bstræb sig mst muligt på at sikr, at drs vntull undrlvrandørr opfyldr d samm forpligtlsr, som gældr for Arlas dirkt lvrandørr. Dt oplysr Karn-Mari Katholm, dr r dirktør for dn global indkøbsafdling i Arla, Globalt Indkøb. Etisk krav skal opfylds Vi vil ikk accptr børnarbjd. Drfor har vi lavt t tisk rglsæt, som all lvrandørr skal skriv undr på, at d slv arbjdr ftr, og som vi opfordrr dm til at få på plads i forhold til drs oft lang kæd af undrlvrandørr. For at kunn arbjd sammn md os r dt n forudsætning, at diss krav r opfyldt, sigr Karn-Mari Katholm, dr dog rkndr, at dt r umuligt at giv 100 procnt garantir i forhold til, hvad dr skr i ydrst ld i n lang produktionskæd. Cirka n gang om årt bsøgr mdarbjdr fra Arla rlvant lvrandørr for at følg op på, om produktionn af mballag, ingrdinsr som frugtfyld til yoghurtr, kakao, m.m. lvr op til Arlas krav om kvalitt, miljø, hygijn og tik. (ih) Børnarbjd Arla Foods lvrandørr skal rspktr børns rttighdr til at udvikl sig og modtag uddannls og må ikk bskæftig sig md llr tolrr brugn af børnarbjd. Børnarbjdr dfinrs som ung mnnskr, dr ikk har nåt mindstaldrn for afslutningn på dn obligatorisk skolgang, llr som r undr 15 år (14 år, hvor dtt r tilladt i hnhold til ILO s Konvntion nr. 138). Såfrmt lokal lovgivning llr lokal rglr fastsættr n højr aldrsgræns, skal dnn ovrholds. Ligbhandling og tvangsarbjd Arla Foods lvrandørr skal bhandl drs mdarbjdr ns og må ikk diskriminr på baggrund af rac, køn, aldr, rligion, civilstand llr sksul obsrvans llr gør brug af tvangsarbjd. Dansk råmælksost på vj Forbrugrn skal trygt kunn spis danskproducrd råmælksost og ostns smag skal vær i absolut vrdnsklass. Dt r forudsætningn for t projkt, som Arla og flr andr dansk mjrir r i fuld gang md at før ud i livt. I fællsskab vil dansk mjribranch løft opgavn md at stabl n dansk produktion af råmælksost på bnn. Allrd i dag importrr dansk butikkr og rstaurationr t stort udvalg af udnlandsk råmælksost, som nyds af dansk forbrugr ovr hl landt. Arla r initiativtagr til projktt og har lavt t stort rsarcharbjd på bl.a. udnlandsk mjrir for at undrsøg, hvordan man sikrr fuld kontrol md fødvarsikkrhdn fra jord til bord i n råmælksproduktion. Dnn vidn gør Arla nu tilgænglig for andr mjrir gnnm t sæt af minimumsgrænsr for mælkn samt n produktionsvjldning til mjrirn. (ih) 9

10 MÆLK & m ningr nr 3 sptmbr 2006 baggrund MÆLKEN dr var forud for sin tid Blot t halvt år fik dn kalorirducrd mælkdrik Mini30 på butikkrns hyldr. Vi har vært for tidligt ud md n så andrlds mælksmag, lydr forklaringn fra Arla. Mindr mælksmag og t kaloriindhold lavr nd skummtmælk. Sådan lød dt i januar i år, da Arlas mælkdrik Mini30 blv lancrt til d mang kvindr, dr grn vil lv sundr. På grund af t væsntligt mindr salg nd forvntt valgt Arla t halvt år snr at stopp produktionn af Mini30. Til stor ærgrls for d forbrugr, dr nåd at bliv rigtig glad for dt ny mælkaltrnativ. En af dm r Silvi Jacobsn fra Hadrslv. Hun har i mang år drukkt skummtmælk for at spar på kalorirn, mn Mini30 fik hnd til at ændr mælkvanr. Jg blv mgt positivt ovrraskt ovr dn rigtig god og fyldig smag i Mini30. Oft r dt jo sådan, at light-produktr tabr på smagn, mn dt gjord Mini30 slt ikk. Dn havd sin hlt gn, god smag. Og så var dn rigtig god at lav mælkskum af. En kop varm kakao md Mini30 skum ovnpå, uhmmm! Så jg savnr Mini30 og forstår ikk hlt, hvorfor dn ikk blv modtagt så godt af forbrugrn, sigr hun. Fotograf: Rasmus Baanr Mælk skal smag af mælk Hos Arla ærgrr brand managr Jakob Nørgaard sig også ovr, at Mini30 ikk længr finds i sortimntt. En af forklaringrn på dt manglnd salg r ifølg ham, at dansk forbrugr r rt konsrvativ i smagn. Ud fra vors markdsanalysr vidst vi godt, at Mini30 vill vær t mgt svært produkt at sælg på markdt. D flst danskr r flaskt op md mælk og drmd n bstmt mælksmag. Vi valgt at vær lidt modig og prøv at lancr t hlt nyt og andrlds mælkprodukt i Danmark. Mn vi har nok vært lidt for tidligt ud på dt dansk markd md t produkt, hvor smagn liggr så langt væk fra dn typisk mælksmag, sigr Jakob Nørgaard og pgr på, at bl.a. svnskrn r mr åbn nd danskrn ovr for ny mælkproduktr md særlig gnskabr. Flr lavkalori produktr Han vil ikk udlukk, at Arla på t snr tidspunkt rlancrr Mini30 produktt, dr byggr på n hlt ny og rvolutionrnd tknologi, hvor n dl af laktosn (mælksukkrt) sis fra. Vi havd håbt på n bdr skæbn for Mini30, mn nogl gang r man for tidligt ud md t produkt, andr gang for snt, og drfor blivr lvtidn kort. Dnn lancring har dog lært os mgt, som vil vær md til at form vors tankgang omkring mælk frmadrttt. I slv markdsføringn var dr mang ting, dr lykkds rigtig godt, bl.a. fik vi hurtigt skabt t godt kndskab til produktt. Vi vd også, at hl kaloribudskabt var godt og rlvant for målgruppn, sigr han. Arlas andn lavlaktosmælk, Arla Laktosfri, forblivr på hyldrn og Jakob Nørgaard undrstrgr, at Arla vil forsætt md at udvikl ny lavkalori produktr og ny smagstypr til forbrugrn. (ih) Flr md kort lvtid: Smør 40 Lavfdtholdigt smørprodukt. Lancrt i Udmldt i 1990 CiCi Drik md halvt juic/halvt mælkbstanddl. Lancrt i Udmldt i Cowy Mælkdrik md frugtjuic. Lancrt i Udmldt Blå Gaio Smørprodukt md raps- og fiskolir. Lancrt i januar Udmldt april

11 nyhdr Produktnyt Harmoni gnsproduktr Srin af gnsproduktr fra Harmoni r nu udvidt md Harmoni Tykmælk, dr r indsamlt fra fm økologisk gård på Sjælland. Harmoni gnsproduktr bstår dsudn af mælk fra Himmrland, Søndrjylland og Marskn vd Vadhavt. Dn stor ostdul Arlas mjristr har fundt d allrbdst ost-opskriftr frm fra historin. Vi har udvalgt to forslag, som forbrugrn kan stmm på og drmd afgør, hvilkn ost, dr skal bstå Dn stor smagsprøv. Kandidat 1 r inspirrt af Tyboostns god smag og middlaldrns ostfrmstilling. En rn og fin ostsmag i n blød og crmt konsistns. Kandidat 2 r inspirrt af Madostns god smag og 30 rns ostproduktion. En ost md n fin smag af nøddkrnr. I n bgrænst priod fra ug 40, 2006 til ug 8, 2007 kan forbrugrn køb ostn og stmm på drs favorit. Dn mst populær kandidat blivr n fast variant i Ribrhus sortimntt fra ug 9, Øvrigt nyt Dn traditionll landsmjriudstilling flyttr i år fra Hrning til Købnhavn. Udstillingn, dr i dnn anldning har ændrt navn til Mjriforum, findr std i dagn (13. ) oktobr i Forum i Købnhavn. Undr arbjdstitln Mød d dansk mjrir, og ta din mning md kan hovdstadns forbrugr spis mælk på mådr. Ligsom dr vil vær massr af aktivittr for madlskr i hl familin. Arla dltagr i lighd md d øvrig mjrir på udstillingn md stand, smagsprøvr og intraktiv udstillingr for d bsøgnd. Blandt andt fokusrs på Arlas kokkprojkt, dt intllignt kølskab og dialogarbjdt i Arla Forum. Ny aspargs supp Karolins Køkkn har lancrt n ny aspargssupp md kun 4% fdt. Dn r lavt på grønn aspargs og smagt til md flød, hvid pbr og rosmarin. Aspargs suppn r nm, bkvm og har mang variationsmulighdr. Eftr opvarmning r dn klar til at srvr aln llr f.ks. tilsat frisk aspargs llr vild ris. Nyt dsign på yoghurtr D økologisk yoghurtr fra Harmoni (Naturl og pær/ banan) har fåt t mr tidssvarnd dsign. Forskningsnyt Flott rsultatr md fdtfattig mælkproduktr To ny studir visr positiv ffktr af fdtfattig mjriproduktr i rlation til forhøjt blodtryk og typ 2 diabts. I dt n studi undrsøgt man kostn hos 4797 voksn dltagr og fandt, at dm dr indtog tr llr flr portionr mjriproduktr dagligt havd t signifikant lavr blodtryk nd dm, dr kun indtog n halv portion llr mindr dagligt. Dn størst ffkt blv fundt hos dm, dr indtog fdtfattig mjriproduktr. I t andt studi indgik ovr midaldrnd kvindr, som blv fulgt i n 10-årig priod. Kvindrn md dt højst indtag af mjriproduktr (mr nd 2,9 portionr/dag) havd n 21% lavr risiko for at få typ 2 diabts, sammnlignt md dm md dt lavst indtag (0,85 portionr llr mindr). Ign blv dn bdst ffkt fundt blandt dm, dr valgt fdtfattig produktr. Indtag af yoghurt havd n slvstændig positiv ffkt, idt 2 ugntlig portionr llr mr rducrd forkomstn af diabts md 18%, sammnlignt md dm, dr indtog mindr nd én portion pr. månd. Også dn amrikansk hjrtforning (Amrican Hart Association) har tagt d fdtfattig mjriproduktr til sig. I drs ny kostanbfalingr, som r møntt på bfolkningn som hlhd md dt formål at bdr hjrtsundhdn gnrlt, indgår to-tr daglig portionr fdtfattig mjriproduktr til voksn, to llr flr portionr til børn, mns tnagr og ældr anbfals at spis fir portionr. Amrikansk portionsstørrlsr svarr for mælk og yoghurt til mllm 2 og 2½ dl, og for ostns vdkommnd drjr dt sig om n skiv ost. Rfrncr: Djouss L t al. (2006), Hyprtnsion, 48:1-7. Liu S t al. (2006), Diabts Car, 29: Produktudmldlsr Arla Mini30 Yoggi original applsin Yoggi original frskn/æbl 11

12 MÆLK & m ningr nr 3 sptmbr 2006 portræt Kundrns tillid gør mig glad Som uddannt køkknldr har Majbrit Hvid Madsn nmt vd at sætt sig i kundns std, når hun som rpræsntant for Arla Foodsrvic bsøgr storkøkknr og kantinr. Majbrit Hvid Madsn 40 år Uddannt køkknldr Ansat som kursus- og salgskonsulnt i distrikt Østjylland i Arla Foodsrvic sidn 1. januar 1999 Gift og mor til to børn på tr og fm år Fritidn går bl.a. md motionsløb og md famili og vnnr Fotograf: Rasmus Baanr Hvad holdr du mst af i dit job? Forskllighdn. Jg syns f.ks. dt r spændnd at vær md til at udvikl ny produktr som Arlas ny nrgidrik, Protin. Hr har jg dltagt i hl udviklingsprocssn og har bl.a. vært md ud hos d hospitalr og pljhjm, dr har smagststt og vurdrt nrgiindhold og konsistns. Dt givr n spcil tilfrdshd i jobbt, når man har fulgt t produkt hlt fra startn og så sr, at dt lykks at sælg dt ind hos kundrn. Hvordan brugr du din køkknfaglig baggrund i jobbt? Jg har jo slv arbjdt i forskllig kantinr og storkøkknr og kan drfor nmt sætt mig ind i kundrns situation og tal drs sprog. Jg brugr hl tidn min faglig vidn om bl.a. nrgifordling, og jg vd, hvad produktrn kan tål i forbindls md madlavning. Hvad r din størst succsoplvls i nyr tid? Dt r dn tillid, kundrn har haft til mig som prson, slv om Arla d snr år har haft mgn dårlig omtal i prssn. Jg har da fåt n dl skældud i forbindls md mdistormn, mn for mig har dt vært n stor succs, at når jg har ringt op som Majbrit fra Arla, så har d god prsonlig rlationr mllm kundn og mig oftst btydt, at vi har bvart dn god dialog. Hvad forvntr du af nyhdn Protin? Jg har stor forvntningr. Allrd nu trækkr syghusn mr af Protin, nd vi havd forvntt. D r rigtig glad for, at vi kommr md dtt produkt, dr kan giv mr frihd i køkknt. Prsonligt r jg mgt stolt af at kunn komm ud md dnn nyhd til småtspisnd. Jg syns, dn r n af d mst vlsmagnd nrgidrikk på markdt. Jg har oplvt, at d på syghus og pljhjm sigr: Dt smagr jo lig så godt som dt, vi slv lavr. Og dr skal altså mgt til, før d sigr dt, for dt man slv lavr, r slvfølglig dt bdst. Har du t yndlings mjriprodukt? Jg kan rigtig godt lid A38 0,5%, Harmoni yoghurt pær/ banan 0,5% og Klovborg ost. Jg r mgt tro ovr for Arlas produktr, mn købr da af og til produktr fra andr mjrir for at følg md i, hvad d lavr. (ih)